Farlige kemiske stoffer kan erstattes - Det Økologiske Råd

Farlige kemiske stoffer
kan erstattes
Det Økologiske Råd

Indhold
Forord
1. Indledning 3
2. Hvorfor og hvad er substitution? 5
2.1 Substitution og livscyklusvurdering 8
3. Lovgivning i Danmark og EU 10
3.1 REACH og substitution 11
4. Redskaber og virkemidler til fremme af substitution 14
4.1 Redskaber til fremme af substitution 14
4.2 Virkemidler til fremme af substitution 16
5. Danske virksomheder substituerer 18
5.1 Brødrene Hartmann 18
5.2 Abena 22
5.3 Danfoss 26
5.4 Danisco 32
5.5 nkt-cables 41
5.6 Fujitsu Siemens 47
5.7 Poul E. Meier 55
5.8 Dana Lim 60
5.9 Novadan 65
5.10 Dyrup 71
5.11 Kymi Rens 78
5.12 Kompan 83
5.13 Logstor 88
5.14 Frigor 90
6. Opsummering 94
7. Læs mere 95

Forord
Mange produktionsledere og ingeniører står lidt tøvende overfor den opgave
det er at substituere – processerne de opererer med er jo kendte og optimerede
og de mener sikkert, at der er rimeligt godt styr på håndteringen
af de farlige kemikalier. I modsætning hertil er der stor usikkerhed om anvendelsen
af alternative mindre farlige kemikalier for slet ikke at snakke om
usikkerhederne ved at tænke i helt nye processer eller produkter.
Men substitution af farlige kemikalier er et af de væsentligste værktøjer til at
reducere belastningen af mennesker og det ydre miljø med skadelige kemikalier
og dermed til at reducere de skadevirkninger kemikalierne forårsager.
Det er derfor vigtigt, at begrebet substitution allerede under studierne introduceres
i de kommende produktionsledere og ingeniørers forståelsesramme,
hvis det skal indgå som en naturlig del af deres overvejelser vedrørende
produktionen. Substitution er til dels forankret i lovgivning og der findes en
vifte af redskaber, som kan anvendes til at gennemføre en substitution. Men
en ting er teori en anden er praksis og der kan være masser af barrierer og
udfordringer ved at substituere. Denne bog omhandler både teori og praksis
og giver med sine mange eksempler indblik i, hvilke udfordringer substitution
kan udgøre, men også i, hvordan disse udfordringer kan tages op. Den
er derfor et godt udgangspunkt for introduktion af substitutionsbegrebet på
de højere læreanstalter.
Stig Irving Olsen
lektor
Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Produktion og Ledelse

Indledning 1.
Anvendelsen af kemiske stoffer er steget eksplosivt i løbet af 1900-tallet. Med
kemiske stoffer mener vi her industrikemikalier, dvs. kemikalier, som enten
er frembragt industrielt, eller er isoleret eller opkoncentreret i en form, som
vi ikke møder i naturen. 1 I 1930 blev der globalt produceret ca. 1 mio. tons
kemikalier pr. år. I dag ligger produktionen på omkring 500 mio. tons kemikalier
pr. år. Dette skyldes, at hovedparten af de produkter vi bruger i
dag, indeholder sådanne kemiske stoffer. Det gælder computere og anden
elektronik, husholdningsmaskiner og andre plastvarer samt mange andre
produkter, som man ikke havde for 80 – 90 år siden. Og det gælder kosmetik,
tekstiler og legetøj, som i dag består af eller er tilsat en lang række industrikemikalier.
Man taler om, at der er sket en kemisk revolution. Mange
af de kemiske stoffer, der er blevet udviklet gennem de sidste mange årtier
kom hurtigt på markedet, og blev i de fleste tilfælde ikke undersøgt for, om
stofferne havde andre utilsigtede egenskaber. Man var ikke i stand til at forudsige
de skadelige effekter, som de menneskeskabte kemiske stoffer kunne
have, f.eks. at nogle stoffer kunne forstyrre hormonsystemet hos dyr og
mennesker.
Vi ved meget mere om de mange kemiske stoffer i dag, men
der er stadig et flertal af de kemiske stoffer, som vi ikke har
tilstrækkelig viden om. Der mangler i høj grad viden om,
hvad det betyder for mennesker og miljø, at der bliver produceret
så mange kemiske stoffer. Vi ved ikke præcist, hvor
mange kemiske stoffer der er på markedet, og hvilke egenskaber
de har. Der er over 100.000 kemiske stoffer, som
må markedsføres i EU, og heraf skønnes 30.000 – 50.000
at være på markedet. Heraf er ca. 7.000 stoffer klassificeret
efter EU-reglerne. Resten er enten ufarlige eller ikke-undersøgt.
2 Hvordan fordelingen er herimellem, kan man få
et fingerpeg om ud fra en omfattende undersøgelse, som
Miljøstyrelsen har lavet ved hjælp af computermodellen
QSAR. Denne kan på baggrund af stoffernes kemiske
struktur med en betydelig sikkerhed slutte, hvorvidt et stof
besidder farlige egenskaber over for sundhed eller miljø.
Miljøstyrelsen undersøgte 46.000 stoffer, hvoraf de 21.000
måtte antages at være farlige efter EU-kriterierne. Det tyder altså på, at der
er langt flere farlige stoffer på markedet, end de som er klassificeret.
1 Alt består jo i sidste ende af kemiske stoffer, også levende dyr og planter, men her tænkes på stoffer, som
er frembragt ved industriel proces. Det kan f.eks. være syntetiske kemikalier, eller stoffer udvundet af
naturen eller koncentreret i en form, hvor vi ikke møder dem i naturen f.eks. tungmetaller.
2 Miljøprojekt Nr.843 2003, Gennemgang af miljøreguleringen med fokus på sundhedsaspekterne, Miljøstyrelsen

4
Indledning
På mange måder har udviklingen af kemiske stoffer haft gavnlige effekter
og medvirket til en øget velfærd i de vestlige samfund, men samtidig har
de også skabt store miljø- og sundhedsproblemer. Visse kemiske stoffer kan
være årsag til barnløshed, kræft, allergi, ændringer af arveanlæg samt påvirke
sårbare økosystemer og vilde dyr i naturen. Disse kemiske stoffer finder
anvendelse overalt i samfundet og ender via produktion, forbrug og affald
i mennesker eller miljøet. Fra alle led i de kemiske stoffers ”livscyklus”
vil der ske tab, som kan resultere i, at stofferne genfindes som forureningskomponenter
i miljøet. Selv om nogle af de kemiske stoffer kun findes i små
koncentrationer, er mange af dem en alvorlig trussel, fordi de koncentreres
og akkumuleres opad i fødekæden. De fleste mennesker har også farlige kemikalier
ophobet i kroppen, og selv om det er små koncentrationer, kan de
påvirke menneskers helbred negativt.
Selv om man via videnskabelige undersøgelser finder ud af, at et stof er skadeligt,
går der ofte mange år før myndighederne forbyder eller regulerer
brugen af det. Dette skyldes, at der er stor uenighed om, hvor mange beviser
der skal til, før at et stof kan forbydes. Er det nok at lave test på væv eller
bakterier, kræver det dyreforsøg eller skal man også kunne bevise, at det er
farligt over for mennesker? Som det er i dag, skal det kunne sandsynliggøres
med stor sikkerhed, at et stof er farligt, før det reguleres. Det er ikke nok at
have en mistanke om, at det er skadeligt. Lovgivningen er simpelthen ikke
fulgt med den voldsomme udvikling og markedsføring af kemiske stoffer.
Det er derfor vigtigt at få styr på de farlige kemiske stoffer, og få dem substitueret
med nogle stoffer, produkter eller processer, som ikke er skadelige
eller i hvert fald mindre skadelige for miljø og mennesker. 3
Vi vil i denne bog præsentere gode eksempler på virksomheder, der har substitueret
farlige kemiske stoffer fra deres produktion eller produkter til et
andet, ufarligt eller mindre farligt stof. Eksemplerne beskriver hvilke erfaringer
og udfordringer der har været i forbindelse med substitutionsprocessen
samt, hvilke miljømæssige problemer den har været med til at løse. Men
først vil vi se på hvad substitution er.
3 Læs mere på EEB (European Environmental Bureau) www.eeb.org

Hvorfor substituerer man og hvad
er substitution? 3.
Hvorfor er substitution egentlig en god ide? Fordi vi omgiver os med tusinder
af kemiske stoffer, hvoraf mange har været eller er mistænkt for at have
skadelig effekt på miljø og sundhed. Den bedste løsning herpå er at erstatte
de farlige stoffer med mindre farlige. Det forbedrer både arbejdsmiljøet og
det ydre miljø. Faktisk er substitution lovpligtigt inden for arbejdsmiljølovgivningen.
4 Substitution af farlige stoffer i forbrugerprodukter kan også føre
til bedre forbrugerbeskyttelse. Men det kræver reel viden om farligheden
både af det oprindelige stof og af erstatningsstoffet. Der er mange gode erfaringer
med substitution i danske virksomheder. Selv om det måske i starten
har set ud, som om produkterne ville blive både dyrere og dårligere, når de
farlige stoffer blev erstattet, er det lykkedes gennem teknologiudvikling at
lave særdeles konkurrencedygtige produkter.
Substitution er udtryk for at gribe fat om
nældens rod. Frem for at bruge farlige stoffer
og søge at kapsle dem ind og forhindre,
at de kommer i kontakt med mennesker
og sårbare økosystemer, skifter man
selve stoffet ud med noget mindre farligt,
enten et andet stof eller en anden proces.
Historien er fuld af erfaringer om, hvor
vanskeligt, og nogle gange umuligt, det er
at indkapsle farlige stoffer. De gamle romere
lavede vandrør af bly og vidste ikke, at
bly blev opløst og forgiftede drikkevandet
– ja, og lande som England bruger faktisk
stadig vandrør af bly. Det blev i mange år
hævdet, at man godt kunne bruge asbest,
f.eks. i byggeri, idet der ikke skete nogen
afgivelse fra asbestplader i lofter m.v. Men
det har vist sig, at man ikke kan opretholde
de ideelle betingelser, hvor asbest ikke frigives.
Plader går i opløsning ved fugtskader eller mekanisk slid. Og når der
sker reparationer mange år efter at et hus er bygget, kommer bygningsarbejdere
til at save i plader uden at vide, at det er asbest. Det samme gælder ved
nedrivning. 5 I løbet af 1980’erne blev man klar over, at det ikke var nok at
kapsle ansatte ind i ”rumdragter”, når de arbejdede med farlige stoffer, f.eks.
organiske opløsningsmidler. Ingen kan arbejde særlig længe med en sådan
4 Bekendtgørelse med arbejde med stoffer og materialer, nr. 292 af 26.4. 2001
5 Søren Kudahl, Ugebrevet A4, 11.4.05

6
Hvorfor substituerer man og hvad er substitution?
indkapsling, og alt for ofte så man, at der blev slækket på indkapslingen, og
så opstod der arbejdsskader. 6
Et andet eksempel er, at den eksisterende lovgivning om tungmetaller – bly,
cadmium m.v. – i legetøj i EU kun sætter grænser for afgivelsen, idet man
vil tage højde for, at børn kan sutte på eller sluge legetøj. Derfor må legetøj
indeholde store mængder tungmetal, blot disse ikke afgives ved tests, der simulerer
spyt eller mavesyre. Men man har ikke taget højde for, at der også
sker mekanisk slid på mange former for legetøj, hvorved der opstår tungmetalholdigt
støv, som børn kan indånde. Man har heller ikke taget højde for,
at tungmetallerne frigives, når det kasserede legetøj brændes eller deponeres
på losseplads. 7 Man kan i et vist omfang lave særskilt indsamling af farligt
affald og behandle dette affald på særlige anlæg som Kommunekemi. Men
man kan ikke trække f.eks. tungmetaller ud af alle mulige forbrugerprodukter,
for at sikre at resten kan behandles som almindeligt affald.
Substitution kan være en simpel erstatning af et givent stof eller en proces
med et andet stof, f.eks. rensebenzin med planteolie. Men ofte vil det kræve
flere ændringer i produktet. I en malevare baseret på organiske opløsningsmidler
kan man ikke blot erstatte opløsningsmidlet med vand uden også at
ændre bindemiddel og mange andre komponenter i malingen. Nogle gange
skal man også hæve blikket fra selve produktet og se, om den funktion, som
produktet udfylder, kunne varetages på en anden måde. F.eks. kan skibsbundmalinger,
som kontinuerligt frigiver gift for at holde muslinger m.v.
væk fra skibsskroget, erstattes af overfladebehandling, der gør skroget så
glat, at muslinger ikke kan sidde fast, eller det kan erstattes af hyppigere mekanisk
behandling eller en kombination heraf.
Tilsvarende kan skrappe rengøringsmidler erstattes af mere miljøvenlige,
men de kan også mere radikalt erstattes af mikrofiber-klude. Og miljøskadelige
træbeskyttelsesmidler (biocider) kan ikke blot erstattes med mindre
skadelige. I mange tilfælde kan man lade helt være med at bruge midlerne,
idet man kan bruge mere modstandsdygtige træsorter, f.eks. rødkærnetræ,
eller såkaldt konstruktiv træbeskyttelse, dvs. at man bygger på en måde,
hvor træet i mindre grad udsættes for vejr og vind. 8
Når man laver substitution, er det afgørende, at det nye produkt eller den
nye metode faktisk er bedre for miljø og sundhed. For at afgøre dette, skal
man kende den nøjagtige kemiske sammensætning af produkterne. Ofte er
råvareproducenterne uvillige til at oplyse dette, hvilket gør det vanskeligt,
om ikke umuligt for kemikalieforbrugende virksomheder, såkaldte downstream
users, at minimere miljø- og sundhedspåvirkningerne. Her vil en
stærk kemikaliereform i EU kunne hjælpe, idet den vil tvinge råvareprodu-
6 Hansson & Hellsten: Arbejdsmiljø fra A til Ø, Forlaget Fremad, 1999
7 Miljøstyrelsen: Måling af farlige stoffer i legetøj, Miljøprojekt 1984
8 Miljøstyrelsen: Tips om træ og træbeskyttelse, på www.mst.dk

centerne til at levere data om deres produkter,
se senere.
Dernæst er spørgsmålet, hvorvidt beslutning
om substitution skal bygge på fare-
eller risikovurdering. Ved en farevurdering
ser man på stoffets skadelige egenskaber
i sig selv, de såkaldte iboende egenskaber.
Ved en risikovurdering inddrager
man derimod både mængden af stofferne,
de potentielle spredningsveje i miljøet og
arbejdsmiljøet, samt mulighederne for, at
det kan optages i mennesker, dyr og planter.
Risikovurdering er således langt mere
kompliceret, tager længere tid og indebærer
større usikkerhed. 9 Som det fremgår
af ovenstående er der således mange eksempler
på, at man tidligere har taget fejl,
at man f.eks. ikke har forestillet sig, at et
stof kunne frigives fra et produkt, hvori
det var bundet, at det kunne sive ned til
grundvandet eller ophobes gennem fødekæder.
At substituere på baggrund af en
farevurdering er således udtryk for at
følge et forsigtighedsprincip – selv om vi
Hvorfor substituerer man og hvad er substitution? 7
ikke har det fulde kendskab til et stofs mulige spredningsveje og de koncentrationer,
der kan opnås i miljøet, ophører vi med at bruge stoffet, hvis det i
sig selv besidder tilstrækkeligt alvorlige fareegenskaber.
På baggrund heraf kan det ikke undre, at vi ofte møder divergerende opfattelser.
Tendensen er, at kemikalieproducenterne taler for, at farlige stoffer
først skal reguleres, når der er sket en fuld risikovurdering, idet dette kan
forsinke reguleringen af de farlige kemiske stoffer. Derimod ønsker miljøorganisationer
m.fl., at der skal reageres alene på grundlag af en farevurdering,
når dette f.eks. sammenholdes med vidtspredte fund af stoffet i miljø, mennesker
eller fødevarer. På den anden side kan man heller ikke bare sige, at
alle farlige stoffer skal forbydes, da flere i dag har en essentiel funktion.
I nogle tilfælde kan brugen af et farligt stof have så store samfunds- og miljømæssige
fordele, f.eks. kviksølv i lavenergipærer (jfr. nedenfor), at det må
accepteres, indtil en bedre teknologi udvikles. I så fald må man sørge for
indkapsling af stofferne samt forsvarlig genbrug eller affaldsbortskaffelse.
9 Det Økologiske Råd: Kemikalier, miljø og sundhed, 2003
10 Man kan læse meget mere om risikovurderinger bl.a. på EBC’s hjemmeside www.ecb.jrc.it
Farligheds- og risikovurdering
Farlighedsvurdering tjener til at kortlægge kemiske stoffers
iboende egenskaber, dvs. de egenskaber et stof har
uanset mængde, form af produktion, anvendelse og
bortskaffelse. Der er således tale om sammenstilling og
vurdering af fysisk-kemiske data, nedbrydelighed, akkumulerbarhed
og økotoksikologiske samt toksikologiske
data.
En risikovurdering har til formål at kortlægge og vurdere
de eventuelle risici for menneskets sundhed og miljøet,
som et givent kemisk stof kan give anledning til. En
risikovurdering foretages ved at sammenligne et givent
kemisk stofs potentielle skadelige virkninger (farlighedsvurderingen)
med de koncentrationer (eksponering),
som man med rimelighed kan forudse, at mennesker og
miljø udsættes for.
At lave en gennemgribende risikovurdering tager ofte
utrolig lang tid, og der er mange usikkerheder forbundet
med vurderingen. 10
Hvis farlighedsvurderingen viser, at et stof potentielt
kan være meget farligt, kan der derfor være grund til
at reagere på dette frem for at vente på, at der laves en
fuld risikovurdering.

Figur 1
Sammenligning af miljømæssige
egenskaber ved
køle/smøremidler med og
uden chlorparafiner. 12
8
Hvorfor substituerer man og hvad er substitution?
2.1 Substitution og livscyklusvurdering
For at undgå, at substitution af et farligt stof giver anledning til andre væsentlige
miljøeffekter, er det nødvendigt, så vidt muligt at se på hele produktets
livscyklus, dvs. miljøpåvirkninger i alle led fra råvareudvinding/-fremstilling
over produktion og brug til bortskaffelse af varen. Sådanne analyser
er komplicerede, idet man ofte skal ”sammenligne æbler og pærer”. Eksempelvis
skal energiforbrug og dermed forbundet udslip af drivhusgasser,
svovldioxid m.v., sammenholdes med brug og evt. udledning af miljøfarlige
kemiske stoffer. Således har det spørgsmål været rejst, om det var godt for
miljøet at erstatte klassiske elpærer med lavenergipærer, som bruger væsentlig
mindre energi, men til gengæld indeholder lidt kviksølv. Her er sammenligningen
dog relativt enkel for Danmarks vedkommende, idet en stor del af
vores elproduktion fortsat er kulbaseret, og kul indeholder kviksølv, som ved
afbrænding kan udledes til miljøet. Alene det reducerede elforbrug, via lavere
kulforbrug, sparer miljøet for mere kviksølv, end der findes i lavenergipærerne.
Dertil kommer så fordelene i form af reduceret udslip af CO 2 m.v. En
livscyklusvurdering vil således vise, at lavenergipærer er bedst for miljøet. 11
Eutrofiering Drivhus-potentiale Giftighed i ferskvand
fl
fl
Uden chlorparafiner Med chlorparafiner
Tilsvarende har f.eks. ECB 13 med bistand fra Institut for Produktion og Ledelse
på DTU, som led i et større EU-projekt om vurdering af giftige kemikalier
14 , analyseret kølesmøremidler med og uden de miljøskadelige chlorparafiner
(MCCP). Her er midlerne uden MCCP lidt mindre effektive, hvilket
medfører en mindre stigning i energiforbrug og stålforbrug med deraf
følgende miljøbelastning. Figur 1 viser en miljømæssig sammenligning af de
to typer køle/smøre-midler. Det ses, at giftigheden over for ferskvandsorganismer
er mange gange større ved brug af MCCP, mens udslip af drivhusgasser
samt eutrofiering (udledning af næringssalte og organisk stof, som fører
11 Baggrundsdokument for Svanemærkning af lyskilder, Birgitte Holm Christensen, Miljømærkesekretariatet,
www.ecolabel.dk
12 Hansen, MS, Olsen SI, Vanthournout H and Christensen FM: Comparative Life Cycle Assessment of metal
working fluids with and without Medium Chain Chlorinated Paraffins. Contribution to Work-package 5
as appropriate deliverable D37 of the OMNIITOX Project. January 2005.
EC Project contract G1RD-CT-2001-00501
13 ECB: European Chemicals Bureau – en institution under EU-kommissionen
14 OMNIITOX, www.omniitox.net
fl

Hvorfor substituerer man og hvad er substitution? 9
til algeopblomstring og iltsvind) er marginalt mindre end for alternativet.
Samlet set vurderes midler uden chlorparafiner at være bedre for miljøet, og
hvis man i undersøgelsen også havde set på arbejdsmiljøet, ville det ligeledes
have vist, at kølesmøremidler uden chlorparafiner var bedre. Dette eksempel
illustrerer dog også et af hovedproblemerne ved anvendelse af livscyklusvurderinger
i forbindelse med substitution, nemlig at der ikke var data
tilgængelige vedrørende alternativets giftige egenskaber, og at det generelt er
svært at skaffe data for produktionen af kemikalier.

3.
Lovgivning i Danmark og EU
I Danmark sker regulering af import, salg og anvendelse af kemiske stoffer
hovedsageligt efter lov om kemiske stoffer og produkter. Kemikalielovgivningen
omfatter rene kemikalier som f.eks. acetone og salpetersyre. Men
også varer som f.eks. rengøringsmidler, maling, shampoo og computere. Reguleringen
af kemiske stoffer er et såkaldt totalharmoniseret område i EU.
Det betyder, at alle lande skal følge EU’s direktiver, men Danmark har dog
visse skærpede nationale regler. 15
Nogle stoffer er helt forbudt i EU, f.eks. PCB og CFC’er, og nogle er forbudt
til bestemte anvendelser. Tre af de værste af de såkaldte bromerede flammehæmmere
bliver forbudt i elektronikprodukter. Enkelte stoffer er herudover
forbudt ved nationale danske regler. Det gælder f.eks. det generelle forbud
i Danmark mod at bruge bly og kviksølv,
dog med visse undtagelser. Desuden må
Arbejdsgiveren skal sørge for, at farlige stoffer og materialer
på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses
til et minimum.
Foranstaltninger skal navnlig foretages ved at erstatte
et farligt stof eller materiale med et ufarligt, mindre
farligt eller mindre generende stof eller materiale eller
arbejdsproces. Hvis erstatning ikke kan foretages, skal
dette på forlangende dokumenteres over for Arbejdstilsynet.
Erstatning skal foretages, uanset at påvirkningerne fra
de farlige stoffer og materialer er ubetydelige.
Såfremt brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil
medføre ikke uvæsentlige forskelle i tekniske egenskaber
eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning
af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de
sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn. Hvis erstatning
ikke kan foretages efter stk.1 eller undlades, fordi
en samlet afvejning efter stk. 2 viser, at brugen af et erstatningsstof
eller -materiale vil medføre urimelige merudgifter
for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende
dokumenteres overfor Arbejdstilsynet.
Virksomhedens sikkerhedsorganisation skal inddrages i
vurderingen af om erstatning kan foretages.
Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer
292 af 26.4.2001.
stoffer og produkter, som skal klassificeres
som giftige, ikke sælges til privat brug.
I disse tilfælde er producenterne tvunget
til substitution. Herudover er substitution
set i forhold til det ydre miljø frivilligt.
I arbejdsmiljøet er der lovkrav om at farlige
stoffer og materialer på arbejdspladsen
skal substitueres, hvis dette er muligt.
Arbejdsgiveren skal altså i samarbejde
med virksomhedens sikkerhedsorganisation
overveje, om det kan lade sig gøre
at bruge mindre farlige kemikalier. Findes
der mindre farlige produkter eller arbejdsprocesser,
som kan anvendes, skal dette
gøres. Bestemmelsen gælder alle typer af
produkter malervarer, epoxylime, rengøringsmidler
etc.
15 Læs mere om kemikalielovgivningen på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk

Lovgivning i Danmark og EU 11
Hvis Arbejdstilsynet ved et besøg på en virksomhed
konstaterer, at virksomheder ikke har overvejet, om det
er muligt substituere et farligt produkt, afgives der et påbud.
Forholdet betragtes som et væsentligt problem med
risiko for de ansattes sundhed, og virksomheden påbydes
at anvende en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til
løsning af problemet. I praksis betyder dette, at virksomheden
skal henvende sig til 2-3 væsentlige leverandører
af den aktuelle type produkter. Hvis disse leverandører kan levere et mindre
farligt alternativt, der teknisk er egnet til opgaven – indenfor økonomisk
rimelige rammer – skal dette altså anvendes. Hvis virksomheden vurderer,
at alternativet er for dyrt eller ikke lever op til de tekniske krav, skal dette
dokumenteres skriftligt overfor Arbejdstilsynet. Om disse forhold er argument
nok til ikke at substituere, beror på et skøn. Hvis andre virksomheder
i branchen har kunnet foretage substitutionen, er dette selvfølgelig et godt
argument for at fastholde kravet om substitution. 16
Som nævnt indgår der i de ovennævnte bestemmelser en afvejning i forhold
til tekniske og økonomiske hensyn. Dette kan især være vanskeligt, hvis der
ikke er fortilfælde inden for den pågældende branche. Omvendt vil der blive
givet påbud til en virksomhed, der nægter at foretage substitution, hvis
andre tilsvarende virksomheder allerede har substitueret. Det er endvidere
besluttet, at der kan gives påbud til virksomheder om at søge ekstern rådgivning
til løsning af deres arbejdsmiljøproblemer, og her nævnes substitution
som et af de felter, der er i fokus. 17
3.1 REACH og substitution
Den nuværende lovgivning i EU er utilstrækkelig i forhold til at beskytte
mennesker og miljø mod skadelige kemiske stoffer. I 1981 indførte EU krav
om, at nye stoffer skulle undersøges, før de blev sendt på markedet, mens
man stillede ikke krav om undersøgelse til de ca. 100.000 kemiske stoffer,
der allerede var kommet på markedet inden 1981. I 1993
besluttede man, at udvalgte farlige stoffer skulle risikovurderes.
Man har udvalgt 141 stoffer til vurdering. Men
man stillede krav om så omfattende og indviklede risikovurderinger,
at man hidtil kun har færdiggjort 70 stoffer.
Konklusionen var, at 57 af disse skulle reguleres, men
der er indtil nu kun sket en regulering af 11 af stofferne. 18
Tabel 1
Kravet om risikovurdering har udviklet sig til en bremse,
der næsten har sat EU’s regulering i form af begrænsning
i anvendelsen af farlige kemikalier i stå.
16 Læs meget mere om arbejdsmiljølovgivning på Arbejdstilsynets hjemmeside: www.at.dk
17 Oplyst af kontorchef Peter Herskind, Arbejdstilsynet
18 http://ecb.jrc.it/NewsLetter/newsletter200503.pdf
Tabel 1
Mængden af sundheds- og
miljødata for stoffer, der
produceres i størst mængde
– over 1.000 t/producent/år.
Fuld datapakke 14%
Delvist undersøgt 65%
Ingen data 21%

REACH 21
12
Lovgivning i Danmark og EU
Tabel 1 viser, at ud af de 3.000 stoffer, som bruges i størst mængde, og som
man derfor måtte forvente var de bedst undersøgte, er der stadig kun 14 %,
som er fuldt undersøgt for deres farlige egenskaber. 19
Der kom for alvor gang i ideen om en ny kemikaliereform på et miljøministerrådsmøde
i Chester i april 1998. Her lovede EU kommissionen at iværksætte
en evaluering af den ineffektive kemikalieregulering. I 2001 udgav EUkommissionen
hvidbogen ”En strategi for en ny kemikaliepolitik”, som foreslog,
at eksisterende og nye stoffer efter en overgang skal være omfattet af
samme procedure, REACH-systemet. 20
Registration (registering)
Kemikalieproducenterne skal indenfor en nærmere
fastlagt tidsfrist til det kommende kemikalieagentur
registrere alle stoffer, der produceres i mængder over
1 ton pr. producent pr.år. Ved registrering skal producenten
eller importøren af et kemisk stof fremlægge en
række oplysninger om stoffets egenskaber og en kortfattet
vurdering af eksponeringen. Datakravene stiger med
stigende produktionsmængde.
Evaluation (vurdering)
Agenturet og medlemslandene gennemgår de indsendte
data, og vurderer om stofferne ser ud til at have uønskede
effekter.
Authorisation (godkendelse)
Anvendelsen af farlige kemiske stoffer (CMR-stoffer,
PBT-kemikalier, vPvB-kemikalier og andre stoffer, med
lignende farlige egenskaber) kræver en specifik autorisation,
som gives af myndighederne til hver enkelt anvendelse.
Chemicals (kemikalier)
Er en samlet betegnelse for kemiske stoffer og blandinger
af disse (produkter).
REACH skal fremme substitution gennem
autorisationsordningen og også indirekte
ved, at der tilvejebringes data om
de eksisterende stoffer på markedet. Dette
vil give de virksomheder, der bruger stofferne,
mere viden om stoffernes virkning
på miljø og sundhed, og dermed give dem
redskaber til at lave substitution.
Efterfølgende startede et massivt lobbyarbejde
imod REACH, og i oktober 2003
fremsatte Kommissionen et nyt forslag,
som nu behandles i Ministerråd og Parlament.
I øjeblikket er REACH til afstemning
i Europa-parlamentet. Reformen
forventes først at træde i kraft omkring
2007.
Kommissionens forordningsforslag i 2003
var svagere end hvidbogen, både i omfang
og krav til sikkerhed og information. En
af svækkelserne var, at eksistensen af et
mere sikkert alternativ ikke længere var
tilstrækkelig årsag til at afvise godkendelse
af et farligt stof – altså en svækkelse af
substitutionsprincippet. 22
Siden Kommissionens udkast i 2003 er der kommet mange ændringsforslag,
som Europa-parlamentet stemmer om i november 2005. Ministerrådet
tog stilling til ændringsforslagene til 13. december. 2. læsning forventes i
2006. Derfor kan man ikke sige hvordan den endelige REACH-forordning
19 Allenou et al: Public available data on EU high production volume chemicals, European Chemicals Bureau,
1999
20 REACH eller kemisk kaos, 2005, Danmarks Naturfredningsforening
21 Læs meget mere om REACH på ChemSec: www.chemsec.org
22 Kommissionens forslag kan hentes på Miljøstyrelsens hjemmeside

