Hent programmet "Kronen på værket" - DR

Fredag 1. februar kl. 19.30
Koncerthuset, Koncertsalen
Kronen på værket
DR UnderholdningsOrkestret
Dirigent: Adam Fischer
Solist: Ann-Helen Moen
12 13
Koncerthuset
Klassisk Sæson
Pro
gram

Kronen på værket
Program
Fredag 1. februar
kl. 19.30
Koncerthuset, Koncertsalen
DR UnderholdningsOrkestret
Dirigent: Adam Fischer
Solist: Ann-Helen Moen,
sopran
Præsentation: Claus Johansen
Koncerten sendes direkte i
P2 Koncerten
Ensemblechef: Kim Bohr
Orkesterchef: Klaus Ib Jørgensen
Producent: Rikke Mortensen
Producer: John Frandsen
Koncerthuset 2008/09 2012/13 2
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791)
Symfoni nr. 39, Es-dur, KV 543
I Adagio - Allegro
II Andante con moto
III Menuetto. Allegretto – trio
IV Finale. Allegro
Wolfgang Amadeus Mozart
Bella mia fiamma, koncertarie KV 528
Ann-Helen Moen, sopran
Pause ca. 20.20
Ludwig van Beethoven (1770-1827)
Ah perfido!, koncertarie, op. 65
Ann-Helen Moen, sopran
Wolfgang Amadeus Mozart
Symfoni nr. 41, C-dur, "Jupiter", KV 551
I Allegro vivace
II Andante cantabile
III Menuetto. Allegretto – trio
IV Molto allegro
Orkesterregissør: Søren Bondo
Østergaard
Teknik: Jens Langkilde, Johnny
Wiinholt og Morten Reising
Musikteknik: Lars C. Bruun
Redaktion: Nina Sauerland
Korrektur: Magna Blanke
Tryk: Hellbrandt

Kronen på værket
Værker
Af Claus Johansen
Koncerthuset 2012/13 3
Mozart skrev symfonier livet igennem. Hvis vi
tager det hele med, er der flere end 50, og hver
eneste af dem er skrevet til en særlig lejlighed.
Man kan læse sig til, at de sidste tre symfonier
skulle være hans afsked med verden skrevet til
evigheden og skrivebordsskuffen, men sådan
var han ikke.
Wolfgang Amadeus Mozart: Symfoni nr. 39
I dag ved vi med stor sikkerhed, at symfonien er komponeret til
en koncertserie, han planlagde i Wien, sandsynligvis i efteråret
1788. Symfonien siges at være fuld af frimurersymbolik:
Den står i Es-dur – det er den samme toneart, som operaen
Tryllefløjten kredser om, og det siges at være frimurernes
toneart. Paukernes bankesignaler i begyndelsen siges at være
frimurersignaler. Og ikke mindst spiller klarinetten, et elsket
instrument i frimurersammenhæng, en fremtrædende rolle
symfonien igennem. Måske har Mozart sendt nogle signaler til
sine frimurerbrødre gennem denne musik. Vi ved det ikke. Men
vi ved, at han sender signaler til alle os andre.
Wolgang Amadeus Mozart: Bella mia fiamma
Bella mia fiamma blev skrevet til madame Dusek tre dage
før premieren på Don Juan. Teksten er stjålet fra en af Nicolo
Jomellis operaer. Madame Dusek var to år ældre end Mozart. De
havde kendt hinanden, siden de var børn, og det var en selvfølge,
at de skulle ses, da Mozart efter succesen med Figaros bryllup
blev bedt om at skrive en ny opera til Prag. Der var alt for lidt tid,
men den slags rørte sjældent Mozart. Han sagde straks ja, da den
berømte sopran bad ham om en stor arie, som ikke havde noget
med den nye opera at gøre.
En af hendes kolleger kaldte hendes stemme ”ualmindelig klar
og behagelig.” Hun var den perfekte værtinde for Mozart både
i byhuset og på det henrivende (stadigt bevarede) landsted
Bertramka lidt uden for Prag. Hendes klaverspil var virtuost og
elegant, og hun var sågar en glimrende komponist. Skuespiller
var hun ikke, men hendes stemme var fyldig og blød, og hendes
fortolkninger altid yndefulde, hun kunne også synge hvidglødende,
og teknikken var perfekt.

