BEHANDLING AF NAVNESAGER - Familiestyrelsen

3. HVAD KAN TAGES SOM
EFTERNAVN
3.1. Indledning
Alle skal have et efternavn, jf. navnelovens § 1.
Efternavnet er det navn, der står sidst i navnerækken, og som normalt henviser til
personens slægt.
Jens Hald Jensens efternavn er altså Jensen.
Man kan kun have ét efternavn, jf. navnelovens § 10. Dette betyder, at et efternavn
bortfalder, hvis man tager et nyt efternavn, jf. navnelovens § 10. Vil Susanne Hansen
hedde Vildbjerg til efternavn, skal personregisterføreren derfor gøre hende
opmærksom på, at hvis hun kan få Vildbjerg som efternavn, så bortfalder Hansen
som efternavn.
Der er ikke nogen opsamlingsbestemmelse i navneloven. Dette betyder, at en ansøgning
om en navngivning/navneændring, der ikke er omfattet af en af navnelovens
konkrete bestemmelser, ikke vil kunne imødekommes på baggrund af særlige
omstændigheder eller lignende. Om baggrunden herfor kan henvises til de almindelige
bemærkninger pkt. 2.13. i lovforslaget til navnelov (L 27) fra Folketingsåret
2004-05 (2. samling). Lovforslaget kan findes på Folketingets hjemmeside:
www.ft.dk.
Om de såkaldte ”dobbelte efternavne” uden bindestreg fra de spansktalende lande
se afsnit 3.15.
3.2. Et barn skal have et efternavn inden 6 måneder
efter fødslen
Navneloven
§ 1. De eller den, der har forældremyndigheden over et barn, skal senest 6
måneder efter barnets fødsel vælge et efternavn, som barnet er berettiget til
efter §§ 2-4 eller 6-8.
Stk. 2. Sker navngivning ikke inden den i stk. 1 nævnte frist, får barnet moderens
efternavn. Dette gælder dog ikke, hvis moderens efternavn er taget i
medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 eller 2. I dette tilfælde får barnet afhængigt af sit
køn moderens fornavn med tilføjelsen -søn eller -datter, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.
B E H A N D L I N G A F N A V N E S A G E R L Æ S E V E N L I G U D G A V E A F
V E J L E D N I N G N R . 9 7 6 8 A F 3 0 . S E P T E M B E R 2 0 0 9 17