Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt

NO x -emission
Tørdeposition af NO y
Våddeposition af NO y
54
6.3 Kvælstofoxider og reaktionsprodukter
Kvælstofoxider (NO x ) frigøres for det meste ved forbrændingsprocesser,
men også ved nogle industrielle processer. Alle reaktionsprodukter
dannes i atmosfæren. For en oversigt over atmosfæriske processer
for NO x og reaktionsprodukter se Asman & Runge (1991).
DMU råder over rumligt detaljerede NO x -emissioner for 1985. NO x
emissionen for hele landet var i 1995 ca. 15% lavere end i 1985. Mange
udenlandske emissioner var også ca. 15% lavere i 1995 end i 1985.
De allerstørste kilder blev ved sprednings- og depositionsberegningerne
behandlet som punktkilder. For Ribe Amt var det i 1985 kun et
kraftværk i Esbjerg, som havde så store udslip, at det blev taget med
som stor punktkilde. Alle andre kilder er taget med som arealkilder i
modellering. Figur 6.7 viser den rumlige fordeling af disse arealkilder.
Ved Esbjerg er emissionstætheden størst, mens den er forholdsvis
jævnt fordelt i resten af amtet.
Beregninger for deposition af NO y er udført med TREND-modellen
med et gitter på 5×5 km 2 . Tørdeposition af NO y består hovedsagelig
af tørdeposition af NO x og tørdeposition af reaktionsproduktet
HNO 3 . Selvom en betydelig del af NO x -emissionen stammer fra lave
kilder, er tørdepositionen af NO x tæt ved kilden ikke særlig stor. Det
skyldes, at tørdepositionshastigheden af NO x er forholdsvis lille, i
modsætning til tørdeposionshastigheden af NH 3 . Reaktionshastigheden
af NO x afhænger af mange faktorer bl.a. af koncentrationer af
kulbrinter og sollysets intensitet. Den er gennemsnitlig ca. 3% i timen,
hvilket er betydeligt lavere end den for NH 3 . Det betyder, at
reaktionsprodukterne gennemsnitlig først dannes i betydelige
mængder efter flere hundrede kilometers transport. NO x -
emissionstætheden er større i udlandet end i Danmark. Alle de
nævnte faktorer fører til, at en langt større del af tørdeposition af NO y
kommer fra fjerne kilder end er tilfældet for tørdeposition af NH x .
Tabel 6.4 viser, at ca. 25% af tørdeposition af NO y i Ribe Amt stammer
fra danske kilder, mens tallet for tørdeposition af NH x er ca. 95%.
Figur 6.8 viser den rumlige fordeling af tørdeposition af NO y . Tørdepositionen
er lidt større i Esbjerg. Den tiltager lidt i sydøstlige retning,
hvilket illustrerer at kildeområderne ligger i denne retning.
Tørdeposition af NO y viser generelt ikke så store horisontale forskelle
som tørdeposition af NH x . Det skyldes at en meget mindre del kommer
fra lokale kilder end for NH x . Tørdeposition af NO y er ca. halvdelen
af tørdeposition af NH x (se også tabel 6.4).
Kvælstofoxider er næsten ikke opløselige i vand. Dvs. at al NO i y
våddeposition stammer fra reaktionsprodukterne, hovedsagelig fra
-
nitratholdige partikler (NO ) og HNO -gas. Da det drejer sig om re-
3
3
aktionsprodukter kommer de mest fra fjerne kilder. Tabel 6.4 viser, at
kun ca. 4% af våddeposition af NO i Ribe Amt stammer fra danske
y
kilder. Den rumlige fordeling viser ret ens depositioner i amtet, som
tiltager lidt i sydøstlig retning (figur 6.9). Våddeposition af NO er af
y
samme størrelse som våddeposition af NH . x