Indholdsfortegnelse - Stine Buch Jacobsen

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Indholdsfortegnelse....................................................................................................................... 1 

1.0 Indledning................................................................................................................................. 2 

2.0 Kvantitativ metode.................................................................................................................. 3 

2.1 Content analysis .................................................................................................................. 3 

2.2 Samplingstrategi .................................................................................................................. 3 

2.3 Sampling unit....................................................................................................................... 4 

2.4 Samplingperiode og samplingstørrelse ............................................................................ 4 

2.5 Variabler ............................................................................................................................... 5 

2.6 Fordele og ulemper ved at sample fra nettet .................................................................. 6 

2.7 Databehandling ................................................................................................................... 6 

3.0 Kvantitativ Analyse ................................................................................................................. 7 

3.1 Tonen.................................................................................................................................... 7 

3.2 Anonymitet ........................................................................................................................ 11 

4.0 Kvalitativ metode .................................................................................................................. 13 

4.1 Typical case study ............................................................................................................. 13 

4.2 Samplingstrategi ................................................................................................................ 13 

4.3 Interaktionistisk debatdiskurs ......................................................................................... 14 

5.0 Kvalitativ analyse ................................................................................................................... 15 

5.1 Demokratisering eller udvanding af debatten?............................................................. 15 

6.0 Konklusion ............................................................................................................................. 18 

7.0 Litteraturliste .......................................................................................................................... 19 

7.1 Supplerende litteratur ....................................................................................................... 22 

8.0 Bilag ......................................................................................................................................... 22 

8.1 Bilag 1 ................................................................................................................................. 22 

7.2 Bilag 2 ................................................................................................................................ 27 

8.3 Bilag 3 ................................................................................................................................. 30 

8.4 Bilag 4 ................................................................................................................................. 32 

8.5 Bilag 5 ................................................................................................................................. 34

Film- og mediesociologi F11 Film- og medievidenskab 

v./ Mikkel Fugl Eskjær Digital debatkultur Københavns Universitet 

1.0 INDLEDNING 

”GORM burde udskibes som uønsket dansk klovn til vestindiske øer.lad dem få denne 

byrde” 1 og ”Ahh, så Liberal Alliance er et vulgærtliberalt parti?Altid sjovt at se den indre 

svinehund for fuld udblæsning” 2. Indlæg som disse igangsatte vores tanker og undren 

vedrørende debatkulturer på nettet kontra debatkulturer i de trykte medier – er der for- 

skel på tonen i de to former for fora? På baggrund heraf opstillede vi en hypotese om, at 

den overordnede tone i de netbaserede indlæg er mere negativ samt mindre saglig og 

formel. Internettet giver i dag mulighed for at mange flere kan deltage. Debatten er altså 

ikke længere kun forbeholdt dem, som af en redaktør får lov til at ytre sig gennem læser- 

breve etc. i de trykte aviser. Dette potentiale for en bredere debat har de traditionelle 

medier i høj grad formået at udnytte via debatfora på deres netbaserede udgaver. Det 

faktum, at debatten er blevet åben for alle, har altså været med til at ændre adgangen til 

debatten. Vores opgaves formål er at undersøge, hvilken effekt det digitale medie har på 

debatten. 

Vores hypotese ønsker vi at afprøve ved at søge at besvare følgende under- 

søgelsesspørgsmål: Hvordan er den digitale debats tone i forhold til den trykte? Og kan 

den anonymitet, der ligger implicit i nettets natur, have betydning for tonen i debatten? 

Det vil vi gøre ved først at foretage en content analysis, idet vi hermed kan afdække nogle 

generelle tendenser i forhold til debatten på henholdsvis trykte og digitale debatfora. At 

det efterhånden er muligt for alle med internetadgang at deltage i debatten er ikke nogen 

nyhed. Det er dog ikke en garant for at debattens kvalitet forøges. Vi vil for at undersøge 

den indholdsmæssige kvalitet foretage en typical case study af en debattråd med det 

spørgsmål for øje, om den digitale diskurs er med til at udvande eller demokratisere og 

berige debatten. 

1 

http://www.bt.dk/debat/www.bt.dk/samfund/dansk-‐politik/uoensket-‐islamistisk-‐klovn-‐i-‐dk (ac-‐ 

cessed May 3rd, 2011) 

2 

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1250100/skudsmaal-‐til-‐politikerne-‐foer-‐valget/ (accessed 

May 3 rd , 2011) 

Side 2 af 36



2.0 KVANTITATIV METODE 

2.1 CONTENT ANALYSIS 

Da vi med denne opgave vil undersøge, hvorvidt tonen i den trykte avisdebat overfor 

debatten på internetaviser er forskellig, er det oplagt at benytte sig af den kvantitative 

metode; content analysis. Content analysis bruges til at analysere skreven tekst, men er 

ikke en indholdsanalyse som undersøger det latente lag. I stedet bruges content analysis 

til analyse af det manifeste lag af teksten, og kan bruges til optælling af tendenser inden- 

for en stor samling af tekster og give et generelt overblik over disse. (Deacon et al. 2010: 

118) 

2.2 SAMPLINGSTRATEGI 

Da debatkulturen på internettet er en mange-facetteret sag, har vi taget et valg omkring, 

hvilke debatfora vi ønskede at analysere, idet debatkulturen ikke kun knytter sig til de 

rent politiske emner, men også musik, mode etc. Valget faldt på de to netaviser politi- 

ken.dk og bt.dk samt disses respektive trykte udgaver, dette for at opnå et komparativt 

grundlag. Vi ønsker at undersøge på hvilken måde, debattone og muligheden for anony- 

mitet har indflydelse på debatkulturen på internettet. 

Valget af netop Politiken og BT er baseret på en statistik fra Forening af 

Danske Interaktive Medier (FDIM 2011), som hver måned bliver opdateret med den 

seneste måneds tal for antal af besøgende på forskellige hjemmesider. På denne liste lig- 

ger Politiken øverst af de seriøse aviser, og var derfor oplagt som den ene sample, da vi 

ønskede at finde en hjemmeside med mange besøgende og dermed også med sandsynlig- 

hed for en livlig debatkultur. Valget faldt på BT, da vi også ønskede at have en tabloid- 

avis med i vores content analysis, og da de to aviser skulle være fra hvert deres mediehus 

blev det BT frem for Ekstrabladet, der ellers på FDIM lå højere placeret. Vi har ønsket at 

inkludere en tabloidavis i vores content analysis, da vi fandt det essentielt at belyse et 

bredere spektrum af debatten. Inddragelsen af en tabloidavis tiltrækker formodentlig et 

andet publikum end Politiken, og giver dermed en bredere repræsentation af befolknin- 

gen. 

Side 3 af 36



2.3 SAMPLING UNIT 

Politiken.dk giver læseren mange muligheder for at deltage i debatten. Man kan som bru- 

ger deltage i debatten ved at kommentere på de blogs, som blandt andet politikere, politi- 

ske kommentatorer og økonomer skriver, samt signatur, analyse, kronik og andre artikler. 

Det skal dog nævnes, at det ikke er alle artikler, som det er muligt for bru- 

gerne at kommentere på. Da debatten er spredt udover hele politken.dk, har vi valgt, at 

koncentrere os om undersektionen, som kaldes Debat. Det er i denne undersektion, at 

man finder den daglige kronik, analyse, signatur etc., som man kan kommentere på. Vi 

mente dermed, at det ville give os et repræsentativt billede af debatkulturen på politi- 

ken.dk. I den trykte udgave af Politiken har vores sampling unit bestået af de fire sider 

der er dedikeret til debat mandag til fredag samt søndag. Lørdag har debatten sin egen 

sektion, og vi har der kodet de debatindlæg som denne sektion har bestået af. Vi har på 

både politiken.dk og i Politiken kodet kronikken, analysen og signaturen, da disse også er 

en del af debatten. 