Lovgivning i Danmark og EU 13
kommer til at se ud. 23 Danmark og visse andre lande så gerne en egentlig
substitutionspligt med krav om, at der udarbejdes en substitutionsplan for
de stoffer, som er omfattet af autorisation. Danmark finder, at substitutionsprincippet
bør være reflekteret i det endelige forslag, således at farlige stoffer
erstattes af mindre farlige stoffer under hensyntagen til risikoen for miljø og
sundhed, og de tekniske og økonomiske muligheder. Dette princip var et af
de centrale elementer i Hvidbogens beskrivelse af strategien for ny kemikaliepolitik
og er et centralt element i den danske nationale strategi for bæredygtig
udvikling. 24
23 Man kan følge med i udviklingen af REACH på nyhedsbrevet REACH-info www.reachinfo.dk
24 Læs mere om den danske holdning på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk

4.
Figur 2
På www.catsub.dk kan man
finde over 200 eksempler på
substitution af farlige stoffer
i industrien.
Redskaber og virkemidler til
fremme af substitution
For at fremme substitution er der forskellige redskaber og virkemidler man
kan anvende. Vi vil her præsentere nogle af dem.
4.1 Redskaber til fremme af substitution
Det europæiske arbejdsmiljøagentur, Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen har i
2003 oprettet en hjemmeside, www.catsub.dk udformet af to bedriftssundhedscentre.
Siden indeholder over 200 eksempler på substitution fra såvel
virksomheder som Bedriftssundhedscentre, Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet.
Det fremhæves bl.a., at følgende farlige kemikalier i dag kan erstattes
med mindre farlige:
- Skrappe opløsningsmidler til afrensning og limning af plast- og metalemner
- Drivhusgasser til køling
- Køle-smøremidler, der kan give hudgener og måske allergi
- Chlorholdige, sværtnedbrydelige blegemidler til tekstilfibre.
Flere brancheorganisationer arbejder
også på at udvikle redskaber, så deres
medlemsvirksomheder kan identificere
miljøskadelige stoffer, hvilket
jo er først trin på vej til at erstatte
disse med mindre skadelige. Farve-,
lak- og limindustrien gennemfører et
projekt støttet af Miljøstyrelsen hvor
medlemsvirksomhederne igennem
pilotstudier uddannes til at håndtere
overgangen og den fremtidige kemikalielovgivning.
Igennem projektet videreudvikler branchen værktøjer, som
sætter virksomhederne i stand til at få størst mulig gavn af den kommende
lovgivning. Derved får de også en større mulighed for at udnytte den fremtidige
viden om de enkelte stoffer til at udvikle mindre miljø- og sundhedsskadelige
stoffer. F.eks. har Farve/lak-virksomhederne gennem de sidste 25-
30 år gennemført en omfattende substitution af organiske opløsningsmidler
over til vandbaserede produkter. Dette skete efter, at der i 70’erne og 80’erne
blev konstateret et meget stort antal hjerneskader blandt malere som følge
af brug af opløsningsmidler. I de senere år har branchen også erstattet det
farlige stof dichlormethan i malingfjernere. Her er erstatningsstofferne ikke
ligeså effektive, men branchen har alligevel valgt 25 at udfase dichlormethan
på grund af dets farlige egenskaber.
25 Tvunget til det for det kom på kræft-bekendtgørelsen

Redskaber og virkemidler til fremme af substitution 15
En del produkter skal have et såkaldt MAL-kodenummer. Det
gælder f.eks: malevarer, lim og fugemidler, der bruges til bygningsarbejde
og i autobranchen samt i trykfarver og farvefjernere.
MAL-kodenummersystemet er et godt værktøj til substitution.
Arbejder man f.eks. med en maling med et højt MAL
kodenummer, skal virksomheden skifte til et produkt med lavere
MAL-kode nummer, og på den måde bliver de nødt til
at substituere.
Branchen for rengøringsmidler, kosmetik m.v. (SPT) har oprettet
en database med over 200 kemiske stoffer, som anvendes
i branchens produkter. 26 Basen er udformet af eksterne
konsulenter fra DHI’s afdeling for vand og miljø samt Dansk
Toksikologi Center (DTC). 27 Basen er sendt til knap 300 virksomheder
og institutioner og kan rekvireres på SPT´s hjemmeside.
Basen giver virksomhederne et betydeligt bedre redskab
til substitution, selv om der fortsat mangler data på mange
af stofferne. Samtidig er branchens europæiske organisation,
AISE, sammen med foreningen af kemikalieproducenter,
CEFIC, i gang med det såkaldte HERA-projekt. Her vurderes
250 stoffer, som tilsammen udgør 90 % af de indgående råstoffer i branchens
produkter. Der er tilknyttet et eksternt rådgivningspanel. Der laves
både fare- og risikovurdering.
SPT har i november 2004 lanceret et SPT-charter for leverandører af rengøringsmidler
til professionelle brugere. Det kan anvendes af virksomheder,
som opfylder bestemte krav til såvel etik som miljø, herunder at der anvendes
certificeret miljøledelse. Der vil ske en løbende stramning af kravene.
SPTs medlemsvirksomheder har frivilligt substitueret følgende miljøskadelige
stoffer: nonylphenoletoxylater (NPEO) 28 , MAC’er (kationiske tensider),
som hører til de kvaternære ammoniumforbindelser samt desinfektionsmidlet
triclosan i rengøringsmidler. Branchen vil fremover gøre en yderligere
indsats over for visse parfumestoffer, hvor nogle giver allergiproblemer,
mens andre er miljøskadelige.
EU’s liste over farlige stoffer og Miljøstyrelsen listen over uønskede stoffer
er to redskaber, som virksomheder, producenter, produktudviklere, indkøbere
mv. kan bruge til at substituere. Listen over farlige stoffer rummer over
8000 kemiske stoffer og stofgrupper, som er klassificeret efter EU’s regler for
klassificering og mærkning. Stofferne er undersøgt og vurderet efter, hvor
farlige de er med hensyn til brand- og eksplosionsfare, sundhed, vandmiljø
26 www.spt.dk
27 Pr. 1.10.2005 er DTC en del af DHI
28 Nonylphenolethoxylater (NPEO) er den mest udbredte og samtidig mest miljøskadelige inden for gruppen
af alkylphenolethoxylater
Figur 3
Malervare med MAL-kode.
Tallet før skråstregen (00-4)
beskriver farligheden ved
indånding, f.eks. af organiske
opløsningsmidler, mens
tallet efter stregen (1-5)
beskriver farlighed over for
huden og ved indtagelse. De
laveste numre betyder laveste
sundhedsfare.

16
Redskaber og virkemidler til fremme af substitution
og ozonlag. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer er en signalliste og en
vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere. Listen indeholder
de stoffer og stofgrupper, som Miljøstyrelsen anser for at have problematiske
effekter.
Arbejdstilsynet har også lavet en liste over grænseværdier, som virksomhederne
kan bruge til at substituere efter. Arbejdstilsynet har fastsat grænser
for luftforureningen med sundhedsfarlige stoffer på en arbejdsplads – de såkaldte
grænseværdier. Kemiske stoffer, der er optaget på denne liste, skal på
en arbejdsplads substitueres, hvis dette er muligt. 29
Til at identificere de farlige stoffer i produktionen kan virksomhederne bruge
f.eks. ABC-systemet eller UPH-systemet. I ABC-systemet deles stofferne
op i tre grupper. Gruppe A er uønskede i kloaksystemet; for denne gruppe
anbefales det, at stofferne bliver erstattet med andre mere miljøvenlige
stoffer. Derimod anbefales det for stofferne i gruppe B, at udledningen af
stofferne bliver begrænset. Endelig anses gruppe C ikke for problematiske,
medmindre de udledes i meget store mængder. På samme måde inddeler
UPH-systemet stofferne i tre grupper alt efter, hvilken betydning de har for
arbejdsmiljø og sundhed. Der er her tale om uønskede (U), problematiske
(P) og håndterbare (H) stoffer. UPH-systemet bygger på EU’s klassificering
af stofferne efter deres sundhedsfarlighed. De to systemer kan bruges til at
finde ud af hvilke stoffer der skal substitueres.
4.2 Virkemidler til fremme af substitution
Et vigtigt virkemiddel er grønne afgifter. Der er behov for flere grønne afgifter
på farlige kemiske stoffer. I Danmark har vi afgift på blød PVC og
phthalater, og vi har set, at det virker. Tilsvarende burde indføres afgift på
bromerede flammehæmmere og andre uønskede stoffer. Hermed ville disse
blive dyrere end alternativerne og gøre mindre skadelige produkter mere
konkurrencedygtige. Dermed kunne det på længere sigt berede vejen for et
forbud. 30
Også offentlig grøn indkøbspolitik kan være et stærkt redskab. Det offentlige
køber hvert år for 140 milliarder kroner, så der ligger her store potentielle
miljøgevinster. Alle statslige institutioner skal have en grøn indkøbspolitik,
og det samme anbefales for kommuner og amter. Det fremgår af et cirkulære
om miljø- og energihensyn fra 1995, og den frivillige aftale om grønne indkøb
indgået mellem Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen og
Miljøministeriet. Offentlige indkøbere kan efterspørge varer uden uønskede
stoffer og har derved mulighed for at påvirke markedet gennem deres storindkøb.
Men der mangler nogle klare mål og nogle incitamenter til at kom-
29 At-vejledning C.0.1, april 2005, Grænseværdier for stoffer og materialer
30 Læs mere om grønne afgifter på Det Økologiske Råds hjemmeside www.ecocouncil.dk og Miljøstyrelsens
hjemmeside www.mst.dk

Redskaber og virkemidler til fremme af substitution 17
me videre med den grønne indkøbspolitik. Selv om mange institutioner har
vedtaget en grøn indkøbspolitik, er det i praksis de færreste, der faktisk lader
miljøkrav være udslagsgivende ved køb af varer og tjenesteydelser. 31
Miljømærkning er også et virksomt redskab. Det giver en letforståelig vejledning
til de forbrugere, der vil købe de mest miljøvenlige varer. Det er
vigtigt, at farlige stoffer undgås i miljømærkede varer, f.eks. i vaske- og rengøringsmidler,
elektronik, tekstiler og byggematerialer. Den særlige brugerbetaling,
hvor virksomheder skal betale for at få licens på miljømærkede
varer, hæmmer udbredelsen af miljømærkerne og bør derfor ophæves. Samtidig
er der brug for et forstærket pres på de virksomheder, som
hidtil ikke har været villige til at søge at opnå mærkning. Miljø-
styrelsen har gennemført et projekt, hvor der er udarbejdet
indkøbsvejledninger til miljørigtige indkøb (www.miljooe-
vejledninger.dk), hvor der også i høj grad tages hensyn til skadelige
stoffer. 32
Endelig kan nævnes miljøledelse og -certificering (EMAS eller
ISO 14000). Ved miljøledelse og -certificering skal virksomhederne kortlægge
deres miljøforhold, formulere en miljøpolitik og fastlægge et ambitionsniveau
i form af miljømål. I denne forbindelse kan der være farlige stoffer
eller processer, som skal substitueres for at leve op til ambitionsniveauet
og kriterierne. 33
31 Læs mere om offentlig grøn indkøbspolitik på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk, Kommunernes
Landsforening www.kl.dk samt www.ecocouncil.dk.
32 Miljømærkesekretariatets hjemmeside www.ecolabel.dk
33 Man kan læse mere om miljøledelse og certificering på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk og Dansk
Standard www.ds.dk
Figur 4
Svanen og Blomsten
Stoffer mærket med den
nordiske Svane eller EU’s
Blomst-mærke indeholder
normalt færre miljøfarlige
stoffer end de gængse produkter
på markedet

5.
Danske virksomheder substituerer
En lang række danske virksomheder har vist, at det kan lade sig gøre at erstatte
skadelige kemiske stoffer med mindre eller ikke skadelige stoffer. Nedenstående
substitutionshistorier er eksempler på virksomheder der har
substitueret samt deres erfaringer og udfordringer i forbindelse med substitutionen.
Der er eksempler fra både store og små virksomheder og på omfattende
og mindre omfattende substitutioner.
5.1 Brødrene Hartmann
Interview med Jacob Nyborg, projektleder og Lene Andersen, laboratorieleder på
Skjern papirfabrik
Brødrene Hartmann A/S producerer emballager, bl.a. ægge- og frugtbakker,
ud af genbrugspapir. Det er en verdensomspændende virksomhed med 2600
ansatte. Virksomheden har gennem en del år satset stærkt på intern miljøpolitik
og -ledelse, herunder brug af livscyklusvurderinger og vurdering
af anvendte kemikalier. De undgår bl.a. stoffer fra Miljøstyrelsens liste over
uønskede stoffer. Hver fabrik har et miljøledelsessystem, og som led heri bliver
der hvert år lavet grønt regnskab. Endvidere bliver det hvert år vurderet,
ved hjælp af et ABC-system, hvilke hjælpestoffer der bruges. ABC-systemet
er et værktøj, der blandt andet bruges til at udpege kemikalier, hvor substitution
bør overvejes af hensyn til miljø og arbejdsmiljø. Hvis et kemikalie
stemples som A, skal det udfases og erstattes med et mindre skadeligt stof.
Hartmann vurderer miljøeffekter i hele produktets livscyklus,
også hos underleverandører og ved varernes bortskaffelse.
Der stilles systematiske krav til underleverandører om
at levere data om miljø og arbejdsmiljø, og de indgår i
dialog med kunder, hvis disse stiller krav, som umiddelbart
indebærer anvendelse af miljøskadelige stoffer.
Det er f.eks. lykkedes at få en kunde til at acceptere
en udskiftning af et såkaldt kvældemiddel (sursol*VL)
med et mindre skadeligt, selvom dette medførte en lidt ringere
kvalitet af det færdige produkt. Et andet eksempel på substitution,
som vi også vil se på her, er substitution af blanding af farver på en ny
indkøbt fabrik.
Substitution af sursol*VL
Skjern papirfabrik ejes af Brdr. Hartmann og har 74 ansatte. Substitutionen
kom i værk fordi en kunde kontaktede fabrikken med et ønske om at anvende
sursol*VL – et kvældemiddel, som får papiret til at blive mere blødt

og lækkert. Konkurrenten til Brdr. Hartmann kunne
også levere denne vare, så der var konkurrence
om ordren. Hver gang der skal anvendes et nyt kemikalie,
bliver det vurderet. Kemikaliet, som kunden
ønskede, blev vurderet af Hartmanns afdeling
for bæredygtig udvikling, og det blev vurderet til at
være miljø- og arbejdsmiljøskadeligt. Det var mærket
lokalirriterende og miljøskadeligt. Skjern papirfabrik
har meget fokus på kemikalier, da de udleder
til Skjern å. Brdr. Hartmann ønskede ikke at anvende
kemikaliet, så kunden blev derfor kontaktet og præsenteret
for dokumentation for farligheden. Det blev
aftalt, at de skulle prøve at finde en løsning indenfor
3 mdr. Derfor kontaktede Brdr. Hartmann deres producent,
men det gav ikke noget resultat, og de måtte
derfor skifte producent. Efter 3 mdr. havde den nye
producent fundet et andet middel, som dog ikke helt
kunne leve op til kvaliteten. Det nye kvældemiddel
var Rheocol ACP. Rheocol ACP blev præsenteret for
kunden, og forskellene på de to midler blev forklaret.
Selv om Rheocol ACP havde forringet kvalitet, valgte
kunden det alligevel. ”Det er vores erfaring, at hvis
man præsenterer kunderne for de sundheds- og miljømæssige
problemer ved det pågældende stof, så lytter
de, og vil gerne betale mere for et stof, der ikke har
samme skadelige egenskaber” (Lene Andersen).
Danske virksomheder substituerer 19
Brdr. Hartmann skal selv miljøvurdere deres kemikalier
og sende vurderingen ind til amtet, som
så skal godkende anvendelsen. Amtet godkendte anvendelsen af Rheocol
ACP. Stoffet var også dyrere, idet der er blevet brugt flere ressourcer på at
udvikle og indhente data. En konsekvens af samarbejdet med Brdr. Hartmann
har været, at kunden blev sat ind i miljøproblemerne ved anvendelse
af sursol*VL, og efterfølgende satte mere fokus på miljø i deres egen produktion.
”En substitution kan også blive for dyr, så det er helt klart en afvejning.
Brdr. Hartmann bruger hele tiden ressourcer på at udvikle mere miljøvenlige
produkter, så det er svært at sige, hvor mange ressourcer der lige er brugt på
at substituere kvældemidlet” (Lene Andersen).
Hvis kunden havde sagt nej til Rheocol ACP, på grund af den forringede
kvalitet, havde Brdr. Hartmann prøvet at få amtet til at godkende sursol*VL.
Men kunden fandt miljøfordelene vigtigere end kvaliteten og prisen. I dag
bruges der ikke sursol mere. Man er gået over til at bruge bedre og renere råvarer,
hvilket igen er et resultat af den løbende substitutions tankegang. Hermed
er arbejdsmiljøet blevet forbedret, blandt andet på grund af, at kvæl-

20
Danske virksomheder substituerer
demidlet støver. Hver gang et nyt stof skal anvendes i produktionen, skal
arbejdsmiljøet undersøges, og der skal sættes arbejdspladsbrugsanvisninger
op, så medarbejderne ved, hvad de skal gøre, hvis de f.eks. får noget i øjet eller
spilder stoffet på gulvet. Endvidere vil det nye stof først skulle gennem en
prøveperiode, for helt at blive godkendt.
Substitutionsprocessen forløb godt, da det gik hurtigt og nemt at finde et
alternativ. Skjern Papirfabrik har fået nogle nye kunder, fordi det har spredt
sig, at de er miljøbevidste og informerer kunderne om, hvilke miljø- og
sundhedsmæssige problemer der er ved de anvendte stoffer. Dog har Skjern
papirfabrik ikke fået nye kunder specifikt på grund af substitutionen af
kvældemidlet.
”Det har været en udfordring at substituere. Det er en løbende proces, da der
stadig arbejdes med substitution” (Lene Andersen).
Kortlægning af kemiproblemer ved køb af fabrik
For 5-6 år siden købte Brdr. Hartmann en ny fabrik i Brasilien. Her var brugen
og doseringen af kemikalier langt fra miljøvenlig. Derfor lavede Brdr.
Hartmann en vurdering af de anvendte kemikalier, og hvorledes de blev anvendt
og doseret. Der viste sig at være kemikalier, der var ekstremt farlige.
Anvendelsen foregik ikke under sikre arbejdsbetingelser, og der blev overdoseret.
For at få styr på miljøproblemerne blev der indført et miljøledelsessystem,
herunder regler for dosering og planer for, hvilke stoffer der skulle
substitueres, og hvorledes de forskellige kemikalier skulle håndteres. Man
gik fra at bruge pulverfarver til at bruge vandbaserede farver. Eksponeringen
for pulverfarver er stor i forhold til vandfarver. Leverandøren blev udskiftet,
til en der kunne levere de ønskede kemikalier. Alt i alt kom der mere
kontrollerede forhold på fabrikken.
Renovering af den nyindkøbte fabrik kostede mange penge, men var med til
at give fabrikken et godt image, som en miljøbevidst virksomhed i Brasilien.
Resultat af substitutionerne
”Brdr. Hartmann har en positiv holdning til substitution
og erfaringerne med at substituere er positive.
Vi har haft positive erfaringer med at inddrage
kunderne i problematikken ved de forskellige
kemikalier, så de bedre kan forstå, hvorfor et
produkt måske bliver dyrere, hvis de køber det hos
os” (Lene Andersen). De fleste kunder vælger det
kemikalie, der er mindst skadeligt, hvis de bliver
præsenteret for sundheds- og miljøproblemerne
ved kemikalierne.

Danske virksomheder substituerer 21
”Det er både krav fra kunderne og frygten for at få negativ omtale i medierne,
der har fået os til at substituere og så selvfølgelig, at vi er en virksomhed, der
profilerer os på at være miljøbevidste” (Lene Andersen). Mange kunder henvender
sig til Brdr. Hartmann, fordi de ved, at de er miljøbevidste. Kunder
som Nokia, Sony, Philips m.v. er opmærksomme på, at deres emballage ikke
indeholder skadelige kemikalier, og at det overholder alle miljøkrav verden
over, da det kan koste dem dyrt ikke at overholde miljølovgivningen.
Virksomheden har også erfaring med, at
det er vigtigt at inddrage medarbejderne
i substitutionsprocessen. Det gælder både
sælgere, indkøbere og produktudviklere.
”F.eks. skal sælgerne vide hvad de sælger,
og hvad de skal slå på” (Jacob Nyborg).
’’Det er vigtigt, at medarbejderne føler ansvar,
og at de bliver hørt. Derfor er alle på
fabrikken på en eller anden måde involveret
og engageret i substitutionsprocessen”
(Jacob Nyborg).
Fakta om sursol*VL
Sursol*VL er et kvældemiddel, som tilsættes pap for at
gøre det blødere. Sursol er ethere, som er opbygget af
ethoxylerede eller propoxylerede alifatiske alkoholer
med 12 - 18 kulstofatomer. Alkoholerne er fortrinsvis
linære. Som eksempel vises formlen for den propoxylerede
liniære, primære alkohol med 12 kulstofatomer:
CH3 – (CH2)10 – CH2 – O – CH2 – CH2 – CH3
Sursol*VL er klassificeret som farlig for miljøet. Det er
meget toksisk overfor levende organismer i vand og er
mistænkt for at forårsage langtidsvirkende negative effekter
i vandmiljøet. Endvidere har sursol*VL også en
effekt på mennesker. Arbejdsmiljømæssigt giver det hudirritation
og skal derfor mærkes som lokalirriterende.
Det anbefales, at de der arbejder med sursol*VL, har
beskyttende tøj og briller på samt undgår inhalation af
stoffet.

22
Danske virksomheder substituerer
5.2 Abena Produktion A/S
Interview med Jørgen Nellemose, ansvarlig for miljø, kvalitet, socialt ansvar og etik.
Abena Produktion A/S er grundlagt i 1980 under navnet Bambo Produktion
A/S, men ændrede i år 2003 navn til det internationale Abena Produktion
A/S. Hele koncernen er specialiseret i produktion og udvikling af produkter
til personlig pleje. Der er 350 ansatte på Abena. Den primære målgruppe er
institutioner så som sygehuse, plejehjem, børnehaver og skoler. Abena har
afdelinger og produktion i flere lande, og virksomheden råder over en af de
mest moderne produktioner inden for absorberende produkter til personlig
pleje f.eks. bleer. Over 90 % af produktionen eksporteres til mere end 60 forskellige
lande. Abena sælger alle deres produkter til kun én kunde, virksomheden
Abena A/S. Derfor har Abena Produktion ikke nogen salgsafdeling.
Abena A/S køber alle produkter og sælger dem videre. Jørgen Nellemose
varetager hele Abena Koncernens miljøarbejde.
I deres egen produktion er flere af deres produkter blevet godkendt og certificeret
til det Nordiske Svanemærke. De accepterer ikke produkter, der er direkte
miljøbelastende. Det gælder i hele livscyklusen fra vugge til grav. Som
leverandør til Abena skal man kunne redegøre for, hvordan de anvendte
råvarer og selve fremstillingen belaster miljøet og den menneskelige sundhed.
Ingen værdier må overskride anerkendte grænseværdier, og det har en
afgørende betydning, hvis leverandøren har en miljøcertificering efter ISO
14001 eller EMAS. Der bliver jævnligt foretaget fabriksbesøg hos leverandørerne,
blandt andet for at gennemgå produktionen og sikre, at miljø- og
arbejdsmiljøregler er i orden.
Abena har også selv ISO 14001 certifikat. Kvalitet og miljøledelse indgår i
det daglige arbejde hos Abena. Virksomhedens ledelsessystem omfatter alle
aktiviteter i forbindelse med indkøb, lagring, salg, levering
og uddannelse. Abenas målsætninger er, at virksomhedens
produktion af miljømærkede produkter hvert år skal
stige med mindst 5 %. I Norden er det Svanemærket, og
ellers er det de lokale miljømærker der bruges, i Tyskland
f.eks. Den Blå Engel. Abena laver også grønt regnskab.
Deres egen forskning og udvikling retter sig især mod at
reducere brugen af råstoffer og mindske belastningen af
miljøet. Alle materialer genanvendes, og derved reduceres
spild af papir og plast til et minimum. Alle frasorterede
bleer bliver behandlet i et recirkuleringsanlæg, som
adskiller de enkelte bestanddele. Papirmassen kan uden
videre genbruges til produktion af nyt papir. Plastbagsiden
af bleen samles i store paller og returneres til plastfabrikken,
hvor den indgår i ny produktion.

Danske virksomheder substituerer 23
Substitution til miljøvenlige bleer
Overgangen til miljøvenlige og Svanemærkede bleer har været et mål for
Abena, og den første Svanemærkede engangsble er Bambo Nature. Substitutionsprojektet
startede med, at man så på kravene til Svanemærkede bleer og
fandt ud af, hvad der skulle findes af alternativer til de eksisterende råvarer.
Abena har substitueret en del af superabsorbenten. Det er det materiale, der
absorberer væsken. Før var superabsorbenten baseret på akrylsyre, og nu er
den baseret på hvedestivelse og granulat. Den nye superabsorbent er teknisk
på højde med den alkrylsyre baserede. Abena så også på selve limningerne,
og udviklingsafdelingen fandt, at en blanding af harpiks og planteolier kunne
bruges. Kraverne på bleerne blev også undersøgt og blev erstattet med
en blanding af lycra og plast. I dag består en Nature Baby af 80 % papir.
Papiret kommer fra Skandinavien, fra de mest miljørigtige skovdriftsområder,
og der bliver udelukkende brugt nyt papir. Det bleges med brintoverilte,
uden brug af klor. Endvidere indeholder bleen ikke phthalater, og der bliver
kun brugt vegetabilske farvestoffer. Det er den eneste ble i verden, hvor man
med succes har substitueret superabsorbenten med en, der ikke er baseret
på akrylsyre.
Substitutionsprojektet blev sat i gang som et samarbejde mellem ledelsen og
miljøafdelingen. Udviklingen foregik i Abenas eget laboratorium, og bleerne
blev testet på egne maskiner. Der blev nedsat et team, der skulle følge processen.
Teamet bestod af nedarbejdere fra salgsafdelingen, sygeplejersker,
produktionsfolk, ledelsen samt Jørgen Nellemose, som er den miljøansvarlige.
Dette har medført, at Abena undgik mange problemer, da de bliver taget
i opløbet. ”Det er vigtigt at have alle berørte folk med i processen. Det gør, at
folk synes, det er sjovt at arbejde med, og der kommer noget ejerskab. Ellers
kan der hurtig opstå en ligegyldighed omkring det”.
Abena valgte at substituere, fordi de gerne ville fremstå som de grønne i
branchen. ”Vores konkurrenter er meget, meget store, og vi er ikke så store.
Derfor vil vi gerne differentiere os, og det har altid ligget os meget på sinde at
være de grønne, og differentiere os ved at være de grønne”. Substitutionsprocessen
er først og fremmest opstået indefra, men selvfølgelig er der altid lidt
pres udefra. Efterspørgslen efter mere miljøvenlige bleer var ikke særlig stor,
så den har Abena selv måtte skabe. Dog skal kommunerne og det offentlige
i dag efterspørge miljøvenlige produkter, så der har Abena et godt kort på
hånden, som en konkurrenceparameter. ” Men det er mere vores overbevisning
om, at vi gerne vil fremstå som de grønne, og det er også derfor, vi har
et miljøstyringssystem og den slags”. Ved at have Svanemærkede produkter
sparer man også tid i forhold til hele tiden at dokumentere, at de ikke indeholder
visse stoffer. ”En svanemærkning tvinger os også hele tiden til at blive
mere og mere miljøorienteret på produktet, fordi kriterierne bliver strammet
hele tiden. Derfor kan vi ikke tillade os at læne os tilbage”.

