Håndbog for medlemmer af Inatsisartut

HÅNDBOG
FOR
INATSISARTUT
2009

1. Velkommen til Inatsisartut
Kære Landstingsmedlem,
Jeg vil på Landstingets Bureaus vegne gerne byde dig velkommen som nyt eller genvalgt
medlem af Grønlands Landsting.
I Landstingets Bureau er der samlet en betydelig viden om regler og praksis for Landstingsarbejdet.
Denne håndbog er en del af Landstingets Bureaus forsøg på at samle og formidle en
del af denne viden til en bredere kreds.
I et moderne, demokratisk samfund skal lovgivningen være letforståelig, gennemskuelig og af
høj kvalitet. Det er Landstingets og Landsstyrets fælles pligt at sørge for, at lovgivningen opfylder
disse krav. Læsningen af denne håndbog for Landstingsmedlemmer er et skridt på vejen
til at leve op til denne forpligtelse.
Det er herudover tanken, at håndbogen skal kunne bruges som opslagsværk af såvel Landstingets
medlemmer som partisekretariaterne samt alle andre, der måtte interessere sig for
Landstingets arbejde. Det er derfor mit håb, at håndbogen bliver et hyppigt anvendt værktøj i
dit daglige arbejde med lovgivningen og det politiske arbejde både i og udenfor Landstinget.
Håndbogen suppleres af en mindre lovsamling, der omfatter de vigtigste love vedrørende
Landstingets arbejde på grønlandsk og dansk.
Håndbogen er en sammenskrivning af bidrag udarbejdet af medarbejdere i Landstingets Bureau,
som alle har det til fælles, at de i en årrække har beskæftiget sig med det parlamentariske
arbejde i Landstinget og udvalgene. Håndbogen er derfor emnemæssigt ganske omfattende.
Der er derfor udarbejdet en detaljeret indholdsfortegnelse og – som noget nyt i forhold til
tidligere udgaver – en beskrivende liste over vigtige udtryk i Landstinget.
God læselyst og endnu engang velkommen.
Ellen Kolby Chemnitz
Generalsekretær
3

4
Indholdsfortegnelse
2. Sådan bliver en lov til...........................................................................................................
8
2.1 ”Nu må Landstinget gribe ind!”…....................................................................................
8
2.2 For at kunne fremsætte et overbevisende lovforslag…....................................................
8
2.3 Hvis lovforslaget finder politisk opbakning….................................................................
8
2.4 Under 1. behandling…......................................................................................................
8
2.5 Under 2. behandling…......................................................................................................
9
2.6 Under 3. behandling…......................................................................................................
9
2.7 Når forslaget er vedtaget i Landstinget….........................................................................
9
3. Juridiske retskilder.............................................................................................................
11
4. Introduktion til arbejdet i Landstingssalen. ..................................................................... 14
4.1. Indledning......................................................................................................................
14
4. 2. Landstingets konstituerende samling. ........................................................................... 14
4.3. Landstingets samlinger. ................................................................................................. 15
Landstinget skal samles mindst to gange om året til ordinære samlinger. Landstinget samles
i øvrigt ekstraordinært så ofte som Landstingsformanden finder det fornødent. Landstinget
skal endvidere samles, såfremt Landsstyreformanden eller mindst halvdelen af Landstingets
medlemmer kræver det. Under ekstraordinære samlinger behandler Landstinget kun de
sager, der ligger til grund for den ekstraordinære indkaldelse. ............................................. 15
4.3.1. Generelle bestemmelser vedrørende arbejdet i Landstingssalen. ............................... 15
4.3.2. Bestemmelser vedr. behandlingen af forskellige typer dagsordenspunkter. ............... 16
4.3.2.1. Forslag til Landstingslov og forslag til Landstingsforordning. ............................... 17
4.3.2.2. Forslag til Landstingsbeslutning. ............................................................................. 19
4.3.2.3. Forespørgselsdebatter. ............................................................................................ 21
4.3.2.3.1 Forslag til Landstingsudtalelse..............................................................................
22
4.3.2.4. Spørgsmål til Landsstyret. ....................................................................................... 23
4.3.2.5. Redegørelser fra Landsstyret. .................................................................................. 23
4.3.2.6 Ugentlig spørgetime..................................................................................................
24
4.4. Udskrivelse af valg til Landstinget................................................................................
24
5. Landstingets Formandskab................................................................................................
24
Hovedpunkter i Formandskabets arbejds- og ansvarsområder omfatter:.......................25
Repræsentation af Landstinget udadtil, inklusive;..............................................................25
5.1 Ansøgninger til Formandskabet om udgiftskrævende tiltag .......................................... 26
6. Udvalgenes arbejdsform.....................................................................................................
27
6.1. Indledning. ..................................................................................................................... 27
6.2. Nedsættelse og konstituering af udvalg. ........................................................................ 27
6.2.1 Udvalgsformandens rolle.............................................................................................
28
6.3. Udvalgenes opgaver. ...................................................................................................... 28
6.3.1. Behandling af forslag. ................................................................................................. 29
6.3.2. Tilsyn med udviklingen og Landsstyrets forvaltning. ................................................ 30

6.4. Udvalgenes møder. ........................................................................................................ 31
6.5. Henvendelser til og fra udvalget. ................................................................................... 32
6.6. Spørgsmål og samråd. .................................................................................................... 33
6.6.1. Samråd eller spørgsmål? ............................................................................................. 33
6.6.1.1 Åbne og lukkede samråd. .......................................................................................... 33
6.6.2. Samrådets afvikling. ................................................................................................... 34
6.6.3. Initiativet til spørgsmål og samråd. ............................................................................. 34
6.7. Deputationer. .................................................................................................................. 35
6.8. Høringer. ....................................................................................................................... 36
6.9. Udvalgsrejser, konferencer m.v. .................................................................................... 36
6.10. Videregivelse af oplysninger fra et udvalg..................................................................
39
6.11. Bistand fra udvalgssekretæren. .................................................................................... 39
6.12. God mødeledelse og mødedeltagelse .......................................................................... 40
6.12.1 Case 1: Det vellykkede udvalgsmøde........................................................................
41
Møde nr. 1 i Alfa-udvalget fredag den 2. maj 200x kl. 10.00 .............................................41
6.12.2 Case 2: Det mindre vellykkede udvalgsmøde............................................................
42
Møde nr. 2 i alfa-udvalget fredag den 9. maj 200x kl. 10.00. ............................................42
6.13. Landstingets og udvalgenes arbejde efter valgudskrivelse..........................................
45
7. Landstingets Ombudsmand...............................................................................................
46
9. Landstingets partier og samarbejdet med Landstingets administration.......................
49
9.1 De politiske partiers funktion..........................................................................................
49
9.2 Partiernes organisation....................................................................................................
49
9.2.1 Uden for partierne: Kandidatforbund, enkeltkandidater og løsgængere......................
50
9.3 Tilskud til de politiske partier m.v. ................................................................................. 50
9.4 Samarbejdet imellem de politiske partiers sekretariater og Landstingets administration
............................................................................................................................................... 51
9.4.1 Partikonsulent..............................................................................................................
51
9.5 Forberedelsen af Landstingets samlinger ....................................................................... 51
9.6 Finanslovsprocessen. ...................................................................................................... 52
9.7 Udvalg, Råd og Nævn. .................................................................................................... 52
9.8 Indkaldelse af Suppleanter under Landstingssamlingerne. ............................................. 53
9.9 Kopiering og omdeling af mødemateriale til Landstingets møder ................................ 53
9.10 Nordisk Råd. ................................................................................................................. 53
10. Gennemgang af Vederlagsloven og praktiske forhold..................................................
54
10.1 Indledning.....................................................................................................................
54
Gennemgangen er bygget op omkring følgende temaer:....................................................54
10.2 Landstingets medlemmer: Vederlag, omkostningstillæg, boligforhold, rejseudgifter og
familieledsagelse...................................................................................................................
55
10.2.1 Vederlag.....................................................................................................................
55
10.2.2 Omkostningstillæg.....................................................................................................
56
10.2.3 Boligforhold...............................................................................................................
57
10.2.4 Rejseudgifter..............................................................................................................
59
5

6
10.2.4.1 Orienteringsrejser for Landstingsmedlemmer m.v. ................................................ 59
10.2.4.1.1 Forsikringsforhold under orienteringsrejser........................................................
61
10.3. Landstingsmedlemmers suppleanter............................................................................
61
10.4. Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne.................
62
10.5. Landstingets formands, Landsstyreformandens og landsstyremedlemmernes besiddelse
af andre hverv..............................................................................................................
62
10.6. Eftervederlag................................................................................................................
62
10.7. Vederlag og eftervederlag til ægtefæller og børn........................................................
63
10.8. Pension.........................................................................................................................
63
10.9. Ikke-landstingsmedlemmers deltagelse i udvalg, nævn og repræsentationer og lignende...........................................................................................................................................
64
10.10. Bemyndigelse.............................................................................................................
64
10.11. Ikrafttræden................................................................................................................
64
10.12. Praktiske forhold........................................................................................................
65
10.12.1 Oplysninger til Landstingets administration............................................................
65
10.12.2 Curriculum Vitae (CV) ............................................................................................ 65
10.12.3 Officielle rejser, såsom Udvalgsrejser o.a. ............................................................. 65
10.12.4 Arbejdsforhold. ........................................................................................................ 66
11. IT i Landstinget.................................................................................................................
68
12. Leksikon over vigtige udtryk i Landstinget ................................................................... 72
§ ................................................................................................................................................72
A ...............................................................................................................................................72
B ...............................................................................................................................................73
C ...............................................................................................................................................74
D ...............................................................................................................................................74
E ...............................................................................................................................................75
F................................................................................................................................................75
G ..............................................................................................................................................77
H ..............................................................................................................................................77
I ................................................................................................................................................77
J ................................................................................................................................................78
K ..............................................................................................................................................78
L ...............................................................................................................................................79
M ..............................................................................................................................................80
N ...............................................................................................................................................80
O ..............................................................................................................................................81
P ...............................................................................................................................................81
Q ..............................................................................................................................................82
R ...............................................................................................................................................82
S ...............................................................................................................................................82
T ...............................................................................................................................................83
U ...............................................................................................................................................84

V ...............................................................................................................................................84
Y ...............................................................................................................................................85
Æ ..............................................................................................................................................85
Ø .............................................................................................................................................85
Å ...............................................................................................................................................85
13. Appendix............................................................................................................................
86
Appendix 1: Bistand ved udarbejdelsen af forslag, forespørgsler og spørgsmål..............
86
Appendix 2: Forholdstalsvalgmetode (D’Hondts metode) .................................................. 87
Appendix 3: Oversigt over Landstingets nuværende udvalg og deres opgaver. ............... 92
De Lovpligtige udvalg og Lovudvalget. ............................................................................... 92
Landstingets Finansudvalg....................................................................................................
92
Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber...........................................
92
Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg.......................................................
93
Landstingets Lovudvalg........................................................................................................
93
Landstingets Dagsordensudvalg (Formandskabet) ............................................................... 94
Landstingets Erhvervsudvalg................................................................................................
94
Landstingets Familieudvalg..................................................................................................
96
Landstingets Sundhedsudvalg...............................................................................................
97
Landstingets Udvalg for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug.......................................................
98
Landstingets Udvalg for Forretningsordenen.......................................................................
99
Landstingets Frednings- og Miljøudvalg............................................................................
100
Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg........................................................................
101
Udvalg for Kultur, Uddannelse og Kirke............................................................................
102
Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg................................................................................
104
Landstingets Udvalg til Valgs Prøvelse..............................................................................
104
Nordisk Råd ....................................................................................................................... 105
Vestnordisk Råd..................................................................................................................
105
Appendix 4: Skabeloner og huskelister...............................................................................
107
7

8
2. Sådan bliver en lov til
2.1 ”Nu må Landstinget gribe ind!”…
- Sådan lyder en velkendt bemærkning i den offentlige debat, når landets lovgivning ønskes
ændret. Kravet kan blive stillet af politikere, borgere, virksomheder eller organisationer. Kravet
kan komme frem i forsamlinger, i avisen, i radio og tv, under en diskussion på arbejdspladsen
eller i familiekredsen samt mange andre steder. Men i sidste ende er det op til Landsstyrets
og Landstingets medlemmer at afgøre, om et problem skal løses gennem ny lovgivning.
2.2 For at kunne fremsætte et overbevisende lovforslag…
- kræves der ofte en vis ekspertise på det pågældende fagområde, f.eks. kendskab til trafikstrukturen,
erhvervsforhold, sundhedsvæsenet eller uddannelsessystemet. De foreslåede nye
regler skal passe sammen med de eksisterede, formkrav skal være overholdt, de samfundsmæssige
konsekvenser skal undersøges grundigt og der bør være en finansieringsmulighed til
eventuelle udgifter. I praksis udarbejdes derfor langt de fleste lovforslag i hjemmestyrets departementer,
som har erfaring med denne opgave. Ganske ofte tager departementerne selv det
første initiativ til en ny lovgivning, fordi embedsmændene i deres arbejde bliver opmærksomme
på mangler i lovgivningen.
Men heller ikke departementerne kan være alvidende, hvorfor de ofte inddrager eksperter og
bredt sammensatte arbejdsgrupper i lovforberedelsen. Desuden vil et lovforslag som regel
blive sendt i en offentlig høring, således at andre myndigheder, institutioner og private organisationer
kan give deres bud på forslagets virkninger og anvendelighed i praksis. Der vil i
den forbindelse ofte blive rejst en offentlig debat, som giver et fingerpeg om, hvorvidt forslaget
kan samle et politisk flertal.
2.3 Hvis lovforslaget finder politisk opbakning…
- kan det blive fremsat i Landstinget. For at sikre, at lovgiverens beslutning ikke bliver forhastet,
er det bestemt, at et lovforslag skal behandles – altså diskuteres - tre gange i Landstinget,
og der vil som regel gå et stykke tid mellem behandlingerne. Dermed har Landstingets medlemmer
den nødvendige tid til at sætte sig ind i forslaget, drøfte det med deres partier, lytte til
den offentlige debat og stille uddybende spørgsmål til Landsstyret om emnet.
2.4 Under 1. behandling…
- vil Landstingets partier meddele, om de grundlæggende kan gå ind for forslaget, og hvor de
ser problemområder. Debatten kan ende med, at forslaget forkastes med det samme, men det
er mere almindeligt, at lovforslaget sendes videre til 2. behandling. Inden da vil forslaget typisk
blive sendt til nærmere behandling i et landstingsudvalg, det vil sige en fast gruppe af

landstingsmedlemmer, der løbende følger med i det pågældende fagområde. Udvalget
meddeler resultatet af sine undersøgelser og overvejelser i form af en skriftlig beretning, som
kaldes en betænkning.
2.5 Under 2. behandling…
- vil Landstinget drøfte forslaget på ny under hensyntagen til partiernes, Landsstyrets og
landstingsudvalgets tilkendegivelser siden 1. behandlingen. Hvis Landsstyret, udvalget eller
nogle landstingsmedlemmer har stillet ændringsforslag, vil også disse blive diskuteret. Hvis
debatten påviser flere åbne spørgsmål, kan landstingsudvalget følge op med nye anbefalinger
i en tillægsbetænkning.
2.6 Under 3. behandling…
- er det sandhedens time. Hvis forslaget ikke på dette tidspunkt har kunnet samle et politisk
flertal, vil den stå til forkastelse ved den afsluttende afstemning. I langt de fleste tilfælde vil
lovforslaget dog blive vedtaget, eventuelt med de ændringsforslag, der blev resultat af
Landstingets behandlinger.
2.7 Når forslaget er vedtaget i Landstinget…
- er det endnu ikke en færdig lov. Først skal det nemlig sendes til underskrift (stadfæstelse) i
Landsstyret, og så skal det også kundgøres overfor offentligheden ved at sende den færdige
lov ud til de centrale myndigheder i landet. Borgerne skal orienteres om de nye regler, så de
kan indrette sig efter deres nye rettigheder og pligter. Det offentlige, massemedierne og relevante
private organisationer hjælper i praksis alle med for at sikre, at de berørte institutioner
og borgere kender den nye retstilstand senest den dag, når loven træder i kraft.
En lov vil herefter bestå, indtil den ændres eller ophæves ved en ny lov. Men det kan regnes
for sikkert, at efterhånden som tiden går og samfundet ændrer sig, vil retstilstanden blive diskuteret
på ny. Og før eller siden vil der atter melde sig stemmer og kræve at: ”Nu må
Landstinget gribe ind!”…
9

3. Juridiske retskilder
Dette bidrag indeholder en kort orientering om retskilder med speciel vægt på den retlige trinfølge
samt Hjemmestyrets/Selvstyrets brug af retsakter. Dernæst noget omkring reglernes indhold,
og lidt omkring Nalunaarutit.
DEN RETLIGE TRINFØLGE:
GRUNDLOVEN
|
LOVE
|
BEKENDTGØRELSER
|
CIRKULÆRER
|
VEJLEDNINGER
Den retlige trinfølge indebærer, at Grundloven går forud for - har højere rang- end love, bekendtgørelser,
cirkulærer m.v. Tilsvarende gælder, at love gør forud for bekendtgørelser, cirkulærer,
vejledninger, osv.
Grundloven er gældende for Danmark, Grønland og Færøerne.
Ved Folketingets vedtagelse af lov nr. 577 af 29/11 1978 om Grønlands Hjemmestyre -
Hjemmestyreloven - blev en række områder gjort til grønlandske særanliggender, hvor
Grønlands Hjemmestyre fik den lovgivende og administrative myndighed. Det er fastsat i
Hjemmestyreloven, at Grønlands Hjemmestyre består af et Landsting (Inatsisartut), og en forvaltning,
der ledes af et Landsstyre (Naalakkersuisut). Hjemmestyreloven er i 2009 blevet erstattet
af Lov om Grønlands Selvstyre; Selvstyreloven (Lovforslag nr. 128, folketingsåret
2008-2009). Med loven etableres Grønlands Selvstyre inden for rammerne af Grundloven.
Det kommende grønlandske selvstyre vil herefter kunne beslutte at overtage en række sagsområder,
som i dag administreres af Staten, og der fastlægges med lovforslaget samtidig en
ny ordning for de økonomiske relationer mellem Staten og Selvstyret.
Af Hjemmestyreloven og Selvstyreloven, og af den retlige trinfølge følger, at forvaltningen i
Grønland (Landsstyret) ikke må træffe afgørelser uden retlig bemyndigelse fra lovgivningsmagten
(Landstinget). Af den retlige trinfølge følger yderligere, at har Landsstyret fået bemyndigelse
på et givent område til at træffe afgørelser, må disse afgørelser under ingen om-
11

12
stændighed stride eller være uforenelige med Landstingslove og Landstingsforordninger vedtaget
af Landstinget.
Fra indførslen af Hjemmestyre i 1979 har man sondret imellem Landstingslove og
Landstingsforordninger, når Landstinget har vedtaget love indenfor Hjemmestyrelovens
grænser.
Regler er hidtil blevet fastsat i en Landstingslov, når de sagsområder, der er blevet lovgivet
om, er overtaget af Grønlands Hjemmestyre, og Hjemmestyret afholder de udgifter, der er forbundet
med områdets varetagelse (selvfinansierede områder), jf. § 4 i lov om Grønlands
Hjemmestyre.
Når Folketinget har vedtaget en lov (”bemyndigelseslov”), hvorefter Grønlands Hjemmestyre
bemyndiges til at fastsætte regler, er reglerne derimod blevet fastsat i en Landstingsforordning.
Der er ydet bloktilskud til disse sagsområder (tilskudsfinansierede områder), jf. § 5 i lov
om Grønlands Hjemmestyre.
I forrige afsnit er det kort nævnt, at en Landstingslov og en Landstingsforordning skal behandles
tre gange i Landstinget forud for eventuel vedtagelse. Der skal i øvrigt henvises til
materialet om ”Arbejdet i Landstingssalen”.
Bekendtgørelser benyttes af Landsstyret, når der i Landstingslove eller Landstingsforordninger
er fastsat bemyndigelse hertil. Bekendtgørelser er i lighed med Landstingslove og
Landstingsforordninger retlig bindende overfor både myndigheder og borgerne.
Cirkulærer eller tjenestebefalinger, som de også kan kaldes, benyttes, når et regelsæt retter
sig mod myndigheder. Cirkulærer/tjenestebefalinger er ikke bindende for borgerne. Den myndighed
der har udstedt et cirkulære kan i visse tilfælde dispensere herfra, men alene hvis der
foreligger en saglig begrundelse herfor.
Vejledninger eller instrukser kan rette sig mod både myndigheder og borgerne. Vejledningsformen
skal anvendes ved orientering om reglers indhold, baggrund og i forbindelse med
meddelelse af oplysninger om fortolkning og administration af regler. Vejledninger er ikke
bindende for borgerne.
Er den retlige vægt af et regelsæt fastlagt, kan man vende blikket mod indholdet at det givne
regelsæt. For så vidt angår vedtagne love og øvrige retsregler, herunder bekendtgørelser, er
det helt fundamentalt, at disse efterlever og respekterer den retlige trinfølge og udledte principper
heraf.

Lovgivningsmagten skal i forbindelse med udarbejdelse af retsregler udvise megen omhu under
lovbehandlingen, således at indholdet og konsekvenserne af retsreglen afspejler hensigten
og formålet med retsreglerne.
Det må som minimum være påkrævet at de, som reglerne retter sig imod, skal have mulighed
for at læse og forstå de vedtagne retsregler.
Fortolkning af retsregler kan tage afsæt i retsreglens ordlyd, udarbejdede almindelige og særlige
bemærkninger, betænkninger afgivet i forbindelse med retsreglens tilblivelse, administrativ
praksis, formålet med reglens tilblivelse, hidtidige retspraksis på området samt hensyn til
borgerens retsbeskyttelse m.v. Derudover kan Ombudsmanden, for så vidt denne ikke efter
Ombudsmandsloven er udelukket, fremkomme med en juridisk vurdering af brugen og indholdet
af en retsregel.
Det skal herudover fremhæves, at Grundloven giver mulighed for domstolsprøvelse af øvrighedsmyndighedens
grænser. Heri ligger kort beskrevet, at domstolene kan efterprøve, hvorvidt
den retlige trinfølge er overholdt; eksempelvis om en bekendtgørelse er i modstrid med
en Landstingslov, om Grundlovens bestemmelser er blevet tilsidesat, om Landsstyret følger
egne retsregler osv.
Vedtagne forslag til Landstingslove og Landstingsforordninger skal for at være gyldige stadfæstes
af landsstyrets formand og offentliggøres af Landsstyret. Nærmere forhold herom er
fastsat i Landstingslov om Landsting og Landsstyre.
I biblioteket samt hos medarbejderne i Landstingets Bureau findes Nalunaarutit ( Grønlandsk
Lovsamling). Nalunaarutit indeholder en årlig ajourføring og offentliggørelse af Landstingets
retsakter. Nalunaarutit er opdelt i 4 afdelinger/bøger.
Afd. A indeholder alle danske love og bekendtgørelser
Afd. B gengiver grønlandske kommunalvedtægter og cirkulærer m.v. fra ministerier.
Afd. C indeholder arbejdsmarkedsoverenskomster, lønregulativer m.v.
Afd. D indeholder alle Hjemmestyrets retsakter.
Et praktisk redskab til at få overblik over Nalunaarutit er ved at anvende det årlige ”Grøn-
landsk Lovregister”, hvori der blandt andet findes et udmærket stikordsregister.
På hjemmesiden www.lovgivning.gl findes en komplet samling af landstingslove, landstingsforordninger
og bekendtgørelser fra 1979 til dags dato. Materialet forefindes på både grønlandsk
og dansk.
13

14
4. Introduktion til arbejdet i Landstingssalen.
4.1. Indledning
En række regler regulerer arbejdet i Landstingssalen.
Disse bestemmelser er først og fremmest formuleret i Landstingets Forretningsorden og i
Landstingslov om Landstinget og Landsstyret. I det nedenstående beskrives de ikke alle, men
en række af de centrale og oftest anvendte bestemmelser for arbejdet i Landstinget vil blive
præsenteret.
Opmærksomheden henledes derudover på, at Landstingets arbejde og dagligliv reguleres af en
række uskrevne kutymer og sædvaner.
4. 2. Landstingets konstituerende samling.
Ifølge Landstingslov om Landsting og Landsstyre træder Landstinget sammen snarest muligt
og senest 45 dage efter nyvalg. Indkaldelsen til den konstituerende samling foretages af den af
de valgte kandidater, der længst har været medlem af Landstinget; eller af den ældste af de
valgte, hvis flere har været medlem af Landstinget lige længe. Det indkaldende medlem leder
Landstingets Forhandlinger, indtil valg af Formandskab har fundet sted. Indtil valg af Formandskab
har fundet sted, fungerer det indkaldende medlem, sammen med yderligere to medlemmer
udpeget af Landstinget, som midlertidigt dagsordensudvalg.
Før der foretages valg af Formandskab, og Landsstyre, samt nedsættes lovbundne og stående
udvalg, skal det afgøres, om de valgte kandidater lever op til det værdighedskrav, som gælder
for Landstingets medlemmer. En valgt kandidat kan ikke indtage sin plads i Landstinget, hvis
kandidaten har været pålagt kriminalretlige foranstaltninger for et forhold, som i almindeligt
omdømme gør vedkommende uværdig til at være medlem af Landstinget. Afgørelsen træffes
af det samlede Landsting efter indstilling fra det foreløbige Udvalg til Valgs Prøvelse. Det foreløbige
udvalg til valgs prøvelse består af det medlem, der har indkaldt Landstinget samt fire
andre medlemmer, som det indkaldende medlem udpeger.
Formandskabet består af fem medlemmer. Landstingsformanden vælges ved almindeligt flertal.
Første, anden, tredje og fjerde næstformand vælges ved forholdstalsvalg (se appendix
4.1.), idet Landstingsformanden besætter det første af de mandater, der tilfalder dén valggruppe,
hvortil formanden hører. Landstingets Formandskab er på valg hvert år ved landstingsårets
begyndelse. Et flertal i Landstinget kan imidlertid fritage (d.v.s. afsætte) Landstingsformanden
eller enkelte næstformænd. Hvis Landstingsformanden fritages, skal det samlede formandskab
træde tilbage.

