Næstved øvelsesplads drifts- og plejeplan 1996-2010

Næstved Øvelsesplads
Historie, landskab, geologi, naturtyper, flora, fauna og kulturhistorie
øvelsesterrænet vinkelret på skovkanten og indtil 20 meter ind i skoven. Iøvrigt er al kørsel
med bæltekøretøjer i skovene og på skovvejene forbudt, og gravning er ikke tilladt.
4.5 Fauna
Pattedyr
Næstved Øvelsesplads huser en stor bestand af Råvildt. Forårsbestanden i 1995 vurderes til at
udgøre ca. 35-40 dyr, hvilket må anses for at være i overkanten af terrænets bæreevne.
I dagtimerne opholder langt hovedparten af råvildtet sig i dækning i skovene, mens
fødesøgning sker om natten samt i morgen- og aftentimerne, og fortrinsvis i de åbne områder,
herunder de tilgrænsende private landbrugsjorder. Råvildtet har stor tolerancetærskel overfor
alle former for motor- og bæltekøretøjer, og øvelser generer det tilsyneladende ikke i
nævneværdig grad. Dette kan formentlig tilskrives, at de fleste øvelser finder sted i
dagtimerne, hvor dyrene opholder sig i skovområder.
Anderledes forholder det sig med menneskelige aktiviteter - f.eks. soldater eller civile
besøgende i terrænet, orienteringsløb m.v. I disse tilfælde reagerer råvildtet med øjeblikkelig
flugt, og dyrene søger oftest dækning. Gentagne forstyrrelser opretholder det forøgede
stressniveau, hvilket kan føre til udmattelse og forøget risiko for yderligere svækkelse senere
p.g.a. infektioner. Perioder hvor råvildtet er særligt følsomt overfor forstyrrelser er i
slutningen af drægtighedsperioden (marts-maj) og i yngletiden (juni).
Gardehusarkasernen driver en begrænset jagt på terrænets råvildtbestand, og der foregår
vildtpleje. Der er således bl.a. udlagt et mindre antal små vildtagre, ialt 5-6, rundt omkring på
terrænet, og der er etableret vildtplantninger.
Af andre pattedyrarter blev der i feltsæsonen 1995 konstateret en pæn bestand af Harer på det
åbne terræn. Haren er et dyr der hovedsagelig er knyttet til det åbne land, herunder også
overdrev, men som i vintermånederne også søger ind i skovene.
Egern blev truffet i Fredskov i maj. Egern er knyttet overvejende til nåleskov, som
forekommer i mindre bevoksninger i både Fredskov og Skytteskov.
Ræv er formentlig almindelig på terrænet. Den blev set ved Tørvemosen i maj, samt i
Fredskov og i det åbne terræn i juni 1995. Det store overdrevsterræn med de mange frøplanter
og -urter er et ideelt levested for mus, som udgør rævens fødegrundlag. Derfor er terrænet
også meget gunstigt for ræve. Skovene skaber herudover muligheder for rævegrave.
To arter Flagermus blev konstateret: 10-20 Vandflagermus sås jage over vandfladen i
skovsøen i den sydøstlige del af Fredskov en juniaften, og Dværgflagermus er formentlig
almindelig på terrænet, da den blev set talrigt i skumringen i juni i både Skytteskov og
Fredskov. Begge flagermusarter benytter hule træer som gemmesteder, men kan også søge ind
på lofter i huse, murrevner og lignende steder. Bevarelse af gamle, hule træer på
øvelsesterrænet har derfor betydning for bevarelsen af flagermusbestanden. Specielt for
Vandflagermusen er bevarelse af skovsøer selvfølgelig vigtigt.
Pindsvin blev også konstateret på terrænet, nærmere betegnet ved Oleshøj.
Endelig blev der konstateret en ubestemt art af Spidsmus ved Tørvemosen.
25