24
Danske virksomheder substituerer
Erfaringer, gevinster og arbejdsglæde i forbindelse med
substitutionen
Substitutionsprocessen har været dyr, da meget af produktionen er blevet
lagt om. De gamle maskiner har ikke kunnet bruges til at producere svanemærkede
bleer, da det er andre råvarer, der bruges i f.eks. granulat. Derfor
har Abena måttet skifte deres maskiner ud. Der blev sat krav til, at de nye
maskiner skulle kunne producere Svanemærkede produkter. ”vi ved, at vi
vil satse på næsten kun at producere Svanemærkede varer. Det har været en
meget stor investering, og hvis det ikke var fordi, vi har det grønne image, så
er det ikke sikkert, vi ville gøre det. Men alt andet ville være dobbeltmoralsk.
Det er en investering”. Derfor er produkterne heller ikke blevet dyrere efter
substitutionen. ”det kan vi ikke tillade os”.
Det har heller ikke været let at finde alternativer. Der er ikke særlig mange
råvarer at substituere med, og de nye råvarer kan være ekstremt dyre. Dette
sætter nogle begrænsninger. ”Vi kunne godt lave en 100 % bionedbrydelig
ble, men der er bare ikke nogen der ville have råd til den. Derfor gør vi det
trinvis, og vi tænker hele tiden i substitutionstankegange”. Bambo Nature
kom på markedet i 2001, men udviklingen af bleen er en løbende proces og
ikke en engangsforestilling. Indtil for nyligt har Nature Baby bleerne ikke
kunnet købes til privatforbrug, de har kun været til salg til institutioner.
Substitutionsprojektet har sammen med andre ting medført, at arbejdsmiljøet
er forbedret. Selv om den gamle superabsorbent ikke var direkte arbejdsmiljøskadelig,
så er det altid bedre at arbejde med miljøvenlige stoffer.
Indstillingen har været helt overvejende positiv, da det blev fremlagt for de
øvrige medarbejdere. Der er altid nogen, som ikke synes det er sjovt, og som
har modstand mod forandring. Når du har lavet noget i 20 år, hvorfor så lave
det om? Men de fleste var glade. ”Folk er vel også lidt mere glade, når de ved,
de arbejder og laver noget, som er lidt mere ekstraordinært end det andre
gør. Det er min fornemmelse blandt medarbejderne. Sælgerne er stolte af at
sælge dem, da det kan bevises, at vi virkelig gør noget, og det ikke bare er tom
salgsgas det hele. Vi kan dokumentere, at vi gør noget. Nature bleen har kørt
de sidste tre år, og det fortsætter stadigvæk. Vi blev Svanemærket for ca. 4 år
siden, men den blev trukket tilbage, da kriterierne blev ændret”. Substitutionsprocessen
har været med til at styrke deres grønne profil.
”Jeg er sikker på, at substitutionsprojektet i sammenhæng med andre ting
har givet et bedre samarbejde. Arbejdsglæden hænger også sammen med vores
miljøstyringssystem og alle de andre ting vi gør for miljøet. For eksempel
bliver de bleer, hvor der er fejl, solgt til Holland, Polen eller givet væk til
Ukraine. De bliver ikke bare smidt ud”.
”Jeg vil anbefale alle at substituere. Substitutionstankegangen og substitutionsprocessen
er utrolig spændende, da det er at tænke frem og hele tiden

Danske virksomheder substituerer 25
udvikle og gøre produkterne bedre. Jobbet ville ikke være nær så spændende,
hvis substitutionstankegangen og udviklingsperspektivet ikke var til stede.
Substitutionsprocessen med at udvikle miljøvenlige bleer og få dem Svanemærket,
har været spændende, da vi var de
første”.
Fakta om acrylsyre (superabsorbent)
Acrylsyre er en umættet, alifatisk carboxylsyre med
nedenstående formel:
H2C = CHCOOH
På grund af den meget reaktive dobbeltbinding indgår
acrylsyre meget let i polymeriseringsreaktioner og kan
danne basis for fremstilling af superabsorberende materiale.
Polymerisering af acrylsyre:
- CH2 – CH – CH2 – CH – CH2 -
| |
COOH COOH
Acrylsyre er ætsende og farligt ved indånding, indtagelse
og hudkontakt samt meget giftig for organismer der
lever i vand. Acrylsyre står på Listen over farlige stoffer.
Da acrylsyre er udgangsmaterialet ved fremstillingen af
superabsorbent, er det hovedsagelig i denne proces, at
farligheden af stoffet er relevant, dels i forhold til arbejderne,
og dels i forhold til det omliggende miljø, på
grund af udslip. Superabsorbent i sig selv er en polymer,
som ikke er registreret som farlig.

26
Danske virksomheder substituerer
5.3 Danfoss
Interview med Lone Damm, senior miljø-, proces- og materialekonsulent
Danfoss er et familieejet globalt selskab, hvor der er 17.500 medarbejdere. I
Danmark er der 6000 ansat. Danfoss producerer køle- og varmeautomatik,
transmissions- og industriteknik, klimapaneler, vandhydraulik og vandventiler.
Hos Danfoss skal alle fabrikkerne indføre miljøledelsessystemer og certificere
dem i henhold til den internationale miljøstandard ISO 14001. Endvidere
tilsluttede Danfoss sig FN´s Global Compact, der omfatter ni principper
for socialt og miljømæssigt ansvar. Hvert år udarbejder Danfoss en årsrapport,
om deres holdning til miljømæssige forhold, og de påvirkninger deres
aktiviteter har på miljøet. Substitutionsprojektet med kølesmøremidler har
været et samarbejde mellem Danfoss Teknologicenter og Danfoss Koncernen.
Dette samarbejde har på mange måder været præget af koncernens pionerrolle
på netop dette område. Danfoss var de første herhjemme med en
kravprofil til leverandører af kølesmøremidler. Den kom i 1984. I 1992 blev
denne profil suppleret med et krav til prætest af kølesmøremidler, der skulle
bruges hos Danfoss.
Substitutionsprocessen
Substitutionsprojektet kom i gang ved, at Danfoss’ miljøafdeling gjorde ledelsen
opmærksom på problemet med kølesmøremidler. Herved var det
miljøvinklen, der startede substitutionen og ikke økonomien. Danfoss vidste,
at kølesmøremidlerne var problematiske, og at de var ufatteligt svære at
erstatte, men de var også klar over, at det var nødvendigt. Der blev nedsat en
gruppe, som skulle finde erstatninger for de chlorholdige olier, der anvendes
som kølesmøremidler. Gruppen bestod af repræsentanter fra alle brugerne.
Helt fra starten havde Danfoss
fokus på at finde nogle processer,
der ikke ville fordyre tingene.
Endvidere var det vigtigt, at kølesmøremidlerne
fungerede teknisk i
de processer, som de indgik i. De
skulle være uskadelige for de medarbejdere,
der håndterede dem, og
de måtte ikke have nogen negative
effekter på det miljø, som de kom i
kontakt med, hverken før, under og
efter brugen.
Der var mange informationsmøder,
hvor informationsflowet gik
direkte til de involverede. Om det

Danske virksomheder substituerer 27
så var ham, der stod ved maskinen og håndterede det, eller en fra ledelsen,
havde ingen betydning. ”I sådan en forsøgsfase er det vigtigt, at de medarbejdere
der står ved de maskiner, hvor alternativerne skal afprøves, ved hvad
det er, de skal holde øje med. Det er så også dem, der bedømmer, om det er
til at stå at arbejde med”. Det nye produkt kan f.eks. lugte, det kan man jo
ikke se, når man ser en recept af et produkt. Hele den dialog der har kørt
med medarbejderne har været vigtig. Man skal undgå at stå i den situation,
at man endelig har fundet et produkt, og det bliver kørt ud i maskinerne i
stor stil, og så viser det sig, at produktionsmedarbejderne er utilfredse med
alternativet, fordi det f.eks. lugter.
Det problematiske stof i kølesmøremidlerne er mellem- og langkædede chlorparaffiner.
Danfoss har anvendt både lav-, mellem- og høj-chlorerede
olier. Chlorparaffinerne er substitueret med andre typer af smøreadditiver,
hvoraf mange har været svovlbaserede. Dertil kommer fede olier som vegetabilske
og animalske olier. ”Så kan man sige, er det bedre at brænde svovl af?
Det danner jo svovldioxid!”. Et højt svovlindhold vil give et bortskaffelsesproblem,
og kan give lugt ved brug, som så kan give gener for medarbejderne.
Danfoss har samarbejdet med leverandørerne om at undgå et højt svovlindhold.
De har indført fosfor- og zinkforbindelser. ”I forbindelse med alternativerne
kan der være et tungmetalproblem, men alt i alt er det noget med
at finde ud af, hvordan man kan mindske skaden. For man kan ikke afvise
’alt’ og så forvente at kunne udføre de bearbejdningsprocesser, som vi gør”.
For at finde ud af hvad chlorparaffinerne kan erstattes med, har Danfoss været
nødt til at se grundigt på processerne. ”Vi har kørt med ca. 7-8 chlorholdige
olier, og der har vi gået ind og erstattet dem med 5-6 af de andre ikke-chlorholdige”.
Når man skal opbygge en produktionslinie, tænkes der ikke så
meget på de hjælpematerialer, der skal til, men bruger det man har lige ved
hånden. Når der så bliver sat fokus på processerne, bliver man mere bevidst
om, hvad det er for nogle krav, man skal stille. ”Så det er i virkeligheden meget
nyttigt at gå sine processer igennem en gang imellem”. F.eks. blev Danfoss
opmærksom på, at deres produktionsflow kunne optimeres, da der var trin
der kunne gøres overflødige. Eksempelvis kunne en uønsket affedtningsproces
undgås. ”Så det er meget sundt at se tingene fra den vinkel. For eksempel
kan vi have et procestrin, hvor der er stort udslip af olier på emnerne, som
betyder, at vi belaster de efterfølgende processer f.eks. vaskeprocesser. Ved
mere bevidst håndtering har vi kunnet afværge sådanne belastninger. På den
måde er der kommet flere fordele, end man umiddelbart havde troet”.
Substitutionsprocessen startede i 1989, hvor Danfoss brugte 250 tons chlorholdigt
kølesmøremiddel. Allerede i 1991 var forbruget nede på under
15 tons på årsbasis. Substitutionsprocessen fortsatte og i 1997 var forbruget
halveret i forhold til 1991, og var nede på 7 tons, som er det, de ca. ligger på
i dag. Den sidste del der mangler at blive substitueret, kan næppe ske ved

28
Danske virksomheder substituerer
hjælp af stofsubstitution, men
ved en processubstitution.
Dette skyldes en kombination
af materialevalget, hvor man
f.eks. bruger rustfrit stål, som
er meget svært bearbejdeligt,
og så en proces som kræver
utrolig meget smøring. Man
skal ind og se på overfladebelægning
og værktøjer, og måske
begynde at fremstille på
en anden facon. ”Det ’nemmeste’
er at lave stofsubstitution,
hvor man tager et stof og
bytter det ud med andet, men
i mange tilfælde kan man ikke
klare sig med det. Der er også
leverandører, der melder ud,
at hvis det er et tykt emne, som deformeres under tryk, kan det ikke undgås
at bruge chlorparaffiner. Vi er i en situation, hvor det bliver svært at finde
alternativer, hvis man ikke går ind og ser på processerne”.
Udfordringer og barriere
En udfordring har været at overbevise nogle af medarbejderne om, at det
var en god ide at substituere. Nogle synes, at det går da meget godt i dag, og
hvorfor skal vi lave en hel masse om. Et andet problem har været at lave forsøgene.
Argumentet er ofte, vi skal køre produktion, ikke forsøg. ”Det har
været en barriere, at vi kører forsøgene i produktionen. Vi har ikke en forsøgsafdeling
eller en forsøgsmaskine. Vi kører det i den virkelige produktion”.
Det har været svært at få produktionen til at få et ejerskab og se problemstillingen
og lave aftaler om at køre tests, finde ud af hvad succeskriterierne er
og så få fat i de bedste leverandører. Hvis der sker en fejl i forbindelse med
testene, vil det gå ud over produktionen. Værktøjet kan gå i stykker, og et
værktøj koster måske 20.000 kr. og tager en måned at få hjem igen. Endvidere
er produktionen meget hårdt spændt for og skal have noget produktion
igennem, og de er derfor ikke interesserede i at afbryde for at køre nogle
forsøg. De kan ikke umiddelbart se gevinsten. Det er en af de væsentligste
barrierer.
Ressourcer og økonomi
Der hvor det har været muligt at reducere procestrin, har det også ført økonomiske
gevinster med sig og dermed kunnet reducere de variable omkostninger
(VO). ”Vi har i flere tilfælde kunnet fjerne procestrin, fordi man nemmere har
kunnet håndtere den olie, der gav et behov for den efterfølgende affedtningsproces.
Det gjorde, at man kunne få produktionsflowet af kortet. I og med at

Danske virksomheder substituerer 29
man har haft fokus på processen, har man kunnet lave procesoptimering. Så
den vej rundt tror jeg, vi har haft fordele af at sætte sådan et projekt i gang”.
Substitutionsprojektet har kostet en masse ressourcer i form af arbejdstimer.
I en periode på et par år har Lone Damm brugt halvdelen af sin tid på
substitutionsprojektet. Det er altså noget, der tager tid, og hvis ikke man vil
afsætte tiden, så får man ikke succes. Det er sjældent, man betragter substitution
som en investering. Hvis det skal opfattes som en investering, skal
man kunne se og have en tro på, at man kan reducere sin VO eller udvide
sin kundeskare. Men det kan man aldrig vide på forhånd. ”Der er kommet
meget mere fokus på, at miljøforbedringer også kan give økonomiske forbedringer,
hvilket skyldes at der efterhånden er flere eksempler på dette. Så den
vej rundt betragter man nok mere end tidligere miljøprojekter, som noget
der kan give økonomiske gevinster. I langt de fleste tilfælde er det krav, der
kommer udefra, og ikke noget, man kan undgå, men hvis man så bagefter
kan se, at man har fået nogle gevinster, så kan man måske bedre se det som
noget positiv”.
På grund af substitutionen har Danfoss sparet penge – der er udviklet nye
kølesmøremidler, der passer til produktionen, og som har mindsket produktionsflowet.
”Købes det rigtige middel holder det længe, og man sparer
nyindkøb og udgifter til bortskaffelse. Dertil kommer mindre brok og mindre
slid og dermed længere holdbarhed på værktøjet”.
Resultater og erfaringer
Reduktionen fra 250 tons i 1989 og til ca. 15 tons i 1991 var forholdsvis
nemt. Så kom den svære reduktion derefter, hvor der har været rigtig mange
forskellige leverandører involveret i processen. ”Efterhånden finder man
også ud af, hvem der tænker i miljømæssige fremadrettede baner. Og det har
været nødvendigt, at have flere leverandører inde i billedet”.
Substitutionsprojektet har været en positiv udfordring for medarbejderne
og har givet mange erfaringer, som kan bruges i fremtiden. Da først argumenterne
for at substituere blev fremlagt, var der en positiv stemning til at
deltage i substitutionsprocessen. ”Det var en ledelsesbeslutning, og jeg tror
også det er vigtigt, at man får ledelsens opbakning helt fra starten. Nu har
jeg været med i en del substitutionsprojekter, og der kan man mærke, at når
man bruger medarbejderne aktivt til at høre, hvordan de oplever situationen,
og hvordan de synes det kører, giver det en mere positiv indstilling til
substitutionsprocessen. Så jeg har tit oplevet, at de ringer og siger, ” jeg synes
lige du skal vide dette”. Så i langt de fleste tilfælde lever de sig aktivt ind
i det, og det er for mig også et tegn på, at de føler de kan bidrage med noget
og bliver taget alvorligt. Det er en meget vigtig del af substitutionsprocessen”.
Danfoss finder samarbejdet med produktionen i en substitutionsproces afgørende
for succes. Hvis produktionen ikke bliver involveret, og der bare

30
Danske virksomheder substituerer
kommer nogle udefra og siger: nu skal I se, vi har fundet de vise sten – så er
motivationen ikke særligt stor. De skal have ejerskab til det fra starten af.
Brugerne af kølesmøremidlet blev involveret, og der var nogle nøglepersoner
som kørte projekterne, dog meget organiseret som et team. ”Man skal
se på, hvad er det for et behov, produktionsafdelingen har. Sammen med leverandøren
finder man så ud af, om de kan levere en olie, der lever op til de
behov”.
”For mit eget vedkommende har jeg oplevet, at jeg har fået et kæmpe netværk,
og det gælder både inden og uden for Danfoss. Hvis man skal have noget
igennem, som ikke er prøvet før, må man udnytte sit netværk. Substitutionsprocessen
har foregået i dialog mellem brugerne og leverandørerne. Her
er det naturligvis vigtigt, at man holder aftalerne, det er så også med til at
give varige relationer. Så den vej rundt har det også givet noget. Det har helt
klart også givet faglige udfordringer, da det ikke var et område, jeg havde beskæftiget
mig med før. Jeg har fået udvidet min toksikologiske og miljømæssige
indsigt og tilmed fået mere teknisk indsigt omkring emnet, hvilket har betydet
en bedre mulighed for at se tingene helhedsorienteret. Jeg har haft mulighed
for at tale med en masse udviklingsfolk hos leverandørerne. Dialogen
foregår som regel direkte med en udvikler. I produktionen stiger arbejdsglæden
ved at være med i substitution, da de bliver involveret. De var med ved
bordet, når der sad leverandører, så de kunne komme med deres bidrag”
Hvis man ser substitutionen i forhold til nye kunder, har det haft en positiv
indflydelse. Lone Damm har i sit arbejde fået en del henvendelser fra forskellige
Danfoss’ afdelinger, som bliver spurgt af deres kunder, om de bruger
nogle miljøkritiske stoffer. Forespørgslerne kommer periodisk og typisk i
forbindelse med lovændringer. F.eks. i forbindelse med Rohs-direktivet gav
det nogle dønninger rundt omkring, fordi man ville sikre, at man ikke
brugte de stoffer, der står i direktivet. På tilsvarende måde er der en del af
Danfoss’ kunder, der spørger, om Danfoss bruger nogle bestemte stoffer,
og det skal man så kunne dokumentere, at man ikke gør. Så den vej rundt
kan det bruges meget konstruktivt og positivt. ”Jeg tror, det betyder noget
for den opfattelse folk har af Danfoss, som en virksomhed der er grøn og miljøbevidst.
På den måde betragter man også Danfoss, som nogen af dem der
har styr på tingene. Så jeg tror, substitutionen har en effekt, og det kan aldrig
tale negativt i andre sammenhænge”.
”Jeg kan bestemt anbefale andre virksomheder at gøre det samme. Det vigtige
er ledelsens opbakning, og så at man får lavet en ordentlig projektbeskrivelse,
og får sat de rigtige folk på til at køre det igennem. Nogle der har kompetence
og handlefrihed til at gøre det, der skal gøres. Det er også vigtigt at finde de
rigtige leverandører, som kan levere de ønskede produkter”.

Fakta om chlorparafiner (kølesmøremidler)
Danske virksomheder substituerer 31
Chlorparaffiner er en stofgruppe, der bruges til kølesmøremidler, skæreolier, maling,
plast og brandhæmmere. Chlorparaffiner er alifatiske kulbrinter med chlor
bundet til en del af kulstofatomerne. De deles op i kortkædede (10 – 13 kulstofatomer),
mellemkædede (14 – 17) og langkædede (18 – 30). Herudover skelnes der
mellem, om de indeholder under eller over 50 % chlor.
Eksempel på en kortkædet chlorparaffin (12 C-atomer) med over 50 % chlor:
Cl H H H Cl H H H Cl H H H
| | | | | | | | | | | |
H – C – C – C – C – C – C – C – C – C – C – C – C – H
| | | | | | | | | | | |
H Cl Cl H H H Cl Cl H H H Cl
Chlorparaffiner i kølesmøremidler er de mellem- og langkædede. I kølesmøremidlet
fungerer de hovedsageligt som højtryksadditiver, dvs. at de bidrager til
den smørende films styrke ved høje tryk og temperaturer.
Ved anvendelse af kølesmøremidler, der indeholder chlorparaffiner, vil det spredes
i miljøet, dels til spildevandet, og dels til jord ved spild. Det skønnes, at ca.
25 % af de anvendte kølesmøremidler bliver siddende på metalspånerne, som
oparbejdes til nyt stål, hvorved chlorparaffinerne brændes. Bortskaffelse af affald
sker til Kommunekemi. Det er kritisk, når chlorparaffiner skal bortskaffes, da de
danner dioxiner og dibenzofuraner ved forbrænding. Dioxiner og dibenzofuraner
er klorerede aromatiske forbindelser, som kan være yderst akut giftige, og have
kræftfremkaldende effekter samt andre alvorlige sundhedsskadelige virkninger.
Desuden ophobes dioxiner og dibenzofuraner i modermælk. Eksponering for
chlorparaffiner i produktionsleddet foregår primært ved hudkontakt og ved indånding
af støv og/eller dampe. Ved bortskaffelse er det primært hudkontakt. Det
kan medføre irritation af huden og eksem.
Chlorparaffinerne er på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer. De kortkædede
er risikovurderet i EU, og er omfattet af EUs liste over prioriterede stoffer
inden for vandpolitik og vandrammedirektivet. De kortkædede chlorparaffiner er
underlagt visse anvendelsesbegrænsninger, herunder forbud mod anvendelser i
kølesmøremiddel. Endvidere er de vurderet som PBT-stoffer (persistente, bioakkumulerbare
og toksiske), og står på Listen over farlige stoffer. De kortkædede chlorparaffiner
klassificeres som kræftfremkaldende og miljøfarlige.
De mellemkædede chlorparaffiner er under risikovurdering i EU, og de lang-
kædede er under frivillig risikovurdering.

32
Danske virksomheder substituerer
5.4 Danisco
Danisco blev grundlagt i 1872 og er i dag en af verdens største producenter
af ingredienser til føde- og drikkevarer, med produktion globalt i Europa,
USA, Mexico, Sydamerika og Asien. Danisco har ca. 10.000 medarbejdere
i 40 lande. Hovedparten af Daniscos produktion er ingrediensprodukter til
fødevarer, mens sukkerproduktionen udgør en mindre del. Danisco hjælper
deres kunder med udvikling af nye produkter og med at forbedre deres produktion
af eksisterende.
Danisco har en central miljøafdeling – eller sustainability afdeling, da den
er bredere end miljø. Den går også på socialt ansvar og fødevaresikkerhed.
Udover den centrale afdeling er der også en miljøansvarlig i hver undervirksomhed.
Hvert år bliver der lavet en sustainability års rapport. Daniscos mål
er at integrere bæredygtighed i alle aspekter af deres aktiviteter, blandt andet
gennem et styrket samarbejde med deres leverandører. Med bæredygtighed
menes produktkvalitet, sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø. ”Vi bruger mange
ressourcer på sustainability, fordi vi mener, det er vigtigt”. Danisco udfører
audits hos leverandører, og har procedurer til at kontrollere de råvarer, de
modtager fra dem. Danisco har et mål om at reducere forbruget af vand, affald
og energi, og de har også miljøledelsessystem.

Danske virksomheder substituerer 33
Danisco har udført en række substitutionsprojekter, hvoraf der her er valgt
to. Et hvor Danisco har fundet en erstatning for phthalater, og et andet hvor
Nakskov sukkerfabrik har substitueret salpetersyre i deres produktion.
Danisco har fundet en erstatning for phthalater
Interview med Torben Svejgard, Chief Operating Officer
Danisco har i deres udviklingsafdeling under divisionen for emulgatorer udviklet
en erstatning for phthalater. Torben Svejgard var tidligere divisionschef
for emulgatorer, og derved med til at opstarte substitutionsprojektet.
Divisionen for emulgatorer ligger i Århus, hvor der totalt er ca. 480 ansatte.
Substitutionsprocessen
Danisco har udviklet et produkt baseret på amerikansk olie som erstatning
for phthalater. Ideen opstod, som så mange andre opfindelser, ved et sammenfald
af tilfældigheder, held og dygtig udnyttelse af de ting, som dukker
op i hverdagen. Indgangsvinklen til opdagelsen af produktet var produktionen
af emulgatorer. Emulgatorer binder vand og fedt og bruges i margarine,
brød og is, men faktisk også i plastik, f.eks. i film til at pakke fødevarer ind i.
Her bruges det til antidug og antistatiske formål. Danisco vidste godt, at en
af de emulgatorer, de allerede anvender, har en blødgørende effekt, og faktisk
har de solgt ganske små mængder til at blødgøre plastik. Den er baseret
på eddikesyre og forskellige planteolier, men den har aldrig haft den samme
effekt som phthalater og andre blødgørere. I en anden sammenhæng blev
der lavet nogle forsøg i udviklingsafdelingen med nye råvarer, og her så man
nogle interessante egenskaber ved den amerikanske olie. En af medarbejderne
undrede sig over, at den amerikanske olie opførte sig på en lidt anden
måde, end han havde regnet med. Han syntes Danisco skulle udvikle videre
på dette. ”Gennem vores kontakter i dagligdagen vidste vi godt, at man søgte
efter alternativer til blødgørere, så vi greb ideen, og lavede lidt forarbejde,
for at se om der var noget i det. I 9 ud af 10 tilfælde bliver den slags aldrig
til noget”. Forarbejdet viste sig at være virkelig interessant, og på den måde
startede substitutionsprojektet. Så begyndte Danisco at udvikle mere systematisk
på ideen for at finde ud af, om det duede, og hvordan man kunne lave
produktet mere optimalt. Da man først havde ideen, var det ikke så svært at
udvikle et nyt alternativ – så skulle det bare afprøves.
Afprøvning af produkterne er foretaget hos udvalgte kunder i deres produktion.
Der har været 5 -10 kunder, som har lavet små pilotforsøg for at se, om
det virkede, inden Danisco brugte mange penge på projektet. Danisco har
udvalgt tre produktområder, som de vil satse på i starten. Det er fødevarekontakt,
legetøj og medicinaludstyr, og det er også inden for de tre områder,
der er lavet pilotforsøg. ”Vi ville gerne have afprøvet hos flere kunder, men
mange siger: ” det er meget godt, men hvorfor skulle vi bruge tid på det. Det

34
Danske virksomheder substituerer
kan være I aldrig får det godkendt” – og jeg forstår godt de tænker sådan. Det
er lidt det samme, når leverandørerne kommer til os. Vi overvejer også lige,
om vi skal bruge tid på det, fordi der i dag er enorme krav til godkendelse
af produkter”. Danisco ansøgte om patent i 1999, så produktet var allerede
færdigt for 4 - 5 år siden. De sidste 4 år har været godkendelsesprocedurer,
at få lavet rotte- og andre forsøg for at vise, det er ufarligt. Selve udviklingsprocessen
tog ca. 1 - 2 år. Produktet er nu kommet igennem den første godkendelsesprocedure.
I udviklingsafdelingen har der ca. været 10 mennesker
involveret
Udgifter i forbindelse med substitutionsprojektet
Langt størstedelen af udgifterne har været til hele godkendelsesproceduren,
og ikke så meget til selve udviklingen og afprøvning af produktet. Danisco
har brugt et lille to-cifret million beløb, hvor de fleste udgifter har været
eksterne til 20 - 25 forsøg og analyser for at komme gennem det første step
i godkendelsesproceduren.
Det nye produkt er i dag 3 - 4 gange dyrere end phthalater, så Danisco er
spændt på, om de kan få det solgt. ”Personligt tror jeg på det, men det vil
aldrig være noget, som phthalatproducenterne vil tage helt til sig. Hvis vi får
solgt svarende til 1 % af verdensmarkeds produktion af phthalater, så er det
godt”. Det er også en af grundene til, at Danisco satser på de tre områder, fødevarekontakt,
legetøj og medicinudstyr, da det er der, hvor kunder vil betale
noget mere for produkterne. Det er klart, at hvis Danisco kunne sælge det
nye produkt for samme pris som phthalater, skulle de i gang med at bygge
mange flere fabrikker over hele verden. Men alene råvareomkostninger er
betydeligt dyrere end for phthalater. Dertil kommer produktionen. ”Det kan
aldrig lade sig gøre, at det bliver lige så billigt som phthalater, og derfor har
det sine begrænsninger”. Danisco er dog sikker på, at hvis de først kommer
til at sælge meget af det nye produkt, vil de få deres udgifter ind igen mange
gange. En anden ting er også de mange alternativer til phthalater, der allerede
er udviklet og bruges på markedet. Nu har kunderne kørt et alternativ
ind, og det fungerer, derfor kan det være svært at få dem til at prøve et nyt
alternativ. Det nye produkt er også dyrt i forhold til de andre alternativer til
phthalater, men alternativerne har sandsynligvis også en større risiko end
Danisco’s produkt. ”Så selv om vi kommer op på at producere i stor skala,
kan vi reducere omkostningerne lidt, men det er ikke specielt meget. Det vil
stadig være 2 - 3 gange så dyrt”.
Erfaringer og udfordringer
Substitutionen har bidraget til et positivt image for Danisco. Danisco kom
meget i medierne, og de fik mange henvendelser fra hele verden, da de offentliggjorde
deres nye produkt. Der var også en meget stor opmærksomhed
i industrien på at bruge andre alternativer til phthalater. ”der er ingen tvivl
om, at plastikindustrien ville elske at erstatte phthalater, hvis de kunne få

kunderne til at betale for det. Der er heller ingen tvivl om, det har forbedret
vores image. Det er en god sideeffekt”.
Substitutionsprojektet har også fået Danisco til at stoppe op og se, om der
er andre steder, hvor de kunne gøre det samme. De ser en fordel i, at deres
indgangsvinkel er gennem fødevareteknologien, og ikke som fx BASF, som
tager udgangspunkt i petroteknologien. ”Hvad kan der bruges af fødevareteknologi
inden for plastikområde? Vi kommer med nogle andre styrker og
et andet udgangspunkt, end mange af de andre gør”.
”Selve udviklingen af produktet har været noget, som folk har været vildt begejstret
for, og nu er vi begejstret for, at det er på markedet, og vi kan gå ud
og markedsføre det”. Især udviklingsfolkene har syntes, det har været en
sjov proces, ”men der kommer altid nogle negative og positive overraskelser,
når man kommer med et nyt produkt”. Hele godkendelsesproceduren har
for mange af Daniscos medarbejdere været en meget langsommelig proces.
Der var ingen som havde forestillet sig, hvor meget der egentlig skulle til for
at få et nyt produkt godkendt. Danisco kender til godkendelsesproceduren
fra fødevareområdet, men det er første gang, de har en større godkendelse
uden for fødevareområdet. ”Vi har i vores naivitet ikke troet, der skulle så
meget til. Jeg siger ikke, det er forkert, men det har været frustrerende for vores
medarbejdere i perioder, fordi de har været utålmodige. Alle kunne godt
se, det skulle gøres, og der er nogle gange kommet nogle krav, som har været
meget bureaukratiske. Vores medarbejdere har en høj etik og moral samt et
ønske om, at de vil levere noget, som er sikkert for folk. Derfor har det været

36
Danske virksomheder substituerer
frustrerende. Alle, der har forstand på det, har sagt, at der ikke er noget problem
med det her produkt. Det siger sig selv, at, sammenligner man det her
produkt med mange andre produkter, så er der ikke noget farligt i det. Mange
medarbejdere synes ikke, at tingene sættes i perspektiv. Alle har følt, at det
var noget, der skulle gøres, og det skulle gøres ordentlig, men det var lige overdrevet
nok”. Godkendelsesproceduren har været og er stadig en frustrerende
proces. ”Jeg har selv syntes, det har været en enorm spændende proces og en
ny mulighed osv. , men jeg har også følt frustrationer over EU’s langsommelige
godkendelsesproces. For dem er 6 måneder ingen ting. Hvis de ikke når
at godkende produktet på denne agenda, så når de det nok på næste. De har
møde hver 3. måned, og 3 måneder er lang tid for os at vente”.
En anden udfordring for Danisco var at få kunderne til at gå i dybden med
at afprøve produktet inden godkendelse. Det er lidt som hønen og ægget.
Danisco synes de har et godt produkt, men de ved det ikke, før det er afprøvet,
og kunderne ved ikke, om de selv kan bruge det, før det faktisk bliver
produceret i storskala. De kan ikke prøve det i storskala, før produktet er
godkendt, for så skal kunderne smide hele produktionen ud, da de ikke må
sælge det.
”Vi bruger mange flere penge på at udvikle nye og mere miljøvenlige produkter,
end vi behøver. Hvor vi er rundt i verden, er vi langt foran med hensyn
til lovgivningen på de her områder. Vi er langt foran lovgivningen, fordi vi
synes, det er rigtigt, og fordi vi i sidste ende mener, det er den måde, man skal
drive forretning på. Så det er også et forretningsmæssigt synspunkt. I dagens
verden kan en virksomhed ikke overleve, hvis man ikke opfører sig ordentligt,
og det synes jeg er helt fint. Det er ikke det samme, som at man ikke kan
lave fejl, men man skal i hvert fald prøve at opførere sig ordentlig”.

