KattensJul - Inges Kattehjem

November 2010 - årgang 29 - nr. 4 KattensJul 

Med hjertet...

MEDLEMSSKAB - KATTEBLADET 

Alle med interesse i Kattehjemmets arbejde er velkomne som bidragsydere. Der tegnes ikke 

medlemsskab med et fast årligt kontingent, men det overlades helt frit til den enkelte at give et 

bidrag til Kattehjemmet. 

Alle bidrag - store såvel som mindre - modtages med samme taknemmelighed. I bladet er 

indhæftet et indbetalingskort. Dette kan bruges når som helst, man kan afse et beløb. Man 

kan ligeledes tilmelde sig betalingsservice og spare gebyret på posthuset. 

Kattehjemmets blad udsendes 4 gange årligt til samtlige bidragsydere. 

Kattebladet og adresserne - Husk: 

• at melde adresseændring samt nyt telefonnummer skriftligt til Kattehjemmet. 

• at bruge samme navn hver gang, hvis I er to med forskelligt navn, der holder bladet sammen. 

• at give os besked, hvis I får 2 blade. 

• at give bladet videre i stedet for at smide det væk. 

• at Kattehjemmet stadig samler på brugte frimærker. 

På forhånd tak, kontoret og Inge 

Forsiden: Inges Kattehjem 

NB! BENYT ALTID ABONNEMENTSNR. FRA DET 

SENESTE BLAD, DU HAR MODTAGET 

Redaktion: Fransiska Andersen, Jørgen S. Petersen, Inge Sørensen (ansvarlig) 

Layout & grafik: I. Blak 

Oplag: 37.000, ISSN 0909-9638 Eftertryk er tilladt med kildeangivelse 

2 Inges Kattehjem - November 2010 - årgang 29 - nr. 4

INDHOLD 

4 TEMA: Neutralisering 

Hvorfor er det egentlig 

så vigtigt? 

8 Katten og vinteren 

Det er koldt derude, men 

du kan hjælpe din firbenede ven 

10 Katteworkshop 2010 

Se hvordan det spændte af 

11 Støt Inges Kattehjem 

Her findes indbetalingskort 

og PBS betaling 

15 Brevkassen 

Har min kat fedthale? 

16 Perlevenner 

Et stærkt venskab 

17 DOSO 

Der arbejdes for dyrs vilkår 

18 Fra en kats dagbog 

Skøn læserberetning 

20 Opdragelse 

Sådan opdrager du din kat 

22 Dyrlægen skriver 

Om den ældre kats behov og 

pleje 

24 Sommerhuskat 

Hvordan hjælper man? 

Inges Kattehjem - November 2010 - årgang 29 - nr. 4 

KæRE KAttEvEN 

„Nu’ det jul igen og nu’ det jul igen og julen varer li’ til påske.” Eller 

- den gode stemning varer i hvert fald længere, når man føler, at 

der er ro og fred omkring en til at nyde de dejlige gaver og det 

skønne samvær, julen ofte medfører. Alligevel må vi skænke en 

varm tanke de syge, de svage og dem, der har svært ved at få noget 

godt ud af deres tilværelse. Holder vi af dyr, må vi forholde os 

til det faktum, at et dårligt menneskeliv ofte påvirker dyrene negativt; 

bliver man ikke selv mødt med forståelse og accept af sin 

omverden, er man måske mere tilbøjelig til at kigge den anden 

vej, når en sulten kattemor kigger længselsfuldt ud under en trappesten. 

God dyrevelfærd starter nødvendigvis hos menneskene, 

for dyrenes velbefindende er uløseligt forbundet med vores evne 

til at rumme og støtte hinanden, så vi får overskud til at række 

ud og forbedre de forhold, vi ved skal kigges efter i sømmene 

- f.eks. den kranke skæbne, mange sommerhuskatte går i møde 

i den mørke tid. Lad os derfor tænke et øjeblik over, hvordan vi 

behandler hinanden, og lad os derefter love hinanden, at verden 

skal være et rart sted at være for både dyr og mennesker; tæt 

forbundne som vi jo allerede er. 

Glædelig jul fra Inges Kattehjem 

„Det gi’r pote at give 

en hjælpende hånd”

tEMA 

NEutRALISERING 

Det er nok ingen hemmelighed, at der er mange flere 

katte i Danmark, end der er gode hjem til. Fandtes der en 

kærlig familie til hver enkelt kat, eksisterede internatsdrift 

jo slet ikke. Et hurtigt kig på Den Blå Avis og Gul og 

Gratis taler sit eget tydelige sprog: Pt. annonceres mere 

end 3000 killinger, ungkatte og voksne katte, som ikke 

længere er ønskede hos deres ejere - og det via internettet 

alene. 

Inges Kattehjem har gennem 

40 år utrætteligt oplyst folk 

om vigtigheden af neutralisering, 

hvilket har bragt antallet 

af vildtlevende og uønskede 

katte voldsomt ned. Dog er 

der lang vej endnu, eftersom en 

del katteejere er svære at nå. 

Derfor vil vi atter tage os tid til 

at beskrive, hvorfor det er så 

ekstremt vigtigt, at man sørger 

for at neutralisere sin han- eller 

hunkat, før uheldet er ude. 

Hvorfor neutralisere? 

Det spørger mange os om. 

Den vigtigste årsag er naturlig- 

vis, at det er uetisk at lade sin 

kat avle killinger, når man ikke 

med sikkerhed kan finde gode 

hjem til dem. Således er man 

medvirkende til at vedligeholde 

bestanden af uønskede 

katte, og en uønsket kat lever 

- som det forstås i betydningen 

„uønsket”, et ufatteligt dårligt 

liv. Alligevel har folk utroligt nok 

forskellige begrundelser for 

ikke at neutralisere, og dem vil 

vi gerne trække frem i lyset og 

en gang for alle mane eftertrykkeligt 

til jorden. 

„Jeg har en indekat” 

Denne begrundelse hører vi 

ofte. Fordi katten normalt 

ikke har adgang til haven, tror 

ejeren, at den hellige gral er 

velforvaret. Desværre tager det 

et øjeblik for en kat at smutte 

ud af et vindue eller en dør, 

og det tager den tilsvarende 

et øjeblik selv at blive drægtig 

eller parre en hunkat. Hvis folk 

vidste, hvor mange indekatte 

der forsvinder fra deres hjem 

hvert eneste år, kan vi ikke 


forestille os, at nogen ville 

spare hverken en neutralisering 

eller en øremærkning. Desuden 

lugter fertile kattes urin kraftigt, 

og de afsætter den rundt 

omkring i hjemmet som en del 

af adfærden hos en kønsmoden 

kat. Fertile katte larmer også 

gevaldigt, når de vil ud og parre 

sig. Alt i alt er det ikke gunstigt 

at holde en fertil kat i lejlighed 

for hverken ejer eller kat. 

„Min kat er gammel” 

Fertiliteten daler naturligvis 

med alderen, men ældre katte 

kan sagtens avle killinger. Aldrende 

hunkatte har ofte svært 

ved at føde, hvilket udgør en 

betragtelig risiko for hunkattens 

sikkerhed, og killingerne 

kan være dødfødte. 

„Min kat får p-piller” 

For det første er en p-pille 

beregnet til kat en kolossal 

hormonbombe, som udelukkende 

bør benyttes i en meget 

begrænset periode - f.eks. til 

aftalt sterilisation. Flere undersøgelser 

viser, at langtidsbrug 


kan give forskellige former for 

cancer. For det andet er det 

svært at holde øje med, om 

katten rent faktisk sluger pillen, 

eller om den efterfølgende kaster 

den op. Og for det tredje 

bliver killingerne sædvanligvis 

misdannede, hvis hunkatten 

alligevel parres. Alt i alt kan vi 

derfor kun fraråde p-piller. 

