mentor- og fritidsindsatser - Det Kriminalpræventive Råd

mentor- og 

fritidsindsatser 

en guide til den gode indsats

Mentor- og fritidsindsatser 

en guide til den gode indsats 

Det Kriminalpræventive Råd 

Odinsvej, 19, 2. 2600 Glostrup 

4515 3650 

dkr@dkr.dk 

www.dkr.dk 

Ansvarshavende redaktør: 

Sekretariatschef 

Anna Karina Nickelsen 

Fotos: 

Michael Daugaard 

Henriette Nobili Christiansen 

Tryk: 

MercoPrint, Køge 

Oplag: 

10.000 

Oktober 2012 

DKR.nr.: 11-311-0258 

ISBN: 978-87-92966-01-8 

Kopiering tillladt med kildeangivelse. 

Tak til ukendte unge, der stillede op 

til spontan fotooptagelse på diverse 

S-togsstationer, sportsbaner, parker 

med mere.

mentor- og 

fritidsindsatser 

En guide til den gode indsats

Indhold 

Forord 5 

Indledning 6 

Mentorindsatser 8 

Fritidsindsatser 12 

Kombineret indsats 17 

Vurdér fra gang til gang 22 

Kort sagt 26 

Tak 27

Forord 

Mentor- og fritidsindsatser gennemføres 

allerede på forskellige 

måder mange steder i Danmark. 

Hvis de udføres med omhu, har 

indsatserne mange styrker i forhold 

til at kunne støtte unge, som 

er i risiko for at begå kriminalitet. 

Her i landet findes der kun få undersøgelser 

af effekten af indsatserne, 

men hvis vi vender blikket 

mod udlandet, viser mentor- og fritidsindsatser 

sig at være både veldokumenterede 

og lovende. 

I denne guide har vi samlet en 

række anbefalinger til beslutningstagere 

og professionelle, der arbejder 

med børn og unge i udsatte 

livssituationer. Anbefalingerne er 

baseret på en systematisk indsamling 

af viden om mentor- og fritidsindsatsers 

direkte eller indirekte effekt 

på uroskabende adfærd og 

kriminalitet – herunder grupperelateret. 

Den solide viden om mentor- og 

fritidsindsatsers effekt stammer 

hovedsageligt fra udlandet, og undersøgelserne 

fokuserer primært 

på unge mellem 12 og 17 år, som 

kendetegnes ved en eller flere risikofaktorer. 

Vi har derfor også 

spurgt danske professionelle, forskere, 

foreninger og institutioner til 

råds om deres erfaringer og viden, 

fordi det er vigtigt at sætte anbefalingerne 

ind i en dansk kontekst. 

De forskellige danske aktørers konkrete 

og specifikke indsigt sætter 

på denne måde den internationale 

forskning i perspektiv. 

Tanken med denne guide er at kvalificere 

og vejlede omkring mentor- 

og fritidsindsatser over for både 

generel og grupperelateret uroskabende 

adfærd og kriminalitet, og 

den viser, hvordan man lokalt kan 

Venlig hilsen 

Anna Karina Nickelsen 

Sekretariatschef 


5 

gå i gang, og hvad det vil kræve - 

også hvis man vil styrke en eksisterende 

indsats, der involverer 

mentorer og kontaktpersoner, fritidsaktiviteter 

eller klubsamvær. 

Afdækningen af mentor- og fritidsordninger 

og anbefalingerne i dette 

hæfte er udarbejdet i samarbejde 

med TrygFonden. Sammen sætter 

vi i de næste år fokus på forskellige 

indsatser, der kan være med til at 

forebygge ungdomskriminalitet og 

hjælpe unge i risiko tilbage på rette 

vej. 

Kortlægningen og resuméer af de 

studier og indsatser, der ligger til 

grund for guiden, kan læses i rapporten 

”Effekten af mentor- og fritidsindsatser 

for unge i risiko. En 

systematisk kortlægning” (DKR, 

2012).

Indledning 

Mange børn og unge vokser op 

uden en stabil base eller støtte i et 

samfund, der tidligt stiller høje krav 

til dem som individer. Manglende 

netværk og ressourcer, familiekonflikter, 

gentagne flytninger, misbrug 

og det, at have svært ved skolearbejdet, 

er nogle af de ting, der 

kan være med til at skubbe et ungt 

menneske ud på et sidespor. 

En mentor eller et fritidstiltag i lokalsamfundet 

kan styrke de unges personlige 

og sociale udvikling. Men 

det kræver, at indsatserne udføres 

godt og velovervejet. Indsatserne 

kan i de tilfælde øge de unges modstandskraft 

og påvirke forskellige 

faktorer i skolen, blandt vennerne, i 

lokalområdet, derhjemme og hos de 

unge selv i en positiv retning. 

Fritidsindsatser kan tilbyde de unge 

samvær med vennerne, et trygt 

sted at være, nærværende voksne 

og aktiviteter, der fremmer deres 

færdigheder. En mentor kan være 

en stabil, langvarig, personlig støtte 

og rollemodel, som tillidsfuldt lytter 

og guider den unge ud fra hans eller 

hendes ønsker og behov. Mentoren 

kan fx være en lønnet kontaktperson 

eller en frivillig. 

Hvis en ung deltager i en fritidsaktivitet 

og samtidig har en mentor, 

kan de to elementer spille sammen. 

Den unge bakkes således op 

fra flere sider på forskellige måder i 

forskellige sociale sammenhænge. 

Forskellige indsatselementer skal 

dog koordineres med hinanden. 

Helhedsorienterede sammensatte 

indsatser har den fordel, at de kan 

påvirke flere forskellige kontekster 

omkring den unge – vennerne, familien, 

skolen, fritiden og lokalsam- 

fundet. Når der gribes bredere, dybere 

og mere langvarigt ind i den 

unges liv, har indsatsen større potentiale 

for at lykkes. 

Unge i grupper 

Venner er vigtige for de unge. 

Unge mennesker orienterer sig naturligt 

mod hinanden og mødes tit 

flere sammen. Det kan være på basis 

af fælles interesser, venskaber, 

baggrunde eller oplevelser. Nogle 

gange kan samværet komme til at 

handle om at bryde normerne, skabe 

uro eller kriminalitet. I det tilfælde 

kan den enkelte unge påvirkes 

negativt og trækkes med ned af de 

andre i gruppen. 

Hvis der arbejdes både individuelt 

og gruppebaseret med den unge, 

som det kan ske i en kombineret 

mentor- og fritidsindsats, kan den 

sociale dynamik i en gruppe bruges 

konstruktivt. Man kan opleve særlige 

sider af den unge, når han interagerer 

med andre unge, gribe fat i 

konkrete hændelser, skabe refleksion 

og nye synsvinkler og roller i 

gruppen. Det er mulighedernes 

rum, og ikke to grupper er ens at arbejde 

med. Det kræver professionalisme 

og en konstant vurdering af, 

om og hvem indsatsen gavner. 

Effekter 

Mentor- og fritidsindsatser – og 

kombinerede indsatser – handler 

ikke blot om at holde de unge beskæftiget 

med noget eller skabe 

gode oplevelser i nuet. Det er forskningsmæssigt 

dokumenteret, at 

indsatserne samlet set kan spænde 

over positive effekter på de unges: 

• Adfærd 

• Psyke 

• Skolegang 

6 

• Relation til venner og familie 

• Attitude 

• Brug af rusmidler 

• Kriminalitet. 

Solide mentorstudier kan dokumentere 

alle ovenstående effekter. 

Fritidsstudier har derimod primært 

vist veldokumenterede effekter i 

form af forbedringer inden for de 

unges adfærd og psyke – herunder 

selvværd. Solide studier af kombinerede 

mentor- og fritidsindsatser 

viser alle de ovennævnte effekter 

på nær de unges attitude. 

Mentor- og fritidsindsatser er lovende 

som forebyggelsesmetoder 

blandt unge, der af forskellige årsager 

skønnes at være i risiko for at 

blive kriminelle. Indsatserne bør tilpasses 

de unges behov, og forskningen 

belyser, at effekten varierer 

afhængig af, hvordan indsatsen udføres, 

for hvem og hvor længe. 

Guiden belyser de vigtigste kendetegn 

ved de effektive indsatser – 

og hvad der bør undgås. 

Lokale udfordringer 

Selvom der er nogle generelle anbefalinger 

omkring mentor- og fritidsordninger, 

man kan tage udgangspunkt 

i, så er det også vigtigt 

at vurdere behovet ud fra de lokale 

forhold. Omfanget og karakteren af 

udfordringer med kriminalitet kan 

variere betydeligt fra sted til sted, 

og de ændrer sig over tid. 

Vurdér, hvad behovet er hos jer, inden 

I sætter indsatserne i gang. 

Det bedste udgangspunkt skabes, 

hvis I først har analyseret jer frem 

til, hvad problemet er. Sidst i guiden 

er der inspiration til, hvordan 

denne udfordring gribes an, og 

hvilke spørgsmål I kan stille for at 

afdække lokale behov og løsninger.

7 

”Husk, at kriminalitet et 

symptom på noget andet” 

Daniel Frank, 

SSP i Odense 

”De udsatte unge og deres familier 

har en historik. Jo tidligere de ses, 

jo bedre.” 

Kristoffer Rønde Møller, 

BL - Danmarks Almene Boliger

En mentorordning kan føre til positive forandringer 

for unge i udsatte livssituationer og 

påvirke adskillige faktorer i positiv retning. 

