Næstved øvelsesplads drifts- og plejeplan 1996-2010

26
Næstved Øvelsesplads
Historie, landskab, geologi, naturtyper, flora, fauna og kulturhistorie
Fugle
Øvelsesterrænet blev gennemgået nøje i ynglesæsonen 1995 med henblik på en kortlægning
af områdets fuglefauna. Der blev konstateret ikke færre end 60 ynglefuglearter, heraf en
række mindre almindelige arter som er knyttet til overdrev, vådområder og gammel løvskov.
Der er ikke fundet tilgængelige oplysninger i litteraturen om fuglelivet på øvelsespladsen.
Området er f.eks. ikke omtalt i Dansk Ornitologisk Forenings landsdækkende registrering af
fuglelokaliteter fra begyndelsen af 1980’erne.
I det følgende gennemgås fuglelivet i henholdsvis overdrevsområderne, vådområder og
skovene.
Fuglelivet på overdrevsarealerne
Blandt åbentlandsarterne, knyttet til ugødede græsarealer, blev der jævnt fordelt i terrænet
fundet en stor bestand af ynglende Engpibere, ialt 20-22 par. Engpiberen er gået meget stærkt
tilbage på landsplan på indlandslokaliteter.
4-6 Tårnfalke sås hyppigt søge føde i terrænet, men ynglede tilsyneladenede på bygninger i
Næstved by og Rønnebæk, hvortil de 2-3 par fløj i fast rutefart med mus. Terrænet har altså
stor betydning som fødesøgningsområde for denne fugl. Det samme gælder Musvåger. Der
yngler 1 par i Skytteskov og 1 i Fredskov, og de åbne overdrevsarealer benyttes som
fourageringsområde. Om vinteren er terrænet også tilholdssted for andre, overvintrende
rovfuglearter, som f.eks. Blå Kærhøg og Vintermusvåge.
Agerhønen er gået tilbage på landsplan med over 50 % siden 1960, og er derfor i den danske
“rødliste” udpeget som en “særligt hensynskrævende” art. Agerhønen blev fundet på
øvelsespladsen med flere par, og der er om vinteren observeret småflokke med op til ialt 30-
40 fugle i terrænet. Den samme tilbagegang og klassifikation gælder Sanglærke, som var det
åbne lands karakterfugl. Bestanden blev vurderet til ca. 25 par. Også Tornirisk er klassificeret
som en hensynskrævende art. Den er frøæder, og er knyttet til tørre, åbne arealer med mange
frøsættende “ukrudtsplanter”. Den blev registreret som ynglende på øvelsesterrænet med
nogle få par.
På de mere frodige, lavtliggende dele af overdrevsarealerne blev Bynkefugl fundet som ganske
talrig ynglefugl med ialt 9 par.
Tornsanger og Gulspurv er karakterfugle i det åbne terræn. De er knyttet til steder hvor der er
indslag af kratvegetation og høje stauder. Bestanden blev anslået til 30-35 par Tornsangere og
ca. 18-20 par Gulspurve. Andre fuglearter som også er knyttet til levende hegn og krat i det
åbne land, og registreret som almindeligt forekommende ynglefugle i området er f.eks. Grønirisk,
Skovspurv, Gråkrage, Husskade, Musvit, Blåmejse, Løvsanger, Solsort, Jernspurv,
Ringdue og Fasan.
Fuglelivet på overdrevsarealerne forekom ikke at være koncentreret til bestemte, særligt
“attraktive” dele, men syntes at være jævnt fordelt.
Fuglelivet i vådområderne
Den ret fåtallige art Gråstrubet Lappedykker blev fundet ynglende med 1 par i Troldemosen
og to par i Tørvemosen. Rastende Fiskehejrer sås i de samme to vådområder, men de yngler
ikke på øvelsespladsen. Den sky og arealkrævende art Grågås yngler både i Troldemosen og
Tørvemosen. I maj 1995 sås 10 grågæs græsse på de våde sjapenge umiddelbart vest for
Troldemosen, og i juni sås et par med 5 unger. 4 Grågæs sås i Tørvemosen i maj, og det blev