Pancreas Cancer - Hvidovre Hospital

April 2011 

Behandling 

af 

Pancreas Cancer 

Behandlingsvejledning

Ansvarlig pancreas behandlingsvejledning: overlæge, ph.d. Ole Larsen, Herlev Hospital 

Sidst opdateret april 2011 

1. Indledning .....................................................................................................................3 

2. Epidemiologi .................................................................................................................3 

3. Ætiologi .........................................................................................................................3 

4.1 Patologi ........................................................................................................................3 

4.2 Stadieinddeling ............................................................................................................4 

5. Klinisk præsentation......................................................................................................5 

6. Diagnostik ....................................................................................................................5 

7. Behandling ...................................................................................................................5 

7.1 Kirurgisk behandling ...................................................................................................5 

7.2 Prognose efter primær behandling .............................................................................6 

7.3 Onkologisk behandling ...............................................................................................6 

7.4 Standardbehandling ...................................................................................................8 

7.5 Understøttende behandling ........................................................................................8 

8. Specielle forhold ........................................................................................................9 

9. Fremtiden ...................................................................................................................9 

10. Referencer ...............................................................................................................10 

Behandling af Pancreas Cancer 2 April 2011

1. Indledning 

Cancer i pancreas omfatter: eksokrin C. pancreatis (ca. 95 %) og endokrine såkaldte Øcelle 

carcinomer (bl.a. insulinomer) samt pancreatoblastomer, sarcomer og maligne lymfomer. 

Carcinoma pancreatis, dvs. tumor udgående fra det eksokrine væv, udgør en af de største 

terapeutiske udfordringer i onkologien. Med en hyppighed på ca. 700 nye tilfælde per år og 

5 års overlevelse på kun 2-3 % er C. pancreatis den femte hyppigste cancer-dødsårsag. 

2. Epidemiologi 

C. pancreatis er den 10. hyppigste cancersygdom i verden. I Europa diagnosticeres over 

40.000 nye tilfælde/år. Den største hyppighed ses i de industrialiserede lande, medens den 

laveste hyppighed ses i Afrika og visse asiatiske lande. Hyppigheden stiger med alderen, 

og median-alderen er ca. 70 år. Internationalt angives en mindre overhyppighed hos mænd, 

men i Danmark er der en lille overhyppighed hos kvinder. 

3. Ætiologi 

Den sikrest kendte risikofaktor er rygning (skønnes at kunne redegøre for 25-30 % af forekomsten), 

medens hverken alkohol eller kaffe er dokumenteret som risikofaktorer. Der er 

undersøgelser, der taler for, at en anamnese med diabetes melltilus, kronisk pancreatit, 

cholecystectomi samt tidligere operation med total gastrectomi for ulcus ventriculi, disponerer 

for C. pancreatis. 

Genetisk er der fundet overekspression af EGFR og TGF-β samt hyppigt mutationer i K-ras 

oncogen (den højeste frekvens blandt alle humane cancere), p53 og p16 genet hos patienter 

med C. pancreatis. 

4.1 Patologi 

Ca. 65 % af tumorerne er lokaliseret til caput, 20 % til corpus og 15 % til cauda. I 85-90 % 

af tilfældene drejer det sig om duktalt adenokarcinom om end planocellulær uddifferentiering 

(adenosquamøs karcinom) ikke er usædvanlig. Immunhistokemisk er der typisk ekspression 

af cytokeratin 7 og 19 samt CEA og CA 19-9. De øvrige typer er pleomorfe 

karcinomer, mucinøse karcinomer, acinære samt småcellede karcinomer. Sidstnævnte må 

ikke forveksles med metastaser i pankreas fra pulmonalt småcellet karcinom. En lille 

gruppe af C. pancreatis (ca. 5 %) udgør de ampullære/periampullære karcinomer, som 

udgår fra epitelet omkring papillen, dvs. fra den distale del af ductus pancreaticus/ductus 

choledochus (således en galdevejscancer) eller fra det omgivende pancreasvæv. På grund 

af lokalisation med tidlig obstruktion og dermed tidlig diagnose har denne form en væsentlig 

bedre prognose. 