På bt.dk er der ligesom på politiken.dk mulighed for at kommentere på 

udvalgte artikler. Ligeledes indeholder bt.dk en undersektion som hedder Debat. Under- 

sektion på bt.dk er dog en del anderledes end undersektionen Debat på politiken.dk. På 

bt.dk er det læserne selv, der starter debatten. Det er altså ikke kronikker, analyser osv., 

som ligger til grund for debatten. Undersektionen Debat på bt.dk er bygget op om en 

række overordnede emner, som så giver læseren mulighed for at debattere stort set, hvad 

de har lyst til. Debatten spænder vidt; alt fra dansk politik til tips angående ens kæledyr 

diskuteres her, idet det er læseren selv, der angiver emnet. Ligesom i den trykte udgave af 

Politiken er der i den trykte udgave af BT også to debatsider hver dag, som er en del af 

vores sampling unit. 

2.4 SAMPLINGPERIODE OG SAMPLINGSTØRRELSE 

Vores samplingperiode fandt sted over én sammenhængende uge. Vi valgte at kode bag- 

ud, da vi mente, at vi ville få mest empiri på den måde. Dermed fik vi alle de debatindlæg 

med, der var blevet oprettet inden for det pågældende døgn. Vi satte desuden en be- 

grænsning for antal af debatindlæg fra politiken.dk. Grunden til begrænsningen af debat- 

indlæg fra politiken.dk skyldes, at politiken.dk er en hjemmeside med en yderst livlig de- 

batkultur, idet der kan være over 100 indlæg pr. dag på en enkelt artikel. Vi valgte derfor 

at begrænse kodningen af debatindlæg pr. artikel til ti. Vi mente, at det ville give et mere 

Side 4 af 36



repræsentativt billede af debatkulturen, hvis vi kodede debatindlæg fra flere forskellige 

tråde end blot at kode 100 indlæg på en enkelt tråd. På bt.dks debat forholder tingene sig 

anderledes. Her er der ikke en ligeså livlig debat som på politiken.dk. Derfor har det ikke 

været nødvendigt for os at sætte en begrænse kodningen af debatindlæggene. At vores 

samplingperiode kun fandt sted over en sammenhængende uge er ikke det optimale valg. 

Det kunne i stedet være fordelagtigt at kode i syv uger, hvor vi i hver uge kunne have 

kodet én dag, for at opnå større diversitet. På grund af tidspres var vi dog nødsaget til at 

kode syv dage inden for den samme uge. 

2.5 VARIABLER 

Variablerne, vi har med i vores kodningsmanual (Bilag 1), er udvalgt på baggrund af vo- 

res undersøgelsesspørgsmål. Vi har med vores kodning af indlæg ønsket at undersøge 

hvorledes forskellige parametre har indflydelse på debatten. 

Variablerne A-E er vores baggrundsvariabler. Variablerne angiver de 

grundlæggende informationer omkring de forskellige typer af indlæg. Derefter har vi va- 

riablen F, der fortæller om emnet, som ligger til grund for debatten. Variablen har vi ta- 

get med, da vi ønsker at undersøge, hvorvidt emnet har indvirkning på tonen i debatten, 

samt om der er emner, der bliver debatteret mere end andre. 

Variablerne G-I handler om afsenderen. Variablen G kan fortælle noget 

om, hvem afsender er. Variablen kan give et indtryk af hvilke typer mennesker, der de- 

batterer på nettet og i aviserne, og om der er en forskel på det, alt efter om debatten fo- 

regår i avisen eller på nettet. Variablen H fortæller noget om graden af anonymitet. Som 

debattør på nettet har man mulighed for at vælge, hvor meget man ønsker at oplyse om 

sig selv. Derfor har vi mange valgmuligheder ved denne variabel. Variablen I handler om 

brugen af signaturbillede fra afsenders side. Variablen handler igen om graden af anony- 

mitet. Vi er klar over, at vi ikke kan være sikre på, at det billede folk vælger at uploade, er 

et billede af dem selv. Derudover skal det nævnes, at det ikke er muligt at uploade et bil- 

lede på politiken.dk som almindelig bruger. 

Variablerne J-X giver os mulighed for at kode selve debatindlæggene mere 

i dybden. K, U, W og X angiver stavefejl, tegnsætning og brug af tegn som udtryk. Det 

har vi valgt, da vi har indtrykket af, at det umiddelbare i internettets natur, har en indfly- 

delse på, hvor meget folk tænker over stavefejl og tegnsætningsfejl. Variablerne L-T samt 

Side 5 af 36



V omhandler tonen i debatten. Vi har valgt at denne del af kodningen, L-X, ikke er tvun- 

gen, idet alle kodningsmuligheder ikke nødvendigvis er relevante for det givne indlæg. 

Da vi lavede variablerne, var vi bevidste om, at det var vigtigt, at vi alle 

havde samme opfattelse af hvorledes, der skulle kodes for de enkelte variabler. Især vari- 

ablerne J samt L-R kan være svære at kode ensartet, da de alle i mere eller mindre grad 

fordrer en subjektiv læsning fra koderens side (Deacon et al. 2010: 132). Derfor gennem- 

førte vi en række testkørsler, så vi blev enige om de forskellige variablers betydning for at 

sikre, at vores kodninger blev ensartede. 

2.6 FORDELE OG ULEMPER VED AT SAMPLE FRA NETTET 

At sample fra nettet er ikke uproblematisk. En af fordelene ved at sample fra nettet er 

dets tilgængelighed. Så snart man er online, har man adgang til indsamling af en stor 

mængde data der giver mulighed for at analysere på folks holdninger og opførsel i debat- 

fora. Der er imidlertid også ulemper ved sampling fra nettet. Man kan ikke vide sig sikker 

på, at de demografiske oplysninger, folk giver, er valide, da man ikke kan indhente in- 

formation om de personer, som skriver på det givne debatforum. Det samme gør sig 

gældende, hvis afsender bruger et billede. Vi har altså ikke selv kontrol over hvornår, om 

hvad og af hvem materialet uploades af (Deacon et al. 2010: 280). 

2.7 DATABEHANDLING 

Som nævnt tidligere egner content analysis sig til indsamling og videre bearbejdning af 

data fra en stor mængde tekster (Deacon et al. 2010: 119). Vi har valgt at samle vores 

data i et excelark for at skabe overblik over vores i alt 943 kodede indlæg, vedlagt er en 

sammenfatning (Bilag 2). Indlæggene er placeret vertikalt som nummer 1 til 943, og hori- 

sontalt forefindes kodningsmulighederne A-Y, som stemmer overens med kodningsma- 

nualen (Bilag 1). Kodningsmulighederne L-Y er ikke tvungen kodning, det vil sige vi ko- 

dede blot de variabler, der var relevante for det pågældende indlæg. Excelarket giver os 

mulighed for krydstabulering af vores data, hvorved vi kan afsøge forskellige kombinati- 

onsmuligheder af variabler i forbindelse med vores undersøgelsesspørgsmål. Eksempelvis 

vil vi undersøge hvor mange indlæg, der er følelsesladede i de forskellige medier, og des- 

uden hvorledes disse indlæg er fordelt i forhold til den overordnede tone. Hermed kan vi 

skabe et sammenligningsgrundlag for de trykte og netbaserede indlæg. Udover krydstabu- 

lering har vi lavet en manuel optælling med det mål at finde frem til den hyppigst fore- 

Side 6 af 36



kommende kombination af variabler. Således vil vi finde frem til den typiske debattråd – 

en typical case, idet vi ønsker at undersøge diskursen indenfor den enkelte debattråd. Det 

har vi gjort for at undersøge om den måde, der diskuteres på i digitale fora, eventuelt har 

en demokratiserende effekt eller er med til at udvande debatten. 

