D111win
D111win
D111win
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Skråningsstabilitet
Anvendelsesområde<br />
Programmet beregner stabiliteten for skråninger i lagdelt jord med vilkårlig geometri. Det er videre muligt at tage hensyn til det<br />
differencetryk, der opstår ved spunsvægge med forskellig grundvandsniveauer på aktiv- og passivside. Belastningen på<br />
skråningen kan sammensættes af fladelaster og punktlaster. Beregningen kan udføres som c-analyse, c/fi-analyse eller ren fianalyse.<br />
En skrånings stabilitet kan undersøges med 4 forskellige typer af brudflader og to forskellige beregningsmetoder.<br />
1. Cirkulære brudflader med lamelinddeling. Beregningsmetoden bygger på Bishops ligninger fra 1955, hvor<br />
sikkerhedskoefficienten (partialkoefficienten) befinder sig på begge sider af ligningssystemet. Dette medfører altså, at<br />
løsningen skal findes i en iterationsproces.<br />
2. Brudflader formede som logaritmiske spiraler med lamelinddeling. Beregningen sker iht. Janbu, hvor<br />
sikkerhedskoefficienten (partialkoefficienten) befinder sig på begge sider af ligningssystemet. Dette medfører altså, at<br />
løsningen skal findes i en iterationsproces.<br />
3. Brudflader formede som Bezierfunktioner med lamelinddeling. Beregningen sker iht. Janbu, hvor sikkerhedskoefficienten<br />
(partialkoefficienten) befinder sig på begge sider af ligningssystemet. Dette medfører altså, at løsningen skal findes i en<br />
iterationsproces.<br />
4. Komplekse brudflader sammensatte av rette linier, cirkler og 2. grads funktioner. Også for disse typer af brudflader bruges<br />
lamelinddeling. I denne metode befinder sikkerhedskoefficienten (partialkoefficienten) sig på begge sider af<br />
ligningssystemet, hvilket medfører, at løsningen skal findes i en iterationsproces.<br />
Forudsætninger og begrænsninger<br />
• Alle brudflader, der undersøges, skal skære tværsnitsektionen to steder.<br />
• En skråning skal hælde fra venstre mod højre.<br />
• Til beskrivelse af skråningsgeometri og lagdeling har man maksimalt 100 linier til rådighed.<br />
• Til beskrivelse af grundvandsspejlet har man maksimalt 100 linier til rådighed.<br />
• Man kan maksimalt indtaste 50 fladelaster.<br />
• Man kan maksimalt indtaste 50 punktlaster.<br />
• Ved spiralcylindriske glideflader bør kun et jordmateriale (friktions- eller blandet jord (friktion/kohæsion)) forekomme.<br />
Denne begrænsning er indført da spiralens åbningsvinkel er = jordlagets friktionsvinkel. Forekommer flere forskellige<br />
jordlag benyttes den første friktionsvinkel programmet finder i tabellen over jordlag.<br />
• Med rutinen 'Automatisk søgning' kan man undersøge indtil 300 glideflader. Dog gemmes kun de 50 farligste glideflader.<br />
• Variable fladelaster indenfor afstanden R*sin(phi) fra den vertikale linje, som går gennem brudfladens middelpunkt påvirker<br />
ikke sektionen.<br />
• Grundvand i jordsektionen betyder kun at programmet benytter gamma_eff under grundvandsniveauet. Ved eventuelle<br />
vertikale spring i vandniveauet, beregnes altså intet tillægstryk. Forekommer tillægstryk pga. vandovertryk, skal dette<br />
indtastes i en separat rutine<br />
1
Beregningsmetoder<br />
Sektionsinddeling<br />
• Skråningens tværsnitsektion og lagdeling beskrives ved hjælp af polylinier. Hver linie beskrives med sine<br />
begyndelses- og slutkoordinater.<br />
Brudfladen med radius R inddeles på følgende måde. :<br />
• For en given brudflade bestemmes skæringspunkterne med sektionslinierne (x1, y1), .... , (xn, yn).<br />
• Den del af tværsnitsektionen, der ligger mellem to på hinanden følgende skæringspunkter inddeles i vertikale lameller på<br />
følgende måde:<br />
• hvis ( Xi − Xi<br />
− ) < 0.<br />
05 ⋅ R<br />
• hvis ( Xi − Xi<br />
− ) > 0.<br />
05 ⋅ R<br />
• ( X )<br />
•<br />
Glidyta<br />
X i-1<br />
P n+1<br />
1 inddeles ( i − Xi<br />
−1<br />
)<br />
1 inddeles ( i − Xi<br />
−1<br />
)<br />
X i 5 vertikale lameller.<br />
X i min 40 vertikale lameller.<br />