4. 2 Stadieinddeling 

Stadium I 

Stadium II 

Stadium III 

Stadium IV 

Klassifikation 

T: Primær tumor 

TX 

T0 

T1 

T2 

T3 

T1 

T2 

T3 

vilkårlig T 

vilkårlig T 

Primær tumor kan ikke vurderes 

Ingen tegn på primær tumor 

Behandling af Pancreas Cancer 4 April 2011 

N0 

N0 

N0 

N1 

vilkårlig N 

Tumor begrænset til pancreas 

T1a Tumor 2 cm eller mindre i største dimension. 

T1b Tumor mere end 2 cm i største dimension. 

Tumor invaderer direkte et af følgende organer: duodenum, galdegang, peripankreatisk væv 

Tumor invaderer direkte et af følgende organer: ventrikel, milt, colon, nærtliggende store kar. 

N: Regionale lymfeknuder 

NX 

N0 

N1 

Regionale lymfeknuder kan ikke vurderes 

Ingen regionale lymfeknudemetastaser 

Regionale lymfeknudemetastaser 

M: Fjernmetastaser 

MX 

M0 

M1 

Tilstedeværelse af fjernmetastaser kan ikke vurderes 

Ingen fjernmetastaser 

Fjernmetastaser 

M0 

M0 

M0 

M0 

M1

5. Klinisk præsentation 

Kardinalsymptomerne på C. pancreatis er øvre abdominalsmerter, rygsmerter, anoreksi, 

kvalme, vægttab og ikterus. Sidstnævnte symptom er et prognostisk gunstigt tegn. Der kan 

herudover være andre uspecifikke symptomer i form af træthed, kløe eller anamnese med 

tromboflebitter. Mere sjældent nyopstået diabetes mellitus hos en ikke adipøs person eller 

uforklaret steatore. 

Den uspecifikke karakter af symptomer er medvirkende til den ofte sene diagnose. Således 

er 80-90 % af patienterne udenfor kirurgisk og dermed curabel rækkevidde på diagnosetidspunktet. 

Objektivt kan der i nogle tilfælde palperes en distenderet galdeblære (Courvoisier's symptom), 

herudover ses øget abdominalomfang, tendens til deklive ødemer samt let øget temperatur 

(tumorfeber). 

Ved laboratorieprøver vil der ofte kunne ses øget bilirubin, påvirkede levertal (øget bas. fosfataser 

og transaminaser) samt nedsat albumin. Serum-amylase er oftest normal. Der vil ofte 

være forhøjet værdi af markøren CA 19-9, men denne er for uspecifik til at kunne anvendes 

diagnostisk. 

6. Diagnostik 

Diagnosen C. pancreatis stilles gennemgående sent, hvorfor kun 10-20 % har en resektabel 

tumor, når diagnosen stilles. 

De vigtigste diagnostiske procedurer er dynamisk spiral CT-skanning, MR-skanning og ultralydsskanning, 

specielt i form af endoskopisk ultralyd (EUS). Sidstnævnte er formentlig 

den bedst egnede metode til at diagnosticere små tumorer og dermed også til at selektere 

de resektable tumorer (sensitivitet ca. 90 %). Hvis muligheden er til stede vil laparoskopisk 

ultralydsskanning (LUS) frembyde de samme fordele, og begge metoder kan suppleres 

med finnålsbiopsi (FNA) eller "trucut" biopsi. Ved små potentielt resektable tumorer bør der 

ikke nødvendigvis tages biopsier, da denne procedure i sig selv kan øge risikoen for implantationsmetastaser 

og ikke er et absolut krav for resektion, hvis der er en palpabel tumor 

ved primæroperationen. EUS og LUS kan kombineres, hvorved der opnås den højeste diagnostiske 

sikkerhed og bedømmelse af resektabilitet. 

