Effektmåling 2010 - Fonden for Entreprenørskab

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.
Effektmåling af entreprenørskabs-
undervisning i Danmark
2010

4
2010
Rapporten er udgivet af:
Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise
Ejlskovsgade 3D, 5000 Odense C, Danmark
Forfattet og redigeret af:
Lene Vestergaard
leve@ffe-ye.dk, +45 2442 0675
Med artikel af:
Thomas Schøtt, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse,
Syddansk Universitet, red. af Lene Vestergaard
Januar, 2011
Grafisk opsætning/Layout:
Heidi Kunst, Lene Vestergaard
Tryk:
PR Offset ApS, Fredericia

Indhold
7 Forord
8 Executive summary
10 Indledning
10 Fremtidig effektmåling
10 Rapporten
12 Hvad er entreprenørskab i undervisningen?
12 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning
i Danmark 2009/2010
14 Entreprenørskabssøjlens gavn for karrierer
af Thomas Schøtt
14 Indledning: Gavner træning i entreprenørskab?
16 Befolkningens træning
18 Livslang træning, tilbagevendende op igennem
entreprenørskabssøjlen
21 Motivation og kompetencer til innovation og
start af virksomhed
22 Gavn af træning i senere beskæftigelse
24 Karrierer i iværksætteri, selvstændighed og lønarbejde
26 Indkomst højnes ved træning
28 Konklusioner på entreprenørskabstræningens gavn
30 Effektmålinger på ungdomsuddannelser og universiteter
30 Effekten af entreprenørskabsundervisning på ungdoms-
uddannelserne
31 Opstart af virksomhed
32 Indkomst
32 Andre effekter
33 Udenlandske erfaringer på universitetsniveau
33 Opstart af virksomhed
33 Indkomst
34 Opsummering på effekten af entreprenørskabsuddannelse
34 Opstart af virksomhed
35 Indkomst
36 Entreprenørskab og andre arbejdskompetencer
36 Entreprenørskabsuddannelse
37 Perspektivering
38 Bilag
38 Bilag 1 – Referencer til Entreprenørskabssøjlens gavn
for karrierer
39 Bilag 2 - Effekter af Junior Achievement programmet i USA
41 Bilag 3 - Company Programme Alumni Evaluation
42 Bilag 4 - Svensk undersøgelse i regi af Ung Företagsamhet
43 Bilag 5 - Effektmåling på Company Programme i Danmark
45 Bilag 6 - Charney og Libecaps undersøgelse på University
of Arizona
45 Bilag 7- Norsk undersøgelse: Gør entreprenørskab som
hovedfag en forskel?
5
2010

6
Entreprenørskab
2010
2010

Forord
Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise arbejder for, at entreprenørskab udbredes i undervisningen på
alle niveauer i det danske uddannelsessystem. Det har vi foreløbig gjort et års tid, men også andre organisationer,
initiativer og enkeltpersoner har de seneste år sat fokus på området. Alle har gjort det i forvisning om, at
kreativitet, innovation og iværksætteri i undervisningen er en forudsætning for, at unge går ud af uddannelserne
med lyst og kompetencer til at skabe nyt og handle aktivt.
Grundtanken er, at entreprenørielle og kompetente unge kan medvirke til vækst i det danske samfund – om det
er som iværksættere med egen virksomhed eller som innovativ ansat. Forestillingen er, at entreprenøriel kompetence
kan tillæres, og at dette kan ske gennem undervisning. Med denne kompetence kan unge mennesker i
højere grad se og udnytte innovative muligheder for sig selv og andre.
Hidtil har vi kun haft på fornemmelsen, at entreprenørskabsuddannelse har denne positive effekt på elevers og
studerendes handlekraft. Med denne rapport, som gengiver resultater fra undersøgelser i både Danmark og
udlandet, er vi nu overbeviste om, at vores fælles indsats har effekt.
Rapporten er et led i Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise´s forsatte arbejde for at kortlægge og
klarlægge entreprenørskab i det danske uddannelsessystem og er udarbejdet i Videncenter- og Analyseenheden
med bidrag fra den danske del af GEM-forskningsprogrammet.
Denne rapport er den første af sin art i Danmark, men ambitionen er, at den skal opdateres årligt, så der opnås
større indsigt i effekterne af entreprenørskabundervisning.
Christian Vintergaard
Adm. direktør
Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise
7
2010

8
Executive summary
Effects of entrepreneurship education
The Danish Foundation for Entrepreneurship – Young Enterprise has undertaken a first study of the effects of
entrepreneurship education on the future careers of alumni.
This report contains results from a survey conducted in Denmark by the Global Entrepreneurship Monitor (GEM)
research group as well as findings from various international surveys and analyses.
The focus has been on the effects of entrepreneurship education and training, on the number of business startups,
income, further education and training as well as competences such as decision making, problem solving
and collaboration.
All studies show that entrepreneurship education and training has a positive effect on motivation and inclination
in terms of starting a business. This means that people, who have studied entrepreneurship or been trained in
entrepreneurship at some point, actually start more businesses than people, who have not received this kind of
education. The Danish survey showed that people, who have received training, are more inclined to consider
starting a business and own or run an established company.
Entrepreneurship education also has a positive effect on income. All analyses show a positive correlation
between entrepreneurship education and income. People, who have been trained, tend to earn a considerable
higher income than others. A longitudinal study by Charney and Libecap showed that entrepreneurship graduates
received an average annual income, which is 27 percent higher than the average annual income of non-entrepreneurship
graduates. In addition, the GEM survey shows that the more people have been trained, the higher
income they tend to earn and the increase is considerable.
The studies from USA, Sweden and Denmark among JA-YE alumni show that the students found that their com-
petences in the following areas were strengthened through their participation in the entrepreneurship program-
mes:
• Decision making
• Problem solving
• Collaboration
According to the Danish study, people who have been trained in entrepreneurship on one level in the educational
2010

system, tend to get more training later at higher levels. I.e. people who have participated in entrepreneurship
teaching in primary school most likely also receive training during their upper secondary education, as well as
during higher education. A further conclusion is that people, who have received training as part of their education,
also tend to receive additional training outside their education.
The positive effects of entrepreneurship education seem to be multiple and these results justify the focus and
efforts to further develop entrepreneurship education. Future studies by FFE-YE will focus on the correlation
between course design and students’ propensity for starting businesses.
The Danish GEM survey is based on interviews with 2,000 persons aged 15 to 64 years in Denmark. This is a
fairly representative segment of the population. The findings may therefore be said to represent the Danish population.
The other studies referred to in this report focus on the effects of entrepreneurship education at the upper
secondary level and were conducted by Junior Achievement – Young Enterprise (JA-YE) in USA1 , England2 ,
Sweden3 and Denmark4 . Additionally, we bring results from two studies of the effects at university level conducted
by Charney and Libecap5 in USA and by Kolvereid and Moen6 in Norway .
1. Junior Achievement Creates Alumni Success, www.ja.org
2. Company Programme Alumni Evaluation, http://www.young-enterprise.org.uk/alumni
3. Ung Företagsamhet – Tvilling. Tatsiana Ksionda, Maj 2010
4. Young Enterprise Danmark: Resultat af spørgeskemaundersøgelse
5. Charney and Libecap (2000): ”Impact of Entrepreneurship Education”
6. Kolvereid and Moen (1997): ”Entrepreneurship among business graduates: does a major in entrepreneurship make a difference?”
Journal of European Industrial Training 21/4 [1997] 154-160
9
2010

10
Indledning
Regeringen har siden 2001 taget en række initiativer for at styrke entreprenørskab i undervisningen og analyser
viser, at disse initiativer har ført til, at flere elever og studerende nu deltager i entreprenørskab-sundervisning end
tidligere. En kortlægning nyligt gennemført af Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise (FFE-YE) viser,
at ca. 8,4 pct. af alle skoleelever og studerende i Danmark deltog i undervisning med entreprenørskabsindhold
i 2009/2010. Der har også gennem de seneste år været et stigende ønske om at kunne måle, hvorvidt denne
undervisning har nogen effekt i forhold til de studerendes evner, kompetencer og interesse for entreprenørskab.
Gennem et sådant arbejde vil man også kunne vurdere, i hvilken grad uddannelsessektorens satsning på temaer
inden for entreprenørskab rent faktisk gør en positiv forskel.
Det overordnede mål med regeringens samlede strategi for uddannelse i entreprenørskab, som blev offentliggjort
i november 2009 er, at Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere.
Med en måling på de studerendes faktiske karriereforløb efter at have deltaget i entreprenørskabsundervisning,
kan der bringes evidens for, hvor vidt undervisningen fører til flere iværksættere og på sigt, og om det er vækstvirksomheder,
de etablerer. Effektanalyser vil desuden kunne påvise andre effekter af entreprenørskabsundervisning.
Der er i udlandet blevet gennemført effektmålinger på afgrænsede områder i uddannelsessystemerne, men en
sådan måling er ikke tidligere gennemført i Danmark i større skala. Indeværende rapport skal betragtes som et
forstudie til en egentlig effektmåling af entreprenørskabsundervisning på flere niveauer i det danske uddannelsessystem.
Der vil i denne rapport blive fokuseret på, hvorvidt entreprenørskabsundervisning og -træning øger lysten hos
kandidaterne til at starte virksomhed og om de rent faktisk gør det, om entreprenørskabsuddannelsen har betydning
for kandidaternes indkomst, hvorvidt undervisning i entreprenørskab fører til mere uddannelse i entreprenørskab
og om der kan spores nogen effekter på entreprenørskabsuddannedes arbejdskompetencer såsom
samarbejdsevner, beslutningstagning og problemløsning i øvrigt.
2010

