Omlægning af statslige tilskud til frivillige sociale ... - Ældre Sagen

Ældre Sagens kommentarer 15.03.10
Omlægning af statslige tilskud til frivillige sociale organisationer
Omlægning skal foregå i samarbejde med den frivillige sektor
Ældre Sagen hilser det velkomment, at ministerens forgængere i forbindelse med regeringens
kvalitetsreform har undersøgt perspektiverne i en omlægning af de statslige tilskud, som tildeles
frivillige sociale organisationer. Vi mener, at det er væsentligt at se på balancen mellem
grundstøtte og projektmidler, muligheden for at understøtte udvikling af både aktiviteter og nye
organisationsformer, samt samspillet mellem det kommunale og det statslige niveau og med
andre sektorer.
Vi er derfor glade for, at der i rapporten lægges op til, at en evt. omlægning skal implementeres
i samarbejde med den frivillige sektor, og at vi med dette høringssvar får mulighed for at kommentere
rapporten samt de tolv anbefalinger, den indeholder.
Vi har i nedenstående høringssvar nogle generelle, indledende bemærkninger, hvorefter vi konkret
kommenterer rapportens 12 anbefalinger.
Samtlige statslige midler bør betragtes under et hele
Det kan undre, at udvalget med denne rapport alene har fokuseret på tips- og lottopuljerne på
det sociale område, og ikke også på både de årlige satspuljemidler samt kommunernes brug af
det statslige bloktilskud, der gives via Servicelovens § 18. Det fremgår af Ankestyrelsens seneste
redegørelse, at selvom der samlet set er sket en forbedring i anvendelsen af bloktilskuddet
til frivillige sociale foreninger, så er det stadig langt over halvdelen af landets kommuner, der
ikke udbetaler de § 18-midler, der er modtaget via bloktilskuddet.
Ældre Sagen vil ministeren til at tage skridt imod at sikre, at § 18 midlerne bliver brugt til at
fremme det frivillige sociale arbejde ude i landet i stedet for at indgå i kommunernes almindelige
driftsbudget.
Tips- og lotto midlerne udgør en betydelig statslig støtte til ungdomsarbejdet, idrætten og kulturområdet
foruden det frivillige sociale område. Det kan derfor også undre, at det kun er de
tips- og lotto midler, der anvendes til at støtte det frivillige sociale arbejde, der ifølge udvalgets
anbefalinger fremover skal omlægges. Ældre Sagens holdning er, at skal kriterierne for tips- og
lotto midlerne ændres for én sektor 1 , bør disse ændringer også gælde de andre sektorer.
En omlægning bør adressere sektorens strukturelle problemer
Sektorens strukturelle problem handler om, at mange frivillige i dag bruger uforholdsmæssigt
megen tid på at sikre grundfinansiering til foreningen. Det sker gennem projekter og udviklingsmidler,
da en ren grundfinansiering eller et driftstilskud kun kan søges i meget begrænset
omfang. Et driftstilskud kan kobles til de værdier, det frivillige sociale arbejde baserer sig på,
eksempelvis et demokratisk deltagelses- og frivillighedsideal. Her bør der ligesom i andre sektorer,
være minimal offentlig indblanding i organisationernes aktiviteter. Værdierne er udgangspunktet
for frivillige sociale organisationer og foreningers arbejde, og det er netop værdierne,
der adskiller organisationer og foreninger fra andre interessenter. Værdierne er grundlaget for
frivillige sociale foreningers eksistens.
1 Iflg. rapporten skal en omlægning af tips- og lotto puljerne inden for det frivillige sociale område ”sikre, at de statslige
tilskud i højere grad end tidligere tildeles ud fra en overordnet strategi, der hænger sammen med de politiske mål for
sektoren” (Rapporten side 4). Kunne man forestille sig, at de store idrætsforbund blev underlagt en tilsvarende statslig
styring af hvad tips- og lotto midlerne inden for denne sektor anvendes til?