Faktaboks om phthalater
Danske virksomheder substituerer 37
Phthalater er en betegnelse for forskellige estere af phthalsyre (se formel nedenstående). Den primære
anvendelse er at blødgøre PVC. Visse phthalater bruges til at forhindre neglelak i at smuldre,
sikre at parfume sidder længere, mens andre skal sikre at hæfteplastre, tætninger, farvestoffer
og andre materialer er stærkere i deres anvendelse. Phthalater bliver brugt i mange forskellige
produkter f.eks. regntøj, gummislanger, hospitalsudstyr (slanger, poser mm), tryk på tøj, legetøj,
kabler, lim osv.
Phthalsyre
Phthalater frigives fra produkterne både under produktionen, ved anvendelsen og bortskaffelsen.
Når de tilføres PVC, binder phthalat-molekylerne sig tæt til vinyl molekylerne, hvorefter de kan
gnide sig op ad hinanden uden at miste styrke. Efter et stykke tid vil der optræde en vis migration
af phthalater fra PVC-materialet. Indholdet i blød PVC kan udgøre op til 50 %. Phthalater er den
mest anvendte blødgører i verden. Der findes mange forskellige typer, som varierer i struktur og
størrelse. De mest anvendte er:
DEHP (Diethylhexylphthalat) – bruges til at blødgøre en bred vifte af fleksible PVC produkter, bl.a.
medicinsk udstyr, badeforhæng, kabler og legetøj.
DINP (Diisononylphthalat) – anvendes til fremstilling af haveslanger, badeforhæng, legetøj m.v.
DIDP (Diisodecylphthalat) – anvendes til fremstilling af haveslanger, badeforhæng, PVC-gulvbelægning,
ledninger og kabler mv. (strukturformel)

38
Danske virksomheder substituerer
BBP (Butylbenzylphthalat) – bruges til at fremstille PVC gulvbelægning, maling, låg mv.
DBP (Dibutylphthalat) – anvendes hovedsageligt i cellulose polymert stof, hæfteplaster, blæk og
tætninger. Anvendes også i mindre mængder i kosmetik og neglelak.
DEHP har hidtil været den mest anvendte. Eftersom phthalater er så bredt anvendt og brugt i så
store mængder, har der været gennemført omfattende undersøgelser af de sundheds- og miljømæssige
effekter.
DEHP er klassificeret af EU som skadende for fostre og forplantningsevnen i gruppe 2. Det betyder,
at stoffet på baggrund af dyreforsøg anses for at forringe menneskets forplantningsevne og
medføre skader på afkommet hos mennesker. Klassificeringen bygger på, at DEHP er påvist at give
fosterskader hos mus og rotter samt skader på testiklerne hos rotter. Dokumentationen er tilstrækkelig
til, at menneskers udsættelse for stoffet må anses for at kunne resultere i forringet forplantningsevne
og skader på afkommet. DEHP står på EU’s liste over stoffer med dokumenteret hormonforstyrrende
effekt. Phthalater står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
Anvendelsen af DINP er steget pga. klassificeringen af DEHP. DINP og DIDP har vist skader på fostre
og forplantningsevnen, men kun i meget høje koncentrationer. Derfor anses klassificering af
stofferne ikke for relevant i forhold til disse effekter. Men DINP er ligeledes på listen over mistænkte
hormonforstyrrende stoffer. En undersøgelse på rotter har vist, at stoffet kan have antiandrogen
virkning, dvs. undertrykke de hanlige kønshormoner.
DBP og BBP har begge vist skader på fostre og forplantningsevnen i dyreforsøg. DPB er klassificeret
og er på Listen over farlige stoffer. Risikovurderingen af BBP foreslår en klassificering som skadende
for fostre i kategori 2 og skadende for forplantningsevnen i kategori 3.
Phthalater kan nedbrydes, hvis der er ilt tilstede, men i miljøet foregår nedbrydningen meget langsomt
– det gælder specielt for DEHP, DIDP og DINP, mens DBP nedbrydes hurtigere. Man kan finde
stofferne spredt rundt i miljøet, og de binder sig til jord og sediment. Når phthalater optages i en
levende organisme vil de blive omdannet til andre metabolitter og i sidste ende blive udskilt. Det
er især visse af omdannelsesprodukterne, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Fordi
phthalater er så udbredte, vil mennesker i et moderne samfund ofte have en betydelig koncentration
af phthalat-omdannelsesprodukter i deres blod.
Phthalater er blevet forbudt i Danmark i legetøj til børn under 3 år. De er tilsvarende forbudt i EU,
men her gælder forbuddet dog kun for legetøj, som er beregnet til at stoppe i munden.
EU har i 2005 besluttet at forbyde anvendelse af tre phthaler (DEHP, DBP, BBP) i alt legetøj og andet,
der er beregnet til børn, samt at forbyde tre andre phthaleter (DINP, DIDP, DNOP) i legetøj til
børn under tre år.

Danske virksomheder substituerer 39
Nakskov sukkerfabrik substitution af salpetersyre
Interview med Anders P Andersen, produktionschef på Nakskov sukkerfabrik
På Nakskov sukkerfabrik er der 170 – 215 ansatte afhængig af sæsonen.
Danisco Sugar Nakskov blev grundlagt i 1882 og fremstiller i dag ca. 200.000
tons sukker pr. år. Roerne leveres af knap 1600 dyrkere. Mere end 80 procent
af produktionen sælges til fødevareindustrien, resten til detailmarkedet.
Med ca. 700 vognlæs i døgnet er det næsten 1,3 millioner tons sukkerroer,
der skal omdannes til sukker. Danisco Sugar prioriterer, at Nakskov
sukkerfabrik værner om miljøet. Der bliver udarbejdet langsigtede miljøplaner,
der sigter på at begrænse miljøpåvirkningerne. Hvert år gennemgår
deres miljøafdeling processer og maskiner for at være sikre på, at de bruger
den reneste teknologi. Nakskov sukkerfabrik genanvender deres restprodukter
eller genvinder dem, så kredsløbet kan sluttes. Danisco Sugar Nakskov
er miljøcertificeret med ISO 14000 og laver grønt regnskab hvert år.
En gang årligt drøftes fabrikkens miljøindsats og handlingsplaner med Storstrøms
Amt og Nakskov Kommune for at sikre enighed mellem virksomhed
og myndigheder.
På Nakskov sukkerfabrik bliver der ikke produceret miljømærket sukker,
men det gør der på andre af Daniscos fabrikker.
Substitutionsprocessen
Substitution er en løbende proces, som hele
tiden finder sted i Nakskovs miljøafdeling.
Der er en afdeling, der ikke arbejder med andet
end substitution.
For at producere sukker skal der en række
hjælpestoffer til. Der benyttes blandt andet
salt- og salpetersyre til rensning af produktionsudstyr.
Fra det blev vedtaget, at man ville
finde en erstatning for salpetersyre, og til
man havde det nye produkt gik der 3 måneder.
Substitutionsudviklingen blev foretaget
på Daniscos egne udviklingsafdeling. Processen
gik nemt, og man fandt hurtigt frem
til, at man ville substituere salpetersyren med
citron- og eddikesyre.
Dette har ændret meget lidt på arbejdsgangen
og processen. Det har heller ikke været
nødvendigt at skifte leverandør, da både citron-
og eddikesyre er produkter, man kan
købe hos alle leverandører. Det færdige pro-
Fakta om Salpetersyre
Formel: HNO3
Salpetersyre er en stærk syre, der reagerer med de fleste
metaller og derfor finder anvendelse indenfor metallurgi,
raffinering af metaller mv. Den er samtidig et
stærkt oxidationsmiddel og de to egenskaber gør den
velegnet til effektiv rensning af apparatur og beholdere
i fødevareindustrien. Jern og aluminium tåler salpetersyre,
fordi der på overfladen dannes et beskyttende lag
af oxider, som forhindrer at metallet angribes.
100 % salpetersyre, også kaldet rygende salpetersyre,
afgiver hele tiden det giftige NO2 og reagerer meget
voldsomt med alt organisk materiale, så kraftigt at det
kan bryde i brand.
Ved afbrænding af kul og olie dannes kvælstofilter, som
reagerer med vand og danner salpetersyre. Derfor er
salpetersyre en af de forbindelser, der findes i syreregn
og bidrager til forsuring af jordbund og vandmiljø.
Salpetersyre står på Listen over farlige stoffer, klassificeret
som ætsende.

40
Danske virksomheder substituerer
dukt har heller ikke ændret sig, og det har derfor heller ikke haft betydning
for kunderne.
Eddike- og citronsyre blev testet på en fabrik i en periode, inden det bliver
implementeret på de andre fabrikker.
Resultater og erfaringer
Blandt medarbejderne var der en meget positiv indstilling til at substituere.
Selv om de ikke var direkte berørt af stoffet, er det altid rart at vide, at det
man arbejder med ikke er farligt eller skadeligt. ”Det har dog været et stort
arbejde at få medarbejderne til at forstå, at selv om man har brugt et kemikalie
i lang tid, er det ikke det bedste”. Alle er mest trygge ved det de kender
og har arbejdet med i forvejen. Produktionsfolkene var bange for, at eddike-
og citronsyre ikke var effektivt nok og medførte forkalkning, men efter at
have afprøvet det på en fabrik på nogle gamle maskiner, og det viste sig at
fungere, er medarbejderne blevet tilfredse med substitutionen.
Økonomisk har det ikke haft den store betydning om man har brugt eddike-
og citronsyre i stedet for salpetersyre.
”Vi arbejder meget med, at de forskellige afdelinger ved, hvad hinanden laver,
og at alle kender til substitutionen”. Nakskov sukkerfabrik vil helt klart
anbefale andre at substituere. Når man først får sat sine medarbejdere ind i,
hvorfor man vil substituere, så forstår de det godt. Men det kræver tid.
”Det har ikke ændret noget blandt vores kunder. De spørger lidt til det og kan
jo også læse om det i vores årsrapport”.
Substitutionen er forløbet meget tilfredsstillende, og næsten alle medarbejdere
er i dag glade for den. Det er også med til, at Nakskov sukkerfabrik kan
overholde de interne miljøregler hos Danisco.

5.5 nkt-cables
Interview med Jens Thiesen, miljøchef
Danske virksomheder substituerer 41
nkt cables a/s er den danske del af nkt cables group, som igen er ejet af
det danske børsnoterede NKT Holding A/S. nkt cables group har hovedkontor
i Køln, og der er produktionsanlæg i Tyskland, Polen, Tjekkiet, Kina
og Danmark. De forskellige produktionsanlæg er specialiseret i forskellige
produkter. nkt cables har i Danmark tre fabrikker placeret i Asnæs. En
som producerer fleksible ledninger – primært til OEM- markedet (Original
Equipment Manufacturers) – dvs. apparatfabrikanter af enhver art så som
radioer, køleskabe, krøllejern, komfurer, pumper etc., en anden som producerer
installationskabler, primært til installatør-markedet, og en tredje fabrik,
der producerer lav- og mellemspændingskabler, primært til el-forsyningsselskaber.
Alle koncernens fabrikker har et miljøledelsessystem efter
ISO 14001. Ledelsessystemet omfatter både sundhed, sikkerhed og miljø.
NKT har en miljøpolitik, som alle medarbejdere skal kende og følge. Ved
produktudvikling skal miljøhensynet indgå på lige fod med andre overvejelser.
De miljømæssige konsekvenser ved nye produkter vurderes på forhånd,
også når det gælder valg af råvarer og ændringer i produktionsanlægget.
NKT producerer ikke miljømærkede varer, da deres kunder ikke spørger efter
det. ” Mig bekendt er der ikke udviklet kriterier for at kunne miljømærke
kabelprodukter. Med de nuværende markedsforhold tvivler nkt cables på,
at et miljømærke på et kabel vil være et salgsargument af nævneværdig betydning.
Så vi har ikke presset på, for at få udarbejdet kriterier for kabler
hos svanen eller blomsten. På den anden side tror vi på, at vores halogenfri
produktserie miljømæssigt, uden problemer ville kunne leve op til eventuelle
kriterier der måtte komme”.
Herudover ejer nkt cables i Stenlille et recyclingsanlæg,
hvor der sker oparbejdning af alle typer kabelskrot.
NKT har udviklet en patenteret metode til kemisk
omdannelse af PVC affald til calciumchlorid og
koks. Metoden er for et par år siden solgt til RGS
90, der er ved at etablere metoden på et anlæg i
Stigsnæs. I 1993 formulerede NKT Holding sin
første skriftlige miljøpolitik med vægt på anvendelsen
af renere teknologi og bæredygtighed.
Politikken blev herefter implementeret i
datterselskaberne, herunder nkt cables. Et af
punkterne i politikken er miljøvurdering af de
anvendte råvarer, hvilket udviklingen af NOP-
OVIC® er et eksempel på. NOPOVIC® står for
”no polyvinylchlorid”.

42
Danske virksomheder substituerer
Substitution af blystabiliseret phthalatblødgjort PVC
Det foretrukne isoleringsmateriale til installationskabler gennem 50 år har
været PVC stabiliseret med bly og blødgjort med phthalat. Dette skyldes
plastens gode tekniske og brandhæmmende egenskaber. I forbindelse med
plastindustriens PVC aftale med daværende miljøminister Lone Dybkær i
1980’erne begyndte nkt cables at udfase bly. Det blev prioriteret højt at få
udfaset brugen af bly. nkt cables kunne som den første kabelproducent i
verden, markedsføre blyfri PVC-installationskabler i 1993. Dette blev lovgivningsmæssigt
fulgt op af et dansk forbud mod at sælge blyholdige kabler
fra år 2001. Sideløbende med udfasningen af bly blev der også udviklet
alternative brandhæmmende plastmaterialer til erstatning af PVC i installationskabler
og bøjelige ledninger. Substitutionen kom i værk, fordi det i
medierne kom frem, at PVC og phtalater var skadelige, og PVC kunne være
farligt i brandsituationer. ”Det kom frem i medierne, at PVC og phthalater
mistænkes for at være skadelige, og efterhånden som NKT erkendte, at der
er miljømæssige problemstillinger ved at anvende disse materialer, blev der
igangsat udviklingsarbejde for at finde alternativer”. Udgangspunktet for
substitutionen var skibs- og offshorekabler af sikkerheds årsager. Ved brand
udvikler PVC-kabler en tæt sort saltsyreholdig røg, der bevirker at sigtbarheden
nedsættes. Efter 10 års udvikling kunne de første kabler introduceres
i 1995. Da disse var betydelige dyrere end tilsvarende PVC-kabler, blev de
ikke en salgssucces. Første generation af NOPOVIC® var vanskelig at bearbejde
i kabelekstruderne på grund af materialernes høje viskositet, hvilket
medførte højt energiforbrug og lav kapacitet. Man skal forestille sig, at plasten
til kablerne skal trykkes igennem en kødhakkemaskine, og hvis viskositeten
er høj, kræver det mere energi at få plasten gennem. Gennembruddet
de sidste par år er sket ved receptomlægninger,
hvilket har medført, at materialernes viskositet er
bragt ned uden at ødelægge egenskaberne i øvrigt.
Kapaciteten er kommet op og energiforbruget ned.
Plasten er udviklet på nkt cables’s laboratorium i
samarbejde med en leverandør af plastråvarer. nkt
cables tog skridtet fuldt ud og besluttede at konvertere
fuldstændig til phthalat- og halogenfri kabler.
I 2001 blev hele lednings- og kabelprogrammet
lagerført i PVC- og halogenfri udgave. Kun de
nødvendige konkurrenceprodukter blev fastholdt
i PVC-udgave. ”Markedets reaktion var ikke helt
som forventet. For en række produktgrupper især
til OEM området var kunderne ikke interesserede i
de PVC-fri typer på grund af lidt ændrede materialeegenskaber,
så nkt cables blev fravalgt som leverandør. Omsætningen blev
så ringe, at disse typer nu igen kun føres i PVC udgaven. I 2004 nåede substitutionen
af PVC med PVC fri plast hos nkt cables op over 40 % ”.

Danske virksomheder substituerer 43
Hvorfor substituerede nkt cables
Udfasningen af blystabiliseret phthalatblødgjort PVC har følgende fordele:
• At undgå årlig anvendelse af ca. 2.500 tons phthalater og 10.000 tons
PVC compound med ca. 100 tons blyforbindelser. På sigt at undgå årligt
at skulle deponere 10.000 til 15.000 tons udtjent PVC-kabelplast.
• PVC fremstilles ud fra vinylklorid, som er kræftfremkaldende. PVC
blødgøres med kemikalier af typen phthalater, hvoraf den hyppigst anvendte
tidligere var DEHP. ”I dag anvendes phthalaterne DINP og DIDP,
der ikke skal faremærkes og ifølge risikovurdering udført af EU kommissionens
Institute for Health and Consumer Protection kan betragtes som
forholdsvis harmløse kemikalier. Men ligesom de fleste andre kemikalier
frarådes benyttet til legetøj til at putte i munden på små børn”. Endvidere
giver kabler med indhold af PVC problemer ved bortskaffelsen. Ikke genanvendeligt
PVC-plast skal deponeres. Selv om man brændte det, ville
dette skabe store affaldsmængder, som skulle specialdeponeres. Derfor
vil de kommunale forbrændingsanlæg helst undgå at modtage PVC sammen
med det øvrige affald. Den nye kabeltype NOPOVIC® er baseret på
en blanding af halogenfri polymerer så som PE, PP og EVA copolymerer
tilsat ubrændbare mineraler som magnesium- og aluminium hydrater.
Der bruges stadig mere energi til produktion af NOPOVIC®-kabler
end til PVC-kabler, men energiforbruget er dog fortsat nedadgående for
NOPOVIC®. Der bruges ca. 300 kWh pr. tons mere energi, svarende til
5 – 6 % af det samlede energiforbrug til produktion. Ved den nuværende
substitution af PVC på godt 40 % er alene meromkostningen til el over
0,5 mio. kr. pr. år. Til gengæld spares der på den begrænsede kapacitet
på landets deponier, idet udtjent NOPOVIC® i modsætning til PVC kan
tilføres affaldsforbrændingsanlæggene, hvor der sker udnyttelse af varme
– og på de fleste både el og varme.
• Ved brand er der sundheds- og sikkerhedsmæssige fordele ved at anvende
NOPOVIC® i stedet for PVC. NOPOVIC® udvikler ikke korrosive dampe,
som kan omdannes til saltsyre, men kun svag røg, hvilket medfører større
sigtbarhed og dermed bedre mulighed for flugt og redningsarbejde. Røg
fra NOPOVIC® er dog ikke ufarlig. Al røg er mere eller mindre farlig,
men røg fra NOPOVIC er ikke mere farlig end ”almindelig” ildebrandsrøg.
Da NOPOVIC i tilfælde af brand ikke udvikler korrosive dampe, vil
skader på bygninger og udstyr reduceres betragteligt i forhold til ved anvendelse
af PVC-holdige kabler. Dette er mange forsikringsselskaber ikke
opmærksomme på, og man skal derfor ikke betale mere i præmie, hvis
man har PVC kabler end hvis det var PVC frie kabler. ”Det er ikke noget
vi registrerer eller spørger vores kunder om” (Tryg Forsikring).

44
Danske virksomheder substituerer
Substitutionen har været en investering og har ført andre tiltag
med sig
”Substitutionen fik en blandet modtagelse af medarbejderne, nogle synes det
var en god ide og andre ikke. Uenigheden skyldes, at nogle undersøgelser viser,
at de små mængder DEHP der frigives fra kabler ikke har nogen betydning,
mens andre viser, at det har”.
Produktudviklingen har bevirket, at nkt cables har måttet udbygge deres
compound-anlæg for at være i stand til at udvikle og producere halogenfri
compounds. Dette har kostet 9 mill. kr. Endvidere har de udbygget deres laboratorium
for adskillige millioner kr. I udviklingsperioden har der skønsmæssigt
været anvendt laboratorieressourcer svarende til adskillige mandår.
”Substitutionen har kostet mange penge, både i ombygning af produktionen
og i mandetimer”. I 2002 modtog NKT Cables EU´s miljøpris i kategorien
”grønne produkter”, for deres store indsats for at produktudvikle og markedsføre
PVC- og halogenfri kabler og ledninger (NOPOVIC®).
Forbruget af NOPOVIC®-plasten er fra 1997 over 2001 til 2004 hos nkt
cables steget fra henholdsvis 164 tons over 1570 til 3375 tons. Det forventes,
at når hele det danske marked kommer med, stiger forbruget til 10.000 –
15.000 tons/år. ”Vi har set substitutionen som en spændende og udfordrende
proces, og vil da også anbefale andre virksomheder at gøre det samme. Om
det har været en succes ved jeg ikke, da der jo ikke bliver solgt nær så mange
af dem, som man kunne håbe på. Vi har modtaget priser og anerkendelse,
men købelysten er ikke helt fulgt med. Når bygherrer og privatpersoner står
og skal bygge et nyt hus, vil de hellere spare penge og købe kabler med PVC.
Det er svært at substituere produkter, hvis resten af samfundet ikke er med
på den, for det er trods alt dem, der skal købe produkterne”.
Afgiften på PVC og phthalater har været med til at mindske prisforskellen
mellem PVC- og NOPOVIC®-kabler, men det væsentlige gennembrud skyldes
materialeudviklingen i nkt cables’s laboratorier. Ligesom nkt cables’s
udvikling af blyfri PVC efter 10 år medførte forbud mod blyholdig PVC til
kabelfremstilling, kunne man håbe på, at brugen af PVC til kabelfremstilling
tilsvarende bliver forbudt om en halv snes år. ”PVC afgiften er en god ting, da
den har medført at prisen på kabler med og uden PVC, er blevet mere sammenlignelige.
Personligt mener jeg, at den skadelige effekt ved PVC og Phthalater
er noget overvurderet i den almindelige presseomtale. Kablerne holder
i mange år. For PVC er der en problemstilling ved bortskaffelsen, mens der
til de halogenfri bruges mere energi til fremstillingen. Fordele og ulemper
ved begge typer. Selvfølgelig har kabler uden PVC sikkerhedsmæssige fordele
i højhuse osv., men i parcelhuse er det egentlig ikke så nødvendigt med kabler
uden”. Dette skyldes, at der i parcelhuse er bedre flugtveje, så man kan
komme hurtigt ud og derved undgå at indånde større mængder røg. NOP-
OVIC® vil især være en fordel i bygninger med dårlige flugtveje (tunneler,

Danske virksomheder substituerer 45
højhuse), eller hvor der er personer med gangbesvær (hospitaler, plejehjem)
eller kostbart udstyr (overvågningscentraler af forskellig art, EDB centraler),
da chlorbrínten straks totalskader elektronik.
Projektet har relevans for hele Europa. Potentielt vil det med udgangspunkt
i NOPOVIC® recepturet antageligt være muligt for andre producenter at
udvikle tilsvarende alternativer til andre anvendelser af blød PVC. ”Det er
samtidig relevant at understrege, hvor vigtigt det er for Danmark at kunne
profilere sig som foregangsland på et område, hvor resten af Europa må forventes
at følge trop i løbet af nogle år”.
NKT har fået et mere grønt image blandt kunderne og er blevet kendt, som
en virksomhed der gør noget for miljøet. De ved dog ikke, om de har fået
nye kunder pga. af dette.
Fakta om plast
Plast tilhører familien af polymere materialer. Hovedbestanddelene i alle plasttyper
er kulstofatomer og brintatomer samt evt. chlor. Definitionen på plast er, at
det er et organisk materiale, der er opbygget af makromolekyler – polymere kæder
af monomerer.
(CH2 - CH)n
|
X
X erstattes af H (PE), Cl (PVC), CH3 (PP) alt efter, hvilken plasttype der er tale om.
De fremstilles ved bearbejdning af naturprodukter eller syntetisering af primærstoffer
fra olie, naturgas eller kul.
Udfra egenskaber og struktur opdeler man normalt plastmaterialerne i tre hovedgrupper:
1) Termoplast, navnet skyldes, at disse materialer bliver plastiske, når de
tilføres varme og faste igen ved afkøling. Denne egenskab udnyttes i forarbejdning,
hvor materialerne opvarmes, formes og derefter afkøles. Tilsvarende
kan affald og gamle produkter smeltes og genanvendes. Termoplast
udgør ca. 85 % af hele plastforbruget. Af forskellige termoplasttyper kan nævnes
polyethylen (PE), Polyvinylchlorid (PVC), Polypropylen (PP), Polystyren (PS),
EVA (ethylenvinylacetat).
2) Hærdeplast kan, i modsætning til termoplast ikke smeltes efter formgivning
og hærdning og kan derfor ikke genanvendes. Opvarmes hærdeplast ved
meget høje temperaturer, sker der i stedet en forkulning af materialer.
3) Elastomerer kendetegnes ved, at makromolekylerne er bundet således, at
materialet ved påvirkning af en lille kraft kan deformeres op til flere hundrede
procent og vende tilbage til den oprindelige form. F.eks. en svamp.
De plastråvarer, som en plastvirksomhed modtager fra råvareleverandøren, er
normalt tilsat en række stoffer, dels for at lette forarbejdningen, dels for at forbedre
egenskaberne i det færdige produkt. Tilsætningsstofferne er med til at give
en endnu større vifte af egenskaber og sikrer dermed, at man kan skræddersy
plastmaterialerne til helt specifikke opgaver. Nogle af de vigtigste tilsætningsstoffer
tilhører følgende grupper:
fortsættes side 46

46
Danske virksomheder substituerer
Armeringsstoffer giver materialerne større styrke, Blødgørere gør stive materialer
bøjelige, Pigmenter giver farve, Stabilisatorer giver holdbarhed mod blandt
andet ultraviolet lys og termisk nedbrydning, Antistatika modvirker statisk elektricitet,
Brandhæmmere hæmmer brand og Fyldstoffer sparer på plastmaterialet.
Her kan blandt andet nævnes kalk og dolomit.
PVC er en meget anvendt plastform inden for termoplast. PVC består af kulstof,
brint og chlor. Det er en hård plast, der skal tilsættes en blødgører, hvis den skal
kunne bøjes. Derved dannes et fleksibelt og slidstærkt materiale, der har en lang
holdbarhed og er billigt. På verdensplan tegner PVC sig for ca. 20 % af plastforbruget.
I Danmark udgør forbruget ca. 15 %. Der er ikke nogen danske producenter
af rå PVC.
Der er forskellige miljøproblemer ved PVC. Ved forbrænding dannes der saltsyre,
som efterfølgende skal neutraliseres ved tilsætning af store mængder kalk. Tungmetallerne
i PVC (bly og cadmium) vil ved forbrændingsprocessen koncentreres
i restprodukterne. PVC indeholder ca. 50 % chlor og er tilsat forskellige additiver,
som ovenfor nævnt. Til de enkelte additiver knytter der sig forskellige miljøforhold.
Restproduktet vejer ca. ligeså meget som den oprindelige PVC, og det
indeholder så meget kalk, at det er meget ustabilt og skal deponeres specielt.
Samtidig indeholder det tungmetaller og ved ufuldstændig forbrænding organiske
giftstoffer som dioxin. Indhold af PVC i affald, der føres til forbrænding vil kunne
medvirke til dannelse af dioxin. Det er dog omdiskuteret, i hvor høj grad dioxindannelsen
øges af chlorindholdet i PVC, idet der altid vil være chlor til stede i affaldet
– fra madaffald, træ m.v.
Af alternativer til PVC kan nævnes, PE, PP og EVA. PE dækker ca. 45 % og PP ca.
15 % af plastforbruget i Danmark. Sammenligner man plasttyperne, udfra energiforbrug
ved fremstilling samt forurening ved produktion og bortskaffelse, er PE og
PP at foretrække. De medfører ingen væsentlige belastninger for miljøet – udover
det olieforbrug og CO2-dannelse, som knytter sig til enhver form for plast. Det
medfører ved fuldstændig forbrænding kun emission af CO2 og vand. Dette forudsætter,
at der er tale om produkter uden tilsætningsstoffer.
MS-polymere (Modified Silane Polymer) adskiller sig fra de ovennævnte ved også
at indeholde silicium (Si) som et væsentligt element. De bliver især brugt i fugemasser,
og er kendetegnet ved at være fri for isocyanat og silikone, hvoraf især
isocyanat (monomer, der indgår i polyurethan) er særdeles sundhedsskadeligt.
MS-polymere har egenskaber, der kombinerer silikones og polyurethans egenskaber.

