BEHANDLING AF NAVNESAGER - Familiestyrelsen

Konventionens artikel 8 sikrer individet mod vilkårlige indgreb fra myndighedernes
side. Navngivning af børn anses for at være personligt og privat, hvorfor alle
interessenter, herunder den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, skal
have mulighed for at give sin holdning til kende ved en eventuel ændring af barnets
oprindelige navn. Artiklen sikrer desuden, at barnets ret til at bevare sin identitet,
herunder navn, skal respekteres.
Som hovedregelskal der indhentes en erklæring, hvis barnet bærer samme mellem-
eller efternavn som den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, eller
barnet bærer forælderens fornavn som mellem- eller efternavn. Der skal også
indhentes en erklæring, hvis barnet som mellemnavn bærer forælderens efternavn.
Eksempelvis skal der indhentes en erklæring fra barnets far, Kim Jensen, hvis barnets
navn søges ændret fra Pia Kim Jensen til Pia Jensen.
Hvornår kan høring undlades?
Høring kan undlades i det tilfælde, hvor barnet aldrig har båret den pågældende
forælders mellem- eller efternavn og i det tilfælde, hvor barnet har båret f.eks. en
fars efternavn, men hvor dette efterfølgende er ændret, og hvor der på ny bliver
tale om at ændre barnets navn.
Herudover skal der efter navnelovens § 23, stk. 2 ikke indhentes erklæring fra den
forælder, der er uden del i forældremyndigheden, hvis det må antages at være til
væsentlig skade for barnet eller at ville medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af
sagen.
Hvornår indhentelse af en erklæring må antages at være til væsentlig skade for et
barn eller at medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen beror på en konkret
vurdering i hvert enkelt tilfælde.
For så vidt angår muligheden for at undlade at indhente en erklæring, hvis dette vil
medføre en uforholdsmæssig forsinkelse af sagen, bør myndigheden udøve rimelige
bestræbelser på at finde den pågældende forælder og altid undersøge, om ansøgeren
(typisk den anden af forældrene) har nyere kontaktoplysninger.
Oplyses det eksempelvis, at forælderen uden del i forældremyndigheden er bosat i
udlandet, og reagerer forælderen ikke på myndighedens henvendelse, bør myndigheden
overveje, hvorvidt erklæringen eventuelt kan indhentes via den danske repræsentation
i landet.
Muligheden for at undlade at indhente erklæring, idet det skønnes at ville være til
væsentlig skade for barnet, må administreres med stor forsigtighed, da oplysningerne
herom normalt stammer fra den forælder, der har forældremyndigheden.
Oplysninger om, at forholdet til den anden forælder er konfliktfyldt, eller at man
ikke ønsker, at den anden af forældrene gøres bekendt med ansøgningen om navneændring,
er ikke legitime grunde til at undlade at indhente en erklæring.
B E H A N D L I N G A F N A V N E S A G E R L Æ S E V E N L I G U D G A V E A F
V E J L E D N I N G N R . 9 7 6 8 A F 3 0 . S E P T E M B E R 2 0 0 9 71