December 2011 - Cochlear Implant Foreningen

Foreningen for voksne CI-brugere 

e e 

e 

Ann og Hanne får en snak om lykkebamser. 

Generalforsamlingen i Tåstrup Kulturhus 2011. 

Kenneth deler sange ud og så skal der synges. 

COCHLEAR C O C H L E A R IMPLANT I M P L A N T FORENINGEN 

F O R E N I N G E N 

NyHEdsbLAd 

N Y H E D S B L A D 

dECEMbER J U N I 22011 0 1 1 

10. 1 0 . åRGANG 

Å R G A N G 

NR. N R . 12 

CIF ønsker alle en go’ sommer 

Hyggelig frokostpause ved mødet 

med nordmændene. 

Netværksmøde på Døve Slottet i Vejle. 

Karin og Ulrik har husket det gode humør. UHM... en dejlig kage. - Møde på tværs i Ribe. 

e 

e 

e 

Kristian Skov 

klar til en løbetur 

inden dagens program. 

Minna Sandahl 

beretter om CI-nyheder.

FM til det 

virkelige liv 

Voksne er a ængige af FM i 

fritiden og på arbejdspladsen. 

For at være e ektive, må 

FM-systemer være nemme at 

programmere, nemme at 

anvende og 100 % pålidelige. 

De skal ligeledes kunne give 

fuldstændig vished om at 

talesignalet er klart modtaget. 

Oticon Amigo-familien 

opfylder alle disse behov. 

Avanceret teknologi gør Amigo 

nemmere at bruge og er mere 

pålideligt end noget andet 

FM-system på markedet. 

Som en løsning med ere 

muligheder, både til arbejdspladsen 

og hjemmet, kan 

Amigo tilbyde: 

Comfort Digisystem 

En komplet serie af digitale høresystemer 

- til børn, erhvervsaktive og fritiden. 

GØR DET NEMT 

• Fjerner enhver tvivl om, 

at FM-systemet fungerer 

• Programmeringsenhed 

lige ved hånden 

HØR MERE TALE 

• Mindre nedetid betyder mere 

informationstid 

• Et rent og konstant talesignal 

• Båndbredde på hele 8,5 kHz 

Comfort Audio ApS | Benediktevej 5, 1 sal | 3480 Fredensborg | Tel: 33 78 03 02 | www.comfortaudio.dk 

STØRRE TILLID 

• Ingen irriterende 

baggrundssus 

• Silencer reducerer støjen 

med hele 8 dB 

Amigo Arc (halsslynge) har 

audio-indgang til ekstern lyd, 

f.eks til iPod og telefon. 

www.oticon.dk 

2 Cochlear Implant Foreningen – december 2011

Indhold 

Formanden har ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Interview med Maria Ravn! . . . . . . . . . . . 4 

Vandretur ved Castberggård . . . . . . . . . 7 

Stafetten er givet videre . . . . . . . . . . . . . . 8 

Studietur Danmark CI 

– møte med Karen . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10 

De kreative CI-Brugere 

udstiller 8. – 9. oktober 2011 . . . . . . . . 11 

Find din indre ro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 

Norsk studiegruppebesøg i CIF fra 

den 24. – 26. september 2011 . . . . . . .12 

Rehabilitering i Danmark . . . . . . . . . . . .14 

Det muntre hjørne 

Besøg hos gode venner! . . . . . . . . . . . . .15 

Zumba – en aktiv eftermiddag 

hvor der blev danset igennem . . . . . .16 

Så kom Bornholm også med . . . . . . . .16 

Husk at sætte X . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 

CIF efterårskursus på Castberggård 

28. – 30. Oktober 2011 . . . . . . . . . . . . . . .17 

Coaching workshop . . . . . . . . . . . . . . . . . .19 

CI Musiktræning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Netværksmøde 

Nordjylland 18. juni 2011 . . . . . . . . . . . .21 

Vi ønsker tillykke – runde fødselsdage 

i 2. halvår 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23 

Bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23 

Cochlear Implant Foreningen 

Redaktionen: 

c/o Lone Larsen 

Ved Grotten 40 

5610 Assens 

E-mail: redaktoer@cochlearimplant.dk 

Annoncering: 

Janni Glæsner 

E-mail: formand@cochlearimplant.dk 

Sats og tryk: 

Als Offset Augustenborg 

Tlf. 74 47 14 48 

ISSN: 1903-7279 

Formanden 

har ordet... 

Medlemstal 

Det er med stor glæde, at jeg kan 

indlede dette lille forord med at 

fortælle, at vi i skrivende stund 

er, 279 medlemmer heraf 67 støttemedlemmer 

– det højeste antal 

i CIFs historie. Tak til jer alle 

for støtten til CIF. En julegaveidé 

kunne være et støttemedlemskab 

til CIF. 

Nye tider 

Du har formentlig allerede konstateret, 

at denne udgave af Nyhedsbladet 

er tyndere, end det 

plejer at være. Vi har denne gang 

valgt at spare lidt på portoen og 

få trykt bladet, så det vejer under 

100 gr. Endvidere har vi valgt en 

ny trykker og glæder os over det 

nye look, bladet har fået. Tak til 

Als Offset for dette. 

… også i bestyrelsen 

I Oktober måned forlod vores 

kasserer, Anne Thede Lorenzen, 

bestyrelsen af helbredsmæssige 

årsager, og vores næstformand, 

Benedikte Winkelhorn, valgte 

også at stoppe af personlige årsager. 

Dette medførte, at vores 

to suppleanter Aase Nielsen og 

Ulrik Jensen begge er trådt ind i 

bestyrelsen. Henriette Klindt er 

vores nye kasserer, og hun passer 

samtidig medlemslisten. I kan se 

bestyrelsens sammensætning på 

hjemmesiden. 

Generalforsamling 

og Jubilæumsfest 

Alle medlemmer har, som bilag til 

dette blad, modtaget en invitation 

til CIFs 10 års jubilæumsfest. Vi 

håber, at så mange som muligt kan 

deltage. Følg sidste nyt om festen 

og om lotteriet løbende på hjemmesiden. 

Til januar vil vi udsende forvarsel 

til generalforsamlingen 2012 og i 

februar selve indkaldelsen. Generalforsamlingen 

bliver afholdt inden 

jubilæumsfesten. Såfremt du 

ønsker forvarslet og indkaldelsen 

sendt pr. mail, må du meget gerne 

sende en mail til Henriette, så vi 

kan være sikre på, at det er den 

rigtige mailadresse, vi har til dig. 

Møde med Høreforeningen 

I maj måned udsendte vi en invitation 

til vores netværksmøder, 

et eksemplar af vores nyhedsblad 

og en infofolder om CIF til samtlige 

lokalformænd i HF. Dette 

med baggrund i, at der er lokalformænd, 

som er meget positivt 

indstillet over for CIF og ser CIF 

som et tilbud til deres medlemmer, 

der overvejer at få CI. CIF 

blev på baggrund af dette inviteret 

til et møde med Søren Dalmark 

og Ole Mattesen. Sonja, Henriette 

og jeg deltog i dette meget positive 

møde. Det var rart at mærke den 

anerkendelse, der var af CIF og invitationen 

til evt. fremtidige fælles 

projekter. 

Nordisk samarbejde 

I vil i bladet kunne læse flere 

spændende artikler om den norske 

studiegruppes besøg i CIF. 

Det var et par spændende dage for 

os alle. En særlig tak skal lyde til 

Cochlear Implant Foreningen – december 2011 3

Karen Falkesgaard, for at du kom 

og fortalte om CIFs arbejdsudvalg 

for bilateral CI og jeres store indsats 

for, at vi voksne også kan få 2 

CI i dag. 

Efterårskurset 

Det glædede os meget i bestyrelsen, 

at så mange igen havde fundet 

vej til efterårskurset. Da der var 

flere af deltagerne, der ikke havde 

været med til generalforsamlingen 

i år, valgte vi igen at orientere om 

sponsoraftalerne m.m. Hermed 

håber vi, at så mange som muligt 

har fået kendskab til aftalernes 

indhold, baggrund osv. 

Som noget nyt efterlyste vi et festudvalg, 

der havde lyst til at stå for 

underholdningen lørdag aften. 

Tak til Kenneth, Preben, Inger og 

Brian for, at vi fik lov til at røre lattermusklerne. 

En stor tak skal lyde til Danaflex 

for, at I sponserede vinen lørdag 

aften. 

Netværksgrupperne 

Netværksgrupperne i CIF vokser 

støt, og I vil på hjemmesiden 

kunne se, hvem der er netværkskontaktperson 

for de forskellige 

grupper og hvilke arrangementer, 

der er rundt om i landet. 

Stor tak til alle jer ildsjæle, der 

gør CIF synlig og aktiv rundt om 

i landet. Vi mangler imidlertid 

stadig nogle, der kunne have lyst 

til at være netværkskontaktperson 

for en gruppe i Nordsjælland, 

Vejle og? 

Skriv endelig til netværksansvarlig 

Sonja Thomsen, hvis du skulle 

have lyst til at starte en gruppe op 

i dit lokalområde. 

Interview med Maria Ravn! 

Derudover vil bestyrelsen meget 

gerne høre fra medlemmer, der 

skulle have lyst til at give en hånd 

med i særlige situationer. Det kan 

være i forbindelse Club 18-40 arrangementer, 

ideer til nyhedsbladet 

etc. Dette vil vi fortælle meget 

mere om til generalforsamlingen. 

Glædelig jul 

Slutteligt vil hele bestyrelsen ønske 

jer og jeres kære en rigtig 

glædelig jul, samt et godt og lykkebringende 

nytår. Husk at tjekke 

om I har batterier m.m. til helligdagene 

Skulle I få brug for akut 

support fra jeres CI producent, så 

kan I finde vagttelefonnummer 

til dem på CIFs hjemmeside. 

Glædelige decemberhilsener 

Janni 

Maria fortæller om de konsekvenser det medførte at blive fyret af Køge kommune på grund af hun ikke 

kunne høre, hun valgte sammen med HK at gå hele vejen og vandt over Køge Kommune! 

Ved Lone Larsen 

Kan du fortælle lidt om dig selv, 

og hvor du nu er i dit liv! 

Jeg er 28 år gammel, bor i Haslev 

med min kæreste i vores rækkehus 

sammen med vores 2 katte. 

Jeg er født hørehæmmet, har 

brugt høreapparat siden jeg var 4, 

år hørelsen har været stabil i mange 

år, men pludselig sker der en 

drastisk ændring i min skelneevne 

som gør at jeg får meget svært ved 

at klare min hverdag, at fungere 

”normalt.” Både på hjemmefronten 

og i arbejdslivet, jeg går fra at 

misforstå 20% til at misforstå 80%. 

