Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt

Figur 6.1. Tæthed af ammoniakemission i Ribe Amt på et 1×1 km 2 gitter (kg N ha -1 år -1 ). Emissionen for hele
amtet er beregnet for 1996, mens fordelingen indenfor amtet er for 1985.
Modellering af NH x
deposition
NH x deposition i Ribe Amt er modelleret med beslutningsstøtteværktøjet
KONSEKVENS 2.0, som er afledt fra den atmosfæriske
transport og depositionsmodel TREND (Asman, 1990; Asman og van
Jaarsveld, 1992). Ammoniakgas reagerer med syrepartikler til ammoniumholdige
partikler. Det foregår med en hastighed på ca. 30% i
timen. Ammoniakgas har en relativ stor tørdepositionshastighed og
fjernes meget hurtigt med nedbør. Ammoniumholdige partikler har
en relativ lav tørdepositionshastighed, men fjernes også hurtigt med
nedbør. Det regner dog kun 5-10% af tiden. Så selvom stofferne fjernes
meget hurtigt med nedbør, er tørdeposition alligevel vigtig. Desuden
er der en anden faktor, som bevirker, at tørdeposition især for
ammoniak er stor tæt ved kilden. Det er, at kilderne er meget lave og
at koncentrationen tæt ved overfladen, dvs. der hvor tørdeposition
foregår, er ret høje. Koncentrationen tæt ved overfladen bliver dog
hurtigt mindre pga. vertikal opblanding (figur 6.2). Resultatet er, at
størrelsesordenen 20% af ammoniakemissionen tørdeponeres indenfor
et par hundrede meter fra kilden. Det er dog ikke ensbetydende
med, at NH x kun deponeres lokalt, fordi det kan transporteres over
store afstande når det er opblandet, især i form af ammoniumholdige
47