Landsstyreformanden vælges ved almindeligt flertal, hvorefter Landsstyreformanden indstiller
valg af fra 2-6 Landsstyremedlemmer. Landstingets valg af Landsstyremedlemmer sker
herefter ved en samlet afstemning om Landsstyreformandens indstilling. Landsstyret vælges
for hele valgperioden, men et flertal i Landstinget kan ved et mistillidsvotum fritage (d.v.s. afsætte)
Landsstyret eller enkelte medlemmer af Landsstyret. Hvis Landsstyreformanden fritages,
skal det samlede Landsstyre træde tilbage.
Landstinget nedsætter på den konstituerende samling efter valget og ved landstingsårets begyndelse
den 3. fredag i september en række lovpligtige udvalg. Det drejer sig om Landstingets
Finansudvalg, Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens regnskaber samt
Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg. Det følger derudover af bestemmelsen
i § 25, stk. 1, i Landstingets Forretningsorden, at der skal nedsættes et Lovudvalg. På den
konstituerende samling og ved landstingsårets begyndelse nedsættes endvidere efter Landstingets
nærmere bestemmelse øvrige stående udvalg. Såvel de lovbundne som de øvrige stående
udvalg vælges ved forholdstalsvalg (se appendix 4.1.). Udvalgene består af fem Landstingsmedlemmer,
der ikke samtidig er Landsstyremedlemmer. For hvert udvalgsmedlem udpeges
en personlig suppleant.
4.3. Landstingets samlinger.
Landstinget skal samles mindst to gange om året til ordinære samlinger. Landstinget samles i
øvrigt ekstraordinært så ofte som Landstingsformanden finder det fornødent. Landstinget
skal endvidere samles, såfremt Landsstyreformanden eller mindst halvdelen af
Landstingets medlemmer kræver det. Under ekstraordinære samlinger behandler
Landstinget kun de sager, der ligger til grund for den ekstraordinære indkaldelse.
I forbindelse med Landstingets samlinger fungerer Formandskabet som dagsordensudvalg.
D.v.s, at Formandskabet udarbejder en indstilling til Landstingets godkendelse for, hvorledes
de forslag, forespørgsler m.v., der er anmeldt til den pågældende samling, skal behandles.
Forud for en samlings afholdelse fremsender Formandskabet en fortegnelse over de forslag,
forespørgsler m.v., der forventes at komme til forhandling på den forestående samling, til
Landstingets medlemmer.
4.3.1. Generelle bestemmelser vedrørende arbejdet i Landstingssalen.
Medlemmerne af Landstingets Formandskab leder efter indbyrdes aftale Landstingets møder.
Et medlem af Formandskabet, der er forslagsstiller, som rejser en forespørgselsdebat
eller et spørgsmål eller som er ordfører for sit parti på et givet dagsordenspunkt, kan
ikke være mødeleder under det givne punkts behandling.
15

16
Hvis et Landstingsmedlem ønsker ordet, skal vedkommende henvende sig til mødelederen,
som under hensyntagen til de gældende taletider (Taletiderne er vedlagt Landstingets forretningsorden
som bilag) giver ordet til medlemmerne i den rækkefølge, de har bedt om det.
Mødelederen påser, at der er ro og orden under Landstingets møder, og medlemmerne skal efterkomme
mødelederens afgørelse i alt, der vedrører opretholdelse af ro og orden. Mødelederen
kan i den forbindelse standse et møde i Landstingssalen, hvis der opstår uro.
Der kan ikke fra Landstingets talerstol eller fra salen fremsættes kritik af mødelederens afgørelser.
Hvis et medlem ikke er tilfreds med mødelederens afgørelse, må medlemmet efterfølgende
rette skriftlig henvendelse til Formandskabet om forholdet.
Normalt afholder Landstingets medlemmer sig endvidere fra under Landstingets forhandlinger
(eller på anden måde offentligt) at udtrykke kritik af Landstingets Formandskab og
Dagsordensudvalg. Dette for at udvise respekt for Formandskabet og Dagsordensudvalget,
men også for at værne om Landstingets omdømme.
Det er endvidere en uskreven regel, at såvel Landstingets som Landsstyrets medlemmer under
Landstingets forhandlinger tiltales (og omtales) med respekt og med anvendelse af både for-
og efternavn. For så vidt angår landsstyremedlemmer anvendes normalt også titel.
Det anses endelig som dårlig tone at udtrykke kritik af Landsstyrets og Landstingets embedsmænd
fra talerstolen i Landstinget. Dels kan disse ikke svare igen, og dels er det Landsstyremedlemmet/Landstingsformanden,
som har det overordnede formelle og politiske ansvar for
embedsmændenes handlinger, såfremt disse i øvrigt er foretaget i embeds medfør.
Møderne i Landstingssalen er offentlige - med ganske få undtagelser, som f.eks. ved forhandlinger
om personrelaterede spørgsmål. Landstingets Formandskab drager omsorg for, at forhandlingerne
i Landstingssalen offentliggøres på både grønlandsk og dansk.
I forbindelse med behandlingen af forslag, er Landstinget beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen
af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved flertal. Hvis der falder lige mange
stemmer for og imod et forslag, bortfalder forslaget. Afstemning sker ved benyttelse af
Landstingets elektroniske afstemningssystem. Såfremt systemet er ude af drift kan mødelederen
beslutte, at afstemningen foregår ved, at medlemmerne rejser sig. Ved valg af medlemmer
til udvalg skal afstemning dog ske skriftligt, hvis et flertal af medlemmerne kræver det.
4.3.2. Bestemmelser vedr. behandlingen af forskellige typer dagsordenspunkter.
De punkter, der optages på Landstingets dagsorden fordeler sig på:
• Forslag til Landstingslov
• Forslag til Landstingsforordning

• Forslag til Landstingsbeslutning, herunder også forslag om Landstingets udtalelse
vedr. ikraftsættelsen af danske love for Grønland, og forslag om Landstingets udtalelse
vedr. tiltrædelse af internationale traktater
• Redegørelser til forhandling
• Forespørgselsdebatter rejst af et landstingsmedlem
• Spørgsmål til Landsstyret fra et landstingsmedlem
Punkter, som Landsstyret eller et landstingsmedlem ønsker optaget på Landstingets dagsorden,
skal i henhold til Landstingets Forretningsorden være fremsat eller indgivet til Landstingets
Formand (Landstingets Bureau) senest 5 uger før den pågældende samlings begyndelse.
Punkter som ikke er afleveret forinden den af Landstingets Formandskab fastsatte frist kan
ikke påregnes optaget på dagsordenen. Landstingets Bureau er i sådanne tilfælde forpligtet til
at indstille til Formandskabet, at punktet afvises.
I Landstingets Forretningsorden er desuden fastsat en række formkrav til forslag og forespørgsler,
der ønskes behandlet i Landstinget og endvidere udarbejder Landstingets Formandskab
forud for en samlings afholdelse supplerende krav til den typografiske opsætning, antallet
af eksemplarer o.lign. for sager, der ønskes behandlet i Landstinget.
Det forventes, at Landstinget i stadigt stigende omfang vil overgå til elektronisk omdeling af
dokumenter.
I et bilag til Landstingets Forretningsorden er endvidere fastsat hvilke taletider, der gælder for
behandlingen af forslag, forespørgsler og andre sager.
4.3.2.1. Forslag til Landstingslov og forslag til Landstingsforordning.
Såvel Landsstyret som Landstingets medlemmer har mulighed for at fremsætte forslag til
landstingslov eller landstingsforordning. Næsten alle de forslag til landstingslov og -forordning,
der fremsættes i Landstinget, fremsættes dog af Landsstyret, hvis personalemæssige
ressourcer væsentligt overstiger Landstingets.
Som nævnt knytter der sig en række formkrav til sådanne lovforslag. Mest grundlæggende er
kravet om, at forslag til landstingslov eller landstingsforordning skal fremsættes i lovform og
være ledsaget af bemærkninger. Der skal være såvel almindelige bemærkninger som særlige
bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Et medlem af Landstinget kan (i det omfang de
fornødne ressourcer er til stede) få bistand hos udvalgssekretærerne i Landstingets Bureau til
den tekniske udarbejdelse af et forslag til landstingslov eller landstingsforordning (se appendix
4.2.). Udarbejdelse af forslag til landstingslov eller landstingsforordning er imidlertid meget
tids- og ressourcekrævende, og ofte vil et landstingsmedlem derfor i stedet vælge at fremsætte
sit forslag som et beslutningsforslag, der pålægger Landsstyret at udarbejde og fremsætte
et nærmere bestemt lovforslag.
17

18
Forslag til landstingslove og landstingsforordninger skal gives tre behandlinger i Landstinget.
1. behandlingen omfatter som regel en principiel drøftelse af de store linier i forslaget. Der
kan ikke under 1. behandlingen fremsættes ændringsforslag, men ordførerne kan evt. tilkendegive,
hvilke ændringsforslag, man agter at fremsætte. Forinden 1. behandlingen kan der
eventuelt være omdelt rettelsesblade til forslaget. Rettelsesblade kan bruges til at korrigere
fejl og mangler i alle typer forslag helt frem til 1. behandlingen.
Herefter henvises forslaget normalt til behandling i ét af Landstingets lovbundne eller stående
udvalg. Et forslag kan imidlertid henvises til udvalgsbehandling på ethvert tidspunkt af behandlingen
af forslaget. Landstinget kan således beslutte at afbryde behandlingen af et forslag
og henvise det til et udvalg. Behandlingen stilles i så fald i bero, indtil udvalget har afgivet
betænkning, hvorefter behandlingen genoptages. Dette forekommer dog kun sjældent. I langt
de fleste tilfælde henvises forslag til landstingslove og landstingsforordninger således til
udvalgsbehandling ved 1. behandlingens afslutning.
Når udvalget har færdiggjort sin behandling, afgiver det til 2. behandlingen af forslaget en betænkning,
i hvilken udvalget tager stilling til forslaget. Herunder formuleres eventuelle ændringsforslag
og andre bemærkninger til forslaget fra udvalget som helhed eller fra flertal
henholdsvis mindretal i udvalget.
Landsstyret fremsætter normalt et svarnotat til udvalgsbetænkningen, hvori Landsstyret kommenterer
udvalgets bemærkninger og indstillinger, herunder eventuelle ændringsforslag.
Under 2. behandling drøfter Landstinget de bemærkninger, udvalget har formuleret i betænkningen,
ligesom ordførerne og andre medlemmer ofte fremfører bemærkninger om enkelthederne
i forslaget.
Ændringsforslag kan under 2. behandlingen fremsættes af:
• udvalget
• udvalgets flertal
• udvalgets mindretal
• ethvert Landstingsmedlem
• Landstingets partier, samt
• Landsstyret
• Kombinationer, der følger af ovenstående.
Ændringsforslag skal være skriftligt formulerede og omdelt inden behandlingen af dét punkt,
de vedrører, begyndes.
Ved afslutningen af 2. behandling skal Landstinget stemme om, i hvilken form forslaget skal
overgå til tredje behandling. Er der fremsat flere ændringsforslag, kommer det mest vidtgåen-

de ændringsforslag til afstemning først. Som regel går forslaget herefter direkte til 3. behandling,
men Landstinget kan beslutte, at forslaget skal udvalgsbehandles påny. I så fald afgiver
udvalget en tillægsbetænkning til 3. behandlingen. Det kan også ske, at Landstinget beslutter,
at forslaget skal behandles i et andet udvalg, end dét, der behandlede forslaget mellem 1. og 2.
behandlingen. I så fald afgiver det nye udvalg betænkning til 3. behandlingen.
Som nævnt går forslaget dog oftest direkte til 3. behandling uden ny udvalgsbehandling.
Ændringsforslag kan under 3. behandlingen fremsættes af:
• udvalget
• udvalgets flertal
• udvalgets mindretal
• Landsstyret
• fire landstingsmedlemmer i forening
Landstinget stemmer om eventuelle ændringsforslag, og derefter om forslagets vedtagelse i
dets endelige form.
4.3.2.2. Forslag til Landstingsbeslutning.
Beslutningsforslag kan fremsættes af ethvert landstingsmedlem, ethvert parti samt af Landsstyret.
I modsætning til forslag til landstingslov og landstingsforordning underkastes beslutningsforslag
kun to behandlinger.
Et beslutningsforslag er et forslag om at pålægge Landsstyret at tage initiativ til ny lovgivning
eller til ændring af gældende lovgivning (landstingslove, landstingsforordninger eller bekendtgørelser)
eller til at gennemføre konkrete tiltag. Hvis Landstinget vedtager et forslag til
landstingsbeslutning, påhviler det Landsstyret at efterleve landstingsbeslutningen.
Flere andre former for forslag behandles dog ligeledes som beslutningsforslag. Det drejer sig
om:
• Forslag om Landstingets tilslutning til rekommandationer fra Vestnordisk Råd.
• Bevillingsansøgninger, som Finansudvalget har henvist til afgørelse i det samlede
Landsting.
• Forslag om godkendelse af Landskassens regnskaber.
• Forslag om fastsættelse af de skattemæssige fradrag.
• Forslag om Landstingets udtalelse vedr. ikraftsættelsen af danske love for Grønland.
• Forslag om Landstingets udtalelse vedr. tiltrædelse af internationale traktater, aftaler
m.v.
19

20
• Forslag i øvrigt, som i henhold til anden lovgivning (d.v.s. anden lovgivning end
Landstingslov om Landstinget og Landsstyret, samt Landstingets Forretningsorden)
kræver Landstingets udtalelse.
• Andre forslag af principiel betydning, hvor det er afgørende, at Landstinget træffer beslutning.
Forslag til landstingsbeslutning skal være indgivet til Landstingsformanden (Landstingets Bureau)
senest 5 uger inden en landstingssamling. Forslaget indgives skriftligt samt elektronisk
(d.v.s. på diskette eller fremsendt pr. mail). Der er endvidere knyttet visse formkrav til forslag
til landstingsbeslutning. Mest grundlæggende er kravet om, at forslaget skal være affattet i beslutningsform,
og at der til forslaget skal være knyttet en begrundelse. At forslaget skal være
affattet i beslutningsform indebærer, at det skal være formuleret på en sådan måde, at det er
egnet som grundlag for en afstemning (om at pålægge Landsstyret et bestemt lovgivningsinitiativ).
Det vil sige, at forslagets titel (Afstemningstemaet) skal være formuleret klart og entydigt.
Beslutningsforslagets begrundelse bør som minimum indeholde:
• en redegørelse for de forhold og den retstilstand, som ønskes ændret med forslaget.
• en redegørelse for de fordele, der er forbundet med forslaget.
• en redegørelse for forslagets økonomiske og administrative konsekvenser.
Oplysninger til brug for udarbejdelsen af begrundelsen vil ofte med fordel kunne indhentes
gennem forudgående fremsættelse af spørgsmål til Landsstyret.
Landstingets Formandskab indstiller ikke et beslutningsforslag til optagelse på Landstingets
dagsorden, med mindre beslutningsforslaget opfylder de gældende formkrav. Landstingets
medlemmer opfordres derfor til at få bistand hos udvalgssekretærerne til den tekniske udformning
af et forslag til landstingsbeslutning (se appendix 4). Henvendelse til udvalgssekretærerne
med henblik herpå bør ske mindst 7 uger før en landstingssamlings begyndelse (og
meget gerne tidligere).
Almindeligvis afholder Landstingets medlemmer sig fra at genfremsætte et beslutningsforslag,
som i samme valgperiode er blevet forkastet. Med mindre faktiske eller politiske forhold
i mellemtiden er blevet afgørende ændret, taler sandsynligheden jo for, at et sådant forslag atter
vil blive forkastet. Hertil kommer, at de relativt korte landstingssamlinger sætter grænser
for, hvor mange forslag, der på betryggende vis kan behandles under hver samling. Genfremsættelse
af forslag indebærer en belastning af de i forvejen begrænsede tids- og personalemæssige
ressourcer i Landstinget.
Forslag til Landstingsbeslutning underkastes som nævnt to behandlinger, hvor taletiderne er
som ved første og 3. behandlingen af forslag til Landstingslove og -forordninger.

Med mindre beslutningsforslaget er fremsat af Landsstyret, fremsætter Landsstyret normalt et
såkaldt svarnotat forud for 1. behandlingen. I svarnotatet kommenterer Landsstyret beslutningsforslaget
og afgiver eventuelt indstilling til Landstinget om at vedtage eller forkaste forslaget.
Under 1. behandlingen af beslutningsforslag kan ethvert landstingsmedlem fremsætte ændringsforslag.
Det samme kan Landsstyret.
Landstinget kan på ethvert tidspunkt beslutte at afbryde behandlingen med henblik på at henvise
et forslag til landstingsbeslutning til behandling i et udvalg. Typisk henvises beslutningsforslag
dog til udvalgsbehandling mellem første og 2. behandlingen. Det forekommer også, at
et beslutningsforslag slet ikke henvises til udvalgsbehandling - navnlig hvor forslaget ikke
støttes af andre end forslagsstiller selv. I sådanne tilfælde kan Landstinget vurdere, at
udvalgsbehandling vil være spild af udvalgets tid. Det samme gælder, hvis alle (herunder
også Landsstyret) under 1. behandlingen støtter beslutningsforslaget. For så vidt angår andre
former for beslutningsforslag end medlemsforslag (f.eks forslag om Landstingets udtalelse
vedr. ikraftsættelsen af danske love for Grønland) kan udvalgsbehandling dog tjene et formål,
også i tilfælde hvor alle under 1. behandlingen støtter forslaget. Skulle forslaget indeholde
mindre tekniske mangler eller uhensigtsmæssigheder, vil dette nemlig ofte komme for dagen i
forbindelse med udvalgsbehandlingen. Bliver Landstingets administration opmærksom på
eventuelle fejl eller mangler, henleder udvalgssekretæren udvalget herpå, i forbindelse med
udarbejdelse af udvalgets betænkning.
Hvor et beslutningsforslag henvises til udvalgsbehandling, afgiver udvalget en betænkning,
hvilket normalt sker til forslagets 2. behandling. Landsstyret fremsætter normalt et svarnotat
til udvalgsbetænkningen, hvori Landsstyret kommenterer udvalgets bemærkninger og indstillinger,
herunder eventuelle ændringsforslag.
Der kan i forbindelse med 2. behandlingen fremsættes ændringsforslag af:
• udvalget
• udvalgets flertal
• udvalgets mindretal
• Landsstyret
• mindst fire landstingsmedlemmer i forening
Under 2. behandlingen drøftes udvalgets bemærkninger, hvorpå Landstinget stemmer om
eventuelle ændringsforslag og herefter om forslagets vedtagelse i dets endelige form.
4.3.2.3. Forespørgselsdebatter.
Et Landstingsmedlem kan til enhver tid stille spørgsmål til Landsstyret. Spørgsmål behandles
imidlertid kun summarisk, og efter Formandskabets godkendelse, i salen. Hvis et medlem af
21

22
Landstinget ønsker at bringe et spørgsmål om et offentligt anliggende (og Landsstyrets svar
herpå) til debat i Landstingssalen kan medlemmet rejse forslag om en forespørgselsdebat.
Forslaget skal være bestemt affattet, hvilket vil sige, at det klart og utvetydigt skal fremgå,
hvilke problemstillinger og spørgsmål Landsstyret opfordres til at kommentere. Forslaget indgives
skriftligt samt på diskette eller fremsendt pr. mail til Landstingsformanden (Landstingets
Bureau) mindst 5 uger før samlingens start.
Landstingets Formandskab indstiller ikke et forslag til forespørgselsdebat til optagelse på
Landstingets dagsorden, med mindre forslaget opfylder de gældende formkrav. Et medlem,
der ønsker at rejse en forespørgselsdebat, kan imidlertid få bistand til den tekniske udformning
af forslag herom hos udvalgssekretærerne i Landstingets Bureau (se appendix 4). Henvendelse
til udvalgssekretærerne med henblik herpå bør ske mindst 7 uger før en landstingssamlings
begyndelse (og meget gerne tidligere).
Landstingets medlemmer fremsætter normalt kun forslag om en forespørgselsdebat, hvis den
problemstilling, der ønskes debatteret, har en vis aktualitet og en bred og væsentlig samfundsmæssig
betydning. Dette hænger ikke mindst sammen med de i forvejen meget omfattende
dagsordener for Landstingets samlinger. Hertil kommer, at forhold af udpræget teknisk karakter,
og forhold, som primært har lokal betydning, som udgangspunkt er mindre egnet til
debat i landstingssalen.
Hvis det Landsstyremedlem, som forespørgslen er rettet til, anser det for at stride mod landets
interesser, at en offentlig debat om den pågældende sag finder sted, giver Landsstyremedlemmet
forespørgeren besked herom, hvorefter forespørgselsdebatten bortfalder. Dette er dog
ikke set i nyere tid.
Forespørgslen gives én behandling, hvor forespørgeren og Landsstyret såvel som ordførere og
andre Landstingsmedlemmer kan deltage i debatten. I bilag til Forretningsordenen fremgår de
taletider, der gælder ved en forespørgselsdebat. Der kan ikke træffes beslutning i forbindelse
med en forespørgselsdebat.
4.3.2.3.1 Forslag til Landstingsudtalelse
I forbindelse med forespørgselsdebatter har Landstinget mulighed for at vedtage en
landstingsudtalelse jfr. forretningsordenen § 35, stk. 4. En landstingsudtalelse er et konkret
udtryk for Landstingets stillingtagen til et specifikt spørgsmål. Et forslag til Landstingsudtalelse
meddeles i kort skriftlig form til mødelederen i forbindelse med forespørgselsdebatten.
Der kan ikke stilles ændringsforslag til udtalelsen, og udtalelsen udvalgsbehandles heller ikke.
Landstingsudtalelsen er ikke formelt bindende for Landsstyret eller andre.

En Landstingsudtalelse kan i vidt omfang sammenlignes med en motiveret dagsorden i Folketinget.
4.3.2.4. Spørgsmål til Landsstyret.
Et medlem har til enhver tid (dog ikke efter udskrivelsen af valg til Landstinget) mulighed for
at indhente oplysninger om et offentligt anliggende ved at stille spørgsmål til Landsstyret.
Spørgsmål indgives skriftligt, kort, begrundet og bestemt affattet til Landstingsformanden
(Landstingets Bureau).
Skriftlige spørgsmål skal affattes i overensstemmelse med de formkrav, som gælder for
spørgsmål til mundtlig besvarelse af Landsstyret.
Spørgeren modtager herefter skriftligt svar fra Landsstyret, men kan også bede om at få lejlighed
til at forelægge spørgsmålet mundtligt og få mundtligt svar fra Landsstyret i landstingssalen.
(I fald spørgsmålet skal optages på Landstingets dagsorden skal der mindes om 5-ugers
indleveringsfristen). I så fald får ingen andre end spørgeren og Landsstyret ordet, med mindre
mødelederen skønner, at særlige forhold gør, at andre kan få ordet. Der kan ikke træffes beslutning
i forbindelse med et spørgsmål til Landsstyret. I bilag til Forretningsordenen fremgår
de taletider, der gælder, hvis et spørgsmål til Landsstyret forelægges og besvares mundtligt.
Et medlem, der ønsker at stille et spørgsmål til Landsstyret kan få bistand til den tekniske udformning
af spørgsmålet hos udvalgssekretærerne i Landstingets Bureau (se appendix 4).
4.3.2.5. Redegørelser fra Landsstyret.
Landsstyret kan give Landstinget en redegørelse om et offentligt anliggende. Sådanne redegørelser
forhandles normalt ikke. Dette vil sige, at de ikke drøftes i Landstingssalen, men blot
omdeles til Landstingets medlemmer.
Visse redegørelser forhandles dog altid. Det drejer sig om:
• Landsstyreformandens redegørelse (Åbningstale) til det nyvalgte Landsting
• Landsstyreformandens redegørelse (Åbningstale) ved landstingsårets begyndelse
• Udenrigspolitisk redegørelse
• Politisk-økonomisk beretning
• Særlige redegørelser fra Landsstyreformanden om forhold af ganske særlig betydning
for det grønlandske samfund
Landsstyret kan herudover anmode om forhandling af lovpligtige redegørelser. Ikke-lovpligtige
redegørelser forhandles kun, hvis Landstingets Formandskab i særlige tilfælde giver tilladelse
hertil.
23

24
Redegørelser, som forhandles, underkastes kun én behandling. Landstinget kan ikke træffe
beslutning i forbindelse med forhandling af redegørelser. Taletiderne er som ved 1. behandlingen
af forslag til landstingslove og landstingsforordninger. Landsstyret har dog ret til kort
at redegøre for hovedindholdet af redegørelsen.
4.3.2.6 Ugentlig spørgetime
Landstingets Formandskab kan jf. Landstingets forretningsorden § 36, stk. 7, i forbindelse
med tilrettelæggelsen af Landstingets møder fastsætte tidspunktet for en ugentlig spørgetime,
hvor Landstingets medlemmer mundtligt og uden anmeldelse kan stille spørgsmål til Landsstyret
til umiddelbar besvarelse.
Dette har dog ikke været forekommende i en årrække.
4.4. Udskrivelse af valg til Landstinget
Formelt er det Landstinget selv, som vedtager udskrivelsen af valg til Landstinget ved at vedtage
en landstingslov om udskrivelse af valg til Landstinget. I realiteten har Landsstyreformanden
dog sædvanligvis forinden tilkendegivet ønske om Landsstyrets tilbagetræden m.h.p.
udskrivelse af landstingsvalg. Ifølge Landstingslov om valg til Grønlands Landsting må der
højest gå 4 år imellem afholdelse af landstingsvalg.
Så snart valget er udskrevet indstilles alle tiltag, som ikke er strengt nødvendige. Såvel
Landstinget, Landsstyret og hjemmestyrets forvaltning må i denne periode kun foretage sig,
hvad der er nødvendigt for uforstyrret at videreføre de offentlige forretninger. Men nye eller
fremadrettede tiltag kan ikke iværksættes.
Udskrivelsen af valg betyder bl.a. at alle planlagte udvalgsrejser og orienteringsrejser for
medlemmerne straks aflyses. Mødeaktiviteten i udvalgene indstilles i videst mulige omfang.
Landstingets administration vil ligeledes være forpligtet til at være yderst tilbageholdende
med service og ydelser overfor de politiske partier og Landstingets medlemmer. Bevillingsansøgninger
til Finansudvalget, som allerede ér fremsendt kan færdigbehandles, såfremt sagerne
ikke er politisk kontroversielle, og nye bevillingsansøgninger kan kun fremsendes i yderste
nødstilfælde, og kun hvor det søgte formål er politisk ukontroversielt.
5. Landstingets Formandskab
Formandskabet repræsenterer hele Landstinget.
Formandskabet består af en Formand og fire næstformænd valgt af Landstinget. Formanden
er beskæftiget med varetagelsen af Formandskabets opgaver i en fuldtids stilling. Landstingets
Formandskab er ansvarlig for varetagelsen af en lang række opgaver til sikring af hen-

sigtsmæssige arbejdsbetingelser for Landstinget og dets medlemmer samt samspillet mellem
Landsting og Landsstyre. Endvidere påhviler det Formandskabet at repræsentere Landstinget
udadtil og effektivt formidle information til offentligheden om Landstinget og resultaterne af
dets arbejde. Endelig er Formandskabet ansvarlig for opbevaring og bevarelse af Landstingets
arkivalier.
Formandskabets hverv udøves i alt væsentligt i henhold til Landstingsloven om Landstinget
og Landsstyret, Landstingsloven om vederlag til Landstingsmedlemmer m.v., og Landstingets
Forretningsorden. Som en integreret del af dette hverv kan Formandskabet af egen drift behandle
sager, der er af principiel betydning for Landstinget og Landstingets medlemmer. Formandskabets
ansvars- og arbejdsområder kræver målrettet indsats året igennem, om end arbejdsbyrde
og aktiviteter mest synligt fokuserer på perioderne i og omkring Landstingets
samlinger.
Hovedpunkter i Formandskabets arbejds- og ansvarsområder omfatter:
Repræsentation af Landstinget udadtil, inklusive;
• koordinationsopgaver i forhold til Landsstyret,
• koordinationsopgaver i forhold til Rigsfællesskabets parlamentariske repræsentationer,
• værtskab ved inden- og udenlandske delegationers besøg,
• repræsentative opgaver i forbindelse med inden- og udenlandske invitationer,
• repræsentation i forhold til fagforbund og organisationer.
• Tildeling af Hjemmestyrets fortjenstmedalje Nersornaat efter indstilling.
Opgaver i henhold til Landstingets Forretningsorden, inklusive;
• udarbejdelse og fremsendelse af fortegnelse over de emner der er fremsendt til beslutning
eller udtalelse, samt de spørgsmål der forventes at komme til behandling,
• offentliggørelse af fortegnelsen over emner og spørgsmål,
• ledelse af Landstingets møder,
• fungere som Landstingets Udvalg for Forretningsorden (suppleret iflg. Forretningsordenen),
• behandling af sager der i henhold til Forretningsordenen forelægges Formandskabet,
• behandling af sager af principiel betydning for Landstinget og dets medlemmer.
• Drage omsorg for at Landstingets og udvalgenes arbejde tilrettelægges og afvikles forsvarligt,
herunder;
• driften af Landstinget og dets tekniske faciliteter,
• fordeling af mødetidspunkter og lokaler,
• tilsikring af kvalitetsbetjening af udvalg ved tolke, oversættere og udvalgssekretærer,
• specifikation og gennemførelse af udredningsopgaver,
• tilsikring af professionel understøttelse af anvendelsen af IT og moderne kommunikation,
25

26
• stillingtagen til udvalgsrejser,
• tilrettelæggelse og gennemførelse af udvalgsrejser,
• administrative og praktiske opgaver i forbindelse med Landstingsmedlemmers rejser
og ophold i og omkring samlinger.
• Administration af Vederlagsloven i forhold til Landstingets medlemmer og tidligere
Landstings- og Landsstyremedlemmer.
Specifikke opgaver i henhold til Landstingsloven om Landsting og Landsstyre omfatter;
• meddelelse til rette vedkommende om udfaldet af Landstingets behandling af
Landstingslov- og Landstingsforordningsforslag m.v.,
• offentliggørelse af Landstingets forhandlinger på grønlandsk og dansk,
• opbevaring og bevarelse af Landstingets arkivalier.
Til udførende opgaver betjenes Formandskabet af et formandskabssekretariat, der i fornødent
omfang kan trække på Landstingets øvrige administration. Formandskabet ansætter og afskediger
medarbejdere i 37. eller højere lønramme, medens Landstingets Formand ansætter og
afskediger øvrige ansatte. På politisk og parlamentarisk niveau betjenes Formandskabet af
Landstingets generalsekretær, der har det overordnede ledelsesansvar for Landstingets administration.
5.1 Ansøgninger til Formandskabet om udgiftskrævende tiltag
Formandskabet kan behandle sager af principiel betydning for Landstingets medlemmer, herunder
ansøgninger om midler til politiske og opkvalificerende tiltag, som er relevante for
medlemmernes virke i Landstinget, såsom f.eks. ansøgninger om fagligt relevante kurser i
Grønland. Formandskabet har kun mulighed for at imødekomme sådanne ansøgninger indenfor
de gældende budgetrammer.
Formandskabet kan principielt kun forventes at godkende ansøgninger om midler eller udgiftskrævende
tiltag, såfremt der foreligger en positiv hjemmel til (eller lovlig fast praksis for)
udgiftsafholdelsen.
Formandskabet kan alene godkende ansøgninger for Landstingets egentlige medlemmer.
Medlemmer, der afholder orlov, kan således ikke påregne godkendelse af ansøgninger om
midler eller tiltag. Bevilling af midler eller ydelser til de politiske partiers sekretariater kan
principielt ikke finde sted, såfremt formålet ikke er positivt hjemlet i landstingsloven om tilskud
til politisk arbejde eller anden lovgivning.
I det omfang Landstingets medlemmer har mulighed for at få udgifter til konkrete ydelser eller
tiltag dækket via det i Vederlagsloven fastsatte omkostningstillæg eller via andre lovhjemlede
ydelser til Landstingets medlemmer kan Formandskabet ikke påregnes at godkende ansøgninger
om midler eller udgiftskrævende tiltag.

