Landområderne
Landområderne
Landområderne
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Hammel<br />
Langå<br />
Galten<br />
Hadsten<br />
Hinnerup<br />
Hørning<br />
Sabro<br />
Skanderborg<br />
Tilst<br />
Randers<br />
Løgten<br />
Lime<br />
Aarhus<br />
Malling<br />
Odder<br />
Skørring<br />
Pindstrup<br />
Tved<br />
Thorsager<br />
Vrinners<br />
Knebel<br />
Nimtofte<br />
Feldballe<br />
Tirstrup<br />
Ebeltoft<br />
<strong>Landområderne</strong><br />
Balle<br />
Grenaa<br />
Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013<br />
Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00
SIDE 2 <strong>Landområderne</strong>
Syddjurs kommunes vækst- og landområder<br />
D e t<br />
overordnede<br />
princip for<br />
udviklingen<br />
af Syddjurs<br />
Kommune<br />
tager udgangspunkt<br />
i en inddeling<br />
af kommunen i<br />
• tre geografisk og planlægningsmæssige<br />
vækstområder<br />
med særlige forudsætninger for at<br />
fungere som vækstmotorer for en befolkningsmæssig,<br />
såvel som erhvervsmæssig<br />
udvikling<br />
• landområder og landsbyer, der ikke<br />
på samme måde udgør vækstmotorer<br />
for Syddjurs Kommune, men som hver<br />
især rummer lokale kvaliteter og styrker,<br />
og som bør udvikles på baggrund<br />
af disse.<br />
Dermed erstattes den eksisterende<br />
hoved- og lokalbystruktur, der tidligere<br />
dannede prioriteringsgrundlag for kommunens<br />
udviklingstiltag.<br />
De tre vækstområder udgøres af:<br />
• Det blå bånd - Kalø Vig-området, der med byerne<br />
Eskerod - Rodskov - Ugelbølle - Rønde bindes sammen<br />
af infrastrukturen langs Kalø Vig.<br />
• Det grønne bånd - Letbanebyerne, der med byerne<br />
Hornslet - Mørke - Ryomgård - Kolind snor sig<br />
med jernbanen gennem landskabet.<br />
• Ebeltoft<br />
Områderne er udviklingsområder med<br />
markante – og forskelligartede - vækstpotentialer<br />
for den samlede Syddjurs Kommune<br />
og vil fremadrettet være prioriterede<br />
områder for udviklingstiltag. Det er<br />
en opgave i planlægningen at fokusere og<br />
prioritere, og væksten prioriteres således, hvor<br />
kommunens ressourcer forventes at afføde den<br />
største effekt i kommunen generelt.<br />
Med udpegningen af de tre vækstområder ønsker<br />
byrådet, at byudviklingen sker i tilknytning til de eksisterende<br />
trafikkorridorer og hovedinfrastrukturen<br />
i form af hovedveje og kollektiv transport. Og at den<br />
sker, hvor en markedsdreven udvikling allerede er i<br />
gang. Ligeledes er det i disse områder, at størstedelen<br />
af kommunens arbejdspladser i dag er lokaliseret, og<br />
hvor private såvel som offentlige investeringer er planlagt.<br />
Dermed prioriteres byvækst og byudvikling der, hvor<br />
den understøtter infrastrukturen, den kollektive transport<br />
og den øvrige private og offentlige service.<br />
Nærheden til Aarhus og det øvrige østjyske bybånd<br />
er den vigtigste enkeltfaktor for udpegningen af de to<br />
førstnævnte områder, mens den historiske købstadsperle<br />
Ebeltoft rummer nogle helt særlige vækstpotentialer<br />
med sine styrker indenfor turisme, kultur og<br />
kreative erhverv.<br />
Den resterende del af kommunen i form af landsbyerne<br />
og landområderne rummer alle lokale kvaliteter<br />
og styrker, og det er en prioritet for byrådet at bevare<br />
mangfoldigheden i kommunen. <strong>Landområderne</strong> tilbyder<br />
med deres nærhed og fællesskab alternativer til<br />
livet i de større byer.<br />
Byrådet ønsker, at landsbyerne udvikles med udgangspunkt<br />
i landsbyernes kvaliteter. Derfor vil byrådet i<br />
samarbejde med borgerne fortsætte med at definere<br />
og udvikle de enkle landsbyers og områders identitet<br />
og rolle. Udvikling af landsbyerne og landområderne<br />
vil ofte handle om tiltag, der kan forbedre landsbyernes<br />
fysiske rammer og sociale liv.<br />
Gode lokale samfund bliver båret af det lokale fællesskab<br />
og af lokale kræfter og ildsjæle. Det er væsentligt<br />
for kommunen at understøtte det gode, lokale initiativ.<br />
Det er ligeledes væsentligt, at denne udvikling sker<br />
på lokalt initiativ og med en finansiering, der både kan<br />
være baseret på eksempelvis statslige og private fonde<br />
og puljer eller kommunale midler. Ligeledes vil det<br />
være kommunens rolle at sikre, at de lokale initiativer<br />
indgår i en bæredygtig helhedsplanlægning.<br />
SIDE 3 <strong>Landområderne</strong>
<strong>Landområderne</strong><br />
Landsbyerne og de mange landområder udgør en styrke<br />
for Syddjurs Kommune, og det er en prioritet for byrådet<br />
at bevare mangfoldigheden i kommunen. <strong>Landområderne</strong><br />
tilbyder med deres nærhed og fællesskab gode alternativer<br />
til livet i de større byer.<br />
De forskellige landsbyer og landområder i kommunen indeholder<br />
forskellige kvaliteter og styrker, og byrådet ønsker at<br />
landsbyerne udvikles med udgangspunkt i deres særegne kvaliteter.<br />
Derfor vil byrådet i samarbejde med borgerne fortsætte med<br />
at definere og udvikle de enkle landsbyers og landområders særlige<br />
identitet og rolle i kommunen.<br />
En gennemgående kvalitet ved landsbyerne og landområderne er fællesskabet,<br />
plads til bevægelse og nærheden til naturen. Gode lokale samfund bliver båret<br />
af det lokale fællesskab og af de lokale kræfter og ildsjæle, derfor er det væsentligt for<br />
kommunen at understøtte det gode, lokale initiativ.<br />
Det gode liv<br />
Det gode liv er omdrejningspunktet for Syddjurs Kommunes<br />
arbejde med kommunens landsbyer og landområder,<br />
og det er en prioritet for byrådet at fastholde<br />
og understøtte de funktioner og samlingspunkter i<br />
landsbyerne, som bidrager til det gode liv, samværet<br />
og fællesskabet. Målet er at sikre landsbyerne og landområderne<br />
som gode bosætningsområder med interessante<br />
tilbud. Kun en sådan udvikling kan sikre fortsatte<br />
private investeringer og privat vedligeholdelse i<br />
byerne.<br />
Udviklingen af landsbyerne og landområderne vil oftest<br />
have karakter af mindre tiltag, der kan forbedre<br />
landsbyernes fysiske rammer. Det kan eksempelvis<br />
dreje sig om fartdæmpning på gennemkørselsveje,<br />
udarbejdelse af lokalplaner, der skal sikre de eksisterende<br />
værdier, eller det kan være ved etablering af parker,<br />
legepladser, boldbaner og lignende.<br />
Oftest vil kommunens tiltag i landsbyerne og landområderne<br />
have karakter af understøttelse af de sociale<br />
fællesskaber og det lokale foreningsliv – eksempelvis<br />
ved sikring af fysiske rammer for dette fællesskab, da<br />
det ofte er disse funktioner, der gør den enkelte landsby<br />
til et godt sted at bo og leve. Kommunen vil også<br />
understøtte den fysiske udvikling i landsbyerne og<br />
landområderne, med for eksempel nye boligområder<br />
og erhvervsgrunde, der hvor markedet tilsiger dette.<br />
Der er i alle kommunens plandistrikter oprettet distriktsråd,<br />
der fungerer som lokalområdernes talerør<br />
overfor kommunen og der har i løbet af foråret 2012<br />
SIDE 4 <strong>Landområderne</strong><br />
været afholdt dialogmøder med alle distriktsrådene.<br />
De lokale ideer, forslag og projekter for de enkelte<br />
landsbyer fremgår af udarbejdede projektkatalog.<br />
Det er væsentligt at fremhæve, at det gode liv skabes<br />
af borgerne. Udvikling i kommunens landsbyer<br />
og landområder skal derfor fortrinsvist ske på lokalt<br />
initiativ og engagement og med en finansiering, der<br />