Jeg gennemgik en operation 1. 

dec. 2010 og fik et såkaldt Cochlear 

Implant, noget som jeg i dag 

ikke fortryder et eneste sekund, 

det har simpelthen givet mig livet 

tilbage, skylder lægerne på Gentofte 

samt mange andre en kæmpe 

tak. Jeg har nu en taleforståelse på 

95%. og det er faktisk bedre end 

det nogensinde har været hele mit 

liv. Det har dog været en stor omvæltning 

da lyden er meget anderledes 

end et høreapparat, i løbet 

af bare 3 måneder kunne jeg ikke 

leve uden min CI. Min hørelse har 

gjort at jeg har gået hjemme knap 

2 år sygemelding fyring og genoptræning. 

Kort efter blev jeg raskmeldt 

var jeg så heldig at komme 

til samtale til drømmejobbet og 

fik det! Jeg arbejder i dag i Region 

Syd som økonomikonsulent. I øvrigt 

på almindelige vilkår, fuld tid 

Maria Ravn 

dog med Audio Comfort udstyr til 

min telefon jeg havde aldrig troet 

blot for et år siden at jeg skulle 

komme så langt! 

Du har jo vundet en erstatningssag 

over Køge Kommune hvad 

skete der, siden det skulle gå så 

vidt! 

Jeg havde over en periode svært 



ved at overskue mit arbejde. Jeg 

kunne ikke længere tale i telefon 

pga. min hørelse. Jeg havde prøvet 

at finde en løsning med min 

chef. Jeg fik HK indover da min 

chef sagde, hvis jeg ikke kunne 

tale i telefon ville jeg blive fyret! 

Noget som virkelig chokerer når 

man beder om hjælp. Følte faktisk 

at der ikke var plads til mig 

på arbejdet, dette begynder at 

påvirke mig psykisk og jeg går 

simpelthen ned på det og får en 

depression og må gå til psykolog. 

Alle disse ting jeg kæmpede med 

rent personligt i forbindelse med 

at miste hørelsen blev jo ikke ligefrem 

bedre af manglede forståelse 

på jobbet. Jeg ender med at 

sygemelde mig da jeg ikke aner 

hvordan jeg ellers skal sige at jeg 

ikke orker/ kan mit arbejde til fulde 

mere. Min arbejdsgiver vælger 

derfor den nemme løsning at fyre 

mig, frem for at hjælpe mig. Dette 

sker i en periode fra marts til 

august, jeg bliver ikke indkaldt til 

en sygesamtale eller andet. Men 

en dag kommer en indkaldelse til 

en tjenstlig samtale hvor jeg får at 

vide at man vil fyre mig. Dette på 

trods af at HK og jeg er kommet 

med flere løsningsforslag hvor jeg 

kunne få lov at blive i arbejde. 

Hvad var fyringsgrundlaget! 

Der står sort på hvidt i min opsigelse 

at jeg ikke kan beholde 

mit job da jeg har mistet hørelsen 

og at de ikke kan leve med de 

driftmæssige gener grundet min 

sygdom (havde været sygemeldt 

2mdr.) 

Det må have været psykisk 

hårdt, hvordan klarede du 

dig 

Stafetten 

igennem! 

er 

Det 

givet 

har været det hårdeste jeg 

videre 

nogensinde er gået igennem hver 

dag at skulle gå på arbejde med en 

stor knude i maven og føle at man 

ikke er god nok ens selvværd forsvinder 

og man har lyst til at opgive 

det hele. Jeg ville aldrig have 

klaret det uden min kæreste, venner 

og familie, det betyder utrolig 

meget at der er nogen at græde ud 

ved, nogen som holder af en selvom 

man ikke kan høre nogen som 

ved at man bare nogen dage intet 

orker og som accepterer dette, det 

er guld værd! 

Har du nogen gode råd, du vil give 

videre til andre der kunne komme 

til at stå i samme situation! 

Ja tal ud om det og vær ærlig. 

Vær ærlig overfor dine omgivel- 

ser, hvad kan du og hvad kan du 

ikke. Og påtag dig ikke mere end 

du kan klare. Lær at kende din 

grænse og find dig ikke i noget, 

jeg fandt mig i dårlig behandling 

alt for længe som endte med at 

køre mig helt ned. Sig fra og få 

din fagforening ind over. Tal med 

andre der har prøvet det på egen 

krop. Og så skal det til slut sige at 

man ikke skal tro at det er nogen 

nem kamp, det har været utroligt 

hårdt at skulle køre denne sag 

over så lang tid, man skal vide 

at hvis man vil gå hele vejen skal 

man være stærk, det kræver at 

sidde i retten og vidne og snakke 

tingene igennem igen og igen, 

men jeg synes bestemt det var 

kampen værd. Arbejdsgivere skal 

ikke tro at de kan slippe af sted 

med det. Det var også derfor jeg 

valgte at gå hele vejen og jeg håber 

at min sag kan hjælpe andre. 

Vi ses i Middelfart til dit næste møde! 

Dit kursuscenter i trekantsområdet 

Skovsvinget 25 - 5500 Middelfart - tlf. 63 42 92 00 

www.severinkursuscenter.dk - severin@fdb.dk 


Vandretur ved Castberggård 

Af Jan Christiansen 

Vi lagde ud med at gå rundt og se de forskellige bygninger 

på ”gården” starten gik selvfølgelig fra den røde hovedbygning 

som var den første bygning på CBG, vores 

guide var Marianne. Den røde bygning er vist fra 1700 

tallet og var stedet hvor man havde forskellige forsøg 

med at hjælpe døve. Blandt andet forsøgte man at hjælpe 

dem ved at sætte strøm til dem ( puha sikke noget.) 

I 1986 blev døves højskole på Castberggård oprettet.I 

1990 blev der bygget en undervisningsfløj og et idrætscenter 

på Castberggård. Blandt andet med en idrætshal 

med internationale mål og et tennisanlæg, der blev indviet 

af HKH Kronprins Frederik. I 1992 startede projektafdelingen 

(det nuværende Job- og Udviklingscenter.) 

Der arbejder med at finde job og jobfastholdelse for døve 

og hørehæmmede. I første omgang med jobskaffelseprojekter 

for døve, og kort tid efter med både jobskaffelse 

og jobbevarelse for døve og hørehæmmede. I 1994 

blev der indrettet endnu en ny undervisningsfløj med 

sy værksted, maleværksted og et auditorium med plads 

til 80 personer. I 2000 blev der bygget en fløj mere med 

Ebba Føhns lægger ud til vandreturen. 

to tegnsprogsundervisningslokaler, pause/ hyggeareal, 

motionsrum og 8 enkeltværelser.Bygninger og værelser 

renoveres løbende. I sommeren 2009 blev der installeret 

trådløst bredbånd, som dækker alle Castberggårds 

værelser og undervisningslokaler. Blandt andet planlægger 

de på CBG at nedlægge tennisbanerne og bygge 

nyt, der søges forskellige fonde og legater, hvornår det 

ville stå færdigt var uvist, men rammerne på gården er 

blevet for små, blandt andet er der 2800 kursister igennem 

på et år, så de har rimelig nok at se til. 

Efter rundturen på ”gården” stod den på kaffepause, 

hvorefter vi mødtes igen, vi gik til kirken, hvor vi hørte 

historien om præsten, der under svenskerkrigen og 

pesten holdt gudstjenster udenfor på grund af smittefaren, 

han ender også med at blive den eneste der overlever 

i landsbyen. (her ville jeg gerne have fortalt noget 

mere, det er en fantastisk spændende historie, jeg 

forsøgte at google, men..) Herefter gik turen ned langs 

kirkestien, som næsten ikke kunne ses på grund af 

løvfald, rundt langs kirken og åen og igennem skoven 

med de meget smukke farver, her kommer man om til 

åbne marker og med skoven bag os, går vi nu af små 

stier rundt langs CBG skel. Blandt andet ser vi en ørn 

eller høg svæve over os, jeg tipper på at det er en rørhøg, 

fantastisk at se, vi fortsætter ad de små stier og går 

nu langs åen, vi foreslår Kenneth at tage fiskestang med 

næste gang han er på CBG, men turen langs skoven og 

åen er på små 3 kilometer, hvorefter at vi kommer op 

på landevejen går de sidste 300-400 meter tilbage til 

Urlev og CBG, her ser vi skiltet der advarer mod døve. 

En dejlig lille tur som gav frisk luft og en masse historie 

med hjem, efter at have siddet på halen det meste 

af dagen. 


Stafetten 

er givet 

videre 

Tine Hatlehol 

I min familie går hørenedsættelsen i arv, særligt 

gennem pigerne. Flere af mine tanter går med 

høreapparat, ligeledes to kusiner og en fætter har 

hørenedsættelse. I sommer var jeg til en større 

familiesammenkomst, og jeg fik her mulighed 

for at få en god snak med min kusine Tine om 

hendes hørehistorie og om at blive CI bruger. 

Tine har i mange år arbejdet i udlandet, og er nu 

bosat i New York, hvor hun arbejder for FN. Hun 

har altid haft nedsat hørelse, og langsomt er hen- 

des hørelse blevet dårligere. Allerede som ung 

begyndte hun at bruge høreapparat. Jeg blev CI 

opereret (2004) et par år før min kusine Tine, og 

fik for første gang den oplevelse at høre bedre end 

hende. Det var en underlig fornemmelse pludselig 

at bytte roller. Tidligere var det altid Tine, som 

var hjælpsom, når jeg skulle have indblik i, hvad 

en samtale gik ud på. Det er med glæde, at jeg nu 

giver Stafetten til Tine med undertegnede som 

medfortæller om livet før CI og livet med CI. 

Før Tine fik CI, var hendes skelneevne meget reduceret, 

og hun var tydelig nervøs for at miste 

den hørelse, hun havde tilbage. På arbejdet var 

møder et mareridt, og hun fik efterhånden også 

telefonskræk. Samtidig kunne hun ikke lade andre 

mærke hendes høre problemer, da det kunne 

betyde, at hun måske mistede sit arbejde. Det, 

hun ikke hørte på møderne, fik hun med lidt opfindsomhed 

ud af kolleger. Det kan være svært 

at forstå engelsk talt af forskellige nationaliteter! 

Men det værste var, at Tine også havde ansvaret 

for mødereferater, hvilket blev endnu en stressfaktor 

i en travl hverdag med meget lange arbejdsdage. 

Hver anden dag gik hun til sin øre- 


læge for at få skruet op for høreapparatet. Så 

snart hun forlod kontoret, tog hun høreapparatet 

af, fordi lydbilledet var ubehageligt i trafikken. 

Hjemme ventede to mindre børn (nu 9 og 12 år), 

og lyden i høreapparaterne var ubærlig, selv på 

laveste styrke. 

