29.07.2013 Views

Rationel konkurrence paradigme - Cubion

Rationel konkurrence paradigme - Cubion

Rationel konkurrence paradigme - Cubion

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Velkommen til modul<br />

4b af DOL modulet:<br />

Forandring, udvikling<br />

og Innovation<br />

Undervisere:<br />

Randi Juul-Olsen<br />

Dorte Venø Jakobsen<br />

15. November 2012


• Velkomst og sang<br />

Dagsorden for i dag<br />

• Dagens program og logbøger<br />

• Oplæg om tekst - innovativ samskaben<br />

• Gruppearbejde - <strong>paradigme</strong>hjulet<br />

• Mødet på midten – om<br />

innovationsbarometeret<br />

• Afrunding


Systemisk organisationsudvikling som innovativ<br />

samskaben<br />

Jørgen Danelund og Tue Sanderhage


Artiklens hovedpointer<br />

• At skabe mere rum for det innovativt samskabende og<br />

se paradokser som drivkraft til udvikling af<br />

organisationer<br />

• At skabe rum for medledelse med muligheder ved at<br />

udvide forståelsen af kompleksiteten af organisationer<br />

• At sikre tænkning og inspiration på tværs af systemer<br />

og <strong>paradigme</strong>r<br />

• At skabe rum for det anderledes mulige


Artiklens formål<br />

• Opgør med systemer der lukker sig om sig selv,<br />

konsensussøgning og<br />

kompleksitetsreducering.<br />

• Opgør med lineær tænkning om at ét<br />

<strong>paradigme</strong> afløser et andet (Kuhn)<br />

• Opgør med tænkning om at <strong>paradigme</strong>r<br />

skaber betydning af sprog og praksis (Kuhn)


Luhmann som teoretisk afsæt<br />

• System definerer sig selv ift. omverden (andre<br />

systemer)<br />

• Autopoietiske, lukkede og selvreferentielle<br />

• Kommunikation skaber verden<br />

• Binære koder strukturerer systemernes<br />

kommunikation<br />

• Hvert system har sit eget sprog


Luhmann og teksten<br />

• Lededifferencen vs. medledelse med muligheder<br />

– åbninger og lukketheder sameksisterer gennem<br />

passende forstyrrelser det anderledes mulige<br />

• Det er i grænsefladerne mellem systemer at<br />

udvikling er mulig<br />

• Meningsfuld kommunikation: opøve kompetence<br />

til reflekterende kommunikation om<br />

kommunikationerne – metaperspektiv<br />

• Disse refleksive processer er en forudsætning for<br />

innovativ samskaben


Narrativ teori<br />

• Organisationer forstås som landskaber af<br />

fortællinger og diskurser<br />

• Fortællinger kan bringe organisationen i en<br />

foretrukken og anderledes mulig retning<br />

• Der ledes ikke efter én konklusion, men efter<br />

mange mulige veje til målet – nogle<br />

fortællinger er mere gyldige end andre.<br />

• Tykke fortællinger – giver plads til<br />

kompleksitet og modsatrettede konklusioner


Nye ledelsesformer<br />

• Kompleksiteten skal håndteres fremfor at<br />

reduceres -> skaber nye ledelsesrum og<br />

kalder på nye ledelsesformer<br />

• Kunne koordinere og skabe rum for refleksion,<br />

innovativ samskaben mm.<br />

• Tage paradokserne, mangfoldigheden og<br />

kompleksiteten på sig og anskue det som en<br />

ressource for organisationsudvikling og<br />

innovation.


Paradigmehjulet<br />

• Synliggørelse af hvordan der i praksis kan<br />

bedrives medledelse med muligheder<br />

• Analytisk redskab til at identificere og gøre<br />

konstruktiv brug af centrale styrings<strong>paradigme</strong>r<br />

• De forskellige <strong>paradigme</strong>r fungerer sideløbende i<br />

praksis - medledelse med muligheder


x<br />

www.munchkonsulent.biz<br />

11


Diskursiv model<br />

• De 6 <strong>paradigme</strong>r er fremtrædende <strong>paradigme</strong>r<br />

i organisatorisk praksis – fungerer med hver<br />

sin beslutningslogik.<br />

• Hvert <strong>paradigme</strong> sætter rammen og vilkårene<br />

for ledelse og styring af relationen mellem<br />

styrende og styret.<br />

• Hvert <strong>paradigme</strong> lukker sig om sig selv –<br />

foreskriver én bestemt måde i forhold til<br />

relationen mellem leder og medarbejdere.


