Næstved øvelsesplads drifts- og plejeplan 1996-2010
Næstved øvelsesplads drifts- og plejeplan 1996-2010 Næstved øvelsesplads drifts- og plejeplan 1996-2010
24 Næstved Øvelsesplads Historie, landskab, geologi, naturtyper, flora, fauna og kulturhistorie der ikke gribes ind med plejeforanstaltninger vil den naturlige successions-udvikling i vådområderne betyde, at de med tiden alle vil gro til og tørre ud. Den militære aktivitet i terrænet vurderes til i nogle tilfælde at have en negativ betydning på vådområdernes tilstand. Eksempelsvis er der foregået bæltekørsel ud i nogle af selve vandhullerne, hvorved søbunden er blevet omdannet til opkørt, bar mudderbund hvor den bundfæstede vandplantevegetation er forsvundet. Mosevegetationen omkring søer og vandhuller er i disse tilfælde også blevet negativt påvirket. Det gælder eksempelvis Gæksø, Teglbjergsøen og vådområderne omkring Troldemose. Det forekommer, at bevoksninger omkring vandhuller af og til benyttes som skjul for bæltekøretøjer under øvelser. Vådområderne på Næstved Øvelsesplads er omfattet af Storstrøms Amts registrering af beskyttede naturtyper. Skovenes flora Skytteskov og Fredskov er karakteriseret i kap. 4.2 om “Landskab og Geologi”, og kap. 4.3 om “Registrering af arealtyper på terrænet”. I Palle Gravesens “Oversigt over botaniske lokaliteter. 1. Sjælland”, udgivet af Fredningsstyrelsen i 1979, gives følgende nærmere botaniske oplysninger om Kalby Ris Skov og Fredskov: “Fra bøgeskovspartierne kendes bl.a. Solbær, Navr, Vedbend, Kvalkved, Dunet Gedeblad, Hvid, Gul og Blå Anemone, Nyrebladet Ranunkel, Vorterod, Hulrodet og Liden Lærkespore, Lund-Fladstjerne (i underarten glochidosperma), Skarpbladet Fladstjerne, Skov- og Kratviol, Skovvikke, Skovsyre, Bingelurt, Sanikel, Skvalderkål, Liden Vintergrøn, Fladkravet og Hulkravet Kodriver, Krybende Læbeløs, Desmerurt, Bjerg- og Lægeærenpris, Knoldet Brunrod, Guldnælde, Miliegræs, Lund-Rapgræs, Skovstar, Håret og Mark-Frytle, Alm. Guldstjerne og Tyndakset Gøgeurt.” Skovbundsfloraen er som det fremgår af denne liste meget rig, og består bl.a. af arter som viser, at jordbunden de fleste steder består af næringsrig muldjord. Under Skov- og Naturstyrelsens feltregistrering i forår og sommer 1995 kunne følgende skovplanter føjes til listen: Benved, Alm. Gedeblad, Liljekonval (i egeskov ved Nissekær), Bævreasp, Alm. Kohvede, Stinkende Storkenæb, Akselblomstret Star, Skovstilkaks, Skovmærke, Hassel, Burresnerre, Alm. Lungeurt, Avnbøg, Skovburre, Enblomstret Flitteraks, Døvnælde, Fuglekirsebær, Skov- Galtetand, Alm. Hæg, Løgkarse, Majblomst, Feber-Nellikerod, Ribs, Alm. Røn, Skov-angelik, Skovsalat, Svaleurt og Tveskægget Ærenpris. Af mere interessante fund blandt ovenstående bør fremhæves den fredede orkidé-art Tyndakset Gøgeurt. Desværre blev den ikke fundet i 1995, så nærmere oplysninger om voksested er ønskelige, med henblik på beskyttelse. Herudover kan fremhæves fund af den potentielt truede Blå Anemone, Liden Vintergrøn, Krybende Læbeløs, Hul- og Fladkravet Kodriver, Guldnælde samt Liljekonval. Desuden er skovbrynene i Fredskov med de store, gamle Avnbøg og Navr bevaringsværdige, samt de naturskovsprægede Ellesumpsbevoksninger af Rødel i Nissekær. Militære øvelsesaktiviteter ses generelt ikke at have betydning i relation til skovfloraen, bortset fra at de gamle skovbryn kan tage skade når bæltekøretøjer benytter dem som skjul. For nærværende er det i skovudkanterne tilladt for brugerne at anvende eksisterende spor fra