kan være baseret på eksempelvis statslige og private<br />
fonde og puljer og støttet med kommunale midler.<br />
Den Lokale Aktionsgruppe (LAG-Djursland) udgør her<br />
en oplagt mulighed, da den blandt andet har til formål<br />
at sikre attraktive levevilkår i landdistrikterne. Kommunes<br />
rolle i disse områder vil således i højere grad være<br />
at understøtte de lokale kræfters initiativer, ligesom<br />
kommunen skal sikre at initiativerne indgår i en bæredygtig<br />
helhedsplanlægning.<br />
I denne forbindelse er det en fælles opgave for kommunen<br />
og borgerene i landsbyerne og landområderne<br />
fremadrettet at tænke det gode liv på tværs af landsbygrænserne.<br />
Landsbyerne skal måske i højere grad<br />
deles om faciliteter, ligesom de eksisterende servicefunktioner<br />
skal dele befolkningsunderlag på tværs af<br />
byer i lokalområderne. Det er væsentligt, at befolkningsunderlaget<br />
understøtter servicefunktionerne,<br />
hvorfor det ikke nødvendigvis skal være sådan, at alle<br />
landsbyer tilbyder den samme service. Nogle landsbyer<br />
kan med andre ord tilbyde servicefunktioner<br />
som dagligvarebutik, forsamlingshus eller kulturhus,<br />
mens nabolandsbyen tilbyder skole, hal, boldbaner eller<br />
institutioner, sådan at borgerne finder nogle af de
daglige servicetilbud i<br />
deres egen landsby og<br />
må søge andre tilbud i nabobyen.<br />
I denne forbindelse<br />
ønsker byrådet, at boligområder<br />
fastholdes centralt og tæt på<br />
de servicefaciliteter, der måtte findes<br />
allerede i dag.<br />
Erhverv og landområderne<br />
Det er en prioritet for byrådet at fastholde de virksomheder<br />
og arbejdspladser som allerede findes i kommunens<br />
landsbyer og landområder, heriblandt de eksisterende<br />
industri-, service- og håndværksvirksomheder.<br />
Fastholdelsen kan blandt andet ske ved at sikre udviklingsmulighederne<br />
for de eksisterende virksomheder.<br />
Ligeledes er det en prioritet at fastholde og udvikle<br />
landområdernes alternativer til de mere traditionelle<br />
erhverv i vækstområderne. Dette er arbejdspladser,<br />
der for eksempel kan være knyttet til turisme eller til<br />
de oplevelsesprojekter naturen og turismen kan danne<br />
grundlag for.<br />
Samspillet mellem landområderne og vækstområderne<br />
Der er en naturlig tendens til at borgere orienterer sig<br />
mod byområder, hvor eksempelvis uddannelsesmuligheder<br />
og kulturtilbud er lokaliseret. Eller hvor den private<br />
service, i form af for eksempel dagligvarebutikker<br />
og udvalgsvarebutikker, er placeret.<br />
Dette gælder i det store billede, hvor både pendler- og<br />
tilflyttertal viser en naturlig orientering mod de store<br />
bysamfund som Aarhus og Randers. Men det gælder<br />
også i det mindre billede, hvor eksempelvis borgerne<br />
i den østlige del af kommunen naturligt orienterer sig<br />
mod Ebeltoft som kommunens største by, ligesom<br />
Rønde med sine mange detailhandelsbutikker og udbud<br />
af offentlig og privat service tiltrækker borgere fra<br />
store dele af kommunen.<br />
Det er en afgørende opgave for byrådet, at sikre en dynamik<br />
og sammenhæng i landområderne, og mellem<br />
landområderne og de større vækst- og byudviklingsområder<br />
i ”Det grønne bånd - letbanebyerne”, i ”Det<br />
blå bånd - Kalø Vig-området” og i Ebeltoft. Befolkningen<br />
i landområderne er i høj grad med til at understøt-<br />
te servicetilbuddene i vækstområderne, samtidig med<br />
at vækstområderne leverer de nødvendige tilbud til<br />
landområderne. Tilgængelighed til servicefunktioner<br />
er afgørende for det gode liv i landsbyerne og landområderne,<br />
og her spiller en god og sammenhængende<br />
infrastruktur og særligt den kollektive infrastruktur og<br />
stisystemerne, en afgørende rolle i at binde landsbyerne,<br />
landområderne og kommunens større byområder<br />
sammen. En opgradering af motortrafikvejen til<br />
motorvej, vil kunne forbedre sammenhængen mellem<br />
kommunens østlige og vestlige landområder, og samtidig<br />
vil forbindelsen til de større byer i nabokommunerne<br />
og deres udbud af arbejdspladser og kulturtilbud<br />
blive forbedret.<br />
De forskellige landområder<br />
<strong>Landområderne</strong> i Syddjurs Kommune kan som udgangspunkt<br />
inddeles i forskellige geografiske områder.<br />
Landsbyernes og landområdernes identitet og<br />
rolle hænger i høj grad sammen med deres geografiske<br />
placering og med, hvilke større byområder de orienterer<br />
sig mod.<br />
For kommunens vestligste landområde omkring Ådalen<br />
gælder en naturlig orientering mod de større byer<br />
Aarhus og Randers, hvorfra tilflytningen i stor grad<br />
sker, og hvortil megen pendling foregår. Men orienteringen<br />
foregår også mod letbanebyerne Hornslet og<br />
Mørke, hvor jernbane og servicetilbud benyttes.<br />
For Mols og Helgenæs gælder, at man i høj grad orienterer<br />
sig mod og understøtter servicefunktioner i<br />
Rønde og Aarhus, og i mindre grad Ebeltoft. Samtidig<br />
rummer kystbyerne Vrinners – Knebel – Tved potentialet<br />
til at blive en næste etape i byvækstområdet ”Det<br />
blå bånd - Kalø Vig-området”. Dette vil særligt være<br />
tilfældet, hvis etableringen af en færgerute mellem<br />
Skødshoved og Aarhus realiseres.<br />
For landområderne i den centrale del af kommunen,<br />
omkring Feldballe og Thorsager, orienterer man sig<br />
også mod Rønde og Aarhus. Hvorimod byer som<br />
Pindstrup og Nimtofte orienterer sig mod Ryomgård<br />
og Kolind, men også mod både Auning, Grenaa og i<br />
mindre grad mod Aarhus og Randers. For landområderne<br />
i kommunens nordøstlige del omkring Tirstrup<br />
og Balle, er tilknytningen i høj grad rettet mod Ebeltoft<br />
og Grenaa.<br />
SIDE 5 <strong>Landområderne</strong>
Lime / Skørring<br />
Lime og Skørring er to mindre landsbyer beliggende i<br />
landområdet Ådalen. Lime og Skørring udgør tilsammen<br />
et velfungerende bysamfund, der tilbyder lokalområdet<br />
hverdagens basale offentlige og private servicefunktioner.<br />
FAKTA<br />
Demografi (Lime)<br />
Antal indbyggere 2000: 340<br />
Antal indbyggere 2012: 373<br />
Ændring: + 33<br />
Gennemsnitlig alder: 39,2 år<br />
Pendlingstider<br />
Bus: Randers - 31 min. Aarhus - 1 t 9 min.<br />
Bil: Randers - 18 min. Aarhus - 31 min.<br />
FAKTA<br />
Demografi (Skørring)<br />
Antal indbyggere 2012: 184<br />
Lime og Skørring i dag<br />
Lime er en langstrakt by, som har udviklet sig langs en<br />
hovedgade. Lime har i dag knap 400 indbyggere. Byen<br />
og hovedgaden bærer præg af ældre gårde og andre<br />
bygninger, der oprindeligt har indeholdt landbrugstilknyttet<br />
erhverv, og bygningsmassen fremtræder hovedsageligt<br />
i god vedligeholdelsesstand. I byens nordlige<br />
del findes et erhvervsområde, hvor virksomheden<br />
Vilomix over de seneste år har udviklet sig til en større<br />
foderstofvirksomhed. Byen har indenfor de sidste ca. ti<br />
år udviklet sig med et mindre område til boliger og et<br />
mindre område til blandet bolig og erhverv, placeret i<br />
byens sydlige ende.<br />
Skørring er en mindre landsby med ca. 184 indbyggere.<br />
Byen består af ældre gårde og parcelbebyggelser<br />
og fremstår i god vedligeholdelsestilstand. Der er indenfor<br />
de sidste ti år udlagt et område til boliger, som<br />
ikke er påbegyndt bebygget.<br />
Lime og Skørring udgør tilsammen et bysamfund,<br />
der tilbyder hverdagens basale offentlige og private<br />
servicefunktioner. Lime rummer en dagligvarehandel<br />
