Akvatisk økologi og marinbiologi

Faculty of Science and Technology
University of the Faroe Islands
Eksamen
i
Akvatisk økologi og marinbiologi
3527.08
23. juni 2011
Kl. 9-13
Eksamenssættet omfatter 4 opgaver
Opgaverne skal besvares på dansk, norsk, svensk eller engelsk
Eksamen er uden lærebog eller andet medbragt materiale
Lommeregner og universitetets computere kan anvendes
Ved bedømmelse tæller gennemsnits karakteren givet for skriftlige opgaver gennem
semesteret 20%
Lærere: Eilif Gaard, Eyðfinn Magnussen og Høgni Debes
Censor: Peter Grønkjær, Århus Universitet

Opgave 1 (25%)
Side 2 af 4
Der er stor forskel på terrestriske og aquatiske økosystemer. Sammenlign leveforholdene
i henholdsvis vand og på land med hensyn til:
a) Hvordan ser floraen typiskt ud i vand sammenlignet med på land med hensyn til
morfologiske tilpasninger?
b) Hvilken betydning har det for organismerne, at vand har langt større densitet end
luft (Densiteten af vand ≈ 1 kg l -1 . Densiteten af luft ≈ 0.0013 kg l -1 ).
c) Hvordan er lysforholdene typisk i terrestriske og akvatiske økosystemer med
hensyn til lysspektrum og lysintensitet?
d) Hvilke egenskaber har henholdsvis vand og luft m.h.t. indhold og transport af O2
og CO2.
e) Vand har varmekapaciteten 1000 cal liter -1 °C -1 mens luft har varmekapaciteten
0,31 cal liter -1 °C -1 . Hvilken betydning har dette for varmefluktuationer i de to
medier?
Opgave 2 (30%)
På figur 1 ses variationer i dybde på det øverste blandingslag (upper mixed layer), den
kritiske dybde, samt klorofyl a mængder på vejrstation M i det centrale Norskehav i
1997.
a) Beskriv disse tre parametre enkeltvis.
b) Forklar sammenhængen mellem de tre parametre.
Figur 1. Variationer i dybde
på det øverste blandingslag
(upper mixed layer),
den krittiske dybde, samt
klorofyl a mængder på
vejrstation M i 1997.

Side 3 af 4
I tabel 1 ses variationerne i den døgnlige gennemsnits lysintensitet (PAR) lige under
vandoverfladen (I0), dæmpningskoefficienten i (k), samt den gennemsnitlige klorofyl a
koncentration i vandsøjlen på en fast station på Færøplateauet mellem 17. februar og 15.
juni 2005.
Tabel 1. Døgnlig gennemsnits lysintensitet (PAR) lige under vandoverfladen (I0), lysets
dæmpningskoefficient (k) samt gennemsnitlige klorofyl a koncentration i vandsøjlen på
en fast station på Færøplateauet.
_________________________________________________________
Dato I0 (μE m -2 s -1 ) k (m -1 ) Klorofyl a (µg l -1 )
17 februar 18 0,11 0,15
24 februar 33 0,12 0,26
10 marts 46 0,10 0,34
22 marts 99 0,10 0,26
31 marts 169 0,10 0,35
15 april 160 0,09 -
25 april 234 0,10 -
2 maj 238 0,09 0,56
19 maj 323 0,15 1,68
26 maj 362 0,13 2,07
9 juni 317 0,17 3,63
15 juni 416 0,17 3,67
23 juni 382 0,15 2,75
________________________________________________________________
c) Hvilke årsager tror du er til de observerede tidsmæssige variationer i henholdsvis I0
og k?
Den kritiske dybde (Dcr) kan beregnes ifølge formlen Dcr = I0/(k IC), hvor I0 er døgnlig
gennemsnits lysintensitet lige under vandoverfladen, k er lysets dæmpningskoefficient i
vandsøjlen og IC er kompensationsdybdens lysintensitet, der her sættes til 10 μE m -2 s -1 .
d) Beregn den kritiske dybde i perioden 17. februar - 15. juni ud fra tabel 1.
Idet vandsøjlen antages at være homogen, uden stratificering på noget tidspunkt og en
gennemsnitlige vanddybde på plateauet sættes til 75 m, hvordan tror du, at de
tidsmæssige ændringer i den kritiske dybde påvirker forholdene for primærproduktion
på Færøplateauet.
Opgave 3 (15%)
a) Forklar forskellen mellem henholdsvis ”ny” og ”recirkuleret” primærproduktion
og redegør for deres økologiske betydning
b) Giv to eksempler på systemer hvor henholdsvis ”ny” og ”recirkuleret”
primærproduktion har størst betydning.

Opgave 4 (30%)
Side 4 af 4
Giv en generel beskrivelse af dyrelivet på henholdsvis klippe-, sand- og mudderbund med
hensyn til følgende:
a) Hvilke dyregrupper er typiske for de tre bundtyper og hvordan er deres tilpasning
dertil?
b) Inden for ernæringsbiologi skelner man mellem “suspension-feeders” og “depositfeeders”.
Giv en beskrivelsen af de to ernæringsformer.
c) Dyr bliver ofte delt op i “infauna” og “epifauna”. Hvad betyder de to begreber?
d) Størrelsesmæssigt deles dyr op i makro-, meio- og mikrofauna. Nævn nogle dyr,
der typisk tilhører hver af disse tre grupper.