Næstved Øvelsesplads Historie, landskab, geologi, naturtyper, flora, fauna og kulturhistorie øvelsesterrænet vinkelret på skovkanten og indtil 20 meter ind i skoven. Iøvrigt er al kørsel med bæltekøretøjer i skovene og på skovvejene forbudt, og gravning er ikke tilladt. 4.5 Fauna Pattedyr Næstved Øvelsesplads huser en stor bestand af Råvildt. Forårsbestanden i 1995 vurderes til at udgøre ca. 35-40 dyr, hvilket må anses for at være i overkanten af terrænets bæreevne. I dagtimerne opholder langt hovedparten af råvildtet sig i dækning i skovene, mens fødesøgning sker om natten samt i morgen- og aftentimerne, og fortrinsvis i de åbne områder, herunder de tilgrænsende private landbrugsjorder. Råvildtet har stor tolerancetærskel overfor alle former for motor- og bæltekøretøjer, og øvelser generer det tilsyneladende ikke i nævneværdig grad. Dette kan formentlig tilskrives, at de fleste øvelser finder sted i dagtimerne, hvor dyrene opholder sig i skovområder. Anderledes forholder det sig med menneskelige aktiviteter - f.eks. soldater eller civile besøgende i terrænet, orienteringsløb m.v. I disse tilfælde reagerer råvildtet med øjeblikkelig flugt, og dyrene søger oftest dækning. Gentagne forstyrrelser opretholder det forøgede stressniveau, hvilket kan føre til udmattelse og forøget risiko for yderligere svækkelse senere p.g.a. infektioner. Perioder hvor råvildtet er særligt følsomt overfor forstyrrelser er i slutningen af drægtighedsperioden (marts-maj) og i yngletiden (juni). Gardehusarkasernen driver en begrænset jagt på terrænets råvildtbestand, og der foregår vildtpleje. Der er således bl.a. udlagt et mindre antal små vildtagre, ialt 5-6, rundt omkring på terrænet, og der er etableret vildtplantninger. Af andre pattedyrarter blev der i feltsæsonen 1995 konstateret en pæn bestand af Harer på det åbne terræn. Haren er et dyr der hovedsagelig er knyttet til det åbne land, herunder også overdrev, men som i vintermånederne også søger ind i skovene. Egern blev truffet i Fredskov i maj. Egern er knyttet overvejende til nåleskov, som forekommer i mindre bevoksninger i både Fredskov og Skytteskov. Ræv er formentlig almindelig på terrænet. Den blev set ved Tørvemosen i maj, samt i Fredskov og i det åbne terræn i juni 1995. Det store overdrevsterræn med de mange frøplanter og -urter er et ideelt levested for mus, som udgør rævens fødegrundlag. Derfor er terrænet også meget gunstigt for ræve. Skovene skaber herudover muligheder for rævegrave. To arter Flagermus blev konstateret: 10-20 Vandflagermus sås jage over vandfladen i skovsøen i den sydøstlige del af Fredskov en juniaften, og Dværgflagermus er formentlig almindelig på terrænet, da den blev set talrigt i skumringen i juni i både Skytteskov og Fredskov. Begge flagermusarter benytter hule træer som gemmesteder, men kan også søge ind på lofter i huse, murrevner og lignende steder. Bevarelse af gamle, hule træer på øvelsesterrænet har derfor betydning for bevarelsen af flagermusbestanden. Specielt for Vandflagermusen er bevarelse af skovsøer selvfølgelig vigtigt. Pindsvin blev også konstateret på terrænet, nærmere betegnet ved Oleshøj. Endelig blev der konstateret en ubestemt art af Spidsmus ved Tørvemosen. 25
- Page 1 and 2: 1 Generelt om d INDLEDNING.........