Danske virksomheder substituerer 47
5.6 Fujitsu Siemens Computer
Interview med Thomas Mardahl, produkt manager og produktionen i Tyskland
Fujitsu Siemens Computers er den førende computervirksomhed i Europa,
som dækker lige fra notebook til total enterprise løsning. Der er omkring
7.000 ansatte. Det er en fusion fra 1999 mellem Siemens AG og Fujitsu Limited.
Produktion og udvikling ligger i Tyskland og USA, og deres hjemmemarkeder
er Europa, Mellemøsten og Afrika. Fujitsu Siemens har en stor
miljøafdeling i Tyskland, som både beskæftiger sig med affald, genbrug og
andre tiltag på miljøområdet, samt hvor meget der skal ofres på det rent udviklingsmæssigt.
Fujitsu Siemens har også en miljøafdeling i Sverige, som
arbejder med miljø i Norden. Tyskland er Fujitsu Siemens største marked,
og derefter kommer Norden. Derfor bliver miljø prioriteret højt. De har miljømærker,
men kun på de produkter der bliver solgt i Norden og Tyskland.
Fujitsu Siemens har miljøledelse på alle deres virksomheder og laver grønne
regnskaber. I Danmark er de certificeret efter ISO 14000.
Fujitsu Siemens’ mål er at bibeholde deres position som markedsledende
på miljøområdet indenfor computere. Det var f.eks. Fujitsu Siemens, der
opfandt skærmslukning. Miljøbeskyttelse er en del af deres filosofi, og ved
udvikling af produkter er der en række aspekter, der skal følges, f.eks. at der
ikke må være nogen skadelige kemikalier i produkterne.
Substitutionsprocessen
Der opstod et stigende behov på det tyske og nordiske marked for mere
miljøvenlige computere. Samtidig ville Fujitsu Siemens gerne have et grønt
image. Derfor startede man på substitution og på udvikling af Green SCE-
NIC PC’eren. ”Vi ønsker at være, og slå på at være, den virksomhed med

48
Danske virksomheder substituerer
de mest miljøvenlige pc’ere. Vi efterkommer det markedet forespørger, og så
går vi lige en tand videre” (Thomas Mardahl). Fujitsu Siemens gik ind og så
på, hvilke problematiske stoffer de gerne ville have fjernet, og hvorledes de
kunne få disse ud af deres computere. F.eks. har man i selve computeren reduceret
blyindholdet fra 12g til 3g. Bly er blevet substitueret med loddetin.
Det giver en årlig reduktion på 10 tons bly i dag, og ca. 25 tons bly i 2006.
Herudover har Fujitsu Siemens fjernet PVC, Cadmium, kviksølv og hvor
det har været muligt har de fjernet bromerede flammehæmmere etc. i deres
SCENIC PC. Man var inde og se på processen og fandt ud af, at man ikke behøvede
bly i loddetin. Ligeledes var afvaskning af printkortene unødvendig,
og det medførte en masse affaldsstoffer. Så det undlod man selvfølgelig.
I starten af 2002 blev Fujitsu Siemens Green Line computere lanceret. Green
line serien var dyrere end de andre computere, men havde også en masse
elementer der var bedre. Green pc’erne blev gennemgået fra A til Z, for at
finde ud af, hvad man kunne substituere. Manualen trykkes på miljørigtigt
papir, der må ikke bruges flamingo, men kun genbrugspapir til indpakning
af computeren. Endvidere kan pc’en returneres gratis til Fujitsu Siemens,
så den kan genbruges på deres fabrik i Tyskland. En SCENIC PC er 90 %
genanvendelig, når den forlader samlebåndet. De sidste 10 % arbejdes der
stadig på at få gjort genanvendelig. Med SCENIC computeren overopfylder
Fujitsu Siemens kriterierne for miljømærkerne, Den Blå Engel og Svanemærket.
Dette skyldes livscyklus tankegangen, hvor der er tænkt på miljøet
lige fra materialevalg, produktion og transport til genanvendelsen af computerens
enkeltdele. Materialet vurderes ud fra, om det kan forårsage miljøproblemer
ved brug, genbrug og skrot. Det betyder blandt andet, at brugen
af skadelige stoffer er minimeret. Det er ikke kun til gavn for miljøet, men
også for medarbejdernes sundhed. SCENIC computeren indeholder udelukkende
plastdele, der kan genbruges, og som er mærket til genbrug. Selve
produktionen af computeren sker med mindst muligt energiforbrug. Størstedelen
af fabrikkerne er forsynet med anlæg, der genudnytter varmen fra
ventilationsluften. Endvidere er freon, som driver varmevekslere erstattet
med ammoniak, og til lakeringen af computeren bruges pulverlak, der eliminerer
mængden af opløsningsmidler, spildevand og malerslam. Der anvendes
mindst muligt indpakningsmateriale til computerne, når de transporteres
fra fabrikkerne. Dette mindsker det samlede volumen, og en lastbil
kan indeholde flere enheder. Fujitsu Simens står selv for demontering
og genanvendelse af computerne. ”Der bliver set på hele computeren. I dag
skal de være sorte eller sølvfarvede, hvilket vi ikke kan lave, da det vil kræve
brug af problematiske stoffer. Vi ser på alt, helt ned til den enkelte knap. Fx
er tænd/sluk knappen lakeret med en lak, der ikke kan genbruges, fordi den
ellers ikke ville holde” (Thomas Mardahl). Udviklingen af nye computere stiger
kraftigt, og hvert år bliver der kasseret og udskiftet flere og flere, til skade
for miljøet. Green pc’en skulle også være et forsøg på at ændre dette, ved at
fremstille computere der næsten ikke belaster miljøet og til en konkurrence-

Danske virksomheder substituerer 49
dygtig pris. Fokus er generelt på de stationære computere og skærme, fordi
det er dem, der hidtil er solgt flest af, og der går flere materialer til end til en
bærbar computer. Du får 15 kg pc i forhold til en bærbar. Det er materiale,
der skal genbruges, og som ikke må indeholde skadelige kemiske stoffer.
Udviklingsprocessen med SCENIC-computerne har forløbet over 3 år, men
der bliver hele tiden substitueret. ”Det er en glidende udvikling og tendensen
går mod, at der kommer mere og mere fokus på miljø. I øjeblikket er der meget
fokus på energibesparelser. Det passer os helt fint, at det går i den retning”
(Thomas Mardahl.).
Økonomi og image
Substitutionsprocessen har været en ordentlig omgang, både økonomisk og
tidsmæssigt. De første computere der blev solgt, var dyrere, men efter et
stykke tid blev pengene tjent hjem, og prisen blev sænket igen. Udgiften til
at substituere har været stor. ”Det var en udgift ud over det sædvanlige, f.eks.
reducerede vi blyindholdet fra 12 til 3g, og det kostede mange penge, fordi
produktionsprocessen skulle laves om. Selvfølgelige har man nogle omkostninger,
og de eneste der kan betale, det er kunderne. Det er selvfølgelig også
en investering, men så siger kunderne, vi vil ikke betale 100 kr., men kun 50
kr., og så må vi jo betale de resterende 50 kr. Det er altid en meget nøje afvejning
af, hvor meget miljøforkæmper man vil være, for det kan godt gå hen og
blive dyrt. Det må ikke ske, at kunderne ikke køber vores produkter, fordi de
er blevet for dyre, og fordi vi tager for givet, at de gerne vil være mere miljøvenlige,
end de i realiteten er” (Thomas Mardahl). Der bliver brugt mange
ressourcer på at substituere. Hver eneste gang der kommer noget nyt, så er
der en masse mennesker, der skal involveres.
Det har også været et problem, at mange virksomheder ikke vil betale mere
for en miljøvenlig computer. ”Det kan måske have noget at gøre med at
mange af indkøberne udelukkende bliver målt på, om de kan overholde budgettet.
Det er en udfordring. Også på det offentlige marked, der normalt har
været loyalt over for miljøet, er det blevet meget budget fokuseret” (Thomas
Mardahl). Fujitsu Siemens har prøvet at få flere offentlige virksomheder til
at købes deres Green-pc’er, f.eks. ved at tilbyde, at de sender en journalist ud
og laver en historie om, at de har købt miljøvenlige computere.
Fujitsu Siemens vil gerne fremstå som de grønne i branchen. ”Jeg tror ikke,
der er nogen tvivl om, at vi har det mest grønne produkt på markedet. Det
som har ændret sig lidt er, at konkurrencen bliver større og større. Kunderne
ved godt vi har et miljøprodukt, men de fravælger det så. Der er også nogle,
der vælger det. Efterspørgslen på grønne produkter er heldigvis stigende”
(Thomas Mardahl). Hvis de ikke havde det grønne image og fokus, ville de
være lige som de andre på marked. Det er Fujitsu Siemens måde at udskille
sig på.

50
Danske virksomheder substituerer
Resultatet, erfaringer og udfordringer
Under substitutionsprocessen blev deres leverandører skiftet ud. De stiller
hele tiden krav til deres leverandører. I øjeblikket har de et projekt med
INTL. INTL er lige kommet med en ”grøn” komponent til pc’er, hvilket var
med til, at Fujitsu Siemens kunne reducere blyindholdet i computerne. ”Det
viser også bare, at markedet og efterspørgslen er der, når en så stor virksomhed
som dem faktisk begynder at lave en ”grøn-produktion. Det er godt, der
kommer en miljøholdning generelt i samfundet, men det er mest i Norden
og Tyskland. Det er bare ikke nok, det kun er på disse markeder, når man
taler om europæisk- og verdensproduktion” (Thomas Mardahl). Endvidere
er Fujitsu Siemens meget tæt på at have en computer uden skadelige stoffer,
så tæt som det er muligt på nuværende tidspunkt. ”Substitutionen har ført
andet med sig, f.eks. er energiforbruget kommet på listen over det næste, der
skal ses på. Vi vil gerne have energiforbruget reduceret endnu mere” (Tyskland
produktionen).
På grund af det stigende salg af bærbare computere, vil der inden for de næste
par år komme mere fokus på disse, men hvis man ser vægtmæssigt på
det, bliver der stadig solgt mange flere kilo stationære computere end bærbare.
”Vores bærbare computere er miljøvenlige. Alt det man kan fjerne uden
meromkostninger er fjernet, men ikke når det kræver specialproduktion for
at fjerne f.eks. en smule kviksølv i skærmen. Det er ikke fordi, det ikke kan
lade sig gøre at lave en fladskærm uden kviksølv, men det vil koste mere, og
hvis kunderne ikke er indstillet på at betale det mere, så kan vi heller ikke
lave den. Det er det her med hønen eller ægget. Hvis alle producenterne blev
påduttet at fjerne det her, så kunne vi gøre det, for så var der ikke et problem.
Men hvis vi gør det, og andre ikke gør det, så er vi lige pludselig dyrere, og det
er jo heller ikke holdbart for en virksomhed” (Thomas Mardahl). Kviksølvet i
skærmene på de bærbarcomputere er sammen med blyindhold grunden til,
at bærbare computere ikke kan Svanemærkes. Det er heller ikke i dag muligt
at lave motherboard uden bromerede flammehæmmere, da det vil koste
for mange penge. ”Der er ingen ide i at sætte Svanemærket på produkter,
der f.eks. bliver solgt i Italien, da de ikke har noget forhold til mærket. Når
blomsten bliver lige så kendt, som Svanen er i norden, vil vi udelukkende gå
over til blomsten” (Thomas Mardahl). D. 15. oktober 2001 blev Fujitsu Siemens
godkendt til at bære Svanemærket og Energipilsmærket på et udvalg
af deres produkter. ”Det er ærgerligt, at de bærbare computere ikke kan Svanemærkes.
Vi har gjort, hvad der er økonomisk muligt, inden for de rammer
man nu har, og alligevel kan vi ikke Svanemærke dem. Svanemærket skal
selvfølgelig have nogle kriterier, som er svære at opnå, men ikke uopnåelige”
(Thomas Mardahl).
Det er ikke så mange computere, der kommer igen til genbrug, da der ikke
er mange, der ved de kan leveres tilbage. De fleste kommer til østen eller
ender som affald på forbrændingsanlæg. Det er besværligt at komme af

Danske virksomheder substituerer 51
med pc’en, og det koster penge. Nu kommer der en lov om, at alle offentlige
virksomheder skal levere deres udtjente computere tilbage til producenten.
”Hvis vi skulle tage alle computere tilbage, ville det koste os penge, som blev
nødt til at lægges oven i prisen. Vil man det? Hvis alle gør det, så ville alle
have den samme pris, det skal være noget, der kommer ovenfra, hvis det skal
ske” (Thomas Mardahl). Der bliver solgt 600.000 pc’er om året i Danmark.
Det giver mange tons computer-skrot.
Generelt var der en positiv holdning til hele substitutionsprocessen blandt
medarbejderne. ”Det er også et moralsk rigtigt budskab, så de fleste synes
nok, det er fint. Det må være rart for dem, der arbejder med de skadelige
stoffer, at de nu er fjernet” (Thomas Mardahl). For udviklings- og produktionsafdelingen
i Tyskland har det været en stor udfordring at substituere.
Næsten alt er muligt, men prisen skal være fornuftig, og det er en udfordring
at finde en gylden middelvej mellem udvikling og pris. For sælgerne har det
ikke været lige så spændende, da det er svært at overtale kunderne til at give
mere for en grønnere computer. ”Substitution kan man kalde et had/kærlighedsforhold.
Vi vil ikke undvære det, for det er et godt budskab, og den fordel
vi har i forhold til alle de andre. På den anden side er det hårdt arbejde at
skulle argumentere for det hver eneste gang. Det kan være lidt svært at forstå,
at kunderne ikke kan forstå, hvor vigtigt miljø er, og at det altså koster lidt
mere. Så er det fedt at have sådan nogle kunder, som har fokus på miljø, og
som har forstået, der er penge at spare på, hvor meget de bruger. Der er også
fornuft i at give lidt mere for en computer, som de kan returnere, når den ikke
skal bruges mere, samt at kunne fortælle sine medarbejdere, at deres computer
ikke indeholder bromerede flammehæmmere” (Thomas Mardahl).
”Ja vi vil gerne anbefale andre virksomheder at substituere ud fra et miljømæssigt
synspunkt” (Tyskland). Kunderne ser ud til at acceptere produktet,
og nogle vil endda gerne betale mere for en Green PC. Så Fujitsu Siemens
er meget tilfredse med substitutionen. ”Et eller andet sted bør man vel være
lidt forpligtet til det – hvis jeg skal være helt ærlig. Man bør da være forpligtet
til at tænke på det på en eller
anden måde. Det kan være svært at
forholde sig til, at det vi gør i dag,
først har en effekt om 20 - 30 år, og
det kan være en af årsagerne til, der
ikke bliver gjort så meget” (Thomas
Mardahl).

52
Fakta om tungmetaller
Danske virksomheder substituerer
Tungmetaller findes i naturen og defineres som metaller, der har en vægtfylde på mere end 5g
pr. cm 3, eller mere bredt som metaller, der har skadelige egenskaber i små mængder. Problemet
med tungmetaller er, at de fleste er giftige, og at de ikke nedbrydes, men ophobes i fødekæden
i fedtvævet hos mennesker og dyr. Indhold af tungmetaller kan hindre genanvendelse af restprodukter,
f.eks. slagger, flyveaske, røggasrensningsprodukter, slam og kompost.
Her gennemgås kort 3 af de vigtigste, farlige tungmetaller. Herudover kan bl.a. arsen, nikkel og
chrom også være farlige.
Bly (Pb)
Bly er et af de almindeligste tungmetaller i naturen. Bly binder sig hårdt til jorden, og man kan
stadig finde bly fra gammel forurening. Der er en omfattende diffus forurening i byerne, især fordi
man indtil 1980’erne tilsatte organiske blyforbindelser til benzin. Bly findes i mange ting, f.eks.
elektriske og elektroniske komponenter, taginddækning, mv.
Man optager bly i kroppen, hvis der er bly i luften, i støv i boligerne eller i den mad vi spiser. Bly
er et giftigt tungmetal, som påvirker vores nervesystem. Meget bly i kroppen kan forårsage indlærings-
og forplantningsproblemer. Forskerne har de senere år opdaget, at bly påvirker børns indlæringsevne,
også selv om de kun indtager små mængder. Det har en akut såvel som kronisk giftvirkning
overfor planter, dyr og mikroorganismer i miljøet.
Bly og blyforbindelser er klassificeret som CMR-stof i kategori 1 og 2. Det må ikke anvendes i kemiske
forbrugerprodukter og blev fra september 2004 forbudt i kosmetiske produkter. Anvendelsen
af bly er reguleret i bekendtgørelse nr. 1012 af 13. november 2003 om forbud mod import og salg af
produkter, der indeholder bly. Der er dog en del undtagelser, f.eks. blyakkumulatorer. Der kan desuden
stadig være problemer med bly på affaldsområdet, da gamle produkter kan indeholde bly.
Cadmium (Cd)
Cadmium er et sjældent metal i naturen. Det findes i elektroniske komponenter, plast, batterier,
akkumulatorer, farvepigmenter osv.
Cadmium og dets kemiske forbindelser kan være akut giftige overfor både mennesker og dyr. Endvidere
giver cadmium særlig bekymring, fordi det ophobes i menneskets krop, særligt i nyrerne.
Forgiftning med Cadmium kan medføre forringet forplantningsevne, mindsket vækst samt lever-
og nyreskader. Endvidere forhindrer cadmium kroppen i at opbygge forskellige stoffer, som vi har
brug for.
De fleste cadmium forbindelser er optaget på Listen over farlige stoffer. Det er forbudt at anvende
cadmium i Danmark med nogle få undtagelser, herunder batterier. Cadmium og cadmiumoxid
er under risikovurdering i EU. Det er omfattet af EU beslutning Nr. 2455/2001/EF af 20. november
2001. 34
Kviksølv (Hg)
Kviksølv findes bl.a. i batterier, tandfyldninger, lysstofrør, elkontakter og computere. Kviksølv optages
let i kroppen og påvirker hjernen, hvor det kan give synsforstyrrelser, besvær med bevægelseskoordinering
og ligevægten. Endvidere kan kviksølv påvirke fostre, som i værste fald kan blive født
med hjerneskader. Dyr der er højt placeret i fødekæden, kan især indeholde meget kviksølv i kraft
af dets evne til at ophobes i fødekæden. Derfor fraråder man gravide kvinder at spise bestemte fisk
(store rovfisk) og fisk fra bestemte farvande, f.eks. Østersøen.
Kviksølv og kviksølvforbindelser er også optaget på Listen over farlige stoffer. Kviksølv omfattes af
EU beslutning Nr. 2455/2001/EF af 20. november 2001. Også kviksølv er forbudt at anvende i Danmark,
med få undtagelser, bl.a. i tandfyldninger.
34 Stoffer, for hvilke der skal ske standsning eller udfasning af udledninger, emissioner eller tab senest 20 år efter vedtagelsen
af direktivet med det endelige mål at opnå koncentrationer i havmiljøet nær baggrundsværdierne for naturligt forekommende
stoffer og tæt på nul for menneskeskabte, syntetiske stoffer (Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2455/2001/EF af 20.
november 2001 om vedtagelse af en liste over prioriterede stoffer inden for vandpolitik og om ændring af direktiv 2000/60/EF.)

Fakta om bromerede flammehæmmere
Danske virksomheder substituerer 53
Bromerede flammehæmmere er en gruppe stoffer, der bruges til at forhindre eller forsinke brand
i elektronisk udstyr, byggemateriale, møbler mv. Det er organiske forbindelser, som indeholder
grundstoffet brom, og som oftest er opbygget af to sammenkoblede phenylringe med et varierende
antal bromatomer. I elektronisk udstyr findes bromerede flammehæmmere i kabinetter, printplader
og kontakter.
Der findes omkring 40 bromerede flammehæmmere. De mest gængse grupper er:
TBBPA (Tetrabromobisphenol A)
PBDE (Polybromerede diphenylethere)
PBB (Polybromerede biphenyler)
HBCD (Hexabrom cyklododecan)
De to mest problematiske stofgrupper er PBB og PBDE og de mest anvendte er deca-BDE (decabromodiphnylether),
som hører ind under PBDE, samt TBBPA.
Bromerede flammehæmmere indgår enten i en kemisk forbindelse (reaktivt) med det materiale,
som de beskytter mod brand, eller også er stoffet blandet i materialet, som en selvstændig komponent
(additivt). De frigives lettere fra produktet under brug og bortskaffelse, når de er tilsat additivt,
end når de er kemisk bundet.
fortsættes side 54

54
Danske virksomheder substituerer
Når produkterne produceres, bruges eller bortskaffes, kan de skadelige stoffer afgives til luften
og indåndes af mennesker, eller optages i naturens kredsløb via regn og støv. Bromerede flammehæmmere
er – i varierende grad – langsomt nedbrydelige og forsvinder ikke igen, når de er sluppet
ud i naturen eller optaget i mennesker.
På baggrund af dyreforsøg er der mistanke om, at stofferne kan påvirke fosterudviklingen og fertiliteten,
er kræftfremkaldende samt indvirker på skjoldbruskhormonets funktion. Skjoldbruskhormonet
er med til at regulere vækst og udvikling af fostret og det nyfødte barn, og det har en struktur
(se formel) der minder meget om PBDE.
Flere amerikanske, svenske og japanske undersøgelser har påvist bromerede flammehæmmere i
modermælk, især er der fundet meget høje koncentrationer i USA. De er også påvist overalt i miljøet,
f.eks. i hvaler. Det er nærliggende at sammenligne Bromerede flammehæmmere med insektbekæmpelsesmidlet
DDT og blødgøringsmidlet PCB. Både DDT og PCB er opbygget af to sammenkoblede
phenylringe, hvortil der er knyttet halogenatomer, her blot klor i stedet for brom. Både
DDT og PCB har vist sig skadelige for mennesker og miljø, og de nedbrydes meget langsomt i naturen.
De deponeres i fedtvæv, og ophobes hos de dyr, der er øverst i fødekæden, bl.a. mennesket,
præcis som de bromerede flammehæmmere.
Af andre, mindre anvendte bromerede flammehæmmere kan nævnes vinylbromid, som er mistænkt
for at være kræftfremkaldende samt 2,4,6-tribromphenol, som måske har en effekt på leveren
og er mistænkt for at være fosterskadende.
Penta-BDE (pentabromiddiphenylether) er klassificeret som lokalirriterende, sundhedsskadelig og
miljøfarlig og er ligesom octa-BDE (octabromiddiphenylether) nu blevet forbudt i EU. Endvidere er
deca-BDE og PBB omfattet af direktiv nr. 2002/95/EC, som forbyder anvendelse i elektroniske og
elektriske produkter fra 1. juli 2006. Det er dog endnu usikkert, om deca-BDE bliver omfattet af
forbudet. PBB har industrien selv fjernet fra markedet. Deca-BDE, TBBPA og HBCD er under risikovurdering
i EU.

5.7 Poul E. Meier
Interview med Poul E. Meier, direktør
Danske virksomheder substituerer 55
Poul-E Meier ApS er en lille selvstændig virksomhed, med kun én ansat.
Virksomheden startede i 1992 og arbejder med kreativ innovation, typisk i
forbindelse med miljørigtig konstruktion og sammenføjning samt rådgivning
om konstruktion med lim og klæbestoffer. Kundegruppen er bred, og
spænder fra elektronik og apparatkonstruktion til kraftværker og byggeri.
Administration og udvikling foregår hjemmefra. Poul-E. Meier er uddannet
maskintekniker, og har gennem hele sin karriere arbejdet med produktudvikling
og substitution.
Substitutionsprocessen
I 1999 fik Poul-E. Meier den idé at substituere bly i taginddækning – efter at
han skulle montere skorsten på et sommerhus. ”Her blev jeg forundret over
blyets tekniske og miljømæssige egenskaber. Det er f.eks. mistænkeligt, at der
ikke gror mos under og ved siden af blytaginddækning”. Endvidere skulle
taginddækningen bestilles efter tagets vinkel, og man skulle passe på, at det
ikke gik i stykker, der hvor det var loddet sammen. I sidste ende blev det færdige
arbejde ikke særligt pænt.
”Det måtte kunne gøres bedre tænkte jeg, bly var hverken godt miljø- eller
håndværksmæssigt”.
Senere på året blev Poul-E. Meier kontaktet af Teknologisk Partnerskab. De
efterspurgte hjælp til at finde alternativer til bly i taginddækning. ”Her var
en udfordring, og jeg meldte ind på opgaven, og fik den”.
Poul-E. Meiers umiddelbare tanke var, at det skulle være noget med lim og
hønsetråd, som man brugte i børnehaver til at lave forskellige ting af. Han
gik i gang med at lave demo-modeller og afprøve nogle løsninger. Derefter
kontaktede han forskellige firmaer. De første firmaer som havde kontaktet
Teknologisk Partnerskab var kun interesseret i at købe et allerede eksisterende
produkt, men til sidst lykkedes det at
få kontakt med et firma, der var interesseret
i at deltage i udviklingsprojektet,
nemlig Exhausto A/S, som er et stort
ventilationsfirma. Når de sælger anlæg,
sælger de også rørene, der går op gennem
taget, og derfor bruger de taginddækning.
De havde ikke været i stand til
at finde et produkt, der var tilfredsstillende
og ville gerne være med til at fastsætte
ønsker til produktet og lave praktiske
tests. ”Jeg havde først forestillet mig,

56
Danske virksomheder substituerer
at de var interesseret i at producere produktet, men det var ikke tilfældet. Så
var det jeg fik en tanke. På næsten alle huse er der blytaginddækning, derfor
måtte der være en bredere interesse for alternativer til bly”. Poul-E. Meier
kontaktede Miljøstyrelsen og præsenterede dem for ideen. De blev meget
interesserede, og opfordrede Poul til at sende en ansøgning til deres ”Renere
Produkt-ordning”. Her fik Poul-E. Meier positiv tilbagemelding. Miljøstyrelsen
var villig til at støtte projektet både økonomisk og med rådgivning.
Der blev oprettet en følgegruppe, som bestod af Exhausto A/S, COWI A/S
og Miljøstyrelsen. Følgegruppen skulle vurdere forslagene og komme med
feedback til Poul-E. Meier. Han fik rådgivning fra Teknologisk Information
Centret i Hillerød. Efter at have fået økonomisk støtte blev der arbejdet videre
med ideen om hønsenet, som nu blev til strækmetalgitter og forskellige
fugemasser. Der er stor forskel på, hvilken fugemasse man vælger, f.eks.
indeholder nogle af dem phthalater ”og det vil jeg også godt af med. Det var
vigtigt for mig at lave et produkt, der blev forbedret i alle led. I produktionen
gjaldt det arbejdsmiljø og at det var håndværksmæssig enkelt, og så at det
færdige arbejde skulle være pænt at se på. Det måtte heller ikke være problematisk
at smide ud bagefter”. Når blytaginddækning ender som affald, bliver
det ikke samlet sammen, da det kun er en lille stump bly. Derfor er det vigtigt,
at materialet er så miljøvenligt som muligt.
Undervejs blev der udført mange tests, for at være sikker på at produktet
kunne holde til temperatursvingninger, bøjelighed, forlængelse, montage på
forskellige overflader osv. Disse tests blev udført hos Exhausto A/S. ”Når jeg
efterhånden selv blev tilfreds med resultatet, blev det igen efterprøvet af fagfolk
og teknikere hos Exhausto A/S. Statens Byggeforskningsinstitut sluttede
den for mig meget vigtige del, med en omfattende og anerkendt test i deres
”torturkammer”.
Resultatet af udviklingsprocessen blev Perform, som er en komposit bestående
af et robust aluminiumsgitter, som er indstøbt i gummi/plast. Plasten
er MS polymer, som er en silanmodificeret polymer, der typisk bliver anvendt
som fleksibel lim eller fugemasse. Efter hærdning har det karakter af
gummi. MS polymer har MAL kode: 00-1 eller 0-1, som oftest anvendes for
vandbaseret plastmaling til indendørs brug. Perform ser ud til at kunne leve
op til krav til alle former for taginddækning, og har bedre egenskaber end
bly i hele processen. Perform kan kasseres som almindeligt byggeaffald. Aluminium
er en begrænset ressource og har et stor energiforbrug ved fremstilling,
derfor vil genbrug være interessant. Endvidere indeholder Perform
ikke brandhæmmende stoffer. Perform kan formes som bly og kan stukkes
uden de synlige buler, som forekommer ved stukning af bly.
”Da substitutionsprojektet gik i gang, var målet at erstatte bly, men da det
kom i gang, kom der også fokus på phthalater, og de blev også erstattet. Jeg

Danske virksomheder substituerer 57
kom ret hurtigt frem til at bruge aluminium, da jeg ikke kunne se nogen problemer
ved at bruge dette teknisk set gode materiale. Det er let at genanvende,
da Perform kan brændes af, og er let at adskille”. Da det færdige produkt
var nemt at efterligne, skulle der søges patent.
Selve udviklingsarbejdet gik efter planen. For at få det bedste produkt på
markedet skulle konkurrenternes produkter undersøges, for at finde fordele
og ulemper ved disse. Poul-E, Meier fandt det mest overraskende, at det var
meget tidskrævende og vanskeligt at finde en producent. Efter at have taget
kontakt til Teknologisk Institut, Opfindelser & Kreativitet, gik det hurtigt,
og i januar 2002 afholdt Teknologisk Institut et præsentationsmøde for mulige
producenter. En af deltagerne på mødet var Anders Kjær Jørgensen, der
viste sig at være interesseret. I løbet af få måneder blev der underskrevet en
licenskontrakt, og firmaet Robert & Kjær ApS, som skulle stå for produktionen
og salg af Perform, blev oprettet. Det tog et år mere end planlagt at finde
en producent, og herved blev der også brugt flere penge end beregnet.