Tines hørelse var nu blevet så svækket, at hun havde 

svært ved at forstå sine børn. Til datterens fødselsdag, 

forstod hun intet af, hvad pigerne sagde. 

Tine fortæller, at en lille pige ville ud i badeværelse, 

hvilket hun sagde tre gange til Tine uden held, 

og til sidst måtte en anden ”oversætte,” hvad der 

blev sagt. En ulykkelig situation for datteren, men 

også noget som påvirkede Tines selvværd. 

Tine var klar over, at hun måtte gøre noget radikalt 

for at kunne passe sit arbejde og forstå, hvad 

hendes børn sagde til hende. Forestillingen om 

CI begyndte at tage form, hvilket faldt sammen 

med, at ørelægen ikke længere kunne hjælpe. 

Hørelsen kunne ikke længere afhjælpes gennem 

almindelige og gode høreapparater. 

Da først beslutningen om at få CI var taget, var 

den næste overvejelse om, hun skulle få en eller 

to CI, og Tine besluttede sig til at få en CI, fordi 

hun stadig har lidt hørelse på det andet øre. Efter 

operationen gik der nogle uger, før CI tilsluttes. 

Tilkoblingen husker Tine, næsten med tårer 

i øjnene, som uforglemmelig. Hun kunne med 

det samme høre og forstå, hvad teknikeren sagde 

med bare lidt hjælp af mundaflæsning. Derimod 

tog det længere tid at få lydbilledet helt på plads. I 

trafikken var det i starten meget slemt, og hjemme 

havde hun stadig svært ved at forstå, hvad hendes 

mand og børn sagde. De morede sig noget over 

dette, for sagde de ”græs” gættede Tine ”vand.” Det 

var en Anders And lyd, som var næsten uforståelig, 

beretter Tine. Men der var lyd, og nu blev det 

et spørgsmål om at vente og være tålmodig. 

Da hun efter et par uger var tilbage på arbejdet, 

var det med høreapparat på det andet øre, og i 

det mindste hørte hun ikke dårligere end før CI 

operationen. Men i begyndelsen var Tine faktisk 

lidt skuffet over, at resultatet ikke var bedre. Efter 

en uge og til endnu en kontrol hos teknikeren 

og en ny og forbedret indstilling kom det store 

høre-gennembrud. Nu kunne Tine høre lyde, 

hun ikke tidligere havde hørt! Det, som måske 

gjorde størst indtryk, var, at hun kunne høre børnenes 

vejrtrækning, når de sov. Tidligere måtte 

hun røre ved dem for at være sikker på, at de trak 

vejret, eller se om brystkassen bevægede sig. Nu 

fulgte en række af oplevelser af at høre lyde, hun 

ikke tidligere har hørt: sønnens snorken, vandet i 

opvaskemaskinen og børnenes løben i parken og 

ikke mindst at høre katten spinde. 

Efter endnu en uge var der ikke sket nogle høreforbedringer, 

og der var tid til en ny kontrol og 

justering af apparatet. CI hørelsen blev nu så god, 

at høreapparatet på det andet øre ikke var nødvendigt 

på jobbet. Selv kollegaer, hun tidligere 

havde svært ved at forstå, var ikke længere et problem. 

Kollegaernes stemmer var rene og tydelige. 

Tine var så overvældet og lykkelig, at hun, hver 

gang hun havde talt med nogen, af bare glæde 

måtte maile hjem til sin søster i Norge. 

En dag på vej hjem fra arbejdet, sad Tine i toget 

og læste en bog. Uden at lytte hørte hun stemmen 

i højttaleren sige: ”We have reached Grand 

Central Terminal, have a nice weekend.” Da, siger 

hun, blev hun meget bevæget, for mon ikke 

det bliver sagt hver fredag. Nu hørte hun det for 

første gang og følte sig, som en del af det momentane 

fællesskab, man kan opleve i toget. Det er 

næsten som at være nyfødt, en euforisk fornemmelse. 

Hørelsen er ikke perfekt, og det kan det 

være svært med baggrundsstøj. Men sammenlignet 

med situationen før Tine fik CI, er der sket 

et høremæssigt kvantespring. Når man ikke tidligere 

har kunnet høre en masse dagligdags lyde, 

er det en gave at få hverdagens lyde direkte ind. 

Men det største, siger Tine lidt eftertænksomt, 

er måske, at frygten og nervøsiteten for ikke at 

kunne forstå, hvad damen på posthuset siger, for 

altid er forsvundet. ”Nu er jeg ikke nervøs for, at 

nogen stopper mig på gaden og spørger om vej. 

Det er en stor lettelse at slippe for at være så anspændt. 

At kunne tale med mennesker, forudsætter 

jo, at du kan høre, og når man ikke hører, 

er arbejdsdagen og dagligdagen altid presset til 

det yderste. Man bliver utrolig udmattet af hvert 

minut at skulle anstrenge sig for at høre. Når jeg 

tænker tilbage, forstår jeg næsten ikke, hvordan 

jeg kom igennem dagene, før jeg fik CI.” siger en 

glad Tine fra New York. 

Af Benedikte Winkelhorn 


Studietur Danmark CI 2 

– møte med Karen 

Af Marte Oppedal Vale 

Oi, så var det plutselig blitt november 

og mitt ønske om å skrive 

om studieturen druknet i alt det 

andre. Mye spennende på jobb, et 

bad som skulle pusses opp, strikkeklubb 

og venner tar tid! Det er godt 

at tiden går raskere nå. Og det gjør 

den! Mye raskere enn da jeg satt og 

ventet og ventet. Rart det der. 

Jeg skrev for litt siden at jeg skal 

skrive om studieturen som HLF sitt 

CI-utvalg hadde 24.-26. september 

i år. Jeg har tidligere skrevet om at 

jeg er leder for HLF sitt CI-utvalg. 

Det har jeg vært siden sommeren 

2009. Vi har jobbet med flere saker, 

blant annet å styrke rehabiliteringstilbudet 

for CI-opererte. Men den 

kanskje største, tyngste og seigeste 

kampen har vært å sikre rett til bilateral 

CI for voksne som trenger det! 

Danskene har fått det til, de har 

operert voksne døve i over et år. 

Så da var det jo selvsagt naturlig 

å dra til dem for å lære! Utvalget 

kombinerte et utvalgsmøte med 

en studietur og fikk en utrolig effektiv 

og flott helg sammen med 

våre danske venner. Lørdagen reiste 

vi ned og hadde utvalgsmøte 

samme dag! Cochlearimplant Foreningen 

– CIF ved lederen Janni 

hadde laget et utrolig flott program 

til oss! På søndag møtte vi dem for 

erfaringsutveksling og de fortalte 

oss hvordan de hadde jobbet for å 

sikre at voksne døve skulle få to CI! 

Det er mye å skrive om, men først 

vil jeg skrive litt om møtet med Karen. 

For meg personlig var det godt 

og sterkt å lytte til Karens fortelling. 

Jeg kjente meg sånn igjen i hennes 

beskrivelse av hvordan engasje- 

mentet kom. Hvordan den følelsen 

av at: “Nei, dette må vi gjøre noe 

med” tok en og at man satte igang 

med den møysommelige jobben 

det er å skulle påvirke politisk! Det 

var utrolig godt å høre Karen fortelle. 

Det er ikke å nekte for at jeg ofte 

har følt meg alene i kampen her 

hjemme, men det var godt å se at 

det ikke bare er jeg som har et sånt 

engasjement – og som gjør noe! 

Karen er tidligere medlem av styringsgruppen 

i CIF. Hun fikk sin 

første CI i 2001, og CI nr 2 i 2009. 

Hun har vært med i CI-foreningen 

siden starten og årsaken til at vi 

fikk treffe henne var at hun ledet 

et eget utvalg som jobbet for å få 

CI nr 2. Dette utvalget ble valgt på 

CIF sin generalforsamling i 2008. 

Dette utvalget hadde tenkt å kjøre 

en prosess tilsvarende foreldreforeningen. 

Men de forsto raskt at at 

barn selger bedre enn voksne. Derfor 

valgte de å gå bort fra bruk av tv 

og radio. Istedenfor spurte de fagmiljøene 

om hva de mente. Det var 

en gledelig opplevelse at fagmiljøet 

svarte positivt. 

Men sykehusene hadde ikke penger. 

I etterkant av budsjettforhandlingene 

fikk de tilbakemelding om 

at de ikke hadde råd siden barna 

skulle få CI2 først. EN overlege anbefalte 

oss å hendvende oss direkte 

til 5 regioner. Vi fikk ikke respons 

i begynnelsen. Påfølgende hadde 

de forespørsler til formennene i 

regionene og til Sunnhetsstyrelsen. 

I løpet av forsommeren 2009 fikk 

de svar om at tre (av fem) regioner 

hadde utviklet retningslinjer. De 

fikk svar fra København og Sjælland 

som skrev at de skulle begynne 

med nr 2 hos dem. Hurra! 

Sommeren 2010, året etter, lykkes 

det Janni å få en beskrivelse at man 

nå var blitt enige om å gjøre dette i 

alle regionene, men først og fremst 

i de tre regioner hvor CI-sentrene 

ligger. Det var utarbeidet felles kliniske 

retningslinjer. 

Vi spurte danskene om de hadde 

fått noe ytterligere vedtak i Sunnhetsstyrelsen. 

Det har de ikke. 

Sunnhetsstyrelsen forholder seg 

til legene og regionenes avgjørelser. 

Dette betyr at folk kan risikere 

å måtte stå i kø dersom regionene 

ikke får penger fra ministeriet. 

Men det skal mye til for at de mister 

retten til å stå i kø. 

Vi kunne fortelle våre danske venner 

at i Norge så krever Helsedirektoratet 

og politikerne forskning 

som viser at det er nyttig å operere 

to CI. Dette er jo grunn ganske snodig 

både siden norske og danske 

leger vet at det er medisinsk sett er 

nødvendig å operere to CI dersom 

det er mulig. Vi var skjønt enige om 

at politikerne må høre på legene! 

Det medisinsk miljøet i Norge 

trenger argumenteter. Regionene 

i Norge har ikke tilsvarende myndighet 

som de medisinske regionene 

har i Danmark. Det er i Norge 

nødvendig å få et politisk vedtak 

og en prosess i Helsedirektoratet. 

Det var tankevekkende for oss alle 

å sammenligne tidsforløpet mellom 

den danske og norske politiske 

prosessen. På samme tid som det 

tok CI-utvalget i Norge å få svar på 

et brev fra Helsedirektoratet hadde 

danskene oppnådd å få gjennomført 

felles retningslinjer! 

Fælles kliniske retningslinier kan 

ses I nyhedsbrevet fra juni 2010 på 

http://www.cochlearimplant.dk. 