Fremtidig effektmåling
En egentlig model og metode for samt gennemførelse af en effektmåling på entreprenørskabsundervisning i Danmark
vil blive påbegyndt januar 2011. Arbejdet gennemføres som et ph.d.-studie over de næste tre år, 2011-2013,
i FFE-YE regi.
Modellen vil måle både ”intended behaviour” (hvad de studerende på nuværende tidspunkt har til hensigt at gøre
i fremtiden) og ”actual behaviour” (hvad de studerende rent faktisk gør). Der vil desuden blive foretaget undersøgelser,
der viser, hvilken effekt forskellige typer entreprenørskabsundervisning på universitetsniveau har på de
studerendes valg af karriere.
Resultaterne af disse målinger vil kunne danne grundlag for en mere kvalificeret og effektiv indsats på området,
både på det politiske plan og i det konkrete arbejde med at indarbejde entreprenørskab i eksisterende og nye fag
og kurser på alle niveauer i det danske uddannelsessystem.
Rapporten
Det er vigtigt først at få præciseret, hvad vi forstår ved entreprenørskabsundervisning, inden vi ser på effekten af
en sådan undervisning. Rapporten vil derfor som det første indeholde et afsnit, der beskriver FFE-YEs forståelse
af entreprenørskab i undervisningen.
Resultaterne fra den første kortlægning af entreprenørskabsundervisning vil ganske kort blive fremlagt for at give
et baggrundsbillede at holde effektmålinger og analyser op imod.
Et bredt studie er på foranledning af FFE-YE gennemført i regi af Global Entrepreneurship Monitor (GEM) som
et survey blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i 2010. I denne rapport bringes en artikel som
redegør for effekterne af danskeres træning i entreprenørskab på deres efterfølgende uddannelser og karrierer
i iværksætteri og anden beskæftigelse. Analysen baseres på et survey af 2000 personer, med særlig høj deltagelse
af unge.
Herudover vil vi referere til målinger og analyser, der er foretaget på forskellige niveauer i uddannelserne og
i forskellige lande, for at underbygge de resultater og konklusioner, der drages af den danske undersøgelse.
Undersøgelserne er dels foretaget i regi af Junior Achievement – Young Enterprise som især tilbyder undervisningsprogrammer
på grundskole og ungdomsuddannelsesniveau i USA, England, Sverige og Danmark, dels fra
to universiteter i henholdsvis USA7 og Norge8 .
Endelig vil vi afslutningsvis sammenholde de forskellige målinger og survey-resultater.
7. Charney and Libecap (2000): ”Impact of Entrepreneurship Education”
8. Kolvereid og Moen (1997): ”Entrepreneurship among business graduates: does a major in entrepreneurship make a difference?”
Journal of European Industrial Training 21/4 [1997] 154-160
11
2010

12
Hvad er entreprenørskab i undervisningen?
Uddannelse i Entreprenørskab handler i bred forstand om, at undervisningen er tilrettelagt så elever og stude-
rende
• får en introduktion til entreprenøriel tankegang
• udvikler deres viden om entreprenørskab
• udvikler deres evner til at handle entreprenørielt.
Entreprenørskab forstås ofte som det at starte egen virksomhed, og megen undervisning i entreprenørskab
beskæftiger sig da også med at stimulere entreprenørskab i form af opstart af en ny virksomhed eller at udnytte
mulighederne til at skabe nye forretningsområder i eksisterende virksomheder, også kaldet intraprenørskab. Udover
det forretningsmæssige i at starte egen virksomhed, tales der i den engelsksprogede litteratur om et bredere
begreb som enterprising behaviour, det vi på dansk kan oversætte og forstå som foretagsomhed, initiativrighed
og handlekraft. Man kan også sige at handling, at sætte i værk, er et væsentligt kendetegn for entreprenøren.
Kreativitet, innovation og iværksætteri er nøglebegreber i forståelsen af entreprenørskab. Kreativitet kan siges at
være evnen til at tænke nyt, få nye idéer. Innovation anses for at være en social proces, hvor muligheder spottes
og kreativiteten bruges til at skabe nyt, som er værdifuldt for dig selv og andre. Iværksætteri forstås som evnen til
at sætte noget i gang, uden at det nødvendigvis indebærer, at der skabes noget nyt.
Entreprenørskab er, når der bliver handlet på mulighederne i de gode idéer og innovationen og disse bliver omsat
til værdi for andre. Initiativrige personer skal opdage eller skabe muligheder for at skabe værdifuldt nyt, omsætte
disse til ideer og handle på dem. Den værdi, der skabes, kan være økonomisk men også social.
Entreprenørskab og intraprenørskab er ikke begrænset til kun at finde sted i det private erhvervsliv. Entreprenørskab
kan optræde i alle dele af samfundslivet, i det offentlige såvel som i det private og være motiveret i såvel
økonomiske målsætninger som ønsket om at skabe social værdi.
Entreprenørskabsundervisning rummer flere aspekter dels den faglige side, altså indholdet, dels de pædagogiske
og didaktiske metoder, der undervises efter. Populært tales der også om undervisning om og undervisning i entreprenørskab.
Undervisning om entreprenørskab kan sammenlignes med mere traditionel lærebogsundervisning,
hvor det handler om at tilegne sig viden om området. Undervisning i entreprenørskab er praksisorienteret, og der
benyttes en pædagogik og didaktiske metoder, hvor elever og studerende handler, mærker og gør samtidig med
og på baggrund af tilegnet viden og erfaringer.
2010

Op igennem uddannelsessystemet er der en naturlig progression i emnets kompleksitet og dybde, og fokus rettes
mere mod kernefagligheden i entreprenørskab. Entreprenørskabssøjlen9 er en illustration af denne progression.
Her ses entreprenørskab i undervisningen som et samlende begreb, der indeholder såvel kreativitet som innovation
og iværksætteri. Entreprenørskab har som fag sin egen berettigelse og kan samtidig virke i samspil med
kernefagligheden i andre kurser og fag, hvor kreativitet, innovation og iværksætteri som bånd snor sig omkring
hele uddannelsesforløbet og skaber sammenhæng.
Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i Danmark 2009/2010
Kortlægningen af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem viste, at fokus på dette område
var varierende på de forskellige uddannelsesniveauer. Den overordnede konklusion var, at
• mindst 3,5 pct. af de 704.000 elever i grundskolen undervises i entreprenørskab i skoleåret 2009/2010.
• ca. 22 pct. af de ca. 237.000 elever på ungdomsuddannelserne har deltaget i entreprenørskabsundervisning
i skoleåret 2009/2010.
• ca. 11 pct. af ca. 216.000 studerende deltog i fag, kurser eller uddannelser med entreprenørskabsindhold på
de videregående uddannelser i skoleåret 2009/2010.
Samlet set har 97.340 af de ca. 1.157.000 danske skoleelever og studerende deltaget i entreprenørskabsunder-
visning i skoleåret 2009/2010, hvilket svarer til 8,4 pct. 10.
I de følgende afsnit bringes først GEM artiklen, som redegør for effekterne af danskeres træning i entreprenør-
skab på deres efterfølgende uddannelser og karrierer i iværksætteri og anden beskæftigelse. Dernæst bringes en
opsamling af målinger og analyser foretaget i forskellige lande i to afsnit om ungdomsuddannelsesniveau og om
universitetsniveau. Endelig sammenstilles resultaterne i en opsummering på udvalgte parametre.
9. ”Entreprenørskab i undervisningen”. Selvstændighedsfonden, 2008.
10. “Entreprenørskab fra ABC til ph.d. – Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/2010”.
November 2010. Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise
13
2010

14
Entreprenørskabssøjlens gavn for karrierer
Forfattet af Thomas Schøtt, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet,
Leder af GEM-forskningsprogrammet, tsc@sam.sdu.dk.
Redigeret af Lene Vestergaard, Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise
Undersøgelserne, der danner basis for denne redegørelse, er led i årets GEM-forskningsprogram. Denne
redegørelse er kortfattet, mens detaljer gives i bogen “Training and Network Organization in Entrepreneurship in
Denmark 2010 - studied via Global Entrepreneurship Monitor”(Schøtt 2011b), som er finansieret af FFE-YE.
Indledning: Gavner træning i entreprenørskab?
Formålet i denne artikel er at gøre rede for effekterne af danske kvinders og mænds træning i entreprenør-skab
på deres efterfølgende uddannelser og karrierer i iværksætteri og anden beskæftigelse. Træning skal forstås som
modtagelse af undervisning og deltagelse i andre aktiviteter som fx forretningsidékonkurrencer, innovation-camps
o. lign., hvor fokus er på entreprenørskab. Træning omfatter derfor undervisning som led i uddannelse, viden som
unge får ved siden af uddannelsen, og viden som voksne får efter afslutningen af deres uddannelse. At træning
kan forekomme i mange kontekster hænger sammen med, at træning er et voksende fænomen, og at entreprenørielle
kompetencer er mangfoldige (Bager & Nielsen 2005).
Analysen her baseres på et survey af 2000 personer. Det er en stikprøve af landets 15-64 årige kvinder og
mænd, som er ret repræsentativ, men med særlig høj deltagelse af unge, hvilket er opnået ved at udtage stikprøven
vilkårligt blandt mobiltelefonbrugerne. Surveyet er gennemført som telefoninterviews i juni 2010 i det danske
GEM-forskningsprogram, hvor årets eksterne sponsor var FFE-YE. Besvarelserne er således baseret på folks
personlige erindring og oplevelse.
Uddannelse omfatter grundskole, ungdomsuddannelse som gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse og
videregående uddannelse. Unges veje gennem uddannelserne til beskæftigelse illustreres i nedenstående figur 1.
Uddannelserne udgør en søjle af klodser, der stables ovenpå hinanden, og læringen i hver klods bygger oven på
tidligere læring. Træning i entreprenørskab kan også tænkes som moduler, hvor de første moduler hovedsagelig
fokuserer på at skabe motivation for entreprenørskab og udvikler kreativitet, og senere moduler fokuserer på
færdigheder og dybere faglighed (Cubion 2008, Selvstændighedsfonden 2008).
Træning i entreprenørskab kan fås hele vejen gennem uddannelsessystemet, dvs. som led i en uddannelse,
sideløbende med en uddannelse (extra-curriculært) og efter afslutningen af uddannelserne (Ministeriet for Videnskab,
Udvikling og Teknologi; Kulturministeriet; Undervisningsministeriet; og Økonomi- og Erhvervsministeriet,
2009). Entreprenørskabssøjlen er det samlende begreb for progressionen af undervisningen op gennem uddannelsessystemet.
2010

Figur 1
Det, vi har ønsket at undersøge, er, i hvor stort omfang danskerne er trænet i entreprenørskab, om undervisning
i entreprenørskab på ét niveau i uddannelsessystemet fører til mere undervisning senere, om denne træning og
undervisning i entreprenørskab skaber motivation og udvikler kompetencer til at innovere og starte virksomhed og
om træning i entreprenørskab har indflydelse på indkomst.
Spørgsmålene som søges besvaret i undersøgelsen er således:
• Er befolkningen trænet – trænes mange kvinder og mænd og er træningen knyttet til uddannelse?
• Er træning livslang – er trænede kvinder og mænd særlig tilbøjelige til senere træning?
• Er træning fremmende for lyst og kompetencer til at innovere og starte?
• Er træning til gavn i kvinders og mænds senere jobs?
• Er træning tæt koblet til entreprenørskab og selvstændighed og løst koblet til andre karrierer?
• Giver kvinders og mænds træning en særlig høj indkomst?
15
2010