Vi har afgrænset vores undersøgelsesfelt til at omfatte behandling af data 

for den overordnede tone, kombinationsparrene; formel/saglig og uformel/usaglig, 

uhøfligheden i debatindlæggene samt graden af anonymitet. 

3.0 KVANTITATIV ANALYSE 

3.1 TONEN 

Efter indsamling af data opstillede vi et diagram, der viste, hvordan tonen, opdelt i posi- 

tiv, neutral og negativ, var fordelt på de forskellige medietyper angivet i procent af det 

totale antal indlæg pr. medietype. 

Tonen angivet i % af antal indlæg pr. 

medietype 

100% 

80% 

60% 

40% 

20% 

0% 

Figur 1 

Den overordnede tone fordelt pr. medietype 

angivet i % 

Som vi ser af Figur 1 forholder det sig således, at i de digitale medier udgør de negative 

indlæg 58% af totalen, mens de i de trykte medier tæller 19%. Der tegner sig altså en klar 

tendens til, at antallet af indlæg med en overordnet negativ tone i langt højere tal er re- 

præsenteret i de digitale medier. 

Trykte medier, N=247 Netbaserede medier, N=696 

Medietype 

Trykte medier = PoliQken og BT 

Netbaserede medier = poliQken.dk og bt.dk 

PosiQv 

Neutral 

NegaQv 

Vi vil nu uddybe vores undersøgelsesspørgsmål og kigge på indlæg, der har 

en både formel og saglig tone (herefter kombinationspar 1) stillet overfor de indlæg, der 

Side 7 af 36



har en både uformel og usaglig tone (herefter kombinationspar 2) for at afdække, hvor- 

dan de fordeler sig på henholdsvis de trykte og netbaserede medier. Det er relevant at 

kigge på disse kombinationspar, da vi efter endt kodning så et klart mønster, hvor netop 

disse variabler ofte forekom i de ovennævnte par. 

Antal indlæg i % af total pr. medietype 

100% 

80% 

60% 

40% 

20% 

0% 

Figur 2 

Formelle og saglige indlæg s=llet overfor uformelle 

og usaglige angivet i % af total pr. medietype 

Trykte medier, N= 247 Netbaserede medier, 

N=696 

Medietype 

Trykte medier = PoliQken og BT 

Netbaserede medier = poliQken.dk og bt.dk 

Af figur 2 ser vi, at der er en klar overvægt af indlæg, som er både formelle og saglige i de 

to trykte aviser – nemlig 52%. Samtidig ser vi, at indlæggene på nettet tilsvarende har klar 

overvægt af uformel og usaglig tone – nemlig 57%. Som man også kan se af figuren, er 

totalen, når vi lægger tallene for de uformelle og usaglige sammen med de formelle og 

saglige, ikke lig 100%. Dette forklares dels med, at denne del af kodningsproceduren ikke 

var bunden, hvorfor nogle af indlæggene ikke var kodet for disse variabler, og dels at vi 

har valgt kombinationspar af variabler. 

Formel og saglig 

Uformel og 

usaglig 

Ovenfor så vi på forholdet mellem henholdsvis trykte og netbaserede me- 

dier. På baggrund af en formodning om, at der er forskel på debatten i den seriøse avis 

og tabloidpressen og disses respektive netudgaver, fandt vi det derefter nærliggende at 

undersøge forekomsten af samme kombinationspar i de fire udvalgte medier hver for sig. 

Side 8 af 36



Antal indlæg i % af total pr. medie 

Figur 3 viser, at der ikke er en signifikant forskel på de netbaserede medier. Det forhol- 

der sig således, at der både på politiken.dk og bt.dk forekommer et langt større antal af 

indlæg under kombinationspar 2 – henholdsvis 53% og 68%, mens kombinationspar 1 

udgør en mindre del på henholdsvis 10% og 6%. 

Figur 2 og 3 viser, at kombinationspar 1 er det mest fremtrædende i de 

trykte medier. Det bliver imidlertid uddybet i Figur 3, at der for BT også foreligger en 

mængde artikler under kombinationspar 2 nemlig 20,4%. Vi er klar over, at vi ikke med 

sikkerhed kan sige, hvad der ligger til grund for dette, da vi ikke kender til BTs grundlag 

for udvælgelse af indlæg. Vi ser dog den mulighed, at selve BTs layout og debatstruktur 

kunne have indflydelse på tonen. Eksempelvis har BT en sms-funktion, hvor brugerne 

kan skrive en sms med deres indlæg til et forudbestemt debatemne. Desuden udvælges 

der også indlæg hentet fra onlinedebatten på bt.dk (Bilag 3). Vi formoder altså, at den 

kontekst, indlægget er skrevet i, har indflydelse på dets tone. Den umiddelbare adgang til 

at kommentere og deltage i debat, som email, sms og nettet giver, kan ifølge Stine Go- 

tved have indvirkning på, hvorledes tonen i debatten bliver. Hun nævner bl.a. at denne 

spontane adgang giver en mere uformel skrivestil (Gotved 1999: 184). BTs sms-funktion 

og gengivelse af debatindlæg fra nettet kan altså være med til at forklare de uformelle og 

usaglige indlæg. 

Figur 3 

Formelle og saglige indlæg s=llet overfor uformelle 

og usaglige indlæg angivet i % af total pr. medie 

100% 

80% 

60% 

40% 

20% 

0% 

PoliQken, 

N=100 

BT, N=147 poliQken.dk, bt.dk, N=219 

N=477 

Medie 

Formel og saglig 

Uformel og usaglig 

Vi formoder, at der fra redaktionens side bliver læst korrektur på de indlæg 

fra henholdsvis sms og net, som bliver trykt i BT, da der i disse indlæg ikke forekommer 

samme omfang af stavefejl, som på indlæggene i onlinedebatten (Tabel 1, Bilag 4) . Af de 

netbaserede indlæg forholder det sig således, at 29% af indlæggene indeholder stavefejl, 

grammatikfejl eller begge dele samtidig (Udregning 1, Bilag 4). Idet brugerne ignorerer at 

Side 9 af 36



anvende et korrekt og gennemarbejdet sprog, bevidst eller ubevidst, understøtter denne 

tendens vores tese om, at den netbaserede debat er mere uformel. 

Et andet aspekt af tonen kommer også til udtryk i indlæggene gennem bru- 

gernes opførsel. Walther et al. har i forbindelse med deres analyse af computer medieret 

kommunikation skrevet om uninhibited behaviour, hvoraf den mest anvendte er flaming, som 

f.eks. indbefatter fornærmelser, udskældning og andre uhøfligheder (citeret i Baym 2002: 

36). I vores undersøgelse har vi kodet denne opførsel som uhøflig. Det fremgår af ne- 

denstående diagram, at tonen i 33% af indlæggene er uhøflig, hvor størstedelen af ind- 

læggene, 45%, ikke er kodet for denne variabel. Flaming må anses for at være hyppigt 

forekommende i de to netbaserede debatfora, vi har undersøgt. 

