Dialog - Dansk-Tjekkisk Forening

Dansk Tjekkisk Forening - Dialog
var vejen uhyggelig smal, mens der
andre steder var perfekt cykelsti.
Jeg havde planlagt at komme forbi
Salzburg inden fyraften, men det begyndte
igen at regne, så da jeg kom
indenfor bygrænsen og så et camping
-skilt, bestemte jeg mig om. Det viste
sig dog, at denne plads var nedlagt.
Det tog en halv times tid at nå til den
erkendelse. Men i bydelen Aigen
skulle der bestemt være en plads, fortalte
man mig.
Når man er kommet til en stor by er
der begrænsede muligheder for at
overnatte i det fri, så det var bare om
at fortsætte jagten. Jeg spurgte nok
om vej 7-8 gange og endelig lykkedes
det at finde pladsen. Imens silede regnen
ned. Jeg kan ikke komme tidligt
af sted i morgen, for de beholdt mit
campingpas og vil ikke af med det
igen før kl. 7.
Det er en temmelig stor plads, hvor
der skam både findes danskere, svenskere
og andet godtfolk. Jeg foretrækker
helt klart små pladser i små byer.
Vejret er bestemt ikke for godt. Det
småregner uafbrudt. Vejrudsigten for
i morgen lover bygevejr og op til 25
grader. Det skulle dog klare noget op
over middag.
Lidt irriterende med al den regn. Mit
grej er klamt og fugtigt, men jeg har
snedigt anbragt mig ved siden af et
stenbord, hvor mine sager kan opholde
sig under bordpladen.
Der er et mylder af unger, der leger
tagfat mellem teltene, mens de skriger
til hinanden. Lerjrpersonalet har
lige bedt dem gå et andet sted hen,
men nu er de her igen. Hvis der
blandt lejrens beboere skal foretages
en afstemning, vil jeg stemme for, at
de skal lege langt, langt væk fra mit
telt.
FAKTABOKS
"YOU CAN LEAVE YOUR HAT
ON"
Jeg har kun ét hoved. Jeg har selv talt
efter.
Det er måske ikke det kønneste hoved
i verden, men jeg har haft det i lang
tid, og jeg har efterhånden vænnet
mig til det. Jeg har derfor besluttet
mig til at passe så godt på det, som
jeg nu kan.
Derfor kører jeg stort set altid med
styrthjelm.
Jeg har endnu ikke mødt nogen, der
har kunnet dokumentere, at det har
skadet dem væsentligt at bruge hjelm.
Faktisk har jeg gennem en lang karriere
som konkurrencerytter set adskillige
eksempler på, at det er hul i hovedet
at køre uden hjelm. Styrt kan
ikke undgås i væddeløb, og i de omkring
250 løb jeg har kørt, har jeg
haft 3 styrt, heraf ét alvorligt.
Jeg husker tydeligt, som i en slow
motion optagelse, mit grimme styrt,
hvor jeg ruller rundt og skrammer
næsten enhver del af min krop, inden
jeg sluttelig knalder nakken i asfalten.
Hjelmen tager skraldet, og hovedet er
uskadt.
"Glæden ved farten, frygten for styrtet"
er måske en ret præcis beskrivelse
af at køre væddeløb. Hvor har jeg
dog mange gange set og hørt disse
styrt: Det starter ofte med nogle høje
råb efterfulgt af den hæslige, forhadte
lyd af metal, der skraber mod asfalt,
en lyd der synes at fortsætte i én uendelighed.
Så er der stille et kort stykke tid, inden
den eller de implicerede klagende
begynder at vurdere skadernes omfang.
You can leave your hat on.
Fortsættes i næste nummer...
14