Næstved øvelsesplads drifts- og plejeplan 1996-2010

Næstved Øvelsesplads
Historie, landskab, geologi, naturtyper, flora, fauna og kulturhistorie
Der er tinglyst et servitutbælte, risikozone og en sikkerhedszone omkring gasledningen. Ifølge
dette må der ikke arbejdes i servitutbæltet (5 meter på hver side af ledningen) uden tilladelse
fra naturgasselskabet. I risikozonen (fra 5 meter ud til 10 meter ud på hver side af ledningen)
skal der af sikkerhedsmæssige grunde indhentes ledningsoplysninger og anmodes om en
ledningspåvisning før der må arbejdes. I sikkerhedszonen (fra 10 meter ud til 20 meter ud) må
der ikke opføres bygninger til ophold for mennesker, d.v.s. boliger, arbejdsrum, drivhuse o.l.
På øvelsespladsen er der desuden et underjordisk system af drænledninger under de åbne
arealer, som stammer fra tiden da området blev drevet som landbrugsarealer.
Drænledningerne er ikke blevet vedligeholdt, og er formentlig ofte udsat for skader på grund
af marktryk fra bæltekøretøjer. Drænsystemet står, i det omfang det fungerer, i forbindelse
med det åbne grøftesystem i skovene, og dræner desuden vådområder i det åbne terræn.
Vand-afledningen sker til Rønnebækken.
4.4 Flora
Som det fremgår af forrige afsnit, er følgende naturtyper fremherskende på øvelsespladsen:
Overdrev, løv- og nåleskov, moser, søer, krat, eng og vandløb.
Til hver naturtype er knyttet et særligt plantesamfund med de tilhørende karakteristiske
plantearter.
I det følgende beskrives de forskellige naturtypers flora, som er registreret på øvelsesterrænet,
og deres betydning som botaniske lokaliteter. Derudover beskrives hvordan forsvarets
aktiviteter eventuelt påvirker floraen på terrænet.
Vegetationen generelt
Jordbunden på øvelsesterrænet er leret og næringsrig, hvilket afspejler sig i områdets relativt
artsrige flora.
Desuden bærer floraen præg af, at området ikke har været omlagt, gødet eller sprøjtet siden
1950’erne. Enkelte steder er kraftigt nedslidte på grund af bæltekøretøjer.
Under Skov- og Naturstyrelsens feltregistrering og korttegningsarbejde i maj og juni måned
1995 blev der foretaget en botanisk registrering af terrænet. Registreringen viste en floraliste
på 215 arter. Der blev ikke registreret arter som er på den såkaldt “røde liste” over truede,
sårbare eller sjældne plantearter i Danmark, men der blev registreret en del såkaldt
“indikatorarter”, som er fåtallige på landsplan på grund af biotopernes generelle tilbagegang.
Botaniske oplysninger i litteraturen om terrænet er sparsomme. Der er således kun fundet
oplysninger om Kalby Ris Skov og Fredskov, omtalt i Palle Gravesens “Oversigt over
botaniske lokaliteter. 1. Sjælland”, udgivet af Fredningsstyrelsen i 1979.
Der er ikke fundet botaniske oplysninger om det åbne overdrevsterræn eller vådområderne.
21