58
Danske virksomheder substituerer
Resultatet
Perform er betydeligt dyrere end bly, men det har nogenlunde samme pris
som de andre alternativer. Prisen skal også ses i forhold til arbejdstiden, og
man skal bruges tre gange så meget tid til udbankning af bly i forhold til Perform.
Den samlede tid for montage halveres. Når man taler pris, betyder arbejdstiden
meget. Derfor behøver det ikke at være dyrere at bruge Perform.
”Jeg vil gerne profilere det som miljøvenligt, men hvor meget effekt det har,
ved jeg ikke”. VVS branchen har vist meget stor interesse, og flere har direkte
være begejstret for Perform og dets muligheder. Det bliver solgt til samtlige
VVS-grossister og hos nogle tømmerhandlere. ”Hos VVS grossister har Perform
i dag en markedsmæssig førerposition”.
”Et sted undervejs i udviklingsprocessen blev der sat en dato for, hvornår
det skulle forbydes at bruge bly i tagdækning. I første omgang dog kun på
nye huse. Det kunne jeg forestille mig skyldes, at man nu havde alternativer,
som kunne løse problemet, Hvor mit produkt så var et af dem”. Det blev
forbudt at anvende bly i taginddækning fra d. 1. december 2002. For miljøet
vil både blyforbudet og en væsentlig udbredelse af Perform medføre,
at udvaskningen af bly vil minimeres. For arbejdsmiljøet vil Perform også
være en forbedring, da Perform limes med MS-Polymer, og lodning med
bly derfor undgås.
Perform er ikke miljømærket, og ”der findes ingen taginddækninger, der
er miljømærket. Jeg har overvejet, om jeg skulle tilmelde mig Miljømærket,
men jeg kunne forestille mig, at det ikke var det, håndværkerne ser mest efter.
De store virksomheder tænker på miljøet, og ser efter hvad produktet indeholder,
men den lille håndværker, som en gang om måneden bruger Perform,
gør det sikkert sjældent”.
Poul-E. Meier synes, det har været spændende at udvikle og løse et miljøproblem.
”Jeg vil opfordre andre til at gøre det samme, men man skal passe
på økonomien, når man ikke er et større firma end mit. Det er en faglig udfordring
at substituere, og arbejde med den problemstilling parallelt med den
tekniske og brugsorienterede. Jeg har egentlig i hele min karriere altid været
med til at substituere”.
Normalt bruger man bare det man har, og det har man jo brugt i mange
år, så det er godt nok. ”Det som er spændende ved at have en substitutions-
opgave, er at se på, hvad er det for nogle krav, der stilles til produktet, og
hvordan vi får lavet det bedste produkt, så det er optimalt, både i produktionen,
når der arbejdes med det, og når det skal bortskaffes. Det gør folk
glade at arbejde med noget, som er optimalt rent teknisk, håndværksmæssigt
og ikke skader dem selv og miljøet. Der er mange aspekter i substitution”.
Efter at have afsluttet substitutionsprocessen med Perform, har Poul-E.
Meier ikke fået andre henvendelser. Han har dog haft nogle små opgaver

Danske virksomheder substituerer 59
for Teknologisk Partnerskab, og bruger i øjeblikket tid på markedsføring og
rådgivning vedrørende Perform, på at følge med i pressen samt på at finde
andre anvendelsesområder.
”For mig som tekniker er det herligt, via projektet at have fået et stort og inspirerende
netværk, og i øjeblikket arbejder jeg med en film om dette emne.
Filmen hedder: Produktudvikling i Netværk. Ideen med filmen opstod da
AUC (Aalborg Universitet) for nylig gerne ville have et foredrag om udviklingsprocessen
som jo netop var i netværk. Mit netværk opstod efterhånden
som projektet skred frem, og det hele går jo lettere, når der er et velgennemtænkt
formål, ligesom samarbejdet også gerne må være lidt sjovt”.

60
Danske virksomheder substituerer
5.8 Dana Lim
Interview med Erik Andersen, udviklingschef
Dana Lim er en af Danmarks ældste producenter af lim og fugemasser og
ejes af Kai Hansens’s Fond. I 2001 fusionerede Dana Lim med Åffa A/S,
som var specialiseret i fugemasse. I dag er der ca. 100 medarbejdere ansat.
De har deres eget udviklingslaboratorium, hvor der hele tiden udvikles nye
produkter. Nogle producerer de selv, og andre køber de. Der stilles både
strenge tekniske og miljømæssige krav til begge kategorier.
Dana Lim laver grønt regnskab, men er ikke miljøcertificeret. De har alligevel
været hele processen igennem, hvilket har været gavnligt for virksomheden.
”Vi har valgt ikke at blive miljøcertificeres, da vi ikke mener, at selve
certifikatet har den store værdi. Man skal bruge utrolig meget tid på papirarbejdet,
så vi valgte at bruge vores energi bedre”.
Dana Lim har en miljøpolitik om at ville udvikle og producere produkter,
som tager hensyn til forbrugernes og samfundets krav samt forventninger
til miljørigtige produkter og produktion. Der sker hele tiden en forbedring
af arbejdsmiljøet, og en minimering af belastningen af det ydre miljø i forbindelse
med forbedring af eksisterende eller udvikling af nye produkter og
arbejdsprocesser. Endvidere prøver Dana Lim at minimere ressourceforbruget
samt spildevand og affald. Dana Lim er også meget involveret i REACH,
EU’s nye kemikaliereform. Desuden sidder Erik Andersen som den danske
repræsentant i FEICAs European Technical Board, hvor der diskuteres lovgivningsmæssige
og fortolkningsmæssige spørgsmål.
Hvad har Dana lim substitueret i deres fugemasser
Produktion af fugemasser foregår ved blanding af råvarer som bindemiddel,
fyldstof, pigment og diverse additiver som konserveringsmidler, blødgørere
og overfladeaktive stoffer. Dana Lim har i årenes løb blandt meget andet
substitueret phthalater, oximer og polyurethaner.
Dengang phthalatproblematikken kom frem, begyndte Dana Lim at substituere
deres phthalater, og det har stået på de sidste 10 år. Udover at bidrage
til det færdig produkts fleksibilitet, har phthalater også indflydelse på vedhæftningen,
hurtigheden samt de påføringsmæssige egenskaber. Hvis man
tilsætter de alternativer, som bl.a. anvendes i plastindustrien, vil fugemasserne
ikke få de rigtige egenskaber, og derfor kan disse alternativer ikke bruges.
Men efter længere tids udvikling har Dana Lim i samarbejde med deres
leverandører fundet en teknisk løsning, som er fuldt på højde med de phthalatholdige
produkter.
Dana Lim har også substitueret oximer. Det skyldtes, at der kom en ny
grænseværdi for, hvor meget der måtte frigives fra fugemasserne. Der findes

Danske virksomheder substituerer 61
forskellige typer fugemasse, der under hærdning fraspalter forskellige stoffer.
Nogle fraspalter eddikesyre, nogle fraspalter alkohol, og nogle fraspalter
oximer. Dana Lim har måttet ændre på deres produkter, således at de kom
under de grænseværdier, der nu er fastlagt. Substitutionen af oxim skete i
samarbejde med deres råvareleverandører, der stillede råvarer til rådighed,
som Dana Lim så kunne bruge til at formulere deres produkter med. ”Om et
halvt år kan der komme en ny grænseværdi igen, og så skal vi på den igen”.
Det tog Dana Lim et års tid at komme under den nye grænseværdi´s krav.
I deres detail-sortiment har Dana Lim været en af foregangsvirksomhederne
for at udfase polyurethan i fugemasser. Alternativet til polyurethan er produkter
baseret på MS polymerer. Udfasningen af polyurethan begyndte i
starten af 1990’erne, og til langt de fleste formål, har det været muligt at gennemfører
substitutionen 100 %. Der findes dog specielle opgaver, hvor der
endnu ikke findes egnede alternativer, og derfor er polyurethanfugemasser
stadig tilgængelige. Disse sælges dog kun til de mere professionelle brugere,
der er uddannet til at håndterer disse produkter.
”Hver gang vi går i gang med en substitution, så har vi en målsætning om,
at vi skal flytte os så meget som muligt og ikke bare gå til grænsen. Kan man
fjerne et uønsket stof helt, så skal vi selvfølgelig gøre det. Vi har, i modsætning
til mange andre, hele spekteret af lim her, og det gør det svært at formulere
en bred miljøprofil, der dækker alle vores produkter. Vores målsætning er, at
vi inden for hvert område skal være på forkant med udviklingen. Når et produkts
egenskaber er defineret, er det vores
opgave at finde den mest miljørigtige
løsning”. MAL-koden er et godt værktøj.
Når man substituerer, gælder det om at få
så lav en MAL-kode som muligt, for kunderne
skal bruge det produkt med den
laveste MAL-kode. Derfor er Dana Lim
meget bevidste om at komme så langt ned
i MAL-kode som muligt. ”Et paradoks er
at vores produkter er blevet så miljørigtige,
at brug af konserveringsmidler er blevet
en nødvendighed. Dette skyldes, at
bakterier kan trives i disse produkter.”
Der kan være flere forskellige ting, der
driver værket i substitutionsprocesserne.
”På den ene side er der selvfølgelig ny viden
og deraf ny lovgivning. På den anden
side kan det være ønsket om at forbedre et
produkts egenskaber eller konkurrenceevne”.
Når Dana Lim skal substituere af en

62
Danske virksomheder substituerer
eller anden årsag, så gennemgår de for alle råvarer – om der snart kommer
ny lovgivning. Herved undgår de hele tiden at skulle substituere.
Substitution af de forskellige råvarer i fugemasser har været en beslutning,
taget i samspil mellem ledelsen og teknisk afdeling. ”Har det været ændringer
i lovgivningen, der har sat gang i substitutionen, er diskussionen ikke så
lang. Disse forhold skal selvfølgelig være i orden. Er det andre forhold der gør
sig gældende, tages beslutningerne i samråd mellem virksomhedens forskellige
afdelinger”.
Substitutionsprincippet er noget, Dana Lim bruger konstant. ”Jeg tror ikke,
vi får lov til at have et produkt mere end i to år, så skal vi substituere igen”.
Har substitutionen givet økonomiske gevinster?
Der er mange forskellige svar til det spørgsmål. Selv om produktet bliver dyrere,
så kan man sælge mere af det, hvis det er noget kunderne efterspørger.
”Men om vores øgede salg af fugemasser skyldes substitution eller andre tiltag,
kan være svært at sige. Men omvendt kan man også sige, at hvis vi ikke
havde gjort det, ville vi slet ikke kunne sælge vores produkter”. Ligesom Dana
Lim hele tiden substituerer, gør resten af branchen det også. ”Hver gang konkurrenterne
kommer en tak under os – i f.eks. MAL-kode – så sætter det os
på en opgave, for hvis de kan, så kan vi også. Så må vi i gang igen, og sådan
går det. Det er måden, det hele holdes i gang på. Det er meget positivt. Hvis
vi var de eneste på det danske marked, ville der ikke være nogen grund til at
have en udviklingsafdeling, for så kunne vi bare sælge, det vi havde. Vi skal
hele tiden være med og have de bedste produkter. Det tvinger os til at være
målrettet. Jeg tror, det er meget sundt”. Endvidere bruger Dana Lim også
miljø som et salgsargument.
Man kan ikke lave et phthalatfrit produkt, der er lige så billigt som produkter
med phthalater. I starten lagde Dana Lim det ud til kunderne, om de ville
købe en fugemasse med eller uden phthalater. Mange af kunderne var meget
interesseret i den phthalatfrie fugemasse, men når de så prisen, forsvandt
interessen. Det var få kunder, der var villig til at betale mere for et mere miljørigtigt
produkt. På daværende tidspunkt gav ændringen ikke anledning til
forskel på mærkning. Sådan er det ikke i dag. Der er nogle phthalater, der
bidrager til mærkning, og nogle der ikke gør det. Et produkt, der indeholder
en ikke-mærkningspligtig phthalat, og et produkt der ikke indeholder
phthalater, kan have 100 procent identisk mærkning. Der findes stadig i dag
fugemasser, der indeholder phthalater, men det er de phthalater, der ikke er
på listen over uønskede stoffer og ikke er mærkningspligtige.
Erfaringer og udfordringer
De forskellige substitutionsprocesser har været en stor udfordring, men der
er forskel på, hvad de forskellige medarbejdere mener. Nogle synes at substi-

Danske virksomheder substituerer 63
tutionerne har været meget vigtigt, men det er nok et fåtal, som virkelig står
og kigger udviklingsfolkene over skulderen og synes, deres resultater er fantastiske.
”Jeg synes jo, det er utrolig spændende. Men jeg tror også, det kræver
en vis forståelse og indsigt, for at forstå hvorfor det ene produkt er bedre end
det andet. Men der er dog en ting, jeg har meget svært ved at forholde mig
til. Vores valg af stoffer tages jo ud fra den viden og lovgivning, der er tilgængelig
i dag. Men i og med at den ændrer sig, bliver vi nødt til at substituere.
Det betyder, at stoffer vi har brugt de sidste ti år og har betragtet som harmløse,
kan blive farligt at bruge på næste torsdag. Så skal jeg jo forklare vores
produktionsmedarbejdere, at det de har brugt de sidste 10 år, lige pludselig
er farlig. Det skaber en meget stor usikkerhed, hvis man fortæller, hvorfor vi
hele tiden substituerer. Folk i udviklingsafdelingen er indforstået med, at tingene
ændrer sig, og ledelsen er også med på, at der er behov for at følge med,
i hvad der sker. Vores produktionsmedarbejdere har også en forståelse, men
der er den der med, at nu har vi brugt det her i mange år.”
En anden udfordring har også været at finde det rigtige alternativ. Når man
erstatter et farligt stof med et andet stof, er der mulighed for, at alternativet
ikke er undersøgt lige så meget, som det man brugte i forvejen. Derfor kan
man komme til at bruge noget, der rent faktisk er meget værre, end det man
har brugt før. ”Det er det, jeg ser som det essentielle i REACH, at man får
stoppet ”substitution-karusellen” hvor man skifter til noget, der ikke er undersøgt
tilstrækkelig, men som så på et senere tidspunkt viser sig at være et
dårligere valg. Jeg ønsker en klar og troværdig lovgivning, der giver det rigtige
billede af, hvad der er farligt. Det er svært for os at argumentere over for
et byggemarked eller en grossist om, at vi har et mere miljørigtigt produkt,
det koster 25 % mere, hvis ikke man kan se det på mærkningen. For os er det
meget bedre, hvis der kommer en differentiering på mærkningen”.
”Derfor er vi også glade for, at de skærpede regler ikke er danske særregler,
for så ville vi aldrig kunne få de internationale råvareleverandører til at reagere
på det. Vi meget glade for, at mere og mere lovgivning bliver lavet i EU.
Det betyder blandt andet, at de alternative råvarer bliver tilgængelige”.

64
Danske virksomheder substituerer
Fakta om polyurethan
Polyurethan
Polyurethaner er polymere forbindelser, der dannes udfra diisocyanater og polyalkoholer,
dvs alkoholer der indeholder mere end én OH-gruppe. Begge udgangsstoffer
kan varieres i det uendelige og give anledning til dannelse af produkter
med meget forskellige egenskaber. Polyurethaner anvendes blandt meget andet
til skum, lak, fugemasse og isoleringsmateriale.
Eksempel på en simpel diisocyanat:
OCN – (CH2)6 – NCO
Eksempel på en simpel polyalkohol:
HO – (CH2)4 – OH
En polyurethan med ”n” isocyanatenheder, dannet udfra ovenstående, har formlen:
H – (O – (CH2)4 - O – CO – NH – (CH2)6 – NH – CO - )n – O – (CH2)4 - OH
Det er især de reaktive isocyanater, der er sundhedsfarlige, og det gør det problematisk
at arbejde med fremstilling af polyurethan. Indånding af isocyanatdampe
kan give hoste, trykken for brystet og vejrtrækningsbesvær. Dampene irriterer
desuden øjne, næse og svælg. Hudkontakt med ikke færdighærdet polyurethan
kan give udtørring af huden, knopper og vabler. Overfølsomhed i form af luftvejs-
og hudallergi kan opstå, hvis man udsættes for diisocyanater. En sådan allergi vil
vare hele livet.
Selv om det især er i fremstillingsfasen, at polyurethan er farligt, kan der også frigøres
isocyanat ved opvarmning af det færdighærdede produkt (f.eks. ved svejsning).
Der er særligt skærpede arbejdsmiljøkrav for arbejde med polyurethan – på linie
med epoxy.
Fakta om Oximer
Oximer er fællesbetegnelsen for en række forbindelser, der kan dannes udfra aldehyder
og ketoner ved reaktion med hydroxylamin. F,eks. Butanonoxim (methylethylketon
oxim):
CH3
|
C = N – OH
|
CH2 – CH3
Oximer indgår i visse typer af fugemasse og kan afgives derfra ved hærdning.
Oximer kan udløse allergiske reaktioner og virker øjenirriterende. De er desuden
mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Danske virksomheder substituerer 65
5.9 Novadan
Interview med Lis Rasmussen, chef for udviklingsafdelingen og Lisbeth Kjærsgaard,
kemiingeniør
Novadan fremstiller vaske-, rengørings- og desinfektionsmidler til
mælkeproducenter, levnedsmiddelindustrien, auto- og transportbranchen,
den kemiske industri, vaskeribranchen samt hele institutionsområdet. Der
er ca. 170 ansatte på Novadan i Danmark. Novadan har datterselskaber
i Norge, Polen og Island samt repræsentation i Sverige og Tyskland og
eksporterer ca. 15 % af deres danske produktion til markeder i og uden for
Europa.
Novadan har deres eget laboratorium, hvor de udvikler og forsker i nye og
bedre produkter samt miljø og ikke mindst arbejdsmiljø. De er certificeret
med ISO 14001 (miljø) og 9001 (kvalitet), medlem af Green Network og udarbejder
hvert år grønt regnskab. Af det grønne regnskab fremgår virksomhedens
politik samt konkrete og aktuelle tiltag i form af handlingsplaner,
som virksomheden igangsætter og arbejder efter. Dette gøres for konstant at
nedbringe miljøbelastningen. Novadan har Svanemærket deres produkter.
Henkel-Ecolab og Novadan er de to største producenter på det danske markedet,
og kunderne er næsten delt lige mellem dem.
Novadan ønsker
• at få ansvaret for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø ind i hver enkelt
funktion i organisationen
• at påvirke leverandører af såvel råvarer, produkter og serviceydelser til
at levere kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøforsvarligt
• at højne miljøet ved at tilslutte sig princippet om en bæredygtig miljømæssig
udvikling
Novadan fik tilbud om at være med i et substitutionsprojekt, hvilket gjorde,
at de valgte at substituere de overfladeaktive stoffer i deres produkter.
Baggrunden for projektet og substitutionsprocessen
Novadan blev spurgt af Teknologisk Institut, om de ville deltage i et projekt
sammen med Henkel-Ecolab om at udvikle nye, mindre miljøbelastende vaskemidler
til industrier. Novadan valgt at deltage i projektet, fordi der i længere
tid havde været et pres fra deres egne kunder. Endvidere var der også
et økonomisk incitament for at deltage, fordi Novadan kun skulle finansiere
halvdelen af projektet. ”… det var dels et pres fra kunderne – kunderne begyndte
at efterspørge mere miljøvenlige produkter – og dels et tilbud om at
deltage i dette projekt der gjorde, at vi substituerede” (Lis Rasmussen).
Formålet med projektet var at nedbringe miljøbelastningen fra industrivaskerier.
Dette skulle ske ved at substituere de vaskeaktive stoffer, der var gif-

66
Danske virksomheder substituerer
tige, bioakkumulerbare, ikke-nedbrydelige, med nogle der var mere miljøvenlige.
Problemet med de overfladeaktive stoffer er, at de udledes til rensningsanlæggene,
hvor de kan være svære at fjerne fra vandet. Derfor vil det
have en stor gavnlig effekt på miljøet, hvis man nedsætter mængden af de
miljøfarlige stoffer i vaskemidlerne fra industrivaskerier. Projektet er gennemført
i perioden februar 2001 til august 2002 af Teknologisk Institut, på
centrene for Miljø- & affaldsteknik samt Beklædning & Textil sammen med
Novadan og Henkel-Ecolab. Man valgte at substituere de industrielle vaskemidler,
da der er skrappere stoffer i disse vaskemidler, fordi de vasker tøj,
der er meget snavset (f.eks. operationstekstiler fra hospitaler, viskestykker
fra restaurationsbranchen osv.).
Novadan stod for at finde alternativer til de overfladeaktive stoffer. De spurgte
derfor deres råvareleverandører, om de ville indgå i et samarbejde om at
finde erstatninger for de problematiske vaskeaktive stoffer i deres vaskeriprodukter.
Leverandørerne sagde ja og meldte tilbage med de alternativer,
de havde fundet. De udvalgte stoffer blev derefter vurderet af Miljø- og affaldsteknik
på Teknologisk Institut, for at finde ud af om de levede op til miljøkravene.
Bagefter blev effektiviteten af nogle af industrivaskemidlerne testet.
Beklædning og Textil på Teknologisk Institut udviklede en testmetode
til industriprodukterne, og bagefter afprøvede man de nyudviklede midler.
De mest lovende midler blev valgt på baggrund af en vurdering af midlernes
miljømæssige belastning og vaskeeffektivitet. I miljøvurderingerne blev der
lagt stor vægt på at nedbringe scoren for giftighed og nedbrydelighed (GNscoren).
I denne score medtager man alle indholdsstoffer i midlet, og som
parameter indgår mængde, giftighed og nedbrydelighed. GN-scoren bliver
lavere, når der bruges et mindre giftigt eller lettere nedbrydeligt stof. Hvor
der ikke var tilgængelige data, blev der brugt QSAR-estimater 35 . Den endelige
test blev foretaget på udvalgte industrivaskerier, for at være sikker på, at
det også kunne bruges i praksis. Der var ingen leverandører, som blev skiftet
ud, da alle var med på at udvikle nye mere miljøvenlige produkter.
Resultater og erfaringer i forbindelse med substitutionen
Substitutionen mundede ud i, at Novadan udviklede to alternativer til hvert
af de to oprindelige midler. De nye produkter belaster miljøet mindre, og har
lige så god eller bedre vaskeeffekt end de gamle. I de nye midler er mængden
af kemikalier pr. kg den samme som i de vaskemidler, man tidligere brugte.
De væsentlige ændringer er sket ved, at man har udskiftet anioniske tensider
med nonioniske. GN-scoren var meget lav, og man kom af med stoffer
mærket med R50 (meget giftige for organismer, der lever i vand), og stoffer
der er mærket med R53 (kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet).
Endvidere fik Novadan gennemgået en række af deres råvarer og
35 (Q)SARs også kaldet “computermodeller” kan bruges til at forudsige kemiske stoffers egenskaber. En SAR
eller QSAR model – samlet benævnt (Q)SAR ((Quantitative) Structure Activity Relationships) – er en relation
mellem kemiske stoffers strukturegenskaber og en given anden egenskab. Denne anden egenskab kan for
eksempel være en fysisk-kemisk egenskab eller en biologisk aktivitet, herunder evnen til at forårsage giftige
effekter. Læs mere om QSAR-modeller på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk

Danske virksomheder substituerer 67
vurderet dem udfra et miljømæssigt synspunkt. Nogle af disse stoffer blev i
andre af deres produkter erstattet med stoffer, der var mindre skadelige.
Den testmetode som Beklædning og Textil udviklede, bruges i det daglige
arbejde i dag. Testmetoden blev udviklet til at passe til kriterierne for miljømærkning
efter det nordiske Svanemærke. Herved førte substitutionen en
masse andre substitutioner med sig.
Selvom Novadan kun skulle betale halvdelen af substitutionen selv, har det
alligevel kostet en del. Der blev ansat én person til at køre projektet under
hele forløbet. ”Økonomisk har det ikke kostet os så meget, som hvis vi havde
gjort det alene, hvilket også er en væsentlig grund til, at vi substituerede på
denne måde” (Lis Rasmussen). Novadan ser substitutionen som en investering,
idet resultatet kan bruges i det daglige arbejde til at vurdere stoffer i andre
produkter. Derfor er prisen på de nye produkter den samme.
Der har generelt været en meget positiv stemning omkring hele substitutionsprocessen.
”Jeg synes, det har været en spændende proces, med mange
udfordringer. Jeg har lært en hel masse, som kan bruges i det videre arbejde
i virksomheden. Det har haft en afgørende betydning, at der har været en
uvildig med, nemlig Teknologiske Institut. De har haft enormt meget viden,
og vi har lært meget af dem. Substitutionen kan vi bruge i det videre arbejde,
og de redskaber, programmer og rutiner vi har lavet og lært, kan vi bruge på
andre områder end bare det konkrete substitutionsprojekt” (Lisbeth Kjærs-

68
Danske virksomheder substituerer
gaard). Blandt de andre medarbejdere, f.eks. på Novadans laboratorium, var
der også en positiv stemning helt fra starten. Det har været en udfordring
og meget spændende at skulle arbejde sammen med konkurrenten. Det er
man ikke vant til.
Principperne for udviklingsarbejdet og søgningen efter nye mindre miljøbelastende
vaskeaktive stoffer blev formidlet videre til andre vaskemiddelproducenter,
i en form som ikke afslørede Novadans produkthemmeligheder.
Endvidere blev erfaringerne givet videre til de øvrige medarbejdere, dvs.
laboratoriet, udviklingsafdelingen og konsulenterne for vaskeriafdelingen,
så de også følte, de var en del af projektet.
Substitutionen har ikke ændret på Novadans stilling på markedet. Det
skyldes, at Henkel-Ecolab og Novadan har ca. halvdelen af kunderne hver.
Blandt deres egne kunder har deres image heller ikke ændret sig, da de altid
har en løbende dialog med kunderne om produkternes kvalitet m.v. Hvis
kunderne ikke er glade for et bestemt stof i et produkt, går Novadan i dialog
med kunden og underleverandøren for at finde et alternativ.
Novadan vil helt klart anbefale andre virksomheder at substituere på denne
måde. ”Hvis vi skal i gang med at substituere igen, skal der igen være en uvildig
med” (Lis Rasmussen).

Fakta om tensider
Danske virksomheder substituerer 69
Tensider er overfladeaktive stoffer, og de opdeles normalt i fire grupper afhængig af deres ladning
i vandige opløsninger. Det drejer sig om anioniske (negativt ladede), nonioniske (neutrale), kationiske
(positivt ladede) og amfotære tensider (negativ eller positiv ladede afhængigt af pH). De forskellige
grupper af tensider har forskellige egenskaber med hensyn til aerob og anaerob nedbrydelighed
(hhv. iltholdige og iltfrie forhold) samt toksicitet. Som oftest er de kationiske tensider tungt
nedbrydelige, mens de nonioniske er letnedbrydelige under aerobe forhold. Der er også forskel på
stofferne inden for hver gruppe, og derfor kan man som udgangspunkt ikke generalisere. Tensider
eller detergenter er altid opbygget af en lipofil (fedtelskende,vandskyende) del og en hydrofil (vandelskende)
del.
De anioniske tensider der oftest har været brugt herhjemme er Lineære Alkylbenzen Sulfonater,
der også kaldes LAS. Mere sjældent anvendes alkylsulfater, der er giftigere end LAS. Både LAS og
alkylsulfater er normalt let nedbrydelige under aerobe forhold, men nedbrydningen er ikke 100 %,
og derfor kan der i rensningsanlæg ledes små mængder af anioniske tensider ud med renset spildevand.
LAS bruges som overfladeaktive stoffer i vaske- og rengøringsmidler. Stofferne er giftige
over for vandlevende organismer. Tensiderne i vaskemidlerne udledes, når vasken er overstået.
Tensider er den del af vaskemidlerne, der fjerner fedt- og proteinholdigt snavs fra tøjet. De fleste
overfladeaktive stoffer er miljøskadelige. Tensidernes fedt- og proteinopløsende egenskaber er den
væsentligste årsag til stoffernes giftvirkning overfor organismer, der lever i vand, f.eks. bakterier,
alger, krebsdyr og fisk. Endvidere bindes de også stærkt til organiske partikler, sådan at de kan
ophobes i spildevandsslam og sediment. Tensidernes miljøskadelighed er afhængig af, hvor hurtigt
de virker, og om der sker en fuldstændig biologisk nedbrydning af stoffet.
Eksempel på opbygningen af anioniske tensider:
Nonioniske tensider består især af stofgruppen alkylphenolethoxylater (APEO). De forbedrer forskellige
stoffers blandbarhed med vand og en god dispergering (finfordeling af f.eks. pigment).
Alkylphenol-delen indeholder ofte 8 – 16 kulstofatomer og ethoxyleringsgraden (EO) varierer mellem
1 og 30, men ligger normalt på 12 – 13 EO. APEO indgår i maling både som selvstændig råvare,
f.eks. som dispergeringshjælpemiddel, og som del af andre råvarer, f.eks. i bindemidler eller pigmentdispersioner.
APEO består både af en lipofil alkylphenol-del og en hydrofil kæde af ethoxylater.
Alkylphenolethoxylater, specielt nonyl- og octyl-varianterne, har en række egenskaber, som
gør dem velegnede som overflade stoffer i en lang række produkter, blandt andet fordi de har en
lav akut giftighed over for mennesker.
Et eksempel på nonylphenol ethoxylat opbygning:
APEO findes i vaske- og rengøringsmidler, maling, lak, kosmetik og som hjælpestof i bekæmpelsesmidler.
Den biologiske nedbrydning af APEO kan føre til dannelsen af såkaldte alkylphenoler,
især nonylphenoler, der er meget giftige over for vandlevende organismer.
fortsættes side 70

70
Danske virksomheder substituerer
Nedbrydningsprodukterne af APEO er mindst fem gange giftigere over for vandlevende organismer
end APEO. Nedbrydningsprodukterne kan viderenedbrydes fuldstændigt, men det sker meget langsomt
og forudsætter et iltholdigt miljø. De mistænkes for at have hormonforstyrrende effekt på
levende organismer. På trods af at anvendelsen af APEO er nedadgående, viser undersøgelser, at
APEO og deres nedbrydningsprodukter forekommer almindeligt og i relativt høje koncentrationer
i slam fra rensningsanlæg, mens lave koncentrationer af stofferne kan forekomme i det rensede
spildevand. APEO er fundet i jord og vandmiljø i koncentrationer, der muligvis kan føre til uønskede
effekter som f.eks. optagelse af stofferne i visse spiselige planter, giftvirkning over for levende
organismer og bioakkumulering.
På grund af især nedbrydningsprodukternes giftighed er der sket en udfasning af anvendelsen af
APEO i rengøringsmidler. Den danske brancheforening for sæbe, parfume og teknisk kemi (SPT)
indgik i 1987 en frivillig aftale med Miljøstyrelsen om afvikling af disse stoffer. Aftalen omfattede
imidlertid kun nonylphenolethoxylater (NPEO). Men branchen oplyser i dag, at også octylphenolethoxylater
er udfaset. APEO er på Miljøstyrelsens Liste over uønskede stoffer. Nonylphenol og
nonylphenolethoxylater er risikovurderet i EU, og der er vedtaget et EU-direktiv, som forbyder brugen
af nonylphenol og nonylphenolethoxylater til visse anvendelser. Nonylphenol er klassificeret
sundhedsskadelig ved indtagelse, ætsende, farligt for organismer i vand og kan forårsage langtidsvirkninger
i vandmiljøet. Octylphenol og octylphenolethoxylater er under risikovurdering i EU. Der
er en frivillig aftale om, at hvis man udvikler nye produkter, må man ikke anvende APEO, men det
er ikke forbudt i EU at anvende APEO i de ”gamle produkter” – hvorimod det for NPEOs vedkommende
er imod den danske aftale. APEO er ikke mærkningspligtige.
De kationiske tensider der anvendes i dag, er oftest kvaternære esterforbindelser. Disse har en
giftighed over for vandlevende organismer, der ikke adskiller sig væsentligt fra andre syntetiske
tensiders. De kan nedbrydes under iltholdige forhold.