16
I undersøgelsen stillede vi en række specifikke spørgsmål for at få besvaret ovenstående:
Vi spurgte alle: I din folkeskole, har du der fået
nogen undervisning i at starte en virksomhed?
De med nogen ungdomsuddannelse blev spurgt,
hvis den var en erhvervsuddannelse: I din erhvervsuddannelse,
har du der fået nogen undervisning i at
starte en virksomhed?
Eller, hvis den var en gymnasial uddannelse: I din
gymnasiale uddannelse, har du der fået nogen
undervisning i at starte en virksomhed?
Det er besvarelserne af disse spørgsmål, som danner basis for analysen. I det følgende vil der i særskilte afsnit
blive gjort rede for de statistiske data og bragt en analyse på hvert enkelt område: befolkningens træning, livslang
træning, start af virksomhed, gavn i senere beskæftigelse, karriere og indkomst. Der afsluttes med en opsamling
af resultaterne.
Befolkningens træning
Det første spørgsmål, vi ønsker at undersøge er, hvorvidt befolkningen har modtaget træning i entreprenørskab
og i hvilke og hvor mange sammenhænge (kontekster), det er foregået. Deltagerne i undersøgelsen fik ikke
forklaret begrebet træning, idet det blev formodet, at forklaringen lå underforstået i de ovenstående spørgsmål.
En person kan have fået træning i op til fem kontekster: grundskole, ungdomsuddannelse, videreuddannelse, ved
siden af skolen, og efter afslutningen af uddannelsen. Af tabel 1 ses hvor stor andel af de adspurgte, der har fået
træning i én eller flere kontekster.
De fleste personer har ingen træning fået, mange personer har fået træning i én kontekst, og en del personer,
omkring 15 pct. i befolkningen, har fået træning i flere kontekster som tilbagevendende træning op igennem
entreprenørskabssøjlen. Kønnet har ingen betydning for omfanget af træning, dvs. mænd og kvinder har samme
omfang af træning (Schøtt 2011a).
2010
De med nogen videregående uddannelse blev også
spurgt: I din videregående uddannelse, har du der
fået nogen undervisning i at starte en virksomhed?
Alle blev også spurgt: Imens du var under uddannelse,
har du da uden for skolen fået nogen træning
i at starte en virksomhed?
De, der ikke længere var studerende, blev også
spurgt: Senere hen, efter du sluttede din uddannelse,
har du så fået nogen træning eller undervisning
i at starte en virksomhed?

Tabel 1
Personers træning i op til fem kontekster.
Træningens kobling til uddannelserne er talt op i tabel 2. Flere personer i befolkningen (15-64 årige) er trænede
inden for uddannelserne end ved siden af skolen og efter afslutningen af uddannelsen. Desuden er flere blandt
de erhvervsuddannede trænede end blandt de med andre uddannelser.
Tabel 2
Træningens kobling til uddannelserne.
17
2010

18
Kønnet har nogen betydning for koblingen mellem træning og uddannelse. Det ene køn har lidt større hyppighed
i visse kontekster, og det andet køn har lidt større hyppighed i andre kontekster. Mænd er hyppigere end kvinder
trænet ved siden af skolen, inden for gymnasial uddannelse og også inden for videregående uddannelse. Kvinder
er hyppigere end mænd trænet inden for grundskolen, og også inden for erhvervsuddannelserne. Samlet set, set
over alle konteksterne, har mænd og kvinder samme omfang af træning (Schøtt 2011a).
Livslang træning, tilbagevendende op igennem entreprenørskabssøjlen
Entreprenørskabssøjlen er det begreb, der bruges om undervisning i entreprenørskab op igennem hele uddannelsessystemet
fra grundskole til ph.d. I det følgende undersøges, hvorvidt entreprenørskabstrænede er særligt
tilbøjelige til senere at vende tilbage og deltage i yderligere træning på andre niveauer i uddannelsessystemet.
Der gøres således rede for tilbøjeligheden til at deltage i træning fra trin til trin i henhold til den viste figur 1.
Undersøgelsen viste, at i grundskolen får nogle elever træning, mens andre ikke gør. Det interessante spørgsmål
er, om træning inden for en ungdomsuddannelse afhænger af, om der er modtaget undervisning eller træning
inden for grundskolen.
Vi kigger i første omgang på de gymnasiale uddannelser. Af tabel 3 fremgår, at unge med træning i grundskolen
har langt højere odds (3,4) for at få træning i gymnasial uddannelse end unge uden træning i grundskolen. Det vil
sige, at har man fået undervisning i entreprenørskab i grundskolen, er der mere end 3 gange så stor chance for,
at man vælger entreprenørskab i gymnasiet, end hvis man ikke har fået denne type undervisning i grundskolen.
Sammenhængen mellem træning i grundskolen og træning i gymnasiet er statistisk signifikant, dvs. væsentlig
eller betydelig med p-værdi 0,0001. P-værdien er vores risiko (eller sandsynlighed) for at konkludere, at der er en
sammenhæng i befolkningen, hvis der faktisk ikke er en sammenhæng. Hvis p-værdien er under 0,05 konkluderer
vi, at der er en sammenhæng, omend med en lille usikkerhed. I dette tilfælde kan vi altså stole på de statistiske
beregninger, idet der kun er tale om en meget lille usikkerhed.
Usikkerheden ved at drage konklusion om befolkningen beror på, at vi konkluderer ud fra en stikprøve. Stikprøven
udgør her 60 gymnasialt uddannede med træning i grundskolen og 1.008 gymnasialt uddannede uden
træning i grundskolen (angives ved n i tabel 3). Det er altså forholdsvis små antal, vi måler på. I fremtidige undersøgelser
i FFE-YE regi vil målingerne blive foretaget på et større antal entreprenørskabstrænede (og kontrolgruppe),
hvorved denne usikkerhed bliver mindsket.
2010

Tabel 3
Træning i gymnasial uddannelse er afhængig af træning i grundskolen.
Andre unge går efter grundskolen videre i en erhvervsuddannelse, hvor træning også kan fås. Unge med træning
inden for grundskolen har højere sandsynlighed eller odds for at få træning inden for erhvervsuddannelse end
unge uden træning i grundskolen, som det ses af tabel 4. Forholdet mellem de to odds er 5,0, hvilket viser, at
elever i en erhvervsuddannelse er særligt tilbøjelige til at få træning, hvis de allerede fik det i grundskolen.
Tabel 4
Træning i erhvervsuddannelse er afhængig af træning i grundskolen.
Mange unge går efter en ungdomsuddannelse videre til videregående uddannelse. Her er det også muligt at
deltage i entreprenørskabsundervisning og andre aktiviteter relateret til entreprenørskab uden for undervisningen.
Tabel 5 viser, at der både er større sandsynlighed for at unge, der har modtaget træning i en gymnasial uddannelse
også får træning i en videregående uddannelse end andre unge, der ikke har fået træning, og at disse unge
med træning også er mere tilbøjelige til at få træning i den videregående uddannelse, hvis de allerede fik træning
i deres gymnasiale uddannelse.
Tabel 5
Træning i videregående uddannelse er afhængig af træning i gymnasial uddannelse.
Også unge med en erhvervsuddannelse fortsætter i en videregående uddannelse. For denne gruppe gælder
tilsvarende, at de, der er trænet i udgangspunktet altså inden for deres erhvervsuddannelse, har højere sandsynlighed
eller odds for at få træning inden for den videregående uddannelse end unge uden træning inden for
erhvervsuddannelsen. Ligeledes gælder, at disse studerende, der kommer fra en erhvervsuddannelse, i videregående
uddannelse er særlig tilbøjelige til at få træning, hvis de allerede fik træning i erhvervsuddannelsen. Se
nedenstående tabel 6.
19
2010

20
Tabel 6
Træning i videregående uddannelse er afhængig af træning i erhvervsuddannelse.
Som tidligere nævnt kan unge under uddannelse også få træning ved siden af deres uddannelse. Af tabel 7
fremgår, at unge med træning inden for deres uddannelse har højere sandsynlighed for at få træning ved siden
af uddannelsen end unge uden træning inden for uddannelsen. Forholdet mellem de to odds er 2,5, dvs. at unge
under uddannelse er særligt tilbøjelige til at få træning ved siden af, hvis de også får træning inden for uddannelsen.
Tabel 7
Træning ved siden af uddannelse, afhængig af træning inden for uddannelse.
Træning efter afsluttet uddannelse er også muligt. Her viser undersøgelsen, at folk med træning ved siden af
uddannelsen har højere sandsynlighed eller odds for at få træning efter uddannelsen end folk uden træning ved
siden af uddannelsen. Se tabel 8, som også viser, at folk er særlig tilbøjelige til at få træning efter afslutningen af
uddannelsen, hvis de allerede fik træning ved siden af deres uddannelse.
Tabel 8
Træning efter afslutning af uddannelse er afhængig af træning ved siden af uddannelsen.
Som det fremgår af ovenstående, viser undersøgelsen således, at folk, der er trænet i én kontekst, er særligt
tilbøjelige til også at få træning i den næste kontekst, og dermed vende tilbage og deltage i entreprenørskabssøjlen
som en sekvens af læringsmoduler. Trænede iværksættere og selvstændige er også mere tilbøjelige
end utrænede entreprenører til at netværke og få råd fra andre (Schøtt, 2009). Alt dette viser en tendens til, at
træning er livslang.
2010

Kønnet har ikke væsentlig betydning for tendensen til livslang træning. Både kvinder og mænd er ganske tilbøje-
lige til at vende tilbage til gentagen deltagelse i entreprenørskabssøjlen og forfølge en livslang kompetenceudvik-
lingsproces.
Motivation og kompetencer til innovation og start af virksomhed
Et spørgsmål, der naturligt melder sig, når det handler om effekten af entreprenørskabsundervisning, er, om
undervisning i entreprenørskab fremmer lyst og kompetencer til at innovere og starte egen virksomhed.
Personer med træning inden for uddannelserne blev som udgangspunkt spurgt om det, de lærte af undervisningen
i at starte virksomhed mest var teoretisk eller mest praktisk.
Tabel 9 viser, at langt de fleste med træning inden for uddannelserne svarede, at de lærte teoretisk viden om
opstart snarere end praktisk viden. Kønnet er uden betydning for denne tendens til teoretisk læring.
Tabel 9
Teoretisk og praktisk læring inden for uddannelserne.
21
2010

22
Dernæst blev den samme gruppe (de med træning inden for uddannelserne) stillet en række
spørgsmål om motivation og kompetencer til innovation og opstart:
Når du tænker tilbage på den undervisning, som du
i din uddannelse har fået i at starte en virksomhed,
gav den undervisning dig så mere lyst til at skabe
fornyelse?
Når du stadig tænker tilbage på din undervisning i
at starte en virksomhed, gjorde den undervisning
dig så mere kompetent til at skabe fornyelse?
Af tabel 10 fremgår, at træningen i uddannelsen ofte har øget motivation og kompetence til innovation og opstart.
Kompetencerne er oftere øget end motivationen. Således svarer 60 pct., at deres kompetencer til at starte egen
virksomhed er øget og 43 pct., at de er mere motiverede.
Tabel 10
Indvirkning af træning i uddannelse på motivation og kompetence til innovation og opstart.
Kønnet er uden betydning for den øgede motivation og kompetence til innovation. Men motivation og kompe-
tence til opstart er oftere øget blandt mænd end blandt kvinder.
Gavn af træning i senere beskæftigelse
Formodningen er generelt, at undervisning i entreprenørskab resulterer i flere opstartsvirksomheder, og at
styrkede kompetencer giver mere levedygtige virksomheder. I det foregående blev således også vist, at både
motivation og kompetencer til at starte eget øges. Men gavner entreprenørskabsundervisning også, hvis man
ikke starter eget men bliver ansat i en eksisterende virksomhed eller organisation?
2010
Når du tænker tilbage på den undervisning, som du
i din uddannelse har fået i at starte en virksomhed,
gav den undervisning dig så mere lyst til at starte
en virksomhed?
Når du stadig tænker tilbage på din undervisning i
at starte en virksomhed, gjorde den undervisning
dig så mere kompetent til at starte en virksomhed?