Der henvises i øvrigt til de sidste afsnit i håndbogens kapitel om Vederlagsloven. I nævnte
afsnit gennemgås en række praktiske regler af betydning for Landstingsmedlemmernes økonomi.
6. Udvalgenes arbejdsform
6.1. Indledning.
Landstingets udvalgs arbejdsform er reguleret ved Landstingets Forretningsorden, det enkelte
udvalgs forretningsorden samt uskrevne kutymer og praksis for udvalgsarbejdet, der har
udviklet sig gennem årene. Dette danner baggrund for den samlede beskrivelse af udvalgenes
arbejdsform, der følger i det nedenstående.
6.2. Nedsættelse og konstituering af udvalg.
På sin konstituerende samling samt ved hvert landstingsårs begyndelse (d.v.s. i forbindelse
med efterårssamlingen) nedsætter Landstinget et antal udvalg. Ifølge Landstingslov om
Landstinget og Landsstyret skal Landstinget nedsætte Finansudvalget, Udvalget for revision
af Landskassens regnskaber, det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg, Udvalget for Forretningsorden,
Udvalget til valgs prøvelse samt et dagsordensudvalg (Formandskabet). De
lovpligtige udvalg suppleres af en række øvrige udvalg, nedsat efter Landstingets nærmere
bestemmelse.
Efter efterårssamlingen 2008 havde Landstinget nedsat følgende udvalg, inklusive de lovbundne:
• Erhvervsudvalget
• Familieudvalget
• Finansudvalget
• Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget
• Formandskabet (dagsordensudvalg)
• Frednings- og Miljøudvalget
• Infrastruktur- og Boligudvalget
• Landstingets midlertidige udvalg vedrørende eventuel etablering af en aluminiumssmelter
i Grønland
• Landstinget midlertidige udvalg vedr. strukturreformen
• Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg
• Lovudvalget
• Selvstyreudvalget
• Skatte- og Afgiftsudvalget
27

28
• Sundhedsudvalget
• Udvalget for Forretningsorden
• Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke
• Udvalget for Revision af Landskassens regnskaber
• Udvalget til valgs prøvelse
Med mindre andet er særligt bestemt består hvert udvalg af 5 Landstingsmedlemmer, som
ikke samtidig må være medlem af Landsstyret. For hvert udvalgsmedlem udpeger Landstinget
en personlig suppleant. Et udvalg konstituerer sig ved, at der blandt udvalgsmedlemmerne
vælges en formand og en næstformand. Valget af formand og næstformand sker ved simpelt
flertal. Ved dette valg, såvel som ved andre beslutninger, udvalget træffer, er udvalget beslutningsdygtigt,
når halvdelen af dets medlemmer er til stede. Det bør dog tilstræbes, at udvalget
er fuldtalligt i forbindelse med dets konstitution. Foruden valg af formand og næstformand,
vedtager udvalget sin forretningsorden i forbindelse med sin konstitution eller snarest herefter.
Af denne fremgår afgrænsningen af udvalgets sagsområder.
6.2.1 Udvalgsformandens rolle
Formanden for et stående udvalg modtager ikke et særskilt vederlag eller andet i forbindelse
med hvervet. Formanden er generelt at betragte som den første blandt ligemænd. Formanden
nyder således ikke særlige fordele eller privilegier i fh.t. de øvrige udvalgsmedlemmer.
Formanden fungerer som Udvalgets talsmand i repræsentative og arbejdsmæssige sammenhænge.
Formanden leder møderne og har ansvaret for at sikre fremdriften og samarbejdet i
udvalgsarbejdet. Han har ikke herudover beføjelser, som rækker ud over de øvrige medlemmers.
En udvalgsformand bør fungere som en samlende person for udvalgets arbejde. Formanden
har således ansvaret for at sikre, at alle medlemmer kommer til orde og så vidt muligt får
deres synspunkter inddraget i udvalgsarbejdet.
En formand bør aldrig afvise at holde møder eller undersøge en sag eller sætte et af et medlem
ønsket punkt på dagsordenen, såfremt det overhovedet er muligt.
6.3. Udvalgenes opgaver.
Et stående landstingsudvalgs hovedopgave er i henhold til Landstingets Forretningsorden, at
behandle de forslag, som Landstinget henviser til behandling i det pågældende udvalg.
Her udover har Landstingets udvalg til opgave:
• at holde sig à jour med udviklingen inden for udvalgets sagsområde.

• at holde tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder sig inden for de rammer, som
følger af lovgivningen og af hensynet til god forvaltningsskik.
Det ligger i sagens natur, at udvalgene indgår i et aktivt samspil med Landsstyret m.h.p.
fremadrettet at præge og skabe konkrete politikker indenfor udvalgenes arbejdsområde.
6.3.1. Behandling af forslag.
Når et forslag er henvist til behandling i et udvalg, er det udvalgets formand, der har ansvaret
for, at udvalgets arbejde med forslaget fremmes, således at der kan afgives betænkning senest
3 dage før, forslaget atter skal behandles i landstingssalen.
En betænkning indeholder udvalgets stillingtagen til det pågældende forslag, med indstilling
til at Landstinget enten:
• vedtager forslaget
• forkaster forslaget
eller:
• vedtager et ændringsforslag fremsat af udvalget selv eller af andre kompetente parter.
Da Landstingets udvalg er sammensat ved forholdstalsvalg, må det forventes, at et flertal i
Landstinget støtter et udvalgsflertals indstilling. Dette forudsætter dog, at de enkelte medlemmer
i udvalget i forbindelse med udvalgsbehandlingen har inddraget deres respektive partigrupper
i overvejelserne vedr. forslaget.
Hvis udvalget ikke kan blive enige om en samlet indstilling, kan udvalgets mindretal afgive
særskilt(e) mindretalsindstilling(er).
Til brug for et udvalgs behandling af et lovforslag gennemgår udvalget typisk kopi af høringssvar,
ligesom udvalget kan søge elementer i forslaget yderligere belyst gennem samråd eller
spørgsmål til Landsstyret. Udvalget kan også modtage henvendelser fra organisationer el.
lign. vedr. forslaget. Udvalget kan endvidere af egen drift gennemføre møder med relevante
parter og besøge konkrete institutioner, organisationer eller anlæg.
Ofte indeholder udvalgsbetænkninger en redegørelse for de supplerende oplysninger, som på
denne måde er tilgået udvalget. Betænkningen supplerer på denne måde lovbemærkningerne
eller beslutningsforslagets begrundelse som grundlag for Landstingets beslutning.
Ansvaret for, at landets lovgivning lever op til kravene for god lovkvalitet, påhviler ikke kun
Landsstyret (som forslagsstiller) men også det Landsting, som vedtager lovene. Såfremt et
udvalg bliver opmærksom på lovtekniske fejl og mangler i et lovforslag, påpeger udvalget
normalt dette i betænkningen. Udvalget kan i sådanne tilfælde enten selv fremsætte ændringsforslag
til afhjælpning af de pågældende uhensigtsmæssigheder, eller opfordre Landsstyret til
29

30
at fremsætte et sådant ændringsforslag. Et lovforslags bemærkninger (Herunder bemærkninger
til finanslovens tekstanmærkninger) kan ikke ændres ved fremsættelsen af ændringsforslag.
Men et udvalg kan i betænkningen påpege fejl og mangler i lovbemærkningerne.
Såfremt Udvalget konstaterer særligt omfattende fejl, mangler eller uklarheder i et forslag, har
Udvalget mulighed for anmode Formandskabet om at foreslå forslagets næste behandling i
Landstinget udsættes til senere på samme landstingssamling eller til en kommende landstingssamling.
Udvalgets sekretær bistår udvalget i udarbejdelsen af betænkningen. Udvalgets medlemmer
har således selv ansvaret for at fremføre de forhold, som ønskes optaget i betænkningen.
Betænkningen underskrives af de, der senest har deltaget i behandlingen af forslaget, inden
den omdeles til Landstingets medlemmer. Udvalgets medlemmer har selv ansvaret for at
møde op på det aftalte tidspunkt for at underskrive betænkningen. Udvalgets sekretær kan
ikke påtage sig at opsøge udvalgets medlemmer på kontorer eller privatadresser m.h.p. underskrivelse
af betænkninger.
Der henvises i øvrigt til appendix 3, i hvilket der findes en beskrivelse af de forskellige
udvalgs arbejdsopgaver.
6.3.2. Tilsyn med udviklingen og Landsstyrets forvaltning.
Udover behandlingen af henviste forslag skal udvalget som nævnt holde sig a jour med sit
sagsområde samt føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder sig inden for de rammer,
som følger af lovgivningen og af hensynet til god forvaltningsskik.
Hertil kommer, at udvalgene gennem orienteringsrejser og deltagelse i konferencer og seminarer
gør sig bekendt med aktuelle problemstillinger inden for udvalgets ansvarsområde.
Et udvalg kan endvidere blive opmærksom på problemstillinger inden for udvalgets område
gennem pressen, ligesom Landstingets udvalg ofte modtager henvendelser fra foreninger, organisationer
og borgere m.v. Udvalgene vælger ofte at anmode Landsstyret om at redegøre
for problemstillinger, som udvalget på denne måde er blevet opmærksom på.
Landstingets udvalg afstår imidlertid normalt fra at forholde sig til enkeltsager, her forstået
som sager om en konkret forvaltningsafgørelse. Dette har flere årsager:
For det første er det begrundet i rollefordelingen mellem Landstinget og Landsstyret.
Landstinget udgør den lovgivende magt, mens Landsstyret udgør den udøvende magt. Dette
betyder, at Landstinget har ansvaret for Hjemmestyre-lovgivningen, mens Landsstyret har ansvaret
for Hjemmestyrets myndighedsudøvelse - altså for de opgaver, som lovgivningen på-

lægger Hjemmestyret i forhold til f.eks. landets borgere. Det følger af denne rollefordeling, at
Landstinget som udgangspunkt ikke bør blande sig i Landsstyrets forvaltningsafgørelser, med
mindre Landsstyret træffer afgørelser i strid med Landstingets love eller på baggrund af usaglige
hensyn. (I så fald kan det komme på tale at drage det pågældende Landsstyremedlem til
ansvar).
For det andet har Landstinget valgt en Ombudsmand til at kontrollere Landsstyrets myndighedsudøvelse.
Landstingets Ombudsmand afskæres imidlertid fra at behandle en sag, hvis
Landstinget (herunder et landstingsudvalg) går ind i sagen.
Af de ovennævnte grunde vil det være betænkeligt, hvis et Landstingsudvalg forsøger at presse
Landsstyret til træffe bestemte forvaltningsafgørelser (f.eks. give en spiritusbevilling, ansætte
en bestemt ansøger til en stilling, give en indhandlingstilladelse etc.). Ikke desto mindre
kan enkeltsager have et udvalgs interesse, fordi en enkeltsag kan godtgøre et behov for at ændre
gældende lovgivning.
Hvis et udvalg modtager en klage fra en borger over en hjemmestyremyndigheds afgørelse,
vil udvalget derfor ofte vejlede borgeren om muligheden for at klage til Landstingets Ombudsmand,
men samtidig anmode Landsstyret om at redegøre for myndighedernes generelle
praksis på det pågældende område, samt de problemer, som måtte være forbundet hermed.
6.4. Udvalgenes møder.
Det påhviler udvalgsformanden at fremme arbejdet i Udvalget mest muligt. Det er udvalgsformanden,
eller i dennes forfald næstformanden, der drager omsorg for, at udvalget indkaldes til
møder. Oftest forestår udvalgssekretæren mødeindkaldelsen på vegne af formanden og efter
aftale med denne.
Uden for Landstingets samlinger afholdes udvalgsmøder typisk pr. telefon. Nogle udvalg afholder
møde med faste intervaller, mens andre udvalg mødes efter behov. Hvis et udvalgsmedlem
ønsker udvalget indkaldt til møde, kan medlemmet rette henvendelse til udvalgets
formand eller til udvalgssekretæren.
Under samlingerne arbejder udvalgene primært med de forslag, som Landstinget har henvist
til udvalgsbehandling. Behandlingen af et forslag skal afsluttes i så god tid, at der kan afgives
betænkning senest tre døgn før, forslaget atter forventes behandlet i Landstinget. For at sikre
tilstrækkelig tid til udvalgets behandling indkalder udvalgsformanden derfor typisk til møde
få dage efter, at et forslag er henvist til behandling i udvalget.
Hvis et udvalgsmedlem ikke har mulighed for at deltage i et udvalgsmøde, hverken ved fremmøde
eller pr. telefon, meddeler det pågældende udvalgsmedlem hurtigst muligt dette til
udvalgets formand og sekretær, således der kan indkaldes en suppleant. Suppleanten indkal-
31

32
des alene, såfremt det fraværende medlem specifikt anmoder om det. Det fraværende udvalgsmedlem
bistår suppleanten med oplysninger om status på udvalgets arbejde, og sørger for at
relevant mødemateriale overdrages til suppleanten. Kan hverken medlemmet eller suppleanten
deltage, kan den valggruppe, som medlemmet repræsenterer, skriftligt anmode Landstingets
Formand om at lade et tredje af sine Landstingsmedlemmer repræsentere sig, jf.
Landstingets Forretningsorden § 10, stk. 2.. Dette bør kun undtagelsesvis finde sted.
Et udvalg er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af dets medlemmer er til stede (eller
deltager pr. telefon).
I praksis træffes langt de fleste udvalgsbeslutninger uden afstemning, idet der er tradition for,
at udvalgene forsøger at nå til enighed. Såfremt udvalget ikke kan nå til enighed, kan beslutning
ske efter afstemning. Ved afstemning træffes alle beslutninger ved stemmeflerhed. Såfremt
der ved en afstemning falder lige mange stemmer for og imod et punkt på dagsordenen,
anses punktet ikke for vedtaget, med mindre andet følger af særlige regler.
Referat af udvalgsmøder udarbejdes af udvalgets sekretær. Der udarbejdes normalt kun beslutningsreferat.
Beslutningsreferatet kan dog efter behov suppleres med et kort resume af
udvalgets drøftelser. Referatet forelægges på et senere møde udvalget til godkendelse. Referatet
må ikke offentliggøres, ligesom der generelt ikke må refereres offentligt fra udvalgenes
møder. Udvalget kan dog beslutte, at meddelelser i nærmere bestemt omfang skal tilgå offentligheden.
6.5. Henvendelser til og fra udvalget.
Skriftlige henvendelser til et Landstingsudvalg skal fremsendes til Landstingets Bureau, hvor
henvendelsen journaliseres. Henvendelsen fremsendes herefter i kopi til udvalgets medlemmer.
Det hænder imidlertid, at foreninger, virksomheder, organisationer og borgere retter
skriftlig henvendelse direkte til et udvalgs formand eller øvrige medlemmer. Det er i sådanne
tilfælde vigtigt, at udvalgsmedlemmet straks sender kopi af henvendelsen til udvalgets sekretær
med henblik på journalisering og indledende skridt til opfølgning på henvendelsen.
Skriftlige henvendelser fra et udvalg underskrives af udvalgets formand eller i dennes fravær
udvalgets næstformand. Følgeskrivelser, dagsordener og skrivelser uden et politisk indhold
kan dog sædvanligvis underskrives af udvalgets sekretær. De enkelte udvalg har dog typisk
hver sin arbejdsform på dette område.
Et landstingsudvalg kan ikke rette direkte henvendelse til Landsstyrets embedsmænd. Ønsker
udvalget oplysninger, eller ønsker udvalget arrangeret et møde eller et institutionsbesøg, må
udvalget rette henvendelse til det ansvarlige Landsstyremedlem.

6.6. Spørgsmål og samråd.
Et udvalg kan til enhver tid stille spørgsmål til Landsstyret, såvel i forbindelse med udvalgets
behandling af forslag, som i forbindelse med varetagelsen af udvalgets øvrige opgaver.
På samme måde kan udvalget til enhver tid kalde et Landsstyremedlem i samråd.
6.6.1. Samråd eller spørgsmål?
Et samråd kan tjene flere formål.
Et samråd kan indkaldes i tilfælde, hvor udvalget ønsker en forklaring på et forhold, som har
vakt udvalgets opmærksomhed eller utilfredshed. Her er formålet med samrådsindkaldelsen at
understrege overfor Landsstyremedlemmet, med hvilken alvor udvalget betragter det pågældende
forhold. Samrådet giver Landsstyremedlemmet mulighed for enten at forklare (og forsvare)
sig, eller at give sin uforbeholdne beklagelse i anledning af den omhandlede disposition.
Et samråd vil i sådanne tilfælde kunne medvirke til at genoprette tilliden mellem udvalg
og Landsstyremedlem.
Et samråd kan også indkaldes med henblik på at indhente oplysninger, f.eks. vedr. et fremsat
lovforslag. Her er skriftlige spørgsmål ofte et velegnet alternativ. Skriftlige spørgsmål rummer
den fordel, at besvarelsen umiddelbart kan dokumenteres (hvilket er af betydning i forhold
til eventuelle løfter, som Landsstyremedlemmet måtte afgive, og i forhold til urigtige eller
mangelfulde oplysninger). For de fleste falder ufyldestgørende besvarelser endvidere lettere
i øjnene, når de foreligger på skrift. Til gengæld rummer samråds-formen den fordel, at
udvalget straks kan følge op på en besvarelse med uddybende spørgsmål eller kommentarer.
Spørgsmål, som lægger op til en meget detaljeret eller teknisk besvarelse, egner sig dog sjældent
til mundtlig besvarelse. Her vil udvalget med fordel kunne fremsætte skriftlige spørgsmål,
for så om fornødent at følge op med et samråd vedr. Landsstyrets politiske intentioner i
relation til de pågældende problemstillinger.
Endelig forekommer samråd, som har karakter af generelle eller specifikke politiske drøftelser
inden for udvalgets og det pågældende Landsstyremedlems område. Gennem sådanne samråd
kan udvalget holde sig orienteret om (og evt. påvirke) aktuelle overvejelser i landsstyreområdet.
Samtidig kan Landsstyremedlemmet forsøge at sikre sig politisk opbakning bag et påtænkt
initiativ.
6.6.1.1 Åbne og lukkede samråd.
Et samråd kan efter et udvalgs egen bestemmelse afvikles som et åbent eller lukket samråd.
At et samråd er åbent vil sige, at offentligheden har adgang til at overvære samrådet. Lukkede
samråd er derimod ikke tilgængelige for offentligheden.
33

34
Åbne samråd optages på bånd eller andet medium. Formålet hermed er at beskytte medlemmerne
mod fejlcitering.
6.6.2. Samrådets afvikling.
Et Landsstyremedlem, som er kaldt i samråd, kan vælge at lade sig ledsage af en enkelt embedsmand.
Ønsker Landsstyremedlemmet at medbringe flere embedsmænd, kræver det udvalgets
tilladelse. Embedsmænd udtaler sig under samrådet på Landsstyremedlemmets ansvar.
Det vil sige, at Landsstyremedlemmet kan drages til ansvar, hvis Landsstyremedlemmets embedsmand
under samrådet bevidst afgiver vildledende oplysninger eller fortier forhold af væsentlig
betydning for Landstingets behandling af en sag.
Der er tradition for, at udvalgets medlemmer rejser sig, når Landsstyremedlemmet træder ind
i mødelokalet. Normalt gives der endvidere hånd til Landsstyremedlemmet (og den medfølgende
embedsmand). Udvalgsformanden byder så velkommen, og opridser eventuelt kort
baggrunden for samrådsindkaldelsen. Herefter gives ordet til Landsstyremedlemmet. Når
Landsstyremedlemmet har afgivet sin redegørelse, gives udvalgets medlemmer lejlighed til at
stille opfølgende spørgsmål. Når der ikke er flere spørgsmål, takker udvalgsformanden Landsstyremedlemmet
for besvarelsen. En del udvalg lægger vægt på, at samrådet har karakter af en
mundtlig forhandling, hvorfor Landsstyremedlemmets besvarelse af udvalgets spørgsmål ikke
blot bør bestå i Landsstyremedlemmets oplæsning af et talepapir. Såfremt Landsstyremedlemmet
imidlertid har medbragt et talepapir, anmoder udvalget normalt om kopi heraf ved samrådets
afslutning. I de tilfælde, hvor Landsstyremedlemmet ikke har medbragt et talepapir, anmoder
udvalget sædvanligvis om et kort notat om den behandlede sag.
Hvor udvalget i forbindelse med behandlingen af lov- og beslutningsforslag har modtaget et
sådant notat eller talepapir, medtages dette oftest som bilag til udvalgets betænkning.
Der må ikke refereres fra et lukket samråd. Udvalget kan dog beslutte, at oplysninger fra samrådet
i nærmere bestemt omfang kan tilgå offentligheden.
6.6.3. Initiativet til spørgsmål og samråd.
Ethvert udvalgsmedlem kan i forbindelse med et udvalgsmøde foreslå, at udvalget skal kalde
et Landsstyremedlem i samråd. Udvalget drøfter så forslaget og overvejer herunder, hvorvidt
de spørgsmål, der ønskes belyst, eventuelt mere hensigtsmæssigt vil kunne besvares skriftligt.
Beslutning kan træffes ved afstemning, men normalt søger Landstingets udvalg at nå til enighed
vedr. sådanne forslag. Hvis udvalget beslutter at indkalde et Landsstyremedlem i samråd,
beder udvalget typisk udvalgssekretæren om at udarbejde et udkast til samrådsindkaldelse.
Udkastet forelægges enten udvalgsformanden eller det samlede udvalg til godkendelse, alt efter
udvalgets nærmere bestemmelse.

Ligesom ethvert udvalgsmedlem kan foreslå, at et Landsstyremedlem indkaldes i samråd, kan
ethvert udvalgsmedlem foreslå, at der skriftligt rettes nærmere bestemte spørgsmål til det pågældende
Landsstyremedlem. Hvis forslaget fremsættes i forbindelse med et udvalgsmøde,
drøfter udvalget forslaget. Beslutning kan træffes ved afstemning, men i praksis er der ikke
tradition for, at Landstingets udvalg afskærer et medlem fra at fremsætte spørgsmål gennem
udvalget. Ethvert medlem af Landstinget har ganske vist mulighed for på egne vegne at stille
spørgsmål til Landsstyret, men udvalget har en klar interesse i, at enhver relevant oplysning
tilgår udvalget. Ofte overlades den nærmere formulering til udvalgssekretæren, som forelægger
et udkast for enten udvalgsformanden eller det samlede udvalg, efter udvalgets nærmere
bestemmelse.
Især udenfor samlingerne vil forslag om samrådsindkaldelser eller skriftlige spørgsmål ikke
altid kunne fremsættes i forbindelse med et udvalgsmøde. Udvalgsmedlemmet er i så fald
henvist til at rette henvendelse til udvalgsformanden - eventuelt gennem udvalgssekretæren.
Normalt accepteres det, at udvalgets formand i sådanne tilfælde kan godkende et forslag om
fremsættelse af skriftlige spørgsmål uden at indkalde udvalget. Udvalgssekretæren kopi-orienterer
så resten af udvalget. Forslag om samrådsindkaldelse bør dog så vidt muligt forelægges
det samlede udvalg til afgørelse.
Samrådsindkaldelser og skriftlige spørgsmål, der fremsættes på udvalgets vegne, underskrives
altid af udvalgsformanden eller i dennes fravær; næstformanden. For så vidt angår skriftlige
spørgsmål, angives normalt en seneste svarfrist, ligesom udvalget beder om, at svaret fremsendes
på både grønlandsk og dansk.
6.7. Deputationer.
Landstingets udvalg modtager jævnligt henvendelser fra foreninger, organisationer, virksomheder
og kommuner m.v., som ønsker at få foretræde for udvalget for at henlede udvalgets
opmærksomhed på bestemte problemstillinger. Sådanne henvendelser rettes skriftligt til
udvalgssekretæren, der forelægger anmodningen for udvalget. Som oftest accepterer udvalget
at tage mod en deputation.
Der afsættes normalt 20 - 30 minutter til modtagelse af en deputation, men udvalget har naturligvis
mulighed for at afsætte yderligere tid efter udvalgets nærmere anvisning. Udvalget anmoder
typisk på forhånd om en skriftlig redegørelse for den pågældende organisations synspunkter.
Under foretrædet bydes deputationen velkommen, hvorefter deputationen gives den
fornødne tid til mundtligt at fremlægge sit budskab. Udvalget har herefter lejlighed til at stille
spørgsmål til deputationen. Når udvalgets spørgsmål er besvaret, takker udvalgets formand
deputationen, og der tages afsked. Udvalgsformanden kan i den forbindelse give udtryk for, at
udvalget påskønner deputationens henvendelse, som vil indgå i udvalgets videre overvejelser.
Udvalgsformanden bør dog i givet fald understrege, at udvalget ikke på det foreliggende tidspunkt
kan binde sig til en bestemt stillingtagen. Det er vigtigt at undgå, at deputationen får
35

36
opfattelsen af, at udvalget har givet et løfte om støtte. Dels har udvalget jo endnu ikke haft lejlighed
til indbyrdes at drøfte de modtagne oplysninger, og dels kan der efterfølgende komme
nye oplysninger for dagen, som med afgørende vægt taler imod den pågældende deputations
ønsker.
Når foretrædet er afsluttet, og deputationen har forladt mødelokalet, kan udvalget drøfte de
modtagne oplysninger og beslutte, hvorvidt (og i givet fald hvorledes) udvalget ønsker at følge
op på oplysningerne.
Der må som udgangspunkt ikke refereres fra et foretræde. Udvalget kan dog beslutte, at oplysninger
i nærmere bestemt omfang skal tilgå offentligheden, f.eks. i form af en pressemeddelelse.
Såfremt udvalget ønsker at lade oplysninger om foretrædet tilgå offentligheden,
bør udvalget på forhånd sikre sig deputationens accept heraf.
6.8. Høringer.
Et udvalg kan afholde høringer, hvor eksperter og andre kan fremkomme med viden og synspunkter
vedrørende et forslag eller tema, som interesserer udvalget. En høring kan have form
af lukket høring, hvor kun udvalget og de indbudte eksperter deltager, eller af offentlig høring,
hvor enhver har adgang. Udvalget tager selv stilling til form og indhold, herunder
programpunkter, oplægsholdere, høringens udstrækning m.v.
En høring kan være et godt udgangspunkt for drøftelserne i et udvalg. Men hvis en høring
skal være vellykket forudsætter det, at udvalgets medlemmer forinden har sat sig grundigt ind
i den problemstilling, som høringen skal afdække yderligere.
Der afholdes af ukendte årsager kun sjældent høringer.
Planlægning og gennemførelse af høringer kan være meget ressourcekrævende, hvorfor større
høringer ikke bør søges gennemført med kort varsel. Det bør i sådanne tilfælde overvejes, om
det vil kunne være fordelagtigt at anmode Landsstyret om at forestå planlægningen og gennemførelsen
af den ønskede høring.
Hvis afholdelsen af en høring er forbundet med økonomiske udgifter, skal der søges midler
hertil hos Landstingets Formandskab.
6.9. Udvalgsrejser, konferencer m.v.
I forbindelse med, at udvalget skal holde sig á jour med udviklingen indenfor sit sagsområde,
kan udvalget eller repræsentanter for udvalget nu og da gennemføre udvalgsrejser eller deltage
i konferencer, seminarer o. lign. vedr. udvalgets sagsområde i Grønland eller i udlandet.

