Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt
Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt
Forskellige naturtyper 64 ner. De store forskelle mellem amterne i denne figur afspejler mere forskelle i dyrket hvedeareal end forskelle i O 3 -koncentrationen. Ozonniveauer kan kun reduceres gennem et internationalt samarbejde, hvor emissionen af NO x og kulbrinter reduceres på europæisk plan. 6.6 Overskridelser af tålegrænser for naturområder I dette afsnit er kvælstofdepositionen sammenlignet med tålegrænser for kvælstof for de forskellige naturområder. Pga. manglende data for SO x var det desværre ikke muligt at beregne overskridelse af tålegrænser for forsuring. Amtet varetager registreringen af beskyttede naturtyper også kaldet paragraf 3 områder. Registreringen skulle i følge vejledning fra Skovog Naturstyrelsen være afsluttet i 1995. Paragraf 3 områderne omfatter: overdrev, heder, ferske enge, moser, strandenge og søer samt vandløb (Miljøministeriet 1993). Ribe Amt har det andet største samlede areal af paragraf 3 områder i Danmark. Vandløb behandles dog ikke, idet der er andre kilder for kvælstof til vandløb og information om depositionstal ikke er nok til at estimere effekten af kvælstof på vandløb. Endvidere er medtaget skovområder efter skovregistreringen i 1979-81 udført af Skov- og Naturstyrelsen. Paragraf 3 områderne og skovene er vist i figur 6.17. Skovområderne kan overlappe paragraf 3 områderne. Figur 6.17. Venstre: alle paragraf 3 områder. Højre: alle skovområder.
Tålegrænser Tabel 6.5 Areal af paragraf 3 områder i Ribe Amt i forskellige størrelsesklasser. Størrelsesklasse (ha) Areal (ha) 0-0,01 1 0,01-0,1 145 0,1-1 1.933 1-10 13.925 10-100 16.584 100-1000 7.201 1000-10000 1.140 Tabel 6.5 viser hvor stort arealet er i forskellige størrelsesklasser for paragraf 3 områder. Den viser, at langt den største del af arealet er mindre end den rumlige opløsning på 2500ha (= 5×5 km 2 ) som er anvendt ved beregning af kvælstofdeposition. Pga. de mange spredte kilder for især ammoniak vil depositionen ikke være ens indenfor en rude på 5×5 km 2 , men kan vise betydelige horisontale gradienter, bl.a. inde i et større naturområde. Af denne grund skal information om overskridelser af tålegrænser, som præsenteres i dette kapitel tages med forbehold. For at kunne estimere kvælstofdeposition til naturområder er der behov for en betydelig større opløsning end anvendt her. De anvendte tålegrænser i dette projekt er baseret på tabel 6.6, som er gengivet fra Bak et al. (1999). Tabel 6.6. Tålegrænser for kvælstof (Bak et al. 1999). Økosystem Tålegrænse (kg N ha -1 år -1 ) Indikation Nåleskov på sur jordbund 10-30 ** 7-20 ** Løvskov på sur jordbund 10-20 ** Naturskov på sur jordbund 7-15 ( * Tør (hedelyngs) hede 15-20 ** Fugtig (klokkelyns) hede 17-22 * Artsrige heder/overdrev 10-15 * Artsrige enge/overdrev 25-35 * Mesotrofe enge/lavmoser 20-35 * Højmoser 5-10 * Fattigkær og sure søer 5-10 ** ** pålidelig, * ret pålidelig, ( * ) ekspertvurdering. ) Næringsstof uligevægt afhængig af nitrifikationsraten 1 Ændret bundvegetation og mykorrhiza 2 , øget udvaskning Ændret bundvegetation og mykorrhiza 2 Ændret bundvegetation og øget udvaskning Øget græsdominans, ændret førneproduktion, ændret blomstring, N akkumulering Øget græsdominans Tilbagegang for sensitive arter Øget mængde høje græsser, ændringer i diversitet, N akkumulering, udvaskning af nitrat Øget dominans af høje græsser, fald i diversiteten Øget mængde høje græsser, N akkumulering, tilbagegang for typiske mosser Tilbagegang for rosetplanter 1 2 salpeterdannelse i jordbunden vha. bakterier svamperod: betegnelse for samlivet mellem en svamps mycelium og planterødder 65
- Page 13 and 14: Rammedirektiv delige til vurdering
- Page 15 and 16: Udvalgte stoffer Grænseværdi Tær
