Dialog - Dansk-Tjekkisk Forening

More documents

Recommendations

Info

Dansk Tjekkisk Forening - Dialog fejl: Det var åbenbart ikke datteren. Stemningen lettede, og vi forstod den ihærdige udspørgen bedre, da betjentene fortalte, at man om natten havde pågrebet en vaneforbryder med en GPS, der lignede min. Vi fik forevist et billede af dimsen, og jeg kunne kun sige, at den var magen til min, men at man blot kunne tænde den, og hvis teksten på skærmen så var dansk, så var der en overvejende sandsynlighed for, at det var min. Det var for indviklet en sætningskonstruktion til at blive opfattet af betjenten (atter burde alle advarselslamper lyse, men jeg er åbenbart ikke smart nok til at opfatte dem), men til slut spurgte han, om vi i givet fald ville vidne mod gerningsmanden. Svaret fra os var et tydeligt ”måske”: Hvis vi alligevel var i landet, så ja, men vi havde jo ikke set gerningsmanden, så det kunne næppe give nogen mening at spilde rettens tid for så lidt (det var her, jeg for alvor kvajede mig). Det er politistationen i baggrunden. Parken, Gitte peger på, er EU financieret ! Jeg skulle underskrive samtlige sider i rapporten, og da den naturligvis var på tjekkisk, tilføjede jeg ”Læst, men ikke forstået”, hvilket betjentene da godt forstod. Efter således at have brugt to timers kostbar ferietid på ligegyldigt fnidder, blev vi ”beamet” ud af politistationen igen, så vi kunne købe et par nye tandbørster og få den personlige hygiejne op på et for os passende niveau. Brevterror Terror er at ramme tilfældige mennesker, der uforvarende er havnet det forkerte sted på det forkerte tidspunkt (jeg overlader gerne begreber som uskyldig og retfærdig til overtroiske menigheder). Læseren må afgøre, om det er den rigtige term, jeg bruger! Vi blev først ramt af et brev afsendt rekommanderet med afleveringsattest af Tjekkiets Politikreds Chomutov d. 28. august 2007 (porto: CZK 59,-), en side på tjekkisk som vi tolker som en beskrivelse af de af os angivne stjålne effekter med værdiansættelse = til orientering. Næste tilsvarende afsendte brev ankom fra samme myndighed d. 14. september. Denne gang tolker vi indholdet som, at man anklager en vis Pavel Ševčík, født 17. oktober 1975 i Žatec, for tyveriet = atter til orientering. Bortset fra at jeg den 8. oktober anmeldte tyveriet til vores forsikringsselskab (the rest was for a long, long time silence, fordi jeg begik den fejl at formode, at selskabet besvarede mails afsendt efter telefonisk aftale), glemte vi historien. Endnu en af de utallige fejl vi begår, thi i et brev dateret d. 4. februar fra retten i Chomutov, der består af to dokumenter, så portoen nu er CZK 65,50 (jeps, naturligvis igen rekommanderet og med afleveringsattest), hvoraf det ene er let gennemskueligt som anklageskriftet mod hr. Ševčík, der tilsyneladende er specialist i at stjæle bilradioer og andre effekter af tilsvarende værdi. Det andet dokument tolkede vi som om, at misdæderen skulle for retten den 18. februar 2008 kl. 8:15 anklaget for tyveri til en samlet værdi af CZK 50.000,-. Dokumentet var dog ikke helt gennemskueligt, så jeg sendte en kopi til Karel Müller, der er indfødt tjekke og medlem af Dansk-Tjekkisk Forening, og spurgte til essensen af indholdet. Jeg kunne ikke lide svaret: Hvis ikke jeg mødte op og vidnede, var jeg hjemfalden til en bøde på de nævnte CZK 50.000,-! (Karel tilføjede med en slet skjult fnisen, at jeg skulle være glad for ikke at være indrulleret i de væbnede tjekkiske styrker, da jeg så ville kunne se frem til en disciplinærstraf oveni!). Det er jo altid rart at blive varslet i god tid(!), men vi mente ikke at forbrydelsens omfang stod mål med den straf, jeg som skadelidt følte mig idømt, så jeg ringede skyndsomt til den tjekkiske ambassade i København og klagede min nød, sendte dem indkaldelsen og bad om et godt råd, hvilket jeg også fik: ”Det er jo vanvittigt, du har vel ikke tænkt dig at møde op?”, ”Nej, helst ikke, mine udgifter ved det står jo ikke mål med skadens omfang”, svarede jeg. ”Prøv at ringe til retten”, foreslog ambassadefunktionæren, ”Mjah”, svarede jeg, ”kan du se et telefonnummer i dokumentet?” – det var der nemlig ikke. Rådet var derefter at sende et rekommanderet brev, hvor jeg beskrev, hvorfor jeg ikke så mig i stand til at møde op. Jeg spurgte, om jeg som kvittering for de tjekkiske dokumenter skulle skrive brevet på dansk! Den venlige funktionær (hvis navn, jeg desværre ikke fik fat i), grinede højlydt, var enig med mig i, at det burde jeg jo gøre – men at det nok ville være smartere af mig at bruge engelsk. Det endte jeg med at gøre, og hovedpunkterne var, at jeg ikke fandt det rimeligt, at skulle have udgifter for skønnet CZK 40.000,- ved at møde op, når vores anmeldelse handlede om ca. CZK 11.000,- samt, at jeg kun ville vidne på dansk eller engelsk (husk det!). Min udgift til porto: DKK 73,- Inden jeg sendte brevet, kontaktede jeg også det danske udenrigsministerium for at høre, hvordan man som dansk statsborger bør forholde sig, 6