De personer, som havde fået nogen træning, uanset konteksten, blev derfor spurgt om
udbyttet:
Når du tænker på den undervisning og træning i at starte virksomhed, som du har fået i dit liv, er den så til
gavn i det du nu beskæftiger dig med?
Som det fremgår af tabel 11, svarer knap halvdelen af de trænede, at de i deres beskæftigelse har gavn af
træningen. Her har kønnet betydning, idet mænd oftere end kvinder synes, at de har gavn af træningen i deres
nuværende beskæftigelse.
Tabel 11
Gavn af træning i nuværende beskæftigelse.
Gavn af træningen i nuværende beskæftigelse er selvfølgelig afhængig af, om man laver det, man er trænet til. I
rundspørgen spurgtes folk, om de er ansat på fuld tid, ansat på deltid, selvstændig erhvervsdrivende, arbejdsløs,
pensionist eller efterlønsmodtager, studerende, eller hjemmegående ægtefælle/samlever eller har anden beskæftigelse.
Folk, der i interviewet identificeredes som iværksættere, dvs. er i færd med eller har intention om at starte,
grupperes her sammen med selvstændige.
Besvarelserne viste, at gavn af træningen afhænger af beskæftigelsen, se tabel 12.
Iværksættere og selvstændige har oftest gavn af træningen, hvilket også var forventet. Af tabellen fremgår at 68
pct. siger, de har gavn af træningen mod 42 pct. af den gruppe, der har ansættelse. I tidligere undersøgelse af
iværksættere fandt vi også, at de fik betydelig gavn af træning (Schøtt 2009; Schøtt & Ottósson 2009).
Det er dog overraskende, at så mange ansatte også svarer, at de har gavn af træningen i deres arbejde. Hele 42
pct. svarer ja til spørgsmålet.
Tabel 12
Gavn af træning i nuværende beskæftigelse er afhængig af beskæftigelsen.
23
2010

24
Datamaterialet viste tillige, at kønnet også i denne sammenhæng er af betydning. Mandlige iværksættere og
selvstændige har tilsyneladende oftere end kvindelige entreprenører gavn af træningen i deres nuværende
beskæftigelse som entreprenører. Også mandlige ansatte har oftere end kvindelige ansatte gavn af træningen i
deres nuværende beskæftigelse som ansatte.
Beskæftigelsens afhængighed af træning undersøges nærmere i det følgende.
Karrierer i iværksætteri, selvstændighed og lønarbejde
Med undersøgelsen har vi også søgt at belyse, hvorvidt træning i entreprenørskab er tæt koblet til eller har en tæt
sammenhæng med iværksætteri og selvstændighed, og om træning er svagere koblet til lønarbejde.
Vi forventer, at trænede hyppigere end utrænede er involveret i entreprenøriel aktivitet, såsom at være i færd
med at starte en virksomhed, at sigte mod at starte, og at eje og lede en etableret virksomhed. Vi forventer derfor
også, at trænede mindre hyppigt end utrænede har andre karrierer, såsom ansættelse på fuld tid eller på deltid,
eller andre beskæftigelser (såsom hjemmegående ægtefælle eller samlever). At træning styrker orienteringen
mod iværksætteri er fornylig dokumenteret i den internationale undersøgelse Global Entrepreneurship Monitor
(Coduras et al 2010).
Undersøgelsen viser, næsten som kunne forventes, at folks beskæftigelse afhænger af, om de er trænede, se
tabel 13. Trænede er hyppigere end utrænede i færd med opstart. Af de trænede er 8 pct. i færd med at starte,
mens kun 5 pct. af de utrænede er i færd med at starte. Så trænede har langt større chance end utrænede for at
blive iværksættere.
Af tabel 13 kan yderligere udledes, at trænede folk oftere end utrænede folk sigter mod opstart. De trænedes
sandsynlighed for at sigte mod at starte er 2,1 gange de utrænedes sandsynlighed for at sigte mod at starte.
Så trænede har altså langt større tilbøjelighed end utrænede til at sigte mod at blive iværksættere.
Ligeledes ejer og leder trænede folk tilsyneladende oftere end utrænede folk en virksomhed. Ifølge en sandsynlighedsberegning
har trænede tilsyneladende betydeligt større chance end utrænede for at eje og lede en
virksomhed.
Men, måske lidt overraskende, viser det sig også, at trænede og utrænede er ret ens i deres tilbøjelighed til at
blive ansat på fuld tid og i deres tilbøjelighed til at blive ansat på deltid. Endvidere er trænede, ikke overraskende,
mindre tilbøjelige end utrænede til at have andre beskæftigelser.
2010

Tabel 13
Nuværende beskæftigelse er afhængig af træning.
Kønnet er uden betydning for den nuværende beskæftigelses afhængighed af træning i entreprenørskab. Træne-
de mænd er hyppigere involveret i entreprenørielle karrierer end utrænede mænd. Trænede kvinder er hyppigere
involveret i entreprenørielle karrierer end utrænede kvinder.
Koblingen mellem træning og beskæftigelse kan også undersøges fra den anden side, altså ved at vende spørgsmålet
om: Hvor mange i en beskæftigelse har fået træning? Forekomsten af træning inden for hver beskæftigelse
er angivet i tabel 14.
Blandt personer i entreprenørielle beskæftigelser – som sigter mod opstart, er i færd med opstart eller ejer og
leder en virksomhed – er omkring 50-60 pct. trænede i entreprenørskab. Det er nok, som kunne forventes. Blandt
personer i andre beskæftigelser – som ikke er entreprenørielle – er omkring 40 pct. trænede i entreprenørskab.
Denne procentdel er nok overraskende høj.
Tabel 14
Beskæftigelsers hyppighed af trænede og utrænede.
Ovenstående analyser af sammenhængene mellem træning og beskæftigelse fører til flere vurderinger.
Træning i at starte virksomhed følges ofte, men ikke snævert af entreprenøriel beskæftigelse, idet trænede perso-
ner også går ind i andre beskæftigelser, såsom ansættelse, enten på fuld tid eller på deltid, hvor de måske virker
intraprenørielt. Omvendt har de entreprenørielle beskæftigelser særlig mange trænede, men også andre beskæftigelser
har ret mange trænede. Således er koblingen mellem træning og entreprenøriel beskæftigelse betydelig
men også ret løs.
25
2010

26
Indkomst højnes ved træning
Træning, så vi ovenfor, gør ofte folk mere motiverede og kompetente til at innovere og starte virksomhed, og er
ofte til gavn i folks beskæftigelse, både som selvstændige og som ansatte. Derfor forventes også, at træning
ofte øger indkomsten. Vi forventer en tendens til, at jo mere træning folk har fået, jo større er deres indkomst. En
sådan tendens er tidligere fundet i en amerikansk undersøgelse (Charney & Libecap 2000; se også Lepoutre et
al 2010).
Derfor undersøger vi indkomsterne blandt folk, der er selvstændige eller ansatte (og ignorerer folk i andre
beskæftigelser, såsom studerende, arbejdsløse, pensionerede eller efterlønnere, eller hjemmegående ægtefæller
eller partnere). I surveyet blev alle således spurgt om deres egen årlige brutto-indkomst, dvs. indkomsten før
skat.
Først sammenligner vi indkomsten for folk uden træning, i gennemsnit, med indkomsterne for folk med træning
i én eller flere kontekster, se tabel 15. Tendensen er, at folk med ingen eller lidt træning har lavere indkomst end
folk med træning i flere kontekster. Der er således en positiv sammenhæng mellem indkomst og træningens
omfang.
Tabel 15
Indkomst (årligt, i kr.) er afhængig af træning.
Indkomst afhænger ikke kun af træning men også af meget andet, såsom køn, alder, uddannelse, og beskæf-
tigelse. For at adskille træningens påvirkning fra andre påvirkninger, skal en analyse kontrollere for andre ting,
altså holde andre ting konstante, så den separate effekt fra træning kan vurderes. Hertil benyttes en statistisk
model, en såkaldt multipel lineær regression, hvori hver særskilt påvirkning vurderes, som det vises i tabel 16. Vi
undersøgte således, i hvilken udstrækning træning i entreprenørskab ledte til øget indkomst.
Analysen viser, at træning har en separat effekt og hver yderligere kontekst med træning vurderes til at give en
forøgelse af indkomsten på 14.000 kr. årligt. At være trænet i én kontekst, sammenlignet med at være utrænet,
giver en estimeret merindkomst på 14.000 kr. At være trænet i alle 5 kontekster, sammenlignet med at være
utrænet, giver en estimeret merindkomst på 70.000 kr. årligt. Denne merindkomst er særskilt for træning og kan
ikke tilskrives de andre forhold (køn, alder, uddannelse, beskæftigelse), der jo netop er holdt konstante eller
kontrollerede for.
2010