„Jeg har en hankat” 

vi bliver altid særdeles fortvivlede, 

når denne begrundelse 

benyttes, da den vidner om en 

total mangel på empati. Man har 

ikke selv problemet med uønskede 

killinger, men man er ude 

af stand til at udvise medfølelse 

for de killinger, man er med til at 

sætte i verden hos andre. Det er 

jo ren logik, at der skal både en 

hankat og en hunkat til at avle et 

kuld killinger, og hankatteejeren 

er lige så „skyldig” som ejeren af 

den fertile hunkat. 

„Jeg vil gerne have 

killinger” 

Det kan sikkert lyde som om, 

at Inges Kattehjem slet ikke 

bryder sig om, at nogen får 

killinger på deres hunkat - men 

det er ikke tilfældet. vi ser intet 

problem i, at man får et kuld, 

hvis man er absolut sikker på, 

at man har kærlige hjem klar, og 

man samtidig er bevidst om, at 

en hunkat snildt kan få syv-otte 

killinger. Dog vil vi naturligvis 

altid gerne mane til besindighed, 

da Danmark bestemt ikke har 

behov for flere katte, end der 

allerede er i live eller efterhånden 

bliver født helt af sig selv. 

„Hunkatten skal have et 

kuld først” 

Sikke noget pjat! vi aner ikke, 

hvor denne myte stammer fra, 

men den har absolut intet på 

sig. Ingen undersøgelser har 

nogensinde dokumenteret, at 

det er sundhedsfremmende for 

en hunkat at få et kuld killinger, 

før man lader hende sterilisere. 

tværtimod hersker der ingen 

tvivl om, at hver graviditet og 

fødsel tærer lidt på hende. 

Obs! 

Husk altid at få din kat 

øremærket, når du får den 

neutraliseret. Øremærkningen 

sikrer, at man kan finde 

frem til dig, hvis din kat er 

forsvundet eller kommet 

til skade. Det er gratis at 

registrere den øre- eller 

chipmærkede kat i Dansk 

Katteregister. Klik ind på 

www.danskkatteregister.dk

Obs! 

INGES KATTEHJEM STØTTER GENUDSÆTNING 

De vildtlevende katte, der ikke er vant til menneskekontakt, 

kan man ikke bare placere i en familie. De er ikke tamme, og 

de bliver det sandsynligvis aldrig, men selvfølgelig har de krav 

på omsorg og tryghed. Er der vildtlevende katte, hvor du bor, 

er du meget velkommen til at kontakte Inges Kattehjem. vi 

støtter sundhedstjek, neutralisering og øremærkning. 

„Hunkatten skal 

gå i løbetid først” 

Der florerer også en myte om, 

at hunkatten skal have haft 

sin første løbetid, før man må 

sterilisere. Det har heller intet 

hold i virkeligheden. tværtimod 

ses visse former for cancer i 

underlivet og mælkekirtlerne 

sjældnere hos hunkatte, som 

steriliseres inden de fylder et 

halvt år. Desuden er det ikke 

alle hunkatte, som tydeligt viser 

tegn på at være i løbetid. 

„Det er synd for hunkatten, 

at hun ikke bliver mor” 

Mennesker har følelser omkring 

graviditet, fødsel og moderskab, 

og vi nærer disse følelser, 

fordi vi i vores bevidsthed er i 

stand til at længes, glæde os og 

fundere over fremtiden og vores 

egen plads i den. En kats hjerne 

fungerer ganske anderledes end 

vores, og selv om man naturligvis 

aldrig skal sige aldrig, har der 

dog aldrig været belæg for at 

tro, at en hunkat bliver trist over 

at få frataget muligheden for at 

føde killinger. 

En hunkat går i løbetid med 

cirka tre ugers mellemrum, og 

i en periode af op til 14 dages 

varighed kan hun parres. For 

kattene er selve parringen ikke 

en lystbetinget handling, som 

den er hos mennesker, der også 

dyrker sex, når kvinden ikke 

kan blive gravid. Sex mellem 

katte har udelukkende et biologisk 

formål; at gøre hunnen 

drægtig, og er hunkatten steriliseret, 

parrer hun sig ganske 

enkelt bare ikke. tværtimod 

slipper hun for at frustreres 

hver eneste gang, hun går i 

løbetid, og hun er ikke længere 

særligt udsat for at blive smittet 

med FIv (katte-aids). 

„Det er synd for hankatten, 

at han mister sin manddom” 

Ligesom hunkatten ud fra vores 

bedste overbevisning ikke nærer 

nogle tanker om moderskabet, 

er hankatten hverken mere eller 

mindre en kat, om han har sine 

testikler i behold eller ej. En 

kastreret hankat slås sjældent 

og er ligesom den steriliserede 

hunkat væsentligt mindre udsat 

for at blive smittet med FIv. 

Generelt er det positivt for 

dyrene, når et menneskes empati 

også favner dyr, men vi bør 

være opmærksomme på, om 

vi overfører vores egne tanker 

og forventninger til et dyr, der 

trods alt ikke kan tænke som 

os. Især når det drejer sig om 

at handle i dyrets interesse. 

„Hankatten holder ikke 

længere andre katte væk” 

Det har intet på sig, at den 

kastrerede hankat ikke længere 

vil holde andre katte på afstand, 

hvis det ligger i dens natur at 

være dominant. 

Inges Kattehjem - November 2010 - årgang 29 - nr. 4

„Katten bliver for tyk” 

Den neutraliserede kats stofskifte 

falder, og dens aktivitetsniveau 

kan dale en smule, da 

den ikke længere er seksuelt 

aktiv. Som ejer kompenserer 

man nemt for risikoen for 

overvægt ved at sikre, at katten 

ikke spiser for meget, og at den 

får motion gennem leg. 

„Det er synd, at katten skal 

opereres” 

Naturligvis skal man ikke lægge 

et dyr i narkose for sjov, men 

det er bestemt heller ikke 

tilfældet, når man neutraliserer 

og øremærker. I dag er både 

kastration og sterilisation så 

lille et indgreb, at katten inden 

for et døgn er helt sig selv igen. 

udbyttet af dette indgreb er for 

det første visheden om, at man 

ikke sætter killinger i verden, og 

for det andet at øremærkningen 

bevirker, at man kan få katten 

igen, hvis den forsvinder, hvilket 

tusindvis af katte gør hvert 

eneste år - også lejlighedskatte. 

Alt i alt er det altså ikke synd, 

at katten gennemgår et mindre 

operativt indgreb - det er 

tværtimod synd for både katten 

og dens mulige efterkommere, 

hvis man lader være. 

„Min dyrlæge siger, at...” 

Der findes mange udmærkede 

dyrlæger i Danmark, men der 

er desværre også en del af de 

mindre gode - især når det 

drejer sig om at vide noget om 

kattes adfærd. Ofte hører vi 

folk fortælle, at deres dyrlæge 

har vejledt dem til at vente 

med neutraliseringen, til katten 

f.eks. er et år gammel eller har 


haft et kuld killinger. Kattehjemmets 

40 års erfaring 

viser med al tydelighed, at det 

er bedst at neutralisere og 

øremærke, når katten er cirka 

fem måneder. 

„Katten bliver lille af vækst” 

Endnu en sejlivet myte. Det 

er ikke kønshormonerne 

men væksthormonerne, der 

bestemmer kattens størrelse. 

Dog kan sekundære kønstræk 

såsom hankattens brede 

kæbe blive mindre udviklede 

ved tidlig neutralisering. 

„Man skal ikke pille ved 

naturen” 

Nogle mennesker har denne 

holdning til tilværelsen, og her 

kan vi ikke stille meget op, 

når vi fortæller om vigtigheden 

af neutralisering Dog har 

vi svært ved at se forskel på, 

at man sin holdning til trods 

tager medicin, når man er syg, 

eller at man lader katten neutralisere 

for at mindske den 

samlede lidelse blandt katte 

i Danmark. I det moderne 

samfund lever ingen trods alt, 

som vi gjorde i stenalderen. 