Udover ovennævnte metoder kan endoskopisk retrograd cholangio-pancreaticografi 

(ERCP) fortsat anvendes specielt når henvisningen er ikterus. Metoden anvendes dog primært 

terapeutisk som led i aflastning på grund af ikterus. 

7. Behandling 

7.1 Kirurgisk behandling 

Efter udredning findes kun ca. 15-20 % af patienterne teknisk resektable. Ca. 40 % har lokal 

avanceret sygdom og ca. 40 % har fjernmetastaser, hyppigst til leveren. Af dem der billeddiagnostisk 

blev vurderet til at være teknisk resektable, vil ca. halvdelen vise sig at være 

teknisk inoperable under indgrebet. Hvis tumor ikke skønnes resektabel under indgrebet er 

der i en række tilfælde indikation for en palliativ aflastning (gastrojejunostomi eller bypass af 

choledochus).Skønnes primærtumoren resektabel og lokaliseret til caput udføres Whipple's 

operation (partiel pancreatoduodenoektomi) eller en modifikation af denne. Det er aldrig 

dokumenteret, at overlevelsen forbedres ved at udføre total pankreatektomi. Derimod tyder 

det på, at der er længere overlevelse ved at foretage udvidet lymfeknuderesektion. 


Tumorer lokaliseret til corpus eller cauda pancreatis er sjældent resektable, men er det muligt, 

udføres distal pancreatectomi plus splenectomi eller total pancreatectomi. Af de resektable 

tumorer opnås kun RO resektion (mikroskopisk frie resektionsrande) hos ca. halvdelen. 

Den operative mortalitet ved Whipples's operation er efterhånden reduceret til 3-5 %. 

7.2 Prognose efter primær behandling 

Prognosen afhænger af primær tumors størrelse og placering. For tumorer < 2 cm og uden 

lymfeknudeinvolvering er prognosen bedre og specielt for patienter, som gennemgår radikal 

operation for en periampulær cancer, er prognosen rimelig med en 5 års overlevelse på ca. 

40 % og en median overlevelse på 3-5 år. 

7.3 Onkologisk behandling 

De onkologiske behandlingsmuligheder falder i tre grupper: 

1. Forbedring af prognosen for patienter radikalt reseceret for C. pancreatis (adjuverende 

behandling). 

2. Behandling med henblik på at gøre flere patienter resecerbare (neoadjuverende behandling). 

3. Forbedring af prognosen samt palliation af de patienter, som ikke kan reseceres eller 

som efter resektion udvikler recidiv/fjernmetastaser. 

Ad 1: Resektabel PC 

Den eneste kurative behandling af pancreas cancer er fortsat radikal operation. Resektabel 

sygdom findes hos ca. 10 % af patienterne. I multicenter studier er den mediane overlevelse 

efter radikal resektion 18-24 måneder og omkring 10 % er i live efter 5 år. Der er derfor 

stærkt behov for supplerende behandling til disse patienter. Flere ældre og små studier, 

men også nye og større studier har vist, at adjuverende kemoterapi og/eller radiokemoterapi 

øger chancen for helbredelse. Med 5 FU eller Gemcitabin kan 5 års overlevelsen fordobles 

fra ca. 10 % til ca. 20 %. Da Gemcitabin er det mest skånsomme regime har man valgt 

6 måneders Gemcitabin som standard behandling i Europa. Postoperativ radio-kemoterapi 

tilbydes rutinemæssigt i USA, men det er ikke dokumenteret om dette er bedre end kemoterapi 

alene. 

Ad 2: Ikke-resektabel, lokalt avanceret pancreascancer (LAPC) 

Omkring 40 % af alle patienter har LAPC, hvor radikal resektion ikke er mulig primært på 

baggrund af indvækst i de centrale kar. Ubehandlet er den mediane overlevelse for disse 

patienter kun 6 måneder. 