X i − i −1<br />
Horisontal afstand mellem to på hinanden følgende skæringspunkter af brudflade og<br />
sektionslinie.<br />
ψ 2<br />
V n+1<br />
2<br />
α<br />
b<br />
W<br />
P n<br />
V n<br />
ψ 1<br />
Sektionslinje<br />
X i
Cirkulære brudflader<br />
• Beregningsmetoden er udførligt beskrevet i flere geotekniske lærebøger og i denne håndbog gives kun en kort<br />
gennemgang af de vigtigste forudsætninger.<br />
• Beregningsmetoden bygger på Bishop formel fra 1955. I denne forekommer ”sikkerhedskoefficienten” på begge sider<br />
af lighedstegnet. Løsningen skal altså findes i en iterationsproces.<br />
•<br />
SF<br />
+ ( P<br />
=<br />
n + 1<br />
∑<br />
⋅<br />
R<br />
⋅<br />
( W ⋅ X)<br />
sin<br />
ψ<br />
2<br />
−<br />
∑<br />
P<br />
n<br />
{ c ⋅ L + ( W ⋅ cos α − u ⋅ L)<br />
⋅ tan φ)<br />
+ [<br />
⋅ sin ψ ) ⋅ sin α<br />
1<br />
3<br />
] ⋅ tan φ }<br />
• Hvis lameltykkelsen vælges meget lille, kan værdierne P n og P n + 1 samt V n og V n + 1 forsømmes og udtrykket<br />
forenkles som følger.<br />
( V<br />
n + 1<br />
• Hvis L = b ⋅ sec α og X = R ⋅ sin α overgår udtrykket til den forenklede formel af Bishop.<br />
⎧<br />
⎫<br />
1<br />
⎪<br />
sec α ⎪<br />
∑<br />
⋅<br />
⎬<br />
∑ tan φ ⋅ tan α<br />
⎪<br />
1 +<br />
⎪<br />
⎩<br />
SF ⎭<br />
• SF =<br />
⋅ ⎨(<br />
c ⋅ b + W ⋅ ( 1 − B)<br />
⋅ tan φ )<br />
( W ⋅ sin α)<br />
• W Lamellens vertikale tryk<br />
• α Vinkel ifølge skitse<br />
• c Kohæsionsjordens forskydningsstyrke<br />
• b Lamelbredde<br />
• W Effektiv tryk<br />
• φ Friktionsvinkel<br />
• SF Sikkerhedsfaktor<br />
• sec 1/cos<br />
−<br />
V<br />
n<br />
) ⋅<br />
cos<br />
α
Ikke cirkulære brudflader<br />
• For logaritmisk spiralformede brudflader, Bezierbrudflader og komplekse brudflader sker en inddeling i lameller; men i<br />
stedet for momentligevægt, som for den cirkulære brudflade opstilles vertikale og horisontale ligevægtsligninger iht<br />
Nilmer Janbu.<br />
• Beregningsmetoden er udførligt beskrevet i flere geotekniske lærebøger og i denne håndbog gives kun en kort<br />
gennemgang af de vigtigste forudsætninger.<br />
• Problemet ved at beregne ikke cirkulære brudflader ligger i at det er vanskelig at finde en enkelt punkt for alle<br />
kraftkomponenter. Derfor er momentligevægtsmetoden som benyttes ved cirkulære brudflader ikke længere den mest<br />
optimale. Janbu vælger i stedet kraftligevægtsmetoden, hvor sikkerheden F beskrives med følgende formel:<br />
•<br />
1<br />
Σ(<br />
c * ∆x<br />
+ ( G + V − u * ∆x)<br />
* tan( )) *<br />
n<br />
F =<br />
( Σ(<br />
G + V ) * tan( )) + H<br />
'<br />
ϕ<br />
α<br />
n<br />
'<br />
2 tan( ϕ * tan( α)<br />
cos ( α)<br />
* ( 1 +<br />
)<br />
F<br />
α = ;<br />
4<br />
α ; där<br />
• Eftersom sikkerhedsfaktoren også i dette tilfælde befinder sig på begge sider af lighedstegnet, sker løsningen som en<br />
iterativ proces.<br />
Arbejdsgang inddata<br />
Skråningens geometri, jordlag og grundvandsspejl beskrives med sektionslinier (polylinier). Hver liniedel i en polylinie begynder<br />
og slutter i en knude. For at udnytte programmets faciliteter maksimalt foreslår vi følgende arbejdsgang:<br />
1. Registrere først værdierne for de forskellige jordmaterialer. Gå til rutinen Geometri/laster og klikke på Jordmateriale.<br />
2. Indtaste derefter xy-koordinaterne for alle knuder. Gå til rutinen Geometri/laster og klikke på Knudekoordinater..<br />
3. Forbinde derefter knuderne i grafisk mode. Klikke på det sorte stangikon for jordlinier og det blå stangikon for<br />
grundvandlinier. Glem ikke at indtaste jordmaterialenummer i denne forbindelse.<br />
4. Eventuelle inddatafejl rettes enklest i grafisk mode:<br />
• Højreklikker man på en knude, kan man ændre knudekoordinaterne.<br />
• Højreklikker man på en sektionslinie, kan man ændre liniedata.<br />
• Klikker man på fikspunktet, kan man flytte de ved at trække med muspilen.<br />
• Klikker man på en søgeområdet, kan man flytte dette ved at trække med musepilen.