„Jeg har ikke råd” 

Hvis man ikke har råd til at 

lade sin kat neutralisere, har 

man ikke råd til at holde kat 

på forsvarlig vis. Neutraliseringen 

er et forudsigeligt 

engangsbeløb, hvorimod man 

ikke kan vide, hvad katten 

gennem et langt liv kommer 

til at koste i dyrlægeregninger. 

vent i så fald med at anskaffe 

katten, til økonomien har 

bedret sig. 

FORDELE VED 

NEUTRALISERING 

• Katten lever længere: Studier 

viser, at neutraliserede katte generelt 

kan lægge et par år til den 

forventede levealder. 

• Katten formerer sig ikke: Der er 

alt for mange katte i Danmark, og 

en neutraliseret kat bidrager ikke 

til overproduktionen. 

• Katten er lettere at leve sammen 

med: Neutraliserede katte strinter 

ikke med ildelugtende urin for at 

markere deres territorium, og de 

larmer ikke, når de er i løbetid 

eller vil ud for at parre sig. 

• Katten bliver mere kælen: vores 

erfaring siger, at mange katte 

knytter sig stærkere til ejeren, når 

de bliver neutraliseret. 

• Katten får ikke FIv (katte-aids): 

Neutraliserede katte får sjældent 

FIv, da de ikke slås så hyppigt som 

fertile katte og ikke parrer sig. 

• Katten strejfer ikke: Neutraliserede 

katte har mindre territorier 

end fertile og forvilder sig sjældnere 

væk. 

• Katten kan bedre med andre dyr: 

Det er meget lettere at sætte to 

neutraliserede katte sammen, end 

hvis den ene eller begge er fertile. 

• Kattens risiko for cancer falder: 

visse cancerformer ses sjældnere 

eller aldrig hos neutraliserede katte.

KAttEN OG DEt KOLDE 

Når det er koldt har vores firbenede venner brug for lidt 

ekstra opmærksomhed. Læs her om hvad du skal holde 

øje med, når temperaturen nærmer sig frysepunktet. 

Unge katte 

Kulden bider i huden på en 

ungkat, der muligvis endnu ikke 

har udviklet en pels, som er 

parat til i tilstrækkelig grad at 

modstå minusgrader. Derfor 

anbefaler Inges Kattehjem, at 

katte, der er omkring et halvt 

år i december, får lov at nyde 

tilværelsen som indekatte, til 

det bliver forår. 

Poter 

vejsalt og sne kan gøre selv 

de mest hårdføre kattepoter 

sprukne. virker din kats poter 

hårde og tørre, kan du smøre 

dem med lidt vaseline. 

Pelsen generelt 

En kats pels består af et ydre 

lag stride hår, dækhårene, og en 

tyk, blød underpels, underulden. 

Dækhårene virker til en vis 

grad vandafvisende, hvilket er 

Inges Kattehjem - November 2010 - årgang 29 - nr. 4

KLIMA 

nødvendigt, da katten har svært 

ved at tørre, hvis underulden 

bliver våd. I sne og regn risikerer 

katten at blive gennemblødt, 

og i så fald kan det være 

nødvendigt at tørre den med 

et håndklæde. Nogle katteejere 

har held med at tørre katten 

med en hårtørrer, men det 

er ikke alle katte, der vil være 

tilfredse med denne løsning. 

Langhårskat 

Langhårskatte er særligt 

udsatte for at danne istapper 

i pelsen, hvilket får den til at 

filtre sammen i knuder. Dette 

er en yderst smertefuld situation 

for katten, som man skal 

være særligt opmærksom på at 

undgå. Derfor bør man i hele 

vinterhalvåret regelmæssigt 

børste sin kat, og pelsen kan 

være lettere at rede ud, mens 

den endnu er våd. 

„Fryser min kat?” 

Det kan være svært at vurdere, 

om katten fryser, eftersom 

katte generelt holder af at 

putte sig varme steder. Men 

søger din kat regelmæssigt din 

kropsvarme; f.eks. udvikler en 

ny interesse i konstant at kravle 

ind under den varme dyne, er 

det muligt, at den har det for 

koldt. visse katteracer såsom 

de orientalske har ikke særlig 

tyk pels og vil være tilbøjelige 

til hurtigere at fryse end andre 

racer med mere fyldig pels. En 

såkaldt radiatorseng er helt 

ideel til at sætte op, så katten 

kan ligge og slumre lunt. Den 

forhandles bl.a. på Inges Kattehjem 

i Glostrup. 

Adgang til vand 

Mange udekatte foretrækker 

at drikke af den vandskål, man 

har stående udenfor. I frostvejr 

risikerer man, at vandet fryser, 

og kattens adgang til frisk vand 

bliver derfor begrænset. tjek 

derfor hyppigt vandskålen for is. 

Læ 

Holder din kat af at være ude, 

selv om det er koldt, er det en 

god idé at sørge for, at den alligevel 

kan finde læ. En flamingokasse 

forret med avispapir og 

tæpper er en udmærket løsning. 

Foder 

I den kolde tid kan katten have 

behov for lidt ekstra næring. 

Kontakt din dyrlæge, hvis du 

oplever, at katten taber sig; 

måske skal den blot have en 

anden fodertype eller sættes 

op i dagsration. 

Ældre katte 

En ældre kats immunforsvar 

er ikke nødvendigvis så stærkt, 

som det har været, og har den 

gigt, kan smerterne forværres 

i kulden. Derfor kan det være 

nødvendigt at holde ældre katte 

mere inde i varmen, når kulden 

raser. Sørg for at katten har 

noget at beskæftige sig med, så 

den alligevel får rørt sig. 

vil den ældre kat gerne en tur 

ud i sneen, kan man grave en 

lille sti, den kan bevæge sig ad, 

så den ikke bliver besværet af 

at trampe snedriverne ned. 

Vildtlevende katte 

Den kolde tid er ekstra hård 

ved de vildtlevende katte, ingen 

tager sig af. Er der herreløse 

katte i dit område, kan du kontakte 

Inges Kattehjem for råd 

og vejledning og en eventuel 

genudsætningsplan. 

Inges Kattehjem - November 2010 - årgang 29 - nr. 4 9

Inges Kattehjem afholdt i oktober måned i år årets begivenhed for alle kattevenner: 

Katteworkshop 2010. Centralt i Odense og Valby indbød vi hele kattedanmark til en 

spændende og lærerig dag helt i kattens tegn. Dagene gik med interessante foredrag 

holdt af Danmarks førende specialister inden for medicin, sygdomme, adfærd og foder, 

og mellem foredragene var der god tid til at stille spørgsmål til eksperterne. På dette 

opslag kan man fornemme stemningen fra de to arrangementer. Nåede man ikke at 

deltage denne gang, kan vi love, at vi engang vil gentage succesen, da kattens velfærd er 

tæt forbundet med, hvor meget vi ved om dens behov og pleje. 

Nye Julekort 2010 

Af Rasmus Julius 



50 kr. 

Andet beløb: 

jan. 

jul. 

feb. 

aug. 

100 kr. 200 kr. 500 kr. 

Det valgte beløb hæves i hver af de afkrydsede måneder: 

Startmåned: 

Navn: 

Adresse: 

Postnr. og By: 

mar. 

sep. 

apr. 

okt. 

maj 

nov. 

CPR-nr. (skal udfyldes for at aftalen kan oprettes): 

Pengeinstitut: 

Reg.nr.: 

Abonnementsnr. (se bagside af blad): 

Dato og underskrift: 

StØt 

INGES KAttEHJEM 

MED FAStE BIDRAG vIA 

PBS OG SPAR GEByREt 

På POStHuSEt 

Jeg ønsker at støtte Inges Kattehjem med: 

Kontonr.: 

jun. 

dec. 

Send kuponen i en lukket kuvert mærket ”BS” til: 

Inges Kattehjem, Ejbydalsvej 260, 2600 Glostrup. 

År: 

STØT 

INGES KATTE 

Landets største 

katte-organisation 

• Formidler årligt ca. 3.500 herreløse 

katte til nye hjem. 

• Sørger for at kastrere og sterilisere for 

at mindske antallet af “overskudskatte”. 

Herunder støtter vi genudsætning af 

vildtlevende katte. 