Patrienter med LAPC skal tilbydes behandling men det er ikke afklaret om standardbehandling 

bør være kemoterapi eller radio-kemoterapi. Hvis der vælges at give strålebehandling 

bør dette altid kombineres med kemoterapi. En randomiseret fase III undersøgelse mellem 

best supportive care og radio-kemoterapi viste en forlænget median overlevelse fra 6 måneder 

til 13 måneder, men mere vigtigt var det, at 10 % opnåede så markant et tumorsvind, 

at efterfølgende radikal resektion var mulig. Andre undersøgelser har dog givet nedslående 

resultater, så den optimale behandling er ikke fastslået. De danske erfaringer fra Odense 

med radio-kemoterapi har været lovende, hvorfor patienter med non-resektabel sygdom 

primært pga. venøs indvækst kan henvises til vurdering ved det multidisciplinære team 


(med kirurg, radiolog, onkolog og patolog) på OUH og hvis det skønnes at resektion kan 

blive muligt efter tumorsvind, tilbydes behandling. 

Der pågår internationale studier der forsøger at afklare om disse patienter kan udvælges 

hvis behandlingen indledes med kemoterapi og følges op med radio-kemoterapi hos patienter 

uden tegn til progression efter 3 måneder. 

Ad 3: Metastaserende PC 

1.-linje systemisk behandling 

Gemcitabin er standard behandling efter et studie har vist at det øgede den mediane overlevelse 

med 1½ måned, men godkendelsen af stoffet var dog primært baseret på en overbevisende 

palliativ effekt, idet gemcitabin medførte symptomlindring hos 24 % i form af færre 

smerter, mindre træthed og øget vægt. Gemcitabin har generelt beskedne bivirkninger 

og kan gives ambulant over ½ time, 1 gang ugentlig med pausering hver 3. eller 4. uge, indtil 

progression. Ingen fase III undersøgelser har kunnet påvise tilsvarende effekt af anden 

enkelt-stof behandling. 

Kombinationskemoterapi f.eks med gemcitabin og capecitabin eller gemcitabin og platin giver 

ofte højere grad af tumorsvind og længere tid til progression men det har ikke været 

muligt at påvise overlevelsegevinst i fase-III studier. 

Flere randomiserede undersøgelser har undersøgt effekten af nye biologiske kræftlægemidler 

rettet mod bl.a. VEGF- og EGFR systemet, men trods lovende fase II undersøgelser 

har resultaterne generelt været skuffende, og kun een randomiseret undersøgelse har vist 

effekt af biologisk behandling. Moore et al. randomiserede patienter til gemcitabin eller 

gemcitabin i kombination med erlotinib, men forlængelsen af den mediane overlevelse var 

kun 12 dage. Erlotinib kan være forbundet med bivirkninger (træthed, udslæt, diaré), og behandlingen 

er kostbar, hvorfor det er omdiskuteret, om behandlingen samlet set er ”klinisk 

meningsfuld”, så længe der ikke er anvendelige prædiktive markører der kan forudsige behandlingseffekt 

hos den enkelte patient. Dansk PancreasCancer Gruppe (DPCG) anbefaler 

generelt monoterapi med gemcitabin til patienter med ikke-resktabel PC. Kombinationsbehandling 

med gemcitabin og erlotinib er også en acceptabel standard, som er godkendt til 

metastatisk PC. Værdien af tillæg af platin eller capecitabine til gemcitabin er usikker, men 

kombinationskemoterapi bør overvejes hos patienter i meget god almentilstand (PS 0). Generelt 

anbefales det, at patienter tilbydes deltagelse i protokollerede studier til afprøvning af 

nye behandlingsprincipper. 

2.-linje systemisk behandling 

Der er ingen dokumenteret 2. linie behandling. En lille undersøgelse med blot 46 patienter 

viste en effekt ved at kombinerer 5 FU og oxaliplatin over for 5 FU alene, men større og 

bedre undersøgelser er påkrævet. For at sikre et tilbud om 2. linie kemoterapi til patienter i 

god almentilstand, er der i samarbejde med det Nationale Koordinations Udvalg for eksperimentel 

kræftbehandling opstartet en randomiseret undersøgelse hvor patienterne tilbydes 

enten Irinotecan, Cetuximab og Everolimus (ICE), eller Capecitabin og Oxaliplatin. 