med postbutik, mens offentlig service i form af folkeskole,<br />
daginstitutioner og idrætshal med multibane<br />
findes i nabobyen Skørring. Desuden findes et godt<br />
udvalg af foreninger, bla. IF Ådalen, spejderklub, ung-<br />
SIDE 6 <strong>Landområderne</strong><br />
domsklub mm. Landsbyerne<br />
omkring Lime og Skørring og<br />
den øvrige del af Ådalen er medvirkende<br />
til, at danne befolkningsunderlag<br />
for disse funktioner.<br />
Områderne betjenes af den regionale busrute<br />
Randers – Hornslet og med kun ca. 16 km til Randers,<br />
er mange indbyggere i Ådals-området orienteret mod<br />
Randers, både hvad angår pendling til uddannelser og<br />
arbejdspladser, samt handel.<br />
Lime og Skørring i fremtiden<br />
Trods en vækst i den seneste 12-årige planperiode, er<br />
der i de seneste fem år sket en mindre tilbagegang i<br />
antallet af indbyggere i Lime og Skørring, hvilket giver<br />
udtryk for samfundets svingende konjunkturer. På<br />
denne baggrund må det vurderes, at det eksisterende<br />
boligbyggeprogram på 28 nye boliger vil kunne dække<br />
de fremtidige behov i den kommende planperiode.<br />
Fokus bør derfor være på fastholdelse af indbyggerne<br />
i Lime og Skørring.<br />
Nærheden og tilgængeligheden til de større byer Randers<br />
og Aarhus med disses udbud af arbejdspladser,<br />
kultur- og handelsmuligheder er en vigtig faktor for<br />
fastholdelsen af befolkningen i Ådalen.<br />
Der er et stort lokalt ønske om, at der etableres cykelsti<br />
fra Lime til Ådalsskolen i Skørring.<br />
Det er en meget væsentlig faktor for byernes mulighed<br />
for også i fremtiden at kunne tilbyde attraktive<br />
rammer for bosætning, at byerne fortsat kan tilbyde<br />
basale servicefunktioner, som dagligvarebutikker, skole,<br />
institutioner og fritidstilbud.<br />
Byrådet ønsker at støtte Vilomix, i deres ønske om udvidelse.<br />
Der er udpeget lokaliseringsmulighed for et<br />
kommende biogasanlæg øst for Lime.<br />
RESTUMMELIGHEDER<br />
Lime: ca. 26 boliger<br />
Skørring: ca. 32 boliger<br />
I alt: ca. 58 boliger
Boligområde<br />
Offentligt område<br />
Erhvervsområde<br />
Bl. bolig og erhverv<br />
Udviklingsretning<br />
Koncentration af handel<br />
Sikre forbindelser<br />
Kirke<br />
7.1.B1<br />
Dagligvarebutik<br />
Mod Randers<br />
Vilomix<br />
Forsamlingshus<br />
Boldbaner<br />
Mod Hornslet<br />
og Skørring<br />
Mod Mørke<br />
HISTORIE<br />
Historisk set var Lime det mest betydende bysamfund<br />
i tidligere Lime-Skørring (sogne-)kommune.<br />
Ved kommunalreformen i 1970 blev byen en del af<br />
Rosenholm Kommune. I området omkring byerne<br />
findes flere fortidsminder.<br />
LIME SKØRRING<br />
7.9.B3<br />
Boligområde<br />
Offentligt område<br />
Erhvervsområde<br />
Bl. bolig og erhverv<br />
Udviklingsretning<br />
Koncentration af handel<br />
Sikre forbindelser<br />
7.9.B2<br />
Daginstitution<br />
Boldbaner<br />
Mod Lime<br />
Skole<br />
SIDE 7 <strong>Landområderne</strong><br />
Kirke<br />
Forsamlingshus<br />
Mod<br />
Randersvej<br />
Mod Hornslet
Pindstrup<br />
Pindstrup er beliggende i den nordligste del af kommunen<br />
og er i dag et bysamfund, der tilbyder hverdagens<br />
helt basale offentlige og private servicefunktioner, som<br />
institutioner og indkøbsmuligheder. Den historiske tilknytning<br />
til først Pindstrup Mosebrug og senere virksomheden<br />
Novopan har stor betydning for byens selvopfattelse<br />
og fremtid.<br />
FAKTA<br />
Demografi<br />
Antal indbyggere 2000: 762<br />
Antal indbyggere 2012: 735<br />
Ændring: -27<br />
Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 38,8 år<br />
Pendlingstider<br />
Bus/Tog: Randers - 39 min. Aarhus - 57 min.<br />
Bil: Randers - 28 min. Aarhus - 32 min.<br />
Pindstrup i dag<br />
Pindstrup bærer præg af tilstedeværelsen af de to<br />
store virksomheder, Pindstrup Mosebrug og Novopan.<br />
Virksomhedernes mange ansatte har i tidens løb betydet<br />
etablering af mange typiske arbejderboliger. I<br />
dag fremstår byen hovedsageligt i god vedligeholdelsesstand,<br />
mens hovedgaden dog bærer præg af tung<br />
trafik og mindre velholdte boliger.<br />
Syd for den nu nedlagte jernbane findes det store erhvervsområde,<br />
hvor Novopan og Pindstrup Mosebrug<br />
har udviklet sig til driftige virksomheder. Novopan har<br />
været udvidet i flere omgange og leverer godt halvdelen<br />
af landets forbrug af spånplader.<br />
Pindstrup er kendt for sine to kirker; den katolske kirke<br />
og Pindstrup kirke med sin moderne kirkekunst. Det<br />
fremstår tydeligt, at flere af byens områder er planlagt<br />
efter større helhedsplaner, og især området omkring<br />
Pindstrup kirke er et godt eksempel på dette. Desuden<br />
er Pindstrup kendetegnet ved en unik natur, blandt andet<br />
store mose-, skov- og hedeområder.<br />
Pindstrup udgør et velfungerende bysamfund, der tilbyder<br />
hverdagens basale offentlige og private servicefunktioner,<br />
som dagligvarehandel, daginstitutioner,<br />
idrætshal, forsamlingshus og flere aktive foreninger.<br />
Derudover findes også heldagsskolen Pindstrupskolen<br />
og handicapcenteret Pindstrup Centeret. Byen betjenes<br />
af regionale busruter mellem Randers - Grenaa og<br />
Randers – Ebeltoft. Den nærmeste offentlige skole er<br />
beliggende i Ryomgård og derfor er mange indbyggere<br />
orienteret mod Ryomgård, men med kun ca. 5,5 km<br />
SIDE 8 <strong>Landområderne</strong><br />
til Auning orienterer mange<br />
sig ligeledes denne vej, hvad<br />
angår handel og pendling til arbejdspladser.<br />
Banestien mellem Allingåbro og Ryomgård<br />
er under realisering. Banestien er etableret<br />
på flere delstrækninger, men bliver nu til en sammenhængende<br />
cykel- og gangsti. Informationstavler<br />
ved rastesteder formidler landskabet, naturen og kulturhistorien<br />
der knytter sig til området. Ved Pindstrup<br />
Centret, i forbindelse med et sådan rastested, er der<br />
etableret et primitivt overnatningssted.<br />
Pindstrup i fremtiden<br />
I dag er der 735 indbyggere i Pindstrup. I den seneste<br />
12-årige planperiode har byen oplevet en mindre tilbagegang<br />
i antallet af indbyggere. Men da byen består<br />
af unge indbyggere og tilbyder mange arbejdspladser<br />
er det muligt at denne udvikling vil kunne vendes.<br />
Virksomhederne Novopan og Pindstrup Mosebrug er<br />
en væsentlig faktor for fastholdelse af befolkningen i<br />
Pindstrup. Derfor bør der arbejdes for, at virksomhederne<br />
fortsat har mulighed for udvikling.<br />
Frem til omkring 1990erne er der sket en jævn udbygning<br />
af byen, men siden da har udviklingen været<br />
meget begrænset. Der er udlagt et område til jordbrugsparceller<br />
(5.2.BE3) i den nordvestlige del af byen.<br />
Planlægningen af dette område er endnu ikke påbegyndt.<br />
Byens nuværende identitet er tæt forbundet med mosebrugets<br />
historie. Derfor kunne en sikring og synliggørelse<br />
af de kulturhistoriske spor i byen styrke byens<br />
identitet. Ligeledes findes der en problematik omkring<br />
hovedgaden, som virker nedslidt.<br />
RESTRUMMELIGHEDER<br />
Rammeområde<br />
5.2.BE3: ca. 9 boliger<br />
5.2.B4: ca. 6 boliger<br />
I alt: ca. 15 boliger
Kirke<br />
Smørmose<br />
Pindstrup<br />
Centret<br />
Boligområde<br />
Offentligt område<br />
Erhvervsområde<br />
Bl. bolig og erhverv<br />
Udviklingsretning<br />
Koncentration af handel<br />
Sikre forbindelser<br />
Banestien<br />
Mod Hornslet<br />
Mod Auning<br />
Bynær skov<br />