Side 1 af 6

Ældre Sagens kommentarer 15.03.10
Stigende forventninger til den frivillige sociale sektor
Gennem de sidste 10-15 år har den frivillige sociale verden oplevet at blive stillet over for stigende
forventninger. Den frivillige sociale sektor tillægges således en strategisk betydning i
udviklingen af velfærd, og der tales ligefrem om et paradigmeskifte, hvor frivillige sociale foreninger
ses som aktører på linje med andre aktører og leverandører.
Når Ældre Sagen læser rapporten, ser vi konturerne af en udliciteringstankegang. Den frivillige
sektor indskrænkes til at blive et alternativ og supplement til det offentlige. Ældre Sagen kan
frygte, at det kun er den delmængde af de frivillige aktiviteter, der kan falde ind under de betegnelser,
der vil blive tilskudsberettigede, og ikke eksempelvis rollen som talerør eller fortaler
for udsatte grupper. Det giver associationer til, at frivillige skal påtage sig arbejde, som ellers
ville blive udført af det offentlige. Borgerne skal kunne orientere sig om kvaliteten af arbejdet –
skal der på sigt være tale om smiley-ordninger eller karakterskala, som på skoleområdet og
hospitalernes helbredelsesprocenter?
Det er i dette lys, at Ældre Sagens næste række af kommentarer skal ses.
Social værdi
Ministerens forgænger skriver i sit følgebrev til udvalgets rapport, at ønsket er at etablere en
finansieringsmodel, som blandt andet skal medvirke til, at sikre, at der genereres social værdi
af de statslige tilskud, herunder også ”at der til stadighed udvikles nye og bedre produkter”
(rapporten side 21).
Ældre Sagen mener, det er overordentligt vigtigt, at samfundets svageste, som er målgruppen
for de frivillige sociale foreningers arbejde, oplever meningsfulde aktiviteter, der forbedrer deres
livskvalitet. Ældre Sagen kan derfor tilslutte sig, at der er fokus på at sikre, at der skabes social
værdi af statslige tilskud samt at frivilliges store indsats på området anerkendes. Desværre omfatter
rapporten ikke svar på, hvordan en sådan social værdi kan dokumenteres uden at det
væsentlige i det frivillige sociale arbejde går tabt.
Frivilligt socialt arbejde handler i høj grad om mødet mellem den frivillige og brugeren, hvor
mødet foregår i et rum, hvor begge er til stede uden anden dagsorden end at ville hinanden.
Frivillige indgår ikke i relationen, fordi de modtager løn eller har en faglig ambition om at forandre
brugerens situation, men fordi den frivillige har lyst til at gøre en forskel for brugeren i øjeblikket.
Frivilligt socialt arbejde handler om, at skabe betydningsfulde øjeblikke, der kan gøre en
forskel.
Ældre Sagen er ikke i tvivl om, at disse betydningsfulde øjeblikke skaber social værdi, men oplever
desværre også, at det er overordentligt svært at måle værdien af disse øjeblikke, særligt i
økonomiske termer, som SROI-konceptet i bund og grund refererer til. Det er svært om ikke
umuligt, at måle og værdisætte medmenneskelighed og nærvær, hvilket er en stor del af mødets
forudsætninger.
At omtale medmenneskelighed og nærvær som ”produkter”, som skal kvalitetssikres, udvikles
og forbedres, understreger i Ældre Sagens øjne diskrepansen mellem den økonomiske og bureaukratiske
logik, der skal og bør præge offentlige sociale indsatser og så en frivilligheds logik,
der ligger til grund for det frivillige sociale arbejde.
Side 2 af 6

Ældre Sagens kommentarer 15.03.10
Resultater
Ministerens forgænger skriver videre, at tildeling af midlerne skal ske på baggrund af blandt
andet tilskudskriterier med fokus på resultater. Ældre Sagen mener, at det er væsentligt at have
fokus på, hvad der virker, men igen kan det være svært at måle resultaterne af en besøgsvens
ugentlige besøg, en vågekones vågen over en døende eller en frivilligs indsats for at undervise
i stolemotion.