Hierarkisk government <strong>paradigme</strong><br />

Styring tager udgangspunkt i det klassiske<br />

hierarki<br />

Top-down perspektiv<br />

Håndtere interessekonflikter og manglende<br />

konsensus ved at henvise til hierarki,<br />

formelle roller mm.<br />

Styring og beslutningstagen er således ikke<br />

baseret på feedback, forhandling og<br />

konsensus<br />

Lav kapacitet for innovativ samskaben


<strong>Rationel</strong>t government <strong>paradigme</strong><br />

• Styringen er på resultater og effekt<br />

• <strong>Rationel</strong> forestilling om årsags-virknings sammenhænge<br />

• Bygger på en positivistisk opfattelse af virkeligheden som sandhed.<br />

• Der styres på autoriteten til at definere sand viden om relevante<br />

emner/forhold<br />

• Forholdet mellem styrende og styret, styres, planlægges og<br />

kontrolleres centralt bl.a. via overvågningssystemer og<br />

performanceindikatorer.<br />

• Lav kapacitet til innovativ samskaben – det anderledes mulige<br />

ekskluderes som usandt.


<strong>Rationel</strong> <strong>konkurrence</strong> <strong>paradigme</strong><br />

• Udgangspunktet er det rationelle og<br />

markedet og <strong>konkurrence</strong>n er det styrende<br />

• Det handler om at være eksternt<br />

<strong>konkurrence</strong>dygtig<br />

• Borgerne betragtes som en forbruger med<br />

fri ret til at vælge<br />

• Fokus på en markedsgørelse af de offentlige<br />

serviceydelser – fx. via udliciteringer


<strong>Rationel</strong> <strong>konkurrence</strong> <strong>paradigme</strong><br />

• Kobles ofte med det rationelle government<br />

<strong>paradigme</strong>, så der styres både på intern og ekstern<br />

effektivitet<br />

• Styring sker ved at ledelsen skal sikre økonomisk<br />

effektivitet og kvalitetssikring af ydelsen<br />

• Middel kapacitet til innovativ samskaben - det<br />

anderledes mulige kan kun inkorporeres hvis det øger<br />

<strong>konkurrence</strong>evnen


Samstyrings <strong>paradigme</strong>t<br />

• Paradigmet konstituerer sig på fremvæksten af<br />

nye tværsektorielle partnerskabs og<br />

samarbejdsformer.<br />

• Ledelse og styring tager udgangspunkt i at styrke<br />

muligheder for synergi, læring og integrering af<br />

fælles interesser<br />

• Der arbejdes for at opnå konsensus – indebærer<br />

en reducering af kompleksiteten<br />

• Lederen er faciliterende, koordinerende og<br />

integrerende synergimager<br />

• Kapaciteten til innovativ samskaben kan blive<br />

begrænset af konsensussøgningen – fare for<br />

”laveste fællesnævner”


Det regulerede selvstyrings<strong>paradigme</strong><br />

• Udgangspunkt: Styring af selvstyring foregår på afstand.<br />

• Forventninger til den styredes kapacitet til selvstyring - ”Man kan<br />

ikke styre nogen der ikke kan styre sig selv”<br />

• Den styrende skal gøre selvstyring meningsfuld for den styrede<br />

• Eksempelvis ved at trække på andre <strong>paradigme</strong>r fx. det hierarkiske<br />

government <strong>paradigme</strong> i forhold til selvevalueringskrav eller ved at<br />