De kreative CI-Brugere 

udstiller 8. – 9. oktober 2011 

En meget regnfuld lørdag morgen 

samles 8 udstillere i Greve Borgerhus. 

Hvilket er en rekord, siden 

starten i 2009, hvor vi begyndte 

med 5 udstillere. Som sædvanlig er 

stemningen hyggelig, mens udstillerne 

klargør sig til årets udstilling. 

Papæsker og tasker tømmes for 

deres kreative indhold, som strøs 

ud på udstillerstandene. Koncentrationen 

er stor, der snakkes ikke 

meget. Lyden af inventar, der slæbes 

ind, og travle fodtrin dominerer 

lydbilledet. 

Snart har pottemager Sussie Herold 

sat sit solide præg på korridoren 

med herlige dyrefigurer hentet 

fra virkelighedens og fantasiens 

verden. Thekrus og andet praktisk, 

hyggeligt køkkengrej opleves som 

prikken over i’et. Inde i salen indtager 

væver Kirsten Rosenhoff sin 

hjørne. Giner opstilles og iklædes 

veste og herlige hatte. Mens det 

skrå helfigur spejl viser, hvor godt 

folk tager sig ud med Kirstens arbejder. 

Kirsten elsker at sætte sine 

hatte på folks hoveder, og finde lige 

den damehat, der pryder gæstens 

hoved smukkest muligt. 

Gæsterne ser det lilla reklameskilt 

på væggen ved siden af spejlet. 

”Prøv zoneterapi. 20 min. 50,-” 

Mangen en kvinde må bare benytte 

sig af tilbuddet. De går efter 

tur, og lægger sig tilrette på den 

hvide briks hos zoneterapeut Sonja 

Thomsen. Smider sko og strømper. 

Ligemed ét befinder hun sig i den 

syvende himmel af ren og skær salighed. 

Mens Sonja masserer hendes 

fødder, akkompagneret af duften 

af massageolie. 

Maria Ravn tager opstilling i et andet 

hjørne, pryder vægge og borde 

med hendes skønne navistiske 

akrylmalerier. Lysende dyrefigurer 

på mørk baggrund. Håndlavede 

uroer viser populære TV-figurer, 

bl.a. Kaj og Andrea, Barbapapa og 

Mummitrolden. Ren 70’er nostalgi. 

Midt i salen tager multikunstner 

Hanne Vicetz Smidt opstilling 

med den skønneste opstilling af 

sortmalede dyrebilleder, hjemmestrikkede 

filthuer og tasker. Små 

herlige Lykkebamser i forskellige 

brune nuancer sidder mellem billederne 

og kigger indtagende på 

folk, så folks hjerter smelter ved 

synet af de små bamser. 

Formand Janni Glæsner indtager 

sit faste hjørne. Mange skønne 

akrylmalerier holdt i varme brune 

og gyldne farver stilles tæt, så de 

overlapper hinanden. Kvinde og 

mandetorsoer eller nodefragmenter 

fungerer som blikfang i nogle 

af værkerne. Små lysende fyrfadslys 

og hvide roser fuldender det 

behagelige indtryk. 

Ved den lyse langvæg, har guldsmed 

Teddy Larsson og hustru 

Berit bredt et spændende udvalg af 

deres helt særegne smykkedesigns 

i form af ringe, armbånd og unikke 

CI-brugerne udstiller 2011 

halsvedhæng. Solidt kram, som 

vækker smilet hos publikum. Som 

en ekstra service, kan man prøve 

at finde sine forskellige fingerringmål, 

mens guldsmeden Teddy griner 

hjerteligt. 

I det sidste hjørne, som Helen 

Huess har fået tildelt, dominerer 

et stort akrylmaleri af en blå, galende 

hane, så luften sitrer med. 

Vanen tro, er der fyldt med Optimistbilleder 

med hendes karakteristiske 

figurative streg. En kvindelig 

gæst forslår hende, at udstille 

hos AIDS-Fonden, da Optimistfigurerne 

får gæsten til at associere 

til præventation. Helen smiler og 

takker for forslaget. 

Om lørdagen kommer 48 gæster, 

og stemningen er bare i top, mens 

der handles. Dagen derpå skinner 

solen så meget, at udstillerne får 

masser af ro til at snakke sammen 

indbyrdes i timevis om livet som 

CI bruger, mens 5 gæster giver 

behagelige afbræk undervejs. Alt 

i alt, en fin weekend. I skrivende 

stund er den næste Kreative CI 

bruger weekend ikke fastlagt. 

Tekst og fotos. Af Helen Huess, 

09. oktober 2011. 


Find din indre ro 

Find din indre ro, ledet af Janni Glæsner, der uddanner 

sig til organisk Psykoterapeut. 

Af Olivia Rasmussen 

Workshoppen startede med at Janni fortalte lidt om sin 

uddannelse og indholdet i workshoppen. Og Janni fortalte 

at mennesket bliver betragtet som en organisme, hvor det 

psykiske, kropslige, følelsesmæssige, spirituelle og sociale 

liv gensidigt påvirker hinanden. Herefter fortalte vi, hvad 

vi hver især forventede. Vi startede med nogle grounding 

øvelser. 

”Jo bedre jordforbindelse – jo svære er vi at ”vælte” om 

kuld. Vi fik lov at prøve nogle grundlæggende bioenergetiske 

vejrtrækningsøvelser. Og fik rullet en glaskugle 

Norsk studiegruppebesøg i CIF 

fra den 24. – 26. september 2011 

Af Hilde Jannecke Hellestvedt og Reidar Breistein 

Hei. Her kommer vi med en liten høst hilsen fra to 

av de Norske som var så heldig å få møte dere fra 

den Danske CI- gruppen. Vi, Hilde J. Hellestvedt og 

Reidar Breistein, kommer begge fra Bergen Vestlandets 

hovedstad, som vi stolt kaller byen vår. Den er 

mest kjent for at det regner mye her. Men selv kaller 

vi den verdens vakreste by. Her skal verden kongressen 

for hørselshemmede holdes i juli 2012. Vi håper 

Fra venstre øverst: Henriette, Nestleder, Hilde-Jannecke Hellestvedt, Tidligere 

formand for Bilateral udvalget Karen Falkesgaard, Janni, Sonja, Merete Orholm 

fra hørende interessepolitik, rådgiver vedrørende CI i Norge. Lone, Trine Aspaker 

Hansen, Leder Marte Oppedal Vale og Reidar Breistein. 

under foden, et fif hvis man havde svært ved at sove. 

Herefter blev vi delt op, to og to i samme højde og skulle 

lave klappe øvelser på hinanden i tre minutter og til sidst 

holde hænderne på skuldrene i tre minutter. Der oplevede 

vi varme og energi og det var meget dejligt. Til sidst 

lagde vi os på gulvet med pude og tæppe for at slappe 

fuldstændigt af. Denne meditationsøvelse varede ca. 25 

minutter. Lyset var slukket og tegnesprogstolkene hjalp 

til, så alle kunne gennemføre øvelsen med lukkede øjne. 

Nogle faldt da også i søvn. Rigtigt gode redskaber at kunne 

i en stresset hverdag. 

Vi så bøger om emnet og CD-er med afspændingsmusik. 

En god ide er at låne dem på biblioteket for at finde ud 

af, hvilken man kan lide inden man køber den. Vi var 18 

deltagere. 

at vi vil se flere Danske deltagere og spesielt noen av 

dere som vi traff på vår studietur i deres vakre land. 

Vi ankom København i et strålende sommervær. Etter 

en sommer som i Bergen har vært preget av regn 

for det meste, var dette som å komme til mer sydlige 

breddegrader for oss. Vi var innkvarter på et hotell 

sentralt i byen og brukte den første kvelden til å ha 

styremøte og ta en kveldstur i sentrum og spise en 

sen middag. 

Fra venstre øverst: Jørgen fra Medisan (importør af Cochlerar produkter) Norge, 

Hilde-Jannecke Hellesvedt, Jesper Andersen fra Gentofte, Lone, Henriette, 

Merete Orholm fra Hørende interessepolitik, rådgiver vedrørende CI i Norge, 

Janni, Sonja, Reidar Breistein, Kristian Skov Danaflex, Kirsten Worsøe CSU 

Roskilde Leder Marte Oppedal Vale, Trine Aspaker Hansen. 


Etter en tidlig frokost tok vi toget for å treffe den 

danske CI gruppen. Der møte vi Karen, Lone, Sonja, 

Henriette og ikke minst Janni, som er formand. De 

holdt til i fine, store lokaler i Roskilde. Der fikk vi en 

veldig varm og hjertelig velkomst. En del klemmer, 

eller som dere sier knus(?) ble delt ut før vi ble servert 

kaffe, te, vin, øl, salat og annet for å slukke ”sulten,” 

før møtet startet. Heldigvis var det skrivetolk til stede. 

Ikke alltid lett å forstå Dansk selv om vi har mye 

felles språk. 

Etter at hver enkelt hadde gitt en kort presentasjon av 

seg selv fortalte Karen hvordan de jobbet, og hadde 

jobbet for å få myndighetene til å forstå hva CI opererte 

trengte og hadde behov for av apparater og oppfølging. 

Slik jeg forsto det hadde de en slags form 

for kompetanse sentere der alle ble tilbudt oppfølging 

med et bredt tilbud av opplæring. 

Tilbudet dekket alt fra informasjon om tekniske hjelpemidler, 

lyttetrening, munnavlesing, artikulasjonstrening, 

sang, maling/tegning, sying, innlæring av 

nye ord og vendinger osv. Her ble venner, naboer og 

familien også tatt med på kursene. Men også individuell 

undervisning. Det var snakk om at hele mennesket 

skulle rehabeliseres til det sosiale liv. Jeg forsto 

godt hva tanken var, men har problem å få det på papiret 

her. Som en med dårlig hørsel har jeg opplevd 

at mitt selvbilde har minsket, blitt lite. Tilbudet de 

fikk i Danmark gikk på å øke selvbildet og lette tilbakegang 

til det sosiale livet og arbeidsliv. Øke livskvaliteten 

rett og slett. Vi fikk også sett på en DVD med 

litt av tilbudet de hadde. Vi hadde en fin diskusjon 

der vi fikk lagt frem litt av de problemene vi møter i 

Norge. Slik jeg oppfatet det er litt av våre problemer 

at landet vårt er oppdelt i MANGE kommuner, som 

står jo fritt i sine tilbud angående rehabelisering og 

operasjoner. I Danmark var de oppdelt i 5 sektorer og 

mulig det lettet påvirkningen av myndighetene. 

