BEHANDLING AF NAVNESAGER - Familiestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

4) Sager om drengefornavne (ikke godkendte og godkendte) til piger, som bæres af under 25 piger. Hvis der ønskes et fornavn, som ikke er på listen over godkendte fornavne, behandles ansøgningen som udgangspunkt af personregisterføreren. I visse tilfælde skal ansøgningen dog sendes til statsforvaltningen, der skal godkende navnet, se nedenfor afsnit 5.4.1. Kriterierne for at godkende et nyt fornavn Egentligt fornavn Skal et nydannet fornavn godkendes, er det en betingelse, at der er tale om et egentligt fornavn. Eksempelvis kan titler (greve, baron, prins og lign.), samt talangivelser (f.eks. III) ikke tillades som fornavne. Der vil imidlertid være tale om et egentligt fornavn, hvis den, der ønsker navnet, kan dokumentere, at navnet er almindeligt brugt som fornavn i udlandet. Nye stavemåder (varianter) af eksisterende fornavne kan også godkendes som nydannede fornavne, når navnet i den ændrede stavemåde fortsat har fornavnskarakter og ikke samtidig et beskyttet efternavn. Visse ordtyper kan også danne grundlag for fornavne. Som eksempel kan nævnes, at der i Danmark er en særlig tradition for, at blomsternavne bruges som pigenavne, f.eks. Rose og Viola. Denne gruppe af navne er blevet udvidet til at omfatte navne som Chili og Paprika. Kælenavne kan som udgangspunkt godkendes som fornavne, hvis navnet opfylder kriterierne for godkendelse. Et kælenavn kan også godkendes, hvis opslag på databaserne viser, at det anvendes som fornavn i udlandet, og at kriterierne for at godkende i øvrigt er opfyldt. Eksempler på kælenavne, der er godkendt: Stisser, Mulle, Tusse. Eksempel på et kælenavn, der er afslået: Potte Egnet som fornavn For at et nydannet fornavn kan godkendes som fornavn, må navnet ikke være uegnet til at blive anvendt som fornavn her i landet. Afgørelsen af, om et påtænkt navn er uegnet til at blive anvendt som efternavn her i landet, beror på en helhedsvurdering af, om navnet kan skrives og udtales i Danmark, og af om det i den forbindelse kan antages, at ordet vil kunne fungere nogenlunde hensigtsmæssigt som en betegnelse for bestemte personer i forhold til offentlige myndigheder og andre private. Dette indebærer bl.a., at navnet skal kunne skrives med latinske bogstaver. Andre skrifttyper eller tegn vil således ikke kunne indgå i navnet. Navnet skal også med en vis rimelighed kunne udtales på dansk. Sætningskonstruktioner er normalt også uegnede som navne. Forskellige ordtyper som f.eks. Trillebør, Skraldespand og Urtepotte kan heller ikke anvendes, da de ikke opfattes som et navn. Forholdsord som ”fra”, ”til”, ”de” og ”von” kan heller ikke anvendes som et navn. Upassende og anstødeligt B E H A N D L I N G A F N A V N E S A G E R L Æ S E V E N L I G U D G A V E A F V E J L E D N I N G N R . 9 7 6 8 A F 3 0 . S E P T E M B E R 2 0 0 9 60
Navnet må heller ikke være upassende eller kunne vække anstød. Der er tale om en vurdering af, hvordan navnet må antages at kunne påvirke andre end den, der ønsker navnet. Eksempelvis vil ord, der er egnet til at vække racistiske, latrinære eller i øvrigt vulgære associationer eller lignende blive anset for at vække anstød. Det afgørende for, om et navn er upassende, er en vurdering af, om der er tale om et ord, der også bruges i en anden sammenhæng, der – uden at navnet er anstødeligt – gør, at det ikke bør anvendes som fornavn. Det kan f.eks. være tilfældet ved udråbsord (føj! puh! ha!), visse navneord (dulle, pølse el. lign.), udsagnsord (forsvind), tillægsord (dum, lyseblå, skæv), visse fiktive personer (f.eks. Batman og Superwoman) samt kendte varemærker. Det skal altid undersøges, om navnet allerede er godkendt som fornavn til det modsatte køn, eller om det er et beskyttet efternavn, se nedenfor under afsnit 5.4.1. og 5.4.2. 