• Driver Dansk Katte-Register. 

Gratis landsdækkende registrering af 

alle chip- og øremærkede katte. 

• Hjælper sommerhuskatte ved at informere 

om det ansvar, man påtager sig ved at 

tage en kat eller killing til sig i ferien. 

• Giver professionel rådgivning om katte. 

• Påvirker aktivt den offentlige debat til 

fordel for kattene. 

Når du støtter 

Inges Kattehjem, 

får du dobbelt 

så meget for pengene

HJEM 

BETÆNK de 

hjemløse katte 

Inges Kattehjem får ingen 

offentlig støtte og er derfor 

afhængig af private bidrag. 

Inges Kattehjem er godkendt hos told & 

Skattestyrelsen efter lignings-lovens §8a, stk. 2 

som berettigede til at modtage gaver mv. 

med fradragsret for giveren. 

Endvidere er Inges Kattehjem fritaget for 

arve- og boafgift. Derfor får kattene glæde 

af ALLE midlerne fra arv og testamentariske 

gaver. vores advokat opretter gratis testamente, 

hvor Inges Kattehjem tilgodeses. 

Advokat Skjalm Von Bülow 

Dr. Tværgade 30, 3. sal 

1017 København K 

Telefon 33 23 10 10 

VI HJÆLPER 

KATTENE 

KattensJul 

Med hjertet... 

Vend

KattensJul 

Med hjertet... 

Det er blevet så populært at trække enkeltsager frem i søgelyset, når man ønsker at sætte 

fokus på et generelt problem. Mange tv-udsendelser og avisartikler omhandler enkeltsager, 

hvor noget er helt galt, og man har mulighed for at støtte med et beløb; f.eks. en familie, der 

ikke har råd til at give deres børn tøj på kroppen, hvor man kan hjælpe via en privatoprettet 

fond, eller en kat der var så heldig, at den blev indleveret til en dyreværnsorganisation, 

hvilket man kan betale til ved at støtte organisationen. Denne personificering skyldes sandsynligvis, 

at folk får lettere ved at identificere sig med, hvad der er galt, og derfor ønsker at 

hjælpe det pågældende nødlidende menneske eller dyr. Problemet er bare, at man kommer 

til at glemme det store perspektiv: Nok blev den enkelte skæbne, man kunne læse om, reddet 

- men hvad med alle de andre? Hvad med alle de trængte familier, man ikke læser om, 

og som derfor ikke får en ekstra håndsrækning fra velmenende mennesker? Og hvad med 

alle de dyr, der går en kold vinter i møde, uden en dyreværnsorganisation har taget hånd om 

dem og fortalt om forløbet? Hvad med alle dem? 

På Inges Kattehjem tror vi ikke på, at det er vejen frem at tale en enkelt sød kats sag i 

vores evige stræben efter at skaffe midler til arbejdet for de hjemløse katte. vi ved nemlig, 

at nok hjælper vi op mod 4000 katte til nye, kærlige hjem hvert år, men der er stadig over 

en halv million hjemløse katte tilbage, som vi lægger os i selen for at give en bedre fremtid. 

ægte dyreværn handler nemlig om at være der for de mange, som hver eneste dag bliver 

forbigået, fordi ingen endnu har fortalt deres historie. En kat, man aldrig har hørt om, har 

selvfølgelig lige så meget brug for at blive hjulpet som den fra tv. Derfor vil Inges Kattehjem 

og vores trofaste støtter altid være alle de forladte, glemte og sultne kattes stemme. Alle 

katte har ret til en god og tryg hverdag - i særdeleshed de mange ukendte, som vi ved findes 

derude i vintermørket.

Obs! 

Hjælp os med at hjælpe 

de hjemløse katte. Ethvert 

beløb - stort som småt - 

er et vigtigt skridt på vejen 

mod et bedre katteliv. 

Benyt girokortet til højre 

eller tilmeld dig via PBS. vi 

er på kattenes vegne dig 

dybt taknemmelige. 

GIROINDBETALING KVITTERING 

8 7 

Indbetaler Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse 

658-6600 

658-6600 

Inges Kattehjem 

Ejbydalsvej 260 

2600 Glostrup 



2600 Glostrup 

Post Danmarks kvittering 

Underskrift ved overførsel fra egen konto 

Evt. meddelelser vedr. betalingen kan kun anføres i dette felt. 

Cpr. nr. _ _ _ _ _ _ - _ _ _ _ 

(Hvis du ønsker fradrag på selvangivelsen) 

Øre 

Gebyr for indbetaling betales kontant 

Kroner 

Betales nu 

Betalingsdato eller 

Homebanking m.m. brug kode +01

Kroner 

Øre 

. . , 

Dag Måned År Sæt X 

Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i nedenstående felt 4030S (03.98) BG 0556-7163 

, 

. . 

Homebanking: brug kode +01< istedet for +82< 

Checks og lignende accepteres under forbehold af at BG Bank 

modtager betalingen. Ved kontant betaling på posthus med 

terminal er det udelukkende posthusets kvitteringstryk der er 

bevis for hvilket beløb der er indbetalt. 

+82< +6586600

åbningstid på Kattehjemmet: 

Mandag - fredag ............................kl. 14-18 

Søndag ............................................kl. 11-14 

stk. "Levende dyr" (dørmærkat) 

kr. ................................................... 10,- 

ass. Julekort 

5 dbl. m. kuvert kr. ........................40,- 

telefon: 44 85 35 55 

Mandag - fredag ............................kl. 10-17 

stk. Bogen om katten 

kr. ................................................... 30,- 

ass. Postkort 

10 stk. kr. ........................................40,- 

ark Konvolutmærker 

kr. .....................................................15,- 

stk. Kravlenisser 

9 stk. kr. ......................................... 50,- 

Girokort 

stk. Armbånd: I LOvE CAtS 

Restsalg blå armbånd kr. ........... 30,- 

stk. Tægefjerner 

kr. .....................................................45,- 

Jeg bestiller hermed: 


ved adresseændring: Skriv venligst den gamle adresse og postnr. på linien herunder: 

Få GODE RåD OG 

VEJLEDNING På 

VORES HJEMMESIDE 

Besøg også vores butik 

og Dansk Katteregister 

Se sidste nyt og 

hold dig opdateret 

SIDSTE 

NYT 

INGES-KATTEHJEM.DK 


BREvKASSEN 

Spørgsmål 

Jeg fandt to killinger på 4-5 uger, 

som jeg har valgt at tage til mig. De 

er så småt begyndt at spise selv, så jeg 

bløder killingefoderet op med vand 

og supplerer med modermælkserstatning. 

Jeg synes, de har lidt tynd 

mave. Er det farligt? 

Sussi Kjær, Odder 

Svar: 

Små killingers afføring er 

generelt mere lind end voksne 

kattes. Desuden får killinger 

ofte tynd mave af modermælkserstatning. 

vej dem hver dag for 

at sikre dig, at de tager på, som 

de skal. Killinger i den alder skal 

tage omkring 100 gram på om 

ugen. Det vil være en god idé 

at runde dyrlægen og give dem 

et sundhedstjek, da de kan have 

både orm og lopper. 

Spørgsmål: 

Min hankat Frede på 8 år er altid 

fedtet i pelsen omkring haleroden, 

selv om jeg vasker ham jævnligt. 

Hvordan kan det være? 

Marc Simonsen, Svendborg 

Svar: 

Det er muligt, at Frede lider af 

det, man kalder „fedthale”. Kattens 

talgkirtler producerer alt 

for meget talg, og derfor syner 

området altid fedtet. Lidelsen 

er arvelig, og du hjælper ham 

bedst ved dagligt at rengøre 

med opvaskemiddel, som opløser 

fedtet uden at beskadige 

huden. Desuden skal du sørge 

for, at Frede ikke bliver for tyk, 

så han uden besvær kan soignere 

sig selv. 