Barnas erfaring med CI, blant annet 2 CI, var mulig 

med på å påvirke myndighetene for å gi voksne 

også tilbud om 2 CI. Barns erfaring ”selger” bra. Var 

mye snakk om menneskesynet, og at myndighetene 

gir inntrykk av å mene at personer med dårlig hørsel 

ikke hadde behov for å høre normalt, altså med 2 

ører. At det er normalt å gi 2 høreapparat, men behovet 

for 2 CI apparat er ikke det samme som ved 

lettere hørselstap der en får 2 høreapparater. Forstå 

det de som kan. Synes at det viser et forvaklet menneskesyn 

og burde være uverdig for våre myndigheter. 

Fagpersoner har ikke problemer med å se dette, 

men politikere i Norge blander for mye økonomien 

inn i det medisinske bildet. Vi ønsket at fagfolk skulle 

støtte opp med forskning og informasjon som kan 

hjelpe med å fremme lettere tilgang til CI 2 operasjon 

og bedre rehabelisering. Det er fullt mulig å gi folk 

et bedre liv med 2 CI. Noe som kan få folk til å forsette 

lengre i arbeid, hindre isolasjon osv. Samtalene 

gikk både i pausene og under forelesningene. Vi fikk 

heldigvis god tid til spørsmål og personlige samtaler 

med våre nye danske venner. 

Da vi kom tilbake til hotellet i 19 tiden var noen av 

oss mer sliten enn de andre, muligens. Så tre av oss 

valgte å ta en kveldstur på Tivoli der vi spiste en lett, 

men god ”middag.” Kan ikke ha vært i København 

uten å ha vært på Tivoli. Det var kjempe hyggelig å 

bare vandre rundt i parken og bare se på det yrende 

folkelivet. Selvsagt måtte den yngste av oss, Trine, 

prøve berg- og dalbanen. Siden hun ikke ville ta den 

alene troppet Reidar sporty opp for å være moralsk 

støtte. Han hadde mer enn nok med å holde øynene 

lukket og magen på plass. CI apparatet tok vi selvsagt 

av før avgang. Ville ikke at de skulle fly fritt ut i 

de verste svingene. Hilde valgte å slappe av, trygt på 

bakken. Neste morgen var det tidlig opp, da vi måtte 

spise, sjekke ut og nå tog til nytt møte. Men med 

herlig vær begge dagene var det bare hyggelig å vandre 

gatelangs til toget og møtet. Vi ble igjen ønsket 

velkommen med frokost og hyggelige folk. Denne 

gangen var det nye folk til stede. Der ibland representanter 

fra Danaflex og sykehuset. Vi fikk blant annet 

via en graf se hvordan en regnet med CI brukere 

greide å takle støy i motsetning til normalt hørende. 

CI brukere kan aldri regne med å få fullt utbytte av 

apparat når det gjelder støy. Men undersøkelser visste 

blant annet at barn med 2 CI fikk blant annet 

bedre retningssans og oppfattet mer enn de med 1 

CI. Noe som letter opplæring i skolen osv. Vi hadde 

en fin diskusjon om hva som skulle til for å fremme 

flere 2 sidige CI operasjoner i Norge... Stort sett var 

vi enig om at det burde mer forskning til og at fagmiljøet 

burde bli flinkere til å støtte opp og informere 

om hva 2 CI apparat kunne være med å gjøre for folk 

som hører dårlig. 

Til sist ble vi visst et av CI apparatene og leverandøren 

fortalte litt om dette og informerte at de var lydhør 

for tilbake meldinger fra oss brukere angående 

både utforming og tilbehør. Vi avsluttet studie turen 

med lunch på kafe sammen med den hyggelige danske 

gjengen og leverandørene. Vi vil gjerne takke alle 

sammen igjen for noen fine, lærerike dager. 

Knus til ALLE sammen fra Hilde og Reidar 


Rehabilitering i Danmark 

Af Marte Oppedal Vale 

Vi reiste til Danmark for å høre 

om bilateral CI. Men at Danmark 

i forhold til Norge faktisk er et nirvana 

med tanke på rehabilitering 

var vi ikke helt forberedt på! Rehabiliteringstilbudet 

i Norge for 

CI opererte er ikke akkurat til å 

skryte av! Det var nesten sånn at 

jeg fikk stikk av misunnelse og 

ubehag når jeg hørte hva danskene 

fikk! 

Mye av det jeg beskrev i bloggposten 

min drømmerehabilitering 

var reelt i Danmark! I Norge får 

en henvisning til audiopedagog 

stukket i hånden på sykehuset og 

beskjed om å finne en audiopedagog 

på egenhånd. Du kan være 

har du 

hørt 

om 

Castberggård 

? 

heldig å finne en dyktig audiopedagog 

slik jeg har gjort, men de 

fleste får ikke noe særlig hjelp. Om 

de får hjelp får de ofte hjelp lenge 

etter at lyden er satt på! I Danmark 

får du en egen individuell plan. 

Dersom du trenger opptrening til 

noe utover språklyder så defineres 

dette inn i planen! 

Kirsten Worsøe 

Kirsten er en spennende dame. 

Hun skulle fortelle oss om rehabilitering 

av CI-opererte. Hun kunne 

fortelle at man tidligere jobbet 

med 1 CI eller 1 CI + HA. Noe 

som er situasjonen i Norge idag. 

Hun begynte med å definere hva 

rehabiltering er for noe. Som en 

del av rehabiliteringen har de 

Vi tilbyder kurser, konferencer og forløb for 

mennesker med alle typer høreproblemer, 

deres pårørende og professionelle. 

Se mere på vores hjemmesider: www.cbg.dk 

og www.cbgjob.dk 

møter med familie og pårørende 

i forkant. Da snakker de om forventninger 

og hva man ikke kan 

forvente. Videre er rehabilitering 

høretrening, artikulasjonstrening 

for å få bedre auditiv feeback. Det 

kan være innlæring av nye ord og 

oppfriskning av ordforråd (ord og 

setninger kan ha endret betydning 

i løpet av periden man har vært 

døv). Nye roller og nye identiteter 

er også et tema. Har noe endret 

seg eller ikke? De kan gi hjelp til å 

fungere i sin nye identitet. Hva og 

hvem er jeg nå? 

Rehabilitering er mestringsstrategier, 

høretaktikk og tekniske hjelpemidler. 

Det kan være behov for 

ny utdannelse og audiopedagogen 

kan bistå arbeidsformidling med 


veiledning og forslag til omskolering. 

Som om ikke dette er nok så 

kan rehabilitering være behov for 

spesifikke ting, et nytt fremmedspråk 

som man aldri har fått lært 

eller musikkrehabilitering. Med 

andre ord rehabilitering skal være 

helhetlig. 

Auditivt utbytte av CI 1 vs. CI 2 

Som pedagog kunne hun se følgende 

auditivt utbytte hos de 

som har 1 CI: 

• lokalisasjon/retningslyd er ikke 

mulig. 

• bakgrunnstøy kan ikke understrykkes. 

• taleforståelighet er individuelt. 

• mulighet for musikkopplevelse 

er usikkert. 

Det auditive utbytte med 1 CI + 

1 HA viser at: 

• lokalisasjon – vanskelig. 

• bakgrunnstøy er sjenerende. 

• taleforståelighet – individuell. 

• musikk- noen får det til. 

I tiden opp til implantering av CI 

nr 2 sier Kirsten at den beste prediktor 

for lokalisering av lyde med 

bilateral CI av varigheten av bilateralt 

høreapparatbruk anvendt innen 

implantasjon (Litovsky et.al. 

2004-og Shannon, 2004). De oppfordrer 

derfor alltid til bimodal 

stimulering slik at CI nr 2 kan bli 

vurdert. 

Med to implantater viser Kirsten 

til at man kan se: 

• forbedret taledsikriminasjon i 

støy er den mest signifikante 

fordel. 1 sidige bruker 50% mer 

energi på å undertrykke støy. 

• forbedret mulighet for at lokalisere 

lyder. 

• postlingualt døvblitte klarer seg 

bedre enn prelingualt døve med 

2 implantater. 

Hva skal vi ta høyde for i rehabiliteringen? 

Kirsten snakket videre om hvor- 

dan de vurdere hver enkelt i forhold 

til den individuelle planen. 

Følgende ble alltid vurdert! 

• at det er mulig å lage nye mål 

• stille større krav – effektiv bruk 

av tid 

• jobbe med lokalisasjon 

• bakgrunsstøy (tale og lyd) 

• taleforståelighet (konsonanter) 

• musikkopplevelse 

/musikktrening 

Gruppeundervisning 

Ved å organisere seg i et faglig nettverk 

kan Kirsten fortelle at man 

i Danmark i fellesskap får utviklet 

mye nytt undervisningsmateriale, 

og man har startet med grupperehabilitering. 

Brukerne får utvekslet 

erfaringer og nye rehabiliteringsmuligheter 

oppstår. De har 

begynt med gruppeundervisning i 

sosiale temaer, som kunst eller andre 

sosiale aktiviter. Det kan være 

matlaging. Poenget er at man trener 

på lyd samtidig som man gjør 

noe sammen. Målet er å lære seg 

å være i den hørende verden etter 

mange år med isolasjon eller begrenset 

sosial kapasitet. 

Det siste nye de jobber med er 

musikkundervisning som: 

• kan gi forbedring av den CIoperertes 

mulighet for å lytte til 

musikk med CI. 

• er viktig for psyken. 

Omfanget er 2x7 timer og de underviser 

med akustisk og elektronisk 

gjengivelse av musikk! 

Faglig nettverk 

Beste praksiser er noe det faglige 

nettverket er veldig opptatt av. 

De jobber som et fagmiljø sammen 

mot et mål. De utvikler pakkeløsninger 

som alle underviser 

over hele landet. Dette gjør at de 

blir tvunget til å bygge din undervisning 

på forskning og bevis. 

De jobber mer profsejonelt med 

utvikling av fagmiljøet. 

• Sammenligne – dokumunterer. 

• Større landsdekkende undersøkelser. 

• Forskningsprosjekter. 

Langstrakte Norge... 

Norge er så stort sier vi i Norge. 

Vel, problemet er bare at de får 

det til i Australia kunne danskene 

fortelle oss. I Australia har de rehabilitering 

over web-kamera på 

mindre sentrale steder. 

Lurer på om vi kan få noe slikt til 

Norge. Eller er det kun en drøm? 

Det 

muntre 

Hjørne 

Besøg hos gode venner ! 

Af Sonja Thomsen 

Jeg var på besøg hos nogle gode 

venner, som havde besøg af deres 

datter og hendes to børn, 

en pige på 10 år og en dreng på 

knap 8 år. 

Vi sidder og spiser aftensmad. 

Pludselig siger drengen: ”Altså 

Sonja er da ikke død,” det udløste 

en vild latter, for han havde 

hørt forkert, da de fortalte ham, 

at jeg var døv. Pigen grinede vist 

i 10 minutter så tårerne løb, og 

vi andre grinede med. Den stakkels 

lille fyr blev flov, men kunne 

godt se det sjove i det, da jeg jo 

sad der helt spillevende. 

