1 LUMEN nr. 70 | December 2009 - Sankt Mariæ Kirke

More documents

Recommendations

Info

mende blev døbt/optaget som konvertit. Desuden er det svært at sammenligne menighedens tal fra tiden før med tal fra tiden efter CPR-numrenes overgang til bispedømmets centralregister. Kirkeskat Der var også unge mennesker til mødet, og blandt dem var Rasmus en af de spørgelystne. På hans spørgsmål til økonomien generelt og til kirkeskat i vores sogn svarede Jesper, at det var svært at gøre det op. Der fi ndes opgørelser, der viser en overraskende stor tilmelding til kirkeskat i de små sogne i Sydjylland og på Bornholm. Omvendt så er det i et stort sogn i Jylland langtfra alle, der har sagt ja til at modtage en opkrævning. Faktisk opnår vores sogn med halvt så mange medlemmer lige så stort et økonomisk tilskud, fordi rigtig mange har tilsluttet sig kirkeskatteordningen. Det er lidt af en myte, at medlemmerne her hører til de rigeste i samfundet. Efter Jespers opfattelse skal de mange kirkebidrag snarere forstås som et udtryk for, at mange er tilfredse. Hvis det om nogle år bliver besluttet, at kirkeskat ved lov afkræves katolikker, baptister og medlemmer af andre frikirker, så kan det ikke på samme måde ventes, at økonomien via skattemyndigheden bliver fordelt med største tilskud til sogne med mange aktive og tilfredse trosfæller. En indtægtsnedgang i vores sogn må så søges oprettet på anden måde: gennem kollekter eller ved etablering af f.eks. en venneforening for Liobaklostret Søster Benedikte supplerede med, at klostrets søstre er glade for menigheden, og hun kunne berette om, at ordenssøstre fra udlandet på det nærmeste måbede over, at menigheden i så høj grad var engageret i fællesskabet - som vekselsangere, kirkekaffebryggere, arrangører af menighedsfester, katekese osv. Med hensyn til visioner havde klostret store planer, om bl.a. at få lagt nyt tag på kirken (Men hvem har millionerne?). Liobahjemmet kunne måske også på sigt udlejes til formål, der havde tæt relation til sognets liv og virke. Ivar Hoel rundede mødet af med at give en orientering om det kommende valgt af menighedsråd. Han havde selv tænkt sig at trække sig ud af menighedsrådet, hvor han har siddet i 12 år. Der skal i alt vælges 8 medlemmer til det ny menighedsråd, og Ivar opfordrede alle med evner og interesse for at gå ind i arbejdet, om at stille op. De nærmere detaljer om 18 opstilllingsfrister mm. vil kunne læses på sognets hjemmeside og i Katolsk Orientering. Torben Wamberg, referent i menighedsrådet PS. For at valget kan afvikles efter bestemmelserne, er der af det siddende menighedsråd udpeget en lokal valgstyrelse. Den har følgende medlemmer: Kirsten Beenfeldt, Gert Ryom-Hansen, Anders Kaare Frederiksen og Stefan Stæger I begyndelsen af januar vil den lokale valgstyrelse bekendtgøre reglerne for kandidatopstilling mv, samt mere præcise oplysninger om hvorledes valget, der fi nder sted søndag 21. marts, afholdes. FAQ (frequently asked questions) om at komme i kirken om søndagen Hvad gør du,… …….hvis kaffen på kanden slipper op? Det er enkelt, fi nd bønnerne frem fra skabet og hæld vand på kaffebryggeren. Så er der en kande frisk kaffe på mindre end 10 minutter. Det er ikke forbeholdt personerne på kaffelisten at sørge for forsyningen. …….hvis du har ondt ved at knæle eller bænken føles hård at sidde på? Det er helt i orden at snuppe en af de løse puder, som børnene tager frem til familiemesserne, og bruge den på bænken og/eller knæfaldet. Eller søg hen til en plads på de fi re forreste bænke, som er polstrede. …….hvis du har svært ved både at være knælende og samtidig holde øje med præstens konsekration af brødet og vinen, fordi de i bænken foran står op og spærrer udsynet? Det er ikke sikkert, at løsningen ligger