Dialog - Dansk-Tjekkisk Forening

More documents

Recommendations

Info

Dansk Tjekkisk Forening - Dialog Chomutov sagaen Eller den gribende beretning om, hvordan det gik jakulff, (Gitte Kjærulff Jakobsen & Jens Jakobsen), da de vendte tilbage til en fuser . Af jakulff.com Chomutov sagaen Af Jens Jakobsen En tjekkisk retssal er opbygget som en mellemting mellem en dansk retssal og det engelske parlament. I den ene ende sidder dommeren og retssekretæren på et podium. I en ret vinkel herpå er der to bænkerækker med front mod hinanden, og hver bænkerække består af to bænke, hvor den bageste er lidt højere end den forreste. Den ene række er til anklagemyndigheden, mens den anden er til forsvaret, hvor forsvareren sidder bagest, ophøjet, mens delinkventen sidder foran og nedenfor omgivet af retsbetjente med sidevåben. For enden af disse bænke er en vidneskranke, der minder om en talerstol, med front mod dommeren. Endelig er der tilhørerpladser bag vidneskranken. Hvor jeg ved det fra? Jo, den 17. marts kl. 8.30 fandt jeg mig selv stående i vidneskranken i kriminalretten i Chomutov, Okresní soud Chomutov. En gennemført absurd historie som tog sin begyndelse en mørk, mørk nat sidst i august 2007, hvor vi på vej hjem fra sommerferie overnattede nogle dage i telt på campingpladsen i Chomutov. Det gør vi ikke igen! Hvordan det hele begyndte Da jeg en morgen søvndrukken kravlede ud af sovekabinen og refleksmæssigt greb ud efter min toilettaske (vi holder en høj teltdisciplin, hvor alt er arrangeret ens, hver gang teltet slås op), fik jeg kun fat i den tomme luft. Meget mærkeligt – mon Gitte (min højtelskede hustru) havde flyttet den? Jeg vågnede efterhånden op, men kunne ikke få øje på den, så jeg væk- kede Gitte for at høre, hvor hun havde gjort af den. Hun benægtede overbevisende at have rørt min toilettaske, stod op, men kunne heller ikke finde den. Eller sin egen for den sags skyld. De havde begge stået lige indenfor indgangen, som vi kunne se var lynet omkring 20 cm op, hvorefter konklusionen var klar, vi havde haft en ubuden gæst som åbenbart samlede på brugte tandbørster o.lign. Det grinede vi lidt over, ind til Gitte opdagede, at der manglede mere, nemlig vores turrygsæk med GPS, kompas, førstehjælpssager og andet friluftsstandardudstyr samt de fleste souvenirs, vi havde købt undervejs: En fletkurv, nogle lerfigurer, ungarsk paprika, uldsokker, nogle spil og noget nips. Faktisk havde ”gæsten” været helt oppe ved sovekabinen. Gitte mente at have hørt noget pusle i løbet af natten, men regnede med, at det blot var mus, der kravlede under underlaget, hvad vi er vant til. Det var det altså ikke denne gang! Heldigvis inkluderer vores teltdisciplin også, at alle værdisager, specielt penge og papirer, opbevares i sovekabinen om natten, så de var trods alt intakte. Campingpladsen i Chomutov er meget stor, indhegnet, og ligger ned til en sø, der i øvrigt udmærker sig ved angiveligt at være uden liv, fordi den er forsuret. Rundt omkring ligger der hytter og grill-snasker, men sæsonen var ved at slutte, og der var ikke mere end højst 10 hold campister, så der var masser af stille steder. Jeg drog derfor på vandring rundt på pladsen i håb om, at tyveknægten havde opdaget, at de stjålne effekters værdi næppe kunne redde hans pensionsopspa- 4
