Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt

EU direktiver,
WHO grænseværdier
Radius for
influensområderne
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier (B-værdi og lugt) gælder
for den enkelte virksomhed. Bindende og vejledende grænseværdier
Varde
Esbjerg
Ølgod
Bramming
Ribe
Sønder Omme
Grindsted
Billund
Vejen
Figur 5.4 Influensområder for industrivirksomhedernes stofemission.
bestemt via EU direktiver og bekendtgørelser gælder derimod for
den samlede luftforurening fra alle kilder. Ligeledes vedrører WHOs
vejledende grænseværdier også den samlede luftforurening. Således
vil det ofte gælde, at EU direktiver eller WHO grænseværdier for et
stof er meget højere end Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier.
For eksempel er det tilfældet for SO og NO hvor EU direktiv angi-
2 2
ver bindende grænseværdier på 350 µg/m 3
resp. 250 µg/m 3
som
spidsbelastning (ca. 99,8%-fraktil på årsbasis) mod B-værdierne på
250 µg/m 3
resp. 125 µg/m 3
. Ligeledes har undersøgelser af luftkvaliteten
i Køge (Løfstrøm et al. 1997) vist, at WHOs vejledende grænseværdi
på 1000 µg/m 3
for max. døgnmiddel for trichlorethylen var
overholdt selvom B-værdien på 40 µg/m 3
var overskredet 50 gange.
På denne baggrund må det forventes, at der kræves mere end nogle
få overlappende influensområder for at EUs eller WHOs grænseværdier
overskrides.
Radius for influensområderne vil, som følge af definitionen, være
større end afstanden til virksomhedens dimensionerende koncentration
(max-c99). For kolde røggasser vil afstanden være 3-4 gange
større og for varme kilder 4-7 gange større, som det fremgår af Figur
5.2. Desuden skal det bemærkes, at de meteorologiske situationer,
som giver anledning til spidsbelastninger i udkanten af et influ-
39