HISTORIE<br />
Pindstrup bestod i 1800-tallet af en række gårde på kanten af de<br />
store mosestrækninger og var baseret på dyrkning af bakkelandet<br />
og husdyrhold på engene. I 1905 oprettedes Pindstrup Mosebrug,<br />
der til at begynde med blot omfattede en enkelt gård. I efterkrigstiden<br />
blev mosebruget drastisk udvidet. Tørvegravningen var et<br />
meget sæson betonet erhverv, og for at fastholde arbejdskraften<br />
udenfor sæsonen blev produktionen udvidet til også at omfatte<br />
bl.a. savværk, krydsfinerfabrik, møbelpladefabrik, sphagnumfabrik<br />
og spånpladefabrik. Pindstrup udviklede sig som en by for arbejderne<br />
og mange af sporene fra den tid er stadig synlige, bl.a. kirkerne,<br />
som byen i dag er kendt for.<br />
Boldbaner<br />
Hal<br />
Dagligvarebutik<br />
Pindstrup<br />
Mosebrug<br />
Forsamlingshus<br />
5.2.BE3<br />
Pindstrupskolen<br />
Daginstitution<br />
Novopan<br />
Kirke<br />
Perspektivområde<br />
Mod Ryomgård<br />
Park- og fritidsanlæg<br />
SIDE 9 <strong>Landområderne</strong>
Nimtofte<br />
Nimtofte er beliggende i den nordligste del af kommunen<br />
og er i dag et bysamfund med et aktivt og initiativrigt<br />
foreningsliv. Der udover tilbyder byen basale offentlige<br />
og private servicefunktioner som friskole, institutioner<br />
og indkøbsmuligheder. Området omkring Nimtofte udgør<br />
et af kommunens turismemæssige kraftcentre med Djurs<br />
Sommerland og Lübker Golf Resort som de to fyrtårne.<br />
FAKTA<br />
Demografi<br />
Antal indbyggere 2000: 623<br />
Antal indbyggere 2012: 637<br />
Ændring: + 14<br />
Gennemsnitlig alder: (plandistrikt) 39,7 år<br />
Pendlingstider<br />
Bus/Tog: Randers - 57 min. Aarhus - 50 min.<br />
Bil: Randers - 34 min. Aarhus - 36 min.<br />
Nimtofte i dag<br />
Nimtofte er i dag mest kendt for at være hjemsted for<br />
Danmarks 5. største turistattraktion, Djurs Sommerland,<br />
der ligger to km nord for byen og Lübker Golf<br />
Resort der er ligger øst for byen. Det forventes, at Djurs<br />
Sommerland i år 2016 vil tiltrække over en mio. besøgende<br />
om året. Mængden af turister skaber allerede<br />
i dag en del problemer omkring trafikafviklingen på<br />
Stationsvej.<br />
Gadeforløbene i Nimtofte er smalle og slyngede og<br />
vidner om, at landsbyen har ligget her i mange århundreder.<br />
Bymiljøet fremstår i dag hovedsageligt i en<br />
god vedligeholdelsesstand, men hovedgaden bærer<br />
dog præg af den store mængde trafik og mindre velholdte<br />
bygninger.<br />
Nimtofte udgør et bysamfund med dagligvarehandel,<br />
friskole, børnehave og private dagplejere. Der findes<br />
flere aktive foreninger i Nimtofte, bl.a. borgerforening<br />
og distriktsråd. Dog benyttes også mange fritidstilbud<br />
i Ryomgård. Byen har en fin kollektiv trafikbetjening<br />
med de regionale busruter mellem Aarhus – Ryomgård,<br />
Randers – Ebeltoft, Randers – Grenaa og Ryomgård<br />
– Grenaa.<br />
Nimtofte i fremtiden<br />
I Nimtofte er der 637 indbyggere. I den seneste 12-årige<br />
planperiode er der sket en lille fremgang i antallet<br />
af indbyggere, og denne afdæmpede udvikling forventes<br />
at fortsætte. Der findes i Nimtofte flere ubebyggede<br />
rammeudlæg, og det vurderes at disse i rigeligt<br />
SIDE 10 <strong>Landområderne</strong><br />
omfang kan dække de fremtidige<br />
behov i den kommende<br />
planperiode.<br />
Trafikken til og fra Djurs Sommerland i<br />
sommerperioden udgør som nævnt et problem<br />
for bymidtens små gadeforløb, der ikke er egnede<br />
til den voldsomme trafikmængde. En omfartsvej<br />
mellem Frederikssundsvej og Randersvej til aflastning<br />
af bymidten vil kunne forbedre miljøet langs hovedgaden.<br />
Samtidig er der et behov for at planlægge fremtidige<br />
stiforhold i tilknytning til byen og Djurs Sommerland.<br />
Byrådet vil vurdere, om rammeområdet 12.1.B8 vest<br />
for byen bør ændre status til perspektivområde eller<br />
alternativt udgå af planlægningen. Dels fordi der<br />
eksisterer mere end tilstrækkeligt med arealer til nye<br />
boliger, dels fordi der bør være fokus på at sikre byens<br />
centrale kvaliteter gennem f.eks. byomdannelse/forskønnelse<br />
af bymidten frem for at strække byen længere<br />
ud. Desuden vil det blive vurderet, hvorvidt det<br />
østlige perspektivområde bør flyttes til en mere central<br />
placering, umiddelbart nord for bymidten.<br />
En ændring af det nuværende erhvervsområde ved<br />
Møllevej, vil kunne give muligheder for etableringen<br />
af attraktive boliger med udsigt over dammen. Ejendommen<br />
er i dag bebygget med lagerhal og øvrige installationer<br />
fra den tidligere grovvareforretning og inkluderer<br />
også opstemningsværket og Mølledammen.<br />
Der er på lokalt initiativ igangsat udarbejdelse af en<br />
udviklingsplan for Nimtofte.<br />
RESTRUMMELIGHEDER<br />
Rammeområde<br />
12.1.B7: ca. 22 boliger<br />
12.1.B8: ca. 45 boliger<br />
I alt: ca. 67 boliger
Mod<br />
Djurs Sommerland<br />
Linieføring<br />
for mulig<br />
omfartsvej<br />
Mod<br />
Ryomgård<br />
Djurs Hytteby<br />
Kirke<br />
HISTORIE<br />
Nimtofte er placeret i et naturskønt område, hvor flere dalstrøg<br />
mødes. Landsbyen er sandsynligvis opstået omkring de små veje<br />
som førte gennem dalstrøgende. Navnet ”tofte” vidner også om at<br />
byen kan dateres langt tilbage. Gennem byens hjerte løber NimPerspektivtofte<br />
Å med den opdæmmede Mølledam, møllen blev drevet med<br />
vandkraft områdehelt<br />
frem til år 1962.<br />
Gjerrild<br />
Banesti<br />
Daginstitution<br />
Friskole<br />
Dagligvarebutik<br />
Lübker Golf Resort<br />
Mod<br />
Grenaa<br />
Boldbaner<br />
Boligområde<br />
Offentligt område<br />
Erhvervsområde<br />
Bl. bolig og erhverv<br />
Udviklingsretning<br />
Koncentration af handel<br />
Sikre forbindelser<br />
12.1.B8<br />
12.1.B7<br />
Perspektivområde<br />
SIDE 11 <strong>Landområderne</strong>
Thorsager<br />
Thorsager er beliggende i den centrale del af kommunen<br />
og fungerer primært som bosætningsby. Byen tilbyder<br />
basale offentlige og private servicefunktioner som<br />
skole, institutioner og indkøbsmuligheder. Byen er omgivet<br />
af store skove, med gode muligheder for rekreative udfoldelser.<br />
FAKTA<br />
Demografi<br />
Antal indbyggere 2000: 1253<br />
Antal indbyggere 2012 1336<br />
Ændring: + 83<br />
Gennemsnitlig alder: 39,4 år<br />
Pendlingstider<br />
Bus: Randers - 1 t 15 min. Aarhus - 50 min.<br />
Bil: Randers - 32 min. Aarhus - 26 min.<br />
Thorsager i dag<br />
Thorsager fungerer i dag primært som bosætningsby<br />
og udgør et bysamfund med bl.a. dagligvarebutik,<br />
skole, hal, børneinstitutioner, forsamlingshus og et<br />
velfungerende foreningsliv. Mange af indbyggerne<br />
i Thorsager orienterer sig mod Rønde, hvor uddannelsesinstitutioner,<br />
indkøbsmuligheder, fritidsaktivitet<br />
m.m. benyttes. Der findes flere aktive foreninger i<br />
Thorsager, heriblandt distriktsrådet, som aktuelt arbejder<br />
på at etablere et medborgerhus/kulturhus, der skal<br />
fungere som samlingssted for byens unge og øvrige<br />
borgere.<br />
Det fysiske bymiljø fremstår hovedsageligt i god vedligeholdelsesstand,<br />
og der er på hovedgaden gennemført<br />
hastighedsnedsættende foranstaltninger.<br />
Der gælder en udviklings- og bevarende lokalplan or<br />
Thorsager Bymidte (Lokalplan 34).<br />
Byudviklingen har primært fundet sted mod nordvest,<br />
i retning mod jernbanen og den gamle stationsbygning<br />
og mod syd i retning mod Rønde. Der er et lokalt<br />
