Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt

Sundhedseffekter i
byområder
Kritiske stoffer
Partikler
sender også flere partikler både målt som masse og i antal. Dieselkøretøjer
udgør en væsentlig kilde til partikelforureningen, idet der i
gennemsnit kommer omkring 25 gange så mange partikler (antalsmæssigt)
fra dieselkøretøjer i forhold til benzinkøretøjer.
Dieselkøretøjer har lidt lavere CO 2 emission end tilsvarende benzinkøretøjer,
og CO 2 fra trafikken bidrager til drivhuseffekten, som er et
globalt miljøproblem. CO 2 emissionen er direkte proportional med
brændselsforbruget af fossile brændsler.
Trafikkens forurening i byområder påvirker: mennesker, bygningsmaterialer
samt dyre- og planteliv i byen. Sundhedseffekterne på
mennesker er de langt alvorligste.
De mennesker som eksponeres for luftforurening kan overordnet
opdeles i: beboere, ansatte, besøgende og trafikanter. De forskellige
grupper har forskelligt tids- og aktivitetsmønster dvs. et forskelligt
tilstedelighedsmønster, som har indflydelse på den eksponering af
luftforurening, som de udsættes for.
Da befolkningen opholder sig omkring 90% af tiden indendørs enten
i bygninger eller i transportmidler er ude-inde relationen mellem
udendørs miljøtilstand og indendørs miljøtilstand en væsentlig faktor
for eksponeringen. Bygninger yder en vis beskyttelse mod de fleste
luftforureninger (fx O 3 , NO 2 ). Men ikke for små partikler, som
stort set optræder i samme niveauer indendørs og udendørs, hvis der
ikke er indendørskilder.
Luftforurening fra trafik omfatter mange forskellige stoffer. De mest
kritiske er kort beskrevet i det følgende. NO 2 , formaldehyd, acrolein
samt ozon virker luftvejsirriterende. Ozon emitteres ikke direkte men
er et reaktionsprodukt. Stoffer som PAH, benzen, 1,3-butadien og
formaldehyd vurderes at være kræftfremkaldende. Partikler er en
medvirkende faktor, som bærer af kræftfremkaldende stoffer. Luftforureningen
kan forværre tilstanden hos personer, som lider af luftvejsallergiske
sygdomme, og undersøgelser antyder, at visse stoffer
som partikler og ozon kan fremme udviklingen af allergi, men resultaterne
er ikke entydige. Især små partikler vurderes at være meget
kritiske, idet de kan trænge dybt ned i lungerne, og opholde sig der i
lang tid.
I udeluften optræder stofferne ikke hver for sig men altid sammen,
derfor kan kombinationseffekter forekomme dvs. effekten af blandingen
er større end summen af effekterne hver for sig.
CO, SO 2 og bly er gennem en årrække blevet reduceret så meget at de
ikke længere optræder i koncentrationer som er sundhedsmæssigt
kritiske (Larsen et al. 1997).
Partikler kan indeholde mange forskellige kemiske forbindelser. Sammensætningen
vil også variere med partikelstørrelsen. Der er også forskellige
kilder af både lokal og regional karakter. Partikler i byluften
kan opdeles i tre næsten adskilte størrelsesfraktioner: ultrafine, fine og
grove partikler.
21