Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt
Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt
Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Grov indikation for<br />
overskridelse<br />
<strong>Amt</strong>et har indflydelse på<br />
deposition <strong>af</strong> NH x i amtet<br />
Rumlig opløsning<br />
Som det fremgår <strong>af</strong> tabel 6.8 er det en stor andel <strong>af</strong> det samlede areal,<br />
hvor tålegrænsen overskrides for overdrev, heder, moser, søer og<br />
skove. Det er kun ferske enge og strandenge, hvor der er mindre eller<br />
ingen overskridelser. Da kvælstofdepositionen er opgjort i et grov<br />
gitter <strong>af</strong> 5×5 km 2<br />
er ovenstående kun en grov indikation <strong>af</strong> overskridelser,<br />
idet en finere opløsning i kvælstofdepositionen ville give et<br />
mere detaljeret billede. Som tidligere nævnt er den nedre grænse for<br />
tålegrænsen valgt som skæringspunkt selvom nogle vegationstyper<br />
kan have højere tålegrænse inden for en naturtype.<br />
I figur 1-7 i bilag 7 er de områder vist, hvor tålegrænsen er overskredet.<br />
Der er en figur for hver naturtype. Øverst i figurerne er det<br />
samlede areal <strong>af</strong> den pågældende naturtype vist, og nederst i figurerne<br />
er de arealer vist, hvor tålegrænsen er overskredet.<br />
6.7 Anbefalinger for supplerende undersøgelser (fase<br />
II)<br />
Luftforurening, som for det meste kommer fra fjerne kilder, som<br />
NO , SO og O er mere eller mindre jævnt fordelt indenfor amtet.<br />
y x 3<br />
Undtagelser er koncentrationer <strong>af</strong> NO i byer og koncentrationer <strong>af</strong><br />
x<br />
SO ved større anlæg som kr<strong>af</strong>tværker. Disse behandles andetsteds i<br />
2<br />
rapporten. For de jævnt fordelte stoffer er det ikke nødvendigt at<br />
udføre mere rumlig detaljerede koncentrations- og depositionsberegninger.<br />
En rumlig opløsning på 5×5 km 2<br />
vil i de fleste tilfælde være<br />
tilstrækkelig for NO og SO . For O kan man formodentlig kunne<br />
y x 3<br />
nøjes med end mindre høj opløsning. Det vil dog være ønskeligt med<br />
en opdatering <strong>af</strong> beregningerne. Det vil kræve en opdatering <strong>af</strong> især<br />
danske emissioner med en stor rumlig opløsning og tilpasning <strong>af</strong><br />
modellerne. Desuden kunne ny viden ved beskrivelse <strong>af</strong> processerne<br />
i modellerne inddrages.<br />
NH x viser som eneste stof store rumlige variationer indenfor amtet.<br />
NH x giver det største bidrag til kvælstofdeposition. Tabel 6.2 viste, at<br />
ca. 65% <strong>af</strong> den totale deposition <strong>af</strong> NH x i <strong>Ribe</strong> <strong>Amt</strong> forårsages <strong>af</strong> kilder<br />
indenfor amtet. For de mest belastede områder vil tallet være<br />
endnu større. Det betyder, at det i princippet er muligt at regulere<br />
NH x -depositionen i amtet ved tiltag lavet i selve amtet. For NO y som<br />
kommer mest fra fjerne kilder er <strong>Ribe</strong> <strong>Amt</strong>s muligheder for at regulere<br />
depositionen yderst begrænset. Det vil være muligt ved hjælp <strong>af</strong><br />
modellering at lave en strategi for at skåne naturområder ved selektivt<br />
at begrænse ammoniakemissionerne tæt ved naturområder.<br />
Tabel 6.5 viste hvor stort arealet er i forskellige størrelsesklasser for<br />
paragr<strong>af</strong> 3 områder. Den viser, at langt den største del <strong>af</strong> arealet er<br />
over 1 ha (100×100 m 2 ). Teknisk set er det muligt, at modellere NH x -<br />
deposition med en rumlig opløsning på 100×100 m 2 . Det er gjort for<br />
Vejle <strong>Amt</strong> (Andersen et al., 1999). Med en sådan høj opløsning vil man<br />
i princippet nærme sig størrelsen <strong>af</strong> de fleste paragr<strong>af</strong> 3 områder. Ved<br />
de større naturområder vil man endda kunne beregne den horisontale<br />
gradient i selve naturområdet. Metoden har dog den ulempe, at<br />
67