Fælles skabelon - LandbrugsInfo

More documents

Recommendations

Info

Smitstof involveret i infektiøse kalvesygdomme Hvilke typer af smitstof, der er involveret i infektiøse sygdomme hos kalve, har ikke kun akademisk interesse, men har stor betydning for, hvordan sygdommen opstår og spredes mellem individerne. Heraf følger, at en given ændring i opstaldning og/eller management vil have forskellig betydning for de forskellige grupper af smitstof. Basalt er der tre forskellige typer af smitstof på spil i de danske kalvestalde: bakterier, parasitter samt virus. Smitstof, der kan give diarré Patogen gruppe Navn 1 uge 2-4 uge > 4 uger Bakterier E.Coli Salmonella Virus Rota virus Corona virus Parasitter Cryptosporidier Coccidier Tabellen viser hvilke smitstoffer, der er de hyppigste årsager til diarré hos danske kalve, og hvornår de hyppigst optræder. E. Coli E. Coli er, sammen med salmonella,) den mest hyppige bakterielle årsag til diarré hos kalve og har primært betydning den første uge. Bakterien spredes med fæces fra dyr til dyr, men staldbunden kan også være kontamineret. Cryptosporider og coccidier Cryptosporider er den mest almindelige parasit, som giver anledning til diarré hos kalve den første levemåned – hos ældre kalve er det primært coccidier der giver problemer. Parasitter er relativt store og relativt modstandsdygtige i miljøet og kan derfor overleve længe i staldbunden og på forurenede redskaber og inventar. Mekanisk rengøring og udtørring kan dog sænke smittepresset væsentligt. Rota og coronavirus Rota og coronavirus er de virus, der oftest giver diarré hos kalve. Rotavirus rammer primært kalve under 4 uger, mens coronavirus kan give anledning til diarré hos alle aldersgrupper. Rotavirus er meget modstandsdygtigt og kan overleve længe i staldbunden og smitter med fæces via /”forurenede redskaber og inventar”, staldbund og direkte kontakt med inficerede kalve. Coronavirus er mere sårbar, men kan også give anledning til respirationssvejslidelser hvorfor dette virus også smitter gennem luften over kortere afstande. Da meget store mængder af virus bliver udskilt af et smittet dyr og da den dosis der skal til for at give sygdom ofte er lille, vil selv en enkelt smittet kalv kunne smitte mange andre kalve. Smitstoffer, der kan give respirationsvejslidelser Figur 1: Respirationsvejslidelser og diarré hos kalve er ætiologisk meget komplekse syndromer, hvor en række infektiøse determinanter i samspil med miljø- og driftsforhold spiller en afgørende rolle. Nedsat immunitet Virus vævs V skade Øget bakterievækst Sekundær bakteriel infektion Inflammation
Respirationssvejslidelser (enzootisk pneumoni eller blot influenza i daglig tale) hos kalve er årsagsmæssigt et meget komplekst syndrom, som involverer en række faktorer relateret både til kalve og til miljøet som skitseret i ovenstående figur. Lidelsen forekommer specielt hos kalve under 6 måneder, men kan også ramme ældre dyr hvis de ikke er immune. Følgende smitstoffer anses, under danske forhold, for at spille en rolle i syndromet: Virus: Bovint respiratorisk syncytial (BRS) virus, parainfluenza-3- (PI-3-)virus samt bovint coronavirus. Bakterier: Pasteurella multocida, Mannheimia (Pasteurelle) haemolytica, Histophilus somni (Haemophilus somnus), Arconabacterium (Actinomyces) pyogenes og Salmonella Dublin. Mykoplasmer: Mycoplasma dispar, Mycoplasma bovirhinis, Mycoplasma bovis og Ureaplasma. Parasitter: Lungeorm (Dictyocaulus viviparus). Disse smitstoffer smitter fra dyr til dyr ved direkte kontakt mellem kalve og gennem luften over kortere afstande, men generelt er de ofte ret ustabile mod ydre påvirkninger og vil sjældent ophobes i miljøet. Betydning af management og opstaldning En række af de nævnte smitstoffer findes også hos raske dyr. Som anført i ovenstående figur er respirationslidelser og diarré hos kalve ætiologisk meget komplekse syndromer, hvor en række infektiøse determinanter i samspil med miljø- og driftsforhold spiller en afgørende rolle. Ikke alene tilstedeværelsen og mængden af smitstof, men også faktorer knyttet til kalven har betydning for om der opstår klinisk sygdom. Specielt vigtigt er mængden og sammensætningen af antistoffer fra råmælken, stress og kalvens generelle immunitet og modstandsdygtighed. Generelt kan siges at opstaldningsforhold, hvor kalven kommer i kontakt med mange andre kalve, øger muligheden for sygdom – dvs. enkeltopstaldning er bedre end opstaldning i grupper; større grupper er værre end små grupper og stabile grupper er bedre end dynamiske grupper. F.eks. vil 2 kalve opstaldet sammen have 2 smittemuligheder mens 4 opstaldende kalve vil have 12 smittemuligheder, som skitseret i nedenstående figur. 2 smittemuligheder 12 smittemuligheder Figur 2: To kalve opstaldet sammen vil have to smittemuligheder, mens fire opstaldende kalve vil have 12 smittemuligheder (Figur venligst udlånt af Professor Hans Houe, LIFE, Københavns Universitet). Dette gælder formodentligt både for smitstof, der giver diarré og respirationssvejslidelser selvom litteraturen på området ikke er entydig. Heraf følger også at enkeltopstaldning med fysisk kontakt vil give et større smittetryk end opstaldning med udelukkende visuel kontakt, men dette er ikke verificeret i kontrollerede undersøgelser. Danske studier (Farmtest nr. 18 2005; Landscentret) har vist at udendørs opstaldning nedsatte hyppigheden af både diarré og lungeproblemer. Hvilke forholdsregler kan man tage Man kan selv foretage en række forholdsregler som kan medvirke til at nedbringe risikoen for sygdom hos kalve – forholdsregler som enten er veldokumenteret ved forsøg eller som fremkommer som logiske slutninger på baggrund af kendskabet til smitstoffernes egenskaber (tabel):
Page 1: KvægInfo nr.: 1808 Dato: 17-12-200

Fælles skabelon - LandbrugsInfo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?