KEMIRAPPORT

P I A J E N S E N , 1 . X
I G R U P P E M E D E A , J O A N I T T A O G B E T I N A
KEMIRAPPORT
MOLÆR KONCENTRATION

KEMIRAPPORT
MOLÆR KONCENTRATION
FORMÅL
Formålet med øvelsen var først at finde den præcise molære koncentration af
natriumhydroxid og derefter at finde den molære koncentration af eddikesyre i
husholdningseddike. Det første skulle vi gøre ved at titrere denne ned i en opløsning af
kaliumhydrogenphthalat og derefter udregne det ved hjælp af punktet for ækvivalens.
Derefter skulle vi titrere en opløsning af husholdningseddiken med NaOH.
Til sidst skulle vi også finde ud af hvad selve eddikesyren kostede per liter, hvor vi
vidste at husholdningseddiken kostede 5 kr. per liter.
TEORI
Teorien bag dette forsøg ligger i de to formler for henholdsvis molarmasse og molær
koncentration, formel (1) og (2). Formelen for molarmasse består af M, n og m, der
henholdsvis er molarmassen i gram per mol, stofmængden i mol og massen i g. Formelen
for molær koncentration består af n, V og c, der henholdsvis er stofmængden i mol,
opløsningens volumen i liter og den molære koncentration i M.
For at finde koncentrationen af eddikesyre i husholdningseddiken skulle vi bruge
disse to formler, som vi så skrev en del om på. Ved den første del af forsøget skulle vi
bruge formel (3) her nedenunder. Denne kan man se består af de to formler ovenover,
som kan sættes sammen fordi de gælder når der er ækvivalens, altså når n s = n b.
n s
m n⋅M n V⋅c m s
M s
2
nb Vb⋅cb (1)
(2)
(3)

Denne formel kan omskrives så man finder den molære koncentration af basen når
man kender molarmassen og den molære koncentration af syren samt opløsningens
volumen.
cb ms Ms⋅Vb (4)
Når man har fundet denne kan man gå videre til forsøg to, hvor vi skal finde den
molære koncentration af husholdningseddike. Hertil skal man igen bruge tidspunktet for
ækvivalens, altså n b = n s. Denne kan også hedde V b·c b = V s·c s efter formel (2). Denne kan
så igen skrives om til formel (5) herunder, som vi så bruger til at udregne den molære
koncentration for syren.
Vb⋅cb cs Vs Til sidst har vi også brugt formelen for masseprocent, der er skrevet formel (6).
Masse%
Stofmassen
Blandingsmassen 100 ⋅ %
3
(5)
(6)

FORSØGSOPSTILLING & BESKRIVELSE AF ØVELSENS UDFØREL SE
Apparaturliste: Burette, 100 mL målekolbe, Magnetomrører, magnet, vejebåd og
erhlenmeyerkolbe. Kemikalier: kaliumhydrogenphtalat C 8H 4O 4HK, ca. 0,01M NaOH og
phenophthalein som indikator.
opløsningen skiftede farve. Hele forsøg 1 gentog vi tre gange.
4
Vi lavede to forsøg. I forsøg 1 afvejede vi
først ca. 0,4 gram kaliumhydrogenphthalat i en
vejebåd. Dette hældte vi over i en
erhlenmeyerkolbe med demineraliseret vand og
skyllede vejebåden efter, også her med
demineraliseret vand. Derefter satte vi den på
en magnetomrører og puttede en magnet i
blandingen, og da kaliumhydrogenphthalatet
var helt opløst dryppede vi 3 dråber
phenophthalein i, der er en indikator som
skifter farve fra helt klar som vand til rødlig når
opløsningen bliver basisk. Til sidst titrerede vi
endnu en gang med natiumhydroxid til
Ved forsøg 2 afpipeterede vi 10 ml husholdningseddike over i en 100 ml målekolbe.
Denne fyldte vi op med demineraliseret vand til mærket og rystede det godt sammen.
Derefter tog vi 10 ml af denne opløsning og kom det over i en 100 ml konisk kolbe.
Denne satte vi også på en magnetomrører og puttede en magnet ned i hvorefter vi
dryppede 3 dråber phenophthalein i, som indikator igen. Til sidst titrerede vi så
opløsningen med natriumhydroxid til den skiftede farve fra helt klar som vand til rød. Vi
gentog hele forsøget to gange.