Hovedmenu og ikonerne<br />
I nedenstående skærmbillede vises programmets hovedmenu og en jordsektion. Ikonerne i menulisten er genveje til rutiner,<br />
som benyttes ofte. Rigtigt benyttet kan rutinerne bag ikonerne tilbyde tidsbesparelser under inddatafasen og ved redigeringen af<br />
sektionsdata.<br />
I hovedmenuens anden linie findes alle numeriske inddatarutiner og på tredje linie findes ikonerne, som i princip er genveje til<br />
de numerisk rutiner. I de efterfølgende afsnit beskrives først rutinerne i den øvre menuliste, derefter følger beskrivelsen af<br />
ikonerne.<br />
5
Ikonernes betydning og funktion beskrives i det følgende. Ved at føre musepilen over ikonerne vises en hjælpetekst på<br />
skærmen, som kort forklarer den aktuelle ikons funktion.<br />
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22<br />
Ved at klikke på Ikon nr.<br />
1. åbnes en ny beregning.<br />
2. åbnes en eksisterende beregning.<br />
3. gemmes beregningen. Eftersom inddata ikke gemmes automatisk, anbefaler vi at man gemmer inddata efter hver<br />
ændring af inddata.<br />
4. åbnes en menu, hvor man vælger udskriftens omfang, inden den sendes til printer eller PDF-fil<br />
5. ændres billedet tilbage til normal størrelse.<br />
6. kan man markere et rektangulært område, som man ønsker at forstørre.<br />
7. kan man panorere billedet (flytte).<br />
8. kan man slette markeret knude, linie osv.<br />
9. åbnes et inddatavindue, hvor man kan ændre tegnearealets størrelse.<br />
10. kan man definere knuderne grafisk.<br />
11. kan man forbinde knuderne sektionslinjer grafisk.<br />
12. kan man beskrive grundvandsspejlet grafisk.<br />
13. kan man flytte en knude.<br />
14. kan man indføje en knude på en sektionslinie eller vandlinie.<br />
15. åbnes en inddatarutine, hvor man indtaster eventuelle punktlaster.<br />
16. åbnes en inddatarutine, hvor man indtaster eventuelle fladelaster.<br />
17. kan man modificere brudfladens forløb i grafisk mode. Ved automatisk søgning kan man flytte fikspunktet og<br />
søgeområdet grafisk med musepilen.<br />
18. åbnes en inddatarutine, hvor man indtaster et søgeområde.<br />
19. kan man efter en beregning bladre i resultatet hvis man har beregnet flere brudflader.<br />
20. kan man efter en beregning bladre i resultatet hvis man har beregnet flere brudflader.<br />
21. startes beregningen.<br />
22. vises håndbogenmanualen til programmet.<br />
6
Arkiv<br />
Klikker man på Arkiv åbnes nedenstående rullegardinsmenu. Rutinerne i denne beskrives i de efterfølgende afsnit:<br />
•<br />
Ny<br />
For at åbne et nyt projekt klikker man på Ny, vælger mappe og indtaster et projektnavn.<br />
Åbne<br />
For at åbne et eksisterende projekt klikker man på Åbne, vælger den mappe, hvor det aktuelle projektet ligger og dobbeltklikker<br />
på den aktuelle fil.<br />
Gemme<br />
For at gemme et eksisterende projekt klikker man på Gemme og vælger den mappe, hvor det aktuelle projektet skal gemmes.<br />
Husk at gemme med kontinuerligt under inddata og korrektur af inddata, eftersom programmet ikke gemmer inddata automatisk.<br />
Gemme som<br />
For at gemme et eksisterende projekt under et andet navn klikker man på Gemme som og vælger den mappe, hvor det aktuelle<br />
projektet skal gemmes.<br />
Projektinformation<br />
Ved at klikke på Projektinformation åbnes et vindue, hvor man kan indtaste information vedrørende det aktuelle projekt. Denne<br />
information udskrives i forbindelse med resultatudskrifterne.<br />
Importere<br />
Ved at klikke på Importere åbnes et vindue, hvor man vælger det projekt eller den tekstfil, som skal importeres til det aktuelle<br />