Gennemførelse af en udvalgsrejse bør ikke i sig selv være et mål for udvalget. En udvalgsrejse
skal således være sagligt og fagligt velbegrundet. En udvalgsrejse bør først gennemføres
efter et indledende forarbejde, hvor udvalget indledningsvis har undersøgt et sagsområde,
f.eks. via spørgsmål til Landsstyret, og efterfølgende drøftet mulighederne for at indhente
yderligere relevante oplysninger eller inspiration.
Det kan ofte være fordelagtigt, såfremt der udarbejdes en overordnet plan for udvalgets rejser
en vis periode frem i tiden.
Hvis udvalget ønsker at foretage en udvalgsrejse eller at deltage i et seminar el. lign, søger
udvalget Landstingets Formandskab om midler hertil. I forbindelse med ansøgningen redegøres
der for de forventede udgifters omfang, samt rejsens formål. Det indebærer typisk relativt
store udgifter at foretage en udvalgsrejse, og Landstinget har ikke ubegrænsede midler til dette
formål. Hvis et udvalg skal gøre sig håb om en bevilling fra Landstingets Formandskab, er
det derfor vigtigt, at udvalget nøje overvejer (og beskriver) hvilke problemstillinger udvalget
vil benytte rejsen til at søge belyst. Formandskabet vil typisk vurdere, hvorvidt begrundelsen
for rejsen udgør et tilstrækkelig seriøst grundlag for bevilling af midler. Formandskabet kan
efter eget skøn meddele afslag på en rejseansøgning, såfremt det anses, at formålet med rejsen
kan opnås på anden eller billigere vis. Et udvalg har således ikke krav på at kunne udnytte et
bestemt beløb til udvalgsrejser eller andre aktiviteter. Såfremt der ved årets afslutning er uforbrugte
midler på Landstingets budget til udvalgsrejser tilbageføres disse midler til landskassen.
Der kan således ikke opspares midler til udvalgsrejser eller andet over flere år.
Oplysninger om udvalgsrejser og de hermed forbundne omkostninger medtages i Landstingets
årsberetning, som er tilgængelig for offentligheden.
Der bør som hovedregel ikke indkaldes suppleanter i forbindelse med udvalgsrejser, og
udvalgsrejser gennemføres kun, hvis mindst 3 af udvalgets faste medlemmer er i stand til at
deltage. Et udvalg kan dog beslutte, at lade et eller to medlemmer repræsentere udvalget ved
f.eks. konferencer, seminarer eller andet. Vælger et udvalg at lade sig repræsentere sig ved to
medlemmer er det kutyme, at der vælges et medlem fra koalitionen og et medlem fra oppositionen.
Såfremt et medlem beslutter ikke at deltage i en aftalt udvalgsrejse skal dette øjeblikkeligt
meddeles Landstingets administration, således at billetter og reservationer så vidt muligt kan
annulleres. Afbud i sidste øjeblik bør kun forekomme i nødstilfælde.
Udvalgssekretæren bistår udvalget i planlægningen af udvalgsrejsen (programlægning, reservation
af fly og hotel m.v.). Under selve rejsen tager udvalgssekretæren noter fra udvalgets
møder med kommunalbestyrelser, virksomheder og organisationer m.v., med henblik på efterfølgende
udarbejdelse af en rejserapport, som sædvanligvis er tilgængelig for Landstingets
øvrige udvalg, herunder formandskabet. Rejserapport bør drøftes grundigt i udvalget med
37

38
henblik på relevant opfølgning på rejsen. Udvalget bør herudover allerede under rejsen drøfte,
hvorledes erfaringerne fra rejsen mest hensigtsmæssigt kan udnyttes i udvalgets kommende
arbejde.
Under rejsen er udvalgets medlemmer selv ansvarlige for at bestille morgenvækning, møde til
aftalt tid, medbringe billetter og pas, tilvejebringe bortkomne eller glemte ejendele, betale (eller
lægge ud) for måltider og overnatninger etc., Der henvises i øvrigt til vederlagslovens bestemmelser
om omkostningstillæg til Landstingsmedlemmer.
Hvis et udvalgsmedlem på eget initiativ ønsker at ændre sin rejseplan eller benytte et andet
hotel end det reserverede, skal dette ske via henvendelse til Landstingets administration, som
foretager de fornødne aflysninger og reservationer. Eventuelle meromkostninger herved dækkes
af udvalgsmedlemmet selv.
Under en udvalgsrejse deltager udvalgets medlemmer i samtlige programpunkter, med mindre
et medlem er forhindret af sygdom eller af Formandskabet har fået tilladelse til at afkorte
programmet.
Under udvalgsrejsen fungerer udvalgets medlemmer som Landstingets ”ambassadører”. Hvert
enkelt udvalgsmedlem repræsenterer Landstinget og er med sin optræden med til at påvirke
Landstingets omdømme.
I forbindelse med udvalgsrejser modtages et landstingsudvalg ofte af kommunalbestyrelser,
virksomheder og organisationer m.v., som velvilligt og uden betaling har afsat tid til at mødes
med udvalget og besvare dets spørgsmål. Ved at møde veloplagt op og udtrykke åbenhed,
imødekommenhed og interesse, viser et udvalg sin påskønnelse heraf.
Ligesom det er tilfældet i forbindelse med modtagelse af deputationer, bør et udvalg være forsigtig
med under en udvalgsrejse at fremkomme med tilkendegivelser, der kan tolkes som et
løfte om støtte til bestemte projekter m.v. Uanset hvor lovende, sympatisk og støtteværdigt et
projekt måtte forekomme, er det ikke altid muligt at finde midlerne til at finansiere projektet.
Det er bedre fra starten at understrege, at udvalget intet kan love, end at risikere senere at måtte
skuffe de implicerede, og dermed svække Landstingets troværdighed.
Indenfor rammen af udvalgets rejseprogram kan udvalgssekretæren under udvalgsrejsen i relevant
omfang fungere som ”rejsefører”. Udvalgssekretæren har dog intet ansvar for udvalgsmedlemmernes
fremtræden, vækning, måltider, adfærd, penge, papirer, mødematerialer, tøj,
håndtering af bagage eller andet.
Under en udvalgsrejse kan der forekomme forsinkelser i trafikken. Såfremt et udvalg forsinkes
i trafikken sørger udvalgssekretæren for at orientere eventuelle berørte mødeparter, hoteller
o.l. Hvis et udvalg ”strander” i en lufthavn er det af væsentlig betydning for Landstingets

værdighed, at situationen håndteres med ro og værdighed. Udvalget bør således under ingen
omstændigheder søge at udnytte sin position til at opnå fordele på bekostning af øvrige rejsende
– udvalget rejser på lige vilkår med øvrige rejsende. Særligt kan udvalget ikke forvente
Formandskabets tilsagn til chartring af private fly, såfremt ordinære rutefly aflyses.
6.10. Videregivelse af oplysninger fra et udvalg
Landstingets stående udvalg bliver jævnligt stillet over for ønsker om indblik i bilag og andet
materiale, der er tilgået udvalget.
Som nævnt må der ikke refereres offentligt fra udvalgets møder, hverken i Landstingssalen, til
pressen eller på anden vis og ligeledes må referater, bilagsmateriale m.v. ikke offentliggøres.
Udvalget kan dog beslutte, at meddelelser i et nærmere bestemt omfang skal tilgå offentligheden.
Landstingets udvalg og administration er ikke omfattet af Sagsbehandlingsloven og Offentlighedsloven.
Der kan derfor ikke kræves indsigt fra pressen eller andre i Udvalgenes arbejde.
Landstingets Formandskab giver dog sædvanligvis aktindsigt i udvalgenes udgiftsbilag og rejseprogrammer
m.v.på ulovbestemt grundlag. Dette har særligt været forekommende i de senere
år.
6.11. Bistand fra udvalgssekretæren.
Der er til hvert udvalg knyttet en udvalgssekretær, der - som det fremgår af det ovenstående -
bistår udvalget med udarbejdelsen af skrivelser, det være sig mødeindkaldelser, spørgsmål,
samrådsindkaldelser, referater m.v. Udvalgssekretæren kan endvidere bistå udvalget ved gennemgangen
af forslag, ved fremskaffelsen af oplysninger og materiale og ved den almindelige
sekretariatsmæssige ekspedition i forbindelse med udvalgets arbejde i øvrigt. Meget ressourcekrævende
opgaver falder normalt udenfor udvalgssekretariaternes muligheder. Såfremt
Udvalget finder behov for iværksættelse af større udredningsopgaver kan Udvalget rette en
henvendelse desangående til Landstingets For mandskab. Det er herefter op til Formandskabet
at vurdere, hvorvidt der bør afsættes egentlige bevillinger til formålet. Normalt vælger Udvalget
dog at anmode Landsstyret om at igangsætte et sådant udredningsarbejde.
Udvalgets sekretariat er upolitisk. Sekretariatet kan derfor ikke påtage sig at lave politiske
taleudkast eller lignende til enkeltmedlemmer eller at udarbejde politisk baggrundsmateriale
m.v. til medlemmerne.
Udvalgets sekretariat betjener såvel Udvalgsformanden som de øvrige medlemmer på lige
fod. Udvalgets formand kan derfor ikke kræve særlige rettigheder eller indsigt i forhold til
udvalgets øvrige medlemmer. Alt materiale stilet til Udvalget, der tilgår Udvalgets sekretariat,
omdeles således som udgangspunkt altid samtidig til alle udvalgets medlemmer.
39

40
6.12. God mødeledelse og mødedeltagelse
Landstingets forretningsorden giver kun få, om nogen, anvisninger på, hvorledes et udvalgsmøde
skal gennemføres. For nye medlemmer af Landstinget kan det derfor være et spørgsmål
om at ”føle sig frem” til hvorledes et udvalgsmøde gennemføres på den mest hensigtsmæssige
vis. Det kan i sådanne tilfælde være relevant at læse en håndbog i praktisk mødeledelse og
mødedeltagelse.
I dette afsnit gives et par praktiske råd om, hvorledes et udvalgsmøde gribes bedst muligt an.
Og der illustreres et par fiktive forløb fra et vellykket og et mindre vellykket udvalgsmøde.
De gode råd først:
• Giv besked om ændringer i god tid. Hvis du f.eks. skal deltage i mødet per telefon bør
du give besked til mødearrangøren i så god tid som muligt. Det gælder også hvis bliver
du bliver forhindret i at deltage i mødet.
• Kom til tiden – hvis du kommer for sent, vækker du irritation blandt de øvrige mødedeltagere,
der således allerede fra mødets begyndelse vil være negativt indstillet over
for dit budskab.
• Vær velforberedt – Sørg for at have læst dagsordenen med tilhørende materiale i god
tid, og hav gjort klar med dig selv, hvad du vil sige. Finder du dagsordensmaterialet
mangelfuldt, så kontakt udvalgssekretæren i god (senest 24 timer før) inden mødet.
• Tag ansvaret – Hvis du har glemt mødet eller mødematerialet er det dit eget ansvar.
• Hold dig til dagsordenen. Hvis du ønsker at drøfte et spørgsmål, som ikke er på dagsordenen,
så anmod så kortfattet som overhovedet muligt om at få sat spørgsmålet på
som et punkt på dagsordenen ved mødets begyndelse eller tag det op under eventuelt.
• Udtryk dig konkret, kort og klart – og lad være med at gentage dig selv.
• Respekter talerækken – Undlad at tale i munden på de øvrige deltagere.
• Lad være med at love noget, som du ikke vil eller kan holde – Den slags svækker tilliden
til dig blandt de øvrige mødedeltagere, der vil være tøvende for at indgå aftaler
med dig en anden gang. Tag om fornødent forbehold, så det står alle klart, at du har reservationer.
• Respekter de andre mødedeltageres synspunkt og hold den gode tone – Det er en del
af den politiske virkelighed, at der ikke altid kan opnås enighed. Du vinder ingen for
dit synspunkt ved at blive sur eller fornærmet over, at nogen er uenig med dig.

• Vær konstruktiv, og undgå at blive følelsesladet.
• Hold fast i det du véd, er rigtigt, men glem ikke at lytte til de andres argumenter.
Sørg for at der bliver truffet en klar konklusion på drøftelsen – denne forpligtelse påhviler
især, men ikke alene, mødelederen.
6.12.1 Case 1: Det vellykkede udvalgsmøde
Det følgende forløb er fiktivt. Men det illustrerer forløbet af et møde, som rent mødeteknisk
må betegnes som vellykket.
Møde nr. 1 i Alfa-udvalget fredag den 2. maj 200x kl. 10.00
Formanden: Alle er mødt til tiden, så vi påbegynder nu mødet. Hermed velkommen til
møde i alfaudvalget. Der er omdelt en dagsorden med 4 punkter. Punkt 1 er godkendelse
af dagsordenen. Kan dagsordenen godkendes?
Medlem2: Jeg vil gerne drøfte om udvalget skal udsende en pressemeddelelse vedr.
sagen om alfa i AG i går.
Formanden: Udmærket. Den tager vi under eventuelt. Er der flere bemærkninger til
dagsordenen. […] Det er ikke tilfældet. Så går vi videre til punkt 2 på dagsordenen.
Formanden: Punkt 2 er godkendelse af referat fra sidste møde. Er der nogen bemærkninger?
Medlem3: Det er fejlagtigt anført, at mit parti tog forbehold for sagen under punkt 7 i
referatet. Dette er ikke tilfældet.
Formanden: Udmærket. Det medtages i dagens referat, at I ikke havde forbehold. Andre
bemærkninger. [….] Det er ikke tilfældet. Referatet er således godkendt med den
nævnte korrektion. Vi går videre til punkt 3.
Formanden: Punkt 3 er behandling af udkast til betænkning vedr. punkt 19. Der er 2.
behandling den 12. maj, så udvalget skal snarest færdiggøre arbejdet med betænkningen.
Jeg går ud fra alle har læst udkastet grundigt igennem. Er der nogle bemærkninger
til betænkningsudkastet?
Medlem4: Som vi sagde ved 1. behandlingen i landstingssalen kan vi ikke støtte forslaget.
Jeg har fremsendt min mindretalsudtalelse til udvalgssekretæren, og den er
indarbejdet i betænkningen på side 5, sådan som jeg ønskede. Jeg kan derfor underskrive
betænkningen i den foreliggende form.
Medlem5: Vi fra vores parti støtter forslaget, og er ligeledes klar til at underskrive betænkningen.
Formanden: Udmærket. Vi underskriver så betænkningen. [Betænkningen underskrives
af samtlige medlemmer]. Arbejdet med betænkningen er hermed afsluttet i udvalget.
41

42
Jeg siger tak for et konstruktivt arbejde med forslaget og ikke mindst tak til udvalgssekretæren
for et godt stykke arbejde. Vi går herefter videre til punkt 4.
Formanden: Punkt 4 er eventuelt. Medlem2 ønskede at drøfte en pressemeddelelse?
Medlem2: Tak. Ja, jeg finder, at udvalget bør reagere med en pressemeddelelse på
baggrund af AG’s historie vedr. alfa. Udvalget bør markere, at Udvalget ikke har
ansvaret for den kuldsejlede økonomi på området. Tværtimod har vi jo fra udvalgets
side netop søgt at fremme en større grad af økonomisk ansvarlighed på dette område.
Formanden: Det kan jeg godt være enig i. Andre?
Medlem4: Jeg er enig i, at vi bør reagere.
Medlem5: Jeg synes ikke, at vi behøver blande os i sagen på nuværende tidspunkt, men
hvis resten af udvalget ønsker det, så har jeg ikke noget imod det.
Formanden: Udmærket. Udvalgssekretæren skriver et udkast til pressemeddelelse om
sagen. Vi skriver i meddelelsen, at Udvalget ikke har ansvaret for problemerne på
området og at ansvaret for fejltagelsen rettelig henhører under Landsstyremedlemmet
for [….]. Ønskes pressemeddelelsen rundsendt til udvalget til godkendelse inden
udsendelse? [….] Det er ikke tilfældet, I får den så blot til orientering via e-mail, når
den er udsendt.
Formanden: Er der andet til eventuelt? Det er ikke tilfældet. Jeg skal så blot oplyse, at
næste møde afholdes fredag den 9. maj kl. 10 her i mødelokalet. Tak for i dag.
[Mødet slut kl. 10.30]
Det ovenstående møde tog en halv time. I løbet af den halve time tog udvalget en række klare
beslutninger, og der var god fremdrift i mødet og mødeledelsen. Alle fik mulighed for at give
deres mening tilkende, uden at der gik ”rundbordssnak” over det. Mødet var således vellykket.
6.12.2 Case 2: Det mindre vellykkede udvalgsmøde
Det følgende forløb er ligeledes fiktivt. Men det illustrerer forløbet af et møde, som rent
mødeteknisk må betegnes som helt mislykket. Bemærk, at forløbet bygger videre på historien
fra det vellykkede udvalgsmøde i afsnit 12.1.
Møde nr. 2 i alfa-udvalget fredag den 9. maj 200x kl. 10.00.
Formanden: Det er nu 10 minutter over mødetiden, og vi har fortsat ikke hørt fra
medlem2. Har nogen hørt fra medlem2. Ingen? Vil udvalgssekretæren prøve at
ringe medlem2 op…?
[Udvalgssekretæren ringer op; der er ingen forbindelse på mobiltelefonen]
Formanden: Vi må så vel blot gå i gang med mødet, men lad os lige vente et par minutter
mere.

[….Udvalget venter, medlem4 går ud for at ryge i ventetiden]
Formanden: Klokken er nu 10.20, lad os gå i gang! Hvor er medlem4 nu?
[Medlem3 går ud for at hente medlem4. De kommer tilbage 5 minutter senere].
Formanden: Vi går så i gang med mødet i alfa-udvalget. Der er omdelt en dagsorden
med 4 punkter. [Samtlige dagsordenspunkter oplæses]. Kan dette godkendes?
Medlem5: I sagen vedr. xxxx udsendte vi en pressemeddelelse i sidste uge. Jeg er
ikke enig i det der står i pressemeddelelsen om at ansvaret for den kuldsejlede
økonomi på alfa-området er landsstyremedlemmet for [xxxx]’s ansvar. I det hele
taget var jeg meget imod, at der skulle udsendes en pressemeddelelse i sagen, og
jeg finder derudover ikke, at udvalgsformanden og udvalgssekretæren bør udsende
pressemeddelelser, der ikke er godkendt af hele udvalget.
Medlem4: Vi var jo enige om, at skrive ud sådan som vi gjorde.
Formanden: Jeg spurgte jo om udkastet skulle cirkuleres inden udsendelse, og det
var der ikke ønske om. Og jeg nævnte jo netop, at vi ville påpege, at sagen var
Landsstyremedlemmets ansvar. Så jeg forstår ikke helt problemet?
Medlem5: Jeg snakkede med Landsstyremedlemmet i går og han sagde til mig, at det
var hans administration, som ikke havde styr på sagen.
Medlem3: Hvis det er Landsstyremedlemmets administration der har fejlet, så er det
også Landsstyremedlemmets ansvar.
[Herefter følger en langvarig diskussionen vedr. Landsstyremedlemmers ansvarlighed
for deres administration.]
Formanden: Nå, men vi kom til punkt 1 vedr. godkendelse af dagsordenen. Kan den
godkendes?
Medlem4: Jeg har ikke fået dagsordenen før lige før mødet, så jeg har ikke kunnet
forberede mig til mødet.
Medlem5: Den blev da ellers omdelt i tirsdags. Jeg fik den selv via både post og email.
Medlem4: Jeg har ikke fået den.
Medlem5: Jeg kan se på den mail med dagsordenen, som jeg har printet ud, at du
modtog den samme mail!
Medlem4: Jeg har ikke fået den.
Formanden: Det er meget beklageligt, at du først giver besked nu under mødet. Du
har da ellers vidst en hel uge, at der skulle være møde i dag. Det kan være, at
udvalgssekretæren kan skaffe en ekstra kopi?
43

44
[Udvalgssekretæren går til kopimaskinen for at kopiere et yderligere eksemplar af
dagsordenen. Det tager 10 minutter, da der er mange bilag vedlagt. …Udvalget
venter endnu engang. Medlem4 går ud for at ryge i ventetiden. Da han ikke er
kommet tilbage efter et stykke tid, går medlem 3 endnu engang ud for at hente
ham].
Formanden: Så prøver vi endnu engang at gå i gang med punkt 1 vedr. godkendelse
af dagsordenen. Jeg går ud fra den nu er godkendt. Vi går videre til punkt 2, som
er Referat fra sidste møde. Er der nogen bemærkninger til referatet?
[En mobiltelefon ringer højt. Tolkens elektroniske udstyr sætter ud på grund af mobiltelefonens
ringen. Medlem3 tager sin telefon og fører en samtale med sin datter.
Udvalget venter, imens medlem3 drøfter indretningen af datterens nye kollegieværelse.]
Formanden: Jeg skal minde om, at vi slukker mobiltelefoner under udvalgsmøder.
Nogle bemærkninger til referatet?
Medlem4: Jeg har som sagt ikke læst det, så jeg ved ikke hvad der står i det.
Formanden: Det forstås. Hvis der ikke er andre bemærkninger, er referatet godkendt.
Formanden: Og så går vi til punkt 3, som er behandling af betænkningsudkast til
punkt 40. Jeg kan ikke lige huske, hvornår punktet skal behandles i landstingssalen.
Er der nogle bemærkninger til udkastet?
Medlem5: Jeg har ikke fået talt med min gruppe, så jeg ved ikke, om jeg kan gå ind
for forslaget i den form det har nu.
Medlem4: Og jeg har ikke læst betænkningsudkastet før nu.
Formanden: Hvis ingen er forberedte, må vi vel udsætte punktet til om en uge.
[Udvalgssekretæren gør opmærksom på, at en uges udsættelse vil medføre, at afleveringsfristen
for betænkningen overskrides]
Formanden: Vi kan ikke udsætte mødet en hel uge. Vi bliver nødt til at tage et møde i
løbet af ugen. Det bliver nok svært at finde tid under landstingssamlingen, så det
kan være, at vi må tage et aftenmøde. Kan vi sige tirsdag aften?
Medlem4: Der kan jeg ikke, for jeg skal til møde i kommunen.
Formanden: Nå, kan vi så aftale, at vi giver udvalgssekretæren besked om, hvornår
vi har tid til at holde møde - Så kan han indkalde os på et tidspunkt, hvor vi alle
kan? [Dette vedtages]
Formanden: Så går vi til dagens punkt 4 om eventuelt. Er der nogen der har noget?
Medlem3: Vedrørende betænkningsudkastet til punkt 40 som vi snakkede om lige før,
har vi drøftet spørgsmålet om kønnenes ligestilling i vores gruppe, og vi synes at
det er vigtigt, at udvalget markerer sig med fokus på ligestillingen i denne sag, så

derfor kunne vi godt tænke os, at der også var et afsnit om ligestilling i betænkningsudkastet.
Og jeg kunne også godt tænke mig, at vi tog et møde med en fra ligestillingsrådet,
inden vi skrev betænkningen færdig.
Medlem4: Hvis ligestilling skal med, så skal spørgsmålet om manglende finansiering
af forslaget også med, jfr. det vi sagde ved 1. behandlingen.
Formanden: Det bliver nok svært at nå et møde med ligestillingsrådet, når vi har så
dårlig tid, men lad os drøfte det på næste møde. Er det andet?
Medlem5: Vi mangler stadigvæk at drøfte spørgsmålet om, hvad vi gør med den
pressemeddelelse, som formanden sendte ud i sidste uge.
[Den samme diskussion gentages endnu engang, men intet konkluderes.]
[Mødet slut kl. 12.00]
Som det fremgår, gik alt galt i dette udvalgsmøde. Mødet tog 2 timer, men der blev reelt ikke
besluttet ret meget konkret. Der kan bl.a. konstateres følgende problemer:
• Udvalget endte mødet med at udskyde den vigtigste beslutning (det næste og hastende
udvalgsmøde) samtidig med at der ikke blev taget stilling til, hvorledes dette møde
skulle (og kunne) koordineres med ønsket om et møde med ligestillingsrådet.
• Mødet blev forstyrret og forsinket af en masse ”støj” i form af et medlem, der blev
væk, ringende telefoner og medlemmer, der var ude for at ryge.
• En masse tid blev spildt ved, at dagsordenen ikke blev fulgt – bl.a. blev der ganske
uhensigtsmæssigt taget en lang drøftelse under pkt. 1, som oven i købet blev gentaget
under pkt. 4.
• Et medlem sprang fra sit tilsagn på det første møde (måske grundet politisk pres?) og
prøvede at løbe fra ansvaret, hvilket medførte en lang diskussion i udvalget.
• Et medlem var uforberedt, idet medlemmet ikke havde forhåndssikret den nødvendige
afklaring i landstingsgruppen forinden mødet.
• Et andet medlem havde ikke fået læst og derudover ikke medtaget dagsordenen. Dette
blev forsøgt skjult under anbringende af ikke at have modtaget dagsordenen, hvilket
ledte til en unødvendig diskussion.
• Fremdriften i udvalgets arbejde blev givet underprioritet til fordel for et for udvalget
uvedkommende møde i kommunen, uden at formanden greb ind.
6.13. Landstingets og udvalgenes arbejde efter valgudskrivelse
Landstinget og Landsstyret vælges for Landstingets valgperiode. Efter udskrivelsen af
landstingsvalg fungerer Landsstyret alene som et forretningslandsstyre. Forretningslandsstyret
må alene foretage det der er nødvendigt for at sikre en uforstyrret videreførelse af den offentlige
forvaltnings arbejde. Der må ikke sættes nye initiativer i gang, og der må ikke gennemføres
politisk prægede foranstaltninger.
45

46
På samme måde som Landsstyret indstiller Landstingets udvalg udvalgsarbejdet, når der er
udskrevet valg. Alle planlagte udvalgsrejser og møder aflyses straks. Der kan dog være behov
for en vis begrænset aktivitet i Landstingets formandskab og Finansudvalget f.s.v. angår planlagte
og uopsættelige aktiviteter. For Finansudvalgets vedkommende kan det f.eks. være nødvendigt
at behandle bevillingsansøgninger om akut nødhjælp i forbindelse med naturkatastrofer.
Tiltag, der binder et kommende Landsting eller Landsstyre til en bestemt stillingtagen til
et spørgsmål bør dog ikke gennemføres under nogen omstændigheder, ligesom nye eller politisk
prægede initiativer ikke bør fremmes.
Landstingets Bureau indstiller som en upolitisk organisation en væsentlig del af servicen over
for det politiske system ved udskrivelsen af landstingsvalg. Bureauet kan således ikke bidrage
med udformningen af forslag eller stille særlige faciliteter eller udstyr til rådighed for partierne
eller for Landstingets medlemmer.
Landstinget kan ligeledes ikke afholde udgifter til individuelle orienteringsrejser for
landstingsmedlemmer efter udskrivelsen af landstingsvalg.
7. Landstingets Ombudsmand
Landstingets Ombudsmand er et organ under Landstinget, som blev oprettet ved landstingslov
nr. 7 af 13. juni 1994. I medfør af landstingslovens § 3 fastsatte Landstinget den 14. juni 1995
Almindelige Bestemmelser for Ombudsmandens Virksomhed. Ombudsmanden indledte sin
virksomhed den 1. april 1995.
Ombudsmanden vælges af Landstinget efter hvert Landstingsvalg og ved embedsledighed.
Landstinget kan afskedige ombudsmanden, hvis ombudsmanden ikke længere har Landstingets
tillid.
Den første ombudsmand var Emil Abelsen, som fungerede fra 1. april 1995 til udgangen af januar
1997.
Siden 1. februar 1997 har Vera Leth været valgt som ombudsmand.
Ombudsmanden har til opgave at kontrollere, at landsstyret og kommunerne administrerer i
overensstemmelse med lovgivningen og andre regler, som gælder for den offentlige forvaltning.
Ombudsmandens virksomhed omfatter også A/S Boligselskabet INI, fordi der er tale om
et hjemmestyreejet selskab, som landsstyret har besluttet, skal omfattes af de forvaltningsretlige
regler.

Ombudsmandsembedet er politisk uafhængigt. Det indebærer, at ombudsmanden ikke må
tage politiske hensyn i sit arbejde, og at ombudsmanden ikke er forpligtet til at følge instruktioner
fra Landstinget om behandlingen af sagerne.
Samtidig skal ombudsmanden være uafhængig af de myndigheder, som ombudsmanden kontrollerer.
Ombudsmanden arbejder på baggrund af klager fra borgerne eller ved af egen drift at tage
sager op til behandling.
Enhver kan klage til ombudsmanden, men ombudsmanden kan ikke behandle anonyme
klager.
En klage skal indgives inden der er gået et år fra det forhold, der klages over.
Endvidere er det en betingelse for at klage til ombudsmanden, at den administrative sagsbehandling
er afsluttet, herunder skal en eventuel klageadgang til en overordnet administrativ
myndighed være udnyttet.
Ombudsmanden kan kræve de oplysninger fra administrationen, som ombudsmanden finder
relevant for sit arbejde.
Ombudsmanden afviser klager, hvis klagefristen er overskredet, eller klageren ikke har udnyttet
de administrative klagemuligheder.
Resultatet af ombudsmandens behandling af de sager, som ombudsmand tager op til undersøgelse,
er en udtalelse, hvori ombudsmanden gør rede for sin opfattelse af de spørgsmål, som
sagen har drejet sig om.
Ombudsmanden er ikke en del af den offentlige forvaltning, og kan derfor ikke træffe afgørelse
i sagen, men ombudsmanden kan udtale kritik af fejl i administrationens sagsbehandling,
og kan henstille, at myndigheden genoptager sagen.
Ombudsmanden skal underrette Landstinget og Landsstyret om alvorlige fejl og forsømmelser
i myndighedernes arbejde.
Endvidere skal ombudsmanden underrette Landstinget og Landsstyret om fejl og mangler i
lovgivningen, bekendtgørelser og andre regler. Ved fejl og mangler forstås tekniske og juridiske
mangler, mens ombudsmanden ikke kan vurdere, om lovgivningen er rimelig eller nødvendig.
Ombudsmandens underretninger til Landstinget indgives til Landstingets Lovudvalg.
47

48
Ombudsmanden afgiver en årsberetning til Landstinget, om embedets organisatoriske forhold
og om de vigtigste sager, som ombudsmanden har behandlet i det forudgående kalenderår.
Årsberetningen afgives til Lovudvalget, som afgiver en betænkning til Landstinget om godkendelse
af beretningen.
Ombudsmanden offentliggør herudover løbende på sin hjemmeside www.ombudsmand.gl de
udtalelser, som efterfølgende optages i årsberetningen. Offentliggørelse sker straks efter
sagens afslutning, og er anonymiseret således, at klager og andre private parter ikke kan genkendes
i teksten.
8. Rigsombudsmanden
Rigsombudsmanden hører formelt under Statsministeriet. Rigsombudsmanden i Grønland er
efter Lov om Grønlands Hjemmestyre rigsmyndighedernes øverste repræsentant i Grønland.
Rigsombudets opgaver omfatter bl.a.:
Afgivelse af periodiske indberetninger til Statsministeriet, overværelse af Landstingets samlinger
samt afgivelse af indberetninger til Statsministeriet og andre relevante ministerier om
Landstingets drøftelser.
Varetagelse som overøvrighed af familieretlige anliggender, på samme måde som statsforvaltningerne
i Danmark.
Medvirke ved planlægning og afvikling af besøg i Grønland fra Kongehuset, Folketinget og
regeringen m.fl. og deltagelse i den hermed forbundne mødevirksomhed.
Koordinering af de i Grønland værende statslige myndigheders mere principielle henvendelser
til Grønlands Hjemmestyre.
Med ved forelæggelse for Grønlands hjemmestyre af lovgivning gældende for hele rigsfællesskabet
samt rigslovgivning gældende særligt for Grønland.
Udfærdigelse af transitopholdstilladelser til Thule Air Base til danske statsborgere, som har
bopæl i Grønland.
Afholdelse af valg i Grønland til Folketinget samt eventuelle folkeafstemninger, der bestemmes
af Folketinget.
Afgørelser af klager om folkeregistrering.