Mentorindsatser 

De mekanismer, som skaber effekt, 

menes at være den emotionelle 

støtte og tillidsfulde relation 

mellem mentor og mentee, som 

styrker den unge i sin psykosociale 

udvikling. Det kan være med til, at 

den unge mentee nærer tillid i andre 

relationer og får en mere positiv 

opfattelse af sig selv. 

Mentoren kan være en rollemodel, 

som støtter den unge i at håndtere 

pres, involvere sig i socialt accep- 

Eksempler 

Big Brothers Big Sisters 

En intensiv mentorindsats fra 

USA med frivillige mentorer. 

Deltagerne er børn og unge 

fra hjem med én forsørger, 

lav indkomst og ofte misbrug 

af rusmidler eller vold i 

familien. Indsatsen har vist 

sig på et år at kunne reducere 

sandsynligheden for, at 

deltagerne begynder at tage 

stoffer, drikke alkohol, pjække 

fra skolen eller udøve 

vold. 

Samtidig ses der en fremgang 

i de unges præstationer 

i skolen og attitude over 

table aktiviteter, tænke over konsekvenserne 

af sine handlinger og få 

et positivt syn på fremtiden med 

håb og mål. Mentorens opsyn og 

vejledning kan desuden virke som 

en beskyttende faktor i den unges 

liv og hjælpe med til at styrke den 

unges færdigheder. 

Unge 11 - 14-årige 

Unge, som får mest ud af en mentor, 

er oftest kun mellem 11 og 14 

for at lave lektier. De unges 

forhold til jævnaldrende og 

deres egne forældre har 

også forbedret sig, ligesom 

der er sket positive forandringer 

i deres opfattelse af 

egne skolekompetencer og 

andres sociale accept af 

dem. 

Den Korte Snor 

En intensiv, professionel kontaktpersonindsats 

fra København. 

Deltagerne er 10 - 17-årige 

med massive sociale og 

personlige problemer, mange 

af dem har været involveret 

i uroskabende adfærd 

eller personfarlig kriminali- 

8 

år. De er i mildere grad i ”risiko” 

for at begå kriminalitet og på et 

stade, hvor de kan opleve en begyndende 

social eksklusion. De 

unge bor typisk i storbyområder 

med særlige socioøkonomiske problemer. 

”Relationen er altid den bærende 

del i enhver indsats 

over for en ung.” 

Heidi Alstrup, 

Ungerådgivningen i Århus 

tet. Foruden familiesamtaler 

og netværksmøder med 

skole og fritid består indsatsen 

primært af 15 timers relationsarbejde 

pr. uge. 

Evalueringen viser øget skolegang 

og brug af organiserede 

fritidsaktiviteter. Samtidig 

falder indberetninger og 

sigtelser for kriminalitet i 

gennemsnit med to tredjedele, 

ligesom konfliktniveauet 

i de mest konfliktfyldte familier 

mindskes lidt. Der er 

en tendens til, at de unges 

venskabsrelationer efter indsatsen 

er lidt mere prosociale, 

ligesom flere har fokus 

på positive mål.

Vigtige 

fremgangsmåder 

Mentorindsatser har de bedste 

chancer for at lykkes, hvis: 

• De skræddersys lokalt og til 

den unges behov 

• De indebærer emotionel 

støtte og en tillidsfuld og 

langvarig relation 

• Den unge mentee er motiveret 

til indsatsen 

• De har professionelt personale 

til at screene og matche 

mentor og mentee 

• Matchningen tilgodeser 

både den unges, forældrenes 

og mentorens ønsker 

• Man matcher en ung og en 

mentor, som har samme interesser 

• Alle de involverede har klart 

definerede forventninger til 

indsatsen fra start – herunder 

dens formål og varighed 

”Nærvær, tillid og handlekraft 

er væsentlige parametre 

i indsatsen. Man 

skal ikke love noget, 

man ikke kan holde.” 

Torben Bertelsen, 

SSP i Varde 

9 

• De varer i mindst et år med 

ugentlig kontakt 

• Der er professionelt personale 

til dels at oplære mentorerne, 

dels yde støtte, supervision 

og løbende opsyn 

med matchet 

• Mentor ikke har nogen forudbestemt 

eller specifik forandring 

for øje på den unges 

vegne 

• En frivillig mentor ikke repræsenterer 

en formel institution. 

Mentorindsatser


Prøv at undgå… 

Ligesom noget kan være særligt 

godt at gøre i en mentorindsats, så 

kan andet være særligt problematisk. 

Langvarige mentorrelationer er 

vigtige for at kunne skabe omstændighederne 

for en positiv ungdomsudvikling. 

Omvendt kan tidlige brud 

på relationen være skadelige. 

En mentorindsats, der brydes før 

tid, kan give den unge følelsen 

af svigt 

Det har vist sig, at relationer som 

ophører inden 6 måneder kan øge 

den unges alkoholindtag, mens relationer, 

der ophører inden 3 måneder, 

kan reducere den unges selvværd. 

For at modvirke den risiko kan man 

følge de fremgangsmåder, som er 

nævnt her i kapitlet. Dernæst bør 

man overveje en alternativ indsats 

for særligt sårbare unge, da deres 

behov kræver noget ekstra. Undgå 

især at give dem uuddannede, 

uprofessionelle mentorer. 

Man skal også sikre sig forældrenes 

støtte til indsatsen, og at den 

unge har tilstrækkeligt med ressourcer 

og sociale færdigheder til 

at indgå i en mentorrelation. 

Andre kendetegn ved mentees og 

mentorer lader også til at påvirke 

relationens vigtige varighed. Det 

har vist sig, at match med 13-16- 

årige oftere går i stykker, end 

match med 10-12-åriges. Det tyder 

på, at udbyttet bliver bedst for de 

yngre unge. 

Frivillige mentorer, som er over 25 

år, virker desuden til at være mere 

stabile end 18-25-årige, som ofte 

er ved at gennemgå mange forandringer 

i deres eget liv. 

Det tætte personlige bånd, der 

skabes mellem mentor og mentee 

– og som er et vigtigt kriterium for 

effekt – kan samtidig blive en udfordring 

i sig selv: 

Mentoren kan brænde ud uden 

supervision 

Det kan let ske som følge af den 

unges op- og nedture, som mentor 

ikke må føle sig personligt ansvarlig 

for. 

Relationen mellem mentor og 

mentee er personafhængig, og det 

kan gøre indsatsen skrøbelig. Mentor 

kan blive syg eller flytte, eller 

måske fungerer matchet bare ikke 

fra starten af. Så må der laves et 

nyt match, og derfor kan det være 

vigtigt at have flere mentorer på 

standby. 

”Det kan være en udfordring 

at få den unge og forældrene 

til at se nødvendigheden af 

en mentor – hvad er det mentoren 

kan, som forældrene 

ikke kan?” 

Christian Østergård, 

Syd- og Sønderjyllands Politi 

De unge skuffes ved indsatsens 

ophør pga. manglende afslutning 

Det ses hyppigt, at de unge mentees 

skuffes dybt over afslutningen 

– eller manglen på den – i deres 

mentorrelation. 

En klar tidsramme for indsatsen, 

trinvis nedtrapning, en rituel afslutning 

og eventuelt en opfølgende 

indsats bagefter kan gøre overgangen 

blødere og mere acceptabel. 

Typisk giver mange kommunalt ansatte 

mentorer i Danmark grønt lys 

til, at de unge bare kan ringe, hvis 

der er noget. På den måde kan indsatsen 

fortsætte uformelt på et lavere 

blus. Frivillige mentorer fortsætter 

også tit relationen efter det 

første, aftalte år. 

”Frivillige mentorer skal ikke 

bruges på de hårdeste unge. 

Klæd de professionelle endnu 

bedre på, og mød de unge ligeværdigt 

versus jævnbyrdigt.” 

René de Claville Juhler, 


10 

Erfaringer med 

implementering 

En række praktiske erfaringer fra 

andre mentorindsatser kan være 

nyttige at kende på forhånd, hvis 

man selv skal involveres i en mentorindsats. 

Her er nogle eksempler, 

som kan udgøre en tjekliste, inden 

man går i gang. Den viser både 

nogle faldgruber og løsningsforslag, 

man skal være opmærksom på. 

Opstartsudfordringer 

• Professionelle kan være 

skeptiske over for, om frivillige 

kan have noget potentiale, 

og om en ny indsats skaber 

en tungere arbejdsbyrde 

• Hvis mentorindsatsen integreres 

i eksisterende, lokale 

strukturer, så medarbejderne 

her uddanner og superviserer 

nye mentorer, giver det 

mere lokalt medejerskab og 

opbakning 

• Professionelle henviser for 

få unge - eller unge uden for 

kriterierne - til mentorindsatsen 

trods klare retningslinjer 

• Begrænsninger i tid og ressourcer 

reducerer optaget 

og oplæringen af frivillige 

mentorer, så færre unge får 

glæde af indsatsen 

• Der kan gå for lang tid mellem 

mentors oplæring og matchning 

med en mentee – de kan 

glemme det lærte, miste motivation 

eller deres frie tid 

• Det kan være uhensigsmæssigt 

at lade den unge vente 

længe på en mentor 

Fakta 

De mest sårbare unges 

match har større sandsynlighed 

for at blive brudt. 

