Næstved øvelsesplads drifts- og plejeplan 1996-2010

14
Næstved Øvelsesplads
Historie, landskab, geologi, naturtyper, flora, fauna og kulturhistorie
Af større vådområder eller søer i det åbne findes Troldemosen, Tørvemosen, Langsø ,
Teglbjergmose, Gæksø, en sø ved Teglbjerghus samt Sortemosen i områdets nordspids.
Sidstnævnte er desværre næsten udtørret på trods af sin størrelse. De to største vådområder,
Troldemosen og Tørvemosen, har været anvendt til tørvegravning frem til anden Verdenskrig
og har stadig en anselig, åben søflade. Uden for den sydlige del af Fredskov findes en meget
fin og velbevaret ellesump i urørt naturtilstand kaldet Nissekær, og inde i Fredskovs
sydøstlige del ses en tilsvarende ellesump, hvor elletræerne er blevet stynet fornyligt, og er
under genvækst. Desuden findes en skovsø med flydebladsvegetation.
Terrænet rummer kun få åbne vandløb og grøfter. De findes i Fredskov og Skytteskov, men er
stort set alle rørlagt igennem det åbne overdrevsterræn til deres udløb i Rønnebækken i syd.
Rønnebækkens gamle løb gennem Rønnebæk By er flyttet, så den nu løber på en strækning på
øvelsesterrænet langs vejen, som danner terrænets sydgrænse mod Rønnebækholms jorder.
Det meste af Rønnebækkens forløb på terrænet, er åbent, en mindre del er rørlagt.
Grøftesystemet i Skytteskov er gammelt og veludbygget.
Til det militære øvelsesterræn hører desuden 121 ha lejet skov, som er overvejende løvskov.
Det er domineret af gammel bøg, men også af ask, rødel, eg og birk. Desuden ses et antal
bevoksninger af sitka og rødgran.
Især Fredskov har et højt naturindhold, da den som nævnt ovenfor rummer en del vandløb og
fugtige områder. I brynene ses mange gamle, store navr og avnbøge, og skoven har generelt et
stærkt naturskovspræg i yderkanterne, specielt i det sydvestlige hjørne ud mod Tørvemosen.
Skytteskov er mere intensivt forstligt drevet end Fredskov. Der ses flere store, netop
afsluttede renafdrifter, og der er hugget kraftigt i de ældre bevoksninger. Skoven er
overvejende løvskov, men med en del indslag af yngre nålebevoksninger, samt en flot,
gammel skovfyrbevoksning.
Naturmæssigt er Skytteskov ikke så interessant som Fredskov. Der ses næsten ingen våde
partier, og der er en mindre grad af urørte partier eller bryn. Den gamle bøgebevoksning i den
sydvestlige del forekommer mest interessant ud fra en naturmæssig betragtning, sammen med
den gamle skovfyr/askebevokning nord herfor.
Skovene har næringsrig muldjordbund, og skovbundsfloraen om foråret er meget rig.
Geologisk set udgør Næstved Øvelsesplads en del af et storformet, højtliggende,
morænebakkeland umiddelbart nordøst for den geologisk set berømte Mogenstrup Ås. Der er
tale om en del af nogle vældige randbakker, som blev dannet på følgende måde under
hovedisens tilbagetrækning:
Under tilbagesmeltningen foretog hovedisen, også kaldet nordøst-isen, kortvarige fremstød,
hvor isen bragte forstyrrelser i det foranliggende landskab. Flager af morænemasser og
smeltevandsmateriale stuvedes sammen langs isranden som vældige randbakker. Det
storformede morænebakkeland nordøst for Mogenstrup Ås er en af hovedisens randmoræner,
der er presset op fra nordøst, og kan følges gennem hele Sydsjælland med retningen sydøstnordvest.
Efter bortsmeltningen af hovedisen fulgte endnu et isfremstød, denne gang den
ungbaltiske is, der overskred området fra syd-sydøst. Dette isfremstød, som skete for ca.
12.000 år siden, har ikke formået at udslette hovedisens efterladte landskaber, men har aflejret
en næsten ensartet morænelerskappe henover det eksisterende landskab, med spredte
dødishuller som lavninger og vandhuller. Ved samme isfremstød dannedes Mogenstrup Ås
umiddelbart sydfor. Det var oprindeligt Danmarks største ås, men det meste af den er nu
bortgravet som følge af råstofudnyttelse.