Ja ordene død og døv ligger jo 

lidt tæt, hvis man ikke hører ordentlig 

efter 


Zumba – en aktiv eftermiddag 

hvor der blev danset igennem 

Af Ruth Rasmussen 

Vi var 10 piger der havde meldt os til zumba, Nabiha 

er sydafrikaner, så hun har rytmen i kroppen, den 

skulle vi lige finde. 

Deltagerne var af alle aldre og faconer, ingen mænd 

havde turde springe ud i det her. Måske var det derfor, 

at pigerne sang så meget den aftenen på omkvædet: 

”Vi vil have flere mænd”. 

Det var sjovt, og vi fik at vide, at vi godt måtte træde 

ved siden af, komme ud af takt, det var vi mange der 

benyttede sig af. Man bliver glad og svedig af zumba 

skal jeg hilse og sige, af den form for motion, hersker 

der ingen tvivl om. 

Vi havde 1 ½ time i første omgang, det var lige længe 

nok, vi var et par stykker, der holdt der. Dejligt når 

det er frivilligt, men en rigtig dejlig eftermiddag. 

Så kom Bornholm også med 

Formanden fra CIF Janni Glæsner besøgte i sommer 

Bornholm og den nystartede netværksgruppe. Janni 

havde trods en snigende lungebetændelse fundet en 

dag i sin travle kalender til at besøge øen.Vi startede 

dagen med en kop kaffe hos undertegnede og senere 

en lille frokost. 

Kl. 14 mødtes gruppen og Janni orienterede de fremmødte 

om foreningen og om alt der sker rundt om i 

landet vedr. CIF. Gruppen er nok den mindste i landet, 

da vi pt. Kun er 7 voksne CI opererede på øen. Kommunikationscentret 

i Rønne har været til stor hjælp 

med opstart af gruppen, og har stillet lokaler til rådighed, 

og budt på kaffe ved flere lejligheder. Fremtidige 

møder vil blive holdt ude på øen, så vi ikke er afhængige 

af personalet på KC. 

I skrivende stund står vi foran næste møde som er 

24.11. hvor vi får besøg af Else Lissau fra Danaflex. 

I forbindelse med dette møde vil jeg orientere gruppen 

om den forestående Generalforsamling Jubilæumsfest 

på Fyn, mon ikke det kan trække de sidste til at melde 

sig ind i CIF. 

Kenneth Jensen, Netværkskontaktperson Bornholm 

Åse Nielsen Inger Bækkedal er vild med Zumba. 

Janni Glæsner, Kenneth Jensen og talehørepædagog på KC i Rønne på 

Bornholm Marchen Cort Jensen. 

Husk at sætte X 

Husk at sætte X I kalenderen til CIF`s Generalforsamling 

og 10 års jubilæum den 17. marts 2012, 

der vil blive afholdt på Severin I Middelfart i naturskønne 

omgivelser. 

www.severinkursuscenter.dk 


CIF efterårskursus på Castberggård 

28. – 30. Oktober 2011 

I de sidste oktoberdage fandt hen 

ved 50 CIF’ere vej til Castberggård 

for at nyde hinandens gode selskab 

og få nye impulser med hjem om 

CI, men også for at mødes og udveksle 

erfaringer om at være CI 

bruger. Denne gang var der mange 

nye CIF’ere med. De faldt godt til 

på gården blandt andre CI brugere. 

De fleste havde en fornemmelse af 

at komme hjem, en følelse mange 

af os kan nikke genkendende til. 

Gensynets glæde prægede den 

gode stemning under opholdet. 

Og så gik det ellers løs i auditoriet 

med et tætpakket program. Formanden, 

Janni Glæsner bød velkommen, 

især til de nye, og efterlyste 

en festkomite til lørdag aften, 

hvor Kenneth Jensen var tovholder. 

Vibeke Brixen var engageret 

til at fortælle, hvad latteren gør ved 

os, og hun fik os til at grine sammen. 

Alle fik denne fredag aften to 

fornøjelige timer hos Vibeke med 

både alvor og latter, ja selv tolkene 

morede sig. 

Det er videnskabelig bevist, at det 

er sundt at grine. Det er en af tilværelsens 

gratis glæder. En klog person 

har sagt: ”Drømme er sindets 

ekskrementer, afføring er kroppens 

ekskrementer og latter er sjælens 

ekskrementer.” Sund latter har en 

forløsende effekt i kroppen. Latter 

er en medfødt mekanisme, og man 

kan grine sammen uanset nationalitet. 

Latter letter trykket i vores 

indre kemi. Det giver en følelsesmæssig 

forløsning. Latter giver 

velvære, overskud, energi, positive 

tanker og livsmod. Jo bedre og jo 

mere vi griner, jo gladere bliver vi, 

og jo mere kommer vi i balance 

med os selv. Ja, man kan faktisk 

google grineflip på YouTube. 

Latter medfører, at man bliver 

varm og let om hjertet, man slapper 

af, og har det sjovt. En undersøgelse 

viser, at i 50’erne blev der 

grinet i gennemsnit 20 minutter 

dagligt. I dag er det blot 6 minutter, 

hvilket er noget nedslående, 

og som sandsynligvis skyldes den 

moderne tilværelses travlhed. Latteren 

styrker hjertet og kredsløbet, 

tre minutters intens latter svarer 

faktisk til tre minutter i en romaskine.! 

Immunsystemet styrkes, 

blodtrykket falder, der dannes hormoner 

som endorfiner, der afhjælper 

stress, serotoniner, der giver 

velvære og gør en afslappet og glad. 

Underholdning lørdag aften planlægges 


Vibeke Brixen fortæller om latterens gode virkning. Lisbeth Bender holder foredrag. Sikke en latter. 

Selv kunstig latter er sundt. 8 latter 

råd skulle give en bedre livskvalitet: 

Lav et V-tegn som det første, 

når du vågner, se dig selv i spejlet 

om morgenen og grin, lav en lattertavle, 

le af uheld, humørfyldte 

øvelser, fortæl en pinlig historie, le 

uden årsag, lav en gnæggelatter inden 

du sover. Dette skulle give en 

bedre nattesøvn! Alt dette og meget 

mere fortalte Vibeke Brixen. 

Der var også praktiske øvelser, og 

egentligt var det forskelligt, hvor 

meget der blev grinet. Enkelte grinede 

måske helt ned i maven, men 

alt i alt fik alle et eller andet brugbart 

med hjem. Og de fleste gjorde 

sikkert også V-tegnet, som det første 

næste morgen. 

Lørdag 

På bedste højskolevis blev der sunget 

morgensang. Minna Sandahl, 

CI koordinator på Vestdansk CI 

Center, havde på forhånd indvilget 

i at synge for på sangen: ”Jeg vil 

male dagen blå…” 

Derpå indledte Minna med at fortælle, 

hvordan hun kom ind i CI 

verdenen. En god historie om en 

gammel kærestes døve far. Dette 

bekendtskab inspirerede hende til 

at lære tegnsprog. I mange år var 

Minna lærer for døve børn, inden 

hun søgte og fik jobbet som CI koordinator. 

Og Minna fortalte levende, 

især om sit arbejde på Vestdansk 

CI Center og naturligvis om CI. 

Der kom informationer om nye 

tiltag i Århus og her kan nævnes 

en ny ambulant genoptræning af 

børn, som sættes i gang fra januar 

2012. Danske CI børn klarer sig 

generelt dårligere end børn i udlandet. 

Det er håbet, at den nye 

genoptræningsstrategi vil afhjælpe 

dette. Den første CI operation i 

Århus var i 1986. Men først i 1996 

blev det første barn opereret i Århus. 

Først efter 2001 kom der fart 

i udviklingen og nu opereres der 

årligt omkring 100 børn og voksne, 

en udvikling som Minna har været 

en del af. Minna levendegjorde for 

os, at danske CI brugere er heldigere 

stillet end CI brugere i andre 

lande. Vi hørte om flere prøver til 

at undersøge effekten af CI, eksempelvis 

Hagermann testen. Denne 

test er særlig anvendt i de nordiske 

lande. Den bruges til at finde ud af, 

hvor godt CI brugeren forstår tale i 

støjfyldte omgivelser. Endvidere er 

der HINT-testen:hearing in noise 

test. Den stammer fra USA, og er 

udbredt i det meste af verden. Her 

tester man hørelsen i støjfyldte omgivelser. 

HINT danner et godt sammenlignings-grundlag 

med ud- 

landet. Der er i Århus planer om at 

lave longitudinelle undersøgelser af 

CI brugere, så man kan få et overblik 

over, hvordan det egentlig går 

CI-brugere over en længere årrække. 

Den test består bl.a. af retningsbestemt 

hørelse af skelneevnen fra 

forskellige retninger og tests af skelneevnen 

med regulerbar talestøj. 

Forfatteren sidder og bliver helt 

nervøs over de skrappe øvelser. 

Minna svarede tålmodigt på en 

række spørgsmål om de forskellige 

CI fabrikater. Selv om Medel’s elektrode 

går længst op i sneglen, giver 

det ikke en bedre hørelse i bassen 

end Nucleus eller AB. Spørgelysten 

var så stor, at tolkene desværre ikke 

fik den pause, de havde krav på. 

Heldigvis tog de det pænt. Sluttelig 

bad Minna os om at huske at skifte 

filtre i vores apparater. Som regel 

skal filtre skiftes hver 2.-3. måned. 

(Sæt et kryds i din kalender, så du 

husker det.) 

Efter pausen var det Lisbeth Bender’s 

tur til at fortælle om at være 

pårørende til Ellef Bender. 

Ellef ’s hørelse var gradvist over 

årene blevet stærkt forringet og fra 

at have været en ekstrovert person, 

er han blevet introvert. Det var nu 

ikke noget, vi mærkede på gården. 

Men deres tilværelse var blevet radikalt 

forandret. For at bevare deres 

gode liv sammen, fokuserede 

de på andre positive sider af tilværelsen. 

Det betragter de nu som en 

gave i forbindelse med en nedsat 

hørelse. Det har betydet et tættere 

forhold med mere nærvær og 

flere romantiske middage. Børnebørn 

fik nu morfar helt for sig selv 

med et barn af gangen! Det betød 

også, at venskaber blev fyldt med 

langt mindre overfladisk snak. Et 

flot skema blev udleveret, og det 

illustrerede smukt forskellen mellem 

begrænsende og motiverende 

overbevisninger. Det, du fokuserer 

på, tiltrækker du: ”Mit liv er ødelagt, 

når jeg ikke mere kan høre og 

kommunikere.” Hvorimod en motiverende 

overbevisning vil være: 


”Mit liv har nye muligheder, selv om 

jeg ikke kan høre.” Ellef er indstillet 

til CI, og vi glæder os til at høre, 

hvordan det går fremover med livet 

som CI bruger. En spændende 

formiddag var til ende, frokosten 

var klar, og derefter var der workshops. 