7.4 Standardbehandling 

Hvis ikke patienten kan/ønsker at indgå i et protokolleret studium, bør standardbehandling 

tilbydes, hvis patienten er i performance stadium ≤ 2 

Standardbehandling som adjuverende behandling: 

Gemcitabin 1000 mg/m 2 over 30 minutter ugentligt i de 3 ud af 4 uger, i alt 6 serier. 

Standardbehandling ved lokal avanceret pancreas cancer: 

Vurder om patienten er kandidat til downstageing med radio-kemoterapi til efterfølgende 

operation. Er dette tilfældet kan evt. indledes med 2 til 3 måneders kemoterapi for at selekterer 

patienterne. 

Er patienten ikke kandidat til radio-kemoterapi da behandling som ved dissemineret sygdom. 

Standard behandling ved dissemineret pancreas cancer: 

Gemcitabin er standard behandling. Er patienten i yderst god performance status = 0, kan 

tillæg af Capecitabin, Cisplatin eller Oxaliplatin overvejes. 

Er der kun givet Gemcitabin som 1. linie behandling og patienten ved progression forsat er i 

en yderst god almen tilstand, kan 2. linie behandling med Capecitabin og Oxaliplatin overvejes. 

Primærtumor/metastaser bør evalueres objektivt med CT-skanning efter hver 3. serie. Ændringer 

i serummarkører (specielt CA 19-9) er klinisk anvendelig til prædiktion af behandlingsrespons 

(på linje med radiologisk respons), men ikke-cancerrelateret forhøjelse forekommer 

ved f.eks. stenosering af galdeveje og ca. 1/3 af patienterne udtrykker ikke markøren. 

Behandlingen bør seponeres ved progression eller ved intolerable bivirkninger. I fald 

der er stationær sygdom, kan kemoterapien i princippet fortsætte, så længe der er palliation 

(bedømt ud fra eks.: morfikaforbrug, performancestatus og vægtøgning) og bivirkningerne 

ved kemoterapien ikke er belastende for livskvaliteten. 

Bivirkninger ved gemcitabin: Den dosislimiterende toksicitet er primært hæmatologisk, især 

i form af knoglemarvssuppression. Herudover ses non-hæmatologiske bivirkninger i form af 

feber, abdominalsmerter, asteni, dyspnø og kvalme. Den influenza lignende reaktion der 

kan forekomme efter Gemcitabin, kan som regel forebygges med 25-50 mg prednisolon. 

7.5 Understøttende behandling 

Sent i forløbet er smerter ofte et fremtrædende symptom hos patienter med avanceret C. 

pancreatis. 

På grund af dysfunktion af det exokrine pancreasvæv og deraf følgende symptomer med 

vægttab og steatore kan der være indikation for substitution med pancreasenzym tabletter. 

Ca. 10 % af patienter udvikler insulinkrævende Diabetes Mellitus. 

Ikterus ses hyppigt og indicerer anlæggelse af en endoprotese placeret enten endoskopisk 

eller perkutant. 


Vedvarende opkastninger er hyppigt et problem og bør udredes med røngten af duodenum 

eller gastroskopi for at se om patienten har duodenalobstruktion. Er dette tilfældet kan stent 

anlæggelse eller gastro-jejunostomi forsøges. 

Profylaktisk behandling med lav-molekylært heparin kan reducere hyppigheden af symptomatisk 

dyb venetrombose, men det er ikke bevist om det forlænger overlevelsen 

8. Specielle forhold 

En betydelig del af patienterne med C. pancreatis har behov for specifik onkologisk behandling, 

formentlig vil 300 - 400 nye patienter per år på landsbasis opfylde ovenstående 

kriterier for tilbud om palliativ kemoterapi. 