Unge, der har oplevet fysisk, 

psykisk eller seksuelt 

misbrug er samtidig blandt 

dem, der vil opleve de mest 

negative konsekvenser af 

en for tidligt afsluttet mentorrelation.

• Det kan være svært at finde 

nok frivillige mentorer – især 

mandlige. Mentorbehovet er 

som regel størst hos drenge, 

og en mandlig mentor kan 

påvirke de allermest kriminalitetstruede 

drenge mere 

• Det kræver lang tid at rekruttere, 

vurdere og matche 

unge og frivillige 

• Medarbejdere kan føle et 

pres over at skulle lave et 

match, selv om den perfekte 

frivillige ikke er til rådighed, 

så matchet beror på behændighed 

frem for mentors og 

mentees fælles interesser. 

Det føles let at være mentor, hvis: 

• Der er fælles baggrund, interesser, 

aktiviteter og sjov 

med den unge 

• Mentee er entusiastisk med 

en god vilje 

• Mentor kan være sig selv og 

tage det roligt 

• Frivillige mentorer får en privilegeret 

rolle i de unges liv, 

fordi de ikke er ansatte og er 

gået ind i det uden ønske om 

økonomisk kompensation 

• Frivillige mentorer ikke er 

begrænsede af et systems 

rammer, men kan forhandle 

deres egne støttesystemer 

med de unge med en fælles 

forståelse 

• Frivillige mentorer og mentees 

på lige fod bruger deres 

fritid på at deltage og har 

samme interesse i, hvordan 

støtten skræddersyes og forhandles 

• Der opretholdes en dialog 

mellem mentor og mentee 

• Mentor evner at lytte, være 

tålmodig og udtømmende. 

”Husk at vejlede. Den unge 

rummer mange svar selv. 

Hjælp til selvhjælp. Hav et løsningsfokuseretmenneskesyn, 

og invitér dig ind i deres 

måde at forstå ”verden” på.” 

Daniel Frank, SSP, 

Forebyggelse & Rådgivning 

i Odense 

Men det kan være svært, når: 

• Den unge ikke selv tager 

kontakt, foreslår aktiviteter 

eller overhovedet virker, som 

om han/hun vil mødes 

• Der kun er få steder at tage 

hen på udflugt i nærheden 

• Afsides steder med lange 

afstande kræver, at mentor 

har en bil 

• Det er svært for mentor at 

være vidne til den unges udfordringer 

og svære erfaringer, 

uden at kunne gøre noget 

ved det 

• Mentor finder det problematisk 

at fortælle om mentee 

til de ansatte, af frygt for at 

det vil blive opfattet negativt 

af den unge 

• Mentor bekymrer sig om at 

slå til som mentor 

• Mentor påvirkes af fx den 

unge mentees anbringelse 

• Den unge afbryder matchet 

uden forklaring. 

”Husk på, det er systemet, 

de er sure på. Gå hjem med 

noget positivt. Og det er vigtigt 

at være tydelig i en overgivelse 

til noget andet.” 

Henrik Vang Nielsen, 

Socialforvaltningen 

i København 

Fakta 

Konsekvent kontakt mellem 

mentor og den unge i flere 

timer ad gangen 3-4 gange 

om måneden kan være altafgørende 

for positive forandringer. 

Frivillige mentorer efterlyser: 

• Mere oplæring, networking 

og støtte 

• Flere muligheder for gruppeaktiviteter 

med de andre 

match og/eller mentorer 

• Forbedret overgangsproces 

for matchophør 

• Mere samarbejde med forældre/forsørgere, 

så matchet 

fungerer. 

11 

Udgifter 

Omkostningerne i en mentorindsats 

varierer meget, afhængig af 

om mentoren er frivillig eller professionel, 

men kun en professionel 

kan håndtere en ung person med 

komplekse og massive problemer 

på forsvarlig vis – såvel over for 

den unge som sig selv. 

Den frivillige mentorindsats Big 

Brothers Big Sisters er ifølge amerikanske 

cost-benefit-analyser rentabel. 

Støtte og supervision siges 

at koste ca. 6000 kr. pr. match pr. 

år. Pengene går til det professionelle 

personale, som rekrutterer, 

screener og oplærer frivillige, alt 

imens de også etablerer og superviserer 

match. Mentor betales ikke 

og benytter sin fritid. 

Det kan samtidig være en fordel at 

integrere indsatsen i eksisterende 

lokale strukturer frem for at skabe 

noget nyt separat. Dvs. at de, der 

allerede arbejder med de unge lokalt, 

involveres i oplæring og supervision. 

Det kræver tid, men skaber 

ejerskab og sammenhæng. 

”En ung, der fylder 18 år, og 

som har røget hash, siden 

han var 12 år, er ikke klar til at 

stå på egne ben, selv om alderen 

dikterer dette. Her er 

en mentor oplagt.” 

Thomas Gajhede, 

Børnesagens Fællesråd 

En god ide… 

Løbende oplæring af og 

støtte til frivillige mentorer 

kan hjælpe dem med at kunne 

håndtere ny indsigt og viden 

om den unge, f.eks. om 

stofmisbrugsproblemer eller 

fængslinger i den unges familie. 

Mentorindsatser

Eksisterende fritidstilbud for unge med særlige 

behov kan få endnu større virkning, hvis en 

række anbefalinger følges. 

Fritidsindsatser 

De mekanismer, som giver positiv 

effekt, forklares på flere måder. 

Udviklingsforskningen påpeger, at 

det kan styrke unge menneskers 

udvikling og færdigheder at have 

muligheden for at være sammen 

med en støttende voksen og deltage 

i meningsfulde og udfordrende 

aktiviteter sammen med ligemænd. 

Samtidig kan risikoen for afvigende 

adfærd øges, hvis unge har et uor- 

Eksempler 

Klubber – Gang Prevention 

Through Targeted Outreach 

(GPTTO) & Gang Intervention 

Through Targeted 

Outreach (GITTO) 

Amerikansk klubtilbud til 

unge, der risikerer at blive eller 

allerede er involveret i uroskabende 

grupper. 

Den forebyggende indsats, 

GPTTO, har flest 10-12-årige, 

mens den intervenerende 

indsats, GITTO, har flest 

16-årige brugere. De kommer 

fra fattige kår, og en stor 

del er allerede – eller er ved 

at blive – involveret i uroskabende 

grupper. De har problemer 

i skolen, en del har 

båret våben, begået forbry- 

ganiseret fritidsliv uden voksenopsyn. 

Derfor kan man forsøge at involvere 

de unge i velorganiserede 

fritidsaktiviteter i stedet for. 

Der findes gruppeorienterede indsatser, 

der bygger på tanken om, 

at det, som de unge ellers ville 

søge gennem ungdomsgrupper 

med uroskabende adfærd, tilbydes 

i fritidsindsatsen – fx klubben. 

Klubben kan udgøre et alternativ 

ved at rumme udfordringer, fælles- 

delser m.v. Klubberne arrangerer 

interessebaserede aktiviteter 

og tilbyder mis- 

brugsservice, skole-, job- og 

færdighedstræning – foruden 

fjernelse af tatoveringer. 

De unge findes bl.a. via 

opsøgende arbejde. 

Hyppig deltagelse i indsatserne 

medvirker til forbedrede 

skoleresultater, mere 

positive sociale relationer, 

mere konstruktiv brug af fritiden, 

mindre kontakt med 

retssystemet og reduceret 

kriminel adfærd. Sandsynligheden 

for at stjæle og 

ryge pot falder, alt imens 

adfærd, der relateres til 

gruppeadfærd, herunder 

særlig påklædning, forsinkes. 

12 

skab, støttende voksne og tilbyde 

et sted at høre til. 

Endelig har en systematisk kortlægning 

af effekten af organiserede 

fritidsindsatser for børn og unge 

vist, at de indsatser, som lægger 

vægt på personlige og sociale færdigheder, 

kan forbedre deltagernes 

selvopfattelse, positive sociale adfærd, 

karakterer og tilknytning til 

skolen, alt imens deres problem 

adfærd nedbringes. 

Efter skole – Maryland’s 

After School Community 

Grant Program 

Et rekreationsprogram fra 

USA med fritidsaktiviteter 

såsom sport, kunst og 

håndværk. 

Fritidsaktiviteterne veksler 

med lektiehjælp og lektioner 

i sociale, følelsesmæssige 

og kognitive færdigheder. 

Herunder evnen til 

bl.a. at udtrykke følelser 

og løse problemer. 

De 11-14-årige elevers kriminelle 

adfærd reduceres 

markant bl.a. via positive 

kammeratskaber og et 

øget incitament til ikke at 

tage stoffer. Deltagerne 

bor i områder med meget 

kriminalitet.

De nærmere fremgangsmåder og 

kendetegn ved effektive fritidsindsatser 

spiller en stor rolle i forhold 

til, om de har en effekt – og om de 

betaler sig. 


Unge mellem 10 - 16 år, men primært 

de 11 - 12-årige, som er både 

i lettere og mere alvorlig grad af 

”risiko” for kriminalitet, kan ifølge 

forskningen opleve gode effekter 

af en fritidsindsats, der benytter 

fremgangsmåderne her på siden. 

De unge, der er blevet undersøgt, 

kendetegnes ved at bo i mellemstore 

og store byer med et højere 

fattigdoms- og kriminalitetsniveau 

end det omgivende samfund. 

Det kan være en udfordring for fritidsindsatser 

at tiltrække og engagere 

de rigtige unge – nemlig dem, 

som er mest overladt til sig selv og 

kan have mest brug for den. De 

kan være sværere at motivere. 