Efter workshops var programmet 

endnu ikke til ende, selvom mange 

måske begyndte at drømme om en 

morfar. Der var samling i auditoriet, 

hvor Janni Glæsner gennemgik 

sponsoraftalen endnu en gang. Det 

var det samme indlæg, som under 

generalforsamlingen den 12. marts 

2011. Tolkene havde den gang 

svært ved at få alt med. Således 

gik tilhørerne glip af vigtige pointer. 

Efter aftale med tolkene valgte 

Janni derfor at vise hele talen på 

storskærm samtidig med, at hun 

fremlagde den. De fleste forstod 

nu den komplicerede sag, og Janni 

modtog stort bifald for sit imponerende 

arbejde. 

Endelig var der tid til en morfar, 

og de fleste skiftede også til festtøj 

og så skønne ud, da festmiddagen 

startede i spisesalen. Bordene var 

nydelige og menuen fortrinlig. 

Festkomiteen havde sørget for 2 

muntre sange, den ene på ”kinesisk.” 

Utrolig nok kunne de fleste 

synge på ”kinesisk,” selv om de 

havde fået et enkelt glas rødvin 

eller to. Danaflex sponserede rødvinen 

på den festaften, noget som 

er meget populært. Festkomiteen 

havde lavet foredragssalen om til 

et fint diskotek, og dansen gik lystigt 

hele den lange nat. Workshop 

–zumba- danserne var stadig i fin 

form den aften! 

Søndag 

Efter denne livlige og sene lørdag 

aften var alle på deres pladser søndag 

morgen. Vi begyndte med ”I 

østen stiger solen op,” som blev 

sunget fra mangen en strube. Traditionen 

tro kom Kristian Skov 

med sidste nyt fra Cochlear, og besvarede 

en mængde spørgsmål om 

løst og fast. Et særligt fokus var lagt 

på MR scanninger, idet en bruger 

har fået en MR scanning med 

magneten på. Dette har givet flere 

ubehagelige gener for brugeren. 

Kristian Skov anbefalede Coch- 

Coaching workshop 

Af Bent Johansen 

lear brugere at tage hæftet ”Cochlear 

Nucleus-cochlear implantater 

m.m. vigtig information” med til 

hospitalet. (Hæftet ligger i CI-kufferten.) 

Hæftet giver en grundig 

beskrivelse af, hvordan man skal 

forholde sig ved MR scanninger 

over 1,5 t.o.m. 3,0 tesla (T). Under 

1,5 T skal der bruges en kompressionsforbinding. 

Kristian fortalte i 

øvrigt, at fjernelse af magneten er 

ganske udramatisk, og at det foregår 

under lokalbedøvelse. 

Samtidig med den efterfølgende 

kaffepause var der i år god tid til at 

studere produkterne fra Comfort 

Audio og Danaflex samt Oticon. 

Alle tre stande var vel besøgte. Produkter 

blev demonstreret og afprøvet 

og spørgsmål besvaret. Efter 

den afsluttende evaluering og info 

om CIF’s 10 års jubilæumsfest den 

17. marts 2012 var der frokost og 

afsked med glade deltagere. Endnu 

et efterårskursus var til ende, og 

mange glæder sig allerede til det 

næste. 

Af Benedikte Winkelhorn 

Fra vi startede var det inspirerende at være deltager 

med de to engagerede tovholdere (Gitte og Birgit) i 

arbejdsgruppen vedr. coaching. Som tiderne har udviklet 

sig med alle de muligheder, der efterhånden er, 

er der en tendens til at ”zappe” fra det ene til det andet. 

Men der er behov for at finde sine værdier, der prioriteres 

højt. Os deltagere blev hurtigt kastet ud i at skulle 

vælge 5-6 værdier ud fra en liste. Herefter kom vi til at 

udvælge et billede blandt mange. Herudfra kom der 

mange væsentlige værdier frem, som til sammen sammenfatter 

den mangfoldighed, der er. Birgit Jespersen og Gitte Wrang fortæller om coaching. 


CI Musiktræning 

Af Morten Klarskov Larsen 

EN FORÅRSDAG er et af Anne 

Linnets hits. Det var også en forårsdag, 

hvor jeg startede et 6 ugers 

CI musiktræningsforløb hos CSV 

(Center for Specialundervisning 

for Voksne) i Frankrigsgade på 

Amager. Anne Linnet vender jeg 

tilbage til. 

Mine forventninger var ganske store, 

da jeg fik en invitation til at deltage 

i et musiktræningsforløb hos 

CSV. For jeg havde både hørt og 

læst om, at man ved musiktræning 

kunne forbedre sin taleforståelse 

med CI. Med på træningsholdet 

var der også 3 andre CI-fæller, men 

vi havde alle 4 vidt forskellig ”hørehistorie,” 

og dermed forskellige 

forudsætninger for deltagelsen. 

Vore undervisere, Helle Pape Eriksen 

og Edda Trap Schlanbusch, arbejder 

begge som hørekonsulenter 

hos CSV. I deres fritid spiller den 

ene i band og den anden synger i 

kor, så vi var i gode professionelle 

hænder. 

Undervisningen startede nærmest 

helt fra bunden, hvor vi fik forklaret 

nogle af de forskellige musikgenrer. 

Hvad kendetegner f.eks. 

rock, jazz, pop og klassisk musik? 

Hvordan er musikken bygget op, 

og hvilke instrumenter bliver der 

spillet på? Edda og Helle loggede 

på nettet, og vi fik smagsprøver på 

sange fra de forskellige genrer. Undervejs 

blev der forklaret, og der 

blev spurgt ind til, hvilke instrumenter 

vi kunne høre. 

Vi fik udleveret et hæfte med enkelte 

sange og noder til samt en 

undervisnings CD. I hæftet var 

der også nogle opgaver, så vi skulle 

20 

hjem og lave lytteøvelser og lektier 

efter hver lektion. 

Allerede ved lektion 2 blev vi introduceret 

til noder og taktarter. 

Vi valgte i fællesskab 3 konkrete 

sange, som vi skulle hjem og lytte 

grundigt til, og samtidigt prøve at 

følge med i noderne. Personligt 

synes jeg, det blev mere og mere 

spændende for hver lektion – der 

kom hele tiden nye spændende ting 

frem. De næste lektioner handlede 

om klangfarver, dur og mol, lyse 

og mørke toner, melodikonturer 

og energizing. For den uindviede 

kan disse begreber lyde som det 

rene nonsens, men blot efter en 

kort forklaring og nogle eksempler 

fra Edda og Helle, så blev jeg meget 

klogere på, hvad det handlede om. 

Ved 4. lektion fik vi en lille test. 

Edda spillede en sang på klaveret, 

og vi skulle prøve at gætte den. Helt 

konkret fik vi at vide, at det nok var 

en sang som jeg kendte. Tidligere 

havde jeg fortalt, at jeg holder af 

Kim Larsens musik, og Edda spillede 

”Kvinde min.” Efter nogle forsøg 

kunne jeg til sidst høre, at det 

var den – og så var jeg jo stolt. 

På den måde tog vi hjem efter hver 

lektion og lyttede til musik. Vi fik 

et link til et site grooveshark.com, 

hvor man gratis kan lytte til masser 

af musik. Den har jeg brugt meget 

flittigt lige siden. Samtidig har jeg 

via google fundet teksten til en bestemt 

sang, og på den måde fulgt 

med i, hvad der bliver sunget. 

Nu tilbage til Anne Linnet og EN 

FORÅRSDAG. Til vores sidste 

lektion skulle vi vælge en bestemt 

sang, som vi ville have gennemgået 

i gruppen. Jeg valgte EN FOR- 

ÅRSDAG. Faktisk en sang jeg først 

rigtigt lærte at kende på sidste års 

CIF efterårskursus. Egentligt skulle 

det vise sig, at det er en sang, der 

er sværere at synge, end jeg havde 

troet. Jeg havde aldrig tænkt, at jeg 

skulle kunne høre forskel på sange 

sunget i dur og mol, og jeg lærer 

sikkert aldrig at synge rent – hvilket 

min bedre halvdel nok vil give 

mig ret i, men efter dette træningsforløb 

kan jeg mærke, at jeg forsøger 

at lytte mere efter, når jeg hører 

en sang i radioen, eller når der bliver 

tændt for musikanlægget derhjemme 

eller hos vennerne. 

Det har virkelig været super spændende 

at deltage i dette forløb, og 

jeg vil klart anbefale alle at få det 

prøvet. Jeg håber at lignede musiktræningshold 

kan blive gennemført 

fremover. Faktisk efterlyser 

Helle deltagere til nogle nye hold. 

Hun skrev følgende til mig: 

”Borgere i Region Hovedstaden, 

som oplever behov for bistand på 

syns-, tale- og høreområdet, kan 

frit henvende sig til et kommunikationscenter 

eller specialundervisningscenter 

i regionen for at 

få vurderet muligheden for at få 

afhjulpet eller kompenseret vanskelighederne 

via fx undervisning 

eller hjælpemidler. Centret iværksætter 

den fornødne udredning 

og kontakter borgerens hjemkommune 

angående den indsats, som 

centret foreslår. Herefter tager 

kommunen stilling til, om den vil 

bevilge den foreslåede indsats (undervisning 

eller hjælpemidler).” 

Så det er bare med at rette henvendelse 

til dit lokale undervisningstilbud 

og gøre dem opmærksom 

på, at du gerne vil med på et musikhold, 

når der bliver oprettet et. 

Det er kun via disse henvendelser, 

at de forskellige centre bliver gjort 

opmærksom på vore behov. 

Cochlear Implant Foreningen – december 2011

Netværksmøde 

Nordjylland 18. juni 2011 

Af Sira Pedersen 

Mit første netværksmøde 

Jeg skulle finde på et eller andet i 

foråret/ forsommer og valgte et, 

som skulle være nemt at holde styr 

på. Det blev en eftermiddagstur ud 

i det blå, hvor vi skulle bænke os 

ved nogle borde og bænke og nyde 

vores medbragte mad og drikke og 

evt. senere gå en tur i omegnen eller 

bare blive og snakke, måske lege 

nogen lege, vi legede i gamle dage: 

to mand frem for en enke, æggeløb, 

sækkeløb. Sådan nogen lege kunne 

være sjovt at tage op igen og som 

ville ryste folk sammen og vi alle 

kunne få en dejlig dag ud af det. 

Jeg valgte Egholm, Limfjordens 

Perle, lige ud for Aalborg. Det er 

en smuk ø med sin egen natur. 

