Erhvervsstyrelsens fastsættelse af vilkår for dispensation for ...

- 9 -
Vi bemærker hertil, at der ikke foreligger oplysninger om, hvorvidt
ansøgeren vil være indforstået med, at kun den digitale dokumentation
i form af databaser og sikkerhedsprocedurer m.v. opbevares i udlandet,
idet kopier af regnskab- og bilagsmateriale opbevares i Danmark.
Idet en dispensation kan betinges således, finder vi det ikke godtgjort,
at hensynet til SKATs kontrolarbejde taler imod meddelelsen af dispensation
med en sådan styrke, at denne bør nægtes under de ovenfor
angivne betingelser.
Det er imidlertid vigtigt at pointere, at Erhvervsankenævnets sag nr. 2010-
0023071 ikke er den af Erhvervsankenævnets kendelser af 14. juli 2011, der
vedrører K. Erhvervsankenævnets kendelse vedrørende K (nævnets sag nr.
2010-0023252) er som nævnt vedlagt … I afgørelsen vedrørende K har Erhvervsankenævnets
flertal formuleret sig ganske anderledes for så vidt angår
lige netop det her omhandlede forhold. Således anføres i flertallets præmisser
…:
SKAT har henvist til, at der ikke med USA findes noget retligt instrument
vedrørende gensidig bistand på momsområdet, der svarer til
reglerne i direktiv 76/308 (inddrivelsesdirektivet) og forordning
1798/2003 (bistandsforordningen).
Vi forstår SKATs betænkeligheder således, at SKAT ikke hermed først
og fremmest sigter mod at kunne fremskaffe det regnskabs- og bilagsmateriale,
der danner grundlag for skatte- og afgiftsberegningerne, jf.
bogføringslovens § 3, stk. 1 nr. 4 og 6.
Vi bemærker hertil, at ansøgeren på forhånd har erklæret, at udskrivning
i klarskrift er muligt fra selskabets adresse i Danmark, hvor systembeskrivelser
ligeledes forefindes.
På denne baggrund finder vi det ikke godtgjort, af hensyn til SKATs
kontrolarbejde taler imod meddelelsen af dispensation med en sådan
styrke, at denne bør nægtes under de ovenfor angivne betingelser.
I afgørelsen vedrørende K har Erhvervsankenævnets således eksplicit forholdt
sig til den bekymring, som SKAT kunne have for så vidt angår elektronisk
opbevaret bilagsmateriale, og nævnets flertal har i den forbindelse
tilsidesat bekymringen med henvisning til, at det foreligger oplyst fra Ks
side, at det fra selskabets adresse i Danmark vil være muligt at tilgå materialet
online og foretage udskrivning i klarskrift af det, og der er ikke i Erhvervsankenævnets
afgørelse vedrørende K lagt op til, at styrelsen i den
forbindelse skal fastsætte vilkår om, at der tillige skal opbevares kopi af bilagsmaterialet
i Danmark.
Samlet må den af Erhvervsankenævnet anlagte praksis forstås således, at der
under de i Ks sag foreliggende omstændigheder godt kan gives dispensation
til opbevaring af elektronisk opbevaret bilagsmateriale på en server i USA,
uden at der behøver at blive fastsat vilkår om, at kopi af det pågældende materiale
ligeledes skal forefindes i Danmark. Derimod er det på baggrund af
nævnets praksis tilbage fra 2006 og frem klart, at det ikke er muligt at opnå
dispensation til opbevaring i udlandet af bilagsmateriale, som alene forefindes
i fysisk form (hard copy). I den forbindelse skal jeg gentage, at det