ønske om en genåbning af trinbrættet ved den gamle<br />
station nord for byen.<br />
Byen betjenes af de regionale busruter mellem Aarhus<br />
– Ryomgård og Aarhus – Grenaa.<br />
SIDE 12 <strong>Landområderne</strong><br />
Thorsager i fremtiden<br />
Der er 1.336 indbyggere i Thorsager. I den<br />
seneste 12-årige planperiode er der sket en<br />
lille fremgang i antallet af indbyggere, og denne afdæmpede<br />
udvikling forventes at fortsætte. Der findes<br />
i Thorsager flere ubebyggede rammeudlæg til boliger,<br />
og det vurderes, at disse rammeudlæg kan dække behovet<br />
for nye boliger i den kommende planperiode.<br />
Efter ønske fra dagligvarebutikken, som er beliggende<br />
i bymidten, vil byrået undersøge, om det er muligt<br />
planlægningsmæssigt at flytte denne til en placering<br />
i erhvervsområdet ved Ryomvej.<br />
Der er et ønske fra borgerne at det undersøges, hvorvidt<br />
der kan skabes en mere levende bymidte og nye<br />
muligheder for erhvervsvirksomheder. En mere levende<br />
bymidte kunne skabes ved for eksempel fortætning<br />
omkring byens naturlige centrum, fremfor at arbejde<br />
for udvikling af en langstrakt by. Dette kan ses i sammenhæng<br />
med ønsket om et større område, der kan<br />
danne rammen om sociale aktiviteter, da området ved<br />
gadekæret (Dammen) ikke betragtes som egnet til at<br />
kunne rumme aktiviteter af større art.<br />
Ønsket om en realisering af en cykelsti til Rønde er<br />
stort, da mange benytter faciliteter i Rønde både i form<br />
af skole, handel og fritidsinteresser.<br />
RESTUMMELIGHEDER<br />
Rammeområde<br />
10.1.B3: ca. 35 boliger<br />
10.1.B5: ca. 100 boliger<br />
10.1.B7: ca. 25 boliger<br />
I alt: ca. 160 boliger
© COWI<br />
Perspektivområde<br />
Boligområde<br />
Offentligt område<br />
Erhvervsområde<br />
Bl. bolig og erhverv<br />
Udviklingsretning<br />
Koncentration af handel<br />
Sikre forbindelser<br />
Sommerhusområde<br />
10.1.B5<br />
Mod<br />
Mørke<br />
10.1.B5<br />
Mod<br />
Djurslandsmotorvejen<br />
HISTORIE<br />
Byens navn vidner om at stedet sandsynligvis har haft en religiøs<br />
betydning før kristendommen blev indført. Byen rummer Jyllands<br />
eneste rundkirke, som er bygget på en stejl bakke, under kirken er<br />
der fundet spor af en tidligere trækirke.<br />
Daginstitution<br />
Forsamlingshus<br />
10.1.B5<br />
Boldbaner<br />
Planlagt<br />
cykelsti<br />
Mod<br />
Rønde<br />
Skole<br />
Kirke<br />
10.1.B7<br />
Perspektivområde<br />
Mod<br />
Kolind<br />
Dagligvarebutik<br />
Daginstitution<br />
Mod<br />
Rønde<br />
SIDE 13 <strong>Landområderne</strong>
Feldballe - Tåstrup<br />
Feldballe og Tåstrup er beliggende for enden af motortrafikvejen<br />
tæt på Rønde. Byerne fungerer primært som<br />
bosætningsbyer, hvor især det alternative bosted Friland<br />
har oplevet stor popularitet. Indbyggerne er i stort omfang<br />
børnefamilier. Og med kommunens laveste gennemsnitsalder<br />
er servicefunktionerne målrettet disse børnefamilier.<br />
FAKTA<br />
Demografi (Feldballe)<br />
Antal indbyggere 2000: 350<br />
Antal indbyggere 2012: 444<br />
Ændring: +94<br />
Gennemsnitlig alder: 37,4 år<br />
Pendlingstider<br />
Bus: Randers - 1 t 41 min. Aarhus - 48 min.<br />
Bil: Randers - 38 min. Aarhus - 30 min.<br />
FAKTA<br />
Demografi (Tåstrup)<br />
Antal indbyggere 2012: 177<br />
Feldballe-Tåstrup i dag<br />
Feldballe og Tåstrup fungerer - og ser sig selv - som én<br />
samlet byenhed. Byerne er udpræget bosætningsbyer,<br />
men med et vist erhvervsliv tilknyttet Friland Erhverv.<br />
Tilsammen udgør de to byer et velfungerende bysamfund,<br />
med friskole, hal, børnehave og dagligvarebutik.<br />
Der findes en række foreninger, heriblandt den fælles<br />
beboerforeningen som blandt andet driver forsamlingshuset.<br />
Der er et begrænset udbud af indkøbsmuligheder<br />
og mange indbyggere orienterer sig mod<br />
Rønde, hvor uddannelsesinstitutioner, indkøbsmuligheder,<br />
fritidsaktivitet m.m. benyttes. Byerne har en god<br />
placering i forhold til motortrafikvejen og lufthavnen.<br />
Feldballe og Tåstrup kan karakteriseres som en langstrakt<br />
vejby. Det fysiske bymiljø fremstår i dag hovedsageligt<br />
i god tilstand, da der igennem de sidste 5-6 år<br />
er sket en omfattende privat renovering af de eksisterende<br />
huse i byerne. På Ebeltoftvej er der gennemført<br />
hastighedsnedsættende foranstaltninger. Området<br />
betjenes af den regionale busrute mellem Aarhus –<br />
Grenaa.<br />
Byudviklingen har primært fundet sted mod syd (Friland),<br />
og den seneste udvidelse af Friland er under ud-<br />
SIDE 14 <strong>Landområderne</strong><br />
bygning. Friland Erhverv er også<br />
fuldt udbygget, ligesom det også er<br />
tilfældet for den seneste parcelhusudstykning<br />
ved Grødehøjvænget i Feldballe.<br />
Feldballe-Tåstrup i fremtiden<br />
I dag er der 444 indbyggere i Feldballe, mens der er<br />
177 indbyggere i Tåstrup. I den seneste 12-årige planperiode<br />
er der sket en markant fremgang i antallet af<br />
indbyggere set i forhold til byernes størrelse og det<br />
forventes at den positive udvikling vil fortsætte. Denne<br />
udvikling kan til dels tilskrives det alternative og<br />
attraktive Friland. Der findes to ubebyggede rammeudlæg<br />
til boliger, hvilket ikke kan dække behovet i den<br />
kommende planperiode. Byrådet vil derfor planlægge<br />
for et nyt boligområde.<br />
Friland vil gerne kunne blive ved med at udvikle sig og<br />
har ytret ønske om at udvikle sig ud mod Ebeltoftvej.<br />
Udvidelsesmulighederne bør sikres, da Friland udgør<br />
et stærkt alternativt brand. Det bør dog overvejes, om<br />
udviklingen af Friland bør ske mod vest - blandt andet<br />
for at undgå en udstrækning af det samlede bysamfund,<br />
og af hensyn til de fremtidige vejforhold.<br />
Byrådet ønsker, at Feldballes fremtidige udvikling skal<br />
ske i retning mod Tåstrup, da en sammenvoksning af<br />
byerne vil give mulighed for etableringen af cykel- og<br />
gangstier i en mere sikker afstand fra den trafikerede<br />
Ebeltoftvej.<br />
Der findes en problemstilling med nedslidte ejendomme<br />
langs Lufthavnsvej. Og aktualiteten af forslag om<br />
en omfartsvej øst for byen skal vurderes.<br />
RESTRUMMELIGHEDER<br />
Rammeområde<br />
11.1.B4: ca. 16 boliger<br />
11.1.B9: ca. 20 boliger<br />
I alt: ca. 36 boliger
Mod<br />
Djurslandsmotorvejen<br />
og Rønde<br />
Boligområde<br />
Offentligt område<br />
Erhvervsområde<br />
Bl. bolig og erhverv<br />
Udviklingsretning<br />
Koncentration af handel<br />
Sikre forbindelser<br />
11.1.B9<br />
Forsamlingshus<br />
Udviklingsretning<br />
vurderes<br />
HISTORIE<br />
Byens navn Feldballe, kan dateres tilbage til år ca. 1220 og kan frit<br />
oversættes til ”forhøjningen i rydningen”, hvor forstavelsen ”Feld”<br />
betyder et område med fældede træer og sidste del ”balle” betyder<br />
forhøjning.<br />
11.1.B4<br />
Dagligvarebutik<br />
Daginstitution<br />
Udviklingsretning<br />
for Friland vurderes<br />
Aarhus - Grenåvaj<br />
Skole<br />
Hal<br />
Mod<br />
Lufthavnen<br />
Boldbaner<br />
Friland<br />
Kirke<br />
Mod<br />
Ebeltoft<br />
Linieføring<br />
Omfartsvej<br />
SIDE 15 <strong>Landområderne</strong>
Tirstrup<br />
Tirstrup er beliggende ved overordnet infrastruktur og<br />
har derfor en god tilgængelighed til et stort arbejdskraft-<br />
og beskæftigelsesopland. Byen fungerer derfor som både<br />
bosætningsby og i mindre grad erhvervsby. Netop den<br />
overordnede infrastruktur har dog betydet, at byens hovedgade<br />