projekt.<br />
Printerindstilling<br />
I denne rutine har man mulighed til at ændre valget af printer. F.eks. hvis man ønsker at printe ud til en PDF-fil.<br />
Udskrift<br />
Klikker man på Udskrift, åbnes et vindue, hvor man kan markere hvilke resultatgrupper, som skal printes ud.<br />
Seneste projekt<br />
Klikker man på denne rutine, vises de seneste beregninger.<br />
Afslutte<br />
Klikker man på Afslutte, lukkes programmet. Har man ændret i inddata, får man spørgsmålet, om man vil gemme, inden<br />
programmet lukkes.<br />
7
Vise<br />
Klikker man på Vise, åbnes nedenstående rullegardinsmenu. Denne menus rutiner beskrives i de efterfølgende afsnit. Denne<br />
rutine benyttes frekvent under inddata for forskellige grafiske kontroller og før udskrifter på printer.<br />
Knudenummer<br />
Klikker man på Knudenummer, vises disse på skærmen og en eventuel efterfølgende udskrift. Klikker man på Knudenummer<br />
igen, fjernes nummereringen af knuderne fra skærmen.<br />
Linienummer<br />
Klikker man på Linienummer, vises disse på skærmen og en eventuel efterfølgende udskrift. Klikker man på Linjenummer igen,<br />
fjernes nummereringen af linierne fra skærmen.<br />
Laster<br />
Ved at klikke på Laster, vises alle indtastede laster på og i jordsektionen. Klikker man atter på Laster, fjernes lasterne fra<br />
skærmen.<br />
Cirkulære brudflader<br />
Ved at på Cirkulære brudflader, vises den første cirkulære brudfladen i tabellen på skærmen. Klikker man derefter på pilikonet<br />
kan man bladre i tabellen med brudflader. Klikker man atter på Cirkulære brudflader, fjernes brudfladerne fra skærmen.<br />
Vilkårlige brudflader<br />
Ved at klikke på Vilkårlige brudflader, vises den første vilkårlige brudflade i tabellen. Klikker man derefter på pilikonet kan man<br />
bladre i tabellen med brudflader. Klikker man atter på Vilkårlige brudflader, fjernes brudfladerne fra skærmen.<br />
Log.spiral brudflader<br />
Ved at klikke på Log.spiral brudflader, vises den første brudflade i tabellen på skærmen. Klikker man derefter på pilikonet kan<br />
man bladre i tabellen med brudflader. Klikker man atter på Log.spiral brudflader, fjernes brudfladerne fra skærmen.<br />
8
System<br />
Klikker man på System åbnes nedenstående rullegardinsmenu. Rutinerne i rullegardinsmenuen beskrives i de efterfølgende<br />
afsnit.<br />
Systemdata<br />
Rutinen systemdata består af delrutinerna: Partialkoefficienter og Metodevalg.<br />
PARTIALKOEFFICIENTER<br />
Alle partialkoefficienter sættes af programmet til 1.0. Ændrer man disse iht. normens krav, skal jordkonstanterne indtastes med<br />
karakteristiske værdier. Ændrer man ikke partialkoefficienterne, skal jordkonstanterne indtastes med regningsmæssige værdier.<br />
For friktionsvinklen gælder: ϕ d = a tan(tan( ϕ k )) /( γ M * γ S * γ F )<br />
For Kohæsionen gælder: cd = ck<br />
/( γ M * γ S * γ K )<br />
γ = Kontrolklasse<br />
M<br />
γ = Sikkerhedsklasse<br />
S<br />
γ = Friktion<br />
F<br />
γ = Kohæsion<br />
K<br />
9
METODEVALG<br />
Inden beregningen startes skal valg af brudfladetype og beregningstilstand vælges. Man kan vælge mellem nedenstående valg<br />
af brudfladeberegning:<br />
og følgende tilstand:<br />
Ved beregningstilstand ren c-analyse negligeres alle eventuelle indtastede friktionsvinkler.<br />
Vid beregningstilstand c/fi-analyse aktiveres forskydningsholdfasthederne for drænet kohæsion og alle indtastede<br />
friktionsvinkler.<br />
Ved ren fi-analyse er kun friktionsvinklerne aktive.<br />
Lamelinddelingen indtastes default = 20, ved meget store radier, kan man med fordel vælge en finere lamelinddeling t.ex. 40.<br />