Antal indlæg fordelt i % af total pr. 

medietype 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Figur 4 

Antal uhøflige indlæg i % pr. medietype 

Netbaserede, 

N=696 

Trykte, N= 247 

Medietype 

Trykte = PoilQken og BT 

Netbaserede = poliQken.dk og bt.dk 

Uhøflig 

Gennem analyse af vores data så vi en klar tendens til, at den overordnede tone på de 

netbaserede debatfora var mere negativ sammenlignet med den i de trykte mediers debat- 

sektion. Samt var debatten på nettet overvejende uformel og usaglig, mens de i de trykte 

medier var overvejende formel og saglig. Uddybningen heraf afslørede, at indlæggene i 

den seriøse avis havde en mere formel og saglig tone end i tabloidavisen, hvilket vi for- 

moder, kan have med dennes layout og debatstruktur at gøre. I den videre uddybning af 

spørgsmålet omkring tonen så vi, at debatten på nettet i højere grad har tendens til at 

være uhøflig. Med det asynkrone aspekt, som implicit ligger i politiken.dk og bt.dks de- 

batfora, kan man formode, at brugerne vil benytte den temporale forskydning til at for- 

mulere velovervejede og saglige debatindlæg. Til trods for dette, tegner vores resultater 

det modsatte billede, idet tonen både var overvejende negativ, uformel, usaglig og uhøf- 

lig. Vi vil i det følgende undersøge, om anonymiteten kan være en mulig årsag herfor. 

Side 10 af 36



3.2 ANONYMITET 

Figur 5 fortæller om graden af brugernes anonymitet i henholdsvis de trykte aviser og de 

netbaserede aviser. I de trykte medier angives alle med fulde navn. I Politiken forholder 

det sig således, at 50% opgiver fulde navn og titel, mens 49% angiver fulde navn og bo- 

sted og den sidste ene procent blot opgiver sit fulde navn. 

% af alle indlæg pr. medie 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

10% 

0% 

Figur 5 

"Afsender angivet med" opgjort i % af alle indlæg pr. 

medie 

Afsender angivet med 

PoliQken, N=100 

BT, N=147 

poliQken.dk, N=477 

bt.dk, N=219 

I BT tegner der sig et mere broget billede af, hvor mange oplysninger afsender vælger at 

angive, men det er hovedsagligt fulde navn og bosted som oplyses – i alt 53,7%. Som 

nævnt tidligere medtager BT indlæg fra deres hjemmeside samt SMS og e-mail, og derfor 

tegner der sig et mindre entydigt mønster for BTs trykte udgave. Selvom der er tale om 

en trykt avis inddrages der indlæg sendt via sms og hjemmesiden, og dermed minder den 

trykte udgave og netavisen mere om hinanden, end det er tilfældet med Politiken og poli- 

tiken.dk. Heraf må man deducere at personer, der skriver indlæg til den trykte udgave af 

en avis frem for en kommentar på internettet, i højere grad benytter sig af deres fulde 

navn. På politiken.dk oplyser 49,3% fulde navn og bosted og 26,8% fornavn og bosted. 

Den samme tendens tegner sig for bt.dk, hvor 47% oplyser fulde navn. Det skal her 

nævnes, at det på bt.dk ikke er muligt at oplyse bosted. 26% af brugerne oplyser kun 

Side 11 af 36



fornavn, og hele 19% vælger at opgive et alias som for eksempel ”c. d. ske” 3 , dette vælger 

kun 9,22% at gøre på politiken.dk. 

Som det fremgår af Figur 5, har vi i vores content analysis valgt at inddrage 

en del variabler omkring graden af anonymitet. Vi havde oprindeligt tænkt os at bruge 

disse resultater aktivt i vores analyse af tonen. Vi kan konstatere, at vi efter at have gået 

mere i dybden med teorien omkring anonymitet på nettet, ikke kan bruge variablerne 

omhandlende graden af anonymitet til så meget. Dette er tilfældet idet alle brugere på de 

netbaserede aviser ses som anonyme, da der ingen kontrol er med de oplysninger, som 

brugerne giver i forbindelse med, at de skriver et indlæg. Dette er også er en af de fald- 

gruber som Deacon et al. nævner (Deacon et al.: 2010: 280). Anonymitet er et udbredt 

fænomen på nettet, og det er bevidstheden om muligheden for anonymitet også (Gotved 

2000: 130). Vi vil betegne samtlige brugere af politiken.dk og bt.dks debatfora som ano- 

nyme. Dette er en vigtig pointe, idet vi formoder, at anonymitet på nettet er et af de pa- 

rametre, der kan have indflydelse på tonen i debatten. Det kan eksempelvis medføre, at i 

og med, at man ikke står til ansvar for sine egne udsagn, kan man frit udtrykke sine hold- 

ninger uden reelle konsekvenser. En videre konsekvens kan være brugen af en mere grov 

og uhøflig tone overfor andre deltagere, idet de andre deltagere optræder som ord på en 

skærm og ikke som rigtige mennesker (Davis 2005: 16). Anonymitet kan altså være med 

til at fordre en mere grov og uhøflig tone i debatten – tidligere omtalt som flaming. Dette 

hænger godt sammen med resultaterne fra vores content analysis, der viste os, at der er 

en klar tendens til flaming på de netbaserede debatfora. 

Et andet aspekt af anonymiteten kan være at man grundet de manglende 

non-verbale cues, opfatter sig selv som en del af et større fællesskab (Woolgar ed. 2002: 

72). Indenfor de forskellige fællesskaber opstår der en normativ konsensus om, hvorledes 

man kommunikerer med hinanden (Baym 2002: 43). I vores analyse ses det ved en øget 

negativ, uformel, usaglig og uhøflig tone, som påvist tidligere. 

En positiv effekt ved anonymitet kan også være, at man opnår en personlig 

frihed til at ytre sig (Hanna & de Nooy 2009: 124). Vi vil i den følgende kvalitative analy- 

se af en debattråd gå dybere ind i spørgsmålet om, hvorvidt tonen i debatten på nettet 

3 http://www.bt.dk/debat/www.bt.dk/samfund/dansk-‐politik/villy-‐soevdahl-‐vroevler (accessed May 

5th, 2011) 

Side 12 af 36



kan have en demokratiserende effekt eller om der er tale om en indholdsmæssig forrin- 

gelse. 

4.0 KVALITATIV METODE 

4.1 TYPICAL CASE STUDY 

Vi har med vores content analysis påpeget, at tonen på digitale debatfora er mindre for- 

mel og saglig, end det er tilfældet i de trykte mediers debatfora. Disse parametre; uformel, 

usaglig osv., vil normalt opfattes som sproglige elementer, der har en negativ indvirkning 

på debatten. Vi finder det interessant at undersøge, om dette er tilfældet; altså at under- 

søge hvorvidt tonen i den digitale debat har en negativ eller positiv indflydelse på debat- 

ten. Kan man tale om en udvanding, eller har den digitale debatkultur derimod en demo- 

kratiserende effekt? 

Vi vil lave en diskursanalyse af den digitale debat, der primært tager udgangspunkt i sam- 

spillet mellem kommentarerne og det oprindelige indlæg. Derudover inddrages den spe- 

cifikke kontekst disse brugergenerede ytringer opstår i - nemlig det digitale debatforum 

på politiken.dk. 