Jeg var på øen engang i 70erne, 

så det var nogle år siden. For at 

være på den sikre side med hensyn 

til planlægning af slagets gang 

tog jeg en tur derover 14 dage før 

og konstaterede, at der stadigvæk 

er grusveje og ingen asfaltveje. 

Jeg fik set, at umiddelbart overfor 

færgelejet var der en lejrplads 

med flere borde med bænke, hvor 

vi kunne sidde og nyde vores 

mad. Vi kunne lege på pladsen, vi 

kunne tage bad i Limfjorden fra 

stranden lige ud for pladsen. Toiletbygning 

var der samt en restaurant, 

hvor man kunne købe kaffe 

og brød, hvis man vil det. Isbod 

var der også. Jo, det skal nok blive 

godt, tænkte jeg, Alt på plads 

undtagen vejret… 

Lørdag den 18. juni klokken 13.30 

mødtes vi ved Egholm-færgen i 

Aalborg. Vi var i alt 7 voksne og 3 

børn. 2 havde meldt afbud. 

Bent Johansen kom virkelig hele 

vejen fra Midtjylland og han var 

bare så frisk og glad for sin nye 

hørelse, selvom det stadigvæk var 

nyt, så han fik ikke det hele med, 

når vi snakkede i munden på 

hinanden. Man kunne nok tabe 

pusten med hensyn til Bent, for 

han fik lyd på, rejste dagen efter 

til Harzen og var der en uge, og 

så hjem igen og dagen efter kørte 

han til Aalborg! 

Nævnes skal også Olivia Rasmussen 

og hendes mand Vagn, som 

var kommet helt fra Fynsland. De 


havde slået 3 fluer med et smæk, 

nemlig natten mellem fredag og 

lørdag havde de overnattet hos 

nogle venner i Års, deltog lørdag 

formiddag i en jubilæumsfest i 

Aalborg og tog derfra videre til 

Egholm, frisk gjort! Det var dejligt, 

at de var med på Egholm og 

de havde også nydt meget at være 

med, både på turen og sammen 

med os. 

Det var med stor spænding, vi 

alle så frem til dagen pga. vejret. 

Der var nemlig lovet regn i stænger 

denne dag, så vi havde næsten 

alle regntøj på og nogle havde 

rygsække med kaffe og brød. 

Det regnede ganske vist, men i 

meget små mængder og luften 

var lun, selv da vi sejlede tværs 

over Limfjorden med den gamle 

Egholm – færge, som kunne tage 

3 biler og 17 passagerer med. Det 

gjorde ikke noget, for det tog kun 

ca. 5 minutter at sejle derover. 

Den ny og større Egholm- færge 

var som bekendt på værftet efter 

den sank på havets bund i Århus- 

bugten, da den var på vej til 

Aalborg. Den var stadigvæk ikke i 

drift endnu, selvom den var færdig, 

men forholdene på kajpladserne 

både på Aalborg-siden og 

Egholm- siden skulle laves om og 

derfra skete der flere ting og sager, 

som jeg ikke har kunnet finde noget 

om på Nettet. Der var virkelig 

tale om kædereaktioner af uheld 

på uheld. 

Da færgen lagde til ved kajen, 

gik vi i land og styrede hen imod 

lejrpladsen. Der var rigtig mange 

folk og børn både på pladsen og 

udenfor restauranten. Jeg havde 

fået at vide forinden, at der var 

fuldt optaget derinde. 

Vi satte os ved et bord-bænkesæt 

og snakkede om, hvad vi skulle 

lave. Vi blev hurtigt enige om at 

gå en tur på øen og gik først sydpå 

mod stranden fra lejrpladsen og 

drejede derefter mod vest og gik 

og gik og gik, nogle i gåsegang, 

andre 2 og 2 sammen, hvor der 

var plads på stien. Til sidst måtte 

vi dog vende om, for stien blev 

åbenbart ikke brugt meget. Der 

var meget højt græs, arrige tidsler, 

store brændenælder, vilde yndige 

blomster og meget andet, der slet 

ikke var nedtrådt. Stakkels Anni 

Poulsen - hun havde bare ben og 

fødder i sandaler, så hun fik en 

masse kærtegn. Jeg håber ikke, 

hun kom til at døje med ondt 

bagefter. Jeg havde lange bukser 

og regnfrakke på, som var for 

varm at have på. Jeg svedte bravt 

og trøstede mig med, at når jeg 

kom hjem, så ind under bruseren, 

aaahhh. Da vi vendte om, så 

vi at vi virkelig havde gået langt! 

Bagefter målte vi på kortet, at vi 

havde gået i alt 10 kilometer, 5 ud 

og 5 tilbage, ikke så sært mine ben 

var blevet noget så tunge. 

Men det var en dejlig tur. Der blæste 

en frisk vind, der duftede så 

skønt fra blomster og andre planter, 

så man skulle ikke tro, man 

gik lige ved siden af Limfjordens 

vande. Hanne Grethes Svend vidste 

meget om forholdene på Egholm 

og hvordan det var i gamle 

dage. Han fortalte meget, meget 

mere end der stod i folderen om 

Egholm. Det var virkelig dejligt at 

have ham med, det var så spændende 

at høre ham fortælle. 

Ude i Limfjorden sejlede der flere 

forskellige slags skibe og både. 

Et stort skib, der lignede færgen, 

som bruges til at sejle til Læsø, 

gled forbi. Vi grinede, da vi snakkede 

om at det nok var den nye 

Egholm–færge! Da vi kom tilbage 

til lejrpladsen, satte vi os alle ved 

et bord-bænkesæt og nød vores 

medbragte mad og drikke. Det 

var rigtig dejligt. Var vort bentøj 

trætte, fejlede mundtøjet til gengæld 

ikke noget. Der blev snakket 

rigtigt meget. Ikke bare om gåturen, 

men også om andre ting og 

sager. Vi havde det rigtigt hyggeligt. 

Det begyndte først at regne, 

da vi var på vej hen til færgen! 

Desværre nåede vi ikke at få sagt 

farvel til Hanne Grethe og Svend. 

Vi havde stået og ventet til færgen 

kom til øen og vi gik om bord. 

Først der opdagede vi, at de ikke 

var kommet med. De var i stedet 

gået til isboden med deres børnebørn. 

Regn eller ej, is og slik skal 

man da have! 

Da vi kom i land, sendte Olivia, 

Anni og jeg hver en sms til Hanne 

Grethes mobil, hvor vi skrev: 

”Tak for en dejlig dag.” 

Jo, det var en dejlig dag med næsten 

ingen regn. Vi havde været 

heldige, og sådan en tur kunne 

godt bruges en anden gang til netværksmøde. 


Vi ønsker 

Tillykke 

Runde fødselsdage 

i 2. halvår 2011 

August: 

40 år – Helen Huess Nørgaard 

50 år – Jan Stork 

20 år – Marie Louise Klindt 

September: 

60 år – Benny Nielsen 

Oktober: 

60 år – Anne Marie Skov 

40 år – Gitte Wrang 

November: 

80 år – Nete Rasmussen 

December: 

40 år – Jannie Olsen 

80 år – Gerda Nørremose 

70 år – Mona L. Jensen 

Hvis dit navn mangler i listen, er det fordi vi mangler 

oplysninger om din fødselsdato i medlemskartoteket. 

Ønsker du ikke din runde dag markeret i Nyhedsbladet 

mail da til kassereren. 

Husk at sende en E-mail til kassereren Henriette 

Klindt, Nørremarksvej 214, 6800 Varde, kasserer@ 

cochlearimplant.dk ved adresse-ændringer, nye Email, 

CI nr. 2 osv. 

På forhånd tak for hjælpen. 

SIGN board 

Også stærk inden for skrivetolkning! 

Vi dækker bredt med erfarne skrivetolke. 

Konferencer og foredrag – også internationalt. 

Tolkninger på universitets- og gymnasialt niveau. 

Juridiske tolkninger. Hospitals- og lægetolkninger. 

Kirketolkninger. 

bestil på: adm@signboard.dk 

Signboard, Rathsacksvej 5, 1862 Frederiksberg C 

tlf: 6095 7645. www.signboard.dk 

Bestyrelsen 

Formand: 

Janni Glæsner 

Rosenvangsvej 13 

2670 Greve 

SMS: 21 75 14 16 

E-mail: 

formand@cochlearimplant.dk 

Bestyrelsesmedlem: 

Aase Nielsen 

Østervangen 29, Skovby 

8464 Galten 

E-mail: 

bestyrelsesmedlem@ 

cochlearimplant.dk 

Kasserer: 

Henriette Klindt 

Nørremarksvej 214 

6800 Varde 

E-mail: 

kasserer@cochlearimplant.dk 

Redaktør: 

Lone Larsen 

Ved Grotten 40 

5610 Assens 

E-mail: 

redaktoer@cochlearimplant.dk 

Sekretær: 

Ulrik Jensen 

Egesvinget 13 

4040 Jyllinge 

E-mail: 

sekretaer@cochlearimplant.dk 

Netværksansvarlig: 

Sonja Thomsen 

Søndergade 3, st. tv. 

6400 Sønderborg 

E-mail: 

netvaerkansvarlig@ 

cochlearimplant.dk 

www.cochlearimplant.dk 

Find også gruppen på www.facebook.dk: 

Cochlear Implant Foreningen 


Bagudkompatibilitet 

Opgradering til Cochlear 

Nucleus® 5 lydprocessor. 

Freedom, Cochlear og det eliptiske logo er varemærker tilhørende Cochlear Limited. 

Nucleus er et registreret varemærke tilhørende Cochlear Limited. N35177F ISS1 MAY11 Danish translation 

Cochlear er glade for at kunne fortælle, at Cochlear Nucleus 5 lydprocessoren 

nu er bagudkompatibel til alle CI24RE og Nucleus 24 implantat brugere. 

Med denne opgradering vil du kunne profi tere af alle fordelene fra den prisvindende Nucleus 5 

lydprocessor, inklusiv bedre taleforståelse i udfordrende lydmiljøer og Auto Tele, som gør brugen af 

telefonen nemmere. Det er ikke længere nødvendigt at trykke på knapper - tag blot telefonen, og 

Auto Tele detekterer automatisk signalet. 

Dit CI-center kan fortælle dig, om opgradering til en ny lydprocessor er en mulighed for dig. 

Bringer mennesker sammen • Global leder • Engagerede visionære teams • Løsninger for livet 

Kontakt Danafl ex A/S for yderligere information eller besøg vores website 

www.cochlear.dk 

N35177F_ISS1_DA_CP810 for N24 ugrade-seniors_consumers_A4_RECALL.indd 1 03.11.2011 13:08:23

December 2011 - Cochlear Implant Foreningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?