Geometri/Laster<br />
Klikker man på Geometri/Laster åbnes nedenstående rullegardinsmenu. Dennes rutiner beskrives i de efterfølgende afsnit:<br />
For rutinerne i rullegardinsmenuen gælder følgende:<br />
• Rutinen Jordmateriale har ingen genvejsikon og kan altså kun nås fra denne menu.<br />
• Rutinen Knudekoordinater, som indeholder en inddatatabellen for knudekoordinaterne, kan kun åbnes fra denne<br />
menu. Genvejen via ikonen tillader kun at markere knuder enkeltvis grafisk på skærmen.<br />
• Rutinen Sektionslinier, hvor inddata af sektionslinierne sker i tabelform, kan kun åbnes fra denne menu. Normalt vil<br />
man imidlertid benytte linieikonen til at forbinde knuderne med linier, eftersom denne måde er både enklere og mere<br />
oversigtligt.<br />
• Rutinen Grundvandslinier, hvor inddata af grundvandslinierne sker i tabelform, kan kun åbnes fra denne menu.<br />
Normalt vil man imidlertid benytte linieikonen til at forbinde knuderne med linier, eftersom denne måde er både<br />
enklere og mere oversigtligt.<br />
• Rutinen Punktlaster, hvor inddata af punktlasterne sker i tabelform, kan åbnes såvel fra denne menu, som via<br />
punktlastikonen.<br />
10
• Rutinen Fladelaster, hvor inddata af fladelasterne sker i tabelform, kan åbnes såvel fra denne menu, som via<br />
fladelastikonen<br />
• Rutinen Vandovertryk (differencetryk) har ingen genvejsikon og kan kun åbnes fra denne menu.<br />
11
Jordmateriale<br />
Den sektion, som skal undersøges kan indeholde flere forskellige jordlag. De forskellige jordlag kan indtastes i valgfri<br />
rækkefølge.<br />
For hvert jordlag indtastes følgende materialekonstanter:<br />
• (Nr.) Et nummer, som identificerer jordlaget.<br />
• (gam) Jordmaterialets egenvægt over grundvandsspejlet i kN/m3.<br />
• (gam’) Jordmaterialets egenvægt under grundvandsspejlet i kN/m3.<br />
• (frik) Jordmaterialets indre friktionsvinkel i grader.<br />
• (c_dr) Lerens drænede forskydningsstyrke kN/m2<br />
• (c_od) Lerens udrænede forskydningsstyrke i kN/m2<br />
• (pvt) Exceptionelt porevandtryk i kN/m2<br />
• (betegnelse) I dette felt indtastes en kort tekst for den aktuelle jord.<br />
• Klikker man på et rækkenummer til venstre for inddatakolonnerne aktiveres ikonerne nederst på skærmen. Man kan<br />
nu indføje, kopiere og slette rækker.<br />
• Glem ikke at klikke på Gemme inden man forlader denne rutine!!!!<br />
12
Knudekoordinater<br />
Beskrivelsen af sektionen og de forskellige jordlags begrænsningslinier samt et eventuelt grundvandsspejl. Sker ved hjælp av<br />
polylinier. En polylinie består af en eller flere lige linier, hvor både højre og venstre ende af polylinien skal ligge uden for enhver<br />
tænkelig brudfalde. Hver lige linie begynder og ender i en knude. Disse knuders koordinater skal indtastes i nedenstående<br />
rutine.<br />
• For hver knude indtastes :<br />
• (Nr.) Et nummer, som identificerer knuden.<br />
• X-koordinaten relativt et frit valgt koordinatsystem. (m)<br />
• Y-koordinaten relativt et frit valgt koordinatsystem. (m)<br />
• Klikker man på et rækkenummer til venstre for inddatakolonnerne aktiveres ikonerne nederst på skærmen. Man kan<br />
nu indføje, kopiere og slette rækker.<br />
• Husk at klikke på Gemme inden man forlader denne rutine!<br />
13
Sektionslinier<br />
I denne rutine indtastes sektionslinierne (polylinierne), som beskriver terrænoverfladen og begrænsningslinierne mellem de<br />
forskellige jordlag. Inden inddateringen kan begynde, skal alle knuder og jordmaterialer findes. Normalt vil man i stedet for<br />
denne rutine benytte den grafiske inddata af sektionslinierne. (Vælg det sorte linieikon i hovedmenuen).<br />