MÅLERESULTATER OG BEHANDLING AF DISSE
Forsøg 1 m af C 8H 4O 4HK [g] Tilsat NaOH [ml] c af NaOH [M] Gennemsnit M
1 0,4 15,2 0,12885786
2 0,403 15,5 0,12731156
3 0,396 15,2 0,12756928 0,1279129
Forsøg 2 V s [liter] Tilsat NaOH [ml] c s c husholdningseddike
1 0,01 5,7 0,2245614 2,245614
2 0,01 6,2 0,20645161 2,0645161
Ved forsøg 1 målte vi massen af kaliumhydrogenphthalaten og den tilsatte volumen
af natriumhydroxid. Herfra kunne vi ved hjælp af formel (4) udregne den molære
koncentration af natriumhydroxiden. En udregning af dette ses i udregning (a). Efter at
have fundet den molære koncentration for alle tre udførsler af forsøget kunne vi så finde
et gennemsnit, udregning (b).
0.4g
g 15.2ml
204.2234 ⋅
mol 1000l
5
0.12885786 M
0.12885786 M + 0.12731156 M + 0.12756928 M
3
0.1279129 M
Efter dette gik vi videre til forsøg 2, hvor vi skulle finde den molære koncentration af
eddikesyre i husholdningseddike. Til dette skulle vi bruge den nyligt fundne molære
koncentration i natriumhydroxiden. Denne gang målte vi os frem til syreopløsningens
volumen og den tilsatte natriumhydroxids volumen og kunne dermed bruge formel (5) til
at finde koncentrationen af syre. Dette skal dog gøres over to omgange, da vi jo kun tog
en tiendedel af husholdningseddiken med til titreringen. Derfor starter man med at finde
den molære koncentration af eddiken, og derefter ganger man tallet med ti. Dette ses i
udregning (c) og (d).
c s
Vb⋅cb V s
0.01l ⋅0.128 M
0.0057 l
0.2245614 M
(a)
(b)
(c)

chusholdningseddike 10⋅cs 2.245614 M
Gennemsnittet af de to udregnede molære koncentrationer er cirka 2,1 M. Dette kan
omregnes til masseprocent på den måde at vi ved at der er en liter husholdningseddike,
og vi kan cirka sige at den vejer 1 kg. Så kan vi opstille udregning (e), (f) og (g).
ns Vs⋅cs 1L⋅2.1 mol
L
6
2.1mol
ms Ms⋅ns 60.01 g
mol 2.1 ⋅ mol 126.021 g
M%
126.021 g
1000g
⋅ 100%
12.6021 %
(e) fortæller hvor mange mol ethansyre der er i én liter husholdningseddike. (f) viser
hvor mange gram dette er. Til sidst viser jeg i (g) hvor stor masseprocenten er. Denne er
en del for meget i forhold til hvad der stod på flasken med husholdningseddike, der stod
der nemlig 5 %. Dette er altså en fejlprocent på over 150 %. Hvilket absolut ikke er så
godt. Grunden til dette vil jeg uddybe under fejlkilder.
Til sidst skulle vi også finde ud af hvad selve eddikesyren (ethansyren) kostede per
liter når husholdningseddiken kostede 5 kr. literen. Jeg vil ikke gå ud fra vores resultater,
da de jo ikke rigtigt er til at stole på, derimod vil jeg gå ud fra at de 5 % procent der står
på flasken også passer. Desuden vil jeg også gå ud fra at resten af indholdet i
husholdningseddiken er vand, og derfor i teorien ikke har kostet noget. Så tager det jo
ikke lang tid at finde ud af at der i en liter husholdningseddike er en halv dl ethansyre.
Hvis denne lille del syre koster 5 kr., vil man bare skulle gange med 20, så man altså får
stykket 5kr · 20 = 100 kr. / liter.
FEJLKILDER OG USIKKERHEDER
Den største fejlkilde er titreringen, da vi ikke helt præcist kunne se hvornår
phenophtaleinen skiftede farve. Dette har betydet at vi har hældt al for meget base i og vi
derefter har troet at koncentrationen af syre var meget meget større end den i
(d)
(e)
(f)
(g)

virkeligheden var. Dette er grunden til at vi har fået en masseprocent der var så forkert
som vores nu engang var.
Der kan have været fejl på måleinstrumenterne, for eksempel kan vægten have givet
os et forkert resultat da vi afvejede kaliumhydrogenphthalat og dette vil have resulteret i
at vi troede at koncentrationen af natriumhydroxid var større end den virkelig var.
Måleenheden på buretten kan være afsat forkert i forhold til temperaturen. På
buretten vi brugte stod der 20 ºC, men i laboratoriet var der lidt varmere. Dette har dog
været så lidt at det ikke har været nødvendigt at tage højde for.
De forskellige kolber kan være blevet gjort dårligt rent, altså kan der være rester af
stoffer siddende nede i dem. Hvis der for eksempel i forsøg 2 har været rester af kalk
eller et andet stof der kan indvirke på pH-værdien vil man få indikatoren til at skifte for
tidligt efter for sent i forhold til hvis det var en helt ren kolbe.
KONKLUSION
Vi fandt koncentrationen af ethansyre i husholdningseddike, selv om der dog var en
alt for stor fejlprocent, nok på grund af titreringen. Desuden fandt vi hvad eddikesyren
kostede per liter, hvis man skulle gå ud fra inskriptionerne på flasken.
7