Det tager tid. 

”De unge, vi arbejder med, vil 

gerne have voksne, der gider 

dem, er sjove at være sammen 

med og er der gennem 

tykt og tyndt… hver dag! 

Hold ud, hold ud! Som de 

selv siger… Så får man deres 

tillid og respekt. De har brug 

for flere voksne, de respekterer, 

for at ændre deres narrativ.” 

Clifford Phillips, 

Buret i København 

Vigtige 


Fritidsindsatser har de bedste 

chancer for at skabe positive forandringer, 

hvis de omfatter: 

• Veluddannet, tilstedeværende, 

støttende og stabilt personale 

• Strukturerede aktiviteter 

• Tydelige og eksplicitte mål 

for indsatsen 

• Voksenrespons på forstyrrende 

og asocial adfærd 

• Betoning og understøttelse 

af de unges sociale og emotionelle 

færdigheder 

• Trinvis læring med aktive læringsformer 

på fokuserede 

tidspunkter med et synligt 

og udtalt formål 

• De unges aktive og hyppige 

deltagelse 

• En varighed på mindst et år 

• Aktiviteter, der svarer til de 

unges alder, livsstil og dagsrytme 

• En aktivt opsøgende indsats 

over for de mest sårbare 

unge 

• Samarbejde mellem forskellige 

aktører, som kan henvise 

unge til indsatsen. 

Fakta 

En undersøgelse blandt københavnske 

unge i klubber 

viser, at 1/4 kunne tænke sig 

flere regler i klubben, mens 

2/5 ønskede mere konsekvens 

over for kammerater 

med dårlig opførsel. 

13 

Prøv at undgå… 

Ligesom en fritidsindsats kan bane 

vejen for fremgang, kan den til tider 

også ende med at føre til det 

stik modsatte af hensigten. 

De unge kan påvirke hinanden i 

negativ retning 

Når en gruppe unge med adfærd, 

der afviger fra de gældende samfundsnormer, 

bringes sammen i en 

indsats, kan det øge deres risiko for 

at begå kriminalitet. Og det er uanset, 

om de kender hinanden på forhånd 

eller ej. Hvis de gør, kan det 

styrke deres gruppetilhør og gruppeorienterede 

adfærd yderligere. 

Væresteds- og klubindsatser har 

nogle gange vist sig at være en 

uheldig tilgang, hvis ikke der er et 

opmærksomt og kompetent personale 

til stede. 

Jo ældre jo sværere 

Udfaldet kan også variere alt efter 

målgruppens kendetegn. Fx oplever 

10-13-årige deltagere i klubindsatsen 

GITTO positive effekter af indsatsen, 

som søger at trække de 

unge ud af eksisterende uroskabende 

grupper. De tager færre stoffer, 

har generelt mindre kriminel adfærd, 

værdsætter skolen mere, laver 

flere lektier og får flere positive familierelationer. 

Derimod har de lidt 

ældre 14-18-årige ikke nogen målelig 

effekt af at deltage i indsatsen. 

Den relaterede, men forebyggende 

klubindsats, GPTTO, viser positive 

resultater for de 13 - 15-åriges karakterer 

i skolen, mens de 16 - 

18-årige trods øget selvtillid i forhold 

til skolen direkte øger et 

negativt samvær med jævnaldrende 

i årets løb. Her er indsatserne 

ikke givtige nok for de ældre unge. 

Det er også sket, at væresteder 

begynder som – eller udvikler sig 

til – omdrejningspunktet for voldsepisoder. 

Men som i indsatsen The 

Neutral Zone i USA er det muligt at 

få gjort op med uroen med et massivt 

personalefremmøde. 

Fritidsindsatser

14 

”De 14-16-årige er svære 

at nå. Ofte har de travlt 

med ungdomsliv.” 

Søren Nørregaard Madsen, 

Institutionsafdelingen 

i Fredericia

”Koncentrationen af mange 

unge med problemer kan i sig 

selv skabe yderligere problemer. 

Institutioner af høj kvalitet 

viser imidlertid, at børns 

sociale, kognitive og følelsesmæssige 

udvikling kan styrkes 

af denne institutionsindsats. 

Konklusionen er, man er 

nødt til at analysere, hvad der 

sker på projektet.” 

Mogens Nygaard 

Christoffersen, SFI 

Vedholdenhed påkrævet 

The Youth Inclusion Project i 

England 

Fritidsindsatsen har søgt 

målrettet at indkredse de 50 

mest udsatte unge i et område. 

Det tog i gennemsnit 

9 gange at engagere en ung 

i denne målgruppe, men 

det kunne tage alt fra 1-30 

forsøg! 

Eksempler 

Her er to eksempler på, hvad 

man bør undgå. I begge tilfælde 

har indsatserne været nødt 

til at skifte strategi: 

Gang Intervention Through 

Targeted Outreach (GITTO) 

Ude af kontrol 

Klubindsatsen, der søger at få 

de unge ud af eksisterende 

uroskabende grupper, hyrer 

tidligere gruppemedlemmer 

fra lokalområdet til at opsøge 

de unge. De er også gode til at 

få de unge ind i klubben, men 

pga. manglende erfaring og 

træning er de ikke gode til at 

køre programmet. Klubben fyldes 

af rusmidler og tegn på de 

unges gruppetilhør, f.eks. via 

påklædning. Ansættelsen af en 

projektkoordinator, der superviserer 

de opsøgende medarbejdere, 

skaber mere struktur. 

Klubben får strenge regler om 

påklædning og adfærd for at 

sikre, at ”gruppe-mentaliteten 

efterlades på dørtrinnet”. 



Der er nogle særlige kendetegn ved 

fritidsindsatsers forløb, man skal 

være opmærksom på, hvis man vil 

indføre et nyt fritidstiltag, eller overvejer 

at gennemse og kvalitetssikre 

en eksisterende indsats. 

Henvisning af unge 

• Det er til tider svært af få 

den unge til at deltage, da 

det oftest er frivilligt 

• Opsøgende gadeplansarbejde 

kan være en vigtig faktor 

i rekrutteringen 

• Samarbejde med skole, 

sagsbehandlere og politi 

m.fl. giver tip til, hvilke unge 

med begyndende problemer, 

der kunne rekrutteres 

til klubben og lign. 

• Samarbejdsrelationer tager 

tid at skabe og vedligeholde 

Pendlerprojektet i Århus 

Uklare pædagogiske mål 

Ifølge evaluator er det et problem, 

at der mangler klare 

pædagogiske mål, og at relationen 

er det eneste, der arbejdes 

metodisk med, næsten 

uanset hvor den fører hen. 

15 - 18-årige unge drenge får 

deres egen klub, da de ikke 

kan rummes i den eksisterende. 

De voksne stiller ikke krav 

til de unge og spiller i stedet 

med på de unges snak, selv 

om stilen er sjofel eller lignende. 

Men pædagogerne ændrer 

denne taktik til en mere regelfast. 

De unge virker mere begejstrede 

for at lære noget end at 

deltage i action-packed aktiviteter. 

De påskønner skiftet og 

efterspørger selv fastere rammer 

for adfærd i og uden for 

projektet. Man skulle ”ikke 

bare kunne komme og gå”. 

15 

• Udskiftning i personalet hos 

samarbejdspartnerne kan 

være et problem – de nye vil 

mangle oplæring. Løs dette 

via løbende indsatsundervisning 

for nyansatte 

• Støttende kammerater og 

forældre er vigtige for, at 

den unge involverer sig 

• Unge, der allerede deltager, 

er gode til at hverve andre 

unge ved at opsøge dem 

sammen med en nøglemedarbejder 

Fastholdelse af unge 

• De unge falder ofte fra med 

tiden, hvilket er problematisk, 

fordi gode indsatsresultater 

kræver længerevarende 

og hyppig deltagelse 

• Forskellige aldersgrupper 

kræver forskellige aktiviteter - 

de unge møder nogle gange 

ikke op, hvis de skal deltage 

med nogen, der er yngre 

• Aktiviteter kan være kønsopdelte, 

hvor det vurderes kulturelt 

passende 

• I storbyerne tages der højde 

for forskellige ”gang”-territorier. 

Enten skal aktiviteter 

afholdes på neutral grund eller 

inden for ens egne grænser 

• At aflyse aktiviteter reducerer 

de unges fremmøde 

fremover 

• Med etableringen af forbindelser 

til eksisterende organisationer, 

sportsklubber 

osv., kan deltagerne fortsætte 

dér efter programmets 

slutning 

• Fremmøde øges, hvis de 

unge er involverede i planlægning 

og aktivitetsvalg. 

”De unge selv skal være en 

del af projektet, så de kan 

være med til at tage ejerskab 

over de ting, vi laver.” 

Ronny Frank, 

frivillig i Gademix i Kolding 

Fritidsindsatser


Vanskelig programstart 

Positive Activities for Young 

People 

Basale opstartsproblemer 

PAYP er et stort program med 

aktivitetstilbud i England og 

Wales for unge, som er i risiko 

for social eksklusion, for at 

begå en forbrydelse eller blive 

offer for en. De unge lever en 

kaotisk livsstil, bl.a. med rusmidler. 