Da behandlingen har dokumenteret palliativ effekt, er onkologisk behandling omfattet af 

Sundhedsministeriets bekendtgørelse om behandlings- og ventetidsgaranti for livstruende 

sygdomme. Det betyder således, at hvis henhørende onkologiske center/medicinsk onkologiske 

afdeling ikke har kapacitet til behandlingen, skal patienten henvises til andet center/anden 

afdeling, evt. udlandet, hvis der i øvrigt skønnes at være lægefaglig indikation for 

onkologisk behandling. 

9. Fremtiden 

Trods ovenfor beskrevne fremskridt indenfor behandlingen af C. pancreatis, må det fortsat 

konstateres, at prognosen er blandt de dårligste for solide tumorer. Muligheden for forbedring 

ligger dels indenfor tidlig diagnostik (f.eks. PET-CT-skanning, udvikling af specifikke 

markører), dels ved forbedret onkologisk behandling. For at fremme denne udvikling er det 

af afgørende betydning, at der foregår såvel præklinisk som klinisk forskning af denne sygdom. 

Der er derfor et påtrængende behov for, at så stor en del af de behandlinger, der finder 

sted, foregår i henhold til nationale eller internationale protokoller. 


10. Referencer 

1. Heinemann V & Boeck S. Perioperative management of pancreatic cancer. Ann Oncol 

2008; 19 (Suppl 7): vii273–vii278. 

2. Neoptolemos JP, Stocken DD, Friess H, Bassi C, Dunn JA, Hickey H et al. A randomized 

trial of chemoradiotherapy and chemotherapy after resection of pancreatic cancer. 

N Engl J Med 2004 March 18;350(12):1200-10. (IB). 

3. Oettle H, Post S, Neuhaus P, Gellert K, Langrehr J, Ridwelski K et al. Adjuvant chemotherapy 

with gemcitabine vs observation in patients undergoing curative-intent resection 

of pancreatic cancer: a randomized controlled trial. JAMA 2007 January 17;297(3):267- 

77. (IB). 

4. Neuhaus P, Riess H, Post S et al. CONKO-001: final results of the randomized, 

prospective, multicentre phase III trial of adjuvant chemotherapy with 

gemcitabine versus observation in patients with resected pancreatic cancer. 

J Clin Oncol 2008; 26 (18S): Abs LBA4504. 

Van Laethem JL, Mornex F, Azria D, et al. Adjuvant gemcitabine alone versus 

gemcitabine-based chemoradiation after curative resection for pancreatic 

cancer:Updated results of a randomized EORTC/FFCD/GERCOR phase II study. J 

Clin Oncol 2009; 27 (18s): Abs 4527. 

Regine, WF, Winter, KW, and Abrams, R. RTOG 9704 a phase III study of adjuvant 

preand post chemoradiation (CRT) 5-FU vs. gemcitabine (G) for resected pancreatic 

adenocarcinoma. J Clin Oncol 2006; 24: Abstract 4007. 

5 Neoptolemos JP, Büchler M, Stocken DD, et al. ESPAC-3(v2): A multicenter, international, 

open-label, randomized, controlled phase III trial of adjuvant 5-fluorouracil/folinic 

acid (5-FU/FA) versus gemcitabine (GEM) in patients with resected pancreatic ductal 

adenocarcinoma. J Clin Oncol 2009; 27 (18s): Abs LBA 4505. 

6 Bergenfeldt M, Albertsson M. Current state of adjuvant therapy in resected pancreatic 

adenocarcinoma. Acta Oncol 2006;45(2):124-35. (IB). 

7 Bjerregaard JK, Pfeiffer P. Kemoterapi og strålebehandling til patienter med ikkeresektabel 

pancreascancer. En analyse af et systematisk Cochrane-review. Ugeskr 

Laeger 2007 November 12;169(46):3949-52. (IA). 