Danske virksomheder substituerer 71
5.10 Dyrup
Interview med Søren Poulsen, ansvarlig for udvikling af produkter til professionelle og
”gør det selv” og Pernille Hjaltelin, ansvarlig for miljøet
Dyrup er en af de ledende producenter af træbeskyttelse og indendørs og
udendørs maling i hele Europa. Koncernens internationale varemærker er
BONDEX, DYRUP, GORI og XYLOPHENE. Produkterne bliver markedsført
gennem datterselskaber i Danmark, Frankrig, Tyskland, Portugal, Spanien,
Belgien, Østrig, Polen, Norge og Sverige. Den største afsætning sker
til ”gør det selv” primært gennem byggemarkedskæder. Afsætningen til den
professionelle handel sker gennem uafhængige grossister, samt gennem egne
malercentre i Danmark og Portugal. I Danmark er der ansat ca. 400 medarbejdere
i Dyrup, og på verdensplan er der ansat ca. 1200 medarbejdere.
Dyrup har en miljøafdeling, der dækker produkt- og arbejdsmiljø. Dyrup
Gruppen ønsker at være kendt som en virksomhed med en klar og ensartede
miljøprofil for alle forretningsenheder. Der er indført en overordnet
miljøpolitik, der gælder for hele Dyrup Gruppen, og der er indført et system
til styring af deres sundheds-, sikkerheds- og miljømæssige indsats. Dyrup
stræber efter at minimere de miljømæssige konsekvenser af deres arbejde,
og imødekomme såvel kundernes som medarbejdernes behov på en miljømæssig
forsvarlig og bæredygtig måde. Dette skal gøres ved at forhindre
forurening og anden negativ indvirkning på miljøet, optimere ressourceforbruget
via genbrug og generelle forbrugsreduktioner samt forbedre produktionsprocessen
således, at der genereres færre emissioner og mindre affald.
”Vi imødekommer kundernes behov, når der er veldokumenteret, at der er
en risiko. Vi finder det ikke forsvarligt at dække ethvert behov, da det i nogle
tilfælde kan skabe en unødig mistanke om miljømæssige konsekvenser, som
ikke eksisterer, og det gør kunderne usikre, hvor dette ikke er nødvendigt”
(Søren Poulsen). Endvidere stræber Dyrup efter at udvikle, producere og
markedsføre produkter, der ikke udgør nogen alvorlig risiko ved anvendelsen
hverken for mennesker eller miljø, i den udstrækning det er økonomisk
og teknologisk muligt. Dette sker dels ved den måde produktet er sammensat
på, men også gennem vejledning omkring produktets anvendelse. Der
bliver lavet grønne regnskaber hvert år, og der er en god dialog med kommune
og amt.
Det er kun i Portugal og Tyskland Dyrup har miljømærket vare. I Danmark
har Dyrup valgt, ikke at miljømærke deres produkter. Dette skyldes, at der
er punkter, hvor Dyrup har strengere standarder end miljømærkerne, og
andre hvor miljømærkerne er strengere. Dyrup har lavet deres eget mærke,
der viser om der opløsningsmidler i produktet, da det er noget kunderne ser
efter. ”Blomsten går ikke langt nok, der hvor vi gerne vil hen. Den går ikke
ned i alle de aspekter, man kan i en maling. Vi synes ikke, vi ville få noget for
pengene. Hvis man ikke får noget for pengene, så skal man lade være med at

72
Danske virksomheder substituerer
investere i det. Og så trækker det da ikke i den positive retning, at man skal
betale for noget, som gavner miljøet. Det burde være sådan, at man skulle
betale, hvis man ikke havde det. Det skulle være den omvendte vej” (Pernille
Hjaltelin).
Desuden følger Dyrup Listen over uønskede stoffer, men der er mange af de
stoffer, der er på Listen over uønskede stoffer, der på en anden måde er reguleret,
og derfor rammer man ikke så ofte ind i dem. ”Men selvfølgelig går vi
ikke ind og vælger et nyt stof, der står på listen. Listen over uønskede stoffer
er en politisk signalliste, og den afspejler ikke alle problemer. Med andre ord
kan man godt have andre stoffer i sit produkt, der er lige så problematiske og
burde have stået på listen” (Søren Poulsen).
Hvorfor valgte Dyrup at substituere APEO
I begyndelsen af 1990’erne blev der observeret et stigende antal skader i det
mandlige forplantningssystem og en stigende forekomst af brystkræft hos
kvinder. Endvidere fik man mere viden om forekomsten af kemiske stoffer

Danske virksomheder substituerer 73
med hormonlignende virkning, og man fandt ud af, at nedbrydningsprodukterne
fra Alkyl Phenol Ethoxylater (APEO) havde visse ligheder med
østrogen. Efter flere undersøgelser fandt man ud af, at stoffet også havde
miljøskadelige effekt og var svært bionedbrydeligt. Der blev offentliggjort
undersøgelser der viste, at der blev observeret tvekønnede dyr, og flere undersøgelser
pegede på, at det kunne skyldes hormonforstyrrende stoffer som
APEO. På det grundlag kom der en dialog mellem Dyrup og amtet. Dyrup
blev opmærksomme på, at der kunne være et problem med APEO, og ville
gerne gøre noget ved deres udledning af APEO. ”Der er mange undersøgelser,
der har vist, at APEO er hormonforstyrrende, og der er mange, der har
vist det modsatte. Et af hovedargumenterne for at fjerne APEO fra produkterne
var, at de var mistænkte for at være hormonforstyrrende. Vi bliver nød
til at forholde os til, hvad der bliver fremvist, men vi er ikke så meget eksperter,
så vi kan sige, hvad der er rigtigt og forkert. Men vi lytter, og hvis der
bliver lavet nogle undersøgelser der peger i en retning, så forholder vi os til
det og vurderer om det er noget, vi vil gøre noget ved. Vi holder os lidt ude af
den diskussion, om det er rigtig eller forkert, at de er hormonforstyrrende,
det er mere om der er noget, der peger i en bestemt retning, så vil vi gerne gøre
noget” (Pernille Hjaltelin).
Det var i forbindelse med Dyrups miljøgodkendelse i Søborg i 1999, der
blev indgået en aftale om frivillig substitution af APEO til mindre farlige
råvarer i vandige malinger og træbeskyttelsesprodukter. APEO indgår som
emulgatorer i maling, træbeskyttelse og tonepastaer; blandt andet for at sikre
optimal blandbarhed af pigmenterne i vandige opløsninger. Fordelene
ved udskiftningen var, at de nye typer emulgatorer nedbrydes lettere i miljøet,
at de gør malings- og træbeskyttelsesfilm mindre vandfølsomme, giver
en bedre stabilisering af pigmenter og fyldstoffer samt forbedret blanding af
toningspastaer helt uden opløsningsmidler (VOC) i alle typer maling. Men
der er meget omfangsrige data for APEO’er, og deres påvirkning af miljøet,
mens alternativerne ikke er ligeså velundersøgte. Samtidig er APEOer meget
universelle i deres anvendelse i malinger. De nyudviklede alternativer er
mere specifikke. Endelig krævede det flere årsværk at substituere, uden at
kunden observerede og honorerede ændringerne.
På grund af et fældningsanlæg, hvor spildevandet fra fabrikken opsamles,
udledes APEO ikke fra fabrikken. Den største forurening af APEO fra maling
sker, når kunderne vasker deres pensler rene, og malingen løber direkte
ned i kloakken. Derfor besluttede Dyrup, at de ikke ville producere nogen
produkter, der indeholdte APEO.
Tid og penge
Substitution af APEO til andre emulgator-typer indebærer mange tekniske
overvejelser, og det er ikke noget man gør fra dag til dag:

74
Danske virksomheder substituerer
1. for at kunne føre så mange nuancer som muligt og i et bredt produktsortiment,
der dækker både malinger og træbeskyttelsesprodukter på op-
løsningsmiddel- og vandbasis, er det nødvendigt at arbejde med uni-
verselle tonepastaer, der kan bruges i ethvert blandingsforhold i alle typer
produkter
2. bruges den forkerte type emulgator kan denne vandre til overfladen af
træbeskyttelsesfilmen, og sammen med vand udefra (fugt ved indendørs
og regn ved udendørs brug) vil emulgatoren danne ”løbere” og give en
dårligere beskyttelse
3. Emulgatorer påvirker optagelsen af vand i træbeskyttelsesfilmen og derfor
også i træet. Tilgang af vand kan forringe totalholdbarheden af træet.
For at substituere APEO, måtte Dyrup skifte leverandør. Det viste sig, at der
var en anden leverandør, som var specialiseret i at fremstille netop det søgte
stof.
Dyrup var en af de første, der substituerede APEO. De startede i 1993, og i
2000 havde de substitueret 90 %, og i 2003 fik de udskiftet en stor del af det
resterende. Det tog længst tid at substituere pastaerne. Både når det gælder
malinger og pastaer, skal man ind og se på hver recept. Der er næsten brugt
20 års værk på pastaerne alene og ca. 3 årsværk på malingen. ”Det kræver
mange kræfter at substituere, og hvis det ikke bringer nogle forbedringer med
sig, koster det virksomheden mange penge, som kunne være brugt på videreudvikling
af produkterne” (Søren Poulsen). Derfor er det godt, når man
kombinerer substitution og forbedring af produkterne. Det har ikke ført til
nogle økonomiske gevinster at substituere APEO i maling, men med toningspastaerne
har det måske medført en lille økonomisk gevinst. Faktisk
har substitutionen af APEO i maling kostet penge. Det har heller ikke ført
andre gevinster med sig. ”Det eneste man kan sige er, at det har været med
til at fastholde vores profil, som en virksomhed der bekymre sig om miljø og
sundhed og gør noget ved det” (Pernille Hjaltelin).
”Generelt koster substitution penge. Jeg tror ikke det kan undgås. Selvfølgelig
vil vi gerne gøre det, men der skal være en balance i tingene. Nogle gang kan
det koste så meget, at virksomheden næsten er ved at dø af at skulle substituere.
Det er heller ikke meningen. Men på den anden side vil vi gerne være
med til at substituere, hvis der er stoffer, der kan belaste miljøet eller på andre
måde være skadelige. Men der skal være en vis balance mellem miljø og
økonomi, og det er det, der er vigtigt” (Søren Poulsen).
Dyrup kan godt se, at der er konkurrencefordele ved at være foran lovgivningen,
og at konkurrenter senere skal bruge kræfter på at substituere, men
det er teoretisk set. For det kan være teknisk tungt at være de første på markedet,
som foretager en frivillig substitution.

Danske virksomheder substituerer 75
Udvikling og faglig udfordring
Ved substitution af APEO i maling fik man ikke en forbedring af produktet,
således som en kunde vil opfatte det. Produktet forblev det samme rent teknisk.
Det miljømæssige profil blev forbedret, men det mærker kunden ikke
altid. I dette tilfælde skete der f.eks. ingen ændring af faremærkningen. ”Når
man substituerer, sker der ikke nødvendigvis en forbedring af produktet. Det
er altid sjovere, når der i forbindelse med substitutionen kan ske en forbedring
af produktet” (Søren Poulsen). Dette var tilfældet med tonepastaerne,
da opløsningsmidlerne blev hevet ud og tonepastaerne blev set efter i sømmene,
så de blev gjort bedre. ”Det er en lidt sjovere proces end bare at skifte
et stof ud med et andet, synes jeg som udvikler. Det kan ikke få armene op i
vejret. En substitution der ikke forbedre produktet koster virksomheden penge,
hvorimod hvis man ændre produktet og gør det bedre, så kan virksomheden
tjene penge på substitutionen” (Søren Poulsen).
Det har også været en personlig udfordring at finde det rigtige stof at substituere
med og forbedre produkterne dvs. gøre dem tekniske bedre. ”Udvikling
er sjovt, men bare at substituere et stof med et andet ligger der ikke
den store udfordring i. Det er en banalitet, og det har svært ved at motivere
udviklere. Den del af det er ikke så spændende. Hvis man kan kombinere
den sure pligt, med noget der kan gøre produktet bedre, så kommer der udfordringer,
og det gør det sjovere. Man bliver tvunget til at substituere af ydre
omstændigheder. Det er ikke altid bare sådan, at man kan substituere et stof
med et andet, nogle gange passer det nye stof ikke med de andre, og så skal
store dele af recepten laves om. Udfordringer ligger selvfølgelig i at forstå,
hvad der sker” (Søren Poulsen).

76
Danske virksomheder substituerer
Image
Dyrup har ikke gjort kunderne opmærksomme på, at deres produkter ikke
længere indeholder APEO’er, hvilket dels skyldes at kunderne ikke ved, at
APEO har været i malingen, og dels at ”det er vores politik, at vi ikke vil fortælle,
hvad der ikke er i, vi vil hellere fortælle, hvad der er i – det er jo det,
folk kan bruge til noget. Man må jo heller ikke reklamere særligt meget med
miljø, så det holder man nallerne fra. Man kan hurtigt komme i strid med
nogle af Miljøstyrelsens regler” (Søren Poulsen).
Dyrup hverken kan eller vil fortælle kunderne, at de ikke længere anvender
APEO i deres produkter. For så kan man lave en lang liste over stoffer,
som ikke anvendes, men det hjælper ikke kunden, siger Søren Poulsen. Inden
udgangen af år 2000 var mængden af APEO-holdige vandige malinger
og træbeskyttelse faldet med 70-80 %. Fabriksmedarbejderne mærkede ikke
noget til substitutionen, da APEO ikke er arbejdsmiljøskadeligt, og substitutionen
heraf har ikke medført ændrede arbejdsrutiner. ”Selvom APEO ikke
er arbejdsmiljøskadeligt, er det en fordel at undgå APEO. Derfor har fabriksmedarbejderne
heller ikke mærket noget, men har dog fået et bedre arbejdsmiljø”
(Søren Poulsen). Kunderne kan heller ikke mærke nogen forskel på
produktet, efter substitutionen. Det har ikke været et ønske for kundernes
side, da de ikke har vidst, at der var APEO i. Dette skyldes, at APEO ikke er
deklarationspligtige, jfr. faktaboks. ”I den tid jeg har været ansat hos Dyrup,
har der ikke været en eneste henvendelse fra kunder om APEO i produkterne.
Det kunderne interesserer sig for er allergifremkaldende stoffer, og om de
må arbejde med malingen, når de er gravide” (Pernille Hjaltelin).
”Viden om hormonforstyrrende stoffer er på et jomfrueligt stadige. I EU diskuterer
man stadig, hvilke former for testmetoder, man skal have på de stoffer,
og der kan sagtens være andre stoffer, der er lige så problematiske som
APEO’ernne. Der skal man virkelig tænke sig godt om, inden man går ud
og slår på, at man har substitueret APEO” (Pernille Hjaltelin). Substitutionsprocessen
foregår mellem udviklings- og miljøafdelingen. Hvornår skal
man træffe et valg og tage nogle stoffer ud? Hvornår er der tilstrækkelig
dokumentation, og hvornår er der tilstrækkelig behov for at substituere, og
hvornår er det tilstrækkeligt problematisk over for forbrugerne? Det er en
diskussion mellem udviklings- og miljøafdelingen i Dyrup.
Dyrup vil gerne aktivt indgå i forbedring af miljøet, så deres malinger og
træbeskyttelsesmidler overholder gældende lovgivning, og de vil substituere
stoffer, hvor der er en klar og dokumenteret miljøforbedring.
”Vi skal opføre os ordentligt med de syntetiske stoffer. Vi vil også gerne gøre
noget, det ikke bare er tomme ord” (Søren Poulsen).

Danske virksomheder substituerer 77
”om vi er glade for substitutionen, ved jeg ikke om man kan sige, det er mere
et etisk spørgsmål. Vi har det godt med, at vi har fjernet noget, som vi fik viden
om var problematisk. Det er mere den der med, at man har gjort noget
godt for miljøet, men det er ikke noget, man går ud og praler af eller reklamerer
med. Det er noget med os selv – vi gør hvad vi kan” (Søren Poulsen).

78
Danske virksomheder substituerer
5.11 Kymi Rens
Interview med Michael Porsmose, chef og miljøansvarlig
Kymi Rens er en lille familieejet virksomhed med 15 ansatte. Kymi Rens har,
fra de startede i 1939, bestræbt sig på at være førende i kapacitet, kvalitet og
teknologi til gavn for miljøet. Flere gange har virksomheden været de første
til at introducere ny miljøvenlig teknologi i renseribranchen. Kymi Rens
samarbejder med en række andre virksomheder, for at få tekstilrensning af
høj kvalitet kombineret med ansvarligt miljøarbejde. De samarbejder med
Electrolux Laundry Systems, Chemische Fabrik Kreussler & Co GmbH og
AGA/Linde Gas. Kymi Rens er oprindeligt et industrielt renseri, som leverer
arbejdstøj til f.eks. Aalborg Portland og uniformer til Colorline, men en stadig
større del af produktionen går over til detail.
Substitution til mere miljøvenlige rensemetoder
Det er ikke første gang, Kymi Rens har substitueret til en mere miljøvenlig
teknologi. Allerede i begyndelsen af 1990’erne, da man fandt ud af, at chlorcarbon
var skadeligt for ozonlaget, prøvede Kymi Rens at finde et alternativ.
Chlorcarbon blev forbudt i 1995 til tekstilrensning, og Kymi Rens substituerede
til perklor, hvilket var det mest miljørigtige på det tidspunkt. Årene
efter blev der også indkøbt såkaldte kulbrintemaskiner, som kan rense andre
pletter. Men der er en masse ulemper ved at anvende kulbrinte. Kulbrinte er
i dette tilfælde en terpentinlignende blanding, hvor man har fjernet de giftige
aromater, men det er stadigvæk en brandbar væske. Kulbrinte har også en
vægtfylde tæt på vand, så det er vanskeligt at skille vand og rensevæske fra
hinanden, hvilket kan medføre bakteriedannelse og lugt inde i maskinen.
Få år efter at perkloren blev indført, fandt man ud af, at den havde nogle
uheldige effekter. ”Så begyndte vi at søge efter en mere permanent løsning.
Vi valgte at sige, i stedet for at smide gode penge efter dårlige løsninger, ville
vi hellere satse på noget, som har en lidt længere fremtid end perklor”. Allerede
i 1992 begyndte Kymi Rens at samarbejde med Electrolux. Efter noget
tid kunne Kymi Rens, som et af de første renserier i verden, introducere
AquaClean. AquaClean er en computerstyret kontrolleret vaskeproces, der
udelukkende anvender vand i renseprocessen. Der gik kun nogle få måneder
fra Kymi Rens fandt ud af, at de ville have AquaClean, til de fik den første
maskine. Lige siden har de sideløbende udskiftet deres vaskeriudstyr, så det
har kunnet leve op til AquaClean standarder. AquaClean kunne ikke klare
alt, og derfor måtte Kymi Rens supplere med en CO2 rensemaskinen. CO2
rensning kom ind i billedet omkring år 2000 og var ligeledes et produkt fra
Elektrolux. Kymi Rens havde haft et udviklingsarbejde i forbindelse med
AquaClean. Da Electrolux så startede op med CO2 rensning, tilbød Kymi
Rens at afprøve to prototyper, inden maskinen kom i produktion. CO2 rensning
anvender flydende CO2 under højt tryk. For 3 år siden købte Kymi
Rens nogle CO2 rensemaskiner selv. Kymi Rens har også været involveret i

Danske virksomheder substituerer 79
et EU-projekt, hvor en CO2 baseret rensemetode blev undersøgt for, om det
var et reelt alternativ til perkloren.
Senest har Kymi Rens introduceret GreenEarth, som er en silikonebaseret
rensemetode. Dette var et amerikansk koncept, udviklet af GreenEarth
Cleaning LLC i samarbejde med GE og Procter & Gamble. Det var denne
metode, som erstattede perkloren. Nu har de CO2, AquaClean og silikonebaseret
rensning, og på grund af disse tiltag kan de lave meget mere end før.
Der er ikke én metode, der kan klare det hele. Derfor står man stærkere med
flere rensemetoder. Miljømæssigt er det også en fordel. F.eks. kan det være
svært at fjerne olie- og fedtpletter i AquaClean. Hvis man prøver, skal man
bruge en masse kemi og energi, hvorimod det er forholdsvis enkelt, hvis
man fjerner de samme pletter ved hjælp af CO2 rensning.
Der har været en lang periode, hvor renserierne har haft et lidt blakket ry på
grund af perkloren, og de miljøsager der har været oppe i medierne. Dette
har også fået Kymi Rens til at prøve at gå en anden vej og se, hvordan de kan
udnytte den negative omtale positivt. AquaClean rensning er ved at vinde
frem lige så stille, men det går lidt trægt for branchen. De to andre metoder
bruges i Danmark kun af Kymi Rens. ”Branchen er lidt konservativ, for
at sige det mildt”. Kymi Rens mener også, at renseriforeningen har brugt for
mange ressourcer på, at renserierne kunne beholde perkloren. ”Det synes vi
er helt misforstået, for om man bruger det ene eller det andet, kan være lige
meget, bare det virker, og det er det mest miljøvenlige”.
Hvordan kom substitutionen i gang?
Substitutionsprocessen kom i gang, da der kom en bekendtgørelse for renseribranchen,
hvor miljøkravene ville blive skærpet. Bekendtgørelsen blev
udstedt juni 2003, men Kymi Rens ville i gang med at substituere, inden
kravene trådte i kraft, så de havde længere tid til at finde en erstatning. Substitutionsprocessen
har været en klar gevinst for miljøet og arbejdsmiljøet.
Men der har ikke været noget pres fra kunderne Det er en af de erfaringer,
Kymi Rens har gjort. ”Man tror at kravet fra markedet er større, end det
egentlig er”. Kymi Rens’ kunder har
ikke opdaget de miljøtiltag, de har
gjort. En gang imellem har en kunde
spurgt, hvad Kymi Rens bruger –
fordi kunden har haft allergi. ”Måske
har vi vundet et par kunder, men ikke
mange. Selvfølgelig er det noget, kunderne
forventer man gør, altså opfører
sig miljømæssigt forsvarligt. Det
er ikke noget de føler, de skal betale
for eller spørge til. Det er en selvfølge”.
Kymi Rens reklamerer med, at de er

80
Danske virksomheder substituerer
miljøvenlige, men er langt fra sikre på, at det giver noget i sidste ende. De ser
det som en investering at være på forkant med lovgivningen. ”Hvis vi halter
bagefter miljøreglerne, så tror jeg ikke, vi lever mange år endnu”.
Kymi Rens har måttet skifte vaskemiddel leverandører, da den gamle leverandør
ikke kunne levere de nødvendige hjælpemidler, som sæbe, apparatur
og imprægnering til de nye maskiner og metoder.. De har valgt en leverandør
i Tyskland, der er meget længere fremme inden for de områder. Denne
leverer alting til Kymi Rens i dag.
Samarbejdet med Electrolux var meget tæt. Kymi Rens kørte forsøgene, og
Electrolux har mange dygtige og kompetente folk, der kørte selve udviklingen
af maskinen. ”vi kunne som sagt bidrage med en mere praktisk del.
Der er lang vej fra, hvor maskinen udvikles til dagligdagen i virksomheden”.
Samarbejdet har været godt for alle parter. ”Det er vigtigt, når man arbejder
på den måde, at det er et lukket miljø, hvor man kan stole på hinanden,
da der er mange penge på spil”. Samarbejdet med Electrolux kom i stand på
grund af, at Michael Porsmose tidligere har arbejdet hos Electrolux. Hvis
Electrolux ikke havde været med på ideen, havde Kymi Rens ikke kunnet
gennemføre substitutionsprocessen.

Danske virksomheder substituerer 81
Erfaringer
”Det er som regel vores erfaring, at nye tiltag på miljøområdet åbner op for
nye forretningsmuligheder”. Fra kun at være renseri er Kymi Rens gået over
til både at være renseri og vaskeri. Det har givet nogle positive effekter, fordi
der ikke er så meget høj- og lavsæson som tidligere, da de kun var renseri.
Samtidig er deres energiforbrug gået ned. ”Substitutionsprojekterne har været
en stor gevinst, både miljømæssigt og økonomisk”. Kymi Rens prøver hele
tiden at være på forkant med udviklingen. Det er meget lettere at gøre tingene
i sit eget tempo end at blive presset til det på grund af lovgivningen, men
det er også fordi, det er spændende at være med i front.
Medarbejderne var ikke med til at træffe beslutningen om at substituere,
men de blev hørt, og deres kommentarer blev taget alvorligt. De har ikke
været så meget med, fordi det ikke har haft den store betydning i produktionen.
Derfor har medarbejderne ikke haft så mange kommentarer til substitutionsprocessen.
De få ændringer, der har været for de ansatte, har langt
overvejende været positive. Det har forbedret arbejdsmiljøet at gå fra organiske
opløsningsmidler til CO2 og vand.
Selvfølgelig har der også været ulemper forbundet med at substituere. Det
har været et meget tungt arbejde i forhold til myndighederne. Kymi Rens
var det første firma, der brugte CO2 baserede maskiner til rensning, og derfor
skulle de godkendes hos arbejdstilsynet. ”Jeg har aldrig været ude for
noget lignende”. Efter 3 mdr. uden svar måtte Electrolux’ hovedkontor gå
ind i sagen og kræve at få et svar. Electrolux truede med, at de ville fjerne
maskinen, hvis de ikke fik en godkendelse nu. Først der fik Kymi Rens en
godkendelse, så de kunne installere maskinen. Endvidere har der også været
meget benarbejde med at få væsken til silikonemaskinen godkendt. ”Man
kunne godt tænke sig, at myndighederne hjalp lidt mere til i sådanne substitutionsprocesser”.
Det har været en stor investering og har været noget, som har taget meget tid
– specielt med hensyn til CO2 rensning. Der var en periode på 2-3 år, hvor
Kymi Rens brugte betydelige ressourcer både tidsmæssigt og økonomisk,
men de begynder så småt at få pengene ind igen. Det er altid dyrere for de
første, der tager en ny teknologi i brug, mens det er nemmere at være nummer
to virksomhed. Også i forbindelse med myndighedernes godkendelse af
arbejdet, ville det være nemmere at være nummer to virksomhed, for så var
alt det hårde arbejde gjort. ”Men heldigvis er det ikke så meget udgifterne,
der driver projektet frem, men udfordringerne”. Endvidere har substitutionsprocessen
skabt kontakt til mange nye leverandører, også inden for andre
felter. ”og det har været med til at udvikle vores firma og firmaets image”. Der
har været mange kollegaer, der kontakter Kymi Rens for at høre, hvad de har
gjort. Der er flere renserier, der er gået over til AquaClean med succes. ”Så
vi kan helt klart anbefale andre at gøre det samme”.

82
Danske virksomheder substituerer
”Min personlige motivation er vigtig, og det gør det spændende at komme på
arbejde. Det kommer selvfølgelig an på, hvem man er, men jeg synes, det har
givet firmaet meget at substituere. Det er der ingen tvivl om på alle måder. Der
har været meget arbejde i det, og det har kostet mange penge, men set i bakspejlet
har det været det værd”.
Fakta om Chlorcarbon og perchlor
Chlorcarboner er kulbrinter med højst et chloratom på hvert kulstofatom, hvorimod
alle hydrogenatomer erstattet med chlor i perchlorforbindelser. ”Perchlor” er
i daglig tale betegnelsen for perchlorethylen (tetrachlorethylen). De mest anvendte
fra begge grupper er flygtige væsker ved stuetemperatur.
CH3CH2CH2Cl 1-chlorpropan (en chlorcarbon)
Cl2C = CCl2 Tetrachlorethylen (perchlorethylen)
Både chlorcarboner og perchlor anvendes eller har været anvendt i forbindelse
med rensning af tekstiler.
Chlorcarboner er farlige at indånde eller indtage, de virker irriterende på hud,
øjne og åndedrætsorganer. I 1995 indførtes et forbud mod anvendelse af chlorcarboner
til tekstilrens.
Perchlor bruges stadig meget i renserier. Det er mistænkt for at være kræftfremkaldende
(Carcinogen klasse 3), og det er desuden farligt for vandmiljøet (R-
51/53). Der er i Danmark indført en grænse for perchlor i luften på 0,1 mg/m 3 ,
hvilket er betydelig mere end de 0,006 mg/m 3 , som sundhedsmyndighederne
anbefaler. Tøjrenserier ligger typisk i byer og ofte med beboelse ovenpå. Derfor
kan perchlor-dampe stige op og trænge ind i beboelseslejligheder. Dette er baggrunden
for de skærpede grænseværdier, som har ført til lukning af en række
renserier.
Udsivning af perchlorethylen fra renserier kan medføre grundvandsforurening.