• For en sektionslinie indtastes numrene for begyndelses- og endeknuderne, samt hvilket materiale, som ligger under<br />
den indtastede linie.<br />
• Klikker man på et rækkenummer til venstre for inddatakolonnerne aktiveres ikonerne nederst på skærmen. Man kan<br />
nu indføje, kopiere og slette rækker.<br />
• Husk at klikke på Gemme inden man forlader denne rutine!<br />
14
Grundvandslinier<br />
Et eventuelt grundvandsspejl beskrives ved hjælp av polylinier. Inden inddateringen kan begynde, skal alle knuder og<br />
jordmaterialer findes. Normalt vil man i stedet for denne rutine benytte den grafiske inddata af grundvandslinierne (Vælg det blå<br />
linieikon i hovedmenuen).<br />
• For en grundvandslinie indtastes numrene for begyndelses- og endeknuderne, samt hvilket materiale, som ligger<br />
under den indtastede linie.<br />
• Klikker man på et rækkenummer til venstre for inddatakolonnerne aktiveres ikonerne nederst på skærmen. Man kan<br />
nu indføje, kopiere og slette rækker.<br />
• Husk at klikke på Gemme inden man forlader denne rutine!<br />
15
Punktlaster<br />
I nedenstående rutine indtastes punktlasterne. Rutinen kan åbnes såvel fra denne menu, som fra punktlastikonen i<br />
hovedmenuen. Programmet tillader kun punktlaster, som medfører en øgning af modholdende momenter! Punktlaster kan f.eks.<br />
opstå ved afskæring af pæle som skærer brudfladen eller forankringsstag fra en spunsvæg, hvor ankerpladen ligger udenfor<br />
brudfladen. Indvirkningen af punktlaster præsenteres separat og ligger udenfor iterationsberegningen af<br />
sikkerhedskoefficienten.<br />
+P<br />
+P<br />
- α<br />
+ α<br />
+ α - α<br />
Iht. figur gælder:<br />
-P<br />
-P<br />
1. Hælder skråningen i positiv x-retning er stabiliserende punktlaster positive og fortegnet for retningsvinklen fås av<br />
figuren.<br />
2. Hælder skråningen i negativ x-retning, er stabiliserende laster negative og fortegnet for retningsvinklen fås af figuren.<br />
• En punktlasts virkningsmåde beskrives ved hjælp af en typekode (1,2,3 eller 4) iht. nedenfor:<br />
1. Punktlasten er aktiv uafhængig af angrebspunktets placering.<br />
2. Punktlasten er kun aktiv, hvis angrebspunktet ligger udenfor brudfladen f.eks. et forankringsstag fra en<br />
spunsvæg.<br />
3. Punktlasten er kun aktiv, hvis angrebspunktet ligger indenfor brudfladen.<br />
4. Tangentiel punktlast er altid aktiv og ligger på brudfladen (f.eks. afskæring af pæle).<br />
For hver punktlast indtastes følgende data:<br />
En typekode iht. Ovenfor (1,2,3 eller 4)<br />
Gam_f en partialkoefficient, som lasten multipliceres med.<br />
X- og y-koordinaterne for punktlastens angrebspunkt. (ikke for type 4)<br />
P kN punktlastens størrelse<br />
Vinkel i grader for punktlastens retning.<br />
16
Fladelaster<br />
Jordsektionen kan belastes med fladelaster på eller i sektionen. Den del af fladelasten, som ligger nærmere end r*sin fi antages<br />
at være inaktiv hvis den er markeret som variabel (V)!! Derimod er permanente fladelaster altid aktive uanset beliggenheden.<br />
For at beskrive en fladelast er følgende inddata nødvendige:<br />
• Lasttype: (P) for permanent last og (V) for variabel last.<br />
• Partialkoefficient, som lastordinaterne multipliceres med.<br />
• (x_s og y_s) koordinaterne hvor fladelasten begynder. ( laveste x-koordinat først)<br />
• (x_e och y_e) koordinaterne hvor fladelasten slutter.<br />
• (q_s) startordinate i kPa<br />
• (q_e) slutordinate i kPa<br />
• Klikker man på et rækkenummer til venstre for inddatakolonnerne aktiveres ikonen nederst på skærmen. Man kan nu<br />
slette rækken.<br />