Udgifter 

Omkostningsniveauet varierer i høj 

grad, i og med at fritidsindsatser 

kan have karakter af mange forskellige 

typer af tilbud på mange forskellige 

præmisser. Ofte sammensættes 

flere forskellige elementer – især 

i de amerikanske programmer, 

ASP’s, der foregår efter skole. Her 

tilføjer man strukturerede undervisningselementer 

ud over fritidsaktiviteter 

som sport, spil, film osv. 

Det udbredte engelske og walisiske 

fritidsprogram, der har fokus 

på inklusion, The Youth Inclusion 

Programme, kan ifølge sin evaluering 

svare sig økonomisk. Et skøn 

er, at indsatsen giver to og en halv 

gang tilbage af, hvad der er blevet 

investeret, når man regner på det 

faldende antal forbrydelser i programmets 

virketid. Programmet 

koster ca. 15.000 kr. pr. ung over 

en treårig periode. 

Klubindsatser som det amerikanske 

The Neutral Zone, der har 

åbent i aftentimerne, er ifølge forfatterne 

til undersøgelsen omkostningseffektiv. 

Klubben låner nemlig 

lokalerne på en skole, mad og materialer 

til klubaktiviteter doneres, 

og arbejdskraften er frivillig. I forhold 

til effekt lægger indsatsen måske 

en dæmper på kriminaliteten, 

men kun inden for klubbens åbningstid, 

og resultaterne er usikre. 

PAYP skal styrke deres personlige 

og sociale færdigheder 

gennem aktiviteter 

som sport, billedkunst, 

bowling, gokart, dans, klatring, 

vredeshåndtering og 

meget andet. 

Opstarten af programmet 

lagde ud med både tidsmangel, 

problemer med at 

Andre programmer efter skoletid, 

som fx Enhanced after-school program, 

er derimod dyrt og har en 

svagere effekt end forventet. Nogle 

fritidsstudier påpeger dog, at en 

16 

rekruttere ansatte, finde 

passende aktiviteter og 

med at identificere programmets 

målgruppe. 

PAYP gennemføres dog og 

medvirker ifølge de unge 

selv til, at de får det bedre 

med sig selv, får bedre relationer 

til voksne, nye venner 

og færdigheder. 

tidlig og forebyggende indsats over 

for unge i høj risiko, som i GPTTO 

og GITTO, svarer sig på langt sigt. 

Det er langt billigere end at håndtere 

problemerne i retssystemet.

Det kan give gode resultater både at have en 

mentor og sideløbende deltage i organiserede 

aktiviteter og/eller samvær med andre unge 

og voksne. 

Kombineret indsats 

En kombineret indsats giver mulighed 

for at påvirke flere områder af 

de unges liv. Såvel en-til-en med en 

mentor som i et forum med andre 

unge, den deltagende unge kan 

spejle sig i. Kombinationen skaber 

nye potentialer og udfordringer. 

De virksomme mekanismer bag 

kombinerede mentor-fritidsindsatser 

forklares på samme vis som 

for henholdsvis mentorindsatserne 

og fritidsindsatserne. 

Eksempel 

Et ungdomscenter 

- The South Baltimore Youth 

Center 

De unge kan deltage i positive 

sociale aktiviteter og 

har en bestemmende rolle. 

Alle aktiviteter skal planlægges 

og udføres af de 

unge. Centret har en uformel 

struktur og ligger i et 

område med høj fattigdom 

og stor arbejdsløshed i en 

storby i USA. 

Der er pool, TV og computere 

til rådighed på centret, 

som har åbent i dagtimerne 

De unges egen udvikling styrkes, 

understøttes og forbedres af en 

støttende voksen, som de får et tillidsfuldt 

og personligt bånd til. Den 

voksne kan også agere rollemodel, 

som den unge identificerer sig 

med. Igennem fritidsaktiviteter kan 

den unges færdigheder forbedres, 

alt imens deltagelsen i aktiviteten 

skal stå i modsætning til den unges 

mulige alternative samvær 

med uroskabende kammerater. 

efter skole i weekenden og i 

skoleferien. 

Personalet ser det som deres 

rolle at støtte de unge i, 

hvad de vil – såvel på centret 

som i deres personlige 

liv. Centret tilbyder også 

mentorer i form af personale 

eller frivillige studerende, 

og de unge undervises desuden 

i boglige færdigheder. 

Opsøgende arbejde på gaden 

rekrutterer unge til centret, 

og de henvises også af 

skoler mv. 

Stedet bygger på tanker om 

”empowerment” og tillid. 

17 


De unge, som har vist sig at have 

særlig stor glæde af en kombineret 

indsats er 11 - 14 år gamle og defineres 

blot som værende ”i risiko”. 

Risikoen er primært vurderet ud fra, 

at de bor i storbykvarterer med lav 

socioøkonomisk status. Nogle er 

udpegede, fordi det går dårligt i skolen, 

de har svært ved det faglige, 

pjækker eller har særlige adfærds- 

eller følelsesmæssige kendetegn. 

Overvej, hvad der kendetegner de 

unge, og hvordan man bedst kan 

styrke deres psykosociale udvikling. 

Personalet agerer substitut 

for fraværende voksne i de 

unges liv og styrker socialisering. 

Indsatsen har effekt på højrisikoadfærd 

og lader til at 

reducere stofbrug, kriminalitet 

og vold. 

Stedets regler: 

1. Hvis noget skal gøres, 

gør du det. 

2. Ingen stoffer. 

3. Ingen slåskamp. 

4. Ingen sko i møblerne. 

5. De unge skal sikre sig, at 

reglerne følges.


Vigtige 


De mentor-fritidsindsatser, som har 

vist sig at skabe de fleste og største 

positive forbedringer, kendetegnes 

ved: 

• Ugentlig kontakt og mindst 

et års varighed 

• At indsatsen udvikler sig i 

forhold til den unges behov 

• At tilbyde et sikkert og positivt 

socialt miljø 

• Aktiviteter, de unge tiltrækkes 

af – bl.a. via variation, 

udfordringer og overraskelser 

• Aktiviteter, der fremmer sociale, 

emotionelle og kognitive 

færdigheder 

• Engagerede og kompetente 

voksne, der er der for de 

unge 

• At de voksne kan være passende 

rollemodeller 

• At de unges forældre bliver 

involveret 

• At relationen og aktiviteterne 

har et tydeligt formål om 

positiv udvikling 

• Lektie- og skolehjælp efter 

behov. 

Med en mentor-fritidsindsats kan 

man påvirke den unge såvel en-tilen 

som i samvær med andre unge, 

og man kan opleve den unge i flere 

sammenhænge. 

Det kan i en velkoordineret indsats 

skabe nye muligheder for forståelse 

og nå flere sfærer af den unges 

liv og på den måde måske medvirke 

til en mere gennemgribende 

forandring, end hvis man kun berører 

en enkelt sfære. 

De foregående kapitler, som beskriver 

henholdsvis mentor- og fritidsindsatser, 

rummer tilgange, der 

også kan anvendes i en kombineret 

indsats. Samtidig er der mange 

ens og gennemgående træk i de 

særligt effektive fremgangsmåder. 

”Erfaringer med nederlag kan 

betyde, at de unge nedvurderer 

sig selv under deres potentiale. 

Hav fokus på de sociale 

relationer, der 

understøtter de unges selvværd.” 

Mogens Nygaard 

Christoffersen, SFI 

”Vi har lektieklub for at hjælpe 

de unge på vej og for at 

fortælle de unge, at det med 

skole ikke er et tabu.” 

Ronny Frank, 

frivillig i Gademix i Kolding 

Unge og voksne mentorer 

En undersøgelse af frivillige 

mentorer viser, at unge 

”high school”-mentorer fokuserer 

mere på deres 

mentees sociale relationer 

med andre unge og oftere 

involverer dem i at træffe 

beslutninger. Voksne mentorer 

fokuserer derimod 

mere på de unges skolegang. 

De voksne medvirker 

til langt flere og større forbedringer 

end de unge 

”high school”-elever. Bl.a. 

styrket prosocial adfærd, 

mindre pjækkeri og bedre 

skolepræstationer. 

Prøv at undgå... 

Mange af udfordringerne i mentorfritidsindsatserne 

går igen – separat 

og sammen. 

Det nære personlige bånd til mentoren 

kan blive så krævende, at 

mentoren – frivillig som professionel 

– risikerer at brænde ud og falde 

fra. Men jo større udfordringer, den 

unge står over for, jo vigtigere er 

det, at mentor er professionel. 

Manglende supervision kan føre 

til mentors frafald 

Med løbende supervision kan 

mentor derimod bearbejde sine 

bekymringer og frustrationer. 

18 

Samtidig skal der være klare retningslinjer 

for, hvornår mentor kan 

stå til rådighed – her spiller mentors 

privatliv og procedurer omkring 

overarbejde også ind. 

Er der i øvrigt tænkt over at sikre 

de frivilliges fortsatte engagement? 

”En indsats skal rettes mod 

aktiv fastholdelse af den 

voksne – deres fortsatte interesse 

er vigtig. Opfølgning af 

aktiviteten er også vigtig! Alt 

for ofte slutter den bare.” 

Søren Gøtzsche, 

Fritid og Samfund 

Utilstrækkelig afslutning og opfølgning 

på relation skaber skuffelse 

Der er relevante hensyn at tage på 

forhånd, inden mentorrelationen 

slutter, da det skaber et vakuum, 

når stærke personlige bånd ophører 

eller overgives til noget andet. 