4.2 SAMPLINGSTRATEGI 

Vores samplingsstrategi til denne analyse udvælges fra de data, vi har indsamlet i forbin- 

delse med vores content analysis. Dette finder vi oplagt, idet vi ud fra vores indsamlede 

materiale kan opstille nogle parametre for et typisk debatindlæg. Vores analysemateriale 

er altså ikke valgt ud fra et tilfældighedsprincip, men derimod ud fra ønsket om at foreta- 

ge en typical case study. Vi vil finde en case, der eksemplificerer en typisk tråd af kom- 

mentarer. Dette vil vi gøre ved at finde en tråd, der starter med en kommentar, der inde- 

holder de variabler, som vi er kommet frem til er de hyppigst forekommende via vores 

content analysis (Deacon et al. 2010: 55). Vi har dernæst taget de 19 opfølgende kom- 

mentarer i tråden og udvalgt dette som vores sampling unit. Vi har ikke valgt at finde 20 

kommentarer, der lever op til de hyppigst forekommende variabler, da det netop er dy- 

namikken indenfor den enkelte debat, vi ønsker at undersøge. Vedhæftet er den tråd, vi 

ud fra ovennævnte overvejelser har udvalgt (Bilag 5). Følgende værdier gør sig gældende 

ved en typisk kommentar på politiken.dk. 

• Størrelse for indlægget: Seks til 20 linjer (61,8%) 

Side 13 af 36



• Indlæggets type: Kommentar på allerede eksisterende indlæg eller artikel (95,6%) 

• Emne for indlægget: Politik (63,3%) 

• Titel på afsender: Ikke angivet (93,9%) 

• Afsender angivet med: Fulde navn og bosted (49,3%) 

• Billede på indlægget (af afsender): Intet billede (98,3%) 

• Overordnede tone: Negativ (49,3%) 

• Stavefejl: Nul til en (72,5%) 

De angivne procentdele er taget af samtlige kodede indlæg fra politiken.dk, dvs. 477. 

Derudover er 87,2% af indlæggene kodet som følelsesladede. Dette er en så stor pro- 

centdel, at vi finder det nødvendigt at inddrage denne i vores beskrivelse af en typisk 

case. 

4.3 INTERAKTIONISTISK DEBATDISKURS 

For at kunne undersøge hvorvidt debatten på nettet udvandes, har vi opstillet nogle pa- 

rametre i forhold til kommentarernes tilknytning til den kronik, der kommenteres på 

(Herring 1996: p. 84). Vi vil hermed undersøge kommentarernes indbyrdes forhold til 

hinanden; altså foretage en interaktionistisk debatdiskurs. Dette vil vi gøre ved at tage 

udgangspunkt i følgende parametre: 

A. Er der henvisning til andres kommentarer? 

B. Er der direkte henvisning til kronikken? 

C. Er der henvisning til det emne, kronikken omhandler? 

D. Er der henvisning til andre emner end kronikkens? 

E. Er der ingen henvisning til hverken andre kommentarer eller kronikken? 

Hovedindlægget vi har valgt som grundlag for vores analyse, er en kronik skrevet af Ben- 

jamin Carl Egerod, som er formand for Kommunistisk Partis ungdomsparti i Køben- 

havn. Kronikken, ”Vi mangler debatten om krigen” (Egerod 2011), der danner grundla- 

get for debatten, handler om de vestlige landes indblanding i krigen i Libyen. 

Side 14 af 36



5.0 KVALITATIV ANALYSE 

5.1 DEMOKRATISERING ELLER UDVANDING AF DEBATTEN? 

En analyse af de 20 kommentarer foretaget i forhold til ovenstående parametre viser, at 

der er en klar tendens til, at kommentarerne lægger sig op ad hovedartiklens, i dette til- 

fælde kronikkens, emne. I 18 ud af 20 tilfælde er der i kommentaren en henvisning til 

kronikkens emne, selve kronikken eller andres kommenteren på kronikken (Tabel 3, Bi- 

lag 4). Ud af disse er der dog kun fire, der kommenterer direkte på kronikken. De aktive 

brugere af kommentarmuligheden i denne tråd forholder sig altså primært til det emne, 

kronikken behandler. Grundlæggende er dette selvfølgelig tilfældet, idet en kommentar i 

sin natur benyttes til at udtrykke en reaktion på eller til noget. Det interessante ligger altså 

nærmere i, hvorledes folk forholder sig til og fortolker det oprindelige emne. 

Debatten på politiken.dk er et asynkront forum, dvs. at brugerne kan 

kommentere hvor og når som helst. Der er altså ikke tale om computermedieret kom- 

munikation, der temporalt hænger sammen, som det er tilfældet i eksempelvis chatrooms 

(Davis 2005: 7). Det asynkrone aspekt lægger altså op til et forum, hvor alle med inter- 

netadgang i princippet har mulighed for at komme til orde. Potentialet for interpersonel 

engagement er altså stort indenfor disse fora (Baym 2002: 38). Konkret set er denne form 

for mange-til-mange kommunikation ufiltreret, idet der ikke sker en udvælgelse af debat- 

indlæggene. 

Et eksempel på dette ses i kommentar 14, hvor Villy Søvndals udenrigspo- 

litiske synspunkter inddrages i diskussionen. Derudover bliver problemstillingen i denne 

kommentar vinklet til ikke længere at omhandle mediernes håndtering af oprøret i Libyen 

men derimod Libyens oliebeholdning. At det oprindelige emne nuanceres er en generel 

tendens indenfor den digitale debat, vi har kigget på. Dermed kan man tale om, at debat- 

ten bliver bragt ned på et niveau, hvor mange flere har en stemme og har lov til og mu- 

lighed for at ytre sin mening. 

Man kan altså til dels tale om en demokratisering af debatten i og med, at 

den brede befolkning har mulighed for at ytre sig uden først at skulle udvælges af en re- 

daktør. Disse ytringer samles i en kollektiv vidensbank og er tilsammen med til at skabe 

nyt indhold og nye vinklinger på et i forvejen kendt stof. Det participatoriske element 

fordrer altså en demokratisk debat, men tilbage står stadig spørgsmålet om, hvorvidt de- 

batten udvandes. For selvom det er det oprindelige emne, der kommenteres på, viser 

Side 15 af 36



vores case study også, at tråden i nogle tilfælde benyttes til at ytre sig om andres menin- 

ger eller om helt andre emner. I disse tilfælde kan man argumentere for, at der sker en 

indholdsmæssig forringelse af debatten. Et eksempel på dette er kommentar 8, 9 og 10. 

Kommentar 8 har godt nok en henvisning til emnet, idet han omtaler Gadaffi: ”Jeg siger 

bare: Skyd Gadaffi, han er ikke en Muslim, han er en kafir, eller Jode i forkladning”. Vi 

vil ikke vurdere, at han bidrager med noget sagligt til debatten. Her argumenteres ikke på 

baggrund af kendsgerninger af nogen slags, men der postuleres derimod en subjektiv 

holdning uden nogen dokumentation til grund. 

Som nævnt tidligere har debatten indimellem også en tendens til at tage en 

drejning i en anden retning, end det den oprindeligt handlede om. Dette ser vi i kom- 

mentar 9 og 10. Godt nok bliver USA nævnt, men det er i forbindelse med en påstand 

om, at rigmænd som Rockefeller og George Soros er de egentlige magthavere i USA. 

