Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt

Ultrafine og fine partikler
Grove partikler
Sundhedsbelastning
22
De fleste af de mindste partikler har en diameter på under 0,2 µm (0,2
tusindedel af en millimeter). Disse partikler er blevet dannet i forbindelse
med forbrændingsprocesser fra trafik, boligopvarmning, industri
og energiproduktion eller ved efterfølgende kemisk omdannelse og
kondensation af forbrændingsgasser. De har en relativ kort levetid,
fordi de har tendens til at hæfte sig til hinanden, herved dannes den
næste partikelfraktion med en diameter på mellem 0,2 og 2 µm. I større
byer er hovedparten af partiklerne fra disse to partikelfraktioner, og
partikler fra trafik vurderes at være en dominerende kilde. Den fine
partikelfraktion har en længere levetid og kan transporteres over større
afstande, hvorfor den regionale partikelforurening målt som PM 2.5 også
spiller en betydelig rolle i byer. PM 2.5 er partikler med en diameter
under 2,5 mikrometer dvs. 2,5 tusindedel af en millimeter. Den ultrafine
og fine fraktion består kemisk overvejende af ammonium, nitrat,
sulfat og kulstof. Desuden indeholder disse mindre partikler hovedparten
af luftens indhold af tungmetaller og de kræftfremkaldende
PAH’er (Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner).
Den tredje fraktion består af partikler med en diameter over 2 µm. Partiklerne
stammer fra støvformige emissioner fra virksomheder, friktionsprocesser
(fx dækslid) eller havsprøjt, ophvirvlet støv og jordpartikler.
Denne grovere fraktion har som regel et højt indhold af jordmineraler.
De grove partikler har også en længere levetid og kan transporteres
i luften over større afstande (Jensen 1999).
De irritative stoffer vil være til størst gene for personer, som lider af
luftvejslidelser. Kræftrisikoen for PAH, benzen og 1,3-butadien i
København er skønnet til 3-6 ekstra årlige kræfttilfælde pr. million
byboere. Dette skøn undervurderer givet den samlede effekt pga.
kombinationseffekter blandt andet med partikler.
En vurdering af sundhedseffekterne i Danmark af partikler er naturligvis
behæftet med stor usikkerhed, idet der ikke har været gennemført
selvstændige befolkningsundersøgelser for danske forhold. En
vurdering af sundhedsbelastningen må derfor basere sig på udenlandske
sammenhænge mellem partikelniveauer og sundhedseffekter samt
en vurdering af partikelniveauerne og de eksponerede befolkningsgrupper
i Danmark. Såfremt man kan overføre disse udenlandske
resultater til danske forhold svarer det aktuelle partikelniveau til i
størrelsesordenen en årlig overdødelighed på omkring 120-720 personer
pr. 1 millioner mennesker i de større byområder. Hertil kommer, at
et betydeligt større antal personer må forventes at blive påvirket af
partikelforureningen med en forringelse af sundhedstilstanden og øget
sygelighed til følge. De mest følsomme personer vil være at finde
blandt personer med luftvejslidelser og hjerte-karsygdomme. Samlet
må partikelforureningen vurderes at medføre betydelige sundhedsskadelige
effekter, og særligt de mindste partikler vurderes at være
skadelige. Partikler udgør således det største sundhedsproblem i forhold
til luftforurening fra trafik (Larsen et al., 1997).
De påviste sammenhænge mellem partikelforurening og
sundhedseffekter har skabt øget behov for at kunne karakterisere
partiklerne, bestemme deres kilder, beskrive partikelkoncentrationer i