Dansk Tjekkisk Forening - Dialog når man indkaldes som vidne i en fremmed ret. Her blev jeg stillet om til Borgerservice (Jeg frygtede straks det værste, thi jo mere regeringen skærer servicen ned, jo mere fremhæves ordet service i navnet. George Orwell kaldte det New speak i romanen 1984!), hvor en venlig mand aldrig havde hørt om situationen før. Jeg sagde, at de ikke skulle gøre mere ved sagen, men den unge mand insisterede på at undersøge sagen og vende tilbage, hvilket han også gjorde 20 minutter senere: Efter at have konsulteret den juridiske afdeling var rådet, at jeg kontaktede den danske ambassade i Prag og bad dem hjælpe mig med at finde en tjekkisk advokat, mens jeg samtidig kontaktede en dansk ditto. Jeg takkede pænt for, at han vendte tilbage, mens jeg tænkte på, om de aldrig overvejer, om deres rådgivning giver mening for modtageren? Modtageren i dette tilfælde, altså mig, kunne uden besvær kalkulere, at det i givet fald ville være billigere at tage turen til Chomutov end at hyre to advokater. Kriminalretten i Chumotov er en nydelig bygning, der ikke røber det grumme indhold ! Nu begik jeg endnu en af de utallige fejl, denne historie byder på: Jeg troede, at den hellige grav var velforvaret. Den tro beholdt jeg ca. 14 dage, til jeg atter måtte køre den tunge vej til postkontoret for at hente endnu et rekommanderet brev med afleveringsattest og frankeret med CZK 65,50. Mens jeg kørte hjem med brevet hvilende på passagersædet, prøvede jeg at overbevise mig selv om, at de venlige mennesker i Chomutov blot orienterer os om, hvilken straf Pavel Ševčík er blevet idømt – men jeg troede ikke helt på det. Ganske rigtigt, brevet mindede meget om det forrige, retsmødet var nu mandag den 17. marts kl. 8:15, dog var lidt af teksten anderledes og en side i dokumentet var ikke blot oversat til tysk, næh, den var skam oversat af en autoriseret tolk og forsynet med det nydeligste stempel. Et eksempel på den nærmest lyriske prosa er alene overskriften, ”Sehr geehrter Geschädigter”. Heraf fremgik det, at jeg ville få mine udgifter til fremmødet – herunder tabt arbejdsfortjeneste – dækket. Atter røg en kopi af sted til den hjælpsomme Karel Müller, der blot kunne fortælle mig, at skruen nu var strammet, så jeg udover bøden på de CZK 50.000,- nu også kunne se frem til at blive arresteret, hvis jeg ikke var til stede i retten på det angivne tidspunkt. Det stod heller ikke helt klart, om det var retten, der ville dække mine udgifter, eller om den anklagede blev dømt til at betale mig! Vi blev hurtigt enige om, at det mindst besværlige nu ville være at køre til Chumotov. Gitte fik sig arrangeret, så hun kunne tage med, og vi lejede et hotelværelse fra lørdag til tirsdag og var enige om, at vi så måtte få det bedste ud af det. Den 8. marts var der jubilæumsfest i Dansk-Tjekkisk Forening, og vi medbragte en kopi af brevet, så interesserede tjekkiskkyndige kunne deltage i forargelsen over dette pjat. Alle, der læste det, rystede på hovedet, kiggede meget alvorligt på mig og var enige om, at der ikke var andet at gøre end at tage af sted, håbe det bedste og frygte det værste. Et par stykker var sågar så venlige at tilbyde at ledsage os, hvilket vi takkede for og høfligt afslog. Andre, anført af den et par gange nævnte hr. Müller, morede sig kosteligt og mente, at de nok havde set mig for sidste gang. Jeg takkede inderligt for de opmuntrende bemærkninger og tænkte for guderne ved hvilken gang, at Franz Kafka ikke levede forgæves. Vores egen største frygt var, at retten ikke havde en tolk og udsatte retsmødet nogle dage, så vi var nødt til at blive i byen. Enhver, der har været i Chomutov ved, at ethvert ophold ud over det strengt nødvendige ikke er ønskværdigt. Chomutov Når vi er af sted på svipture plejer vi at gå i seng ved ottetiden og sove til midnat for at tage med en færge fra Gedser kl. 2:30: Så kan vi nå formiddagskaffen i Tjekkiet. Det skulle her være natten mellem fredag og lørdag. Det kunne vi dårligt gøre denne gang, for fredag aften havde vi billetter til koncert med Danser med Drenge og det betød, at vi så ikke kunne nå at sove, inden vi kørte. I stedet kørte vi lørdag morgen for at nå den totalt udsolgte færge kl. 9. Den var også udsolgt, især var der mange busser med unge mennesker, der tilsyneladende skulle på ”studietur”, samt glade mennesker på vej på påskeferie. Længe leve Bro- Bizz’en og dens automatiske pladsreservation! Hotel Royal på torvet i Chumotov! Vi var i Chomutov ved halvfemtiden efter en begivenhedsløs tur, hvor vi til vores udelte fortrydelse ikke så en 7
Page 1 and 2: Dialog Dansk Tjekkisk Forening - Di
Page 3 and 4: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog Je
Page 5: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog ri
Page 9 and 10: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog to
Page 11 and 12: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog li
Page 13 and 14: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog en
Page 15 and 16: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog 15

Dialog - Dansk-Tjekkisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?