bærer præg af den tunge, gennemkørende trafik.<br />
FAKTA<br />
Demografi<br />
Antal indbyggere 2000: 523<br />
Antal indbyggere 2012 489<br />
Ændring: -34<br />
Gennemsnitlig alder: 43,3 år<br />
Pendlingstider<br />
Bus: Grenå - 23 min. Aarhus - 56 min.<br />
Bil: Grenå - 18 min. Aarhus - 35 min.<br />
Tirstrup i dag<br />
Tirstrup er beliggende i den nordøstlige del af kommunen<br />
med godt ti minutters kørsel til Ebeltoft og godt<br />
20 minutters kørsel til Grenå. Desuden ligger motortrafikvejen<br />
til Aarhus, samt lufthavnen i kort afstand fra<br />
byen.<br />
Tirstrup er en typisk vejby, hvor byvæksten fortrinsvis<br />
er foregået langs hovedlandevejen Århusvej og Ebeltoftvej.<br />
Her ligger de private servicevirksomheder i<br />
form af dagligvarebutik, servicestationer og håndværksvirksomheder.<br />
Den ældste bydel er koncentreret<br />
omkring Ballevej, og i denne bydel ligger blandt andet<br />
kirken. Århusvejs bebyggelser bærer præg af den gennemkørende,<br />
tunge trafik og fremstår nedslidte.<br />
Byens erhvervsområde er beliggende i den sydlige del<br />
af byen. Erhvervsområdet rummer blandt andet genbrugsstation<br />
og byens varmeværk. Byens boligområder<br />
er opstået som mindre knopskydninger. Den nyeste<br />
boligudbygning ligger i nærheden af idrætshallen<br />
og med adgang til de attraktive, store skovarealer syd<br />
for byen, som desuden rummer et stort sommerhusområde.<br />
Tirstrup er del af Rosmus Skoledistrikt, og børnehaveog<br />
vuggestuebørn er tilknyttet det nyopførte børnehus<br />
ved Rosmus Skole. I den tidligere folkeskole i Tirstrup<br />
blev der i 1994 grundlagt en idrætsefterskole,<br />
som tilfører byen liv i kraft af dens elevers synlighed<br />
i bybilledet. Der findes desuden det nye fælles ambu-<br />
SIDE 16 <strong>Landområderne</strong><br />
lante genoptræningscenter,<br />
som er første skridt mod et samlet<br />
rehabiliteringscenter.<br />
Byens idrætshal drives af en selvejende<br />
forening, og benyttes blandt andet af idrætsforeningen<br />
Tirstrup-Balle. I tilknytning til hallen ligger<br />
det velfungerende forsamlingshus Birkehuset. Tirstrup<br />
Borgerforening er en aktiv forening, der hvert år<br />
står bag mange arrangementer.<br />
Tirstrup i fremtiden<br />
I dag er der 489 indbyggere i Tirstrup. I den seneste<br />
12-årige planperiode er der sket en mindre tilbagegang<br />
i antallet af indbyggere og det forventes at denne<br />
udvikling vil fortsætte.<br />
Områdefornyelse og forskønnelse især langs med<br />
Århusvej og til dels Ballevej er tiltrængt og vil kunne<br />
styrke byens udtryk og attraktivitet. Det formodes at<br />
der vil ske en øgning af tung trafik i forbindelse med<br />
udvidelsen af Grenaa Havn, hvilket understøtter DURs<br />
Masterplan for infrastrukturs prioritet af en omfartsvej<br />
nord om byen.<br />
Der er muligheder i byen for opførelse af nye huse og<br />
derfor vil byrådet ikke udlægge nye rammer til boligbebyggelse.<br />
Det er et stort lokalt ønske, at der etableres en cykelsti<br />
til Rosmus Skole og det nyopførte Rosmus Børnehus,<br />
ligesom der ønskes bedre krydsningsmuligheder på<br />
Århusvej. Byrådet vil sikre muligheden for en udvidelse<br />
af idræts-efterskolen, herunder opførelsen af<br />
idrætshal.<br />
RESTRUMMELIGHEDER<br />
Rammeområde<br />
8.1.B2: ca. 15 boliger<br />
8.1.B3: ca. 10 boliger<br />
8.1.B4: ca. 12 boliger<br />
I alt: ca. 37 boliger
Mod Aarhus/Lufthavnen<br />
HISTORIE<br />
Selve byens historie strækker sig så langt tilbage som til begyndelsen<br />
af 1400 tallet, hvor den nævnes første gang. Kirken opføres<br />
omkring midten af århundrede og bliver indviet i 1465. Denne tilhører<br />
godset Bjørnholm, der i 1661 skifter navn til Høgholm. Da loven<br />
om menighedsråd og selvejende kirker bliver vedtaget i 1912<br />
overdrages kirken året efter, 1913, til menigheden.<br />
Genoptræningscenter<br />
Linieføring<br />
Omfartsvej<br />
Dagligvarebutik<br />
8.1.B3<br />
Mod Ebeltoft<br />
Kirke<br />
8.1.B4<br />
Efterskole<br />
Hal og ”Birkehuset”<br />
Perspektivområde<br />
Boldbaner<br />
Mod Grenå<br />
8.1.B2<br />
Mod Balle<br />
Boligområde<br />
Offentligt område<br />
Erhvervsområde<br />
Bl. bolig og erhverv<br />
Udviklingsretning<br />
Koncentration af handel<br />
Sikre forbindelser<br />
SIDE 17 <strong>Landområderne</strong>
Balle<br />
Balle bebos af 524 indbyggere og er sammenhængende<br />
med landsbyen Hoed i Norddjurs Kommune. Byen har<br />
oplevet en mindre nedgang i indbyggertallet de seneste<br />
år, men har stadig en fungerende dagligvarehandel. Balle<br />
udgør dele af befolkningsunderlaget for skolen i Rosmus.<br />
FAKTA<br />
Demografi<br />
Antal indbyggere 2000: 555<br />
Antal indbyggere 2012 524<br />
Ændring: -31<br />
Gennemsnitlig alder: 43,3 år<br />
Pendlingstider<br />
Bus: Grenå - 23 min. Ebeltoft - 32 min.<br />
Bil: Grenå - 14 min. Ebeltoft - 21 min.<br />
Balle i dag<br />
Balle er beliggende i den nordøstligste del af kommunen<br />
og er med sin afgrænsning sammenfaldende med<br />
kommunegrænsen til Norddjurs Kommune. Fra Balle<br />
er der ca. 20 minutters kørsel til Ebeltoft og ca. ti minutters<br />
kørsel til Grenaa. Aarhus kan nås på lige under<br />
en times kørsel.<br />
Balle er kendetegnet ved sine landsbygader, hvor<br />
Østergade fremstår særlig autentisk med hovedparten<br />
af bygningerne fra først i 1900-tallet. Det naturlige<br />
”centrum” i byen ligger, hvor byens tre landsbygader<br />
mødes. Her ligger også den gamle Møllegård og den<br />
lokale dagligvarebutik. Nord for den gamle landsbykerne<br />
ligger byens parcelhuskvarter, som primært<br />
rummer huse fra omkring 1970erne. Umiddelbart vest<br />
for byen ligger en hastigt voksende vindmøllevirksomhed<br />
med ca. 100 arbejdspladser.<br />
I en del år har byen været præget af tung trafik, forårsaget<br />
af kørsel til og fra de omkringliggende råstofområder.<br />
Dette rummer en del af forklaringen på, at nogle<br />
huse i Balle fremstår noget nedslidte. I dag ledes den<br />
tunge trafik udenom byen, og der er en tendens til, at<br />
bymiljøet løbende forbedres.<br />
Hoed Å forgrener sig i byen og løber ud i Kattegat ved<br />
Glatved Stand, som er beliggende kun tre km. sydøst<br />
for Balle. På modsatte side af Hoed Å ligger landsbyen<br />
Hoed, som er vokset næsten sammen med Balle. Glatved<br />
og Rugaard Strand, samt herregårdsmiljøet omkring<br />
Rugaard Gods udgør en stor rekreativ ressource<br />
SIDE 18 <strong>Landområderne</strong><br />
for indbyggerne i Balle.<br />
Kyststrækningen syd for Balle<br />
er kendt for sine gode muligheder<br />
for kystfiskeri. Balle er del af<br />
Rosmus Skoledistrikt, og børnehave- og<br />
vuggestuebørn er tilknyttet det nyopførte<br />
børnehus ved Rosmus Skole, som er beliggende<br />
kun ca. to km fra Balle.<br />
Borgerstuen er det lokale møde- og aktivitetshus, som<br />
drives af Balle Beboerforening, der årligt afholder dilettantforestilling,<br />
Sct. Hans og sommerfest, samt fællesspisninger,<br />
musik, fastelavn mv. I byen findes Balle<br />
Stadion med boldbaner og tennisbane, som drives af<br />
Tirstrup-Balle Idrætsforening. Midt i byen findes en petanquebane<br />
og en legeplads.<br />
Balle i fremtiden<br />
I dag er der 524 indbyggere i Balle. I den seneste 12-årige<br />
planperiode er der sket en mindre tilbagegang i<br />
antallet af indbyggere og det forventes at denne udvikling<br />
vil fortsætte, på trods af at der findes flere ubebyggede<br />
boligområder.<br />