• Husk at gemme inddata ved at klikke på Gemme inden man forlader denne rutine!!<br />
17
Differenstryk<br />
Forekommer et differenstryk, ved f.eks. en spunsvæg med forskellige vandniveauer på aktiv og passiv siderne, skal dette<br />
indtastes i denne rutine. Differenstrykket erstattes med en triangulær og en rektangulær del, som enten er drivende eller<br />
stabiliserende afhængig af indtastet fortegn i inddatafeltet Overtryk.<br />
For at beskrive et differenstryk skal følgende data indtastes:<br />
• X-koordinat for differenstrykket : Vælg x-koordinat = spunsvægsakse.<br />
• Start vandovertryk Y-koordinat : I dette felt indtastes y-koordinaten for den højeste af grundvandsniveauerne relativt<br />
det valgte koordinatsystem.<br />
• Fuldt vandovertryk Y-koordinat : I dette felt indtastes y-koordinaten for det laveste af grundvandsniveauerne relativt<br />
det valgte koordinatsystem.<br />
• Overtryk: I dette inddatafelt indtastes differenstrykket. Et drivende differenstryk indtastes med negativt fortegn.<br />
18
Inddatarutiner for Brudflader<br />
Afhængig af hvilken form af brudflade man har valgt i rutinen Systemdata, vælger man i denne menu tilhørende inddatarutine.<br />
Når beregningen senere startes, er det altid dit valg i Sytemdata, som afgør hvilke inddata som benyttes, uanset om man har<br />
tastet inddata ind i flere rutiner som f.eks. både i Enkelte Cirkulære og Automatisk søgning cirkulære.<br />
Enkelte cirkulære<br />
Ønsker man at kontrollere eller beregne en eller flere brudflader, hvor man kender radier og koordinaterne for brudfladernes<br />
centrum, kan man benytte denne rutine.<br />
• Man kan maksimalt indtaste 50 brudflader og alle brudflader, som indtastes beregnes automatisk.<br />
• Klikker man på et rækkenummer til venstre for inddatakolonnerne aktiveres ikonen nederst på skærmen. Man kan nu<br />
slette rækken.<br />
Husk at gemme inddata ved at klikke på Gemme inden man forlader denne rutine!<br />
19
Enkelte logaritmisk spiralformede brudflader<br />
Ønsker man at kontrollere eller beregne en eller flere logaritmisk spiralformede brudflader, hvor man kender radier og<br />
koordinaterne for de logaritmiske spiralernes centrum, kan man benytte denne rutine. Sikkerheden beregnes ved hjælp af<br />
Janbu’s metode.<br />
For at kunne beskrive en logaritmisk spiralformet brudflade er følgende data nødvendige:<br />
• (X0) x-koordinat for centrum i meter<br />
• (y0) y-koordinat for centrum i meter<br />
• (r0) radius, som beregnes fra centrum til der hvor spiralen skærer terrænen (går ind i jorden). Negativt fortegn hvis<br />
spiralen åbner sig modurs.<br />
• (tanfi ) er jordens friktionsvinkel i det første jordlag som spiralen går ind i.<br />
• Klikker man på et rækkenummer til venstre for inddatakolonnerne aktiveres ikonen nederst på skærmen. Man kan nu<br />
slette rækken.<br />
Husk at gemme inddata ved at klikke på Gemme inden du forlader denne rutine!<br />
20
Enkelte Bezierbrudflader<br />
Ønsker man at kontrollere eller beregne en eller flere brudflader, som hverken kan beskrives ved hjælp af en cirkulær brudflade<br />
eller en logaritmisk spiralformet brudflade, kan man benytte denne rutine, hvor brudfladen beskrives ved hjælp af 6 punkter i en<br />
Bezierfunktion. Sikkerheden beregnes også for denne type af brudflader iht. Janbu’s metode.<br />
Såvel startkoordinaterne (x1, y1), som slutkoordinaterne (x6, y6) skal ligge over terrænet, så at brudfladen virkelig skær<br />
jordfladen. Brudfladen kan modificeres i grafisk mode. Klikke først på Vise og derefter på Bezierbrudflade, så at man kan se<br />