Tabel 16
Indkomst, afhængig af træning, køn, alder, uddannelse og beskæftigelse.
Udover træning viser analysen, at også køn, alder, uddannelse og beskæftigelse har særskilt betydning for
indkomsten.
At være mand, sammenlignet med at være kvinde, betyder en estimeret merindkomst på 74.000 kr. årligt. Der er
en tendens til, at jo ældre man er, jo mere tjener man, dvs. indkomst tenderer til at stige med alderen.
Uddannelse har også særskilt betydning for indkomsten. Grundskoleuddannelse, som højeste uddannelse, giver
en estimeret indkomst, der er 67.000 kr. lavere end indkomsten for videregående uddannelse. Gymnasial uddannelse,
som højeste uddannelse, giver en estimeret indkomst, der er 50.000 kr. lavere end indkomsten for videregående
uddannelse. Erhvervsuddannelse, som højeste uddannelse, giver en estimeret indkomst, der er 70.000
kr. lavere end indkomsten for videregående uddannelse.
Med hensyn til beskæftigelse viser analysen, at ansættelse på fuld tid giver en estimeret indkomst, der er 59.000
kr. lavere end indkomsten for selvstændige. Ansættelse på deltid giver en estimeret indkomst, der er 157.000 kr.
under indkomsten for selvstændige.
Disse særskilte betydninger af køn, alder, uddannelse og beskæftigelse for indkomst er nok velkendte. Det nye
og vigtige her er, at også træning har en særskilt betydning for indkomsten. Træning har en effekt, der er i positiv
eller opadgående retning – jo mere træning, jo højere indkomst – og påvirkningen er stor.
Dette gælder for begge køn; både kvinders og mænds indkomst højnes af træning.
Nedenstående figur 2 viser, hvilke faktorer der har betydning for indkomsten. Pilene illustrerer, at træning, køn og
alder har positiv effekt på indkomst, som angivet i ovenstående. De stiplede linjer viser de faktorer, der trækker
ned i forhold til indkomst. Både ansættelse på fuld tid og deltidsansættelse giver lavere indkomst end selvstændig
virksomhed. Uddannelse er også en væsentlig faktor; jo højere uddannelse, jo højere indkomst. Dvs. afgangseksamen
fra grundskolen som højeste uddannelse resulterer i lavere løn end en videregående uddannelse. Det
samme gælder for både gymnasial uddannelse og erhvervsuddannelse.
27
2010

28
Figur 2
Konklusioner på entreprenørskabstræningens gavn
Analysen i denne artikel viser, at der kan ses tydelige effekter af træning i entreprenørskab i senere uddannelse
og karriere. Træning på et niveau i uddannelsen fører til mere træning, trænede er mere tilbøjelige til at starte
egen virksomhed end utrænede og trænede opnår en højere indkomst end utrænede. Og jo mere træning, jo
højere indkomst.
Analysen er baseret på et survey af 2000 personer, en stikprøve af landets 15-64 årige, som er ret repræsentativ,
men med særlig høj deltagelse af unge.
Træning er defineret som undervisning eller deltagelse i andre aktiviteter med fokus på entreprenørskab og kan
foregå i uddannelsen (grundskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse), ved siden af uddannelsen
(extra-curriculært) eller efter endt uddannelse.
I spørgsmålet om udbredelsen af træning i entreprenørskab viser analysen, at omkring 42 pct. af befolkningen
i alderen 15-64 år har fået træning i én eller flere kontekster. De fleste blandt de trænede har modtaget træning
inden for uddannelsen, en del har fået træning ved siden af uddannelsen, og en del har fået træning efter afslutningen
af deres uddannelse. Kønnet er uden betydning for omfanget af træningen, omend der er lidt forskel på,
hvor mænd og kvinder får træning.
Har man én gang fået træning i entreprenørskab fx som undervisning i grundskolen er der stor sandsynlighed for,
at man også får træning i en eller anden form i sin ungdomsuddannelse. Dette gælder hele vejen op gennem uddannelsessystemet.
De, der fik træning inden for ungdomsuddannelsen, er særligt tilbøjelige til også at få træning
inden for videregående uddannelse. De, der fik træning inden for uddannelsen, er også særligt tilbøjelige til at
få træning ved siden af uddannelsen. De, der fik træning ved siden af uddannelsen, er også særligt tilbøjelige til
at få træning senere, efter afslutningen af uddannelsen. Dermed tenderer træning til at blive en livslang proces.
2010

Kvinder og mænd har samme tilbøjelighed til at gøre kompetenceudvikling til en livslang proces; kønnet er altså
uden betydning i denne sammenhæng.
Analysen viste, at træning ofte fremmer lyst og især kompetencer til innovation og opstart. Således svarer 60
pct., at deres kompetencer til at starte egen virksomhed er øget og 43 pct., at de er mere motiverede. Lysten og
kompetencen til innovation øges lige hyppigt for kvinder og mænd, mens lysten og kompetencen til at starte øges
hyppigere blandt mænd end blandt kvinder.
Af besvarelserne fremgik, at folk ofte har gavn af deres træning i entreprenørskab i deres nuværende beskæftigelse,
selvfølgelig især hvis de er selvstændige erhvervsdrivende, men også hvis de er ansatte. Mænd har
hyppigere end kvinder gavn af træningen, både hvis de er selvstændige erhvervsdrivende, og hvis de er ansatte.
Det ses også af analysen, at entreprenørskabsundervisning eller -træning har betydning for, om man rent faktisk
starter eller har til hensigt at starte egen virksomhed. Folk med træning er mere tilbøjelige end folk uden træning
til at være i færd med at starte, at have til hensigt at starte, og til at eje og lede en etableret virksomhed. Omvendt
er trænede mindre tilbøjelige end utrænede til at have andre beskæftigelser. Og dette gælder både mænd og
kvinder.
Et bemærkelsesværdigt resultat af analysen er, at træning i entreprenørskab har indflydelse på indkomst. Trænede
mænd og kvinder har betydelig højere indkomst end utrænede. Jo mere træning, jo højere er indkomsten,
også når der kontrolleres for andre forhold, såsom køn, alder, uddannelse og beskæftigelse.
Alt i alt viser analysen således, at træning i entreprenørskab har en gavnlig effekt på en række områder i mænds
og kvinders senere karrierer.
29
2010

30
Effektmålinger på ungdomsuddannelser og universiteter
I udlandet er der tidligere foretaget målinger på specifikke afgrænsede entreprenørskabsundervisningsforløb og
-uddannelser på både ungdomsuddannelsesniveau og universitetsniveau, som viser effekten af undervisningen. I
det følgende bringer vi resultater fra nogle af disse og fra en enkelt undersøgelse i Danmark på ungdomsuddannelsesniveau.
En ny undersøgelse (2010) fra USA viser, hvilken indflydelse Junior Achievement entreprenørskabsprogrammet
har på JA alumners tillid til egne færdighedsbaserede evner (levels of skill-based confidence) i forhold til individer,
som ikke har deltaget i et JA program. Junior Achievement tilbyder undervisningsprogrammer til grundskolen og
ungdomsuddannelserne.
På ungdomsuddannelsesniveau er der i Young Enterprise regi gennemført målinger på effekten af Company
Programme, som er et undervisningsforløb, der typisk kan indgå i den almindelige undervisning på gymnasiumog
EUD-niveau. Der blev gennemført en undersøgelse i Danmark i 2008, som viser de unges intended behaviour
i forhold til at starte egen virksomhed, mens der i England og Sverige er gennemført undersøgelser, der viser de
unges actual behaviour.
Nogle af de udenlandske erfaringer, der er gjort med at måle effekten af undervisning i entreprenørskab på
universitetsniveau, er foretaget som et studie over tid på University of Arizona fra 1985 til 199911 og på Bodø
Graduate School of Business12 i Norge i 1997.
I bilag bagerst i rapporten gives en kort beskrivelse af de enkelte undersøgelser.
Effekten af entreprenørskabsundervisning på ungdomsuddannelserne
På ungdomsuddannelsesniveau er der i Junior Achievement - Young Enterprise regi gennemført målinger på
effekten af programmer, som typisk kan indgå i den almindelige undervisning på dette niveau. I en amerikansk
undersøgelse indgår dog også alumner fra programmer på grundskoleniveau. I det følgende beskrives nogle af
hovedkonklusionerne fra en amerikansk13 , en engelsk14 , en svensk15 og en dansk16 undersøgelse.
Undersøgelserne har ikke samme set-up, idet den danske måler intended behaviour, mens de udenlandske
måler actual behaviour. Herudover er der i den danske undersøgelse heller ikke inddraget en kontrolgruppe.
Det er dog alligevel muligt at uddrage nogle fælles konklusioner på udvalgte temaer.
• Opstart af virksomhed
• Indkomst
• Andre effekter
En kort beskrivelse af de enkelte undersøgelser findes som bilag bagerst i rapporten, mens der i det følgende vil
blive bragt hovedkonklusioner på de udvalgte temaer.
2010

Opstart af virksomhed
Den klassiske måde at måle effekten af entreprenørskabsuddannelse på er at tælle antallet af nye virksomheder,
der etableres. Dette gælder således også for de undersøgelser, vi kan referere til her.
Overordnet set tyder alle undersøgelserne på, at entreprenørskabsundervisning i ungdomsuddannelserne motiverer
eleverne til at starte egen virksomhed. Undersøgelserne fra USA, England og Sverige er alle baseret på,
hvad de unge rent faktisk gør eller føler efter at have gennemgået entreprenørskabsforløbene (actual behaviour).
I USA svarede 76 pct. af de 382 alumner, som deltog i undersøgelsen, at de havde tillid til, at de kunne starte
egen virksomhed, mens dette kun gjaldt for 41 pct. af kontrolgruppen på 306 personer. Til sammenligning viser
svarene fra de 721 adspurgte alumner i England, at der er dobbelt så stor sandsynlighed for, at alumner fra
Young Enterprise (YE) forløb starter deres egen virksomhed end at deres jævnaldrende gør det. Fjorten pct.
starter og driver en virksomhed efter deltagelse i YE, mens dette kun gælder for 7 pct. af kontrolgruppen på 1.260
respondenter, som ikke har deltaget i YE.
Også i den svenske undersøgelse17 behandles emnet, om entreprenørskabsundervisning fører til start af virksomhed.
I denne undersøgelse besvares spørgsmål om, hvorvidt respondenten har egen virksomhed eller har
haft det. Her er der dog ikke nogen stor forskel mellem alumnerne og kontrolgruppen, idet 11 pct. i begge grupper
svarer, at de har egen virksomhed. Der er dog forskel i andelen, der svarer, at de har haft egen virksomhed, henholdsvis
5 pct. af alumnerne og 2 pct. fra kontrolgruppen. Her skal bemærkes, at disse tal gælder den samlede
gruppe af respondenter. Ser man eksklusivt på gruppen over 29 år, altså 10 år efter de har afsluttet gymnasiet, er
det 24 pct. af alumnerne, der har eller har haft egen virksomhed, mod 19 pct. fra kontrolgruppen. Af de, som ikke
starter eget, siger ca. 70 pct. af alumnerne, at de kunne tænke sig at gøre det i fremtiden, mod 58 pct. af kontrolgruppen.
Dette tyder altså på, at de, der har fået undervisning i entreprenørskab, er mere motiverede for at starte
egen virksomhed og ser det som en mulighed i højere grad end de, der ikke har modtaget entreprenørskabsundervisning.
I Danmark målte undersøgelsen på, hvad eleverne vil gøre i fremtiden (intended behaviour). Her siger hele 72
pct. af respondenterne, at de er helt enige eller delvist enige i at deltagelse i Company Programme har givet
dem lyst til at starte egen virksomhed. Ud af de 140 respondenter tror i alt 33,8 pct. af de unge, at de har egen
virksomhed om 5 år.
11. Charney and Libecap (2000): ”Impact of Entrepreneurship Education”
12. Kolvereid og Moen (1997): ”Entrepreneurship among business graduates: does a major in entrepreneurship make a difference?”
Journal of European Industrial Training 21/4 [1997] 154-160
13. Junior Achievement Creates Alumni Success, www.ja.org
14. Company Programme Alumni Evaluation, http://www.young-enterprise.org.uk/alumni
15. Ung Företagsamhet – Tvilling. Tatsiana Ksionda, Maj 2010
16. Young Enterprise Danmark: Resultat af spørgeskemaundersøgelse
17. Her sammenlignes en ny undersøgelse i 2010 med tidligere fra 2006. I 2010 er nettobasen af respondenter 999, data fra 2006
baseres på 1.195 respondenter. Kontrolgruppen var på 552 personer i 2010 og 500 i 2006.
31
2010

