Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt
Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt
Indledende vurdering af luftforureningen i Ribe Amt
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Tabel 3.3. Grænseværdier i de to første datterdirektiver.<br />
Stof Grænseværdi<br />
(µg/m 3<br />
)<br />
Midlingstid Statistik Beskyttelse <strong>af</strong> Skæringsdato<br />
NO2 200<br />
1 time<br />
18 gange pr. år<br />
Mennesker 2010<br />
40<br />
-<br />
Gennemsnit, år<br />
Mennesker 2010<br />
NOx 30<br />
-<br />
Gennemsnit, år<br />
Vegetation 2001<br />
SO2 350<br />
1 time<br />
24 gange pr. år<br />
Mennesker 2005<br />
125<br />
24 timer<br />
3 gange pr. år<br />
Mennesker 2005<br />
20<br />
Gennemsnit, år og vinter Økosystemer 2001<br />
Partikler (PM ) 10 50<br />
24 timer<br />
35 gange pr. år<br />
Mennesker 2005<br />
40<br />
-<br />
Gennemsnit, år<br />
Mennesker 2005<br />
50<br />
24 timer<br />
7 gange pr. år<br />
Mennesker 2010<br />
20<br />
-<br />
Gennemsnit, år<br />
Mennesker 2010<br />
Bly 0,5 - Gennemsnit, år Mennesker 2005<br />
Benzen 5 - Gennemsnit, år Mennesker 2010<br />
CO 10.000 8 timer (glidende) Maks. Mennesker 2010<br />
Luftkvalitets<strong>vurdering</strong><br />
Værktøjer til<br />
luftkvalitets<strong>vurdering</strong><br />
Zoner og<br />
<strong>vurdering</strong>smetoder<br />
16<br />
3.3 Luftkvalitets<strong>vurdering</strong><br />
Luftkvalitets<strong>vurdering</strong> er et meget centralt begreb i Rammedirektivet<br />
og er <strong>af</strong> vital betydning for forbedring <strong>af</strong> luftkvaliteten. Det dækker<br />
alle metoder, som kan anvendes til at opnå information om luftkvaliteten.<br />
Det inkluderer især målinger, emissionsopgørelser og luftkvalitetsmodeller.<br />
De tidligere direktiver har kun stillet krav til harmonisering<br />
og krav om rapportering i forbindelse med målinger.<br />
Målinger vil stadig være et helt <strong>af</strong>gørende værktøj for kontrol <strong>af</strong><br />
grænseværdier, og der vil blive stillet væsentligt større krav til kvalitetssikring<br />
<strong>af</strong> målingerne.<br />
Imidlertid kan målinger - selv i et meget tæt (og dyrt) målenet - ikke<br />
dække større områder, specielt i komplekse byområder. Endvidere<br />
kan målinger ikke i tilstrækkeligt omfang bruges til at relatere koncentrationer<br />
til kilders emissioner, og de kan ikke bruges til at vurdere<br />
effekten <strong>af</strong> handlingsplaner. Dette er imidlertid et klart krav i<br />
Rammedirektivet, derfor skal alle egnede værktøjer fx luftkvalitetsmodeller<br />
tages i brug til disse formål.<br />
Medlemslandene skal opdele området i zoner, som det er op til<br />
medlemslandene selv at definere. Rammedirektivet foreskriver dog<br />
at et bymæssigt område med mere end 250.000 indbyggere (storbyområde)<br />
eller, når befolkningen er mindre end eller lig med 250.000<br />
indbyggere, med en befolkningstæthed pr. km 2<br />
, der gør en <strong>vurdering</strong><br />
og styring <strong>af</strong> luftkvaliteten berettiget (dette er ikke defineret nærmere).<br />
I øvrigt relaterer Rammedirektivet kravet om <strong>vurdering</strong> til luftforureningsniveauet<br />
i zonerne. Hovedidéen er at man laver den mest<br />
nøjagtige <strong>vurdering</strong>, hvor forureningsniveauet er således, at der er<br />
fare for at grænseværdierne overskrides. Dette er styret <strong>af</strong> de såkaldte<br />
øvre og nedre <strong>vurdering</strong>stærskler, der er fastsat i datterdirektiverne<br />
for de enkelte stoffer; der er en procentdel <strong>af</strong> grænseværdien. Tabel<br />
3.4 giver en oversigt over hvorledes kravene indrettes efter forureningsniveauet.
Change language