Ældre Sagen frygter desuden at udvalgets fokus på resultater frem for aktiviteter kan skade
udviklingen og innovation i frivillige sociale organisationer, da man kan blive tvunget til kun at
satse på mere sikre aktiviteter, som man ved vil skabe de rigtige resultater. Resultatet kan altså
være at risikovilligheden indskrænkes.
Overordnede mål for sektoren
Ældre Sagen undrer sig over, at ministerens forgænger på den ene side priser de frivillige sociale
organisationer for at være udviklende og innovative, mens der på den anden side beskrives
et ønske om en overordnet strategi, der hænger sammen med de politiske mål for sektoren.
Ældre Sagen oplever, at der i denne forbindelse er et stærkt ønske om en øget statslig styring
af sektoren, som i sidste ende vil stække den innovative kraft organisationerne besidder.
Udvalget skriver videre, at der skal udvikles fælles målsætninger for den frivillige sociale indsats
i samarbejde mellem stat, kommuner og frivillige sociale organisationer. Ældre Sagen finder, at
et øget samarbejde imellem tre ligeværdige parter er spændende og også udfordrende, men at
denne ligeværdighed ikke opnås, så længe strategien fastlægges af staten, og rollerne fordeles
således at kommunerne er arbejdsgivere, mens de frivillige risikerer at komme til at fungere
som ulønnede medarbejdere.
Udvikling og innovation
Ældre Sagen finder det glædeligt, at staten parallelt med etablering af en mere kontinuerlig
grundstøtte til organisationer, målretter andre midler til særlige indsatser på det sociale område,
udvikling af nye tilgang, afprøvning af metoder mv.
Det kan derfor undre, at det synes som om udvalget samtidig anbefaler, at samtlige udviklingsprojekter
underlægges dokumentation som heavy touch projekter, hvilket stiller store krav til
dokumentation og resultatorientering. Ældre Sagen finder, at dette i høj grad vil formindske
især de mindre organisationers risikovillighed.
Reduktion i administrative byrder og faste driftsbevillinger
Ældre Sagen kan tilslutte sig, at der sker en reduktion i de administrative byrder, der pålægges
frivillige sociale organisationer ved puljeansøgningen blandt andet igennem screening og prækvalifikationer
for større puljeansøgninger samt forenkling af afrapportering. Ældre Sagen vil i
den forbindelse foreslå, at reviderede regnskaber af projekter sendes til ministeriet i forbindelse
med organisationernes almene reviderede regnskaber. De administrative byrder vil i den forbindelse
reduceres, ligesom der spares ekstra udgifter til reviderede regnskaber.
Det er glædeligt, at udvalget anbefaler, at der i højere grad er mulighed for, at opnå faste
driftsbevillinger. Dette vil i højere grad gøre det muligt for mindre organisationer, at finansiere
deres drift med andet end projektmidler. Ældre Sagens egne lokalkomiteer afholder mange social-humanitære
aktiviteter, som ikke er specielt innovative og nyskabende, men ikke desto
mindre er en vigtig livsnerve for de, som deltager. Det kan fx være telefonkæder, besøgsvenner,
demensvenner, indkøbsvenner m.m. Her har de frivillige brug for at få dækket deres udgif-
Side 3 af 6

Ældre Sagens kommentarer 15.03.10
ter til transport, telefon m.v. Og Ældre Sagen centralt har brug for at kunne uddanne nye til at
påtage sig opgaverne.
Ældre Sagen kan derfor ikke tilslutte sig ideen om, at fordelingen af midler i forskellige målgrupper
revideres hvert fjerde år, da man dermed risikere en lignende projekttilstand, hvor organisationerne
hvert fjerde år skal skifte kurs.