Indstilling om kongelige hædersbevisninger (ridderordener, medaljer og hæderstegn).
Der henvises til hjemmesiden http://www.stm.dk/Index/mainstart.asp/index.dsp?area=1673.
9. Landstingets partier og samarbejdet med Landstingets administration
9.1 De politiske partiers funktion
Hverken Grundloven eller Hjemmestyreloven nævner med ét ord de politiske partiers rolle i
det demokratiske system. Ikke desto mindre er partiernes rolle central. Langt hovedparten af
Landstingets medlemmer er valgt for et politisk parti.
Et politisk parti er principielt at betragte som en privat forening, hvis medlemmer deler synspunkter
på en række områder og ønsker indflydelse på de beslutninger, der træffes i f.eks.
Landsting og kommunalbestyrelser. Ved at melde sig ind i et parti og deltage aktivt i det politiske
liv søger borgeren sammen med ligesindede at opnå indflydelse på, hvordan samfundet
indrettes, såvel lokalt som nationalt.
Størst indflydelse opnår et parti gennem repræsentation i de demokratiske beslutningsorganer,
d.v.s. ved at blive valgt ind i Landstinget, kommunal- og bygdebestyrelserne, eller i det danske
Folketing, hvor Grønland sidder på 2 mandater ud af 179.
Et parti kan opstille til et landstingsvalg, hvis det i forvejen er repræsenteret i Landstinget.
Partier, som ikke i forvejen er repræsenteret i Landstinget, kan lade sig opstille, hvis partiet
kan skaffe underskrifter fra et antal vælgere svarende til 1/31 af samtlige gyldige stemmer ved
sidst afholdte landstingsvalg.
9.2 Partiernes organisation
Landstingets medlemmer opdeles sædvanligvis i Landstingsgrupper, som består af de enkelte
partiers landstingsmedlemmer. Landstingsgruppen mødes under Landstingssamlingerne dagligt
for at drøfte landstingsarbejdet. Landstingsgruppen ledes sædvanligvis af en gruppeformand,
og af én eller to næstformænd (Typisk henholdsvis en politisk og en organisatorisk
næstformand). Endvidere har landstingsgruppen en række ordførere, der alt efter emne taler
på partigruppens vegne i landstingsdebatterne.
49

50
9.2.1 Uden for partierne: Kandidatforbund, enkeltkandidater og løsgængere
Det er ikke kun partierne, der har mulighed for at opstille kandidater til et landstingsvalg. Det
er også muligt at opstille til Landstinget uden partitilhørsforhold.
Personer, der opstiller uden partitilhørsforhold kaldes ”enkeltkandidater”. Det er vanskeligt
for en enkeltkandidat at opnå tilstrækkeligt mange stemmer til at blive indvalgt i Landstinget.
For enkelte er det dog lykkedes.
Kandidater, som opstiller uden for partierne, kan ved indbyrdes aftale indgå i et ”kandidatforbund”.
Derved mindskes risikoen for stemmespild, idet der kan indgås aftale om, hvem en
kandidats stemmer tilfalder, hvis kandidaten ikke selv opnår tilstrækkeligt mange stemmer til
at blive valgt ind. Tilsammen kan tre kandidater i kandidatforbund måske opnå tilstrækkeligt
mange stemmer til at få en enkelt kandidat valgt ind, selv om ingen af de tre kandidater hver
for sig har opnået tilstrækkeligt mange stemmer.
Et medlem af Landstinget, som er indvalgt for et parti kan udtræde af partiet, enten på eget
initiativ eller gennem eksklusion. Et sådant landstingsmedlem kaldes en ”løsgænger”.
9.3 Tilskud til de politiske partier m.v.
Med henblik på at styrke det politiske arbejde i Landstingets, ydes der økonomisk tilskud til
Landstingets partier, kandidatforbund, enkeltkandidater og løsgængere. Tilskuddet udgør for
tiden årligt 125.000 kr. pr. indvalgt mandat i Landstinget. Herudover ydes et grundbeløb på
300.000 kr. per parti, der er repræsenteret i Landstinget. Ansøgning om tilskud skal indgives
senest 1. marts i ansøgningsåret. Mandattilskuddet ydes efter antallet af mandater i Landstinget
per 1. januar i ansøgningsåret. Hvis et medlem af Landstinget udtræder af sin partigruppe
for at blive løsgænger reduceres tilskuddet til partiet ikke for den tilbageværende del af året.
Regnet fra udgangen af den måned et landstingsmedlem udtræder af sit parti eller kandidatforbund
kan det udtrædende medlem efter ansøgning modtage en forholdsmæssig andel af
den årlige mandatstøtte.
Der skal senest 30. juni indsendes et revisorgodkendt regnskab for anvendelsen af de i foregående
år udbetalte midler. Såfremt et regnskab ikke indsendes i rette tid må det påregnes, at
kommende udbetalinger af tilskud udsættes eller bortfalder.
Der afsættes normalt midler på Finansloven til tilskud til valgkamp i forbindelse med bygde-,
kommunal- og landstingsvalg. Intet parti har dog retskrav på at modtage tilskud til at føre
valgkamp.

9.4 Samarbejdet imellem de politiske partiers sekretariater og Landstingets administration
Samarbejdet mellem partisekretariater og Landstingets Bureau er en integreret del af
Landstingets administrations arbejde. Der er dog nødvendigt at erindre sig, at Landstingets
partiorganisationer formelt set er private interesseorganisationer, mens Landstingets administration
er en offentlig virksomhed. Landstingets administration må ikke hverken fysisk, organisatorisk,
økonomisk eller på anden vis sammenblandes med de politiske partiapparater. Dette
hindrer naturligvis ikke, at der foregår et konstruktivt og løbende samarbejde imellem administrationen
og partierne.
Samarbejdet evalueres løbende med henblik på yderligere forbedringer indenfor administrationens
og partiernes formåen.
9.4.1 Partikonsulent
Med virkning fra 1. januar 2005 er der som forsøgsordning givet mulighed for at stille yderligere
arbejdskraft til rådighed for Partisekretariaternes betjening af Landstinget.
De ansatte partikonsulenter udvælges af Partisekretariaterne der får ledelsesbeføjelser og –
ansvar. Ansættelse er hidtil sket under kontrakt med Landstingets Bureau.
Det er imidlertid konstateret, at den eksisterende ordning medfører en lang række uhensigtsmæssigheder,
hvorfor Landstingets formandskab i foråret 2009 har anmodet Landstingets administration
udarbejde et lovforslag til ændring af partikonsulentordningen. Et lovforslag
desangående forventes vedtaget i efteråret 2009.
9.5 Forberedelsen af Landstingets samlinger
Til løsning af opgaver, der kan have karakter af mindre egentlige udredningsopgaver, i forbindelse
med forberedelse af forslag og spørgsmål, er det aftalt, at Partisekretariaterne har mulighed
for at indhente hjælp fra udvalgssekretærerne i Landstingets Bureau. Dette sker konkret
efter aftale med Bureauets ledelse, der fordeler opgaverne efter ressourcer og ekspertise til rådighed.
Til forbedring af medlemsforslag i det interne samarbejde i de enkelte partier er det som forsøgsordning
aftalt, at partierne gives mulighed for afholdelse af et koordinationsmøde omkring
en uge forud for frist-dagen til en samling. Med henblik på at sikre et mere klart hjemmelsgrundlag
for denne ordning forventes det, at ansvaret for dette arrangement overgår til
partierne selv i forbindelse med det i foregående afsnit omtalte kommende lovforslag.
I forbindelse med det omtalte koordinationsmøde er der åbnet mulighed ved behov for at arrangere
et IT-kursus for Landstingets medlemmer partivis med henblik på stadig bedre udnyt-
51

52
telse af muligheden for elektronisk distribution af skriftligt materiale og øvrige IT-anvendelsesmuligheder.
Målet for samarbejdet, er at samtlige medlemsforslag foreligger i endelig form på begge sprog
senest til fristdagen 5 uger før en samling.
Det anses, at Partisekretariaterne i forbindelse med den almindelige koordination af partigruppernes
interne behandling af medlemsforslag vil og bør kunne fremme tidlig informationssøgning
og redigering i forbindelse med udarbejdelse af medlemsforslag.
Bureauet vil uændret levere sine ydelser til Landstingets medlemmer på individuel basis, såfremt
det måtte foretrækkes af enkelte Landstingsmedlemmer. Der stiles imidlertid imod en
større vægtning af Partisekretariaternes medvirken forud for fristdagen. Bureauet vil derfor
fortsat være til rådighed for Partisekretariaternes fremtidige indsats med udarbejdelse af medlemsforslag.
Bureauets serviceydelser vil have samme indhold i forhold til Partisekretariaterne
som overfor Landstingsmedlemmer.
9.6 Finanslovsprocessen.
Under forudsætning af at behandlingen af Landsstyrets forslag til Finanslov i højere grad får
karakter af en direkte forhandling mellem Landsstyret og de enkelte partier eller partigrupperinger,
forventes det, at partisekretariaterne af egen drift kvalificerer partiernes bidrag til finanslovsprocessen,
således at processen i højere grad får karakter af en overordnet politisk
prioritering af landskassens midler.
Det bør generelt tilstræbes, at andelen af enkeltstående udgiftskrævende forslag i løbet af året
begrænses mest muligt. Det fremgår af den af Landstinget vedtagne Budgetlov, at den samlede
prioritering af landskassens sker ved vedtagelsen af den årlige finanslov. Fremsættelsen og
vedtagelsen af enkeltstående udgiftskrævende forslag underminerer den samlede prioritering
af landskassens midler, hvilket medfører en forringet offentlig udgiftsstyring og -anvendelse.
Det anses således, at partisekretariaternes bestræbelser på at sikre en forbedret beskrivelse af
de økonomiske konsekvenser ved enkeltstående medlemsforslag med fordel fortsat kan udbygges
og udvides.
9.7 Udvalg, Råd og Nævn.
Det har i en årrække været en fælles målsætning at forbedre arbejdsgangen i forbindelse med
valg til udvalg, råd og nævn. Materiale til fremlæggelse i Landstingets lukkede møder om sådant
valg tilstræbes at foreligge i endelig form senest dagen før mødets afholdelse. Det forudsætter
naturligt, at partisekretariaterne må levere ønsker om foretagelse af valg nogle dage inden
det pågældende møde.

9.8 Indkaldelse af Suppleanter under Landstingssamlingerne.
Fra den gældende procedure for indkaldelse af suppleanter skal særligt understreges:
• at det er Formandskabet, der beslutter om suppleant skal indkaldes,
• at der ikke vil blive indkaldt suppleant i tilfælde af en aftale om clearing mellem
landsstyrepartierne og oppositionen,
• at clearing aftales internt mellem de politiske partier og at Formandskabet ikke indgår
som part i sådanne aftaler,
• at Formandskabet står frit i fh.t. beslutningen om indkaldelse af en suppleant i de tilfælde
et parti måtte ønske undladelse af indkaldelse. Formandskabet kan bl.a. tænkes
at tage hensyn til om indkaldelse er påkrævet af hensyn til Landstingets beslutningsdygtighed,
ligesom hensynet til Landstingets økonomi kan inddrages..
Der er enighed om, at opretholde den praktiske opgavefordeling ved indkaldelse af en navngiven
suppleant efter ønske fra partigrupperne. Det er således partiernes ansvar at afklare indkaldelse
eller undladelse af indkaldelse med foranstående suppleanter efter valgbogens stedfortræderliste.
9.9 Kopiering og omdeling af mødemateriale til Landstingets møder
Landstingets Bureau har som løbende forsøgsordning siden FM2004 udvidet sin service ved
på vegne af Landstingets partier at påtage sig kopiering og omdeling i salen af alt materiale
fra partierne til Landstingets møder, under den klare forudsætning, at dette materiale afleveres
til Landstingets Administration indenfor den aftalte tidsfrist. Med det stedfundne opnormering
af partisekretariaterne anses behovet for denne service fra Bureauets side efterhånden begrænset.
Det er aftalt, at partierne så vidt muligt og senest 24 timer før punktets behandling leverer materialet
der skal omdeles. Denne ordning administreres fleksibelt under hensyn til de ressourcemæssige
begrænsninger og partiernes arbejdspres under samlinger. Der ydes med andre
ord, den service Bureauet formår. Det skal understreges, at intet parti har krav på ydelse af
denne service. Dette gælder særligt for materiale, der afleveres mindre end 24 timer før punktets
behandling.
Det påregnes, at Landstinget i stigende omfang vil overgå til rent elektronisk omdeling af materiale,
hvorfor behovet for denne service fra bureauets side forventes at bortfalde.
9.10 Nordisk Råd.
Betjeningen af Landstingets delegerede i Nordisk råd er som forsøgsordning blevet varetaget
af Partisekretariaterne. Dette har været anset hensigtsmæssigt ud fra en betragtning om, at de
interesser, der varetages i dette arbejde, er mere politisk end fagligt betingede.
53

54
Bureauet har under forsøgsordningen forestået håndteringen af de store papirmængder, der
administreres i forbindelse med Nordisk Råd, ligesom Bureauets faglige ekspertise har været
til rådighed på de områder, hvor Landstingets delegerede deltager i Nordisk Råds udvalgsarbejde.
Rejser er arrangeret af og afregnet med Bureauet efter sædvanlige retningslinier.
Forsøgsordningen forventes evalueret i løbet af 2009, hvorefter Landstingets Formandskab
forventes at tage stilling til forsøgsordningens eventuelle videreførelse.
10. Gennemgang af Vederlagsloven og praktiske forhold
10.1 Indledning
I dette afsnit gennemgås reglerne om vederlag til Landstingets medlemmer. Gennemgangen
suppleres af en række bemærkninger affødt af hidtidige erfaringer og praksis. Dernæst følger
en række afsnit med praktiske oplysninger vedr. bl.a. arbejdsforhold og udvalgsrejser m.v.
Udbetaling af vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret sker efter bestemmelserne
i Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag m.v. til medlemmer af
Landstinget og Landsstyret m.v. Loven er ændret ved Landstingslov nr 1 af 27. marts 2006 og
Landstingslov nr. 8. af 1. juni 2006.
Bestemmelserne i vederlagsloven gennemgås i nærværende kapitel i kort form m.h.p. at give
såvel kommende som nuværende Landstingsmedlemmer et overblik over lovens bestemmelser.
Det skal derfor bemærkes, at dette ikke er en udtømmende gennemgang.
Det skal videre bemærkes, at der i denne gennemgang generelt ikke er inddraget de særlige
regler, der måtte gælde for Landstingformanden, Landsstyreformanden og medlemmerne af
Landsstyret.
Endelig rummer dette kapitel under pkt. 11 en del om praksis og praktiske forhold vedr. bl.a.
orienteringsrejser, der har udviklet sig over årene.
Gennemgangen er bygget op omkring følgende temaer:

• Landstingets medlemmer: Vederlag, omkostningstillæg, boligforhold, rejseudgifter og
familieledsagelse: §§ 1-4.
• Landstingsmedlemmers suppleanter: Vederlag, omkostningstillæg, rejseudgifter og familieledsagelse:
§ 5.
• Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne: Vederlag,
boligforhold, repræsentationsudgifter, rejseudgifter og familieledsagelse: §§ 6-8.
• Landstingets formands, Landsstyreformandens og landsstyremedlemmernes besiddelse
af andre hverv: § 9.
• Eftervederlag: § 10.
• Vederlag og eftervederlag til ægtefæller og børn: § 11.
• Pension: §§ 12-17
• Ikke-landstingsmedlemmers deltagelse i udvalg, nævn og repræsentationer og lignende:
§ 18.
• Bemyndigelse: § 19.
• Ikrafttræden m.v.: § 20
• Praktiske forhold: Oplysninger til administrationen, officielle rejser og praktiske arbejdsforhold
i hjemmestyrebygningen.
10.2 Landstingets medlemmer: Vederlag, omkostningstillæg, boligforhold, rejseudgifter
og familieledsagelse
10.2.1 Vederlag
Som medlem af Landstinget har du jf. § 1 ret til vederlag – løn – for dit arbejde.
Hvervet som Landstingsmedlem anses som et fuldtidsarbejde – 40 timer om ugen i gennemsnit
– og vederlaget er fastsat i lønramme 35.
Det månedlige vederlag er pr. 1. maj 2009 sammensat således:
Grundløn 26.172,48 (*)
Generelt tillæg 1.271,35,60(*)
Særligt tillæg 5.402,98 (*)
Omkostningstillæg 4.538,71
I alt: 37.385,71 kr.
Landstingets administration har forinden udbetaling indeholdt 5 % af de med (*) markerede
beløb som Landstingsmedlemmets eget bidrag til pension.
Vederlaget er skattepligtigt og udbetales som A-indkomst månedsvis forud. Du skal dog være
opmærksom på de særlige skattemæssige forhold vedr. omkostningstillægget jf. afsnit 1.2.
55

56
Du oppebærer jf. § 2, stk. 1, vederlag fra den 1. i den måned, hvor godkendelse af dit valg finder
sted, eller hvor du indtræder i Landstinget på vegne af et fratrådt medlem. Vederlaget ophører
med udgangen af den måned, hvor dit medlemskab af Landstinget ophører.
Der udbetales normalt ikke vederlag m.m. eller optjenes pension i orlovsperioder, jf. § 2, stk.
2-3. Fravær under sygdom samt orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption er lovligt
forfald og omfattes ikke af disse bestemmelser.
Der udbetales ikke særskilt honorar, diæt eller andet vederlag for deltagelse i møder m.v.,
hvori medlemmet deltager som medlem af Landstinget. Således refunderes f.eks. aldrig tabt
arbejdsfortjeneste i forbindelse med varetagelse af andre hverv, som har måttet vige for hvervet
som Landstingsmedlem. Hvervet som Landstingsmedlem honoreres jo netop som et fuldtidsarbejde.
10.2.2 Omkostningstillæg
Omkostningstillægget udgør jf. § 1, stk. 2, 50.000 kr. årligt pr. 1. januar 2004. Tillægget dækker
jf. § 3 visse typer af udgifter, som du måtte have som Landstingsmedlem. Tillægget
pris- og lønreguleres årligt.
Omkostningstillægget anses som almindelig skattepligtig indkomst, i det omfang det ikke
anvendes til politisk relaterede formål. Såfremt du forventer i løbet af året at afholde omkostninger
i forbindelse med hvervet som Landstingsmedlem, bør du således få ændret dit skattekort.
Det sker ved ændring af forskudsregistreringen hos skattemyndighederne, hvor det forventede
fradragsberettigede omkostningsbeløb oplyses, og et nyt skattekort derefter udstedes.
Fradragsberettigede udgifter, der falder ind under omkostningstillægget, omfatter bl.a.:
• Kontorhold (Sekretærbistand, leje af lokaler, papir, mapper, porto, kopiering, printerpatroner
o.s.v.).
• Avisabonnementer og tidsskrifter fra Grønland (Men ikke fra Danmark eller det øvrige
udland).
• Telefonudgifter, herunder mobiltelefonudgifter og telefaxudgifter.
• EDB-udgifter såsom oprettelse af personlig politisk hjemmeside, indkøb af computer/
programmer til hjemmekontor, indkøb af andet teknisk udstyr.
• Udgifterne kan kun fratrækkes i anskaffelsesåret.
• Kurser, der afholdes af politiske partier i Danmark og Grønland samt rejseudgifter i
forbindelse hermed.
• Repræsentationsudgifter i form af gaver. Det er her væsentligt, at der ikke er et misforhold
imellem gavens størrelse og anledningen. Ligeledes vil gaver mellem venner
og nærtbeslægtede ikke være omfattet.

• Særlig påklædning såsom smoking e.l., men kun såfremt denne påklædning er en nødvendig
forudsætning for udførelsen af det politiske arbejde.
• Rekvirerede opgaver, f.eks. opgaver fra oversættere eller Grønlands Statistik.
• Rejser og anden befordring til politiske møder og lignende, f.eks. m.h.p. deltagelse i
partiets landsmøde. Der udbetales ikke dagpenge under rejser, der er omfattet af omkostningstillægget.
Det bemærkes, at ovenstående ikke er en udtømmende liste.
Det er en ufravigelig betingelse for udnyttelse af fradraget, at udgifterne er fuldt ud og direkte
relaterede til det politiske arbejde.
Fradragsretten omfatter bl.a. ikke:
• Udgifter af privat karakter, såsom personlige udviklingskurser.
• Udgifter til kurser og efteruddannelse knyttet til landstingsmedlemmets private
erhverv.
• Arbejdstøj og almindelig påklædning.
• Omkostninger til benzin/bil.
• Transportudgifter mellem hjem og arbejde.
Det bemærkes, at ovenstående ikke er en udtømmende liste.
Dokumentationen for fradraget tilsendes skattemyndighederne på sædvanlig vis i forbindelse
med indgivelse af den almindelige selvangivelse. Det vil være en god idé at aflevere en specificeret
regnskabsopstilling vedlagt de nødvendige bilag.
Det bemærkes, at de rejste spørgsmål henhører fuldt ud under de skattelignende myndigheder
med klageadgang i sædvanlig instansfølge. Skattemyndighederne vil derfor også være behjælpelige
med besvarelse af eventuelle spørgsmål.
10.2.3 Boligforhold
Der stilles mod betaling af et månedligt gebyr bolig til rådighed for udenbys landstingsmedlemmer,
som ønsker at tage fast bopæl i Nuuk.
Boligen stilles til rådighed fra en særlig pulje. Det boligsøgende landstingsmedlem indgår på
lige fod med andre, der har ret til bolig fra puljen. Landstingets boligpulje er ikke del af hjemmestyrets
almindelige boligmasse, og landstingsforordningen om leje af boliger finder ikke
anvendelse.
Boligen kan efter ønske være møbleret eller umøbleret. Møbler, der i givet fald stilles til rådighed
er Landstingets ejendom, hvorfor du må påregne, at udgifter til udskiftning af ødelagte
57

58
eller bortkomne møbler (dog fraset almindelig slitage) indeholdes i dit vederlag eller eftervederlag.
Landstingsmedlemmer, som i forvejen er bosat i Nuuk, får ikke en tilsvarende adgang til boliganvisning,
med undtagelse af landstingsmedlemmer, som på grund af varetagelsen af
landstingshvervet må afbryde deres hidtidige beskæftigelse eller studier og dermed give afkald
på en tjeneste- eller kollegiebolig i Nuuk.
Boligen fraflyttes ved hvervets ophør, dog således at der stilles indkvartering til rådighed i eftervederlagsperioden.
Denne indkvartering skal være fraflyttet senest ved udgangen af den
måned, hvor eftervederlaget ophører. Selv om indkvarteringen alene stilles til rådighed for en
midlertidig periode (eftervederlagsperioden), har den ikke karakter af vakantbolig, og også for
denne betales der således et månedligt gebyr. Der kan ikke anvises bolig efter eftervederlagsperiodens
ophør. Opmærksomheden henledes særligt på, at du i eftervederlagsperioden således
ikke kan påregne at blive boende i den samme bolig, som du oprindeligt fik stillet til rådighed
fra Landstingets boligpulje.
Flytteomkostninger og eventuelle rejseudgifter for medflyttende familiemedlemmer i forbindelse
med til- og fraflytning dækkes efter regler gældende for tjenestemænd ansat i Grønlands
Hjemmestyre.
Der betales ikke depositum i forbindelse med boligen. Til gengæld opkræves et vedligeholdelsesgebyr
på 10 % oveni det månedlige boliggebyr. Du er selv ansvarlig for den indvendige
stand af din bolig. Såfremt der ved fraflytning konstateres misrøgt eller manglende vedligehold,
der ikke kan dækkes af det almindelige vedligeholdelsesgebyr, må du forvente, at udgifterne
til istandsættelse vil blive indeholdt i dit eftervederlag.
Boliger, der stilles til rådighed for Landstingets medlemmer, kan ikke overtages som ejerboliger
efter ”lejer-til-ejer” ordningen.
Under Landstingets samlinger stiller Landstinget logi til rådighed for Landstingsmedlemmer,
som ikke har fast bopæl i Nuuk. Der vil sædvanligvis være tale om et hotelværelse eller lignende
af almindelig standard. Opmærksomheden henledes særligt på, at Vederlagsloven alene
giver Landstingets medlemmer krav på et ubestemt logi. Der kan således ikke fremføres krav
om indkvartering i bestemte boliger eller i boliger af en særlig standard, beliggenhed eller
størrelse. Landstinget dækker således ikke udgifter til ydelser, som går ud over Vederlagslovens
eller anden lovgivnings bestemmelser.
Udgifter til følgende ydelser dækkes bl.a. ikke af Landstinget:
• Satellit-tv eller dekoderkort
• Særlig rengøring eller istandsættelse af den til rådighed stillede bolig ved ind- eller udflytning
(F.eks. i tilfælde af misligholdelse af boligen).

• Morgenmad eller andre måltider (der ydes dagpenge, som dækker dette)
• Transportudgifter mellem boligen i Nuuk og Landstinget.
• Gebyrer eller efterbetalinger for ikke returnerede nøgler, tv-kort, elevatorkort o.l.
• Vaskeri- og renseri.
• Internetforbrug og telefon.
• Andre ikke lovbestemte ydelser.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på det anførte under afsnit 1.2 vedr. omkostningstillæg.
10.2.4 Rejseudgifter
For Landstingsmedlemmer med bopæl udenfor Nuuk ydes der jf. § 3 i forbindelse med
Landstingets samlinger fri rejse og logi samt dagpenge. Der dækkes normalt kun én returrejse
til Nuuk per samling. Dog kan ydes yderligere rejser under samlinger, såfremt den midlertidige
hjemsendelse af landstingsmedlemmet samlet indebærer en besparelse for Landstinget.
Eventuelle yderligere rejser er for egen regning.
Der kan efter ansøgning til Landstingets Formandskab i visse tilfælde ydes fri rejse til deltagelse
i særligt afgørende Udvalgsmøder o.l. indenfor udvalgets årlige rejsebudget. Dette er
dog kun sjældent forekommende.
For Landstingsmedlemmer med bopæl udenfor Nuuk kan der i forbindelse med en
Landstingssamling én gang årligt ydes en fri rejse til Nuuk og logi til et Landstingsmedlems
ægtefælle eller faste samlevende. Du skal have haft fælles folkeregisteradresse med samleveren
i mindst de seneste 12 måneder, for at kunne udnytte denne rettighed. Hjemmeboende
børn, men ikke børn på kollegier, efterskole o.a., under 18 år er omfattet af ordningen på tilsvarende
vilkår. Landstingsmedlemmer, der samtidig er medlem af Landsstyret, er ikke omfattet
af ordningen.
10.2.4.1 Orienteringsrejser for Landstingsmedlemmer m.v.
Landstinget afsætter på sit budget sædvanligvis op til 50.000 kr. årligt per Landstingsmedlem
til orienteringsrejser for Landstingets medlemmer m.v. Landstingets medlemmer m.v. har dog
ikke noget retskrav på tildeling af midler indenfor denne beløbsramme. Beløbet kan frit fordeles
på en eller flere rejser efter konkret beslutning i partigrupperne. Der ydes efter fast praksis
kun tilskud til rejser internt i Grønland. Dette skyldes, at muligheden for at gennemføre
orienteringsrejser blev indført m.h.p. at give medlemmerne af Landstinget mulighed for at
gøre sig bekendt med de politiske forhold i hele Grønland, efter at Grønland i slutningen af
90’erne blev én samlet valgkreds.
Såfremt et medlem udtræder af Landstinget, f.eks. m.h.p. at blive Landsstyremedlem afsættes
der ikke yderligere midler til orienteringsrejser for medlemmer af partigruppen indenfor sam-
59

60
me år. Såfremt alle pengene er brugt, må orienteringsrejser for det nye medlem afvente det
næste budgetårs indtræden.
Der er ikke mulighed for at opspare midler til anvendelse i efterfølgende budgetår.
Medlemmet kan forinden en orienteringsrejse påbegyndes ansøge om rejseforskud til rejsen.
Landstingets Bureaus administration har udfærdiget en særlig formular, der skal anvendes, til
dette formål.
I rejseansøgningen skal bl.a. anføres:
• rejsens mål og formål
• budget for rejsen
• rejsens tidspunkt
• deltagere
Der skal, med mindre saglig grund foreligger, benyttes billigst mulige transportmiddel.
Der udbetales ikke rejseforskud til nye orienteringsrejser, såfremt der ikke er afregnet for tidligere
orienteringsrejser. Dette er ufravigeligt.
Oplysninger om orienteringsrejser medtages i Landstingets Årsberetning. Derudover yder
Landstingets formandskab sædvanligvis aktindsigt i samtlige bilag vedr. orienteringsrejser.
Omhu med anmodningen om udlæg og rejsetilrettelæggelsen er derfor tilrådelig. Det er medlemmets
eget politiske ansvar, at rejsen gennemføres som planlagt og på saglig vis.
Der udbetales dagpenge under landstingsmedlemmernes orienteringsrejser.
Efter rejsen skal der afregnes med Landstingets administration efter sædvanlige regler. Afregning
skal ske senest 14 dage efter rejsens forventede afslutning. Gennemføres rejsen ikke efter
planen skal udlægget til rejsen returneres uden unødigt ophold.
Husk altid, at du skal gemme alle regninger, kvitteringer m.m. som dokumentation for dine
udgifter. Det er meget vigtigt, at dine bilag lever op til skattevæsenets almindelige krav til bilagsmateriale.
Hvis du f.eks. lejer en båd hos en privat udlejer, skal der som minimum anføres
et aftalegrundlag, af hvilket det fremgår:
• Hvem der udlejer båden (Navn samt CPR-nummer ved privatperson og firmanavn ved
kommercielt arrangement)
• Tidspunkt
• Den besejlede rute
• Hvordan betalingen sker (Overførsel til bankkonto eller kontant)