Spørgsmål 

Jeg glæder mig altid til at modtage 

kattebladet, og jeg håber, I vil bringe 

mit spørgsmål. Da jeg var barn, fik 

vores hunkat killinger. Da killingerne 

var omkring 8 uger, begyndte 

moren at afvise dem, og de diede ikke 

længere hos hende. Hvorfor er det så 

vigtigt, at killinger skal være hos deres 

mor, til de er 12 uger, hvis de ikke 

længere får mælk? 

Linda Hertz, Blommenslyst 

Svar: 

Det er forskelligt, hvor længe 

hunkatte giver die til deres killinger. 

Nogle hunkatte fortsætter 

med at producere mælk og 

lader killingerne komme til, efter 

killingerne er fyldt 12 uger, 

og andre afviser killingerne tidligere, 

som du har oplevet. Men 

selv om killingerne ikke længere 

er afhængige af modermælken, 

er de stadig dybt afhængige af 

den vigtige socialiseringsproces, 

der sker blandt deres mor 

og søskende, fra de er otte 

til de er fyldt 12 uger. I denne 

periode lærer de i kattefamilien 

en masse om, hvordan de 

skal begå sig og være „rigtige” 

katte, som vi mennesker ikke 

kan honorere. Derfor er der 

blevet indført lovgivning om, at 

killinger skal være 12 uger, før 

man må tage dem fra moren. 


PERLEvENNER 

En dag for knap to år siden var 

jeg på arbejde på Falckstationen 

i Hvidovre. En medarbejder 

blev sendt ud på en rasteplads 

for at hente et kattetoilet, hvor 

i der sad tre killinger, som blot 

var blevet efterladt. Kassen med 

killinger kom forbi kontoret, og 

vi skulle da lige kigge til dem. 

ud sprang tre forventningsfulde 

og glade killinger, som var fem 

- seks måneder gamle. De løb 

straks rundt på kontoret og 

legede med hinanden. 

Da vores knap et år gamle abyssinierhan 

var blevet kørt ned 

kort forinden, ringede jeg hjem, 

og familien var heldigvis klar til 

et lille, nyt familiemedlem. Da 

jeg kom hjem med katten, blev 

vores labrador han, thor, sendt 

udenfor, så katten i ro og mag 

kunne udforske sit nye hjem. 

vores labrador blev rigtig glad 

for se den nye kat og viste det 

med piven og hylen. Katten 

blev dog meget skræmt og 

kvitterede med at gemme sig 

eller vise klørene frem. Efter to 

-tre måneder, hvor hunden og 

katten var i samme rum, når vi 

var hjemme, tøede katten op, 

og i dag er de ”best friends”. 

Når vi går tur med hunden, 

går katten med, og den bliver 

meget fornærmet, hvis den ikke 

må komme med, og det viser 

den ved at kradse og brumme, 

når man vil sætte den ind. De 

underholder hinanden, når vi er 

på arbejde, og sover begge sammen 

i hundekurven og står klar 

til at tage imod, når vi kommer 

hjem. 

Når der kommer fremmede 

katte i haven, løber vores kat 

hjem til thor, som så sørger for 

at skræmme dem væk ved at 

gø. Katten fanger så til gengæld 

mus, som den kommer hjem og 

afleverer til thor. Myten om at 

en hund helst vil jagte en kat er 

hermed gjort til skamme. 

Katten 

- som fik et godt venskab og et 

nyt liv ude på landet. Den er 

selvfølgelig blevet steriliseret og 

øretatoveret hos Inges Kattehjem. 


4000 NyE HJEM 

Op mod 4000 killinger, ungkatte 

og ikke mindst voksne katte 

har i 2010 fået nye, kærlige 

hjem via vores internater landet 

over. Aldrig har efterspørgslen 

været så stor, og det til trods 

for at krisen stadig kradser. vi 

er utroligt glade for at opleve, 

at interessen for kattene ikke 

bliver mindre, når pengene er 

færre, og det er vores håb, at 

vi næste år vil kunne formidle 

DOSO 

De fleste af vores læsere har 

sikkert aldrig hørt om DOSO, 

hvilket ikke er så mærkværdigt, 

eftersom DOSO ikke er en 

dyreværnsorganisation, der 

samler penge ind fra private til 

f.eks. internatsdrift. 

Forkortelsen DOSO står for 

DyreværnsOrganisationernes 

SamarbejdsOrganisation, og 

DOSO er altså et mødeforum 

for de danske dyreværnsorganisationer. 

I DOSO kan de 

respektive foreninger mødes og 

diskutere egne så vel som fælles 

problemstillinger og søge råd 

hos hinanden. Desuden tjener 

DOSO som tungen på vægtskå- 

det samme antal katte - og 

forhåbentlig endnu flere. Det 

er trods alt derfor, vi er her, og 

vi ønsker at sende en varm tak 

til de mange, der åbner deres 

hjem og hjerte for en hjemløs 

kat. uden jer var det ikke muligt 

at hjælpe alle de katte, der 

ikke har nogen, som tager sig 

godt af dem, og derfor skylder 

vi jer en varm tak. vi ønsker alle 

det bedste for 2011. 

len i mange politiske sammenhænge, 

eftersom medlemsskaren 

bag foreningerne tæller 

mere end 100.000 medlemmer. 

I disse år vokser DOSO sig 

større og stærkere og får 

gradvist mere indflydelse på de 

beslutningsprocesser, der ligger 

bag lovgivningen på dyrevelfærdsområdet. 

DOSO sender 

jævnligt høringssvar til Justitsministeriet 

og bliver hørt i vigtige 

sammenhænge. DOSO er 

derfor et uhyre vigtigt værktøj 

for at sikre bedre dyrevelfærd. 

DOSO har oprettet en hjemmeside, 

hvor man kan læse de 

høringssvar og pressemeddelelser, 

DOSO genererer. Desuden 

er DOSO ofte synlige i dyreværnsmæssige 

sammenhænge 

og taler dyrenes sag. 

Inges Kattehjem er naturligvis 

repræsenteret i DOSO. 


Fra en kats dagbog 

Da jeg i foråret var på ferie, viste min ældre hunkat, Salka, hidtil ukendte evner: Hun førte 

dagbog! Det giver en unik mulighed for at få indblik i, hvad ens kat egentlig laver, når man 

ikke er hjemme, og den mulighed vil jeg gerne dele med andre katteejere. Salka på 13 

har en ”lillebror” på ca. syv, Oscar, som også nævnes i beretningen. Christian er kattepasseren 

Bentes søn og – gætter jeg på – ghostwriteren. 

Sondag 

Småregn udenfor og der er 

ikke megen grund til at være 

ude. Jeg har sovet inde næsten 

hele dagen. Faktisk næsten 24 

timer i træk! Kun afbrudt af at 

Christian sad nede i min sofa i 

tre timer. Der spandt jeg ME- 

GEt HØJt på flere forskellige 

frekvenser, men efter femten 

minutter snorksov jeg igen. 

Min bror Oscar sov også tungt; 

han havde vist været i byen 

hele natten. Den hæmningsløse 

Christian fik tømt næsten hele 

slikskålen på førstedagen! 

Mandag 

Solen brager ude i haven. Jeg 

var modig i dag. Jeg kom hen 

til Christian og Bente, mens de 

stod i min entré. Jeg er aldrig 

før kommet hen til Bente for at 

kæle, mens hun har stået i min 

lejlighed! Jeg har efter de 24 

timers søvn masser af energi til 

at gå tur med Christian rundt i 

næsten hele boligområdet. Både 

Oliver (en rivaliserende hankat) 

og en hvid, langhåret fra nr. 16A, 

Atena, blev bange for mig (eller 

for Christians kiksede farver i 

tøjet). Derefter mange timer i 

haven. Christian har fundet en 

ny, smart måde at ae mig på, så 

jeg slet ikke kan lade være med 

at rulle mig! 

Tirsdag 

Overskyet men når Bente og 

Christian er ude i haven er 

(næsten) alting godt. Lige pludselig, 

mens jeg ligger og bliver 

strøget af Christian og spinder, 

river jeg ham og løber langt 

væk. Han var ellers forsigtig, 

men det kan jo også blive for 

hyggeligt. Jeg var dog hurtigt 

med til at lege ”fang pinden”. 