32
Indkomst
Den engelske undersøgelse påviser en stærk sammenhæng mellem alumner og fremtidig indkomst, særlig for
personer over 30 år, sammenlignet med kontrolgruppen. Udover den kontante gevinst tyder det også på, at
tidligere CP-deltagere er mere passionerede, succesfulde og deltager oftere i frivilligt arbejde end kontrolgruppen.
Der er ikke i de andre undersøgelser medtaget spørgsmål om indkomst.
Andre effekter
Udover de førnævnte meget konkrete og let målbare effekter af entreprenørskabsundervisning kommer nogle af
undersøgelserne også ind på andre emner, som er meget relevante kompetencer for entreprenører.
• Samarbejde
2010
At kunne arbejde i team er en væsentlig egenskab for entreprenører. Her viser den amerikanske undersø-
gelse, at alumner, der har fået entreprenørskabsundervisning, fungerer bedre i team end de, der ikke har.
Mens kun 82 pct. fra kontrolgruppen mener, de kan fungere godt i gruppe i arbejdssammenhæng, svarer
96 pct. af alumnerne, at de arbejder effektivt i grupper. Også i den svenske og den danske undersøgelse
angiver alumnerne (i Danmark 60 pct.), at de har forbedret deres evne til at samarbejde. 18
• Evne til at træffe beslutninger
Respondenter i den danske undersøgelse svarede på, hvad de mente, undervisningsforløbet havde betydet
for dem på det mere personlige plan. Her svarede ca. 70 pct., at de havde fået øvelse i at træffe beslut-
ninger. Tilsvarende resultat vises i den amerikanske, hvor 88 pct. af alumnerne svarer, at de er gode til at
træffe beslutninger, og i Sverige angiver alumnerne ligeledes, at de har fået forbedret deres evne til at træffe
beslutninger.
• Evne til at løse problemer
Yderligere peger både de svenske og de danske entreprenørskabs-alumner også på, at de er blevet gode
problemløsere. I Danmark svarer ca. 50 pct., at deres problemløsningsevner var blevet bedre.
Samlet set har de fire nævnte undersøgelser forskellige design og formål, som gør, at de ikke ubetinget kan
sammenlignes. Kun i den engelske undersøgelse tages højde for, at de elever, der vælger entreprenørskab på
forhånd er motiverede for at blive entreprenører. Dette kan altså betyde noget for andelen af alumner, der starter
egen virksomhed i forhold til kontrolgruppen. Yderligere er antallet af respondenter ikke særlig høj på nogen af
undersøgelserne. Konklusionerne kan derfor tydes som tendenser, men resultaterne er ikke nødvendigvis repræsentative
for alle entreprenørskabsalumner.
18. Ung Företagsamhet resultat 20101202.ppt

Udenlandske erfaringer på universitetsniveau
En ofte citeret rapport fra USA er baseret på Charney og Libecaps undersøgelse af kandidater fra University of
Arizona. Fra det mere nære udland kan henvises til en norsk undersøgelse af Kolvereid og Moen af kandidater
fra Bodø Business School. De to undersøgelser viser samstemmende, at kandidater med entreprenørskab som
hovedfag er mere entreprenørielle end andre, og at entreprenørskabsuddannelse fører til højere indkomst.
Opstart af virksomhed
Et væsentligt fokus i de to undersøgelser er opstart af virksomhed. Her skal det bemærkes, at i både den
amerikanske og den norske undersøgelse er det kandidater med merkantile uddannelser, målingerne er baseret
på. Det vil sige, at disse studerende allerede inden studierne har valgt at gå business-vejen og kan være særligt
motiverede for at starte virksomhed. Der er spurgt ind til både kandidaternes intentioner og deres faktiske adfærd.
Den amerikanske undersøgelse viste, at i gennemsnit var det 3 gange så sandsynligt, at entreprenørskabsuddannede
kandidater var involveret i opstart af en virksomhed end andre kandidater. Sandsynligheden for at
en entreprenørskabsuddannet kandidat ejede sin egen virksomhed efter fuldendte studier var 11 pct. højere end
for kandidater, der ikke havde deltaget i entreprenørskabsundervisning. I alt 54 pct. ville være involveret i opstart
af en virksomhed efter endt uddannelse, mod 17,4 pct. af kandidaterne uden entreprenørskabsuddannelse i
kontrolgruppen.
Den norske undersøgelse viste tilsvarende, at civiløkonomer med entreprenørskab som hovedfag er mere entreprenørielle
end civiløkonomer med andre hovedfag. I alle følgende kategorier var antallet større hos entreprenørskabskandidater
end hos kontrolgruppen: Selvstændige, Oprettet virksomhed efter endt uddannelse, I færd med
at starte eget, Ejer af virksomhed.
Der ses således en positiv sammenhæng mellem at have taget en entreprenørskabsuddannelse og det at have
startet en virksomhed. Dvs. der er stærke beviser for, at de entreprenørskabsuddannede starter flere virksomheder
sammenlignet med andre civiløkonomer. Der sættes dog ikke tal på dette.
Indkomst
I forhold til indkomst viste undersøgelserne på universiteterne i lighed med den engelske undersøgelse på ungdomsuddannelsesniveau,
at entreprenørskabsuddannelse har en positiv indflydelse.
Entreprenørskabskandidaterne i den amerikanske undersøgelse har en årsindkomst, der er 27 pct. højere og
ejer 62 pct. flere aktiver end andre kandidater. Helt konkret blev det målt, at en entreprenørskabsuddannelse fra
University of Arizona øgede den årlige indkomst for en kandidat med 12.561 USD i forhold til anden uddannelse.
Ligeledes tjener de med entreprenørskabsuddannelse, som er ansat i en større virksomhed, betydeligt mere end
deres kolleger. Her målt til ca. 23.500 USD mere.
Den norske undersøgelse viste en stærk, positiv sammenhæng mellem indkomst og opstart af virksomhed. Jo
mere entreprenøriel du er, jo mere tjener du. Her er dog ikke sat tal på, hvor meget det drejer sig om.
33
2010

34
Opsummering på effekten af entreprenørskabsuddannelse
Der er i denne rapport blevet fokuseret på, hvorvidt entreprenørskabsundervisning og -træning fører til opstart af
flere virksomheder, om entreprenørskabsuddannelsen har betydning for kandidaternes fremtidige indkomst, og
om der kan spores nogen effekter på kandidaternes arbejdskompetencer såsom samarbejdsevner, beslutningstagning
og problemløsning i øvrigt.
Opstart af virksomhed
Samtlige undersøgelser, der er refereret til i denne rapport viser, at undervisning og træning i entreprenørskab
har en positiv effekt på lysten til og tendensen til at starte egen virksomhed. Dette gælder altså både mht. faktisk
adfærd og intentioner om adfærd.
Undersøgelsen i GEM regi af et repræsentativt udvalg af Danmarks befolkning viste, at:
• træning ofte fremmer lyst og især kompetencer til innovation og opstart. Lysten og kompetencen til innovation
2010
øges lige hyppigt for kvinder og mænd. Lysten og kompetencen til at starte eget øges hyppigere blandt mænd
end blandt kvinder.
På ungdomsuddannelserne viste undersøgelserne af deltagerne i undervisningsforløb fra Junior Achievement –
Young Enterprise fra USA, England, Sverige og Danmark at:
• næsten otte ud af ti, eller 76 pct., af JA- alumnerne svarede, at de havde tillid til at de kunne starte egen
virksomhed. – USA
• der er dobbelt så stor sandsynlighed for at CP- alumner starter deres egen virksomhed end deres jævn-
aldrende. – England
• 24 pct. af de elever, som gennemgik UF-konceptet, har erfaringer med entreprenørskab 10 år efter gymnasiet.
Af de, som ikke starter eget, siger ca. 7 ud af 10, at de kunne tænke sig at gøre det i fremtiden. – Sverige
• 72 pct. af respondenterne angiver, at de er helt enige eller delvist enige i at deltagelse i Company Programme
har givet dem lyst til at starte egen virksomhed. Ud af de 140 respondenter tror i alt 33,8 pct. af de unge, at de
har egen virksomhed om 5 år. – Danmark

På universitetsniveau viste undersøgelserne fra University of Arizona og Bodø Business School, at kandidater
med entreprenørskab som hovedfag er mere entreprenørielle end andre.
• Entreprenørskabskandidater er tre gange så disponeret for at starte ny virksomhed og det er tre gange så
sandsynligt, at entreprenørskabskandidater bliver selvstændige. – USA
• Civiløkonomer med entreprenørskab som hovedfag er mere entreprenørielle end civiløkonomer med andre
hovedfag. – Norge
Indkomst
Både undersøgelser på ungdomsuddannelsesniveau, universitetsniveau og i den brede befolkning viser, at der
kan påvises en sammenhæng mellem entreprenørskabsundervisning og øget indtjening.
• Trænede har betydeligt højere indkomst end utrænede. Jo mere træning, jo højere er indkomsten, også når vi
kontrollerer for andre forhold, såsom køn, alder, uddannelse og beskæftigelse. – Schøtt, Danmark
• Den engelske undersøgelse af tidligere Company Programme deltagere påviser en stærk sammenhæng
mellem alumner og fremtidig indkomst, særlig for personer over 30 år, sammenlignet med kontrolgruppen.
• Entreprenørskabskandidater har en årsindkomst, der er 27 pct. højere og ejer 62 pct. flere aktiver end andre
kandidater. – Charney og Libecap, USA
• Der er en stærk, positiv sammenhæng mellem indkomst og opstart af virksomhed. Jo mere entreprenøriel du
er, jo mere tjener du. – Kolvereid og Moen, Norge
35
2010