Dokumentation og læring
Der nævnes bl.a. succeskriterier, milepæle, key performance indicators og forandringsteori som
mulige dokumentationskrav. I nogle tilfælde vil det sikkert give god mening, men ikke nær alle.
Det kan virke gammeldags og bagudskuende at vente på erfaringsindlæring til en gang om året.
Ældre Sagen foretrækker i mange tilfælde at tænke fremadrettet og ekspressivt ved løbende
erfaringsudveksling, workshops, samspil med fremtidsforskere, socialt-design-konsulenter m.m.
Vi har ikke brug for at dokumentere, at motion er sundt, at selskab i stedet for ensomhed er
sundt osv. Kommer deltagerne og bliver de ved med at komme, så ved vi, at vi har fat i den
lange ende og at der er noget at bygge på.
At store bevillinger skal medføre store dokumentationskrav giver heller ikke altid mening. Udvikling
af it-redskaber er ressourcetunge projekter, men det giver ikke nødvendigvis mening at
bruge en fast procentdel af bevillingen til dokumentation af læringen og forandringsopnåelsen.
Det samme kan gøre sig gældende ved landsdækkende aktiviteter, hvor det fx ikke giver mening
at skulle interviewe alle involverede kommuner.
På den måde som rapporten er forfattet, kan man få den opfattelse, at de frivillige organisationer
i dag ikke selv er i stand til at lære af egne handlinger men har brug for ministeriets hjælp
til at kunne lære at lære. Det er ikke Ældre Sagens oplevelse.
Differentierede dokumentationskrav
Ældre Sagen kan dog grundlæggende tilslutte sig ideen om, at der differentieres mellem større
og mindre projekter i forhold til krav til henholdsvis ansøgning og dokumentation af resultaterne.
Ældre Sagen er dog som tidligere nævnt tvivlende overfor metoden i forhold til dokumentation
af resultaterne.
Ældre Sagen oplever desuden, at forslaget om en øget rateudbetaling i endnu højere grad vil
pålægge specielt mindre organisationer større arbejdsbyrder.
Udvalgets konkrete anbefalinger
1. De fire eksisterende tips- og lotto puljer på det frivillige sociale område sammenlægges
til en pulje. Målet er at sikre, at puljerne fordeles ud fra fælles principper og kriterier.Jf.
Ældre Sagens kommentarer oven for, anser vi dette for en øget central styring, og har
derfor en frygt for, at sektorens innovation stækkes.
2. Fordelingen mellem målgrupper skal revideres hver 4. år. Er dette fordi udvalget forventer,
at behovene blandt målgrupperne for det frivillige sociale arbejde ændres væsentligt
hver 4. år? Ellers virker dette som en anbefaling, der frem for at skabe stabilitet og kontinuitet
i aktiviteterne vil betyde, at organisationerne skal bruge flere ressourcer på at
markere sig og egne målgruppers behov over for det politiske system end i dag. Dette
virker uhensigtsmæssigt.
3. Styrende principper for bevillingspraksis. Her omtales ”høj kvalitet”, ”godt grundlag”,
”tilstrækkelig viden” og et ”rimeligt omfang for dokumentation” uden at disse begreber
defineres nærmere. Som nævnt tidligere, mener Ældre Sagen, at man skal være påpas-
Side 4 af 6

Ældre Sagens kommentarer 15.03.10
selig med at forvente at eksempelvis smiley-ordninger kan gælde også frivillige aktiviteter,
der handler om medmenneskelighed og nærvær.
4. Tiltag af mere praktisk karakter. Ældre Sagen kan støtte de forskellige praktiske forslag
der nævnes her, herunder udvidelsen fra 2 til 4-årige bevillinger, faste datoer for ansøgninger,
at projektbevillinger foreligger senest 3 måneder før bevillingen kommer til anvendelse,
at tilskuddene følger finansåret m.v.