• Underskrift, der bekræfter aftalens indgåelse samt modtagelse af betalingen
Opmærksomheden henledes særligt på, at der udelukkende entreres med bådudlejere, som er
sikkerhedsgodkendte til passagersejlads (P-godkendte).
Det bemærkes, at disse krav er ufravigelige! Du må derfor påregne at afholde eventuelle udokumenterede
udgifter af egen lomme.
Landstingets administration kan være behjælpelig med sædvanlige rejsearrangementer, såsom
flyreservationer. Dette inkluderer ikke hjælp til bådleje hos private udlejere.
Ved chartring af både fra private bådudlejere kan det særligt anbefales, at der ikke betales priser
der ligger højere end KNAPK’s takster.
Der kan ikke bevilges midler til orienteringsrejser i perioder efter valgs udskrivelse.
10.2.4.1.1 Forsikringsforhold under orienteringsrejser
Det tilkommer det enkelte Landstingsmedlem selv at undersøge forsikringsforhold under
orienteringsrejsen. Dette gælder især f.s.v. angår privat bådleje. Landstingets Bureau accepterer
ikke nogen form for ansvar for ulykker, tyveri, mistede eller tabte effekter, tab af arbejdsfortjeneste,
ansvarspådragende handlinger eller andet i forbindelse med Landstingsmedlemmers
eller ledsageres orienteringsrejser.
Opmærksomheden henledes særligt på, at der udelukkende entreres med bådudlejere, som er
sikkerhedsgodkendte til passagersejlads (P-godkendte).
10.3. Landstingsmedlemmers suppleanter
I de tilfælde, hvor Landstinget bevilger et Landstingsmedlem orlov fra Landstinget, kan
Landstingets formandskabets vælge at imødekomme en ansøgning om indkaldelse af en suppleant
for Landstingsmedlemmet. Reglerne for indkaldelse af suppleanter skal ikke behandles
nærmere her, i det der dog skal mindes om, at det enkelte Landstingsmedlem ikke selv afgør,
hvem der skal indkaldes som suppleant. Ifølge hidtidig praksis indkaldes aldrig suppleanter,
såfremt orlovsperioden er på mindre end 1 uge.
Opmærksomheden henledes derudover på, at Landstingets formandskab jf. praksis er tilbageholdende
med at bevilge længerevarende orlov til påbegyndelse på en landstingssamlings første
dag eller umiddelbart efter. Ved behandlingen af sådanne ansøgninger har Formandskabet
tidligere betinget sig, at orloven i givet fald påbegyndes 5 uger før landstingssamlingen m.h.p.
at give en indkaldt suppleant mulighed for at forberede samlingen i det fraværende medlems
sted.
61

62
Suppleanter for Landstingsmedlemmer modtager for hver dag de fungerer som suppleant
1/365 af vederlag og omkostningstillæg. For suppleanter indkaldt fra kysten beregnes vederlag
for perioden fra afrejse til hjemkomst.
Der ydes derudover fri til- og fratrædelsesrejse og logi samt dagpenge som for almindelige
Landstingsmedlemmer.
I de tilfælde, hvor suppleanten indtræder i Landstingsmedlemmets sted for en periode af mere
end 3 uger, kan Formandskabet efter ansøgning beslutte, at der ydes fri rejse til Nuuk for ægtefælle
og hjemmeboende børn under 18 år på samme vilkår som for almindelige Landstingsmedlemmer.
Det bemærkes, at suppleanten ikke har noget retskrav på Formandskabets godkendelse
af en sådan ansøgning.
Vederlag og omkostningstillægget beskattes på samme vilkår som de for de almindelige
Landstingsmedlemmer gældende.
10.4. Landstingets formand, Landsstyreformanden og landsstyremedlemmerne
Bestemmelserne i vederlagslovens §§ 6-8 omhandler bolig, vederlag og repræsentation for
Landstingsformanden, Landsstyreformanden og Landsstyremedlemmerne, hvilket ikke skal
beskrives nærmere her.
Det skal dog oplyses, at Landstingets Formandskab i sommeren 2009 forventes at udstede regelsæt
til regulering af bl.a. Landstingsformandens repræsentation, boligforhold og hidtil ikke
lovbestemte ydelser.
10.5. Landstingets formands, Landsstyreformandens og landsstyremedlemmernes besiddelse
af andre hverv
Bestemmelserne i vederlagslovens § 9 fastsætter, at formanden for Landstinget, formanden
for Landsstyret og Landsstyremedlemmerne ikke må besidde andre hverv, med mindre Udvalget
til valgs prøvelse har givet tilladelse hertil. En sådan tilladelse kan normalt ikke forventes.
10.6. Eftervederlag
Bestemmelserne i vederlagslovens § 10 fastsætter nærmere regler for udbetaling af eftervederlag
for Landstingsmedlemmer, Landsstyremedlemmer, Landstingsformanden og suppleanter
for Landstingsmedlemmer. Reglerne for Landstingsformanden og Landsstyremedlemmerne
skal dog ikke gennemgås nærmere her.
Du vil fortsat modtage et vederlag fra Landstinget i en periode, efter at du er fratrådt som
Landstingsmedlem. Det månedlige eftervederlag sættes som udgangspunkt til samme beløb
som din sidste månedsindtægt excl. omkostningstillæg som Landstingsmedlem.

Eftervederlag udbetales i mindst 3 måneder og højest 12 måneder.
Du optjener 1½ måneds eftervederlag for hvert påbegyndt år, som du samlet har været
Landstingsmedlem. D.v.s. at du, såfremt du har været Landstingsmedlem i samlet 3½ år, vil
modtage eftervederlag i 6 måneder.
For suppleanter, der er indtrådt på ubestemt tid i et Landstingsmedlems sted, ydes ligeledes
eftervederlag. Suppleanten ydes 1 dags eftervederlag for hver 8 dage, som den pågældende
har haft funktion som Landstingsmedlem. Det daglige eftervederlag for suppleanter udgør
1/365 af suppleanters samlede årlige vederlag excl. omkostningstillæg.
Suppleanter, der er indtrådt i Landstinget for en på forhånd fastlagt periode, ydes ikke eftervederlag.
10.7. Vederlag og eftervederlag til ægtefæller og børn
Såfremt et Landstingsmedlem dør i løbet af valgperioden er den efterladte ægtefælle eller faste
samlever berettiget til at modtage 3 måneders vederlag.
I eftervederlagsperioden kan endnu ikke udbetalt eftervederlag overgå til ægtefælle eller faste
samlever i op til 3 måneder.
Såfremt ægtefælle eller faste samlever er død eller dør overgår vederlaget eller eftervederlaget
til eventuelle efterladte børn under 18 år, som på tidspunktet var under Landstingsmedlemmets
forældremyndighed. I begge tilfælde ydes maksimalt op til 3 måneders vederlag eller eftervederlag.
10.8. Pension
Reglerne om pension til Landstingets medlemmer findes i §§ 12-17. Bestemmelserne i §§ 12-
16 vedrører pensionsordningen for medlemmer af Landstinget, der før den 1. januar 2004
optjente ret til pension efter tidligere gældende vederlagslove. Disse bestemmelser gennemgås
ikke nærmere her. Bestemmelserne i § 17 regulerer pensionsforhold for landstingsmedlemmer
fra og med 1. januar 2004. Bestemmelsen gennemgås nærmere nedenfor.
Når du indtræder som Landstingsmedlem oprettes der en pensionsopsparing for dig i en pensionskasse
i Grønland. Der findes i Grønland to pensionskasser/-selskaber, der lever op til vederlagslovens
betingelser. Det drejer sig om SISA og PFA Soraarneq.
Landstingets administration indbetaler 10 % af dit månedlige vederlag i pensionsopsparing.
Herudover indeholder Landstinget 5 % i pensionsbidrag fra dig selv.
63

64
Samlet indbetales der pr. maj 2009 4.927,02 kr. månedligt på din pensionskonto. Der erindres
om, at omkostningstillægget ikke er pensionsgivende.
For landstingsmedlemmer, der har nået eller nærmer sig pensionsalderen, kan det i praksis
vise sig umuligt, at tegne en pensionsordning en pensionskasse. Såfremt du var fyldt 50 år den
dag du indtrådte i hvervet som Landstingsmedlem, kan du derfor vælge, at der sker udbetaling
af det indeholdte pensionsbidrag på 10 % månedsvis. Dette beløb udbetales som almindelig
A-indkomst, og det overlades det enkelte medlem selv at disponere det udbetalte beløb efter
skat.
Der opsættes ikke pensionsordninger for landstingssuppleanter. Til suppleanter udbetales i
stedet indeholdte pensionsbidrag som almindelig A-indkomst på samme vilkår, som der gælder
for ældre Landstingsmedlemmer, jf. foregående afsnit.
10.9. Ikke-landstingsmedlemmers deltagelse i udvalg, nævn og repræsentationer og lignende
I visse tilfælde, og hvor der er fastsat nærmere hjemmel, udpeges personer, der ikke er medlem
af Landstinget, som repræsentanter for Hjemmestyret i diverse nævn og repræsentationer.
Der kan f.eks. være tale om repræsentanter for bestemte interesseorganisationer, fagforeninger
o.a.
Der ydes efter bestemmelserne i § 18 et dagligt vederlag til sådanne personer på 1/365 af det
almindelige vederlag for Landstingsmedlemmer excl. omkostningstillæg.
Der ydes ved mødedeltagelse derudover fri rejse og logi samt dagpenge efter de almindelige
regler.
10.10. Bemyndigelse
Landstingets Formandskab kan jf. vederlagslovens § 19 fastsætte nærmere regler til uddybning
af de allerede eksisterende.
Landstingets Formandskab har endnu ikke udnyttet denne hjemmel. Dette forventes dog at
ske i sommeren 2009.
10.11. Ikrafttræden
Landstinget vedtog Vederlagsloven på Forårssamlingen 2003. Lovforslaget var optaget på
dagsordenen som pkt. FM03/123. (J.nr. 03EM/01.25.01-00139.)
Loven trådte i kraft 1. januar 2004.

10.12. Praktiske forhold
10.12.1 Oplysninger til Landstingets administration
Du bedes i forbindelse med dit valg til Landstinget opgive følgende oplysninger til Landstingets
Bureau:
• CPR-nummer
• Adresse
• Telefonnumre (Incl. Mobilnumre)
• Evt. fax nr.
• Evt. e-mail adresse
• Bank konto nr.
Oplysningerne opbevares fortroligt og udleveres ikke til andre uden forudgående aftale.
10.12.2 Curriculum Vitae (CV)
På Landstingets hjemmeside forefindes billeder og en levnedsbeskrivelse for hvert enkelt
Landstingsmedlem. Snarest efter indvalget i Landstinget bedes du fremsende en levnedsbeskrivelse
eller oplysninger, som du ønsker, skal være offentligt tilgængelige på hjemmesiden.
Opmærksomheden henledes venligst på, at Landstingets administration ikke af egen drift ændrer
eller ajourfører i oplysningerne. Du bør derfor med mellemrum selv kontrollere, at oplysningerne
er ajourførte i fh.t. dine ønsker og behov.
10.12.3 Officielle rejser, såsom Udvalgsrejser o.a.
Når du er på en officiel rejse som Landstingsmedlem fungerer du som ambassadør for
Landstinget. Det er derfor vigtigt, at din fremtræden og adfærd er uangribelig.
For officielle rejser gælder samme regler for afregning og rejseforskud, som for almindelige
orienteringsrejser. Der udbetales dagpenge under officielle rejser, hvorfor betalte officielle
måltider undervejs skal opgives til Landstingets administration, således at der kan ske fradrag
i dagpengene.
Forbrug fra barer og minibarer er altid for medlemmets egen regning. Dette er ufravigeligt.
Dokumenterede udgifter til taxa dækkes kun imellem havn/lufthavn og hotel.
Telefonregninger under rejser dækkes kun imod bilag, der dokumenterer, at der er tale om tjenestelige
samtaler. Alle hoteller udarbejder gerne en specificeret telefonregning til dette formål.
Det bemærkes, at indhentning af disse oplysninger er medlemmets eget ansvar.
65

66
Udgifter til internetforbrug under rejser dækkes ikke. Såfremt udgiften er afholdt i tjenesteligt
medfør vil den dog sædvanligvis være omfattet af Landstingsmedlemmets omkostningstillæg.
Uforbrugte billetter/vouchers m.m. skal returneres til Landstingets administration senest ved
afregning.
Under landstingsmedlemmers rejse i Danmark og det øvrige udland skal fortrinsvis benyttes
hoteller omfattet af "Hotelaftaler for offentlige institutioner". Landstingets Bureau har alene
kompetencen til at bestille almindelige hotelværelser. I henhold til bureauets mangeårige
praksis har alene Landstingets formand ret til at indlogere sig i juniorsuite. Øvrige landstingsmedlemmer
har uden undtagelse alene ret til standardværelser, der normalt ligger i prisklassen
800-1.100 kr. pr. nat. Til enkeltpersoner kan der alene bestilles dobbeltværelser, såfremt dette
kan ske uden merudgifter for Landstinget.
Landstingsmedlemmer befordres under rejser til/fra Danmark sædvanligvis på Air Greenland
Nanoq Class, SAS Euroclass eller tilsvarende. Ved rejser til det øvrige udland vurderes det i
forbindelse med rejseansøgningen, under hvilke forhold rejsen med fordel kan finde sted. For
såvel rejser til Danmark og det øvrige udland benyttes altid economy extra flex billetter, såfremt
sådanne er til rådighed. Ledsagende embedsmænd benytter samme klasse som politikerne.
Under Udvalgsrejser i Grønland er Landstingsmedlemmer dækket af Hjemmestyrets almindelige
rejseforsikring. Til rejser udenfor Grønland tilrådes det, at anskaffe et såkaldt Business
Travel Insurance kort, som mod kvittering udleveres fra Landstingets administration.
Ovenstående er en gennemgang af praksis. Bureauet søger at administrere ensartet i alle tilfælde,
men forbeholder sig ret til i konkrete tilfælde at afvige fra praksis.
10.12.4 Arbejdsforhold.
Landstingets medlemmer har ret til at benytte et kontor på partigangen, hvori der er opstillet
PC til medlemmets benyttelse, samt telefon. Landstingets Bureau prøver så vidt muligt at
imødekomme alle ønsker til kontorer på partigangen. De fysiske rammer sætter imidlertid begrænsninger.
Det kan ikke påregnes, at der stilles kontorer til rådighed andre steder end på
partigangen.
Bureauet udlåner sædvanligvis endvidere en bærbar PC til hvert landstingsmedlem. Se nærmere
herom under IT i Landstinget.
Landstinget stiller endvidere kopimaskiner på Partigangen til fri afbenyttelse af Landstingets
medlemmer. Papir hertil kan afhentes i Landstingets Bureau - dog kun i forbindelse med
Landstingets samlinger.

Opmærksomheden henledes særligt på, at det af bureauet til rådighed stillede udstyr såsom
kopimaskiner, printere, telefoner alene må anvendes til forhold af relevans for Landstingsmedlemmernes
politiske arbejde i Landstinget.
Såfremt der konstateres misbrug af telefoner eller EDB-udstyr til f.eks. private arbejdsaktiviteter
må adgangen til disse ydelser forventes inddraget.
Hvert landstingsmedlem får udleveret en elektronisk nøgle til Hjemmestyrebygningen og
kontoret. Nøglen er som udgangspunkt kodet, hvorfor den kun giver adgang til dit kontor og
dit partis faciliteter. Brug af nøglen registreres løbende i en central database. Nøglen er personlig
og må ikke overdrages.
Hvis du mister nøglen skal du snarest muligt give besked til Landstingets Bureau m.h.p. spærring
af den gamle nøgle og udstedelse af en ny.
For at sikre nøglens funktionalitet, skal den opdateres med jævne mellemrum. Opdatering
sker, når nøglen anvendes til at åbne bygningens yderdøre og indre hoveddøre. Hvis du ikke
kan låse dig ind på dit kontor kan du derfor prøve at låse en af yderdørene eller de indre
hoveddøre op m.h.p. at opdatere nøglen.
67

68
11. IT i Landstinget
Som medlem i Grønlands Landsting får du på dit kontor stillet en PC til rådighed. PC’en er
udstyret med de programmer, der anvendes som standard i Landstinget.
Det drejer sig om:
• Kontorproduktet Microsoft Office (Tekstbehandling, regneark, m.m.)
• Mailsystemet GroupWise
• Internet adgang via Internet Explorer
Brugernavn og password
Ved din indtræden i Landstinget får du tildelt et edb-brugernavn, som er knyttet til dig personligt.
Brugernavnet skal indtastes, når du tænder for din PC. Derudover skal du oprette et
kodeord (password), som hænger nøje sammen med dit brugernavn. Kodeordet er strengt personligt,
og må ikke udleveres til andre. Det er din sikkerhed for, at dit brugernavn ikke misbruges.
Kodeordet skal skiftes med forud fastsatte mellemrum. Kodeordet skal læres udenad
og bør ikke skrives ned, så det kan blive tilgængeligt for uvedkommende.
Kodeordet skal skiftes, når følgende meddelelse kommer på din skærm: Your password has
expired. Do you want to change your password now? You have 5 grace logins left. (Dit kodeord
er udløbet. Ønsker du at skifte kodeord nu? Du kan koble dig på systemet 5 gange mere
med det gamle kodeord.) Hvis du ikke herefter skifter dit kodeord, bliver systemet spærret for
dig, og du kan kun få det åbnet ved henvendelse til den systemansvarlige i Bureauet.
Et kodeord må ikke indeholde bogstaverne æ, ø og å.
Opsætning
Systemet er sat op således, at du får den samme opsætning af din PC, uanset hvilket kontor du
arbejder fra på partigangen, og sådan at du kan gemme dine dokumenter på et netværksdrev
(F-drevet). På netværket er brugerne samlet partivis, og adskilt fra de øvrige partiers brugere.
Det er således kun muligt at kunne se egne partifællers filer, men ikke de øvrige partiers filer.
Alle filer på serveren bliver desuden gemt i en daglig backup.
Det kan ikke anbefales at du gemmer noget på din harddisk på PC’en (C-drevet), idet der al-
tid er en risiko for, at harddisken kan gå i stykker. Filer gemt på harddisken gemmes ikke i en
backup, hvorfor de ikke kan gendannes, hvis uheldet er ude. Desuden er filer gemt på C-drevet
ikke tilgængelig fra andre PC’ere!
Da kapaciteten på netværket er begrænset, skal netværksdrevene i videst mulige omfang holdes
fri for ikke-arbejdsrelaterede filer, såsom musik, billeder m.m. Ikke-arbejdsrelaterede filer

ør derfor gemmes på computerens egen harddisk (C-drevet). Musik-, film- og billedfiler kan
automatisk forventes slettet fra netværksdrevene i forbindelse med almindelig vedligeholdelse.
E-mails
Dine elektroniske mails gemmes i en begrænset periode i en database på serveren adskilt fra
andre brugeres mails. Det er muligt fra mailsystemet at sende mails til såvel alle internt i
Grønlands Hjemmestyre som udenfor via Internettet. Det er tillige muligt for dig at hente dine
mails fra en internetadgang udenbys, når dit system er sat op til det. Adressen til E-mails via
internet er http://gw.gh.gl.
Yderligere hjælp får du fra Landstingets Bureaus IT-ansvarlige. (Se nedenfor)
Elektronisk mødebooking
I forbindelse med tilrettelæggelse af udvalgsmøder, særligt under Landstingets samlinger, benyttes
det elektronisk mødebookingssystem i GroupWise.
Adgang til internet
Du har adgang til internettet via computeren på dit kontor. Adgangen er reguleret via en firewall,
som forhindrer adgang til sider med usømmeligt og skadeligt indhold. Landstinget
stiller ikke internetadgang til rådighed uden om disse sikkerhedsfaciliteter. Dette er fastlagt af
hensyn til generelle IT-sikkerhed og derfor ufravigeligt.
Der kan ligeledes ikke påregnes installeret yderligere internetadgang via individuelle ADSLforbindelser
e.a.
Printer
Der er tilknyttet en printer til partiet, og derudover er der en fælles laserprinter med adgang
for alle. De fælles printere må ikke benyttes til private udprintningsopgaver, feriebilleder m.v.
Misbrug kan medføre, at din adgang til de fælles printere i en periode bliver inddraget af
Landstingets Bureaus EDB-ansvarlige.
Afstemningskort
Ved afstemninger Landstingssalen benyttes sædvanligvis et elektronisk afstemningssystem.
Systemet aktiviseres ved anvendelse af et chip-kort, som indsættes i et stik ud for hvert
Landstingsmedlems plads.
Afstemningskortene er strengt personlige. De må under ingen omstændigheder overdrages til
andre.
Afstemningskortene må ikke efterlades i Landstingssalen – heller ikke for korte perioder.
69

70
Afstemningskort udleveres hos Landstingets Bureaus IT-ansvarlige. Ved udlevering af
afstemningskort kvitteres på en særlig kontrakt, der er udarbejdet til formålet.
Såfremt du mister dit kort, skal der uden ophold gives meddelelse herom til Landstingets administration.
Misbrug af afstemningskort anses som brud på Landstingets ordensregler, hvilket kan medføre
udelukkelse fra Landstinget i op til 14 dage. Under denne periode udbetales der ikke vederlag.
Hjemmeside
Grønlands Landsting har sin egen hjemmeside. Hjemmesiden findes på adressen
www.landstinget.gl og www.inatsisartut.gl. På landstingets hjemmeside finder du bl.a. referater
fra landstingets samlinger, lovforslag, ordførerindlæg, betænkninger, kontaktinformation
m.m. Dertil findes der en kort biografi om hvert enkelt Landstingsmedlem.
Bærbar PC
Efter ønske udlåner Landstingets Bureau bærbare PC’er til Landstingsmedlemmerne. Den
bærbare PC udstyres med de samme standardprogrammer som din almindelige PC. Den bærbare
PC giver dig mulighed for at arbejde hjemme og på rejser. Landstingets Bureaus EDBansvarlige
kan hjælpe dig med opsætningen af den bærbare PC.
Den bærbare PC er Landstingets ejendom, hvorfor den skal tilbageleveres til Landstingets administration,
når din valgperiode slutter.
Såfremt den bærbare PC mistes eller beskadiges må du påregne at erstatte den.
Ved udlånet af den bærbare PC kvitteres på en særlig kontrakt, der er udarbejdet til formålet.
Kursus
Der arrangeres i forbindelse med den konstituerende samling et grundlæggende IT- kursus i
de produkter, du forventes at anvende.. Deltagelse i kurset kan varmt anbefales, såfremt du
ikke er fortrolig med brug af EDB. Specielt skal opmærksomheden henledes på brug af det
elektroniske mailsystem, som en vigtig kommunikationsform mellem landstingsmedlemmerne
og udvalgene.

Hjælp med EDB
Har du brug for hjælp kan du kontakte de IT-ansvarlige i Landstingets Bureau, jf. nedenfor:
Landstingets Bureaus EDB-ansvarlige:
Udvalgssekretær David Jensen
E-mail: dje@gh.gl
Tlf. 34 61 27
Landstingets eksterne IT-konsulent:
Max Petersen
E-mail: max@gh.gl
Tlf. 55 33 11.
71

72
12. Leksikon over vigtige udtryk i Landstinget
1. behandling = førstebehandling: Ved 1. behandling i Landstinget af et lov- eller beslutningsforslag
bliver hovedprincipperne i forslaget drøftet. Der kan ikke stilles ændringsforslag
til lovforslag ved førstebehandlingen. Derimod kan der stilles ændringsforslag til beslutningsforslag
allerede ved førstebehandlingen. Forslaget bliver derefter normalt henvist til behandling
i et udvalg. Se også: Ændringsforslag.
2. behandling = andenbehandling: Ved 2. behandling i Landstinget af et lovforslag drøftes
såvel lovforslaget i almindelighed som enkeltheder i det. Man slutter med afstemning om de
ændringsforslag, der eventuelt er stillet. Lovforslaget går efter en afstemning derefter sædvanligvis
videre til 3. behandling, men kan også henvises til ny udvalgsbehandling. Beslutningsforslag
behandles kun to gange, og den afsluttende 2. behandling sker efter samme regler som
3. behandling af lovforslag.
3. behandling = tredjebehandling: Ved 3. behandling af lovforslag drøftes først eventuelle
nye ændringsforslag siden 2. behandlingen, og der stemmes om dem. Derefter drøftes lovforslaget
som helhed, og til sidst stemmes der om den endelige vedtagelse.
§
§ 36-spørgsmål: se spørgsmål.
A
Ad hoc udvalg: Se: midlertidige udvalg.
Afbrydelse af et forslags behandling: På ethvert trin af behandlingen af et lov- eller beslutningsforslag
kan forslaget henvises til udvalgsbehandling. Sker henvisningen under en allerede
påbegyndt behandling i Landstingssalen, bliver behandlingen i Landstingssalen sat i bero
under udvalgsbehandlingen. Normalt henvises forslag dog til udvalgsbehandling efter 1. behandling
og - for lovforslags vedkommende - eventuelt også efter 2. behandling.
Afstemning: Landstinget kan kun træffe beslutning, når mindst halvdelen af medlemmerne er
til stede i Landstingssalen og deltager i afstemningen. Også medlemmer, der tilkendegiver, at
de hverken stemmer for eller imod, betragtes som deltagende i afstemningen. Et forslag er
vedtaget, når flere har stemt for end imod forslaget (bortset fra i særlige tilfælde, hvor der
kræves kvalificeret flertal - se dette). Afstemninger i Landstingssalen foregår normalt ved
hjælp af et elektronisk afstemningsanlæg, men kan også ske ved, at medlemmerne rejser sig
fra deres pladser. Ofte afgøres afstemningspunkter dog uden egentlig afstemning, idet

Landstingets formand jfr. forretningsordenens § 44, stk. 3, ofte blot kan konstatere, at et forslag
er vedtaget i enighed. Den endelige vedtagelse af lov- og beslutningsforslag m.v. skal
dog ske ved egentlig afstemning.
Aktstykke: Se bevillingsansøgning.
Anordning: En ministeriel retsforskrift. Der udstedes ikke anordninger i Grønland. Se også
bekendtgørelser.
B
Bekendtgørelser: En bekendtgørelser er en retsforskrift, som administrationen (forvaltningen)
udsteder med hjemmel i en lov for at udfylde og specificere rammerne i loven.
Bemærkninger til lovforslag: Lovforslag skal ledsages af almindelige og særlige bemærkninger,
der relaterer sig til de enkelte bestemmelser. Bemærkninger begrunder og uddyber forslaget
og angiver bl.a. økonomiske og administrative konsekvenser af vedtagelsen af forslaget.
Også ændringsforslag skal normalt være ledsaget af bemærkninger. Se også: Formkrav.
Beretning: Hvis et udvalg ikke afslutter behandlingen af et lov- eller beslutningsforslag med
at afgive en betænkning med henblik på videre behandling af pågældende forslag i
Landstingssalen, kan udvalget vælge at afgive en beretning over forslaget. Beretninger kan ligeledes
afgives om emner, som udvalget finder relevante. Se forretningsordenen § 18.
Beslutningsdygtighed: Landstinget kan jfr. forretningsordenen § 44 kun træffe beslutning,
når over halvdelen af medlemmerne er til stede og deltager i afstemningen. Et udvalg er ligeledes
efter forretningsordenen beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer er til
stede. I det daglige arbejde anvender udvalgene dog normalt mere uformelle regler, når der
træffes beslutninger.
Beslutningsforslag: Beslutningsforslag i medfør af forretningsordenens § 32 fremsættes typisk
af Landstingsmedlemmer, men i visse situationer også af Landsstyret. Beslutningsforslag
skal begrundes. Et beslutningsforslag pålægger typisk Landsstyret at iværksætte konkrete initiativer,
såsom at udarbejde et lovforslag efter nærmere angivne retningslinjer. Beslutningsforslag
behandles kun to gange i Landstingssalen. Se også: Formkrav.
Betænkning: Et udvalg afslutter sit arbejde med et lov- eller beslutningsforslag med en betænkning,
som danner grundlag for forslagets 2. behandling i Landstingssalen. Betænkningen
indeholder indstillinger fra medlemmerne af udvalget til Landstinget og eventuelt også ændringsforslag
fra landsstyremedlemmet og/eller udvalgets medlemmer. Herudover kan betænkningen
indeholde tilkendegivelser fra udvalgets flertal eller mindretal, f.eks. om hvordan
73