Kronen på værket
Værker
Koncerthuset 2012/13 4
Madame Dusek fortalte senere, at hun var nødt til at bruge så
godt som alle midler for at få sin arie – og Mozart fandt på den
ene undskyldning efter den anden for at slippe. Til slut låste
hun ham inde i et værelse på landstedet og gjorde det klart
for ham, at han ikke kom ud, før arien var HELT færdig. Til
gengæld krævede han, at hun skulle synge den foran et lille
publikum uforberedt fra bladet, og det gjorde hun – fejlfrit!
Ludwig van Beethoven: Ah, perfido!
Ah, perfido! er Beethovens svar på Mozarts koncertarie. Den
er mere vild, mere sentimental og mere krævende. Den peger
frem mod de store romantiske arier, men er også del af en mere
end 200 år lang kæde af lidenskabelige sopranscener, der lader
hovedpersonen, den svigtede, forladte kvinde svinge mellem
raseri, dødslængsel, sorg og vanvid. Den blev opført i Prag af
madame Dusek fem år efter Mozarts død. Beethoven betragtede
den med god grund som et af sine bedste værker.
Wolfgang Amadeus Mozart: Symfoni nr. 41, "Jupiter"
Den sidste af symfonierne fra 1788 er klassisk og storslået.
Derfor fandt eftertiden på at kalde den Jupiter. Mozart levede i
en tid, hvor man stadig mente, at det var en god idé at skille privatliv
og kunst. Så Jupiter-symfonien lever i sit eget univers, og
den var med til at ændre hele musikhistorien. Her i København
blev den opført mere end noget andet værk af Mozart. Den
slutter med en formidabel fuga, hvor orkestrets instrumenter
jager hinanden, inden de forenes i en af de flotteste slutninger,
der nogensinde er skrevet. I mere end 225 år har den vandret fra
sted til sted, og nu lander den hos os på Amager.

Kronen på værket
Solist
Solist
ann-Helen moen
Koncerthuset 2012/13 5
”Norske Ann -Helen Moen samlede alle trådene med sin fokuserede
sopran og sine smukt fraserede linjer, som gjorde disse lieder
til en stor og bevægende oplevelse.”
(Tore Mortensen, Nordjyske Stiftstidende 8/5 2010)
Ann-Helen Moen er uddannet fra Grieg-Akademiet i Bergen og
Operaakademiet i København. Hun har modtaget Norges mest
prestigefyldte sanger-udmærkelse, Esso-prisen, og har desuden
vundet Belvedere-konkurrencen i Wien.
Hun har i flere år haft fast engagement ved Graz-operaen i
Østrig og har desuden haft roller og sunget partier ved Den
Norske Opera, Den Nye Opera og i Koncertsalen i Tivoli.
Ann-Helen Moen er en alsidig sanger og har optrådt med de
fleste af de store skandinaviske orkestre, ligesom hun har haft
engagementer på operascener i hele Europa og i USA.
Af de større oplevelser i hendes karriere bør nævnes hendes
debut i Carnegie Hall i 2005 med pianisten Leif Ove Andsnes.
Hendes bærende rolle som Solveig i Bentein Baardsons opsætning
af Peer Gynt ved Egyptens pyramider i 2006, og da hun delte
rollen som Semele i Händels værk af samme navn med Cecila
Bartoli i 2007.
Hun har høstet stor anerkendelse for sine fortolkninger af tidlig
europæisk musik og Mozart, men har også haft betydelig succes
med roller fra den romantiske periode. Ann-Helen Moen har optrådt
som bl.a. Almirena i Händels Rinaldo i Zürich (2008) med
William Christie og sunget i Mendelssohns En skærsommernatsdrøm
på Teatro Sao Carlo i Lissabon (2008). Det er netop denne
faglige bredde, der gør Ann-Helen Moen til den oplagte solist i et
program som Kronen på værket.

Kronen på værket
Dirigent
Dirigent
adam Fischer
Koncerthuset 2012/13 6
Chefdirigent Adam Fischer nærer en glødende kærlighed til
1700-tallets komponister. Da han i 1999 tiltrådte som chefdirigent
for DR UnderholdningsOrkestret, havde han det udtrykkelige ønske
at arbejde med Mozarts værker. Et lykkeligt samarbejde, der
har givet eksempler på symfonier, kirkemusik, koncerter – og som
det helt store projekt: en indspilning af Mozarts opere serie. I 2007
begyndte orkestret sin udgivelse af de samlede Mozart-symfonier
i en serie af 11 cd'er, hvoraf de første syv er udkommet.
Næste trin er naturligvis Beethoven – en indspilningsrække,
der så småt er begyndt. Der er allerede lagt op til endnu en
succes. I november 2011 tyvstartede Fischer og orkestret
med to af Beethovens mest kendte værker: Kejserkoncerten og
Skæbnesymfonien, og den efterfølgende begejstring var ikke
svær at spore. En anmelder skrev: "Det var en genfødt og så at
sige omdøbt Beethoven … og med Adam Fischer som katalysator
bidrog denne ’rene’ lyd til et billedmageri af helt tredimensionel
karakter."
Der er nok at glæde sig til!