- Page 3 and 4: 3 Generelt om d 16.5 Årligt budget
- Page 5 and 6: 5 INDLEDNING 1 Generelt om drifts-o
- Page 7 and 8: 2.3 Procedure for udarbejdelse af p
- Page 9 and 10: Særligt om drifts-og plejeplanen f
- Page 11 and 12: Næstved Øvelsesplads Historie, la
- Page 13 and 14: Næstved Øvelsesplads Historie, la
- Page 15 and 16: Næstved Øvelsesplads Historie, la
- Page 17 and 18: Næstved Øvelsesplads Historie, la
- Page 19 and 20: Næstved Øvelsesplads Historie, la
- Page 21 and 22: Næstved Øvelsesplads Historie, la
- Page 23: Næstved Øvelsesplads Historie, la
- Page 27 and 28: Næstved Øvelsesplads Historie, la
- Page 29 and 30: Næstved Øvelsesplads Historie, la
- Page 31 and 32: Forsvarets nuværende benyttelse af
- Page 33 and 34: Forsvarets nuværende benyttelse af
- Page 35 and 36: Forsvarets nuværende benyttelse af
- Page 37 and 38: Den nuværende pleje og drift af te
- Page 39 and 40: Lovmæssige eller servitutmæssige
- Page 41 and 42: Lovmæssige eller servitutmæssige
- Page 43 and 44: Lovmæssige eller servitutmæssige
- Page 45 and 46: Lovmæssige eller servitutmæssige
- Page 47 and 48: Lovmæssige eller servitutmæssige
- Page 49 and 50: Forsvarets fremtidige behov og øns
- Page 51 and 52: Forsvarets fremtidige behov og øns
- Page 53 and 54: Forsvarets fremtidige behov og øns
- Page 55 and 56: Forsvarets fremtidige behov og øns
- Page 57 and 58: Forsvarets fremtidige behov og øns
- Page 59 and 60: Skov- og Naturstyrelsens forslag ti
- Page 61 and 62: Skov- og Naturstyrelsens forslag ti
- Page 63 and 64: Skov- og Naturstyrelsens forslag ti
- Page 65 and 66: Skov- og Naturstyrelsens forslag ti
- Page 67 and 68: Afvejning af benyttelse og beskytte
- Page 69 and 70: 11.2 Kommentarer og ønsker fra Fri
- Page 71 and 72: Afvejning af benyttelse og beskytte
- Page 73 and 74: Afvejning af benyttelse og beskytte
24<br />
<strong>Næstved</strong> Øvelsesplads<br />
Historie, landskab, geol<strong>og</strong>i, naturtyper, flora, fauna <strong>og</strong> kulturhistorie<br />
der ikke gribes ind med plejeforanstaltninger vil den naturlige successions-udvikling i vådområderne<br />
betyde, at de med tiden alle vil gro til <strong>og</strong> tørre ud.<br />
Den militære aktivitet i terrænet vurderes til i n<strong>og</strong>le tilfælde at have en negativ betydning på<br />
vådområdernes tilstand. Eksempelsvis er der foregået bæltekørsel ud i n<strong>og</strong>le af selve<br />
vandhullerne, hvorved søbunden er blevet omdannet til opkørt, bar mudderbund hvor den<br />
bundfæstede vandplantevegetation er forsvundet. Mosevegetationen omkring søer <strong>og</strong><br />
vandhuller er i disse tilfælde <strong>og</strong>så blevet negativt påvirket. Det gælder eksempelvis Gæksø,<br />
Teglbjergsøen <strong>og</strong> vådområderne omkring Troldemose. Det forekommer, at bevoksninger<br />
omkring vandhuller af <strong>og</strong> til benyttes som skjul for bæltekøretøjer under øvelser.<br />