5. Bevillinger til udviklings- og innovationsprojekter har som hovedregel en faldende profil.
Ældre Sagen mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at skære alle projekter over en kam.
Nogen projekter vil have behov for at pengene primært falder i sidste ende af projektet,
hvis der har været tale om en længere ikke-bekostelig afdækningsfase.
6. Det skal være muligt for organisationer, som over en længere periode kan dokumentere,
at deres aktiviteter skaber en social værdi for borgere, at modtage en form for foreningsstøtte/grundbevilling.
Som nævnt tidligere, mener Ældre Sagen at en evt. grundbevillingspraksis
bør kobles til de værdier, det frivillige sociale arbejde baserer sig på,
eksempelvis et demokratisk deltagelses- og frivillighedsideal. Her bør der ligesom i andre
sektorer, være minimal offentlig indblanding i organisationernes aktiviteter. Samtidigt
har vi også påpeget, at dokumentation af ”social værdi” kan være en overordentlig vanskelig
øvelse.
7. Der etableres en screening og prækvalifikation i ansøgningsproceduren. Ældre Sagen
kan godt støtte tankerne bag denne anbefaling, dog er det vigtigt, at detaljeringsniveauet
i en første runde ikke bliver for omfattende, og at tidsforløbet fra screening til prækvalifikation
og egentlig ansøgning minimeres mest muligt til eksempelvis at dreje sig
om max 3 måneder og ikke et år eller 18 måneder.
8. Opstilling af beløbsgrænser som adskiller små ansøgninger fra større. Ældre Sagen har
ikke nogle indvendinger i mod, at der skelnes mellem små og store projekter. I denne
forbindelse kunne man også se på størrelsen af de organisationer, der ansøger om projekter
og ikke alene på projekternes størrelse.
9. Socialministeriet bør hvor det er relevant indgå i partnerskab med andre finansieringskilder.
Ældre Sagen ser gerne, at ministerierne i højere grad samarbejder, men hvorvidt
dette drejer sig om at indgå i partnerskab eller ej, kan vi ikke fastslå. Derudover kunne
der også være gevinster at hente ved, at ministeriet ser på mulige finansieringskilder inden
for EU, fx Socialfonden. Frivillige sociale organisationer har ofte ikke ressourcer til
individuelt at håndtere de ofte komplekse og bureaukratiske ansøgningsprocedurer, som
EU anvender.
10. I udmøntning af puljemidlerne skal staten fortsat prioritere projekter, som udvikler og
afprøver nye tilgange til løsning af sociale problemstillinger. Ældre Sagen støtter denne
anbefaling, dog med det forbehold, at der også bør findes midler til en grundfinansiering.
11. Socialministeriet undersøger mulighederne for at oprette en udviklingsenhed for social
og frivillig kapacitet. Udvalget vurderer, at et udviklingsfokus kan understøttes gennem
etablering af en ”udviklingsenhed for social og frivillig kapacitet” (side 35). Denne ide er
ikke detaljeret beskrevet, dog skal finansiering af en enhed findes inden for allerede eksisterende
midler på området. Ældre Sagen kunne godt være bekymret for, at dette er
endnu et udtryk for yderligere statslig styring, som oven i købet skal finansieres med
midler, der tidligere blev brugt til at støtte det frivillige sociale arbejde direkte.
12. Socialministeriet undersøger mulighederne for at oprette en fond med en fondsbestyrelse,
juryer og partnerskab. Ældre Sagen frygter, at den foreslåede fondsopbygning med
bestyrelse og jury kommer til at virke udemokratisk. Hvis fonden består af en snæver
kreds udpeget af ministeren og der samtidigt sker en mere bureaukratisk og central sty-
Side 5 af 6

Ældre Sagens kommentarer 15.03.10
ring af midler, vil det som tidligere nævnt ikke nødvendigvis understøtte sektorens innovation
og kreativitet.
Side 6 af 6