5.12 Kompan
Interview med Hagen Nissen, afdelingsleder på pladefabrikken
Danske virksomheder substituerer 83
Kompan blev grundlagt i 1970 og har siden fremstillet legeredskaber til
udendørsbrug. Hovedkonteret er i Ringe på Fyn, og de har fabrikker i Tjekkiet
samt selskaber rundt om i hele verden. Koncernmæssigt er der omkring
400 - 480 ansatte, og i Danmark er der 170 - 200 ansatte alt efter sæsonen.
Kompan er Europas største leverandør af legetøjsredskaber og nummer to
på verdensplan.
Kompan har ikke en decideret miljøafdeling, men et kvalitets- og miljøudvalg,
som blandt andet tager sig af substitution og ser på mærkningspligtige
produkter. Endvidere har Kompan miljøledelse, certificeret efter ISO 14001,
og laver hvert år grønt regnskab. Kompans legeredskaber bliver fremstillet
af de mindst miljøpåvirkende materialer og teknologier. Alle materialer skal
miljøvurderes, før de tages i brug. Kompan registrer løbende deres råvareforbrug
og det affald som bortskaffes i henhold til det grønne regnskab.
Substitution af epoxyspartel
Kompan anvender en to-komponent epoxyspartel til at reparere huller i
krydsfinersplader. Epoxyspartel er mærkningspligtigt og kræver derfor lovpligtig
uddannelse og ekstra udstyr for at arbejde med det. Desuden er det
farligt for miljøet. Fordi spartelmassen er mærkningspligtig, sendes det heller
ikke ud til kunderne. Deres kunder kan slet ikke rekvirere et mærkningspligtigt
produkt fra Kompan. Kompan har en politik om, at de gerne vil af
med de produkter, der er mærkningspligtige. Derfor har de længe ønsket at
komme af med epoxyspartel i produktionen. Målet var at finde et alternativ,
som ikke var mærkningspligtigt, men som heller ikke gik udover kvaliteten.
Hagen Nissen gjorde ledelsen opmærksom på, at epoxyspartel skulle substitueres,
og at de ville gå i gang med at teste
alternativerne.
Ved et møde kom Kompan i kontakt med
Bøgh Consult Denmark A/S og fandt ud
af, at de kunne hjælpe dem med at finde
en løsning. Bøgh Consult sendte forskellige
produkter til Kompan, som stod for
testningen af produkterne i deres produktion,
så de kunne finde ud af, om det
var til at arbejde med i produktionen.
Hvis testprodukterne bestod testene,
blev produktet sendt hen til deres lakleverandør
og samarbejdspartner, Teknos.
Teknos lavede en vekseltest, som tager 9
uger og skal simulere de 10 års garanti,

84
Danske virksomheder substituerer
som Kompan giver på deres produkter. Der var både produkter med gode og
dårlige egenskaber, men til sidste fandt de et produkt, som ikke var mærkningspligtigt,
men mere miljøvenligt og med samme kvalitet. Det er en pulverbaseret
spartelmasse, som er vandbaseret. Da et muligt alternativ var
fundet, blev resultatet og de forskellige forsøg præsenteret for ledelsen, som
derefter gav grønt lys til at erstatte epoxyspartel. Substitutionen har været
med til at løse et arbejdsmiljø problem, men det har ikke haft den store effekt
på det eksterne miljø. Dette skyldes, at der er udsugning, der hvor epoxyspartel
bruges, og udsugningen går videre til Kompans forbrændingsanlæg.
Det vil sige, at den luft, som Kompan sender ud i det eksterne miljø, i
forvejen er renset, så røgen ligger under grænseværdierne. ”Så om vi fjerner
det eller beholder det, har ikke nogen konsekvens for det eksterne miljø, fordi
det allerede i dag bliver renset”. Når legepladsredskaberne bliver til affald, er
der dog lidt forurening, men mængden af spartelmassen der anvendes, er en
promille af den mængde som Kompan sender ud – ”så angående affald har
det selvfølgelig en lille betydning, men mængderne er virkelig nede i promiller.
Jeg vil sige, det næsten ville være salgsgas at begynde at slå mønt på det”.
Produktionsmedarbejderne har været med under næsten hele processen
Ressourcer og erfaringer
Substitutionen har taget lidt over 1½ år – frem til marts 2005. Kompan har
brugt mellem 50 og 70 timer i løbet af de 1½ år substitutionsprocessen forløb.
Selve substitutionsprocessen har ikke kostet særligt meget. ”Jeg synes,
med det resultat vi har opnået, så er de penge, der er brugt på det, ikke noget
man skal lægge vægt på”. Dette skyldes, at Kompan dels selv har lavet forsøgene,
dels har fået lavet forsøg via Teknos, samt at Bøgh Consult har leveret
produkterne til testning. Med det nye produkt har Kompan kunnet reducere
en del af deres sikkerhedsudstyr, og derved bliver det billigere at anvende
det nye produkt. Substitutionsprocessen har ikke medført ændringer i produktionen.
Medarbejderne har været meget positivt indstillet over for substitutionsprocessen,
fordi det for dem selvfølgelig var en ulempe at anvende beskyttelsesudstyr,
når de arbejdede med epoxyspartel. ”For dem er der ingen tvivl
om, det har været positivt at få det væk fra produktionen. Så motivationen
har været stor fra deres side”. Det har også givet et positivt signal i Kompans
produktion og gjort, at medarbejderne er bevidste om Kompans situation
udadtil. De barrierer, der har været forbundet med substitutionsprocessen,
har været på den tekniske side. En barriere har været at finde det rigtige produkt,
som har den rigtige kvalitet. F.eks. vedhæftninger, hvor meget synker
spartlen, når den er påført osv.? Endvidere er det vigtigt, at procestiden ikke
øges, den skal helst holdes på den samme tid eller mindskes. Det samme gør
sig gældende for tørretiden. Heldigvis har der ikke været andre stoffer, Kompan
har været nød til at erstatte i forbindelse med substitutionsprocessen.

Danske virksomheder substituerer 85
De lange testperioder har også været en barriere. Det tog 9 uger at teste hvert
produkt, og hvis det viste sig ikke at fungere, så skulle der findes et nyt produkt,
og det skulle ligeledes gennem en vekseltest. ”For vores vedkommende
har det heldigvis været rimeligt let, da vi hurtigt fandt et alternativ. Hvis
man gør en lille indsats for det, så kan det også lykkes i de fleste tilfælde”.

86
Danske virksomheder substituerer
Kompans kunder har ikke været bevidste om, hvorvidt der blev brugt epoxyspartel
eller ej, så Kompan regner ikke med, at det vil ændre på deres
image eller øge salget. Dog kan det have en virkning i forbindelse med kundeseminarene
på Kompan. ”Der er ingen tvivl om, at når kunder kommer
rundt på virksomheden, så ser de også de steder, hvor der er skiltning vedr.
epoxyspartel, og den dag vi kan fjerne dem, så vil alle de røde signaler forsvinde
fra deres hoveder. Så på den måde er der ingen tvivl om, at de kunder
der spørger til det, vil være positiv stemt”. Kompan bruger også miljø som et
salgsargument. De laver ikke miljømærkede varer, men er ved at få indført
FSC træ – certificeret for bæredygtig produktion.
”Der er ingen tvivl om, at Kompan står for at værne om miljøet, fordi vi har
at gøre med produkter, der henvender sig til børn. Jeg tror også, vi er kendt
for, at vi er en virksomhed, der lever op til alt, hvad der hedder miljøforpligtelser
og kvalitet inden for vores produkter”. Kompan er glade for at have
substitueret, og det er noget, de vil anbefale andre virksomheder at gøre,
hvor det er muligt at fjerne et mærkningspligtigt produkt.
”Jeg synes altid, det er spændende at finde alternative produkter, som ikke er
mærkningspligtige, og så anvende dem i en produktion”.

Fakta om epoxyspartel
Danske virksomheder substituerer 87
Epoxyspartel er et tokomponent epoxybaseret materiale, som indeholder en række stoffer, der kan udgøre en
sundhedsrisiko. En epoxyforbindelse kan betragtes som en indre ether dannet mellem to sidestillede alkoholgrupper.
Den simpleste epoxyforbindelse har nedenstående formel:
Epoxyforbindelser er meget reaktive. De indgår let i polymeriseringsproceser med andre forbindelser, som
f.eks. polyvalente aminer (forbindelser med flere aminogrupper i samme molekyle). Når epoxyforbindelsen
blandes med hærderen (polyaminen) vil polymeriseringen gå i gang, og stoffet vil hærde.
Epoxyspartel indeholder følgende sundhedsfarlige stoffer:
1. 3-aminomethyl-3,5,5-trimethylcyclohexylamin
2. trimethylhexamethylen-diamin
H2N - CH2 - CH2 - CH2 - CH2 - CH2 - CH2 - NH2
3. Benzylalkohol
4. Bisphenol-A-diglycidylether (epoxyforbindelse)
5. Salicylsyre
Stofferne er klassificeret på følgende måde: 1. og 2. er ætsende og kan give overfølsomhed ved kontakt med
huden, 3. er sundhedsskadeligt, 4. er lokalirriterende, overfølsomhed ved kontakt med huden miljøfarligt og 5.
er sundhedsfarligt.
Epoxy-forbindelser anses i arbejdsmiljøet som allergifremkaldende, og der gælder særligt skærpede regler for
arbejde med disse ligesom med isocyanater/polyurethan (se faktabox herom), hvor der bl.a. stilles krav om en
særlig uddannelse.

Fakta om silicagel
88
Danske virksomheder substituerer
5.13 Logstor
Interview med Tina Thomsen, kemiingeniør og Tonny Pedersen, væskeansvarlig
Løgstør Rør startede i 1960. De har hovedsæde i Danmark og produktionssteder
i både Danmark, Sverige, Finland og Polen. Løgstør Rør har i 2005
erhvervet ALSTOM Power FlowSystem fra ALSTOM. Koncernen hedder
nu Logstor. Der er 300 ansatte i Danmark.
Logstor er den førende leverandør af tekniske løsninger og service inden
for præisolerede rør. Det første præisolerede rør blev produceret for 40 år
siden. Udviklingen af nye produkter har været med fokus på at producere
miljøvenlige og energibesparende produkter. Der er gennem årene flere eksempler
på miljøvenlige tiltag i virksomheden. F.eks. har Logstor fået et genvindingsanlæg,
som har gjort det muligt at genbruge polyurethan og polyethylen
fra kasserede rør i produktionen.
De har ingen miljøafdeling. Miljøspørgsmål klares løbende i de forskellige
afdelinger. På kemikalieområdet er det Tina Thomsen, der står for indkøb,
og Logstor har en politik om, at de ikke
vil have kemikalier i deres produktion,
som er klassificeret som giftige. Så skal de
Silicagel eller blågel bruges til tørring, f.eks. til fotoudstyr,
stereoanlæg, hvor der ligger små poser i indpakningen,
og det bruges også til at tørre frø med. Når det
er tørt, har det en stærk koboltblå farve, men når det
har suget fugt, er det lyserødt eller næsten farveløst.
Silicagel er porøst siliciumoxid med sammensætningen:
SiO2. Det er stærkt vandabsorberende og finder derfor
udbredt anvendelse som tørremiddel. Siliciumoxid er
farveløst både med og uden vand, og for at kunne se
om det har optaget vand og trænger til at blive tørret,
tilsætter man cobaltchlorid, der virker som indikator
for vand.
Cobaltchlorid: CoCl2 er i sig selv lyserødt, men danner
klare blå komplexer ved svag opvarmning og fjernelse
af vand. Efterhånden som silicagelen optager vand gendannes
det lyserøde cobaltsalt.
Siliciumoxid er formodentlig i sig selv helt ugiftigt, men
cobaltchlorid er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Da det ikke er kemisk bundet til silicagelen, afgives
det forholdsvis let fra gelen, så der er risiko for at indånde
det under håndteringen.
Silicagel er klassificeret som meget giftigt og skadeligt
at indånde.
nemlig have gifterklæringer. Logstor har
også en sikkerhedsorganisation, som tager
sig af nogle af miljøspørgsmålene.
Substitution af tørreperler
For at forhindre at materialer trækker
fugt til sig, anvendes tørreperler, der optager
den fugt, som er i tankene. Tørreperlerne
bruges også i laboratoriet. Substitutionsprocessen
af tørreperlerne blev sat i
værk, fordi deres laboratorium læste i et
tidsskrift, at de anvendte tørringsperler,
Silicagel, som hos producenten hed Blågel,
var kræftfremkaldende. I artiklen var
der også nævnt alternativer til Blågel, så
det var let at komme i gang med at substituere.
Blågel er kun giftigt, når det tørres i
tørreskabene, men det står på Miljøstyrelsens
”Listen over uønskede stoffer”. Logstor
bestilte de nye perler, anvendte dem
i stedet for Blågel og blev glade for dem.
Blågel skifter fra blå til lyserød, når de optager
fugt, og de nye perler skifter fra svag
orange til klar. Når tørreperlerne skifter

farve, indikerer det, de skal til tørring. Når
perlerne er tørre, kan de bruges igen, hvilket
gælder for begge typer.
Erfaringer
I selve produktionen har der ikke været meget,
der skulle ændres i forbindelse med substitutionen.
Substitutionsprocessen har medført
et bedre arbejdsmiljø, da udsugningsluften i
forbindelse med tørring af perlerne kom ud
i fabrikken og det eksterne miljø. Logstor laboratorium
undersøger ikke selv, om alternativet
er i orden. ”Vi stoler på, at det vi køber
er i orden i forhold til miljøet. Vi substituerer,
hvis der kommer krav udefra, eller hvis andre
siger, at det vi bruger ikke er i orden” (Tonny
Pedersen).
Substitutionsprojektet tog ca. et halvt år, selv om der fra starten var fundet
en løsning. Dette skyldes, at der var mange tanke, der skulle tømmes og fyldes
op med de nye tørreperler. Ellers har der ikke været det store arbejde
med at substituere. De nye perler er ikke dyrere end Blågel. Logstor har måttet
skifte leverandør i forbindelse med substitutionen.
Logstors image blandt kunder og leverandører er uændret, da det er noget
kunderne regner med, at Logstor gør. ”Det er ikke noget vores kunder følger
op på” (Tina Thomsen). Normalt plejer deres leverandører at informere
Logstor om, hvad der sker på kemikalieområdet. ”Det er som regel leverandøren,
som informerer laboratoriet om, at der er en ny regel på vej, da vi ikke
har en miljøafdeling, der sætter sig ind i hvad der sker, og hvad der kommer
på listen over farlige stoffer. Det kan være lidt et problem, da det er en meget
kort frist man har, når man først får det af vide af leverandørerne” (Tina
Thomsen).
Blandt nogle af medarbejderne har der været en reaktion på substitutionsprojektet,
da det ikke er så nemt at se, når de nye perler skifter farve. ”Det vil
jeg sige er en forringelse rent teknisk” (Tina Thomsen). Selvom der ikke har
været den store faglige udfordring i substitutionsprocessen, har det alligevel
været spændende. ”Selvfølgelig er jeg glad for, vi har substitueret. Jeg bakker
100 % op om, at vi ikke skal have noget, som er mistænkt for at fremkalde
kræft” (Tommy Pedersen). ”Det er selvfølgelig altid spændende, hvordan
man kan gøre det mere positivt for medarbejderne. Det er klart, vi arbejder
for at få et bedre arbejdsmiljø, og det er det, som denne substitution har gået
ud på – og så at finde det til en rimelig pris” (Tina Thomsen).

90
Danske virksomheder substituerer
5.14 Frigor
Interview med Karsten Fiil, vedligeholdelseschef
Anders Brøndum Holding A/S er holdingsselskab med bl.a. tre selvstændig
fabrikker Caravell, Derby og Frigor, der hver for sig producerer kølemøbler.
Frigor fremstiller nogle produkter, der bliver solgt af Caravell. Frigor er en
verdensomspændende udbyder og producent af køleskabe og frysere. De
producerer både kølemøbler med deres eget navn på - det er fortrinsvis til
hjemmemarkedet, men også under andre navne, bl.a. Brandt overseas (Italien),
UPO (Finland) og Difriho (Spanien). Der er mellem 130 og 170 ansatte
hos Frigor, alt efter om det er højsæson.
Frigor har ingen miljøafdeling og ingen nedskreven miljøpolitik, men agerer
i forhold til deres omgivelser. Karsten Fiil er den miljøansvarlige.
Substitutionsprocessen
Frigor har substitueret deres drivmiddel til købemøblerne både i forbindelse
med opskumringen og påfyldningen. De skiftede freon 134A – en HFC, dvs.
en stærk drivhusgas – ud med pentan i opskumnings processen, og freon
134A med isobutan som kølemiddel. Der fyldes dog stadig 134A på nogle
køleskabe, da nogle lande ikke vil have med isobutan at gøre.
Freon 134A bruges som drivmiddel ved opskumning og kølemiddel i kølemøblerne.
Det skum man skyder ind i kølemøblerne, består af isocyanat og
polyol samt freon 134A som drivemiddel. Et drivmiddel er en gas, som driver
processen frem, så cellerne bliver blæst op. Det er cellerne, der isolerer,
når de er fyldt med gas. Før freon 134a brugte man freon 12 eller 22, dvs.
CFC’er, som nedbryder ozonlaget. Substitution af freon 134A kom i gang
primært fordi man i Danmark vedtog, at man fra 2006 vil forbyde freon
134A i køleskabe. Så for at være på forkant gik Frigor i gang med at finde et
alternativ, men man fandt hurtigt ud af, at der allerede fandtes et alternativ.
Det havde der egentlig gjort i mange år. Dette skyldtes, at da man gik fra freon
12, gik Tyskland direkte over til pentan, hvor Danmark gik over til freon
134A. Så selve udviklingsprocessen af pentan som alternativ har allerede
foregået. Freon 134A til påfyldning blev substitueret med isobutan.
Frigor startede med at substituere freon 134A med pentan i 1999, og substitutionsprocessen
forløb i trekvart år. Produktionsmedarbejderne var ikke
så meget med i substitutionsprocessen, da de ikke havde indsigt i, hvad der
var af muligheder til erstatning for freon 134A. Men de var med i den sidste
del af substitutionsfasen. Medarbejderne skulle uddannes, da isobutan
er brandfarligt, og der var også en ombygning af produktionen i fabrikken.
”Både vedligeholdelsesafdelingen og medarbejderne ude i produktionen
skulle være med, fordi det var en anden proces og helt nyt udstyr, så selvfølgelig
var de med i processen, men de var ikke med til at bestemme, hvorfor det

Danske virksomheder substituerer 91
lige blev isobutan”. De såkaldte bokse i produktionen skulle konverteres, da
man ikke bare kan fylde isobutan på en boks, der er beregnet til freon 134A.
Der skulle en anden kompresser i kølemøblerne, og man skulle finde ud af,
om den kørte energimæssigt rigtigt. ”Det er vigtigt, da det kunderne måler
os på, er hvordan energiforbruget er på kølemøblerne”.
De har også en udviklingsafdeling, men den tager sig mest af udvikling af
teknik og design af kølemøblerne. ”Selvfølgelig ser vi på, at vi ikke erstatter
med noget, som er mere farligt”. Substitution er en proces, og det er mere de
leverandører, som Frigor bruger, der er på forkant med udviklingen og vejleder
Frigor. Frigor kører så forsøg for dem, for at finde ud af, om stofferne
kan bruges. ”Vores leverandører har også eget laboratorium og er på forkant
med flere ting. Det er egentlig mere dem, der holder skruen i vandet med,
hvad vi kan”.
Erfaringer, barriere og gevinster
Det har været et problem, at der er mange steder i verden, hvor man ikke vil
have isobutan, da det er brandfarligt. Der sælges stort set kun kølemøbler
med isobutan i Skandinavien og Tyskland.

92
Danske virksomheder substituerer
Det har kostet Frigor mange penge at substituere. Det kostede mellem 3 og
4 mio. kr., og der er ligeledes blevet brugt mange mandetimer på at substituere,
da der skulle mange medarbejdere ind over, fordi der kørte to substitutioner
på en gang. Økonomisk har substitutionsprocessen ikke tjent sig
ind, da pentan og isobutan er meget dyrere at anvende, og Frigor regner
ikke med, at det kommer til at tjene sig ind. De skal have certificeret deres
brandanlæg hvert år, hvilket ikke var nødvendigt før i tiden. Produkterne er
ikke blevet dyrere, for så ville de ikke blive solgt. I stedet har Frigor været
nødt til at effektivisere produktionen eller flytte den til Kina. ”Eftersom der
er overproduktion af kølemøbler, er det ikke nemt at bestemme prisen. Det
er markedspris”.
Der er et stigende krav om, at produkterne skal være mere miljøvenlige,
men stadigvæk ser forbrugerne på prisen og energiforbruget. ”Vi var de første,
der i sin tid lavede det, man før hen kaldte en miljørigtig boks, her brugte
man freon 134A. Vi var de første i Nordeuropa, der lavede sådan en boks,
men det var ikke noget, vi kunne se på salget, ikke andet end at vi fik masser
af fine miljøpriser”.
”Alt i alt synes jeg helt klart, at det har været spændende at være med i hele
substitutionsprocessen, og det tror jeg også, mange af vores medarbejder har
syntes. Det er jo altid en udfordring, når man skal sætte sig ind i nye teknologier
m.m.”.

Fakta om freon (CFC, HCFC og HFC)
Danske virksomheder substituerer 93
Freon er kortkædede, halogenerede kulbrinter. De består af et eller flere kulstofatomer
med fluor og/eller chlor tilknyttet. Enkelte kan også indeholde brom. Freon
er luftarter.
De mest anvendte kan opdeles i tre grupper: CFC (ChlorFluorCarboner), HCFC
– (HydroChloroFluoroCarbons) og HFC – (HydroFluoroCarbons).
CFC’er er fuldt halogeneret, og indeholder således ikke brint. De har været benyttet
til spraydåser, køleskabe, affedtning, rensning af tøj mv. CFC’er er meget stabile
og nedbrydes kun langsomt i atmosfæren. De virker nedbrydende på ozonlaget,
idet chloratomerne omdanner ozon til almindeligt ilt. Det er derfor forbudt at
bruge CFC-gas, f.eks. i isoleringsskum og som kølemiddel i nye køleskabe.
Eksempel på CFC-gas: CF2 Cl2 (freon 12)
HCFC blev indført, da CFC’erne blev forbudt. På grund af indholdet af brint har
HCFC-gasser kortere levetid i atmosfæren, men det viste sig alligevel, at de også
medvirker til nedbrydningen af ozonlaget.
Eksempel på HCFC-gas: CHClF2 (freon 22)
HFC blev også oprindelig udviklet for at substituere CFC til kølesystemer. Da HFC
i modsætning til de ovennævnte ikke indeholder chlor, er det neutralt i forhold
til nedbrydning af ozonlaget. HFC er imidlertid ligesom alle andre halogenerede
kulbrinter en meget kraftig drivhusgas (op til over 1000 gange kraftigere end CO2),
hvortil kommer at den har vist sig at være toksisk. HFC er på Miljøstyrelsens Liste
over uønskede stoffer. På trods af det manglende chlor og den kortere levetid på
grund af brint i molekylet, er HFC derfor ikke et brugbart substitut.
Eksempel på HFC-gas: CHF2 CF3 (freon 134a)
Montreal protokollen blev underskrevet i 1987 og indeholder bindende aftaler
om reduktion af forbrug og produktion af en række ozonlagsnedbrydende stoffer.
Montreal protokollen omfatter i dag ca. 40 forskellige HCFC’er, hvoraf kun et
lille antal er i brug. I EU er der sat datoer på, hvornår brugen af CFC og HCFC skal
være afviklet, jf. forordning 2037/00. CFC’er skulle være afviklet inden 1995 og
HCFC’er inden 2010.
HFC er fortsat tilladt i EU, men de er – sammen med de øvrige industrielle drivhusgasser,
SF6 og PFC – omfattet af Kyoto-protokollen og skal begrænses på linie
med CO2, methan osv. I Danmark er der vedtaget en national lovgivning om industrielle
drivhusgasser. Det startede i 2001 med indførelse af en afgift på disse
stoffer, og fra 1.1. 2006 skal et forbud træde i kraft. Det er dog endnu uklart, om
forbuddet accepteres af EU.

6.
94
Opsummering
Eksemplerne i denne publikation viser, at der er gode muligheder og et stort
potentiale for substitution, men også at det i nogle tilfælde tager lang tid
og kræver meget forsknings- og udviklingsarbejde. Endvidere viser de, at
de fleste virksomheder substituerer løbende af forskellige årsager. Det kan
f.eks. være på grund af krav fra kunderne, ny lovgivning, ny viden, for at
markedsføre sig på det grønne image og forbedre konkurrenceevnen, eller
af frygt for at få negativ omtale i medierne. Endelig kan det være fordi deres
leverandør gør opmærksom på ændringer i lovgivningen.
Mange virksomheder prøver også at være på forkant med lovgivningen. Det
er nemlig nemmere, at gøre tingene i sit eget tempo, end at blive presset
til det på grund af lovgivning. Det er også spændende at være i front. Flere
virksomheder nævner Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, som et
værktøj de bruger, for at være på forkant med hvilke stoffer der evt. kunne
blive forbudt i fremtiden.
Flere virksomheder nævner vigtigheden af at inddrage medarbejderne i
substitutionsprocessen, både pga. den faglige viden de har, og fordi medarbejderne
derved føler mere ejerskab ved at blive inddraget. Men der er også
erfaringer med, at nogle medarbejdere er lidt skeptisk i starten. Når nu de
har brugt noget i lang tid, og det har fungeret, hvorfor så lave det om? Men
efter at medarbejderne er sat ind i tingene og er blevet inddraget i processen,
kan de godt forstå fordelene ved at substituere. De fleste medarbejdere
kommer til at føle en større arbejdsglæde og bliver glade for substitutionen,
ligesom de finder det rart at arbejde med miljørigtige produkter og processer.
Mange nævner også, at de har fået et større netværk i forbindelse
med substitutionsprocessen og faglige udfordringer, der har gjort hverdagen
mere spændende.
Der er mange forskellige eksempler, og denne publikation skal blot ses som
en appetitvækker og diskussionsoplæg. Det kunne også være interessant at
studere, hvorledes myndighederne kan være med til at fremme substitutionsprojekter
i virksomheder, og hvordan virksomhederne selv kan bruge
substitution som en investering og en ny måde at markedsføre sig på. Endelig
kunne det være spændende at se på virksomhedernes miljøindsats på kemikalieområdet
f.eks. innovation, miljøstyring, miljøkommunikation, miljøledelse
med videre, og se hvordan de kan bruge denne indsat til at fremme
substitution.

Det Økologiske Råd, www.ecocouncil.dk
Læs mere
• REACH – a leap forward for industry, made for Nordic Council of
Ministers, 2004
• Bromerede flammehæmmere, 2002
• Kemikalier, miljø og sundhed, 2003
• Virkemidler til bæredygtig udvikling (grønne skatter, offentlig grøn
indkøbspolitik og miljømærkning), 2002
CatSub, www.catsub.dk
Miljøstyrelsen www.mst.dk
• Hvidbog – strategi for en ny kemikaliepolitik
• Hvad siger loven om kemiske stoffer og produkter
Arbejdstilsynet, www. at.dk
Her findes bl.a. vejledning om arbejde med stoffer og materialer
Brancheforeningen for sæbe, parfume og teknisk/kemiske artikler:
www.spt.dk
Her findes bl.a. branchens kemidatabase
Foreningen for Danmarks Farve- og lakindustri: www.fdlf.dk
Her findes bl.a. vejledning til MAL-kodesystemet
The International Chemical Secretariat, ChemSec: www.chemsec.org
Dansk NGO-nyhedsbrev – REACH-info: www.reachinfo.dk
95
7.

Farlige kemiske stoffer kan erstattes
Den bedste løsning på problemet med farlige kemiske stoffer er at erstatte
dem med mindre farlige. Det kaldes for substitution. Substitution er en måde
at kombinere miljøforbedring med teknologiudvikling, hvormed man ofte kan
vende miljøproblemet til en konkurrencemæssig fordel. Det er der mange gode
erfaringer med i Danmark.
Men hvornår er et stof farligt for miljøet og for menneskers sundhed? Der er
ofte en usikkerhed, bl.a. om hvordan stoffer vil bevæge sig og i hvor høj grad
mennesker og miljø udsættes for det. Men hvis stoffet i sig selv er farligt, skal
der gode grunde til forsat at bruge det.
I denne publikation præsenteres nogle af de erfaringer danske virksomheder
har med substitution. Vi beskriver det eller de miljøproblemer, som virksom-
heden har været med til at løse – de involverede stoffer og deres miljø- og
sundhedsproblemer beskrives i faktabokse. Vi fortæller også de personlige
beretninger om de faglige udfordringer og barrierer, som de involverede har
mødt i forløbet, samt om de ressourcer og incitamenter som har drevet værket.
Endvidere behandles, hvorvidt substitutionsprojekterne har haft effekt på
virksomhedernes image og stilling på markedet. Endelig fremlægges den
nuværende kemikalielovgivning i EU og i Danmark samt forslaget til den nye
reform, REACH, hvor substitution bl.a. indgår.
Det Økologiske Råd
Blegdamsvej 4b
2200 København N
Tlf.: 33150977
info@ecocouncil.dk
www.ecocouncil.dk
Fremtidens miljø skabes i dag