5.4.1. ANSØGNINGER OM FORNAVNE, SOM SOGNET KAN BEHANDLE Modtager personregisterføreren en ansøgning om et fornavn, der ikke fremgår af <strong>Familiestyrelsen</strong>s liste over godkendte fornavne (www.familiestyrelsen.dk), skal personregisterføreren foretage en vurdering af, om sagen skal behandles i sognet eller i statsforvaltningen. Der henvises til hele afsnit 5.4, også afsnit 5.4.2, som omhandler de typer af sager, der skal videresendes til behandling i statsforvaltningen. Personregisterføreren bør først via CPR undersøge, om det ansøgte navn er et beskyttet efternavn, derefter om det bruges som 1. fornavn af nulevende personer her i landet. Herefter undersøges det på internettets udenlandske databaser, om det er et fornavn. I det følgende gennemgås de typer af ansøgninger om ikke-godkendte fornavne, som personregisterføreren kan godkende, og som derfor behandles i sognet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der sondres mellem navne, der er beskyttede efternavne, og navne, der ikke er beskyttede efternavne. Et beskyttet efternavn kan ikke umiddelbart godkendes som fornavn. Ansøgning om fornavne, der ikke anvendes som efternavn her i landet Nye fornavne, der ikke anvendes som efternavn her i landet kan tillades af personregisterføreren, hvis navnet bæres som 1. fornavn her i landet af 25 nulevende personer eller derover af samme køn. der ansøges om et fornavn til en pige, og navnet er et godkendt drengefornavn, kan navnet tillades, hvis et opslag i CPR viser, at fornavnet bæres som 1. fornavn af 25 piger eller derover. B E H A N D L I N G A F N A V N E S A G E R L Æ S E V E N L I G U D G A V E A F V E J L E D N I N G N R . 9 7 6 8 A F 3 0 . S E P T E M B E R 2 0 0 9 61 Ansøgninger om fornavne, der kan behandles af personregisterføreren.
Page 1 and 2:
VEJLEDNING OM BEHANDLING AF NAVNESA
Page 3 and 4:
3.14. Efternavn ved/efter en adopti
Page 5 and 6:
1. INDLEDNING Denne vejledning oph
Page 7 and 8:
2. GENERELT OM SAGENS BEHANDLING Na
Page 9 and 10: Såfremt myndigheden allerede er i
Page 11 and 12: Personregisterføreren træffer afg
Page 13 and 14: Den ortodokse russiske kirkes menig
Page 15 and 16: navngivning af børn, der fødes i
Page 17 and 18: 3. HVAD KAN TAGES SOM EFTERNAVN 3.1
Page 19 and 20: Stk. 4. Personer med midlertidigt o
Page 21 and 22: 3)-7) … Stk. 2. Et navn kan dog i
Page 23 and 24: F. eks. Peter Christian Bjørn Hans
Page 25 and 26: Det er ikke et krav, at ansøgeren
Page 27 and 28: Ved registreringen af navneændring
Page 29 and 30: Samtykket skal gives fra hver enkel
Page 31 and 32: videregiver sit navn, underskriver
Page 33 and 34: Det er også muligt efter denne bes
Page 35 and 36: ternavn. Statsforvaltningen bør de
Page 37 and 38: Efterkommere af adoptivbarnet kan i
Page 39 and 40: 3.15.2. OPSPLITNING AF ET FLERLEDDE
Page 41 and 42: Det, at der findes potentielle bær
Page 43 and 44: Det er en betingelse, at navngivnin
Page 45 and 46: navne er liberaliseret med loven. M
Page 47 and 48: Personregisterføreren registrerer
Page 49 and 50: 1)-3) … 4) Et navn, der kan tages
Page 51 and 52: 4.7. Plejeforælders mellemnavn Nav
Page 53 and 54: afdøde nær. Efter § 11, stk. 1,
Page 55 and 56: Afgørende er kun, om adoptivbarnet
Page 57 and 58: Om hvilke navne, der kan tages som
Page 59: Ved registrering af navngivning og
Page 63 and 64: mende fra Pakistan og Afghanistan.
Page 65 and 66: Ligeledes den sidste dag i måneden
Page 67 and 68: Kan det ønskede navn bortkastes, h
Page 69 and 70: 7. SAMTYKKE, ERKLÆRING OG HØRING
Page 71 and 72: Konventionens artikel 8 sikrer indi
Page 73 and 74: Det bemærkes, at såfremt myndighe
Page 75 and 76: Hvis der eksempelvis søges om, at
Page 77 and 78: en afvejning af dels hensynet til b
Page 79 and 80: når gebyret er indbetalt. Dette be
Page 81 and 82: Når ansøgningen og dokumentatione
Page 83 and 84: 9. REGISTRERING OG STATISTIK 9.1. R
Page 85 and 86: Hvis personregisterføreren har beh
Page 87 and 88: Hvis en navnesag derimod behandles
Page 89: 10.6. Klage Hvis en ansøgning om n
show all

BEHANDLING AF NAVNESAGER - Familiestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?