74
bemyndigelser til Landsstyret forventes udnyttet. Herudover udgør betænkningen et fortolkningsbidrag
for den kommende lovgivning, eftersom udvalget i betænkningen sædvanligvis
også fremlægger sine politiske holdninger til forslaget. Hvis udvalget får forslaget henvist til
fornyet udvalgsbehandling, afgives en tillægsbetænkning.
Bevilling: En bevilling er en ret (og i visse tilfælde en forpligtelse) til at afholde udgifter indenfor
visse rammer. Bevillinger gives sædvanligvis på Finansloven. (Se dette)
Bevillingsansøgning: Konkret ansøgning om nye eller ændrede bevillinger og tekstanmærkninger
fra Landsstyremedlemmet for Finanser til Landstingets Finansudvalg. I bevillingsansøgninger
søges om tilladelse til at gennemføre dispositioner, som er ændret i forhold til eller
ikke har kunnet forudses i den i finansåret gældende finanslov. Endvidere skal ændringer af
anlægsprojekter over en vis beløbsgrænse forelægges Finansudvalget til godkendelse, og der
findes rundt om i lovgivningen bestemmelser, der pålægger Landsstyret at forelægge nærmere
angivne dispositioner for Finansudvalget. Finansudvalget har mulighed for at fastsætte særlige
formkrav til bevillingsansøgninger.
Bifalds- og mishagsytring: Bifalds- og mishagsytringer f.eks. i form af tilråb, piften og klappen
betragtes som værende i strid med god orden i Landstingssalen. Landstingets formand vil
derfor normalt påtale sådanne ytringer. Fra talerstolen anses Landstingets medlemmer sædvanligvis
at have en vidtgående ret til at fremkomme med meninger eller ytringer. Landstingets
medlemmer kan dog drages til ansvar for ytringer i Landstinget efter tingets samtykke.
Ved grove brud på Landstingets ordensregler kan et medlem herudover pålægges op til 14
mødedages karantæne uden vederlag fra landstinget.
C
Citat: Citater anses ikke som fremmende for den levende debat i landstingssalen, hvorfor de
sædvanligvis kun anvendes i begrænset omfang, og kun efter tilladelse fra mødelederen. Det
skal klart fremgå, hvor citatet begynder og slutter, og hvorfra citatet er hentet.
D
Dagsorden: Dagsordenen er en trykt oversigt over de sager, der skal behandles på dagens eller
kommende møde(r). Dagsordenerne for Landstingets møder omdeles til alle Landstingsmedlemmer
og opslås på Landstingets opslagstavle. Den er ligeledes tilgængelig på Landstingets
hjemmeside. På samme måde omdeles dagsordenerne for udvalgsmøderne til alle medlemmer
af det pågældende udvalg. Første punkt på en dagsorden er sædvanligvis godkendelse
af dagsordenen. Når dagsordenen er godkendt skal den følges.
Deputationer: Borgere og organisationer kan henvende sig til et Landstingsudvalg og søge
om foretræde. Under foretrædet får deputationen adgang til at komme med en kortfattet redegørelse
for sine synspunkter, hvorefter udvalgets medlemmer kan stille spørgsmål til deputa-

tionen, og deputationen kan svare på spørgsmålene. Deputationen har ikke krav på at kunne
stille spørgsmål til udvalget. Modtagelsen forventes normalt højst at vare 15-20 minutter, men
Udvalget kan konkret bestemme, at deputationen skal have længere tid til rådighed. Det enkelte
udvalg afgør selv, om det modtager deputationer.
E
Efterbevilling: Bevilling ydet til et formål, efter at de ansøgte midler ér påbegyndt forbrugt.
Det fremgår af bl.a. Budgetloven, at ingen udgift må afholdes uden forudgående bevilling.
F
Finanslov: Hjemmestyrets budget vedtages på den årlige finanslov, der omfatter alle Hjemmestyrets
indtægter og udgifter for det kommende finansår. Forslaget til finanslov for det
kommende finansår fremsættes sædvanligvis under efterårssamlingen. Finansloven er som al
anden lov bindende. Landsstyrets medlemmer har et objektivt ansvar for overholdelsen af finanslovens
bevillinger, og kan ifalde et ansvar, såfremt bevillingerne overskrides. Se også:
Tillægsbevillingslov og Finansudvalget.
Finansudvalget: Et af Landstingets lovpligtige udvalg. Finansudvalget behandler forslag til
finanslove og tillægsbevillingslove og fører tilsyn med Landsstyrets forvaltning af hjemmestyrets
økonomi. Endvidere godkender Udvalget på Landstingets vegne uforudsigelige nye
eller ændrede bevillinger.
Forespørgsel: Gennem en forespørgselsdebat i medfør af forretningsordenens § 35 kan et eller
flere medlemmer få en sag om et offentligt anliggende drøftet i Landstinget. En forespørgselsdebat
kan slutte med, at der stemmes om et eller flere forslag til Landstingsudtalelse
(se dette).
Forhandling: Debat om et forslag eller en sag i Landstingssalen.
Forhandling foranlediget af udvalg: Et udvalg kan i visse tilfælde henvise en sag eller et
forslag til forhandling i Landstinget. Dette er sjældent forekommende.
Formand: Landstingets formand vælges af Landstinget efter særlige afstemningsregler. Formanden
udgør sammen med de 4 næstformænd (se: Næstformand) Landstingets Formandskab
(Se: Formandskab.) Arbejdet i Landstinget tilrettelægges af Landstingets formandskab med
bistand af Landstingets generalsekretær. Det er ligeledes formanden, der fra formandssædet
leder forhandlingerne i Landstinget. Her kan formanden dog afløses af en af de fire næstformænd
efter behov. Landstingets formand varetager de samlede interesser for alle Landstingets
medlemmer uafhængigt af partitilhørsforhold. Landstingets formand nyder derfor sædvanligvis
almen bred tillid og opbakning i Landstinget og det omgivende samfund.
75

76
Formkrav: I forretningsordenen optræder en række specifikke formkrav om tidsfrister, opstilling,
og indhold af forslag til Landstingets behandling. Landstingets Formandskab har jfr.
forretningsordenen § 4, stk. 5, herudover fastsat en supplerende række krav om indhold og
opstilling af forslag, spørgsmål m.v. Formkrav er generelt ufravigelige, hvorfor forslag og
spørgsmål, der ikke overholder formkravene, ikke kan forventes optaget på Landstingets
dagsorden. Se også: Fravigelse fra tidsfrister for indlevering af forslag.
Forretningsorden: Landstinget har vedtaget en række regler for sin virksomhed, og disse
regler står i Landstingets forretningsorden. En række regler fremgår dog også af Landstingsloven
om Landstinget og Landsstyret. Landstingets forskellige udvalg vedtager derudover en
egen forretningsorden, der godkendes af Landstingets formandskab.
Forslag til mistillid: Såfremt der vedtages et forslag til mistillid til Landsstyret (et mistillidsvotum)
skal Landsstyret eller det pågældende Landsstyremedlem gå af. Det er dog sjældent,
at der vedtages sådanne forslag allerede af den grund, at der som oftest fremsættes og vedtages
en såkaldt afværgedagsorden. Se forretningsordenen § 51.
Forelæggelsesnotat: Den skriftlige eller mundtlige fremsættelsestale, der ledsager lov- og beslutningsforslag.
Fortryk: De nedskrevne forhandlinger fra Landstinget. Landstingets formandskab drager omsorg
for udarbejdelsen af fortryk.
Forvaltningsloven: Se offentlighedsloven.
Fravigelse fra tidsfrister for indlevering af forslag: Landstingets forretningsorden § 41 giver
mulighed for fravigelse af tidsfristerne i forretningsordenen. Forslag om fravigelse fra
tidsfristen er vedtaget, såfremt mindst 1/2 af de stemmende stemmer herfor. Fravigelse fra
tidsfrister bør kun finde sted efter grundig overvejelse og som en absolut undtagelse. Se også:
Fristdag.
Fremlæggelse: Landstingets og Landsstyrets medlemmers ytringer fremlægges fra Landstingets
talerstol og i visse tilfælde fra medlemmernes pladser i Landstingssalen. I forbindelse
med behandling af et dagsordenspunkt er talerækken følgende:
1. Forslagsstiller
2. Landsstyret
3. Partiordførere i rækkefølge efter antal partimandater:
4. Største partigruppe
5. Næststørste partigruppe
6. Tredjestørste partigruppe
7. Osv.
8. Svar fra forslagsstiller

9. Andre efter “først til mølle”-princippet
Efter hver taler har afsluttet sin fremlæggelse har medlemmerne af Landstinget mulighed for
at fremsætte korte bemærkninger eller spørgsmål af 2 minutters varighed. Disse bemærkninger
skal rettes til seneste taler, der forbliver på talerstolen indtil der ikke er flere bemærkninger
eller spørgsmål. Bemærkninger og spørgsmål til taleren skal rettes til taleren og have naturlig
sammenhæng med det fremførte. Se i øvrigt forretningsordenens bilag med taletider.
Fristdag: Ifølge forretningsordenens § 39 skal punkter, der anmodes optaget på Landstingets
dagsorden være indgivet til Landstingets formand senest 5 uger før begyndelsen af den samling,
hvor punktet ønskes behandlet. Se også: Fravigelse fra tidsfrister for indlevering af forslag.
G
Generalsekretær: Den øverst rangerende embedsmand ved Landstingets administration. Tidligere
betegnet bureauchef. Se Landstingets Bureau.
Grundloven: Grundloven omfatter hele rigsfællesskabet, herunder Grønland. Grundlovens
konkrete bestemmelser vedr. bl.a. forholdet mellem Regering og Folketing kan på uregulerede
områder og med de modifikationer der følger af forholdets natur anvendes på forholdet mellem
Landsstyret og Landstinget.
Grundlovens § 57: se Immunitet.
H
Høring: Udvalgene kan som led i deres arbejde holde høringer, hvor eksperter og eventuelt
andre inviteres til at fremkomme med deres viden og synspunkter om et emne eller et forslag,
der interesserer udvalget. Et udvalg beslutter selv formen for høringen, og om offentligheden
skal have adgang. Høringer er sædvanligvis åbne, så pressen og offentligheden har adgang i
en eller anden form. En sådan høring adskiller sig fra den høring, som et Landsstyremedlem
sædvanligvis sender et kommende lovforslag ud i inden fremsættelsen af forslaget for
Landstinget, og hvor relevante departementer og organisationer m.fl. anmodes om skriftligt at
komme med deres kommentarer til forslaget.
I
Immunitet: Landstingets medlemmer kan som alle andre borgere underkastes politimæssig
efterforskning eller tiltale. Tiltalerejsning eller frihedsberøvelse af Landstingets medlemmer
forudsætter dog Landstingets samtykke, med mindre medlemmet er taget på fersk gerning.
(Se Landstingslov om Landstinget og Landsstyret § 33, stk. 1 samt Retsplejeloven § 20a). I
praksis har Landstinget hidtil altid givet sit samtykke. Bestemmelsen har alene til formål at
sikre Landstingets medlemmer mod usaglig politisk pression fra den udøvende magt. Bliver et
77

78
landstingsmedlem ved endelig dom eller bødevedtagelse pålagt en kriminalretlig foranstaltning,
eller bliver vedkommende undergivet en kriminalretlig foranstaltning for et forhold, der
i almindeligt omdømme gør medlemmet uværdig til at være medlem af landstinget, afgør
landstinget efter indstilling fra udvalg til valgs prøvelse, om det forhold, medlemmet er dømt
for gør vedkommende uværdig til fortsat at være medlem af Landstinget. (Jfr. forretningsordenen
§ 2) Se også: Bifalds- og mishagsytringer.
J
Journalister: Såfremt de begrænsede fysiske rammer omkring Landstinget og Landstingets
administration muliggør det, tilstræbes det, at der stilles et særligt presserum til rådighed,
hvor journalister kan gennemføre interviews m.v. Der kan påregnes særskilt service, såsom
catering, i presserummet. Adgangen til presserummet kan blive inddraget ved misbrug. Journalister,
der anvender presserummet, har selv ansvaret for at rummet holdes ryddeligt.
K
Konstituerende landstingssamling: Der sondres overordnet mellem tre typer af konstituerende
landstingssamlinger: Efter nyvalg (§ 1), ved større landsstyrekoalitionsomdannelser
samt ved Landstingsårets begyndelse den 3. fredag i september (§ 3 samt §§ 7-8). Ved konstituering
forstås, at Landstinget og Landstingets udvalg nedsættes og dermed gøres formelt beslutningsdygtige.
Landstinget konstitueres ved, at der vælges et Formandskab bestående af en
formand og indtil 4 næstformænd.
Konstituering af udvalg: Ethvert landstingsudvalg skal konstituere sig, d.v.s. vælge en formand
og en næstformand samt vedtage en forretningsorden. Meddelelse om et udvalgs konstituering
stiles til Landstingets formandskab. Se også: Konstituerende landstingssamling.
Korte bemærkninger: Landstingsmedlemmerne kan under en debat få mulighed for ganske
kort at kommentere indlægget fra den ordfører, der netop har været på talerstolen. Det sker da
som såkaldte korte bemærkninger af normalt 2 minutters varighed uden for ordførerrækken.
Disse bemærkninger skal rettes til seneste taler, der forbliver på talerstolen indtil der ikke er
flere bemærkninger eller spørgsmål. Bemærkninger og spørgsmål til taleren og have naturlig
sammenhæng med det fremførte. Se også: Fremlæggelse.
Kvalificeret flertal: Flertal af nærmere bestemt størrelse. Der sondres mellem kvalificeret absolut
flertal (mere end halvdelen af de afgivne eller stemmeberettigede stemmer) og kvalificeret
relativt flertal (flest af de afgivne eller stemmeberettigede stemmer, men dog et angivet
minimum). Forudsat Landstinget i øvrigt er beslutningsdygtigt anses en beslutning normalt
truffet i Landstinget, når flere har stemt for end imod, men i visse tilfælde og kun efter konkret
bestemmelse kan forslag vedtages med en større eller mindre andel af stemmerne. Se
f.eks. forretningsordenen § 45, stk. 3.

Kriminalretlig foranstaltning: Straf ydet med hjemmel i kriminallov for Grønland. Se: Immunitet
og Ministeransvarlighedslov.
L
Landstingets Bureau: Landstingets Administration - i daglig tale LABU - er den lovgivende
magts administrationsorgan. Landstingets administration omfatter økonomiske, administrative
og rådgivende funktioner. Landstingets administration er uafhængig af Landsstyret og Landsstyrets
administration samt ikke mindst af de politiske partier.
Landstingsformand: Se: Formand.
Landstingsforordning: Lov vedtaget af Landstinget jfr. konkret bemyndigelse i en lov vedtaget
af Folketinget. Se også: Lovforslag.
Landstingsudtalelse: Der kan stilles forslag til landstingsudtalelser i forbindelse med forespørgselsdebatter.
Forslaget skal stilles i kort skriftligt form til mødelederen, hvorefter
Landstinget stemmer om udtalelsen. Udtalelsen er ikke formelt bindende for Landsstyret. Der
kan ikke stilles ændringsforslag og der sker ingen udvalgsbehandling. Se forretningsordenen
§ 35, stk. 4.
Landstingsudvalg: Landstinget nedsætter ved landstingsårets begyndelse en række lovpligtige
og stående udvalg. Udvalgene består af 5 medlemmer, der udpeges efter forholdstalsvalgsmetoden.
Lovpligtige udvalg er Finansudvalget, Revisionsudvalget samt Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk
udvalg. Herudover er nedsættelsen af Landstingets Forretningsordensudvalg
og Formandskab fastlagt i Landstingets forretningsorden. I udvalgene tilrettelægges arbejdet
af en udvalgsformand i samarbejde med en eller flere udvalgssekretærer.
Landstingslov: Lov vedtaget af Landstinget på et af de områder, der blev hjemtaget med
hjemmestyreloven. Se: lovforslag.
Landsstyre: Den grønlandske regering (Den udøvende magt). Landsstyret vælges og afskediges
af Landstinget og ledes af Landsstyreformanden.
Landsstyremedlem: Medlem af Landsstyret. Landsstyremedlemmerne behøver ikke være
medlemmer af Landstinget. Hvis et Landsstyremedlem er medlem af Landstinget, kan den pågældende
få orlov (se dette) i hele Landsstyremedlemsperioden. Et Landsstyremedlem kan
ikke være medlem af Landstingets udvalg eller bestride andre hverv.
79

80
Lovforslag kan fremsættes enten af Landsstyret eller af medlemmer af Landstinget. Betegnelsen
bruges ofte både om forslag til landstingslov og forslag til landstingsforordning. Ifølge
Landstingets forretningsorden skal et lovforslag behandles 3 gange, inden det kan vedtages.
Lukket møde: Møderne i Landstingssalen er som udgangspunkt offentlige, men der er mulighed
for at beslutte, at mødet skal lukkes for offentligheden. Udvalgenes møder er som udgangspunkt
lukkede. Et udvalg kan dog beslutte, at et samråd (se dette) kan finde sted for
åbne døre, ligesom eksempelvis en høring (se dette) i en eller anden form kan være åben for
offentligheden.
Løsgænger: Medlem af Landstinget, der ikke indgår i en partigruppe.
M
Midlertidige udvalg: Landstinget kan ud over de stående udvalg nedsætte særlige udvalg,
også kaldet ad hoc udvalg, til at tage sig af enkelte sager eller særlige emner. Se forretningsordenen
§ 23.
Mindretalsbeskyttelse: Demokratiet er kendetegnet ved dialog, samarbejde og den videst
mulige hensyntagen til mindretallets holdninger. Konkrete bestemmelser til sikring af mindretallets
interesser er dog sjældne i den grønlandske lovgivning. Et eksempel findes dog i § 17a,
stk. 4, i Landstingslov om Landstinget og Landsstyret. Ifølge bestemmelse kan et eller flere
medlemmer af Revisionsudvalget foreslå Landstinget, at visse forhold indenfor udvalgets arbejdsområde
skal undersøges nærmere. Forslag fremsat efter denne bestemmelse betragtes
som vedtaget, såfremt mindst 2/5 af Landstingets medlemmer stemmer for forslaget.
Minister: Se: Landsstyremedlem.
Ministeransvarlighedslov: Ofte anvendt (og fejlagtig) betegnelse for Landstingslov nr. 6 af
13. maj 1993 om Landsstyremedlemmers ansvarlighed.
Mistillidsvotum: Se: Forslag til mistillid.
Mundtlig fremlæggelse: Et udvalg kan efter tilladelse fra Formandskabet fremlægge en betænkning
eller tillægsbetænkning samt de heri anførte indstillinger mundtligt for Landstinget.
Se forretningsordenen § 17, stk. 4.
N
Næstformand: Hvert af Landstingets 4 største valggrupper udpeger efter forholdstalsmetoden
henholdsvis første, anden, tredje og fjerde næstformand i Landstinget. De 4 næstformænd udgør
sammen med Landstingets formand Landstingets Formandskab. I hvert af Landstingets
udvalg vælges en næstformand, der træder i udvalgsformandens (se formand) sted, hvis denne
f.eks. er forhindret i at lede et udvalgsmøde. Se forretningsordenen § 3, stk. 3.

O
Offentlighedsloven: Landstingslov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) og
Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning (Sagsbehandlingssloven) gælder
ikke for Landstinget og for Landstingets institutioner, da disse ikke udgør en del af den
(udøvende) offentlige forvaltning.
Ombudsmanden: Landstingets Ombudsmand. Efter Landstingsvalg samt ved embedsledighed
vælger Landstinget en Ombudsmand, hvis virksomhed omfatter alle dele af den offentlige
forvaltning. Ombudsmanden er i udøvelsen af sit hverv uafhængig af Landstinget. Se også:
Rigsombudsmand.
Ordfører: Ved behandlingen af hver sag eller sager, der drejer sig om samme område, udpeger
den enkelte partigruppe sædvanligvis en ordfører, der på gruppens vegne taler fra talerstolen
i Landstingssalen. En ordfører må forventes at besidde en særlig dybdegående viden og
indsigt indenfor sit ordførerområde, således at partiets politiske holdninger på området klart
fremgår. Ordførerne taler i rækkefølge efter størrelsen af den partigruppe, de repræsenterer,
med ordføreren for den største partigruppe først.
Orlov: Et Landstingsmedlem har mulighed for at få orlov, f.eks. på grund af sygdom. Et
Landsstyremedlem, der er medlem af Landstinget, har mulighed for at få orlov i hele embedsperioden.
Hvis et medlem får orlov, indkaldes medlemmets stedfortræder som midlertidigt
medlem. Et landstingsmedlem er forpligtet til at søge orlov, såfremt vedkommende ikke
kan bestride sit hverv i Landstinget. Landstingets medlemmer oppebærer ikke vederlag under
orlov.
Overtagelse af forslag: Et forslag kan på ethvert trin af behandlingen trækkes tilbage af forslagsstilleren.
Når tilbagetrækningen anmeldes i Landstinget har andre Landstingsmedlemmer
mulighed for at overtage forslaget. I bekræftende fald anføres forslaget herefter på dagsordenen
som optaget af pågældende medlem(mer). Se forretningsordenen § 33, stk. 7.
P
Parlamentarisk immunitet: Se: Immunitet
Partigruppe: Landstingets 31 medlemmer har sædvanligvis organiseret sig i partigrupper, der
svarer til de partier, der er repræsenteret i Landstinget. Ved udpegningen af medlemmer til
udvalg, råd og nævn indgås sædvanligvis samarbejde mellem partigrupperne i såkaldte valggrupper.
Protokol: Tidligere førte udvalgssekretærerne for hvert landstingsudvalg en protokol over
udvalgets møder. Dette er dog bortfaldet, idet der typisk føres referat af udvalgenes møder.
81

82
Betegnelsen anvendes desuden om de skrevne og uskrevne regler for adfærd og arrangering af
officielle begivenheder.
Formandskab: Landstingets Formandskab består af Landstingets formand og 4 næstformænd.
Se: Formand.
Q
Quorom: Se beslutningsdygtighed.
R
Redegørelse: Et Landsstyremedlem kan i henhold til forretningsordenen give Landstinget en
mundtlig redegørelse om et offentligt anliggende. Redegørelsen kan dog også omdeles i
skriftlig form, hvilket er det mest almindelige.
Redegørelse for dagsorden: Sædvanligvis indledes Landstingets enkelte mødedage med en
kort gennemgang af dagens mødedagsorden. Der gives i denne forbindelse meddelelse om
særlige forhold af betydning for Landstingets arbejde, såsom f.eks. meddelelser om orlov. Redegørelsen
for dagsorden fremlægges til Landstingets godkendelse, og der kan efter behov
gennemføres afstemning om dagsordenen eller om konkrete forhold heri.
Rigsombudsmand: Rigsombudsmanden er rigsmyndighedernes øverste repræsentant i Grønland.
Rigsombudsmanden refererer til Statsministeriet.
S
Samråd: Et udvalg kan kalde et Landsstyremedlem i samråd, dvs. stille spørgsmål, der skal
besvares mundtligt af landsstyremedlemmet under et udvalgsmøde. Et udvalg accepterer sædvanligvis
ikke, at et Landsstyremedlem blot oplæser en på forhånd nedskreven besvarelse af
udvalgets spørgsmål, med mindre der er tale om meget komplicerede eller tekniske spørgsmål.
Et udvalg bestemmer selv om samrådet skal være åbent eller lukket for offentligheden.
Landsstyremedlemmet kan medbringe én embedsmand til samrådet. Embedsmanden udtaler
sig i givet fald på Landsstyremedlemmets ansvar.
Spørgetime: Landstingets forretningsorden giver under Landstingets samlinger mulighed for
at gennemføre en ugentlig spørgetime, hvor Landstingsmedlemmerne har mulighed for at stille
direkte spørgsmål til Landsstyrets medlemmer. Landstingets formandskab har dog ikke udnyttet
denne mulighed i en årrække. En spørgetime kan atter indføres, såfremt formandskabet
finder anledning hertil. Se forretningsordenen § 36, stk. 7.
Spørgsmål: Det enkelte Landstingsmedlem kan stille spørgsmål til Landsstyret om et offentligt
anliggende og bede om skriftligt eller mundtligt svar. Sådanne spørgsmål kaldes § 36-

spørgsmål, fordi reglerne om dem findes i § 36 i Landstingets forretningsorden. Spørgsmålene
kan stilles til skriftlig besvarelse eller mundtlig besvarelse. Såfremt der ønskes mundtlig
besvarelse under Landstingets samlinger skal spørgsmålet være indleveret senest 5 uger før
samlingens begyndelse, jfr. formkravene. Landstingets udvalg kan herudover stille skriftlige
spørgsmål til Landsstyret eller Landsstyrets medlemmer efter udvalgets eget behov. Se også:
Samråd.
Stadfæstelse: Når et lovforslag er vedtaget af Landstinget, skal det stadfæstes, inden det får
retskraft. Stadfæstelsen sker, ved at den færdige udgave af loven underskrives af Landsstyreformanden
samt af ressortansvarligt Landsstyremedlem eller departementschef, hvorefter
loven kundgøres.
Stedfortræder: Til de stående udvalg kan hvert af de i udvalget repræsenterede partier sædvanligvis
udpege en stedfortræder (suppleant) for hvert medlem i udvalget. Suppleanterne
skal være medlemmer af Landstinget. I udvalgene oppebærer suppleanten alle rettigheder og
forpligtelser som det fraværende udvalgsmedlem har. En anden type stedfortrædere er de
stedfortrædere, der indtræder i Landstinget i stedet for et ordinært (fast) medlem. Dette kan
eksempelvis ske i de tilfælde, hvor det faste medlem får orlov. Der henvises i øvrigt til Vederlagslovens
bestemmelser vedr. stedfortræderes rettigheder.
Suppleant: Se: Stedfortræder.
Svarnotat: Landsstyret fremlægger sædvanligvis sine bemærkninger til et forslag i et svarnotat.
Svarnotet afsluttes normalt med en indstilling om forslagets videre behandling.
T
Talerække: Se: fremlæggelse.
Taletid: Landstingets forretningsorden indeholder bestemmelser for, hvor længe der kan tales
under behandlingen af de forskellige typer af forslag i Landstingssalen. Ordførerne får ordet i
rækkefølge efter partigruppernes størrelse. Medlemmerne kan derudover få ordet for korte bemærkninger
(se dette).
Tavshedspligt: Landstingets medlemmer (og medarbejdere) vil på varierende niveau få adgang
til informationer, der er fortrolige. Det kan dreje sig om følsomme virksomhedsøkonomiske
oplysninger, personlige oplysninger, samt oplysninger om politiske forhold og forhandlinger,
der foregår under fortrolighed i Landstingets Udvalg eller under møder i øvrigt. Tavshedspligten
for Landstingets medarbejdere begrænser ikke medarbejdernes grundlovssikrede
ret til at udtale sig om arbejdsrelaterede forhold, ej heller ikke til politikere. I sidstkommende
tilfælde skal det dog tydeliggøres, at udtalelse sker som privatperson. Se desangående
Landstingets Ombudsmands beretning 2002 (20-3).
83

84
Tekstanmærkning: I finanslovens bilag 2 medtages tekstanmærkninger. Tekstanmærkningerne
omfatter sædvanligvis forskellige bemyndigelser til Landsstyret. Herudover fastlægges
en række satser og reguleringsgrænser. Tekstanmærkningerne har karakter af lovtekst.
Tilbagetagelse: Et forslag kan på ethvert trin af behandlingen tages tilbage ("trækkes") af forslagsstilleren,
men kan så eventuelt blive optaget af en anden efter de samme regler, der gælder
for fremsættelse af ændringsforslag. Se også: Overtagelse af forslag.
Tillægsbetænkning: Se: Betænkning.
Tillægsbevilling: En af Finansudvalget godkendt ny eller ændret bevilling eller tekstanmærkning
på Finansloven. Brugen af tillægsbevillinger skal begrænses mest muligt. Tillægsbevillinger
samles på den årlige tillægsbevillingslov. Se også: Efterbevilling.
Tillægsbevillingslov: De af Finansudvalget godkendte tillægsbevillinger samt tillægsbevillinger
godkendt af Landsstyret efter konkret bemyndigelse i finansloven optages på den årlige
tillægsbevillingslov. Tillægsbevillingsloven behandles af Landstinget på den første ordinære
landstingssamling efter udløbet af det finansår, som tillægsbevillingsloven vedrører. Se også:
Finanslov.
Tolkning: Landstingets Bureau råder over et antal tolke, som bistår udvalgene med oversættelser
og simultantolkning.
U
Udvalg: Se Landstingsudvalg.
Udvalgsbilag: De dokumenter, der omdeles i udvalgene, betegnes somme tider som udvalgsbilag.
Udvalgssekretær: Til hvert udvalg er knyttet en eller flere højt kvalificerede udvalgssekretærer,
der ikke er medlemmer af Landstinget, og som typisk har juridisk, nationaløkonomisk eller
tilsvarende universitetsuddannelse på kandidatniveau. Udvalgssekretærerne bistår udvalget
med udvalgets arbejde.
V
Valgbarhed: Landstinget afgør efter indstilling fra Udvalg for valgs prøvelse, om et medlem
har mistet sin valgbarhed. Se Landstingslov om Landstinget og Landsstyret § 1, stk. 3.
Valggrupper: Når Landstinget skal vælge medlemmer til Landstingsudvalg m.v. (se
Landstingsudvalg), kan partigrupperne slutte sig sammen i valggrupper.

Vederlag: Landstingets og Landsstyrets medlemmer modtager løn; Såkaldt vederlag. Vederlaget
er fastlagt i Landstingslov nr. 22 af 18. december 2003 om vederlag til medlemmer af
Landstinget og Landsstyret m.v.
Y
Ytringer: Se: Bifalds- og mishagsytring.
Æ
Ændringsforslag: Der kan stilles ændringsforslag til såvel lov- som beslutningsforslag, men
ikke til forslag til forespørgselsdebatter. Ændringsforslag kan stilles jf. reglerne i § 33 i
Landstingets forretningsorden.
Ø
Økonomi: Landstingets bevillinger fastsættes på den årlige finanslov. Landstingets Formandskab
udarbejder budgettet for Landstingets virksomhed. Budgettet godkendes af Landstingets
udvalg for Forretningsorden.
Å
Åbent møde: Se lukket møde.
Åbningsdebat: Dagligdags udtryk for Landsstyreformandens redegørelse til Landstinget ved
Landstingsårets begyndelse og efter nyvalg, jfr. forretningsordenen § 34, stk. 5, litra 1-2. Redegørelsen
forhandles (drøftes) af Landstinget.
85

86
13. Appendix
Appendix 1: Bistand ved udarbejdelsen af forslag, forespørgsler og
spørgsmål
Hvis et medlem af Landstinget ønsker at fremsætte et forslag til Landstingslov eller -forordning,
et forslag til Landstingsbeslutning, at rejse en forespørgselsdebat eller stille et spørgsmål
til Landsstyret, har medlemmet mulighed for at modtage bistand til udarbejdelsen i Landstingets
Bureau.
I Landstingets Bureau er ansat et antal udvalgssekretærer for de stående og lovpligtige udvalg.
Dén udvalgssekretær, som beskæftiger sig med det sagsområde, man ønsker at fremsætte et
forslag eller rejse et spørgsmål indenfor, kan rådgive og yde bistand i forbindelse med den
tekniske udarbejdelse.
Medlemmet står for politikken, men kan hos udvalgssekretæren modtage rådgivning og bistand
til, hvordan det, man ønsker at foreslå eller stille spørgsmål om, kan udformes rent teknisk.
Det kan f.eks. være oplysninger om, hvilke formkrav, der gælder for forslag, henholdsvis
spørgsmål; herunder kan medlemmet få bistand til at få forslaget eller spørgsmålet opstillet,
så det lever op til formkravene.
Det kan også være oplysninger om, hvilke bestemmelser, der evt. allerede findes på det givne
område og om der indenfor den seneste tid har været fremsat forslag eller spørgsmål om det
givne emne i Landstinget. Medlemmet kan også modtage en vurdering af, hvorvidt et ønsket
forslag strider mod f.eks. Grundloven, Hjemmestyreloven eller anden lovgivning og rådgivning
om, hvordan forslaget evt. alternativt kan udformes.
Der er i de senere år tilført yderligere økonomiske ressourcer til partisekretariaterne. Dette
m.h.p. at give sekretariaterne mulighed for i højere grad selv at rådgive landstingets medlemmer.
En henvendelse til Landstingets bureau bør derfor normalt forudsætte en forudgående
drøftelse med partisekretariatet.