Der er et stort lokalt ønske om, at der etableres cykelsti<br />
til Rosmus Skole og det nyopførte Rosmus Børnehus.<br />
Der er muligheder i byen for opførelse af nye huse og<br />
derfor vil byrådet ikke planlægge for nye rammeudlæg<br />
til boligbebyggelse.<br />
Den nærliggende hastigt voksende vindmøllevirksomhed<br />
har ytret ønske om udvidelse, hvilket byrådet<br />
ønsker at sikre.<br />
RESTRUMMELIGHEDER<br />
Rammeområde<br />
6.2.B1: ca. 15 boliger<br />
6.2.B3: ca. 15 boliger<br />
6.2.BE3: ca. 10 boliger<br />
I alt: ca. 40 boliger
Boldbaner<br />
Mod Tirstrup/Aarhus<br />
6.2.B3 6.2.BE3<br />
”Borgerstuen”<br />
Bypark<br />
HISTORIE<br />
Første gang byen nævnes i historiebøgerne er omkring 1469, hvor<br />
byen omtales som Baleigh. Navnet Balle betyder ”en jævn stigende<br />
forhøjning/terræn”, og det passer godt med den byplan der eksisterede<br />
før den store brand i 1709. Her lå gårdene på det skrånende<br />
terræn syd for Østergade, fra Krogen nr. 6, strækkende sig mod<br />
nordvest til Søndervang 1, hvor der i dag ligger en dagligvarebutik.<br />
Mod Ebeltoft<br />
Mod Trustrup<br />
6.2.B1<br />
Dagligvarebutik<br />
Kom munegrænse<br />
Kro<br />
Kirke<br />
Mod Grenå<br />
Boligområde<br />
Offentligt område<br />
Erhvervsområde<br />
Bl. bolig og erhverv<br />
Udviklingsretning<br />
Koncentration af handel<br />
Sikre forbindelser<br />
SIDE 19 <strong>Landområderne</strong>
Vrinners<br />
Indbyggertallet i Vrinners har de sidste 12 år været moderat<br />
stigende. Stor restrummelighed sikrer, at nye indbyggere<br />
fortsat kan flytte til og dermed være med til at<br />
fastholde grundlaget for et levende og attraktivt bysamfund.<br />
FAKTA<br />
Demografi<br />
Antal indbyggere 2000: 368<br />
Antal indbyggere 2012 392<br />
Ændring: +24<br />
Gennemsnitlig alder: 45,7 år<br />
Pendlingstider<br />
Bus: Aarhus - 1 t 1 min. Ebeltoft - 40 min.<br />
Bil: Aarhus - 32 min. Ebeltoft - 18 min.<br />
Vrinners i dag<br />
Vrinners er beliggende på Mols, ca. ni km syd for Rønde<br />
og tre km nord for Knebel. Terrænet falder markant<br />
mod byens midte fra både nord og syd. Dette terræn<br />
opleves især ved kørsel af bygaden, som er den gennemgående<br />
infrastruktur i byen.<br />
Langs bygaden ligger private servicevirksomheder, såsom<br />
dagligvarebutik, bager og det gamle mejeri, som<br />
nu huser en økologisk konfektfabrik. Det gamle mejeri<br />
dominerer bybilledet i den sydlige del. Den nordlige<br />
del af byen er domineret af kirken, som ligger højt og<br />
synligt i terrænet.<br />
De nyere boligområder er placeret i den østlige del af<br />
byen, hvorimod den vestlige del af byen udpræget er<br />
den oprindelige landsby med gårdbebyggelser, hvoraf<br />
flere har udvidet i takt med udviklingen. Byen er forbundet<br />
med et sommerhusområde, som er placeret<br />
helt ud til kysten. Sommerhusområdet understøtter<br />
byens dagligvarebutik.<br />
Kyststrækningen umiddelbart vest for byen udgør<br />
byens nærrekreative område, ligesom ”indgangen” til<br />
naturområdet Mols Bjerge ligger ganske få kilometer<br />
mod vest.<br />
Byens forsamlingshus er ofte i brug. På forsamlingshusets<br />
udearealer er etableret en legeplads på initiativ<br />
SIDE 20 <strong>Landområderne</strong><br />
af lokale kræfter. Vrinners er del af<br />
Molsskolens skoledistrikt, men i nærheden<br />
findes også Syddjurs Friskole.<br />
Der gælder en Udviklings- og bevaringsplan for<br />
Vrinners (Lokalplan 252).<br />
Vrinners i fremtiden<br />
I dag er der 392 indbyggere i Vrinners. I den seneste<br />
12-årige planperiode er der sket en mindre fremgang i<br />
antallet af indbyggere og det forventes at den positive<br />
udvikling vil fortsætte.<br />
Byrådet ønsker, at der ved inddragelse af arealer til byvækst<br />
skal tages hensyn til de landskabelige interesser,<br />
som omgiver byen mod alle verdenshjørner.<br />
Imidlertid er der på nuværende tidspunkt stor restrummelighed<br />
som sikrer fortsat tilflytning og byrådet vil<br />
derfor ikke udlægge nye rammer til boligområder.<br />
Den gældende Udviklings- og bevaringsplan for Vrinners<br />
peger på en række konkrete fartdæmpende<br />
trafikindgreb. Hastighedsdæmpning ved indkørslen<br />
til Vrinners fra Røndesiden er gennemført i efteråret<br />
2011.<br />
RESTRUMMELIGHEDER<br />
Rammeområde<br />
4.2.B1: ca. 20 boliger<br />
4.2.B2: ca. 30 boliger<br />
I alt: ca. 50 boliger
HISTORIE<br />
Stednavnet Vrinners eller Vrinders nævnes i 1486 som Wrindes og<br />
1501 Wrynnesby. Den ældste del af Vrinners kan man finde omkring<br />
den nuværende Havvej. Middelalderens Vrinners havde to<br />
nabolandsbyer, nordøst for Vrinners lå landsbyen Skovgårde, og<br />
sydøst for Vrinners, lå landsbyen Andrup. Disse to landsbyer er i<br />
dag vokset sammen med Vrinners.<br />
Mod stranden<br />
Dagligvarebutik<br />
Forsamlingshus<br />
Kirke<br />
Mod Knebel<br />
4.2.B2<br />
Mod Rønde<br />
4.2.B1<br />
Mod Mols Bjerge<br />
Perspektivområde<br />
Boligområde<br />
Offentligt område<br />
Erhvervsområde<br />
Bl. bolig og erhverv<br />
Udviklingsretning<br />
Koncentration af handel<br />
Sikre forbindelser<br />
SIDE 21 <strong>Landområderne</strong>
Knebel<br />
Knebel har en enestående beliggenhed, og dette i samspil<br />
med et aktivt lokalsamfund har betydet, at byen de<br />
seneste år har oplevet en vækst i antal indbyggere.<br />
FAKTA<br />
Demografi<br />
Antal indbyggere 2000: 457<br />
Antal indbyggere 2012 628<br />
Ændring: +171<br />
Gennemsnitlig alder: 45,7 år*<br />
Pendlingstider<br />
Bus: Aarhus - 1 t 7 min. Ebeltoft - 24 min.<br />
Bil: Aarhus - 36 min. Ebeltoft - 19 min.<br />
* Opmærksomheden henledes på tilstedeværelse af ældrecenters betydning for gennemsnitsalderen,<br />
samt at der er sket en udvidelse i antal plejehjemspladser.<br />
Knebel i dag<br />
Knebel er med sine 628 indbyggere den største by på<br />
Mols og Helgenæs. Det er også i Knebel områdets folkeskole<br />
Molsskolen og ældrecenteret Lyngparken er<br />
placeret, ligesom byen rummer lokalområdets idrætsfaciliteter<br />
og hal. Knebel er beliggende i et kuperet<br />
landskab med direkte adgang til Mols Bjerge, desuden<br />
beriget af nærheden til Knebel Vig.<br />
De private servicevirksomheder er placeret langs Knebel<br />
Bygade, som sammen med Lyngevej er den centrale<br />
infrastruktur i byen. I Knebel findes dagligvarebutik,<br />
apotek, sparekasse, mv. En tidligere møbelfabrik huser<br />
i dag mindre virksomheder og et lokalhistorisk arkiv.<br />
Husene langs Knebel Bygade fremstår meget velholdte.<br />
Senest har offentlige og private midler betalt nedrivning<br />
af blandt andet en forfalden burgerbar og et<br />
tidligere autoværksted. Lokale kræfter ønsker på dette<br />
areal, at der opføres et sundhedshus, samt bypark.<br />
Byens boligområder har udviklet sig ligeligt på øst- og<br />
vestsiden af bygaden. Erhvervsområderne er placeret<br />
i den nordlige del af byen og indeholder blandt andet<br />
en nedlagt korn- og foderstofvirksomhed og genbrugsstation.<br />
Der er i den sydvestlige del af byen et<br />
mindre sommerhusområde, som strækker sig helt ned<br />
til strandkanten.<br />
Byens kirke har en fremtrædende beliggenhed ved<br />
indkørsel til byen fra syd. I modsatte ende af byen ligger<br />
byens præstegård.<br />
Det snoede gadeforløb i den nordligste og ældste<br />
del af Knebel er ikke skabt til den store mængde gennemkørende<br />
trafik til henholdsvis Mols og Helgenæs,<br />
SIDE 22 <strong>Landområderne</strong><br />