lige for, idet opfattelsen af, hvad der er den ”rigtige” stilling (knæle, sidde eller stå), kan variere fra sted til sted og fra person til person. Tag en snak med den, du føler generer dit udsyn. Eller tag plads længere fremme mod alteret, hvor udsynet er bredere (og forhåbentlig bedre). …….hvis det er svært at få øje på en ledig plads i kirken? Det er enkelt at hente en klapstol og anbringe den ud for en af bænkerækkerne. Eller hav lidt tålmodighed, så vil en elskværdig søster (Sr Benedikte er helt suveræn) dukke op med et tip, hvor langt du skal frem mod alteret for at fi nde en plads. Ved julevigilien eller en af de andre højtider kan det hænde, at du bliver inviteret til at komme med i koret og dele bænk med søstrene. Torben Wamberg
Nyt fra Sankt Mariæ Kirkes børneundervisning Så er børneundervisningen skudt i gang for efteråret. En kanonstart på undervisningen: der er 13 forventningsfulde børn til 1. kommunionsundervisningen og omkring 27 livlige børn til børnelørdag. Så det er ikke i vores kirke, den ”kristne krise” kradser. Det er vores største opgave at få børnene til at glæde sig til at komme lørdage og det er ikke så lidt af en opgave, da både sengevarme, hyggestund, tv og computer er særdeles tillokkende alternativer og alskens sportsarrangementer har det også med at kollidere med vores katekese. At det alligevel lykkes i så høj grad efter antallet af børn at dømme, fylder os kateketer med både stolthed og glæde. Som en 1. kommunionspige, der i starten var meget ked af at skulle hen til undervisningen, udtrykte: ”det var meget bedre end kun at være hjemme”. Så tænkte vi ”yes” og fællesskabsfølelsen forstærkedes endnu en gang. Vi bestræber os på - som nævnt tidligere - at undervise i et nutidigt sprog og inddrage hverdagslivet mest muligt, så vi taler i øjenhøjde med vores fremmelige børn. Således at tro og liv bliver ét sammenhængende hele for dem. Ydermere slår vi på stortromme for ministranttjenesten, som giver børnene en betydning 19 i messen samtidig med, at den tjener som socialt netværk til at få venner, hvilket er altafgørende for deres lyst til at komme regelmæssigt i kirke. Undervisningen underbygges af nogle faste traditioner i begge grupperinger, hvorved det religiøse aspekt automatisk fremmes. Det kan være i form af lys, for at mindes Guds tilstedeværelse i vor midte. Stilhed og bøn til at få kontakt med Guds stemme i vort indre. Der kan være en stor rosenkrans at samles rundt om, hvorpå dagens emne er repræsenteret i form af en Maria statue, en skål jord, billeder osv., så børnene forberedes på, hvad der skal ske og opfordres til at give deres besyv med fra. Derefter tales lidt om deres oplevelser siden sidst, om de kan huske, hvad vi lærte osv. Første kommunikanterne bliver tillige mindet om, hvorfor de er til undervisning via et ikon i børnevenligt design forestillende Jesus i færd med sit sidste måltid, så der kan puttes lidt forventningens glæde med i købet. Musik, sang, bevægelse, leg og kreativ udfoldelse er naturlige elementer til at fange opmærksomheden og forklare vor kirkes trosbegreber på en levende måde.
Page 1 and 2: LUMEN 1 LUMEN nr. 70 | December 200
Page 3 and 4: Prædiken til juledag I begyndelsen
Page 5 and 6: der ikke mere. Jeg tænkte: Hov! de
Page 7 and 8: Danmark, og efter det besøg ønske
Page 9 and 10: Valg til menighedsrådet 21. marts
Page 11 and 12: kommende helgen rent faktisk har le
Page 13 and 14: Møde i KÆK den 13. oktober 2009 E
Page 15 and 16: Møde i KÆK den 12. januar 2010 Vi
Page 17: Sognepræst Jesper Fich fortalte om
Page 21 and 22: SMUK - indtryk fra december måned
Page 23 and 24: Sognekalender Søndag den 31. Janua

1 LUMEN nr. 70 | December 2009 - Sankt Mariæ Kirke

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?