Der var knægten så tung i 

numsen, at jeg altid fik fanget 

pinden, inden han overhovedet 

var kommet i gang. 

Onsdag 

Regnvejr, tåget, kattefjendtligt 

hvilket jeg selvfølgelig betragter 

som en personlig fornærmelse, 

der ligger under min værdighed. 

I ni timer har Christian læst avis, 

kattebøger og har kælet med mig 

i sofaen. Jeg sov tungt det meste 

af tiden, men i de få øjeblikke, 

hvor jeg var vågen, var jeg meget 

kælen. Der blev hele tiden sagt 

”engel” eller ”englemis” til mig. 

Da Christian gik, lagde jeg mig 

en bæ midt på chefkontoret. Da 

Bente senere lukkede sig ind, 

fik Christian straks skylden for 

den ilde vind; lige indtil Bente 

skimtede den KæMPE LORt, 

der lå. Det er pinligt, at Oscar 

slæber mindst en liter vand med 

ind i pelsen, hver gang han har 

været ude i regnvejr, men ellers 

har der ingen problemer været 

med ham. Han har talt lidt med 

Oliver, men da Olivers forældre 

tilsyneladende heller ikke har været 

hjemme, har han ikke turde 

starte slagsmål. Hvem skulle så 

pleje mine sår, tænkte Oscar 

sikkert. Christian syntes, det var 

vildt nuttet, at jeg holdt hans 

poter fast mod min mave med 

mine poter, da han ville stryge 

min mave. 


Torsdag 

Da Bente og Christian kom 

ned i min bolig for at fodre om 

morgenen, var jeg ikke så social, 

men så snart de kom ned ad 

altantrappen og ud i haven til 

mig, miavede jeg, som om jeg 

lige havde mødt dem. Man har 

vel sine ritualer. Desuden var 

jeg lidt fornærmet over det 

forstyrrende latterbrøl, der kom 

oppefra over, at han jo kunne 

slå Store Bededag sammen med 

Rød Dag (1. maj) og kalde den 

dag for Røde-bededag! Om 

aftenen blev Bente udsat for, at 

jeg spandt bare ved tanke om at 

blive kælet med, da hun gik forbi 

mig i sofaen. Det var også denne 

aften, at Oscar spandt så højt, at 

man kunne høre det ovenpå! 

Fredag 

Jeg er lidt forkælet. Derfor 

spiser jeg kun skyen på maden. 

Denne sky plus en masse søvn 

giver mig masser af energi, 

som skal brændes af, og jeg 

løber frem og tilbage inde i 

lejligheden. udenfor jager jeg 

Oscar fra haven helt over til 

affaldsskuret. Da han ved skuret 

opdagede, at han var trængt op 

i en krog, stoppede han mig og 

viste klo. Så var det åbenbart 

ikke sjovt længere. Bente og 

Christian morer sig i øvrigt meget 

over at se en ældre dame 

jagte en ung mand. Jeg synes, 

det er et stykke tid siden, jeg 

har set mor, piv? 

Hilsen Salka 

som nok var glad for sit 

ferielogi, men alligevel 

nød at vende hjem igen 


KAN MAN OPDRAGE 

EN KAt? 

Et af de mest almindelige 

spørgsmål, vi får på Kattehjemmet, 

drejer sig om, hvorvidt 

man kan opdrage en kat - og i 

så fald hvordan. Eftersom dette 

spørgsmål har almen interesse 

og er evigt aktuelt, har vi valgt 

at beskrive de mest almindelige 

faldgruber og giver nogle gode 

råd med på vejen. 

„Skæld ud” er no go 

Først må vi slå fast, at en kat 

som udgangspunkt slet ikke 

forstår „skæld ud” - forstået 

som en hævet, vred stemme eller 

måske ligefrem råben. En kat 

er ikke et flokdyr, og den er fra 

naturens hånd ikke gearet til at 

rette sig efter små korrektioner 

i forhold til sin adfærd; slet ikke 

i relation til menneskers udtryk 

for vrede. En hævet stemme 

vil tværtimod typisk skræmme 

katten i en periode, hvorefter 

den forbliver døv over for høj 

stemmeføring resten af sine 

dage; katten ignorerer simpelt- 

hen ejerens anvisninger, hvilket 

mange katteejere sikkert kan 

nikke genkendende til. Derfor 

understreger vi, at „skæld ud” 

aldrig bør være på dagsordnen. 

Beløn ønskelig adfærd 

Det er vigtigt at gøre sig klart, 

at man kommer længst ved at 

belønne ønskelig adfærd og 

ignorere dårlig adfærd. Dette er 

den gyldne regel i forbindelse 

med opdragelse af kat - for selvfølgelig 

er det muligt i en vis udstrækning 

at præge sin kat (også 

den voksne!), så katten fungerer 

hensigtsmæssigt i hjemmet. Gør 

katten noget, man bifalder, kan 

man med det samme give en 

godbid, så katten forbinder den 

handling, den netop har udført, 

med noget positivt, og derfor 

vil være motiveret for at udføre 

samme handling igen. 

Straf aldrig fysisk 

Fysisk afstraffelse af katten må 

naturligvis aldrig finde sted, men 

andre handlinger kan være lige 

så skadelige. Man må f.eks. aldrig 

tage kattens hoved og presse 

snuden ned i den våde plet, hvis 

katten har været urenlig. Den 

bliver bange for ejeren, da den 

ikke er i stand til at koble handlingen 

(i dette tilfælde at tisse 

ved siden af bakken) sammen 

med den afstraffelse, som efterfølgende 

overgår den. Dette 

gælder også i alle andre tilfælde, 

hvor katten har forbrudt sig 

mod de regler, man har stillet op 

for den; gået på bordene, gravet 

i planterne, etc. 

Giv alternativer 

Men hvad gør man så, hvis man 

ikke må skælde ud og eventuelt 

straffe katten? For det første 

giver man den gode alternativer: 

Sørger for at kattebakken 

altid er indbydende, så katten 

ikke finder den ulækker, at katten 

kan komme højt til vejrs i 

hjemmet på anden vis end ved 

at betræde bordene, og at den 


har et sted at grave, hvor det 

ikke generer. Man kan næsten 

altid give sin kat et alternativ, 

hvor den dårlige vane ikke er 

noget problem. Spekuler i det 

hele taget over, hvordan det er 

at være kat i dit hjem: I hvor 

høj grad kan katten udleve sin 

naturlige adfærd? ved du ikke 

så meget om emnet, kan du 

låne bøger på biblioteket eller 

kontakte Inges Kattehjem. 

Kig efter signaler 

Nogle katte har svært ved at 

tøjle deres jagtinstinkt, og en 

ellers sød og tillidsfuld kat kan 

i så fald pludselig lange ud efter 

en, mens man kæler den. Her 

nytter det selvfølgelig heller 

ikke at skælde ud. Hold i stedet 

øje med de små signaler, katten 

med største sandsynlighed sender, 

når den er ved at være træt 

af opmærksomheden (pelsen 

sitrer, halen slår, ørerne vifter, 

etc.), og du kan nå at trække 

hænderne til dig i tide. 

Ignorer dårlig adfærd 

Har du svært ved at tyde din 

kats signaler, eller er den en 

smule uberegnelig, kan følgende 

metode tages i brug: Når katten 

har markeret med tænder eller 

kløer, tager du den og sætter 

den ind i et rum for sig selv 

- bare i fem minutter. Herefter 

lukkes den ud igen. Man må 

forstå, at man ved at reagere 

følelsesmæssigt på kattens unoder 

giver den opmærksomhed 

- også selv om man vil betegne 

opmærksomheden som negativ. 

Alligevel er dårlig opmærksomhed 

ofte bedre end slet ingen, 

hvilket også gælder katte. ved at 

isolere katten et øjeblik fratager 

man den i stedet opmærksomhed, 

og selv genstridige og 

egenrådige katte kan opdrages 

på nævnte vis. 