Ligeledes bliver Helle Thorning Schmidt nævnt som leder af Illuminati ordenen, hvilket 

os bekendt ikke er sådan tingene forholder sig. Disse to kommentarer eksemplificerer 

hvilken betydning nettets umiddelbarhed og den ikke-eksisterende styring af debatten, 

kan have for indholdet. Der kommer i kommentarerne en masse påstande, som aldrig 

bliver fulgt op med nogle egentlige argumenter. Kommentarer som 8, 9 og 10 kan man 

mene er med til at udvande debatten og gøre den mindre seriøs. Vores resultater viser 

dog en tydelig tendens til, at debatten det meste af tiden holder sig på sporet af det op- 

rindelige emne, idet det kun er to ud af 20 indlæg, der slet ikke forholder sig til hverken 

kronikken eller det emne, kronikken omhandler. Man må dog stadig holde sig for øje, at 

det kun er fire artikler, der forholder sig direkte til kronikken. I forhold til det oprindelige 

udgangspunkt sker der altså en udvanding, men vi vil dog argumentere for at der, i kraft 

af den stadige tilknytning til det oprindelige emne, ikke er tale om en udvanding i negativ 

forstand, men derimod en positiv i form af en mere nuanceret debat. 

Denne nuancering opstår muligvis også, idet der foregår en vis interaktion 

mellem de forskellige brugere. Enten ved at brugeren kommenterer på de andres indlæg 

eller støtter op om holdningen og udbygger med flere argumenter, eller ved at han eller 

hun erklærer sig uenig og argumenterer for sin egen holdning. Dette er tilfældet i kom- 

mentar 5, hvor der kommenteres på kommentar 3. Her erklærer brugeren sig uenig i den 

opfattelse af emnet, der udtrykkes i kommentar 3, og dermed opstår der en dynamik, der 

bidrager med flere perspektiver på emnet. Her er der altså et eksempel på en interaktion 

brugerne imellem, der bidrager positivt til debatten. Det skal dog lige nævnes, at vi i for- 

Side 16 af 36



bindelse med vores content analysis er kommet frem til, at der i ca. en tredjedel af kom- 

mentarerne benyttes flaming. Vi vurderer, at der i de tilfælde, hvor der er tale om en 

usaglig tilsvining, sker en forringelse af debatten, og at denne form for interaktion altså 

har en negativ effekt. 

Kun fire ud af 20 gange blev der kommenteret direkte på kronikken. Alli- 

gevel konkluderer vi, at den debattråd brugerne i samspil med hinanden skaber, besidder 

et positivt demokratisk potentiale for debatten. Dette finder vi er tilfældet, idet det bidra- 

ger til en mere nuanceret debat, hvor den enkelte borger kan ytre sig. Dog er det vigtigt 

at holde sig for øje, at der også optræder indlæg, som overhovedet ikke forholder sig til 

hverken kronikken eller kronikkens emne. Dette er dog ikke en så overvejende tendens, 

at vi vil vurdere, at den samlede debat forringes. 

Side 17 af 36



6.0 KONKLUSION 

Vores content analysis viste, at tonen i de netbaserede debatindlæg er mere negativ og 

mindre saglig end i de trykte indlæg. Ved krydstabulering og behandling af vores indsam- 

lede data er vi kommet frem til, at der er en klar sammenhæng mellem henholdsvis for- 

melle og saglige indlæg samt uformelle og usaglige og det medie, de optræder i. Det for- 

holder sig således, at den overordnede tone i den netbaserede debat, var mere negativ, 

uformel og usaglig sammenlignet med debatten i de trykte medier. Herudover var der i 

en væsentlig del af debatten brugt en decideret uhøflig tone, flaming. 

I undersøgelsen af anonymitetens indflydelse på tonen fandt vi, at der tegner sig 

et klart mønster i form af, at brugerne i størstedelen af tilfældene angiver sit fulde navn, 

eventuelt i kombination med titel eller bosted. Vi har imidlertid været nødsaget til at se 

bort fra vores resultater omkring graden af anonymitet, da vi har måttet sande, at alle på 

nettet i princippet kan være anonyme. Vi har fundet teoretisk belæg for, at anonymiteten 

er en del af forklaringen på den negative tone, vi med resultaterne fra vores content ana- 

lysis, har sporet i debatten; i og med at man i kraft af anonymiteten ikke er forpligtet til at 

stå til ansvar for egne udsagn, kan man uden konsekvenser ytre sig groft og uhøfligt. 

Det interessante ligger herefter i, hvilken effekt dette har på debatten. Umiddel- 

bart kunne man formode, at debatten på nettet ville blive udvandet, eftersom saglighed 

og det formelle sprog kun forekommer i begrænset omfang. Vi kan dog konkludere, at 

det kun til en vis grad er sandt. Vores typical case study påviste, at der i langt de fleste 

tilfælde blev kommenteret på det oprindelige emne. Med forbehold for at det ikke var 

den oprindelige kronik, der blev kommenteret på, vil vi alligevel mene, at der ikke er tale 

om en indholdsmæssig forringelse af debatten. Derimod nuanceres debatten, og delta- 

gernes interaktion bidrager med nye perspektiver. Idet der ikke foreligger restriktioner 

eller redaktionel selektion af debatindlæggene på nettet, giver det alle med internetadgang 

mulighed for at ytre sig, hvorfor man kan tale om, at debatkulturen har en demokratise- 

rende effekt. 

Så på trods af at resultaterne fra vores content analysis viste, at tonen overvejen- 

de er uformel og usaglig, når der debatteres på nettet, vil vi alligevel konkludere, at debat- 

ten ikke bliver væsentligt forringet. Vi opstillede vores hypotese på baggrund af en for- 

modning om, at en sådan tone ville have en negativ effekt på debatten, men det, kan vi 

efter endt undersøgelse konkludere, ikke er tilfældet. 

Side 18 af 36



7.0 LITTERATURLISTE 

- Bakardjieva, Maria (2009). ”How Can Researchers Make Sense of the Issues In- 

volved in Collecting and Interpreting Online and Offline Data?”. In Nancy K. 

Baym & Annette N. Markham (ed.) Internet inquiry. California: Sage Publications 

Inc. 

Pp. 33-60 = 36,0 ns 

- Baym, Nancy K. (2002). ”Interpersonal Life Online”. 

http://www.sagepub.com/mcquail6/PDF/062_ch04.pdf (accessed April 30th, 

2011). 

30,5 ns 

- Carey, Robert F. & Burkell, Jacquelyn A. (2007). "Revisiting the Four Horsemen 

of the Infopocalypse: Representations of anonymity and the Internet in Canadian 

newspapers". First Monday,Volume 12, number 

8. http://firstmonday.org/htbin/cgiwrap/bin/ojs/index.php/fm/article/view/1 

999/1874 (Accessed April 30th, 2011). 

13,5 ns 

- Castells, Manuel (2003). “Internettets kultur”. Internetgalaksen. Århus: Systime. 

Kapitel 2 = 28,0 ns 

- Dannemand, Henrik (2009). ”Nettet gør debatten vulgær”. b.dk, Friday 25 December. 

http://www.b.dk/danmark/nettet-goer-debatten-vulgaer (accessed April 

30th, 2011). 

2,0 ns 

- Davis, Richard (2005). "Politics Online - Blogs, Chatrooms, and Discussion Groups in 

American Democracy". New York: Routledge. 

Pp: 1-34, 69-99 = 89 ns 

- Deacon, Daniel et al. (2010). Researcing Communications – A practical guide to methods 

in media and cultural analysis. London: Bloomsbury Academic. 