Kronen på værket
Orkester
Dr Underholdningsorkestret
Musikerliste:
1. violin:Erik Heide, Julie Eskær
Kreeta-Julia Heikkilä, Ivar Bremer
Hauge, Marianne Sørensen,
Walter Gaffron, Niels-Ulrik Sahl
Christensen, Monika Malmquist (O),
Patricia Mia Andersen, Karen
Johanne Pedersen (K)
2. violin: Christine Enevold,
Christian Ellegaard (O), Tino Fjeldli
(K), Peter Piotr Gasior, Michala
Mansa, Elin Paulsberg, Emily Fowler
(O), Rebecka Kato (K)
Bratsch: Magda Stevensson
Mette Thykier, Jørgen Haslev,
Ola Røkkum
Cello: Kim Bak Dinitzen (K)
Helle Sørensen, Jan Harald
Halvorsen, Barbara Skorb-Stadnicka
Kontrabas: Vakant, Jerzy Trefon
Vakant
Fløjte: Dora Seres, Maria Agneta
Bengtsson
Obo: Radi Radev
Bjarne Kristensen
Mette Termansen (K)
Klarinet: Mette Bugge Madsen
Gunnar Løvschall
Fagot: Ignas Mazvila, Katarina
Hindersson
Horn: Jonas Lindström, Maksim
Semenov
Trompet: Per Brix Olesen,
Thomas Jensen
Basun: Vakant
Pauke/Slagtøj: Niels Henkel, Kasper
Thiesson
Harpe: Vakant
(O) = Orlov, (K) = Kontrakt
Koncertmester Erik Heide spiller på
en Guarneri-violin venligst udlånt af
Augustinus Fonden
Koncerthuset 2012/13 7
Igennem flere end 70 år har et utal af musikalske genrer været
gennem musikerne i DR UnderholdningsOrkestrets hænder,
og grundpillen, orkestrets bærende element, har altid været den
overordnede kærlighed til musikken. Sådan er det også i dag,
hvor DR UnderholdningsOrkestret til stadighed udforsker nye
musikalske sider af sig selv, mens det samtidig borer sig dybere og
dybere ned i det store, klassiske repertoire.
Med ansættelsen af Adam Fischer som chefdirigent i 1999 tog
orkestret hul på en æra, der snart skulle få anmelderne til at
udråbe de 42 musikere til ’Danmarks Mozart-orkester’. Over en
årrække opførte og indspillede DR UnderholdningsOrkestret
først Mozarts opere serie, der består af i alt fem store operaer, og
kastede sig derefter over indspilningerne af samtlige Mozarts
symfonier, og i disse dage begynder indspilningerne af
Beethovens symfonier. Naturligvis er det Adam Fischer, der står
som dirigent hele vejen igennem den omfattende opgave.
Også på den rytmiske front har DR UnderholdningsOrkestret i
mange år arbejdet på tværs af traditionelle skel og musikalske
grænser. Det kan man hvert år se og høre fremragende eksempler
på ved de store DR Slotskoncerter, og senest har orkestret taget de
unge indie-rockgrupper og singer-songwriters ind i samarbejdet.

Hvor, hvad og hvordan
i Koncerthuset
Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset
Garderobe
Der er flere garderober i Koncerthuset, både bemandede og selvbetjente
– begge dele er gratis. De bemandede garderober findes
lige ved indgangen på niveau 0 og i foyeren på niveau 1.
Den selvbetjente garderobe er på niveau 0 langs vinduerne ud
mod kanalen. Af sikkerhedsmæssige grunde er det ikke tilladt at
medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen.
Forudbestilling af drikkevarer til pausen
Husk, at du kan springe køen til baren over i pausen: Hvis du
bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står
den klar til dig i pausen.
Pause
Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før
dørene lukker til salen.
Til og fra Koncerthuset
Du kan læse mere om transport og parkering på
www.dr.dk/Koncerthuset/praktisk-info/.
Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med
særlige behov.
DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre:
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Augustinus Fonden
Beckett-Fonden
Bikubenfonden
Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat
Det obelske Familiefond
FrederiksbergFonden
Nordea-fonden
er sponsor for Koncerthuset
Adresse:
Emil Holms Kanal 20
0999 København C
Tlf.: 35 20 62 62
e-mail: koncerthuset@dr.dk
www.dr.dk/koncerthuset
www.dr.dk/druo