Abstrakte og irrelevante aktiviteter 

fænger ikke 

Der er mange ting på spil i ungdomslivet, 

og hvis aktiviteterne 

ikke er meningsfulde for de unge 

og tager udgangspunkt i de unges 

egne interesser og problemstillinger, 

så tabes de på vejen. 

Hvad angår fritidsaktiviteter, skal de 

afspejle en forståelse for de unge 

mennesker, der arbejdes med, og 

de skal have de unges styrkede trivsel 

og udvikling som mål. 

Storslåede aktiviteter skaber 

ikke nødvendigvis storslåede resultater 

Nogle projekter forsøger at tiltrække 

”de hårde drenge” med vilde 

aktivitetstilbud som gokart, paintball, 

militære forhindringsbaner og 

ture i vildmarken. Det er ikke altid 

hensigtsmæssigt. 

Aktiviteter kan være uegnede til at 

udvikle eller vise færdigheder, og 

samtidig kan de blive uforholds-

mæssigt omkostningsfulde. Udflugter 

eller rejser til fjerne og vilde 

egne kan typisk ende med at begrænse 

såvel de ansatte som de 

unges handlekraft. Fysiske prøvelser 

og sanktioner kan blive for ekstreme 

på ture som disse og kan 

tippe balancen mellem hård og 

kærlig konsekvens. 

Gruppen i en aktivitet kan påvirke 

den enkelte såvel positivt 

som negativt 

Kombinerede mentor-fritidsindsatser 

kendetegnes ved, at de unge 

både indgår i en personlig relation 

med mentor og i et forum med an- 

dre unge. Men det kræver overskud. 

Hvis der arbejdes med en eksisterende 

gruppe, respekteres det positive, 

der ligger i de unges relationer, 

og de unge vil oftere deltage. 

Der kan arbejdes med konkrete 

konflikter, og de unge kan støtte 

hinandens udvikling, og på den 

måde flyttes samlet. 

”De unge vil hellere støttes af 

andre unge. Der kan være positive 

påvirkninger fra andre 

unge.” 

Benny Wielandt, FUE 

19 

De kan omvendt også trække hinanden 

ned. Godt gruppearbejde vil 

dog ofte splitte gruppen ad, så de 

unge integreres i andre gruppesammenhænge, 

når de har fået 

nye perspektiver og ønsker at ændre 

adfærd. 

”Der er synergier mellem de 

unge. De positionerer sig. Nogen 

kan forstyrre de andres 

positive tilgang. Det kan kræve 

en individuel snak med ”alfaen”. 

Der er ingen lette løsninger, 

men vær opmærk- 

som på det.” 

Leif Jønsson, 

Landsforeningen af 

Ungdomsskoleledere 

Kombineret indsats




Følgende fordele og ulemper er 

måske nogle, man vil møde – eller 

allerede kender. 

Find samtidig inspiration fra afsnittene 

med erfaringer fra mentor- og 

fritidsindsatser set hver for sig. 

Kendetegnene går på tværs, ligesom 

nogle af erfaringerne her vil 

være interessante for mentor- eller 

fritidsindsatser. 

Udfordringer med sammensatte 

programmer og brugen af frivillige 

• Det virker vanskeligere at 

implementere intense og 

mere omfattende indsatser, 

hvis man ikke har været vant 

til det lokalt 

• Det kan være et problem at 

finde nok frivillige mentorer 

– det skaber ventelister for 

de unge og mangel på afløsning, 

hvis en mentor flytter 

m.v. 

• Det kan være lidt sværere at 

finde frivillige mænd – frivillige 

er oftest kvinder. Mentors 

køn kan dog betyde 

mindre, hvis mentor er voksen 

frem for ung 

• Frivillige kan have svært ved 

at opfylde krav om dokumentation 

– fx af den tid, de 

anvender sammen med den 

unge 

• Unge mentorer aflyser i højere 

grad aftaler med mentee 

end ældre 

• Unge mentorer, der får privilegier 

for deres indsats, bryder 

oftere kontakten med 

mentee’en efter den obligatoriske 

mentorperiode end 

de, der ikke belønnes. 

Møder med andre mentormatch 

kan styrke mentors motivation 

Når yngre mentorer mødes med 

andre mentormatch, kan de føle 

støtte fra andre mentorer, så deres 

match varer længere. 

Udgifter 

Mentor-fritidsindsatser kan være 

både omkostningstunge og relativt 

billige at sætte i værk. De kan naturligvis 

variere endnu mere i deres 

udformning end mentor- eller fritidsindsatser 

isoleret set – der er flere 

Fordele ved en kombineret indsats 

At anvende både fritids- og 

mentorindsatser sideløbende, 

kan også rumme særlige 

fordele: 

HardWork i København 

Evalueringen viste at kombinationen 

af gruppearbejde 

og individuelt relationsarbejde 

gav flere mulighe- 

der for at arbejde med en 

ændring af den unges adfærd 

og styrke hans kompetencer. 

Den personlige kontakt 

var afgørende for hele 

indsatsen. Dertil var gruppearbejdet 

et supplement, 

og de fælles kompetencegi- 

vende aktiviteter var et vigtigt 

led i at skabe ny identitet 

og adfærd hos de unge. 

Hundeslædeprojektet fra 

1990’erne 

Unge ville ikke svigte 

En mentor arbejdede med 

en kammeratgruppe på 5 - 

7 i faste aktivitetsgrupper 

på Amager. 

De 13 - 18-årige drenge fik 

en nær og fortrolig kontakt 

til deres ”bonus pater” og 

identificerede sig med 

ham. De ville ikke svigte 

hans tillid. Derfor blev de 

20 

muligheder for at sætte indsatselementer 

sammen. Derfor varierer 

omkostningerne også, afhængig af 

hvad man vælger at gøre. 

Nogle eksempler på mentor-fritidsindsatser 

og deres udgifter kan 

give dig en ide om spændvidden. 

Frivillige kan tilføje et ekstra element 

til en indsats, uden at den 

bliver dyrere. Det har nogle tiltag 

med et ellers fast budget gjort. 

Nogle undersøgelser påpeger, at 

en frivillig mentor muliggør en indsats 

over for en gruppe af unge, 

som socialarbejderne ellers ikke 

ville kunne tage sig af. 

Andre gange er der tale om frivillige 

sportsudøvere, som fx både er 

basketballtrænere og mentorer for 

de unge, som de træner og afholder 

kampe med. 

Endelig opstår visse projekter nedefra 

i en lokal indsats, som i Denver’s 

Gang Rescue and Support Project 

(GRASP) i USA. GRASP beror på frivillige 

voksne og tidligere ”gang”medlemmer, 

som har dannet en 

non-profitorganisation. De har primært 

brug for lokalefaciliteter. 

flove, når han konfronterede 

dem med deres kriminalitet 

– han blev nemlig 

straks informeret, hver 

gang de blev registreret for 

noget. 

Konfrontationen skabte 

splittelse mellem deres 

normer og det nye kodeks i 

gruppen, som ”bonus pater” 

var med til at skabe. 

Den personlige holdningspåvirkning 

virkede i en sådan 

grad, at deltagerne til 

slut mente, deres forandringer 

var udtryk for deres 

egen modningsproces.

I et intensivt mentorprogram fra 

USA med frivillige mentorer og løbende 

gruppeaktiviteter skønnes 

det, at der bruges omkring 5700 kr. 

pr. ung mentee i indsatsen, da indsatsen 

kræver ansatte programrådgivere 

og -administratorer. 

Dyre eller omfangsrige programmer 

behøver ikke at være mere effektive. 

Det afhænger af mange 

faktorer – bl.a. implementeringen 

af programmet. 

The Quantum Opportunity Program 

koster ca. 142.500 kr. pr. ung 

fordelt over 5 år. Trods utallige elementer 

fører programmet ikke til 

mindre risikabel adfærd, kriminalitet 

eller negativ gruppeorienteret 

adfærd. Programmet består af 

sagsbehandling kombineret med 

en mentorindsats, undervisnings- 

og uddannelsesaktiviteter, samfundsorienterede 

aktiviteter, udviklingsaktiviteter 

og praktisk støtte. 

Indsatsen lader dog til at øge deltagernes 

forbrug af alkohol og illegale 

stoffer, men den påvirker samtidig 

de unges gennemførsel af 

”high school” positivt. Det forklares 

med, at sagsbehandler-mentorelementer, 

som netop havde et uddannelsesformål, 

var blevet implementeret 

godt. 

Til tider er det udflugter og rejser, 

som kan gøre en mentor-fritidsindsats 

ekstra bekostelig. I Hundeslædeprojektet 

fra 1990’erne på Amager, 

som bestod af en voksen, 

ansat mentor for en gruppe unge, 

blev projektet afsluttet med en tur 

til Grønland, som ifølge evaluator 

kun havde et tvivlsomt præventivt 

udbytte. 

Til gengæld menes indsatsen at 

være besparende i forhold til potentielt 

at have gjort døgnanbringelser 

unødvendige – dengang 

35.000 kr. månedligt i forhold til 

21 

indsatsens udgift på 2000 kr. per 

ung per måned – ikke medregnet 

løn til de unges mentorer (”bonus 

pater”) eller materialer til deres aktiviteter 

sammen. 

Alt i alt er der mange muligheder 

for at sammensætte en indsats, 

som kan møde de unges behov. 

Det er ikke så meget antallet af 

indsatskomponenter eller dyre udstyrsstykker, 

der skaber en positiv 

forskel, som det er fremgangsmåden 

i indsatserne og deres øje for 

den mangesidede kontekst, de 

skal fungere i. 