Side 19 af 36



Pp. 1-63 + 85-192 + 248-283 + 330-378 = 430,0 ns 

- Ebbesen, Anna (2009). ”Næste skridt for debatkultur på nettet: civilition (I ho- 

pe!)”. Digitale Tanker, Monday 28 December. 

http://digitaletanker.dk/2009/12/28/n%C3%A6ste-skridt-for-debatkultur-pa- 

nettet-civilisation-i-hope/ (accessed April 30th, 2011). 

3,5 ns 

- Franzosi, Robert (2008). ”From Words to Numbers: A Generalized and Linguis- 

tics – Based Coding Procedure for Collecting Textual Data”. In Roberto Fran- 

zosi (ed.) Content Analysis – Volume 2 Refining the Playing Field: Methological Advances. 

California: Sage Publications Inc. 

Pp. 227-255 = 34,5 ns 

- Gotved, Stine (2000). Cybersociologi – det same på en anden måde. København: Københavns 

Universitet. 

Pp. 128-151; 177-191 = 42,5 ns 

- Hanna, Barbara E. & Nooy, Juliana de (2009). “Face Off: Identity in Online debate”. 

Learning Language and Culture via Public Internet Discussion Forums. London: 

Palgrave. 

Pp. 119- 132 = 18,5 ns 

- Hays, David G. (2008). ”Linguistic Foundations for a Theory of Content Analy- 

sis”. In Roberto Franzosi (ed.) Content Analysis – Volume 2 Refining the Playing Field: 

Methological Advances. California: Sage Publications Inc. 

Pp. 256-266 = 14,0 ns 

- Herring, Susan (1996). ”Two variants of an electronic message schema”. In Susan 

Herring (ed.). Computer-mediated Communication – linguistic, social and cross-cultural per- 

spectives. Amsterdam: John Benjamins Publishing Company. 

Pp. 81-85 = 9,5 ns 

Side 20 af 36



- Liff, Sonia et al. ”New Public Places for Internet Access: Networks for Practicebased 

Learning and Social Inclusion” i Steve Woolgar (red.): Virtual Society? Technology, 

Cyberbole, Reality, Oxford University Press, 2002 

Pp. 78-98 = 29,0 ns 

- Livingstone, Sonia (2010). “Interactive, engaging but unequal. Critical conclusions 

from internet studies”. Media & Society. New York: Bloomsbury academic. 

Pp. 122-138 = 27,0 ns 

- Markoff, John et al. (2008). ”Toward the Integration of Content Analysis and 

Generel Methodology”. In Roberto Franzosi (ed.) Content Analysis – Volume 2 Re- 

fining the Playing Field: Methological Advances. California: Sage Publications Inc. 

Pp. 267-310 = 55,5 ns 

- Roberts, Carl W. (2008). ”Other than Counting Words: A Linguistic Approach to 

Content Analysis”. In Roberto Franzosi (ed.) Content Analysis – Volume 2 Refining 

the Playing Field: Methological Advances. California: Sage Publications Inc. 

Pp. 312-342 = 36,0 ns 

- Saporta, Sol & Sebeok, Thomas A. (2008). ”Linguistics and Content Analysis”. In 

Roberto Franzosi (ed.) Content Analysis – Volume 2 Refining the Playing Field: 

Methological Advances. California: Sage Publications Inc. 

Pp. 343-359 = 22,5 ns 

- Stone, Philip J. et al. (2008). ”The Constructions of Categories for Content 

Analysis Dictionaries”. In Roberto Franzosi (ed.) Content Analysis – Volume 2 Re- 

fining the Playing Field: Methological Advances. California: Sage Publications Inc. 

Pp. 127-155 = 33,5 ns 

- Watt, Susan E. et al. ”How Social is Internet Communincation? Reappraisal of 

Bandwidth and Anonymity Effects”. In Steve Woolgar (ed.) Virtual Society? Technology, 

Cyberbole, Reality, Oxford University Press, 2002 

Pp. 61-77 = 23,0 ns 

Side 21 af 36



- Wittel, Andreas et al. ”Real and Virtual Connectivity: New Media in London”. In 

Steve Woolgar (ed.) Virtual Society? Technology, Cyberbole, Reality, Oxford University 

Press, 2002 

Pp. 189-208 = 27,5 ns 

7.1 SUPPLERENDE LITTERATUR 

- FDMI (2011). http://fdim.dk/statistik. Accessed April 11th. 

- Egerod, Benjamin Carl (2011). ”Vi mangler debatten om krigen”. 

8.0 BILAG 

8.1 BILAG 1 

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1259058/vi-mangler-debatten-om- 

krigen/ (accessed April 18th, 2011) 

Kodningsmanual 

Kodningsmanual til content analysis af debatindlæg i Politiken, BT, politiken.dk 

og bt.dk i perioden 18/4.-24/4. 2011 (begge inkl.) 

Fremgangsmåde til at finde de indlæg, der skal kodes på: 

Netbaserede 

• Politiken.dk: 

- Gå ind på Debat. Kig alle indlæg igennem for kommentarer, der passer til 

den dato, du koder for. HUSK; de indlæg, der står på side 1 er de ældste 

(lidt ulogisk). Dette kan ændres ved at vælge ”Nyeste først”. 

- Husk at kode Kronik, Analyse og Signatur for samme dato. 

• bt.dk 

- Forside Debat kig på enkelte emner og de indlæg, der ligger herunder 

• Gældende for begge sider 

- Hvis der er flere end ti indlæg for den dag, man koder for på den pågældende 

debattråd, vælger man de ti ældste indlæg og koder dem. 

De trykte medier 

• Politiken: 

Side 22 af 36



-‐ Indlæggene findes i kultursektionen, dog er der om lørdagen en separat 

debatsektion 

• BT 

-‐ Indlæggene findes på debatsiderne 

Indtastning i kodeskema i Excel 

Fra A til og med K skrives hvilket tal, der passer til. 

Fra L til og med X sættes et kryds (lille x) når det pågældende subjekt optræder i indlæg- 

get. 

Y angiver indlæggets nummer, men tilføjes først, når vi sammenfatter alle resultater. Lad 

derfor denne kolonne stå tom. 

Der laves en ny fane for hver dags kodning (hver dag er lavet som en fane i Excelarket) 

A) Hvilket medie? 

1. Politiken 

2. BT 

3. politiken.dk 

4. bt.dk 

B) Dato (dd/mm) 

C) Overskrift 

D) Størrelse for: 

- Trykte medier 

5. Nul til en kvart side 

6. Kvart til en halv side 

7. Halv til en hel side 

8. Over en side 

- Netbaserede 

9. 1 til 5 linjer 

10. 6 til 20 linjer 

11. 21 og derover 

E) Indlæggets type 

12. Kronik (trykte og netavis) 

13. Debat (ytring af mening, herunder også Signatur på politiken.dk) 

14. Kommentar (kommentar på allerede eksisterende indlæg eller artikler) 

15. Analyse (trykte og netavis) 

F) Emne for indlægget 

Side 23 af 36



16. Politik 

17. Kultur og sport 

18. Religion og tro 

19. Videnskab 

20. Erhverv 

21. Miljø og klima 

22. Uddannelse 

23. Sundhed 

24. Kriminalitet 

25. Andet 

G) Titel på afsender 

26. Regeringspolitiker 

27. Politiker uden for regeringen 

28. Embedsværk (eks. talsmand for regeringen som ikke er politiker) 

29. Lægmand (den almindelige borger. Navn, adresse, evt. titel. angivet, men tjek om 

personen evt. optræder som ekspert) 