Appendix 2: Forholdstalsvalgmetode (D’Hondts metode)
Valg af medlemmer til Landstingets udvalg sker ved forholdstalsvalg efter D’Hondts metode.
(For Landstingets Formandskabs vedkommende, er det dog kun Landstingets næstformænd,
der vælges efter D’Hondts metode. Landstingets Formand vælges ved almindeligt flertal)
Ved forholdstalsvalg efter D’Hondts metode deles Landstingets medlemmer i de grupper,
hvori de overfor Landstingsformanden har anmeldt at ville stemme sammen. Som udgangspunkt
udgør hver enkelt partigruppe, kandidatforbund eller løsgænger en selvstændig valggruppe.
Der er dog mulighed for, at partigrupper, kandidatforbund og løsgængere kan slå sig
sammen i større valggrupper, i et såkaldt ”valgteknisk samarbejde” (Se nærmere herom nedenfor).
Hver valggruppes mandattal divideres med divisorerne 1, 2, 3, 4 og 5; det vil sige op til det
antal medlemmer, der skal sidde i det pågældende udvalg. Herved fremkommer en række
kvotienter. De 5 højeste kvotienter repræsenterer hver en udvalgspost.(Bemærk dog, at
Landstingets delegation til Vestnordisk Råd har 6 medlemmer, og at der er tradition for at
Landstingets Formand indvælges i delegationen. Bemærk også, at Landstingets delegation til
Nordisk Råd kun har 2 medlemmer.) Den valggruppe, som den højeste kvotient er knyttet til,
opnår altså ret til at indsætte det første medlem i udvalget. Valggruppen med den næsthøjeste
kvotient, opnår ret til at indsætte det andet medlem af udvalget, o.s.v. Opnår flere valggrupper
en lige høj kvotient tildeles udvalgsposten efter lodtrækning. Valggrupperne bestemmer
selv, hvilket medlem de vil indsætte i udvalget.
Til illustration vises nedenfor fordelingen af udvalgsposter under den ekstraordinære konstituerende
samling, januar 2003, som den ville have set ud, hvis ingen af Landstingets partier,
kandidatforbund eller løsgængere havde indgået valgteknisk samarbejde. Hver af de farvede
felter repræsenterer et udvalgsmandat. I det anvendte eksempel opnår Siumut således 2 pladser
og Atassut, Inuit Ataqatigiit, og Demokraterne hver 1 plads i et udvalg med fem medlemmer:
87

88
Valggrupper Mandater Divisorer
1 2 3 4 5
Siumut 10 10 5, 0 3,33 2,5
Inuit Ataqatigiit 8 8 4,0 2,67 2,0
Atassut 7 7 3,5 2,33 1,75
Demokraterne 5 5 2,5 1,67 1,25
Kandidatforbundet 1 1 0,5 0,33 0,25
Valg af udvalgsformand
Bemærk, at medlemmet fra den valggruppe, der opnår den højeste kvotient, og dermed opnår
ret til at besætte den første af udvalgets 5 poster, ikke nødvendigvis bliver udvalgsformand.
Udvalget vælger nemlig selv sin formand. (Landstingets Formand vælges dog som tidligere
nævnt ved almindeligt flertalsvalg).
Valgteknisk samarbejde
Hvert parti, kandidatforbund eller løsgænger udgør en særskilt valggruppe, med mindre det
pågældende parti eller kandidatforbund indgår et valgteknisk samarbejde med andre partier,
kandidatforbund eller løsgængere.
Ofte vil fordelingen af udvalgsposter kunne forrykkes ved indgåelse af valgteknisk samarbejde.
Til illustration er nedenfor vist en række eksempler på, hvorledes udvalgsposterne under den
ekstraordinære konstituerende samling, januar 2003, kunne fordeles, afhængigt af hvilke partier,
kandidatforbund og løsgængere, der indgik valgteknisk samarbejde:

Valggrupper Mandater Divisorer
Siumut +
Atassut
1 2 3 4 5
17 17 8,5 5,67 4,25 3,4
Inuit Ataqatigiit 8 8 4,0 2,67 2,0
Demokraterne 5 5 2,5 1,67 1,2
Kandidatforbundet 1 1 0,5 0,33 0,25
Valggrupper Mandater Divisorer
1 2 3 4 5
Siumut +Inuit Ataqatigiit 18 18 9 6 4,5 3,6
Atassut + Demokraterne +
Kandidatforbundet
13 13 6,5 4,33
Valggrupper Mandater Divisorer
1 2 3 4 5
Siumut +Inuit Ataqatigiit 18 18 9 6 4,5 3,6
Atassut + Kandidatforbundet 8 8 4,0 2,67 2,0
Demokraterne 5 5 2,5 1,67 1,25
89

Valggrupper Mandater Divisorer
Siumut +
Demokraterne
1 2 3 4 5
15 15 7,5 5,0 3,75 3,0
Inuit Ataqatigiit + Atassut 15 15 7,5 5,0 3,75
Kandidatforbundet 1 1 0,5 0,33 0,25
Valggrupper Mandater Divisorer
1 2 3 4 5
Siumut 10 10 5,0 3,33 2,5
Inuit Ataqatigiit +
Atassut +
Demokraterne +
Kandidatforbundet
21 21 10,5 7,0 5,25
91

Appendix 3: Oversigt over Landstingets nuværende udvalg og deres opgaver.
De Lovpligtige udvalg og Lovudvalget.
Landstinget nedsætter på den konstituerende samling en række udvalg. Hvert udvalg vælges efter
forholdstalsvalgmetoden (d’Hondts metode) og består af 5 medlemmer. Disse må ikke samtidig
være medlem af Landsstyret. Tre af Landstingets udvalg er lovpligtige:
Landstingets Finansudvalg
Fagområder:
• Behandle sager henvist til udvalget,
• Holde sig ajour med den økonomiske udvikling herhjemme og i de dele af verden, som påvirker
den grønlandske økonomi,
• Behandle det årlige finanslovsforslag på Landstingets efterårssamling, og herunder medvirke
ved fastlæggelsen af hovedlinierne for den økonomiske politik,
• Behandle forslag til tillægsbevillingslov på Landstingets første samling i året,
• Behandle konkrete bevillingsansøgninger fra Landsstyret gennem hele året,
• Medvirke til at sikre at anvendelsen af bevillingerne sker i overensstemmelse med bevillingsforudsætningerne.
Finansudvalget har således en central placering i Hjemmestyrets budget- og bevillingssystem.
I forlængelse heraf holder udvalget sig løbende orienteret om den generelle økonomiske politik og
indgår i drøftelser af overordnede, økonomiske prioriteringer.
Finansudvalget indkalder som et led i dette arbejde redegørelser fra Landsstyret, afholder samråd
med Landsstyremedlemmer og udbygger sin generelle viden om den grønlandske økonomi gennem
orienteringsrejser i Grønland såvel som internationalt.
Finansudvalget søger videre at holde sig orienteret via afholdelse af møder med organisationer og
større virksomheder især med henblik på parternes status og planer for fremtiden.
Endelig kan Finansudvalget, på vegne af Landstinget, godkende, at Landsstyret i budgetåret afholder
udgifter og oppebærer indtægter, som ikke kunne forudses ved finanslovens vedtagelse, jf.
Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget, § 1, stk. 2.
Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber
Landstingets Udvalg til Revision af Landskassens Regnskaber kaldes i daglig tale Revisionsudvalget.
Revisionsudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting at behandle
de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling.
92

Inden for sit fagområde er Revisionsudvalget forpligtet til blandt andet gennem spørgsmål til
Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder
sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen og god forvaltningsskik.
Fagområder:
• Bedømme om udgifter og indtægter er disponeret i overensstemmelse med givne bevillinger.
• Bedømme om Hjemmestyrets værdier er forvaltet økonomisk forsvarligt og stille forslag til
interne regler, der forfølger dette sigte.
• Stille forslag til forbedringer af Landskassens regnskabssystem i det omfang, udvalget finder
det påkrævet.
• Tage stilling til revisionsprotokollater og beretninger modtaget fra ekstern revision samt
Landsstyrets redegørelse herfor.
• Afgive indstilling til Landstinget om regnskabets godkendelse.
Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg
Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg blev oprettet ved en revision af landstingslov
om landsstyret og landstinget i 1988. Landsstyret fremsender til Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk
Udvalg redegørelser og oplysninger om udenrigs- og sikkerhedspolitiske emner af interesse for
Grønland. Orientering kan endvidere gives mundtligt under møder i udvalget, der ligeledes afgiver
udtalelse i sager, som af Landstinget eller Landsstyret er henvist til udvalget. Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk
Udvalg drøfter de modtagne oplysninger og fremsætter de spørgsmål og bemærkninger,
som materialet og udvalgets overvejelser i øvrigt giver anledning til. Udvalget kan på
Landstingets vegne, når Tinget ikke er samlet, godkende forhandlingsoplæg og give bemyndigelse
til Landsstyret på områder, hvor dette findes at være påkrævet. Aktivitetsniveauet inden for udvalgets
område er de senere år forøget.
Landstingets Lovudvalg
Landstingets Lovudvalg nedsættes i henhold til Landstingets Forretningsorden på linie med de lovpligtige
udvalg. Landstingets Lovudvalg varetager almene retspolitiske opgaver og er ressortansvarlig
for forfatningsretlige, forvaltningsretlige, kommunalretlige og formueretlige anliggender samt
spørgsmål vedrørende retsvæsenet.
Det forfatningsretlige område omfatter Danmarks Riges Grundlov, Lov om Grønlands Hjemmestyre
samt hjemmestyrets egne regler vedrørende Landstinget og Landsstyret, herunder landstingsvalg,
landsstyremedlemmers ansvarlighed og spørgsmålet om vederlag til medlemmer af Landstinget og
Landsstyret.
93

På det forvaltningsretlige og kommunalretlige område beskæftiger udvalget sig med almene emner,
der ikke henhører under Landstingets øvrige stående udvalg, eksempelvis sagsbehandlingsloven, offentlighedsloven,
registerlovgivningen, tjenestemænd, hjemmestyrets administration samt kommunernes
og bygdernes styrelse.
Fra formuerettens område kan nævnes almindelig aftale- og erstatningsret, forsikringsret, immaterielle
rettigheder, tinglysning og pant. Retsvæsenet omfatter politiet og domstole, kriminalretten og
foranstaltningssystemet.
Landstingets Lovudvalg påser overordnede retspolitiske synspunkter vedrørende borgernes retssikkerhed,
lovgivningens kvalitet og forvaltningens borgerservice, og udvalget er ressortudvalg for
Landstingets Ombudsmands almindelige virksomhed.
De stående udvalg og de internationale delegationer
Ud over de lovpligtige udvalg vælger Landstinget en række stående udvalg, hvis antal og arbejdsområder
Landstinget kan fastsætte fra år til år.
Ved den seneste konstituerende samling nedsatte Landstinget bl.a. følgende stående udvalg og delegationer:
• Landstingets Dagsordensudvalg (Formandskabet)
• Landstingets Erhvervsudvalg
• Landstingets Familieudvalg
• Landstingets Sundhedsudvalg
• Landstingets Udvalg for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug
• Landstingets Udvalg for Forretningsordenen
• Landstingets Frednings- og Miljøudvalg
• Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg
• Landstingets Udvalg for Kultur, Uddannelse og Kirke
• Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg
• Landstingets Udvalg til Valgs Prøvelse
• Nordisk Råd
• Vestnordisk Råd
Landstingets Dagsordensudvalg (Formandskabet)
Der henvises til beskrivelsen af Formandskabets opgaver andetsteds i mappen.
Landstingets Erhvervsudvalg
Erhvervsudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting, at behandle
de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling.
94

Inden for sit fagområde er Erhvervsudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål til Landsstyret
at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder sig
inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik.
Fagområder:
Markedsforhold:
• Konkurrence.
• Handel. Servicekontrakter KNI Pilersuisoq Nuuk Imeq
• Næring.
• Køb/salg.
• Ind- og udførsel af varer.
• Vareforsyning.
• Håndværk.
• Erhvervsdrivende virksomheder.
• Bygdeforhold generelt.
• Produktion og anden virksomhed i bygderne .
• Beværtningsforhold, salg og udskænkning af alkoholdige drikke.
• Det veterinære område
• Energiforsyning
Erhvervsstøtteforhold.
Bank- og forsikringsforhold:
• Værdipapirhandel.
Forbrugerforhold:
• Forbrugerråd.
• Markedsføring.
• Mærkning.
• Priser.
• Kreditforhold.
Turisme:
• Turisme i Grønland.
• Turisterhvervet, finansieringsstøtte.
Råstofanliggender:
• Udnyttelse af mineralske råstoffer i jorden og på havbunden.
95

Internationale handelsrelationer:
• WTO, mv.
Arbejdsmarkedsforhold
Landstingets Familieudvalg
Familieudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting, at behandle
de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling.
Inden for sit fagområde er Familieudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål til Landsstyret
at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder sig
inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik.
Lovområder, herunder fag- og interesseområder:
Socialvæsenets styrelse og organisation:
• Socialvæsenets styrelse og organisation.
• Tværfagligt socialt samarbejde.
• Kommunernes indbyrdes betalingsforpligtigelser.
Nordisk konvention om social tryghed.
Handicapområdet:
• Hjælp til personer med vidtgående handicap.
• Døgninstitutioner for personer med vidtgående handicap.
Familieretlige regler:
• Myndighedsloven.
• Ægteskabets retsvirkninger.
• Børns retsstilling.
• Børnetilskud.
• Underholdsbidrag til børn samt adoptionstilskud.
Børn og unge-området:
• Hjælp til børn og unge.
• Døgninstitutioner for børn og unge.
Særlige institutioner for voksne:
• Særlige institutioner for voksne, herunder
96

• Krisecentrer.
Sociale sikringsydelser:
• Hjælp fra det offentlige.
• Hjemmehjælp.
• Takstmæssig hjælp.
• Orlov og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.
• Offentlig pension.
• Ældreinstitutioner.
• Førtidspension og revalidering.
• Boligsikring og boligbørnetilskud.
Internationale forhold:
Dertil kommer, at udvalget bør holde sig orienteret om udviklingen i socialpolitikken i de øvrige
nordiske lande og samarbejdet i Vestnorden. I disse sammenhænge kan der være visse konventionsmæssige
forpligtelser, rekommandationer, som Hjemmestyret har tiltrådt.
Finanslove
På de årlige finanslove bevilges midler indenfor Familieområdet. Disse midler hviler ikke alene på
et "Lovgrundlag", og det er udvalgets pligt at føre tilsyn med om Landsstyret forvalter bevillingen
indenfor de fastsatte rammer i de enkelte finanslove.
Landstingets Sundhedsudvalg
Sundhedsudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting, at behandle
de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling.
Inden for sit fagområde er Sundhedsudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål til
Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning holder
sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik.
Lovområder, herunder fag- og interesseområder:
Sundhedsvæsenet i Grønland:
• Sundhedsvæsenets styrelse og organisation.
• Sundhedsvæsenets ydelser.
• Ansatte i sundhedsvæsenet (læger, sygeplejersker, jordemødre, mv.)
• Telemedicin
Sygdomme, herunder blandt andet:
• Fysiske og psykiske lidelser
97

• Vaccinationer.
• Epidemier og beredskab
• Kønssygdomme
• HIV/AIDS.
Folkesundhed og folkesundhedsprogram
Forebyggelse.
Lægemidler.
Svangerskab og fødsel:
• Svangerskabshygiejne og fødselshjælp.
• Abort og prævention.
Tandpleje.
Internationale konventioner om sundhed.
Tobak og sikring af røgfri miljøer
Kontrol med levnedsmidler (veterinære krav).
Internationale forhold:
Dertil kommer, at udvalget bør holde sig orienteret om udviklingen på sundhedsområdet i de øvrige
nordiske lande og i samarbejdet i Vestnorden. I disse sammenhænge kan der være visse konventionsmæssige
forpligtelser, rekommandationer, som Hjemmestyret har tiltrådt.
Finanslove
I de enkelte finanslove bevilges hvert år midler indenfor Sundhedsområdet. Det er udvalgets pligt at
føre tilsyn med om Landsstyret forvalter bevillingen indenfor de fastsatte rammer i de enkelte finanslove.
Landstingets Udvalg for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug
Opgaverne for Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands
Landsting at behandle de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling.
Inden for sit fagområde er Fiskeri,- Fangst- og Landbrugsudvalget forpligtet til blandt andet gennem
spørgsmål til Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landssty-
98

ets forvaltning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god
forvaltningsskik.
Fagområder:
Erhvervsmæssigt fiskeri og ikke-erhvervsmæssigt fiskeri.
Kontrol med:
• Al fiskeri (Trawlfiskeri, rejefiskeri, sænkegarnsfiskeri, linefiskeri, laksefiskeri, ørredfiskeri,
krabbefiskeri, kammuslingefiskeri, bundgarnsfiskeri m.v.)
• Licenser.
• Kvotefordeling.
Indhandlingsrapportering, indhandling og produktion af:
• Fisk.
• Fangst.
• Landbrugsprodukter.
Erhvervsmæssig fangst og ikke-erhvervsmæssig fangst af: (dog ikke fredningsspørgsmål)
• Havpattedyr.
• Landpattedyr.
• Fugle.
Befordringsmidler under jagt.
Fangst- og jagtbeviser.
Landbrug:
• Erhvervsmæssig udnyttelser af arealer til planteavl og afgræsning.
• Husdyrhold.
• Akvakultur.
Landstingets Udvalg for Forretningsordenen
Landstingets formandskab udgør sammen med en af Landstinget valgt repræsentant for hvert parti
eller kandidatforbund, der ikke er repræsenteret i formandskabet, Landstingets Udvalg for forretningsordenen.
Landstinget vælger samtidig personlige suppleanter for hver repræsentant for hvert
parti eller kandidatforbund, der ikke er repræsenteret i Landstingets formandskab, såfremt dette er
muligt.
Udvalget har det øverste ansvar for godkendelse af Formandskabets forslag til Landstingets budget.
99

Landstingets Frednings- og Miljøudvalg
Frednings- og Miljøudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands Landsting,
at behandle de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling.
Inden for sit fagområde er Frednings- og Miljøudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål
til Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning
holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik.
Fagområder:
Fredningsbestemmelser vedrørende jordfaste fortidsminder og bygninger.
Naturfredning:
• International handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter
• Ind- og udførsel af udryddelsestruede vilde dyr og planter.
• Fredning af områder, arealer, mv.
• Flora.
Fredningsbestemmelser vedrørende de levende ressourcer, så som:
• Havpattedyr.
• Landpattedyr.
• Fugle.
• Fisk.
• Vildtforvaltning.
Miljøbeskyttelse på land, herunder Indlandsisen, i luften og i havet.
Naturbeskyttelse:
• Fysisk planlægning.
• (Erhvervelse til rekreative formål)
• Kulturmiljø.
• Befordring og miljømæssige konsekvenser forbundet hermed.
• Forurening til lands, herunder af Indlandsisen, i luften og i havet.
• Miljøspørgsmål og ¿konsekvenser i relation til udnyttelse af mineralske råstoffer i jorden og
på havbunden.
Grønlands Naturinstitut.
Affaldshåndtering, mv.
100

Internationale- samt Rigsfællesskabsforhold:
• Det danske Miljø- og Energiministerium.
• Dansk Polarcenter.
• Miljøstyrelsen.
• Danmarks Miljøundersøgelser
• Forsøgs- og forskningsstationer i Grønland, såsom Zackenberg med flere.
• Nordisk Råd.
• Arktisk Råd.
• Vestnordisk Råd.
Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg
Opgaverne for Infrastruktur- og Boligudvalget er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands
Landsting, at behandle de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling.
Inden for sit fagområde er Infrastruktur- og Boligudvalget forpligtet til, blandt andet gennem
spørgsmål til Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning
holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik.
Fagområder:
Trafikforhold Beflyvning:
Søfart:
• Luftfart. -Anlæg af landingsbaner. -Heliporte.
• Intern og ekstern. - Arbejdsvilkår og regler for besætningsmedlemmer.
• Havne: - Anlæg. - Vedligeholdelse. - Drift.
Forsyning:
• Godstransport.
• Royal Arctic Line.
• Bygdeforsyning.
Energiforhold:
• Vandforsyning i byer og bygder.
• Vandkraft.
• Elektricitet, herunder elforsyning i byer og bygder.
• Vedvarende energi og energikilder (- vind- og solenergi samt jordvarme).
101

Kommunikationsforhold
• Postbesørgelse.
• Forhold omkring EDB og informationsteknologi.
• Tele, TV og radioanlæg og udbygning heraf.
• Forhold vedrørende VHF og anden radiokommunikation.
• Forhold vedrørende telekommunikation og udbygning heraf.
Boligselskabet INI:
• Administration af udlejningsboliger.
Boligstøtte:
• Afdrag.
• Terminsrenter.
• Restancer.
Boligudlejning:
• Vakantboliger.
• Restancer.
• Udlejningsboliger.
• Chefboligpuljen.
Boliger:
• Personaleboliger.
• Renovering.
• 60/40-byggeri.
• Andelsboligbyggeri.
• Bygdeboligprogram.
• Selvbyggerhuse.
• 10/40/50-byggeri.
Internationale relationer i forhold til udvalgets fagområder.
Udvalg for Kultur, Uddannelse og Kirke
Kultur- og Uddannelsesudvalgets opgave er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands
Landsting, at behandle de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling.
Inden for sit fagområde er Kultur- og Uddannelsesudvalget forpligtet til, blandt andet gennem
spørgsmål til Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets for-
102

valtning holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik.
Fagområder:
Kultur- og nyhedsformidling:
• Aviser.
• Arkiver.
• Biblioteker.
• Bogforlag.
• Museer.
• Radio- og fjernsyn.
Kirken.
• Den kirkelige højskole.
• Menigheden.
• Præsteuddannelsen.
• Kateketuddannelsen.
• Organistuddannelsen.
Skole- og Undervisningsvæsen.
Idræt
• Daginstitutionsområdet
• Folkeskolen.
• Specialskoler
• Gymnasierne.
• Videregående uddannelser.
• Erhvervsmæssige uddannelser.
• Fritidsvirksomhed.
• Folkehøjskoler.
• Uddannelsesstøtte.
• Elevindkvartering
Forskning:
• Grønlands Statistik.
• Ilisimatusarfik.
Internationale forhold:
103

Dertil kommer, at udvalget bør holde sig orienteret om udviklingen i Kultur og Uddannelsespolitikken
i de øvrige nordiske lande og samarbejdet i Vestnorden. I disse sammenhænge kan der være
visse konventionsmæssige forpligtelser, rekommandationer, som Hjemmestyret har tiltrådt.
Finanslove
I de enkelte finanslove bevilges hvert år midler indenfor Kultur- og Uddannelsesområdet. Disse
midler hviler ikke på et "Lovgrundlag", men det er udvalgets pligt at føre tilsyn med om Landsstyret
forvalter bevillingen indenfor de fastsatte rammer i de enkelte finanslove
Landstingets Skatte- og Afgiftsudvalg
Opgaverne for Skatte- og Afgiftsudvalget er i henhold til Forretningsordenen for Grønlands
Landsting, at behandle de forslag, der af Landstinget henvises til udvalgets behandling.
Inden for sit fagområde er Skatte- og Afgiftsudvalget forpligtet til, blandt andet gennem spørgsmål
til Landsstyret at holde sig ajour med udviklingen og føre tilsyn med, at Landsstyrets forvaltning
holder sig inden for de rammer, som følger af lovgivningen eller af hensyn til god forvaltningsskik.
Fagområder:
Indkomstskat:
• Personskat.
• Selskabsskat.
• Udbytteskat.
• Undgåelse af dobbeltbeskatning.
Skattebegunstigede opsparinger.
Afgifter:
• Havneafgifter.
• Rejeafgifter.
• Lotteriafgifter.
• Stempelafgifter.
• Afgift på automatspil.
• Indførselsafgifter.
• Afgifter af motorkøretøjer.
Landstingets Udvalg til Valgs Prøvelse
Foreløbigt udvalg til valgs prøvelse.
104

I forbindelse med nyvalg nedsættes et foreløbigt udvalg til valgs prøvelse, bestående af aldersformanden
og 4 andre af ham udpegede medlemmer, jvf. Landstingets Forretningsorden §1, stk. 3.
Udvalget afgiver indstilling om de valgte Landstings- og Landsstyremedlemmers valgbarhed, jfr.
Landstingets Forretningsorden §1, stk. 4 og §6, stk. 2.
Udvalget til valgs prøvelse.
Udvalget til valgs prøvelse nedsættes efter Forretningsordenens §7, stk. 2 på den konstituerende
samling og ved landstingsårets begyndelse.
Udvalget afgiver indstilling til Landstinget omkring Landstings- og Landsstyremedlemmers forhold,
der i almindeligt omdømme kunne gøre et medlem uværdigt til at være medlem af Landstinget,
jvf. Forretningsordenens §2 og 6, stk. 2.
Endvidere forelægges udvalget spørgsmål til afgørelse efter Vederlagslovens §9, om Landstingsformandens
mulige bevarelse af hverv i offentlige eller private virksomheder, som denne måtte ønske
fortsat at varetage under sit formandskab.
Nordisk Råd
Nordisk Råd, som blev etableret i 1952, er et samarbejdsforum for parlamentarikere. Rådet har 87
valgte medlemmer fra de fem nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island) og fra
de tre selvstyrende områder (Grønland, Færøerne og Åland). Siden 1971 arbejder de nordiske regeringer
sammen i Nordisk Ministerråd.
Nordisk Råd, som ledes af et præsidium, mødes til politiske diskussioner ved de årlige sessioner i
oktober og til løbende temamøder. Det politiske arbejde i Nordisk Råd sker i udvalg og partigrupper.
Ved udgangen af 2004 var de to grønlandske repræsentanter medlemmer af henholdsvis Nordisk
Råds Kultur- og Uddannelsesudvalg og Nordisk Råds Miljø- og Naturressourceudvalg.
Selvom Landstinget kun har 2 af de i alt 87 medlemmer, sikrer de gennem møderne i Nordisk Råds
partigrupper og fagudvalg, at Grønlands interesser bliver markeret over for de øvrige nordiske parlamentarikere.
De to grønlandske medlemmer er således Grønlands ansigt udadtil i det nordiske
samarbejde og er med til at skabe international anerkendelse og viden om de grønlandske forhold.
Det parlamentariske samarbejde i Nordisk Råd udmøntes i rekommandationer til Ministerrådet.
Vestnordisk Råd
Vestnordisk Råd er et interparlamentarisk organ bestående af tre delegationer fra henholdsvis det
Grønlandske Landsting, det Islandske Althing og det Færøske Lagting.
105

Hver delegation består af seks medlemmer. Rådets præsidium består af en repræsentant udpeget af
hver landsdelegation.
Island overtog formandsposten i august 2004 efter Grønland. I Rådets charter er det fastlagt, at formandsposten
roterer mellem de tre medlemslande, således at formanden sidder for et år ad gangen.
Vestnordisk Råd afholder årligt en temakonference samt et årsmøde. Disse roterer efter samme
princip som formandsposten, således at der over en treårig periode afholdes temakonferencer og
årsmøder i alle tre lande. Udvalgsarbejdets aktiviteter udspringer på de enkelte ressortområder af
Landstingets behandling af forslag fra Landsstyret og Landstingets medlemmer. Endvidere diskuteres
aktuelle politiske spørgsmål, og udvalgenes forskellige tiltag planlægges på grundlag af
udvalgsmøderne. De ordinære udvalgsmøder med samråd, behandling af forslag og planlægning af
udvalgsarbejdet foregår for lukkede døre, hvis udvalget ikke har bestemt andet.
106

Appendix 4: Skabeloner og huskelister
I overensstemmelse med de af Formandskabet vedtagne formkrav er der udarbejdet skabeloner til
følgende typer af forslag og spørgsmål:
§ 32 Forslag til Landstingsbeslutning
§ 35 Forslag til forespørgselsdebat
§ 36 Spørgsmål til Landsstyret
Benyttelse af disse skabeloner er obligatorisk. Det er dog tilladt at indsætte f.eks. partilogo og lignende.
Landstingets Bureau rådgiver gerne om den korrekte brug af skabelonerne samt om øvrige formkrav.
107