”Tilbuddet skal tilrettelægges 

den unge/gruppen hver gang. 

Der er stor forskel på, hvor vi 

er i landet. Det er svært at 

overføre en metode til et andet 

sted/menneske.” 

Kristian Larsen, 

SSP Syddjurs 

Kombineret indsats

Analysér og vurdér 

Vurdér fra gang til gang 

Vurdér, hvilke lokale udfordringer 

og behov I står over for, inden I 

sætter en indsats i gang. Det øger 

sandsynligheden for, at det, I vælger 

at gøre, passer til situationen, 

og at det vil få den bedst mulige 

virkning. 

Analysehjulet 

Hvad er udfordringen? 

Set fra flere 

synsvinker/kilder? 

Med viden skabt 

over tid? 

Design, implementér, 

dokumentér og 

evaluér 

Skræddersy, involvér, 

organisér, koordinér og 

indfør. Afviges der fra 

planen? Hvad forandres? 

Nås målet? 

Der findes mange modeller med 

gode spørgsmål til, hvordan lokale 

behov og løsninger afdækkes. Modellerne 

hjælper også med til at 

lære af det, man gør, og justere en 

indsats på sigt. 

Hvilken indsats kan 

nå målet? 

Lær af tidligere indsamlet 

viden. Overvej tid, økonomi, 

faciliteter, personale 

og kompetencer? Passende 

struktur og kulturel og 

politisk accept? 

22 

Hvilke forhold leder 

til udfordringen? 

Person, venner, 

familie, skole, 

netværk, lokal- 

område, samfund? 

Her er én model inspireret af Beccaria-standarderne, 

som er udviklet 

i et samarbejde mellem europæiske 

lande og lavet for at sikre kvaliteten 

i kriminalitetsforebyggende 

projekter. 

Hvem er målgruppen? 

Hvad er målet? 

Alder, ressourcer, 

behov, risikograd? 

Social, emotionel, 

kognitiv udvikling? 

Figur 1. Analysehjul til løbende afdækning 

af lokale behov og løsninger 

Læs mere på www.beccaria-standards. 

net/ og www.beccaria-portal.org

Dilemmaer i forebyggelse 

Ud over de beskrevne velunderbyggede 

effekter, fremgangsmåder 

og implementeringserfaringer i 

mentor- og fritidsindsatser, er der 

andre aspekter, som er sværere at 

give nogen enkle eller forudgående 

svar på. 

Hvordan håndterer I risikoen for 

at stigmatisere indsatsdeltagerne? 

”Hvordan kan vi som system 

blive bedre til at holde os for 

øje, hvordan vi er med til at 

skabe børn/unge med sociale 

problemer?” 



Hvordan forholder I jer til problemstillinger 

med grupper af 

unge? 

”Det er bedre at fokusere på 

fænomener (her subkulturer 

(gangkulturer)) end enkeltpersoner 

og deres handlinger – 

og vurdere problem- 

”tyngden” i subkulturerne. 

De udsatte unge er sat uden 

for i mange sammenhænge 

og i egen oplevelse – og er 

derfor som udgangspunkt 

stigmatiseret. 

De har ofte også selv en gruppedannelse, 

hvor de ekskluderer 

sig selv. Når man som 

barn gentagne gange oplever 

at blive ekskluderet, er det 

dejligt at være i en gruppe, 

hvor man kan ekskludere andre.” 

Knud Erik Hansen, 

SBI 

Nogle af vores samarbejdspartnere 

har givet et bud på de mest centrale 

spørgsmål, og de er beskrevet 

her. Måske har I også selv erfaringer, 

som kan tænkes med i fremtidige 

indsatser. 

”Stigmatisering er et vigtigt 

opmærksomhedspunkt – og 

uundgåeligt ved etablering af 

tilbud rettet mod specifikke 

ungegrupper. Brobygning kan 

så tage udgangspunkt i de 

etablerede tilbud. At blande 

de unge (rød, gul, grøn) er en 

mulighed. Ellers kan udfaldet 

være negativt.” 


Institutionsafdelingen, 

Fredericia 

”Hvorfor er de unge i en 

gruppe? Fordi de får noget, 

de mangler i andre arenaer i 

deres liv. Der er en fare i at 

definere gruppen som gruppe, 

hvis de ikke gør det selv. 

Man kan også komme til at 

glemme individet og deres 

håb og drømme for deres 

eget individuelle liv.” 

Charlie Lywood, 

SSP i Furesø 

”Anerkend at gruppe-jeg’et 

kan være stærkere end individ-jeg’et. 

Arbejd med en ny 

historie omkring fællesskabet, 

men husk den individorienterede 

del.” 

Daniel Frank, 

SSP - Forebyggelse & 

Rådgivning i Odense 

23 

Fakta 

Især hvis deltagerne er 

langt fra at have begået kriminalitet 

før og kun ’i lille 

risiko’ for det, kan det virke 

afskrækkende, hvis indsatsen 

proklamerer, den er til 

for at hindre kriminalitet. 

”Man skal ikke have berøringsangst 

for indsatsens formål 

i forhold til problemstillingen, 

men det skal overvejes, 

hvordan man skilter med 

det!” 



”Normalitetsbegrebet har alle 

som mål og ønske.” 

Claus Jul, 

Kultur og Fritid, Furesø 

”Det kræver konstant analyse 

af gruppen og hvert individ, 

om de skal deltage i en indsats. 

Vinder den enkelte, eller 

taber/fastholdes han eller hun 

i et negativt mønster? 

Man fastholder sin egen position, 

derfor skal andre eller 

begivenheder bryde identiteten.” 

Kjeld Pedersen, 

SSP, Frederikssund 

”Alle kan jo skifte gruppe og 

skifte grad af risiko brat eller 

løbende.” 

Benny Wielandt, 

FUE 

Analysér og vurdér

Analysér og vurdér 

Hvordan – og i hvilken grad – involverer 

I de unges forældre? 

”Mange forældre vil gerne 

vide, hvad deres børn foretager 

sig og oplever kontakten 

som positiv. Det er vigtigt at 

høre forældrene – de fleste vil 

deres børn det bedste. Hvordan 

støtter vi forældre, som 

har svært ved at tackle situationen, 

så de ikke står alene 

med opgaven?” 

Anne Jensen, 

Street Team i Horsens 

”Forældrene er vigtige, fordi 

det er dem, der bliver – de 

professionelle rejser.” 


SSP i Frederikssund 

Hvem skal I samarbejde 

med lokalt, for at jeres indsats 

kan lykkes? 

”Der er mange tværfaglige interesser 

– hvem sidder for 

bordenden? Lokal koordination 

er vigtig – Civilsamfundet, 

kommunen og bopælen skal 

spille sammen.” 


BL - Danmarks Almene Boliger 

Rummer jeres indsats direkte 

styrkelse af de unges skolegang? 

”Når man er ked af skolen, er 

det rart at have muligheden 

for at skifte miljø fx til fritidsklubben.” 

Jon Anders Jørgensen, 

BUPL 

”Det er problemafhængigt. 

Der er fordele og ulemper. 

Skolen er for nogle det største 

problem. Der hvor nogle 

unge allermindst vil være og 

allerede har fået for mange 

nederlag.” 

Claus Hansen, 

SSP i Randers 

”Ikke nødvendigvis. Forældre 

kan være årsagen til, at man 

skal have en indsats. I andre 

tilfælde vil det ikke gøre skade 

i forhold til fastholdelse.” 



”Det er vigtigt at definere opgaven. 

– Hold jer fra forældrearbejdet, 

hvis mentoren ikke 

matcher opgaven. Det kræver 

lidt, men det er nu bedst, hvis 

forældrene er med.” 




”Samarbejd med fx de lokale 

klubber, foreninger, arbejdsmarkedet 

og politiet – og uddan 

foreningsfolket til at kunne 

rumme de unge.” 

Anne-Marie Meller, 

SSP i Ringkøbing-Skjern 

”Byg en fælles ”neighbourhood 

feeling” – altså, at vi er 

en del af området sammen – 

gennem relationsarbejdet.” 


Buret i København 

"Man kan øge børns kognitive 

funktioner gennem motorisk 

og mentalt krævende aktiviteter. 

Det kan udnyttes positivt 

ved, at man indretter skolen 

og eftermiddagstimerne til 

mere læring gennem kroppen 

frem for læring gennem hovedet. 

Lokale partnerskaber 

mellem skoler, SFO’er og 

idrætsforeninger har nogle 

steder kunnet øge den fysiske 

dimension i børns hverdagsliv.” 

Jan Toftegaard Støckel, 

Syddansk Universitet 

24 

Mange veje til involvering… 

Forældre kan involveres på 

mange måder i meget forskelligt 

omfang. Lige fra det 

bare samtykke til deres 

børns indsatsdeltagelse til 

selv at medvirke i indsatsen. 

Nogle fritidsindsatser 

benytter forældre som frivillig 

assistance på f.eks. udflugter. 

I visse mentorindsatser 

kan mentor blive 

hele familiens mentor og 

hjælpe forældrene i forhold 

til læge- og sagsbehandlerkontakt 

m.m. Endelig kan 

forældre inddrages eller orienteres 

gennem f.eks. besøg, 

møder, forældresammenkomster, 

nyhedsbreve 

og mails. 

”Indsatser for børn og unge 

er godt, hvis der arbejdes 

med inddragelse af de unge – 

giv dem ejerskab i og for processen. 