Som tidligere nævnt er det alfa 

og omega, at man kun belønner 

den adfærd, man gerne ser hos 

katten, og at man ignorer den 

adfærd, man ønsker at bremse. 

Dette gælder også i tilfældet af, 

at katten f.eks. vækker en tidligt 

om morgen. Den har engang 

lært, at den fik en reaktion, hvor 

man stod op og måske fodrede 

den, og derfor fortsætter den. 

Eneste løsning er at ignorere 

katten i en længere periode, 

til den endelig forstår, at dens 

adfærd ikke længere giver pote. 

Obs! 

ændrer din kat pludselig 

adfærd, bør du søge dyrlæge, 

da en adfærdsændring kan 

være tegn på sygdom. 

Opsummering 

Rigtig mange situationer katteejer 

og kat imellem, som 

katteejeren finder problematiske, 

kan begrænses eller helt 

undgås, hvis man bruger lidt tid 

på at sætte sig ind i kattens behov 

og adfærd. Er du kørt fast 

i opdragelsen af din kat, er du 

altid velkommen til at kontakte 

Inges Kattehjem for et godt råd. 


DEN æLDRE KAt 

DyRLæGEN SKRIvER 

Som dyrlæge bliver man ofte 

spurgt om, hvor gammel en kat 

kan blive. De fleste katte bliver 

13 til 14 år uden at løbe ind i alvorlige 

helbredsproblemer. Der 

er også en del katte som bliver 

op mod de 20 år, men meget få 

katte bliver over 20 år. Personligt 

har jeg mødt en kat som 

blev 30 år, men det kommer nok 

ikke til at ske igen. Hvordan skal 

man som ejer bedst passe og 

pleje den gamle kat, så den kan 

blive gammel på en god måde, er 

så det næste spørgsmål. For det 

første er den daglige pasning og 

pleje vigtig, og dernæst skal man 

være opmærksom på ændringer 

i kattens adfærd. ændrer katten 

adfærd, kan det være det første 

tegn på sygdom. 

Pelspleje 

Når katten bliver gammel, kan 

den få svært ved at passe sin 

pels. Den bliver ofte skællet 

ned ad ryggen, og der hober sig 

gamle hår op, som bliver til store 

pelsklumper. Det er godt at 

anskaffe sig en god kam og en 

eller flere børster for at hjælpe 

katten med pelspleje. Har den 

mange skæl, vil det også være 

godt med et tilskud til foderet 

af flerumættede fede syrer. 

Det er sjældent, katte kan lide 

smagen af disse olier i maden, 

og alternativt findes der en olie 

til at dryppe i nakken på katten 

(Dermoscent). Går katten ude, 

er det godt også at give den et 

loppemiddel, da mange lopper 

kan svække en gammel kat. Er 

katten blevet overvægtig, kan 

det være nødvendigt at vaske 

den bagi, når den har været på 

toilettet. Den gamle kat får ofte 

lange kløer, som den ikke selv 

kan få hvæsset. Den kommer 

til at hænge fast i gulvtæpper 

og lignende. I værste fald får 

den indgroede negle, som er en 

meget smertefuld tilstand, der 

kræver dyrlægebehandling. 

Fodring 

Den gamle kat har også anderledes 

behov for næringsstoffer 

i foderet, og nu til dags kan 

man heldigvis få foder, der er 

tilpasset kattens behov og alder. 

Den gamle kat kan pludselig 

ændre vaner og vil hellere spise 

vådfoder i stedet for tørfoder. 

Det er vigtigt, at katten ikke går 

fra foderet, og den nemmeste 

måde at kontrollere det på er 

regelmæssig vejning af katten. 

Begynder katten at tabe sig, skal 

den undersøges af dyrlægen. 

Katten skal altid have adgang 

til rent vand, selv om den kan 

finde på at drikke blomstervand 

og lignende. Katten må ikke 

begynde at drikke mere end 

normalt. Har man flere katte, 

drikker de af vandhanen, på 

badeværelsegulvet, etc., og det 

er svært at vide, hvor meget 

den enkelte kat drikker. I den 

situation er det godt at holde 

øje med, hvor våd kattebakken 

bliver, og derefter finde ud af 

hvilken kat, der tisser for meget. 

Drikker katten for meget, 

kan den have udviklet sukkersyge, 

fået dårlige nyrer eller for 

højt stofskifte. 

Kattens tænder 

ældre katte har ofte dårlig ånde, 

og undersøger man sagen nærmere, 

har mange rigtigt dårlige 

tænder, som kræver behandling. 

tænderne renses under narkose, 

og det kan være nødvendigt at 

trække de dårligste tænder ud. 

Katte får huller i tænderne på en 

anden måde end vi mennesker 

men har helt sikkert ondt i tænderne. 

Har man trænet katten 

fra killing, kan man godt lære den 

at få børstet tænder og forebygge 

nogle af tandproblemerne 

hos den gamle kat. Mange giver 

desværre op, når det kommer til 

tandbørstning, og derfor er det 

godt regelmæssigt at få kattens 

tænder og mundhule set efter af 

dyrlægen. 

Gigt 

Gamle katte bliver også plaget 

af gigt og kan ikke bevæge sig så 

adræt som i deres unge dage. 

Det er godt at give dem hjælp 

til at springe op, hvor de plejer 

at ligge. Man skal også overveje, 

om katten skal ud i koldt, vådt 

og mørkt vejr. Der findes fodertyper, 

hvor der er tilsat grønmuslingeskalle-ekstrakt 

og andre 

næringsstoffer, som hjælper på 


Af Rasmus Julius 

ledsmerter. Hvis katten ikke vil 

spise et nyt foder, kan det også 

fås i tabletform. Bliver katten alt 

for stiv i benene, vil det være 

godt, at dyrlægen undersøger 

katten og evt. røntgenfotograferer 

den. Det kan være nødvendigt 

at give katten gigtmedicin 

dagligt, da den ellers vil gå rundt 

og være plaget af smerter. 

Fedme 

Mange katte bliver overvægtige 

allerede i en ung alder, men det 

er først, når de bliver gamle, at 

det rigtigt generer katten. De 

har svært ved at holde sig selv 

og deres pels ren og har svært 

ved at bevæge sig normalt. De 

bliver også ramt af “livsstilssygdomme 

“ ligesom mennesker. 

Det alvorligste er nok, når katten 

udvikler sukkersyge, som kræver 

daglig behandling med insulin. 

Det er derfor vigtigt at holde 

katten slank allerede, fra den 

bliver neutraliseret. Nogle katte 

bliver meget nemt overvægtige 

og det kan være nødvendigt altid 

nøje at måle dens daglige foder 

af. Hvis det ikke er tilstrækkeligt, 

bør man give slankefoder. Det er 

selvfølgelig vigtigt, at man prøver 

at få katten til at motionere/ lege 

hver dag. 

Sanser 

Den gamle kat får nedsat hørelse 

og udvikler også grå stær 

i forskellige grader. Den nedsatte 

hørelse kan der ikke gøres 

meget ved, og selv om den får 

nedsat syn af grå stær, er det 

sjældent noget, man behandler. 

Det er muligt at operere for grå 

stær på katte, men det er kun, 

hvis katten er ved at blive blind, 

man bør overveje operation. 

Gamle katte risikerer at udvikle 

en lang række sygdomme, og 

hvis de opdages i tide, kan man 

forbedre og forlænge kattens 

liv. Det er derfor rigtigt godt 

at få katten til et årligt sundhedseftersyn 

hos dyrlægen. Det 

vigtigste er altid at overveje, 

om vi virkelig forbedrer kattens 

liv eller bare forlænger det for 

vores egen skyld. Den sværeste 

beslutning er altid, når vi skal 

sige farvel til vores gamle kat. 

Man må søge råd og vejledning 

hos dyrlægen og prøve at tænke 

på katten først og fremmest. 

Af dyrlæge 

Marianne Rasmussen, 

Husum Dyreklinik 

Kattehjemmets 

Inges Kattehjem - November 2010 - årgang 29 - nr. 4 2 

frække kat

BEREtNING FRA Et 

SOMMERHuSOMRåDE 

Kim bor ligesom mange andre 

danskere dejligt idyllisk på landet. 