36
Entreprenørskab og andre arbejdskompetencer
Undersøgelserne fra USA, Sverige og Danmark på ungdomsuddannelsesniveau viste, at de unge fik styrket
deres personlige færdigheder/kompetencer på disse områder:
• evnen til at træffe beslutninger
• evnen til at løse problemer
• evnen til at samarbejde/arbejde i teams.
Disse færdigheder og kompetencer er vigtige både som entreprenør i egen og i eksisterende virksomhed. Hertil
kommer, at der også i undersøgelserne blev givet udtryk for at entreprenørskabsstuderende havde større succes
i deres job som medarbejdere i virksomheder.
Tendensen er således, at de kompetencer, som er væsentlige for entreprenører, øges med entreprenørskabsundervisningen
og er med til at give større succes også for ansatte i eksisterende virksomheder.
Entreprenørskabsuddannelse
Endvidere viste det brede survey gennemført i regi af GEM forskningsprogrammet, at træning i entreprenørskab
på ét uddannelsesniveau med meget stor sandsynlighed fører til yderligere træning på det næste niveau. Det vil
sige, at er man blevet undervist i entreprenørskab i fx gymnasiet er der stor sandsynlighed for, at man vælger et
entreprenørskabskursus på en videregående uddannelse, hvis man fortsætter med at studere.
Herunder vises i grafik i figur 3 de overordnede resultater af de danske og udenlandske undersøgelser, der er
refereret til i denne rapport.
2010

Figur 3
Perspektivering
Af Iværksætterindeks 2009 fremgår, at ”Iværksætterne er mere veluddannede end befolkningen generelt. Blandt
iværksætterne har 70 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det kun er tilfældet for 58 pct. i
befolkningen mellem 16-66 år.” 19 Det fremgår dog ikke, hvor stor en andel af disse iværksættere der rent faktisk
har en uddannelse i entreprenørskab. De undersøgelser, der er beskrevet i denne rapport viser, at personer med
træning eller undervisning i entreprenørskab er mere tilbøjelige til at starte deres eget end personer, der ikke har
modtaget træning eller undervisning.
Undersøgelserne har ikke fokuseret på, om der er nogen undervisning, der er bedre end anden. Hvilket indhold
eller hvilken pædagogik og didaktik, der er mest formålstjenlig. Det vil en fremtidig effektmåling udført i Fonden
for Entreprenørskab – Young Enterprise råde bod på. Januar 2011 påbegyndes arbejdet med udvikling af en
egentlig model og metode for, samt gennemførelse af en effektmåling på entreprenørskabsundervisning i Danmark.
Arbejdet gennemføres som et ph.d.-studie over de næste tre år, 2011-2013.
Resultaterne af disse målinger vil kunne danne grundlag for en mere kvalificeret og effektiv indsats på området,
både på det politiske plan og i det konkrete arbejde med at indarbejde entreprenørskab i eksisterende og nye fag
og kurser på alle niveauer i det danske uddannelsessystem.
19. Http://www.ebst.dk/publikationer/ivaerksaettere/Ivaerksaetterindeks_2009/Ivaerksaetterindeks_2009/index.htm
37
2010

38
2010
Bilag 1
Bilag 1 – Referencer til Entreprenørskabssøjlens gavn for karrierer
Bager, Torben, og Suna Løwe Nielsen (red.). 2009. Entreprenørskab & Kompetencer. (København: Børsens
Forlag).
Charney, Alberta, and Gary D. Libecap. 2000. The impact of entrepreneurship education: An evaluation of
the Berger Entrepreneurship Program at the University of Arizona 1985-1999. (Kauffman Foundation).
Coduras, Alicia, Jonathan Levie, Donna Kelley, Rognvaldur Sæmundsson and Thomas Schøtt. 2010. A Global
Perspective on Entrepreneurship Education and Training: A Special Report of the Global Entrepreneurship
Monitor. (GERA/GEM consortium). www.gemconsortium.org
Cubion. 2008. Evaluering af entreprenørskabssøjlen. www.selvstaendighedsfonden.dk
Lepoutre, Jan, Wouter van den Berghe, Olivier Tilleuil and Hans Crijns. 2010. A new approach to testing the
effects of entrepreneurship education among secondary school pupils. (Ghent: Vlerick Leuven Ghent Management
School). Working Paper Series 2010/01.
Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi; Kulturministeriet; Undervisningsministeriet; og Økonomi- og
Erhvervsministeriet. 2009. Strategi for uddannelse i entreprenørskab.
Schøtt, Thomas. 2009. Education, Training and Networking for Entrepreneurship in Denmark 2008: Studied
via Global Entrepreneurship Monitor. (Kolding: University of Southern Denmark, CESFO). www.sdu.dk/
Om_SDU/Institutter_centre/CESFO/Publikationer/Rapporter/GEM%202008.aspx
Schøtt, Thomas, og Hannes Ottósson. 2009. Entreprenørers træning i entreprenørskab: effekten på foretagsomhed.
I Torben Bager and Suna Løwe Nielsen (red.), Entreprenørskab & Kompetencer (København: Børsens
Forlag): 23-35.
Schøtt, Thomas. 2011a. Indikatorer for entreprenøriel træning, kompetencer, kultur og intention i befolkningen,
kønnene og aldrene. I denne bog.
Schøtt, Thomas. 2011b. “Training and Network Organization in Entrepreneurship in Denmark 2010 - studied
via Global Entrepreneurship Monitor”. (Kolding: University of Southern Denmark).
Selvstændighedsfonden. 2008. Entreprenørskab i undervisningen. www.selvstaendighedsfonden.dk

Bilag 2 - Effekter af Junior Achievement programmet i USA
Bilag 2
Junior Achievement (JA) 20 er en verdensomspændende organisation, der arbejder med undervisning af børn og
unge fra børnehaveklasse til 12. klasse i entreprenørskab, arbejdsparathed og økonomisk forståelse gennem
erfaringsopbyggende21 og praktiske programmer. I praksis fungerer det sådan, at lærere henvender sig til den
lokale afdeling af JA og rekvirerer et program, som består af undervisningsmaterialer samt besøg af erhvervsfolk
og ledere fra lokalområdet (som er trænede af JA), som bl.a. underviser i økonomiske principper og andre emner
som indgår i klassens trinmål (curricula).
Undersøgelsen
I USA blev der januar 2009 til maj 2010 gennemført en survey: Junior Achievement Creates Alumni Success22 med deltagelse af 382 amerikanske Junior Achievement alumner. En kontrolgruppe på 306 personer uden JA
erfaringer besvarede ligeledes spørgeskemaet. Hovedparten af alumnerne (68 pct.) og kontrolgruppen (76 pct.)
var 31 år eller ældre. Begge grupper af respondenter blev bedt om at rate deres niveau af tillid på en skala fra 1
(ingen tillid overhovedet) til 5 (fuldstændig tillid) på en række punkter.
20. http://www.ja.org
21. Junior Achievement is the world’s largest organization dedicated to educating students in grades K-12 about entre-preneurship,
work readiness and financial literacy through experiential, hands-on programs.
22. http://www.ja.org/default.asp
39
2010

40
2010
Bilag 2
Formålet med undersøgelsen var at måle JA alumnernes niveau af færdighedsrelateret tillid i forhold til de, som
ikke havde deltaget i et JA program. På alle områder viste det sig, at JA alumnerne ratede sig selv højere end
kontrolgruppen; dvs. på områder som fx arbejdsparathed, personlig økonomisk styring, hvordan de klarer sig i job
interview og at være konkurrencedygtige på jobbet.
• Til spørgsmålet om JA havde haft en positiv indflydelse på deres senere liv, svarede 92 pct. af alumnerne
ja. Eksempelvis indikerede 84 pct., at deltagelse i JA havde gjort dem bedre i stand til at forbinde det, de lærte
i skolen, med det virkelige liv. Af de 382 JA alumne-respondenter svarede 46 pct., at JA forberedte dem til at
starte deres egen virksomhed.
• Næsten ni ud af ti eller 88 pct. af JA alumnerne svarer, at de har tillid til deres evne til at styre deres personlige
økonomiske forhold effektivt, i forhold til 71 pct. af kontrolgruppen. Medarbejdere som savner den nødvendige
økonomiske viden lider ofte af negative konsekvenser, så som stres, nedsat produktivitet og depression.
Undersøgelsen kunne altså tyde på, at når JA alumner har lettere ved at styre deres økonomi giver det dem
mere tid til at fokusere på deres job og karriere.
• Det ser også ud til, at JA alumner fungerer bedre i team end ikke-JA alumner. Mens kun 82 pct. fra kontrol-
gruppen mener, de kan fungere godt i gruppe i arbejdssammenhæng, svarer 96 pct. af JA alumnerne, at de
arbejder effektivt i grupper. Herudover svarer 88 pct., at de er gode til at træffe beslutninger og 85 pct., at de
har fået styrket deres kommunikationsfærdigheder gennem deltagelse i et JA program.
• Næsten otte ud af ti, eller 76 pct., af JA alumnerne svarede, at de havde tillid til at de kunne starte egen virk-
somhed, mens kun fire ud af ti eller 41 pct. af kontrolgruppen svarede, at de havde tillid til, at de kunne nå dette
mål.
• Samlet set tyder denne måling på, at den praktiske tilgang til undervisning i entreprenørskab påvirker
eleverne i positiv retning på væsentlige parametre som tillid til egen formåen i arbejdsrelaterede sammenhænge,
tro på man kan starte egen virksomhed og tillid til egne evner i forhold til at kunne styre sin økonomi.
• I undersøgelsen er forsøgt at tage højde for, at tidligere deltagere har en naturlig øget motivationsfaktor i
forhold til kontrolgruppens deltagere. Dette er gjort ved at teste for deltagelse i extracurriculære aktiviteter
iblandt både alumner og kontrolgruppen. Ved at inddrage denne motivationsfaktor viser det sig, at alumne
gruppen fortsat har en større indkomst end kontrolgruppen. Forskellen i indkomst skyldes altså ikke udelukkende
en øget motivation hos alumnerne.