Dansk Tjekkisk Forening - Dialog ring. Her havde vi lidt held med os, for bag en hytte fandt jeg Gittes fletkurv og lerfigurerne. Mit gæt er, at de mest interessante effekter her er proppet ned i rygsækken, mens husflid ikke åbenbart ikke gør sig på hælermarkedet. Det redede lidt af Gittes humør, da jeg vendte tilbage med sagerne. Jeg skal måske indsparke, at vi de seneste fem år har brugt en uges tid i Høje Tatra, hvor Gitte har fundet en kurvepusher i Štrbské Pleso, der årligt øger hendes samling med et stk., som jeg dårligt mener, at vi har plads til i bilen. Det var vi dog altid, viser det sig. Den livløse sø Politiet Da vi havde taget os (endnu) en Gl. Dansk, gik vi op til receptionen og forklarede, at vi havde været udsat for tyveri og gerne ville have en kvittering fra politiet på at have anmeldt det, så vi kunne få erstatning fra vores forsikring. Da damen her hørte om skadens omfang, mente hun, at det rigtige var at tilkalde politiet til åstedet, hvilket hun gjorde. Vi gik tilbage til teltet, og mens vi frygtede en timelang venten, snuppede vi os endnu en Gl. Dansk uden at vide, at vi var ved at begå en frygtelig dumhed. Vi nåede dårligt at skylle den ned, før der kom en politibil trillende. Ud steg to betjente, som var meget høflige, én ung og ivrig (givetvis relativ ny i tjenesten), den anden og ældre en rundhovedet, korpulent herre med en påtaget alvorlig mine. Den unge betjent fór rundt og tog billeder, mens den ældre prøvede at udspørge os. Prøvede, fordi vores konversationstjekkisk er ikke eksisterende, og vi var ikke i stand til at finde et fælles sprog. Vi forstod dog, at vi blev spurgt, om vi ville med på stationen, hvor der ville være en kollega, der talte tysk. Det ville vi da gerne, vi havde aldrig kørt i taxa i form af en politibil. Det har vi stadig ikke, for betjentene satte sig ind i bilen og ventede på, at vi satte os ind i vores bil og fulgte bagefter. ”Må du køre?”, spurgte Gitte, ”I Danmark, ja, her absolut nej”, svarede jeg, hvorefter vi på turen til stationen morede os over, at den sikreste måde at undgå at blive taget for spirituskørsel på sikkert er at køre med politieskorte! Politiet på pletten På stationen blev vi bedt om at vente et øjeblik, mens de fandt den tysktalende kollega, hvorefter de forsvandt bag en aflåst dør. Under vores ophold hos politiet lærte vi relativitetsteorien at kende i praksis. Først, at et øjeblik er et særdeles relativt begreb, men døren gik da endeligt op, og den rundhovede betjent ledte os ind på et kontor og bød at sætte os, hvorefter han igen forsvandt et øjeblik. Dette øjeblik var dog ikke helt så langt som det første, så vendte vores ven tilbage med den tysktalende kollega – vi lærte hurtigt, at tysktalende også er et relativt begreb – satte sig til rette ved sin pc og indledte forhøret med at spørge, om det var i orden at det foregik på tysk, men at protokollen blev skrevet på tjekkisk? Det var det naturligvis (her dummede vi os atter), for vi ville jo bare have en kvittering til vores forsikringsselskab. Vi blev nu forhørt om de mistede effekter til mindste detalje, og vi fandt hurtigt ud af, at den tysktalende betjent i bedste fald var i stand til at opfatte noget, der kan kaldes pidgintysk. På dette tidspunkt havde Gitte, som er familiens tyskkyndige, for længst overtaget konversationen, og selv om hun er meget tålmodig og generelt autoritetstro, havde hun svært ved at holde masken, så vi fnes en del under den alvorlige del af festen. Den blev dog lidt mindre alvorlig, da pc’en gik i pausetilstand, og jeg tørt spurgte Gitte, om den mildest talt letpåklædte unge dame, der viste sig på skærmen, mon var hans datter? Vi skrupgrinede, betjentens blussende røde ansigt viste tydeligt, at jeg tog 5
Page 1 and 2: Dialog Dansk Tjekkisk Forening - Di
Page 3: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog Je
Page 7 and 8: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog n
Page 9 and 10: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog to
Page 11 and 12: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog li
Page 13 and 14: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog en
Page 15 and 16: Dansk Tjekkisk Forening - Dialog 15

Dialog - Dansk-Tjekkisk Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?