Omkring hans bolig knejser 

flotte graner, og årstiderne går 

deres vante gang og reflekteres 

i de smukke omgivelser. Kim er 

glad for dyr, og han har gennem 

årene taget otte katte til sig, 

som alle er neutraliserede og 

øremærkede. Kattene boltrer 

sig på de omkringliggende marker 

dagen lang og har fri adgang 

til hjemmet via en kattelem; 

en skøn tilværelse for enhver 

landkat. 

Her kunne historien slutte: Kim 

er en ansvarlig katteejer, og 

hans katte har det godt. Men 

desværre er alle katteejere ikke 

så ansvarsbevidste som Kim. I 

nærheden af Kims hjem ligger 

et stort sommerhusområde, 

hvor mange mennesker ferierer 

i løbet af sommerhalvåret. 

Nogle vælger at fodre de vildtlevende 

katte, der føder deres 

killinger i området, og disse 

killinger knytter sig hurtigt til 

sommerhusgæsterne og bliver 

dybt afhængige af, at man tager 

sig af dem. 

Problemet er, at folk sjældent 

reagerer, når de skal rejse hjem. 

Langt de fleste efterlader den 

kat, de i ugevis har hygget sig 

med, til en uvis skæbne som 

sommerhuskat. Og disse katte 

søger naturligvis hen, hvor der 

er rigeligt med foder, hvilket 

vil sige, at de lander uden for 

Kims dør. Scenariet er det 

samme hvert eneste år, og Kim 

Obs! 

Støtter du Inges Kattehjem, 

støtter du Danmarks sommerhuskattes 

mulighed for 

at få et godt liv. 

er ærligt talt ved at være godt 

og grundigt træt af at rydde 

op efter de mennesker, som 

fralægger sig det ansvar, de tog 

på sig, da de valgte at tage sig af 

omegnens omstrejfende katte 

under ferieopholdet. Alligevel 

kan han umuligt vende det 

blinde øje til; både fordi kattene 

troligt dukker op hver eneste 

dag for at få mad, men samtidig 

fordi han nægter at acceptere, 

at dyr omkring ham ikke har 

ordentlige forhold. 

I slutningen af september 

måned i år modtog Inges Kattehjem 

i Glostrup 11 katte fra 

Kim. „årets høst”, som Kim 

så rigtigt benævner de mange 

efterladte dyr. Alle kattene var 

naturligvis tamme, fordi nogle 


sommerhusgæster havde lært 

dem at nære tillid til mennesker, 

og grundet Kims kyndige pleje 

var de i fin foderstand. Kattene 

kom i alle aldre; små killinger, 

ungkatte og voksne, og alle 

havde de hårdt brug for at finde 

et kærligt hjem. 

vi talte længe med Kim om, 

hvad han kan gøre for at undgå 

at stå i samme situation næste 

efterår, men det er svært at 

handle ene menneske, når de 

fleste andre ikke tænker over 

de konsekvenser, midlertidigt 

dyrehold har. Kim kan jo ikke 

blive ved med at betale til de 

mange fremmede katte, når han 

allerede har otte, han tager sig 

godt af. Det er nok de færreste 

af os, der har tid og råd til at varetage 

så mange dyrs trivsel, og 

det burde heller ikke være nødvendigt. 

Men desværre bliver de 

manges uansvarlighed en byrde 

for de få, der vælger at tage et 

ansvar - i dette tilfælde Kim. 

Bor du som Kim i et 

sommerhusområde, kan 

du hjælpe de vildtlevende 

katte ved at informere 

gæsterne om, hvad det vil 

sige at tage en kat til sig på 

sin ferie: 

• Rekvirer en pakke brochurer 

fra Inges Kattehjem; 

brochuren er på både 

dansk, engelsk, tysk og 

fransk. Du kan dele den ud 

til gæster, du falder i snak 

med. 

• Bed udlejningsselskabet 

om at lægge en brochure 

i hvert sommerhus, så nye 

gæster ser den, når de 

ankommer. 

• Sæt brochuren på den 

opslagstavle, der mange 

steder er at finde i et sommerhusområde. 

• Følg med i kattenes 

trivsel og kontakt Inges 

Kattehjem, når der dukker 

nye op. 

Psst 

HAR Du HØRt...? 

Svineri i 

Fødevareministeriet 

Fødevareminister Henrik Høegh 

er blevet kaldt til åbent samråd i 

Folketinget i flere sager om svin, 

da undersøgelser har vist, at Ministeren 

samt Fødevarestyrelsen 

gentagne gange har medvirket 

til, at svins velfærd har fremstået 

bedre, end det faktisk er tilfældet. 

Inges Kattehjem er glade 

for, at dette alvorlige emne belyses 

på højeste plan og afventer 

sagens videre forløb. 

Du kan stadig nå det! 

Dyrenes Venners landsindsamling 

af underskrifter for et forbud 

mod menneskers kønslige 

omgang med dyr er stadig aktuel 

og løber til 1. januar 2011. 

Du kan derfor stadig nå at 

sætte din underskrift. Klik dig 

ind på www.dyrenesvenner.dk, 

hvor du også kan rekvirere ark 

med plads til flere underskrifter, 

hvis andre omkring dig, f.eks. på 

din arbejdsplads, kunne være 

interesserede i at skrive under. 

Husk at jo flere underskrifter jo 

bedre. 

En dyreven er gået bort 

Tidligere redaktør på Inges 

Kattehjems blad 1990 - 1998 

og tidligere direktør i Dyrenes 

Beskyttelse gennem 10 år, Jens 

Mossing, er afgået ved døden. 

Jens arbejdede hele sit liv for 

at forbedre dyrevelfærden i 

Danmark for alle dyr, og han 

vil blive savnet af mange. 


VIGTIGE ADRESSER 

Hovedafdeling 

INGES KAttEHJEM 


2600 Glostrup 

KAttEHJEM OG PENSION 

har åbent 

man-fredag kl. 14-18 

søndag kl. 11-14 

tELEFONtID 

man-fredag kl. 10-17 

telefon 44 85 35 55 

fax 44 92 22 55 

E-MAIL 

ik@inges-kattehjem.dk 

(desværre kan vi ikke besvare 

spørgsmål via e-mail) 

HJEMMESIDE 

www.inges-kattehjem.dk 

SIDSTE NYT 

Har du og din kat oplevet noget 

usædvanligt? Har du lyst til at 

fortælle Inges Kattehjem om 

jeres oplevelse? Så send et brev 

med jeres historie til vores hovedafdeling. 

Husk endelig at putte 

LOKALAFDELINGER 

Inges Kattehjem Odense 

Sdr. Boulevard 83 

5000 Odense c 

telefon 70 20 35 55 

INGES KAttEHJEM NæStvED 

Kalbyrisvej 160 

4700 Næstved 

telefon 70 20 35 50 

INGES KAttEHJEM HORSENS 

Silkeborgvej 156, Lund 

8700 Horsens 

telefon 70 20 35 53 

FONDENS BEStyRELSE 

Inge Sørensen 

Jørgen Skærbye Petersen 

Advokat Skjalm von Bülow 

nogle gode billeder i kuverten! 

Du kan også sende en mail med 

vedhæftede billeder til: 

fransiska@ingeskattehjem.dk 

DANSK KATTE-REGISTER 

Døgnvagt 44 92 91 90 

www.dansk-katteregister.dk 

sms-service 22 54 73 18 

NB! Registrering og ændring 

af øre-/chipmærkede katte 

modtages kun skriftligt 

enten pr. post, fax eller 

på internettet. 

Al henvendelse: Inges Kattehjem, Ejbydalsvej 260, 2600 Glostrup 

Gratis 

registrering 

af alle chip- og 

øremærkede 

katte 

PP DANMARK 

Magasinpost SMP 

ID-nr. 42412 

POST DDANMARK

KattensJul - Inges Kattehjem

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?