Bilag 3 - Company Programme Alumni Evaluation
Bilag 3
Young Enterprise i England tilbyder undervisningsforløb til alle niveauer i uddannelsessystemet – til elever 4 år
og op til 25. Undersøgelsen måler på deltagere i Company Programme, som tilbydes elever i alderen 15 til 19 på
ungdomsuddannelserne.
Undersøgelsen
I England er der gennemført en undersøgelse med deltagelse af 721 CP alumner og med en kontrolgruppe på
1.260 respondenter, som ikke har deltaget i CP. Denne undersøgelse er altså en måling af actual behaviour–
hvad respondenterne rent faktisk gør efter at have deltaget i CP. Nogle af hovedkonklusionerne fra undersøgelsen
er blandt andet at:
• Der ses en stærk, positiv sammenhæng mellem deltagelse i CP større fremtidig indtjening. Dette gælder
især i gruppen 30 år eller ældre, hvor CP alumnerne tjener en tredjedel mere end deres jævnaldrende.
• Der er dobbelt så stor sandsynlighed for at CP alumner starter deres egen virksomhed end deres jævn-
aldrende. 14 pct. starter og driver en virksomhed efter deltagelse i CP, mens dette kun gælder for 7 pct.
af kontrolgruppen.
• CP alumner er mere succesrige i deres karrierer end deres jævnaldrende (selv når man tager højde for
familiens velstand) 23 .
Denne undersøgelse viser altså, at deltagelse i entreprenørskabsundervisning i forbindelse med Company Pro-
gramme har en positiv effekt både på indtjening, succes i karrieren og på sandsynligheden for, at den studerende
starter egen virksomhed.
41
2010

42
2010
Bilag 4
Bilag 4 - Svensk undersøgelse i regi af Ung Företagsamhet
I Sverige findes Ung Företagsamhet (UF), som bygger på de samme koncepter som Junior Achievement og er medlem
af det europæiske Junior Achievement Young Enterprise Europe på linje med både det danske og det engelske
Young Enterprise. UF arbejder med undervisningsprogrammer for elever på gymnasieniveau.
Undersøgelsen
I 2010 gennemførte UF en landsdækkende måling på tidligere UF-deltageres holdning til UF, hvilken nytte de har
haft af UF samt hvor stor en andel, der har startet egen virksomhed. I rapporten sammenlignes med data fra tidligere
år. I 2010 er nettobasen af respondenter 999, data fra 2006 baseres på 1.195 respondenter. Kontrolgruppen var på
552 personer i 2010 og 500 i 2006 24 .
Otte af 10 elever siger i undersøgelsen, at de har lært mere om vilkårene for at drive virksomhed. Desuden angiver
de, at de har fået:
• Forbedret evnen til at træffe beslutninger
• Forbedret deres samarbejdsevner
• Øget selvtillid
• Forbedret deres evner til at løse problemer.
24 pct. af de elever, som gennemgik UF-konceptet, har erfaringer med entreprenørskab 10 år efter gymnasiet. I gennemsnit
ansætter de 4 personer25. I aldersgruppen 25-28 år blandt de tidligere UF-deltagere har dobbelt så mange entreprenørskabserfaring i 2010
som i 2006 (henholdsvis 20 pct. og 10 pct.).
Cirka halvdelen af respondenterne i 2010 målingen valgte at studere videre på högskola eller universitet. 4 ud af 10
arbejder i den private sektor, tilsvarende forhold gælder for 2006.
Det gennemsnitlige antal ansatte i opstartsvirksomhederne er øget fra 3,5 til 4,3 personer siden 2006. 7 ud af 10 driver
relativt nystartede virksomheder. I lighed med målingen i 2006 er der flest egne virksomheder i servicesektoren.
Privat virksomhed og aktieselskab er de mest populære selskabsformer.
Muligheden for at gøre det, man har mest lyst til og muligheden for at tjene penge er de mest tungtvejende grunde til
at starte egen virksomhed. Mulighed for at gøre det, man har lyst til, er tillige den største grund til at forsætte med at
drive egen virksomhed.
Selv blandt de, som afviklede deres virksomhed senere, er muligheden for at gøre det, man har lyst til, den største
motivationsfaktor. At man bliver ansat i job, er den mest almindelige årsag til, at virksomheden afvikles i 2010
målingen. Andelen, som angiver denne årsag, er steget siden 2006.Valg af anden karriere/uddannelse er den mest
almindelige årsag til, at man ikke har valgt at starte sin egen virksomhed, både i 2010 målingen og den fra 2006. Af
de, som ikke starter eget, siger ca. 7 ud af 10, at de kunne tænke sig at gøre det i fremtiden.
23. http://www.young-enterprise.org.uk/alumni
24. Ung Företagsamhet – Tvilling. Tatsiana Ksionda, Maj 2010
25. Kilder: GfK – Vad hände sen? 2010 og CMA – Vad hände sen? 2006

Bilag 5 - Effektmåling på Company Programme i Danmark
Bilag 5
Der blev gennemført en undersøgelse i Danmark i 2008, som viser Company Programme (CP) deltageres inten-
ded behaviour bl.a. i forhold til at starte egen virksomhed. Dvs. hvad tror de adspurgte CP deltagere, de vil gøre i
fremtiden.
Young Enterprise Danmark (YE) er en non-profit organisation, der har til formål at fremme unges kompetencer
inden for selvstændighed, innovation og iværksætteri. YE fungerer som serviceorganisation for uddannelsessteder
og regionale støtteforeninger, som igangsætter unge under uddannelse med etablering og drift af selvstændig
virksomhed eller gennemfører andre kompetenceformidlende aktiviteter. Young Enterprise er hovedsageligt engageret
i længerevarende undervisningsprogrammer som fx Company Programme, som kan indgå i etablerede fag
på ungdomsuddannelserne. Målgruppen er primært de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser.
Formålet med Company Programme er at få unge under uddannelse til at starte egen virksomhed under vejledning
af lærere og rådgivere fra erhvervslivet, således at teoretisk viden afprøves i praksis. I den periode eleverne
følger programmet, vil de blive tilbudt deltagelse i regionale, nationale og internationale aktiviteter. De regionale/
nationale aktiviteter består af salgsmesser i eksempelvis indkøbscentre. I april måned afvikles årskonkurrencen,
hvor Danmarks bedste unge iværksættervirksomhed kåres.
Programmet varer mellem 8 og 10 måneder (følger et skoleår), hvor eleverne starter og driver deres virksomhed i
den virkelige verden. Når forløbet slutter fjernes virksomhederne fra YE regi – men kan fortsætte i personligt regi.
CP er et værktøj til at modne eleverne personligt og til at opdyrke entreprenørielle kompetencer som handlekraft,
problemløsning, empati, refleksion og netværkskompetencer.
43
2010

44
2010
Bilag 5
Undersøgelsen
Undersøgelsen bygger på et elektronisk survey med i alt 140 respondenter, alle deltagere med en virksomhed
i årskonkurrencen 2008. Der har ikke været anvendt kontrolgruppe. 74,8 pct. af respondenterne er hhx- og hgelever26
, mens htx-eleverne udgør 20,8 pct. De resterende 4,3 pct. er primært 10. klasser og enkelte fra EUD,
mens det almene gymnasium (stx) ikke er repræsenteret.
Interessante resultater af denne undersøgelse er, at hele 72 pct. af respondenterne er helt enige eller delvist
enige i at deltagelse i Company Programme har givet dem lyst til at starte egen virksomhed.
Ud af de 140 respondenter tror 28 (20 pct.), at de har egen virksomhed om 5 år. Hertil kommer 19 respondenter,
som tror de er deltidsstuderende med egen virksomhed. I alt er det altså 33,8 pct. af de unge, der mener, de har
egen virksomhed om 5 år.
Der er også blevet spurgt til respondenternes planer for videre uddannelse. Cirka 2/3, altså langt de fleste, vil
begynde på en videregående uddannelse, når de er færdige med den uddannelse, de er i gang med.
De, der vil læse videre, spørges desuden om de vil søge ind på særlige iværksætteruddannelser: forløb med
ekstra iværksætterundervisning, hvor der stilles større krav til indsatsen i det daglige, eller forløb med integreret
iværksætteruddannelse, som betyder, at uddannelsen bliver længere. Generelt kan udledes, at respondenterne
er mere interesseret i en uddannelse med større indsatskrav end en med forlænget uddannelsestid.
En del af spørgsmålene gik på hvad forløbet med Company Programme havde betydet for deltagerne på det
mere personlige plan. Her svarede ca. 70 pct., at de havde fået øvelse i at træffe beslutninger, 60 pct. at de
havde forbedret deres samarbejdsevne og ca. 50 pct. at deres problemløsningsevner var blevet bedre.
26. Hg står for handelsskolens grunduddannelse og udbydes oftest på erhvervsuddannelsesinstitutioner.

Bilag 6/7
Bilag 6 - Charney og Libecaps undersøgelse på University of Arizona
I 2000 blev konklusionen på Charney og Libecaps 27 undersøgelse på University of Arizona af entreprenørskabskandidater
i forhold til andre kandidater fra samme fakultet, at entreprenørskabsuddannelse er meget gavnlig ikke
blot for kandidaterne men også for de virksomheder, de leder eller arbejder for.
Undersøgelsen havde form som en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende, som havde forladt University
of Arizona med en eksamen i årene 1985 og 1998. Fra universitetets entreprenørskabsprogram besvarede 68
bachelorer og 37 kandidater spørgeskemaet. Kontrolgruppen bestod af 348 bachelorer og 58 kandidater, alle
med en cand.merc. uddannelse.
Udvalgte grafer fra undersøgelsen
Bilag 7- Norsk undersøgelse: Gør entreprenørskab som hovedfag en forskel?
Projektet på Bodø Business School udført af Kolvereid og Moen28 gik ud på at teste om civiløkonomer med
entreprenørskab som hovedfag er mere entreprenørielle og har stærkere entreprenørielle intentioner end andre
civiløkonomer. Undersøgelsen fandt sted i 1995 som et survey blandt alle civiløkonomer, der havde taget eksamen
fra handelshøjskolen i perioden 1987-1994. Ikke alle besvarede spørgeskemaet, men de 374 respondenter
blev betragtet som et repræsentativt og tilfredsstillende antal29.
Konklusionen på undersøgelsen var, at en kandidatgrad i entreprenørskab var positivt relateret til opstart af
ny virksomhed. Faktisk var det den eneste faktor som tydeligt havde indflydelse på opstart af ny virksomhed.
Resultatet af undersøgelsen understøttede således i stærk grad at civiløkonomer med entreprenørskab som hovedfag
er mere entreprenørielle end andre civiløkonomer. Ligeledes påvises, at entreprenørskabskandidater har
stærkere intentioner i forhold til at starte virksomhed. Dvs. at civiløkonomer med entreprenørskab som hovedfag
både i forhold til actual behaviour og intended behaviour er mere entreprenørielle end civiløkonomer med andre
hovedfag.
Undersøgelsen viser dog intet om, hvorvidt respondenterne allerede inden studiet var motiverede for at starte
virksomhed. Undervisningen i entreprenørskab har ikke blot til formål at uddanne til opstart af flere virksomheder
men også til at forbedre kvaliteten af de virksomheder, der bliver startet. Undersøgelsen kommer ikke ind på dette
aspekt.
27. Charney and Libecap (2000): ”Impact of Entrepreneurship Education”.
28. Kolvereid og Moen (1997): ”Entrepreneurship among business graduates: does a major in entrepreneurship make a difference?”
Journal of European Industrial Training 21/4 [1997] 154-160.
29. I alt indgik dog kun henholdsvis 303 og 278 i testen af de to hypoteser pga. ufuldstændige svar.
45
2010