ligesom bebyggelsen<br />
langs vejen påvirkes<br />
af den tunge trafik. Der<br />
har da også gennem tiden<br />
været drøftet flere forslag til<br />
trafikforbedringer. Heriblandt<br />
omfartsvej, cykelstier og fortove.<br />
Molsskolen har et stort opland, og der<br />
har igennem længere tid været arbejdet på at<br />
sikre børnene en bedre skolevej. Trafiksikkerhedsmidler<br />
har således anlagt en ”kiss and ride”- plads på<br />
Molsskolens forareal og i sommeren 2012 etableredes<br />
en ny cykelsti, der leder skolebørn bag om Knebel Bygade.<br />
Knebel og opland er kendetegnet ved et stærkt foreningsliv<br />
og et aktivt distriktsråd.<br />
Knebel i fremtiden<br />
I den sidste 12-årige planperiode har Knebel oplevet<br />
en markant tilvækst i antal indbyggere, hvoraf dele<br />
dog kan tilskrives den fortsatte udbygning af ældrecenteret.<br />
Tilvæksten har betydet etablering af nye<br />
boligområder i den vestlige del af byen, med udsigt til<br />
Knebel Vig, dette område er dog nu fuldt udbygget. En<br />
lokalplanlægning for endnu et boligområde er igangsat,<br />
og derudover er et areal i den østlige del af byen<br />
udlagt i kommuneplanen. Der eksisterer således stor<br />
restrummelighed.<br />
Knebel har en naturlig begrænsning i sin vækst på<br />
grund af ubebyggelige arealer og planmæssige restriktioner.<br />
Der må derfor på sigt arbejdes med en byfortætning<br />
blandt andet ved omdannelse af udtjente<br />
erhvervsarealer.<br />
Et ønske fra Borgerforeningen i Knebel om at få skabt<br />
en vejforbindelse mellem Energivej og Knebel Bygade<br />
har medført, at kommunens afdeling for Veje og Trafik<br />
har udarbejdet et forslag til en ny vejføring.<br />
RESTRUMMELIGHEDER<br />
Rammeområde<br />
4.1.B1: ca. 16 boliger<br />
4.1.B6: ca. 40 boliger<br />
4.1.B7: ca. 40 boliger<br />
I alt: ca. 96 boliger
4.1.B7<br />
Præstegård<br />
Kirke<br />
4.1.B1<br />
4.1.BE2 4.1.BE1<br />
Mod Skødshoved<br />
HISTORIE<br />
Knebel omtales første gang i 1425 som Knudbyllj.<br />
Omkring år 1925 er der foruden præstegård og<br />
skole(r) også et missionshus (1921), to købmandshandler,<br />
et maskinsnedkeri og savværk samt et (privat)<br />
vandværk i byen. Væksten, i form af villaer og<br />
småhuse er sket langs med og vest for Knebel Bygade<br />
nedad mod kirken. I midten af det 20. århundrede<br />
er Knebel vokset yderligere og har fået centerstatus<br />
og områdets store centralskole (Molsskolen)<br />
bliver opført i Knebel.<br />
Mod Rønde<br />
Dagligvarebutik<br />
Skole<br />
Mulig<br />
omfartsvej<br />
Ældrecenter<br />
Hal<br />
Boldbaner<br />
4.1.B6<br />
Daginstitution<br />
Mod Ebeltoft /<br />
Mols Bjerge<br />
Boligområde<br />
Offentligt område<br />
Erhvervsområde<br />
Bl. bolig og erhverv<br />
Udviklingsretning<br />
Koncentration af handel<br />
Sikre forbindelser<br />
SIDE 23 <strong>Landområderne</strong>
Tved<br />
Tved er en lille landsby på Mols som er kendetegnet ved<br />
et velbevaret landbymiljø og som trods nærheden til den<br />
større by Knebel har bevaret sit eget liv og serviceniveau.<br />
FAKTA<br />
Demografi<br />
Antal indbyggere 2012 217<br />
Gennemsnitlig alder: 45,7 år<br />
Pendlingstider<br />
Bus: Aarhus - 1 t 32 min. Ebeltoft - 49 min.<br />
Bil: Aarhus - 40 min. Ebeltoft - 20 min.<br />
Tved i dag<br />
Tved er beliggende på Mols umiddelbart syd for Knebel<br />
Vig. Byen er kendetegnet ved sit velbevarede landsbymiljø,<br />
hvor blandt andet flere gårdanlæg præger bybilledet.<br />
Hovedlandsbyen ligger lidt oppe i landet, mens<br />
Nedre Tved ligger ned til Knebel Vig og domineres af<br />
kirken og præstegården. Kyststrækningerne i umiddelbar<br />
nærhed til byen udgør byens rekreative områder.<br />
Byen har – set i forhold til sin størrelse – en betydelig<br />
privat service. Der findes i Tved en større dagligvarebutik,<br />
slagter, sparekasse og dertil en del erhvervsdrivende<br />
og op imod et halvt hundrede arbejdspladser.<br />
De større, nærtliggende sommerhusområder ved Begtrup<br />
Vig og Skødshoved underbygger byens dagligvarehandel.<br />
Byens forsamlingshus er centralt beliggende i byen, og<br />
meget velfungerende. Det er her, Molsamatørerne opfører<br />
deres årlige revy.<br />
Fra Tved er der godt en times kørsel til Aarhus, men<br />
med en mulig etablering af en hurtigfærgeforbindelse<br />
fra Skødshoved til Århus vil transporttiden kunne halveres.<br />
Tved er en del af Molsskolens skoledistrikt. Der<br />
gælder en Udviklings- og bevaringsplan for Tved (Lokalplan<br />
nr. 261).<br />
SIDE 24 <strong>Landområderne</strong><br />
Tved i fremtiden<br />
Byens nyere boligområder er placeret<br />
i den vestlige del af byen, og i det senest<br />
byggemodnede boligområde ved Agerhøjen<br />
er to grunde bebygget. På nuværende tidspunkt<br />
eksisterer der stor restrummelighed, som sikrer fortsat<br />
tilflytning og byrådet vil derfor ikke udlægge nye rammer.<br />
Såfremt hurtigfærgen mellem Skødshoved etableres,<br />
skal det vurderes, hvilken betydning dette kan have for<br />
udvikling i Tved.<br />
I den gældende Udviklings- og bevaringsplan for Tved<br />
peges på en række fartdæmpende trafikindgreb.<br />
RESTRUMMELIGHEDER<br />
Rammeområde<br />
4.3.B1: ca. 14 boliger<br />
4.3.B2: ca. 10 boliger<br />
4.3.B3: ca. 4 boliger<br />
4.3.B4: ca. 3 boliger<br />
I alt: ca. 31 boliger
Mod Skødshoved<br />
Perspektivområde<br />
Boldbane<br />
Dagligvarebutik<br />
Forsamlingshus<br />
4.3.B1<br />
4.3.B2<br />
Slagter<br />
HISTORIE<br />
Tved har en ualmindelig rig overlevering nedskrevet<br />
og bevaret af to de største berettere, Anders Olsen<br />
(1881-1948), digter og professionel fotograf, og<br />
Martin Evald (1904-1957), forfatter til tredive smukt<br />
indbundne og sirligt håndskrevne bind. Dette materiale<br />
blev overladt til Ole Thomsen, født i Tved<br />
i 1946, at formidle videre. Dette har han gjort i sin<br />
bog ”Det lune land. Om liv på Mols”.<br />
Præstegård<br />
4.3.B3<br />
Kirke<br />
4.3.B4<br />
Boligområde<br />
Offentligt område<br />
Erhvervsområde<br />
Bl. bolig og erhverv<br />
Udviklingsretning<br />
Koncentration af handel<br />
Sikre forbindelser<br />
Mod Knebel<br />
SIDE 25 <strong>Landområderne</strong>
Invitation til politisk debat<br />
Som led i arbejdet frem mod Syddjurs Kommuneplan 2013 inviteres alle interesserede til at deltage<br />
i debatten med byrådet om den fremtidige udvikling af kommunens byer. Derfor inviterer<br />
byrådet til debatmøde:<br />
Tirsdag den 12. marts 2013 i kl. 17.00 på Rønde Idrætscenter<br />
Bemærkningerne på mødet vil indgå i det videre arbejde optil vedtagelsen af Forslag til Syddjurs<br />
Kommuneplan 2013. Byrådet forventer at kunne fremlægge forslaget til offentlig høring inden<br />
sommeren 2013. I den efterfølgende offentlige høring vil der være mulighed for at fremkomme<br />
med skriftlige indsigelser eller bemærkninger til kommuneplanforslaget.<br />
Syddjurs Kommuneplan 2013 forventes endeligt vedtaget inden udgangen af 2013.<br />
Har du spørgsmål til nærværende hæfte eller til kommuneplanarbejdet generelt er du velkommen<br />
til at kontakte afdelingen for Plan og Udvikling på tlf. 87 53 50 50.<br />
Yderligere info kan desuden findes på kommunens hjemmeside:<br />
www.syddjurs.dk/kommuneplan<br />
Nærværende hæfte er<br />
udarbejdet af:<br />
Plan- og Udvikling,<br />
Syddjurs Kommune<br />
Tlf.: 87 53 53 70<br />
Kortgrundlag:<br />
© Matrikelkort og<br />
topografiskekort: KMS<br />
© TK-kort: Kortcenter.dk<br />
© Ortofotos: COWI<br />
Øvrige fotos Syddjurs Kommune