- Page 17 and 18: Tabel 3.4. Krav til vurdering af lu
- Page 19 and 20: Luftforurening i byområder Bybaggr
- Page 21 and 22: Sundhedseffekter i byområder Kriti
- Page 23 and 24: Udvalgte gader i Ribe Amt NO 2 og b
- Page 25 and 26: Niveauer i udvalgte gader skønnes
- Page 27 and 28: trationer (99,8-percentil) vil vær
- Page 29 and 30: CO 2 partikelemissionen. Den samme
- Page 31 and 32: Figur 4.9 Den gennemsnitlige NO 2 k
- Page 33 and 34: Regulering af enkelt virksomheder F
- Page 35 and 36: Kildeopgørelse Koncentration C99 r
- Page 37 and 38: Kildeopgørelse og lugtemission “
- Page 39 and 40: EU direktiver, WHO grænseværdier
- Page 41 and 42: Vejen og Sønder Omme I Esbjerg er
- Page 43 and 44: Kvælstof Svovl Ozon Deposition Sto
- Page 45 and 46: Emissionsberegning Fordeling mellem
- Page 47 and 48: Figur 6.1. Tæthed af ammoniakemiss
- Page 49 and 50: Totaldeposition af NH x Bidrag til
- Page 51 and 52: Tabel 6.2. Bidrag fra amter og land
- Page 53 and 54: Tabel 6.3. Bidrag fra ammoniakemiss
- Page 55 and 56: Totaldeposition af NO y Totaldeposi
- Page 57 and 58: Figur 6.10. Total deposition af NO
- Page 59 and 60: 6.4 Svovldioxid og sulfat Bortset f
- Page 61 and 62: Målte og beregnede ozonniveauer Oz
- Page 63: Udbytte i Danmark Figur 6.16a. Udby
- Page 67 and 68: Grov indikation for overskridelse A
- Page 69 and 70: Litteratur Andersen, J. (1999) Jonn
- Page 71 and 72: Miljøministeriet (1993): Vejlednin
- Page 73 and 74: 7DEHO % IRUWVDW (UKYHUYVYLUNVRPKHGH
- Page 75 and 76: 7DEHO % /DQGEUXJ Bilag 2 Landbrug S
- Page 77 and 78: Bilag 3 Kildernes placering 11 1 10
- Page 79 and 80: Bilag 4 Kildeparametre anvendt til
- Page 81 and 82: Omregningsfaktorer Bilag 6 Omregnin
- Page 83 and 84: Figur 1. Øverst: arealer med overd
- Page 85 and 86: Figur 3. Øverst: arealer med fersk
- Page 87 and 88: Figur 5. Øverst: arealer med stran
- Page 89: Figur 7. Øverst: arealer med skove
Forskellige naturtyper<br />
64<br />
ner. De store forskelle mellem amterne i denne figur <strong>af</strong>spejler mere<br />
forskelle i dyrket hvedeareal end forskelle i O 3 -koncentrationen.<br />
Ozonniveauer kan kun reduceres gennem et internationalt samarbejde,<br />
hvor emissionen <strong>af</strong> NO x og kulbrinter reduceres på europæisk<br />
plan.<br />
6.6 Overskridelser <strong>af</strong> tålegrænser for naturområder<br />
I dette <strong>af</strong>snit er kvælstofdepositionen sammenlignet med tålegrænser<br />
for kvælstof for de forskellige naturområder. Pga. manglende data<br />
for SO x var det desværre ikke muligt at beregne overskridelse <strong>af</strong> tålegrænser<br />
for forsuring.<br />
<strong>Amt</strong>et varetager registreringen <strong>af</strong> beskyttede naturtyper også kaldet<br />
paragr<strong>af</strong> 3 områder. Registreringen skulle i følge vejledning fra Skovog<br />
Naturstyrelsen være <strong>af</strong>sluttet i 1995. Paragr<strong>af</strong> 3 områderne omfatter:<br />
overdrev, heder, ferske enge, moser, strandenge og søer samt<br />
vandløb (Miljøministeriet 1993). <strong>Ribe</strong> <strong>Amt</strong> har det andet største samlede<br />
areal <strong>af</strong> paragr<strong>af</strong> 3 områder i Danmark. Vandløb behandles dog<br />
ikke, idet der er andre kilder for kvælstof til vandløb og information<br />
om depositionstal ikke er nok til at estimere effekten <strong>af</strong> kvælstof på<br />
vandløb. Endvidere er medtaget skovområder efter skovregistreringen<br />
i 1979-81 udført <strong>af</strong> Skov- og Naturstyrelsen.<br />
Paragr<strong>af</strong> 3 områderne og skovene er vist i figur 6.17. Skovområderne<br />
kan overlappe paragr<strong>af</strong> 3 områderne.<br />
Figur 6.17. Venstre: alle paragr<strong>af</strong> 3 områder. Højre: alle skovområder.
Change language