brudfladen på skærmen. Klikke derefter på ikonet i værktøjslisten og grip fat med muspilen i den knude, som man ønsker at<br />
flytte.<br />
Klikker man på et rækkenummer til venstre for inddatakolonnerne aktiveres ikonen nederst på skærmen. Man kan nu slette<br />
rækken.<br />
Husk at gemme inddata ved at klikke på Gemme inden man forlader denne rutine!<br />
21
Komplekse brudflader<br />
Komplekse brudflader, er brudflader, som kan være vilkårligt sammensat af cirkeldele, rette linier og 2. grads funktioner. De<br />
forskellige liniedele start og endepunkter beskrives ved hjælp af koordinater relativt det valgte koordinatsystems nulpunkt.<br />
Følgende regler gælder:<br />
• En ret linie skal have markeringen ’L’ og beskrives med start- og slutkoordinaterne. Altså 2 inddatalinier.<br />
• En cirkeldel skal have markeringen ’C’ og beskrives med start- og slutkoordinaterne samt koordinaterne for en punkt der<br />
imellem. Altså 3 inddatalinier.<br />
• En funktionsdel skal have markeringen ’P’ og beskrives med start- og slutkoordinaterne samt koordinaterne for en punkt<br />
der imellem. Altså 3 inddatalinier.<br />
Begynd med at indtaste et navn for den brudflade, som skal beregnes. Klikke derefter på pilen til højre for feltet, så at navnet<br />
føres til listen over eksisterende brudflader. Derefter kan indtastningen af koordinaterne begynde. Koordinaterne for den<br />
aktuelle brudflade skal gemmes ved at klikke på disketten. Man kan maksimalt indtaste 50 brudflader.<br />
22
Automatisk søgning brudflader<br />
For at finde brudfladen med den laveste sikkerhed, kan man benytte dig af vor søgerutine. I denne indtastes et rektangulært net<br />
med maskestørrelserne dx,dy, samt en fikspunkt som alle brudflader skal skære. Programmet afsøger derefter området gennem<br />
at flytte brudfladens centrum fra knude til knude.<br />
Forudsætningen for at benytte denne rutine er at man i systemrutinen har valgt enten Automatisk søgning cirkulære<br />
brudflader eller Automatisk søgning logaritmiske spiralbrudflader<br />
Er man usikker på hvor centrum for den farligste brudflade ligger, anbefaler vi følgende måde at benytte søgerutinen på:<br />
1. Lad den første søgning ske langs en horisontal linie. Skulle centrum for brudfladen med den laveste sikkerhed havne i<br />
en af liniens endepunkter, skal linien forlænges og en ny søgning gennemføres.<br />
2. Den andre søgning sker langs en vertikal linie, som skærer den første horisontale linie, der hvor sikkerheden er<br />
lavest.<br />
3. Den tredje søgning sker i et rektangulært område med et finmasket net omkring xy-koordinaterne for brudfladen med<br />
den laveste sikkerhed fra den 2.den søgning.<br />
Man beskriver et rektangulært søgeområde ved at indtaste xy-koordinaterne for nedre venstre og øvre højre hjørne. Endvidere<br />
skal alle brudflader skære en og samme fikspunkt, som beskrives ved hjælp af dennes x- og y-koordinat. En fikspunkt kan f.eks.<br />
være en spunsfod, en skråningsfod eller lignende. Indenfor det rektangulære søgeområde varieres brudfladens centrum med<br />
skridtlængderne dx,dy, som kan være forskellige. Ved at også indtaste en radiusforlængelse og en skridtlængde for<br />
radiusøgningen, kan søgeområdet udvides uden at ændre inddata.<br />
Husk at gemme inddata ved at klikke på Gemme inden man forlader denne rutine!<br />
23
Resultat<br />
Ved at klikke på ikonet ”Lommeregner” udføres beregningen af brudfladerne respektive søgningen af den mest kritiske<br />
brudflade.<br />
Delresultaterne for brudfladerne vises i nedenstående skærmbillede. Ved at klikke på pilikonet i ikonlisten kan man bladre<br />
mellem brudfladerne.<br />
24