Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt

Grov indikation for
overskridelse
Amtet har indflydelse på
deposition af NH x i amtet
Rumlig opløsning
Som det fremgår af tabel 6.8 er det en stor andel af det samlede areal,
hvor tålegrænsen overskrides for overdrev, heder, moser, søer og
skove. Det er kun ferske enge og strandenge, hvor der er mindre eller
ingen overskridelser. Da kvælstofdepositionen er opgjort i et grov
gitter af 5×5 km 2
er ovenstående kun en grov indikation af overskridelser,
idet en finere opløsning i kvælstofdepositionen ville give et
mere detaljeret billede. Som tidligere nævnt er den nedre grænse for
tålegrænsen valgt som skæringspunkt selvom nogle vegationstyper
kan have højere tålegrænse inden for en naturtype.
I figur 1-7 i bilag 7 er de områder vist, hvor tålegrænsen er overskredet.
Der er en figur for hver naturtype. Øverst i figurerne er det
samlede areal af den pågældende naturtype vist, og nederst i figurerne
er de arealer vist, hvor tålegrænsen er overskredet.
6.7 Anbefalinger for supplerende undersøgelser (fase
II)
Luftforurening, som for det meste kommer fra fjerne kilder, som
NO , SO og O er mere eller mindre jævnt fordelt indenfor amtet.
y x 3
Undtagelser er koncentrationer af NO i byer og koncentrationer af
x
SO ved større anlæg som kraftværker. Disse behandles andetsteds i
2
rapporten. For de jævnt fordelte stoffer er det ikke nødvendigt at
udføre mere rumlig detaljerede koncentrations- og depositionsberegninger.
En rumlig opløsning på 5×5 km 2
vil i de fleste tilfælde være
tilstrækkelig for NO og SO . For O kan man formodentlig kunne
y x 3
nøjes med end mindre høj opløsning. Det vil dog være ønskeligt med
en opdatering af beregningerne. Det vil kræve en opdatering af især
danske emissioner med en stor rumlig opløsning og tilpasning af
modellerne. Desuden kunne ny viden ved beskrivelse af processerne
i modellerne inddrages.
NH x viser som eneste stof store rumlige variationer indenfor amtet.
NH x giver det største bidrag til kvælstofdeposition. Tabel 6.2 viste, at
ca. 65% af den totale deposition af NH x i Ribe Amt forårsages af kilder
indenfor amtet. For de mest belastede områder vil tallet være
endnu større. Det betyder, at det i princippet er muligt at regulere
NH x -depositionen i amtet ved tiltag lavet i selve amtet. For NO y som
kommer mest fra fjerne kilder er Ribe Amts muligheder for at regulere
depositionen yderst begrænset. Det vil være muligt ved hjælp af
modellering at lave en strategi for at skåne naturområder ved selektivt
at begrænse ammoniakemissionerne tæt ved naturområder.
Tabel 6.5 viste hvor stort arealet er i forskellige størrelsesklasser for
paragraf 3 områder. Den viser, at langt den største del af arealet er
over 1 ha (100×100 m 2 ). Teknisk set er det muligt, at modellere NH x -
deposition med en rumlig opløsning på 100×100 m 2 . Det er gjort for
Vejle Amt (Andersen et al., 1999). Med en sådan høj opløsning vil man
i princippet nærme sig størrelsen af de fleste paragraf 3 områder. Ved
de større naturområder vil man endda kunne beregne den horisontale
gradient i selve naturområdet. Metoden har dog den ulempe, at
67