30. Ekspert (professorer, forskere, personer med specialviden inden for et område) 

31. Erhvervsfolk 

32. Organisation (herunder foreninger, NGO’er osv.) 

33. Journalist 

34. Forfatter 

35. Ikke angivet 

H) Afsender angivet med 

36. Fulde navn, titel, bosted 

37. Fulde navn, titel 

38. Fulde navn, bosted 

39. Fornavn, efternavn 

40. Fornavn, titel 

41. Fornavn, bosted 

42. Efternavn, titel 

43. Efternavn, bosted 

44. Titel, bosted 

45. Fornavn 

Side 24 af 36



46. Efternavn 

47. Anonym 

I) Billede på indlægget (af afsenderen) 

48. Intet billede 

49. Fotografi af personen (vi ved, at man ikke kan vide, om det virkelig er personen) 

50. Andet (blomster, heste, Steen og Stoffer osv.) 

J) Overordnede tone 

51. positiv 

52. neutral 

53. negativ 

K) Stavefejl 

54. 0 til 1 

55. 2 til 5 

56. 6 til 10 

57. over 10 

L) Følelsesladet (uformelt) (klar holdning udtrykkes ekspressivt) 

M) Formel (Objektivitet, tydeligt grammatisk struktureret, mere konservativt ordforråd) 

N) Sagligt (underbygget med argumenter) 

O) Usagligt (ikke underbygget med argumenter, forholder sig ikke til fakta) 

P) Høflig 

Q) Uhøflig 

R) Talesprog (herunder slang) 

S) Bandeord – skældsord – nedladende/fordomsfulde ord og vendinger (sgu, fuck, 

røvhul, idiot, perker osv.) 

T) Fremmedord 

U) Ikke godkendte forkortelser (sms-sprog, lol ) 

V) Fejlbrug af sprog/vendinger (herunder misforståede betydninger af ord/vendinger) 

W) Tegnsætningsfejl og manglende tegnsætning (kommafejl, manglende punktum- 

mer, forkert brug af eller mangel på stort begyndelsesbogstav eks. egenavne, ved ny sæt- 

ning, måneder) 

X) Brug af tegn som udtryk (folk der bruger tegn med vilje, f.eks. mange spørgsmåls- 

tegn, udråbstegn, punktummer osv., store bogstaver eks. ”det synes jeg VIRKELIG er 

forkert”, smileys ) 

Side 25 af 36



Y) Fortløbende nummer på indlæg 

Side 26 af 36



7.2 BILAG 2 

Sammenfatning af resultater 

Sammenfatning af resultater fra content analysis af debatindlæg i Politiken, BT, 

politiken.dk og bt.dk i perioden 18/4.-24/4. 2011 (begge inkl.) 

I alt er der kodet 943 debatindlæg. 

Kodningsspørgsmål Antal indlæg 

A) Hvilket medie? 

1. Politiken 100 

2. BT 147 

3. politiken.dk 477 

4. bt.dk 219 

B) Dato (dd/mm) Vi har kodet fra 18/4. – 24/4. 

(begge dage inkl.) 

C) Overskrift Kan ikke sammenfattes 

D) Størrelse for: 

- Trykte medier 

5. Nul til en kvart side 222 

6. Kvart til en halv side 13 

7. Halv til en hel side 12 

8. Over en side 0 

- Netbaserede 

9. 1 til 5 linjer 228 

10. 6 til 20 linjer 426 

11. 21 og derover 42 

E) Indlæggets type 

12. Kronik 13 

13. Debat 192 

14. Kommentar 729 

15. Analyse 9 

F) Emne for indlægget 

16. Politik 627 

Side 27 af 36



17. Kultur og sport 92 

18. Religion og tro 80 

19. Videnskab 1 

20. Erhverv 38 

21. Miljø og klima 7 

22. Uddannelse 33 

23. Sundhed 23 

24. Kriminalitet 19 

25. Andet 23 

G) Titel på afsender 

26. Regeringspolitiker 3 

27. Politiker uden for regeringen 31 

28. Embedsværk 0 

29. Lægmand 56 

30. Ekspert 24 

31. Erhvervsfolk 1 

32. Organisation 7 

33. Journalist 11 

34. Forfatter 1 

35. Ikke angivet 809 

H) Afsender angivet med 

36. Fulde navn, titel, bosted 21 

37. Fulde navn, titel 82 

38. Fulde navn, bosted 363 

39. Fornavn, efternavn 129 

40. Fornavn, titel 0 

41. Fornavn, bosted 128 

42. Efternavn, titel 0 

43. Efternavn, bosted 39 

44. Titel, bosted 0 

45. Fornavn 70 

46. Efternavn 23 

47. Anonym 88 

Side 28 af 36



I) Billede på indlægget (af afsenderen) 

48. Intet billede 691 

49. Fotografi af personen 160 

50. Andet 92 

J) Overordnede tone 

51. positiv 51 

52. neutral 441 

53. negativ 451 

K) Stavefejl 

54. 0 til 1 760 

55. 2 til 5 169 

56. 6 til 10 10 

57. over 10 4 

L) Følelsesladet (uformelt) 693 

M) Formel 228 

N) Sagligt 352 

O) Usagligt 456 

P) Høflig 183 

Q) Uhøflig 238 

R) Talesprog 483 

S) Bandeord mv. 142 

T) Fremmedord 243 

U) Ikke godkendte forkortelser 42 

V) Fejlbrug af sprog/vendinger 51 

W) Tegnsætningsfejl 412 

X) Brug af tegn som udtryk 236 

Y) Fortløbende nummer på indlæg 1-943 (begge inkl.) 

Side 29 af 36



8.3 BILAG 3 

Side 30 af 36



Side 31 af 36



8.4 BILAG 4 

Tabel 1 - Antal indlæg pr. medie opgjort i hvor mange stavefejl, de indeholder 

Antal stavefejl 

Medie 

0 til 1 

Politiken, N=100 100 

BT, N=247 144 3 

politiken.dk, 

N=477 

2 til 5 

6 til 10 

346 124 4 3 

bt.dk, N=219 170 42 6 1 

Tabel 2 – Interaktionistisk debatdiskurs 

Nummer på 

kommentar 

Henvisning 

til kommen- 

tar 

Henvisning 

til kronikken 

1 x x 

2 x x 

3 x 

4 x x x 

5 x x 

6 x 

7 x 

8 x 

Henvisning 

til emne 

Over 10 

Andre emner Ingen af 

9 x x 

10 x x 

11 x x x 

12 x 

13 x 

14 x x 

15 x x 

16 x 

17 x x 

18 x x 

19 x x 

delene 

Side 32 af 36



20 x x 

Udregning 1 

Antal indlæg, hvor antal stavefejl > 1 eller hvor der forekommer tegnsætningsfejl: 

Antal indlæg, hvor enten K>54ellerW='x' hvilket giver resultatet 202 indlæg, dvs. 29% 

(N=696) 

Side 33 af 36



8.5 BILAG 5 

Debattråd ”Vi mangler debatten om krigen” 

1. 

2. 

3. 

4. 

5. 

Side 34 af 36



6. 

7. 

8. 

9. 

10. 

11. 

Side 35 af 36



12. 

13. 

14. 

15. 

16. 

17. 

18. 

Side 36 af 36



19. 

20. 

Side 37 af 36

Indholdsfortegnelse - Stine Buch Jacobsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?