Vådområderne på <strong>Næstved</strong> Øvelsesplads er omfattet af Storstrøms Amts registrering af<br />
beskyttede naturtyper.<br />
Skovenes flora<br />
Skytteskov <strong>og</strong> Fredskov er karakteriseret i kap. 4.2 om “Landskab <strong>og</strong> Geol<strong>og</strong>i”, <strong>og</strong> kap. 4.3<br />
om “Registrering af arealtyper på terrænet”.<br />
I Palle Gravesens “Oversigt over botaniske lokaliteter. 1. Sjælland”, udgivet af<br />
Fredningsstyrelsen i 1979, gives følgende nærmere botaniske oplysninger om Kalby Ris<br />
Skov <strong>og</strong> Fredskov:<br />
“Fra bøgeskovspartierne kendes bl.a. Solbær, Navr, Vedbend, Kvalkved, Dunet Gedeblad,<br />
Hvid, Gul <strong>og</strong> Blå Anemone, Nyrebladet Ranunkel, Vorterod, Hulrodet <strong>og</strong> Liden Lærkespore,<br />
Lund-Fladstjerne (i underarten glochidosperma), Skarpbladet Fladstjerne, Skov- <strong>og</strong> Kratviol,<br />
Skovvikke, Skovsyre, Bingelurt, Sanikel, Skvalderkål, Liden Vintergrøn, Fladkravet <strong>og</strong><br />
Hulkravet Kodriver, Krybende Læbeløs, Desmerurt, Bjerg- <strong>og</strong> Lægeærenpris, Knoldet<br />
Brunrod, Guldnælde, Miliegræs, Lund-Rapgræs, Skovstar, Håret <strong>og</strong> Mark-Frytle, Alm.<br />
Guldstjerne <strong>og</strong> Tyndakset Gøgeurt.”<br />
Skovbundsfloraen er som det fremgår af denne liste meget rig, <strong>og</strong> består bl.a. af arter som<br />
viser, at jordbunden de fleste steder består af næringsrig muldjord.<br />
Under Skov- <strong>og</strong> Naturstyrelsens feltregistrering i forår <strong>og</strong> sommer 1995 kunne følgende<br />
skovplanter føjes til listen:<br />
Benved, Alm. Gedeblad, Liljekonval (i egeskov ved Nissekær), Bævreasp, Alm. Kohvede,<br />
Stinkende Storkenæb, Akselblomstret Star, Skovstilkaks, Skovmærke, Hassel, Burresnerre,<br />
Alm. Lungeurt, Avnbøg, Skovburre, Enblomstret Flitteraks, Døvnælde, Fuglekirsebær, Skov-<br />
Galtetand, Alm. Hæg, Løgkarse, Majblomst, Feber-Nellikerod, Ribs, Alm. Røn, Skov-angelik,<br />
Skovsalat, Svaleurt <strong>og</strong> Tveskægget Ærenpris.<br />
Af mere interessante fund blandt ovenstående bør fremhæves den fredede orkidé-art<br />
Tyndakset Gøgeurt. Desværre blev den ikke fundet i 1995, så nærmere oplysninger om<br />
voksested er ønskelige, med henblik på beskyttelse. Herudover kan fremhæves fund af den<br />
potentielt truede Blå Anemone, Liden Vintergrøn, Krybende Læbeløs, Hul- <strong>og</strong> Fladkravet<br />
Kodriver, Guldnælde samt Liljekonval. Desuden er skovbrynene i Fredskov med de store,<br />
gamle Avnbøg <strong>og</strong> Navr bevaringsværdige, samt de naturskovsprægede<br />
Ellesumpsbevoksninger af Rødel i Nissekær.<br />
Militære øvelsesaktiviteter ses generelt ikke at have betydning i relation til skovfloraen,<br />
bortset fra at de gamle skovbryn kan tage skade når bæltekøretøjer benytter dem som skjul.<br />
For nærværende er det i skovudkanterne tilladt for brugerne at anvende eksisterende spor fra