Vi skal ikke voksenopfinde 

en masse ting uden 

at have stukket en finger i jorden 

hos de unge. Hvis et projekt 

ikke kører ordentligt, er 

det nødvendigt at hive de 

unge ind til en snak om nogle 

konkrete ideer til ændringer i 

det, der sker.” 

Marianne Grønbech, 

SSP i Svendborg 

”Hvad med at styrke de faglige 

– og kognitive – kompetencer? 

Styrke talenter. Sociale 

problemer og skolegang hænger 

sammen. Man må tænke 

dem med.” 


BL – Danmarks Almene Boliger

”Hvordan dokumenterer 

jeg, at en ung, jeg havde 

i hænderne i hans ungdom, 

ringede 5-7 år senere 

og fortalte mig, 

som den første, at han 

var blevet far? Relationen 

har haft en særlig 

betydning for den unge.” 


Socialforvaltningen, 

København 

”Se de unges behov bag 

deres adfærd.” 


25 

Ungerådgivningen, 

Århus 

Analysér og vurdér

Opsamling 

Kort sagt 

Visse forbehold knytter sig til mentor- 

og fritidsindsatsers virkning. 

Mentorordninger, der ikke indeholder 

regelmæssige, konsekvente 

møder mellem mentor og mentee 

nedbringer sandsynligheden for, at 

indsatsen når de ønskede resultater. 

Faktisk kan ustabile mentorrelationer 

i mange tilfælde være værre 

end ingenting for et barns eller 

en ungs selvtillid. Varighed og kvalitet 

er alfa og omega. 

Det er heller ikke tilstrækkeligt blot 

at få den unge til at bruge tid i 

klubben eller på sport og andre aktiviteter. 

Det er usandsynligt, at det 

i sig selv skulle forebygge kriminel 

adfærd eller løse andre trivselsspørgsmål, 

med mindre indsatsen 

benytter særlige fremgangsmåder. 

Korte, uintense indsatser kan heller 

ikke forventes at medføre væsentlige 

forandringer. 

Fritidsindsatser kan faktisk blive direkte 

problemskabende, hvis de 

ender som platforme for nogle unges 

negative påvirkning af andre 

unge. Og nogle gange er det måske 

slet ikke de unge, der deltager 

i indsatsen, som rent faktisk har 

mest behov for den? 

Endelig bør man huske på, at det 

primært er de yngre unge, som 

ikke allerede er ude i kriminel eller 

grov problemskabende adfærd, 

som har vist de bedste forandringer 

ved at deltage i fritids- og/eller 

mentorindsatser. 

Indsatsformerne er ikke umiddelbart 

gearede til tunge problemstillinger 

– og de må ikke erstatte andre 

mere passende tiltag. 

Det er vigtigt, at 

Mentor- og fritidsindsatser 

• Varer i mindst et år 

• Har ugentlig kontakt med deltagelse 

i flere timer pr. gang 

• Omfatter en personlig, tillidsfuld 

relation til en støttende 

voksen 

• Har eksplicitte formål 

• Styrker personlige og sociale 

færdigheder 

• Har et veluddannet og stabilt 

personale – også til at håndtere 

frivillige. 

26 

Vær særligt 

opmærksom på 


• Kan være direkte skadelige, 

hvis de brydes allerede efter få 

måneder 

• Kræver uddannet personale til 

unge med store problemer 

• Afhænger af grundig matchning 

og løbende støtte 

• Skal have en tydelig tidshorisont 

med nedtrapning og opfølgning 


• Kan samle unge med uroskabende 

adfærd og derigennem 

forværre eller udbrede den 

• Kan påvirke de unges selvopfattelse 

negativt og skabe yderligere 

skel mellem dem og andre 

• Skal have et tilstedeværende og 

indgribende professionelt personale 

• Skal bevidst styrke de unges 

psykosociale udvikling aktivt, 

fokuseret og trinvist.

Tak 

Følgende har bidraget til at belyse den internationale forskning med forskellige konkrete, danske erfaringer og 

analytiske perspektiver. Det er sket via en workshop med repræsentanter fra såvel forskning som praksis, spørgeskemaer, 

lokale interviews samt en følgegruppe. Tak for jeres medvirken og engagement. 

Anne Gunnerud Mortensen, 

SSP i Næstved Kommune 

Anne Jensen, 

Street Team i Horsens Kommune 

Anne-Marie Meller, 

SSP i Ringkøbing-Skjern Kommune 

Benny Wielandt, 

FUE, Fællesrådet for foreninger for 

uddannelses- og erhvervsvejledere 

Bente Brandstrup, 

Danmarks Vejlederforening 

Bo Hansen, 

SSP i Middelfart Kommune 

Britta Kyvsgaard, 

Justitsministeriets 

Forskningskontor 

Carsten Møller Jakobsen, 

SSP i Aalborg Kommune 

Charlie Lywood, 

SSP i Furesø Kommune 

Christian Østergård, 

Syd- og Sønderjyllands Politi 

Claus Emanuelsen, 

Børnefamilieenheden 

Brønshøj-Husum-Vanløse 

i Københavns Kommune 

Claus Hansen, 

SSP i Randers Kommune 

Claus Jul, 

Kultur, Idræt og Fritid i 

Furesø Kommune 


Buret i Københavns Kommune 

Daniel Frank, 

SSP – Forebyggelse & Rådgivning i 

Odense Kommune 

Gitte Bossi-Andresen, 

Socialstyrelsen, 

Børn & ungeenheden 

Hanne Korsgaard, 

Børne- og Kulturchefforeningen 


Ungerådgivningen 

i Aarhus Kommune 


Socialforvaltningen og Projektbasen 

i Københavns Kommune 

Jan Toftegaard Støckel, 

Sport, Sundhed og Civilsamfund, 

Syddansk Universitet 

Jean-Jacques Royal, 

SSP i Høje-Taastrup Kommune 

John Singhammer, 

Sportsvidenskab og Kliniske Biomekanismer, 

Børnesundhed, SDU 

Jon Anders Jørgensen, 

BUPL 

Kirsten Hviid, 

Migration, Etnicitet, Samfund og 

Velfærdsstudier, Linköping Universitet 


SSP i Frederikssund Kommune 

Knud Erik Hansen, 

By, Bolig og Ejendom, SBI, 

Aalborg Universitet 

Kristian K. Larsen, 

SSP i Syddjurs Kommune 


BL – Danmarks Almene Boliger 




27 

Maren Hornbech, 

DS, Dansk Socialrådgiverforening 

Marianne Grønbech, 

SSP i Svendborg Kommune 

Michael Mogensen, 

Erhvervsguiderne 

Mogens Nygaard Christoffersen, 

Børn og Familie, SFI 

Ole Hansen, 

SSP Samrådet 

Ole Hessel, 

High:Five 

Pia Bach Hansen, 

Street Team i Horsens Kommune 

Preben Astrup, 

Danmarks Idræts-Forbund 

René de Claville Juhler, 

Ungerådgivningen i 

Aarhus Kommune 

Ronny Frank, 

Frivillig klubmedarbejder, 

Gademix i Kolding Kommune 

Søren Gøtzsche, 

Fritid og Samfund 


Institutionsafdelingen i 

Fredericia Kommune 



Torben Berthelsen, 

SSP i Varde Kommune 

Torben Mikkelsen, 

Bangsbo Klubberne i Faaborg

Guidens anbefalinger bygger på et solidt vidensgrundlag og henvender sig til alle 

aktører, der arbejder med – eller overvejer at indføre – mentor- og fritidsindsatser. 

Det gælder fx kommuner, boligselskaber og frivillige organisationer og herunder 

både beslutningstagere og frontmedarbejdere. 

Guiden giver indsigt i mentor- og fritidsindsatsers effekter, hvorfor de virker, og 

hvem de virker bedst for. Der gives gode råd til de vigtigste fremgangsmåder – 

og hvad man skal være særligt opmærksom på at undgå. Samtidig opstilles der 

væsentlige erfaringer med indsatsernes implementering og deres varierende udgiftsniveauer. 

Endelig giver guiden et indblik i, hvilke specifikke og lokale vurderinger 

der kan være med til at øge chancen for, at en mentor- og/eller fritidsindsats 

bliver en succes. 

Guiden bygger på en systematisk kortlægning af 50 undersøgelser, som er blevet 

identificeret blandt flere tusinde tekster. Undersøgelserne i kortlægningen 

har skullet leve op til flere kriterier for at blive inddraget. Herunder, at mentor- og/ 

eller fritidsindsatsers direkte eller indirekte effekt på kriminalitet undersøges, at 

indsatsdeltagerne omfatter 12-17-årige, hvoraf mindst halvdelen er drenge, og at 

indsatsdeltagerne betragtes som værende ’i risiko’ set ud fra en eller flere faktorer 

i lokalsamfundet, familien, skolen, blandt vennerne og/eller hos individet. 

Der er foretaget kvalitetsvurderinger af alle de indsamlede studier, og mangelfulde 

undersøgelser er blevet ekskluderet. Guidens hovedanbefalinger bygger på 

de studier i kortlægningen, der har højest kvalitet og anvender kontrolgrupper. 

Anbefalingerne baserer sig således på et veldokumenteret fundament. 


Odinsvej 19 

2600 Glostrup 

Tlf. 43 44 88 88 

dkr@dkr.dk 

www.dkr.dk

mentor- og fritidsindsatser - Det Kriminalpræventive Råd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?