8 Shinchi H, Takao S, Noma H, Matsuo Y, Mataki Y, Mori S et al. Length and quality of 

survival after external-beam radiotherapy with concurrent continuous 5-fluorouracil infusion 

for locally unresectable pancreatic cancer. Int J Radiat Oncol Biol Phys 2002; 

53:146-50. 

9 Chauffert B, Mornex F, Bonnetain F, et al. Phase III trial comparing intensive induction 

chemoradiotherapy (60 Gy, infusional 5-FU and intermittent cisplatin) followed by 

maintenance gemcitabine with gemcitabine alone for locally advanced unresectable 

pancreatic cancer. Definitive results of the 2000-01 FFCD/SFRO study. Ann Oncol 

2008; 19:1592-9. 

10 Loehrer PJ, Powell ME, Cardenes HR, et al. A randomized phase III study of gemcitabine 

in combination with radiation therapy versus gemcitabine alone in patients with 

localized, unresectable pancreatic cancer: E4201. J Clin Oncol 2008; 26 (abstr 4506). 

11 Bjerregaard JK, Mortensen MB, Jensen HA, et al. Long-term results of concurrent radiotherapy 

and UFT in patients with locally advanced pancreatic cancer. Radiother 

Oncol 2009; May 10 (Epub ahead of print) 


12 Burris H, Moore M, Anderson J et al. Improvements in survival and clinical benefit with 

Gemcitabin as first-line therapy for patients with advanced pancreatic cancer: a randomized 

trial. J Clin Oncol 1997; 15: 2403 -2413. 

13 Heinemann, V, Hinke, A, Böck, S, Labianca, S, and Louvet, C. Gemcitabine-based 

combinations (gem+x) vs gemcitabine (gem) alone in the treatment of advanced pancreatic 

cancer: a meta- analysis of sixteen randomized trials. J Clin Oncol 

2007;25:Abstract 4515. (Abstrakt). 

14 Kindler, HL, Niedzwiecki, D, and Hollis, D. A double-blind, placebo-controlled, 

randomized phase III trial of gemcitabine (G) plus bevacizumab (B) versus 

gemcitabine plus placebo (P) in patients (pts) with advanced pancreatic cancer (CP): 

A preliminary analysis of Cancer and Leukemia Group B (CALGB). J Clin Oncol 

2007;Abstract 4508. (Abstrakt). 

15 Philip, PA, Benedetti, J, and Fenoglio-Preiser, C. Phase III study of gemcitabine [G] 

plus cetuximab [C] versus gemcitabine in patients with locally advanced or metastatic 

pancreatic adenocarcinoma: SWOG S0205 study. J Clin Oncol 2007;25:Abstract 

LBA4509. (Abstrakt). 

16 Moore MJ, Goldstein D, Hamm J, Figer A, Hecht JR, Gallinger S et al. Erlotinib plus 

gemcitabine compared with gemcitabine alone in patients with advanced pancreatic 

cancer: a phase III trial of the National Cancer Institute of Canada Clinical Trials 

Group. J Clin Oncol 2007 May 20;25(15):1960-6. (IB). 

17 Riess H, Pelzer U, Stieler J, et al: A randomized second line trial in patients with gemcitabine 

refractory advanced pancreatic cancer: CONKO 003. J Clin Oncol 2007; 25: 

abstr 4517. 

18 Oettle, H., Pelzer, U, and Stieler, J. Oxaliplatin/folinic acid/5-fluorouracil [24h] (OFF) 

plus best supportive careversus best supportive care alone (BSC) in second-line 

therapy of gemcitabine-refractory advanced pancreatic cancer (CONKO 003). J Clin 

Oncol 2005;23:Abstract 4031. (Abstrakt). 

19 Wong, D, Ko, AH, and Hwang, J. Serum CA19-9 decline compared to radiographic response 

as a surrogate for clinical outcomes in patients with metastatic pancreatic cancer 

receiving fixed-dose rate gemcitabine. Proc ASCO GI 2007 2007;Abstract 116. 

(Abstrakt).

Pancreas Cancer - Hvidovre Hospital

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?