gøre den styredes praksis til et personligt moralsk ansvar (det etiske<br />

selskabelses<strong>paradigme</strong>)<br />

• Høj kapacitet for innovativ samskaben, fordi friheden i selvstyringen<br />

baner vejen for det anderledes mulige


Etisk selvskabelses<strong>paradigme</strong>t<br />

• Udgangspunkt i en identitetsskaben der bygger på<br />

personlig anerkendelse, etisk individualisering og<br />

moralsk forpligtelse<br />

• Krav om at man skal være noget særligt – Den<br />

individuelle præstation i fokus<br />

• Styring baseret på intimisering, etik og værdi –<br />

selvstyring i form af forpligtelse<br />

• Fremmedstyringen af indrestyringen af selvstyringen –<br />

på afstand (jf. Foucault)<br />

• Kapaciteten for innovativ samskaben afhænger af om<br />

den styrende og den styrede gør deres forståelser til<br />

genstand for fælles refleksion og forhandling.


Samskabelses<strong>paradigme</strong>t<br />

• Paradigmet lukker sig ikke om sin egen<br />

beslutningslogik – men åbner op for<br />

eksperimenter med hvordan nye perspektiver kan<br />

involveres<br />

• Åbner op for gensidige forbindelser med de andre<br />

<strong>paradigme</strong>r – inkluderer dem som anderledes<br />

mulige positioneringer<br />

• Det handler om at kunne være i paradokserne –<br />

kunne være i kompleksiteten – som mulighed for<br />

at kunne se det nye anderledes mulige


Samskabelses<strong>paradigme</strong>t<br />

• Offentlige ledere og ansatte kan via<br />

reflekterende kommunikation skabe<br />

eksperimenter – og udfordre de eksisterende<br />

<strong>paradigme</strong>rs grænser<br />

• Det handler om at skabe nye åbninger på<br />

grænsen mellem system og omverden.


Opsamling<br />

• Medledelse med muligheder er et mind-set –<br />

hvor reflekterende kommunikation og<br />

narrative praksisser får det anderledes mulige<br />

frem<br />

• Alle leder med og bliver forstyrrede i deres<br />

egne forståelser -> skabes nye mulige måder<br />

at forholde sig til sig selv og sin omverden<br />

• Nye fortællinger og fortolkninger kan bruges<br />

til at kvalificere ledelsesmæssige beslutninger


Gruppeøvelse<br />

• Find eksempler på <strong>paradigme</strong>r (også<br />

samskabelses<strong>paradigme</strong>r) -både fra jeres egen<br />

ledelsespraksis og fra jeres ledere.<br />

• Hvilket <strong>paradigme</strong> fylder mest i jeres<br />

organisation<br />

• Overvej med udgangspunkt i en eller flere af<br />

gruppemedlemmernes synopser hvilken<br />

samskabelse der med fordel kunne være brug for<br />

i forhold til problemstillingen?


Gruppeøvelse – mødet på midten<br />

• Hvad kræver det hvis man som afdelingsleder<br />

vil hæve resultaterne indenfor de enkelte<br />

parametre?<br />

• Hvordan opnår man bedst muligt en<br />

innovationskultur?


Udvikling af Innovationsbarometret<br />

• Der er taget udgangspunkt i en udvidet version af Leawitts ”diamant” med<br />

Innovationstjek på følgende områder:<br />

• Ledelse/strategi<br />

• Organisation<br />

• Teknologi<br />

• Ydelser og services<br />

• Kvalifikationer og kompetencer<br />

• Kultur og Holdninger<br />

Der kan overvejes flere hovedparametre samt tilpasninger til<br />

lokale forhold


Teknologi<br />

Kultur og holdninger<br />

Innovationsbarometer MSB 2012<br />

Ledelse<br />

10<br />

9<br />

8<br />

7<br />

6<br />

5<br />

4<br />

3<br />

2<br />

1<br />

0<br />

Ydelser<br />

Organisation<br />

Kvalifikationer og<br />

kompetencer<br />

Gennemsnit<br />

Min.<br />

Max.


Afrunding<br />

• Pensum til næste gang:<br />

• Lederansvar med vokseværk, Offentligledelse<br />

02/2011 side 6-12<br />

• Kristian Dahl, M.fl. Offentlig ledelse på alle<br />

niveauer- Leadership Pipeline tilpasset til den<br />

danske offentlige organisation, Ålborg<br />

Universitet.<br />

• Studiegruppeoplæg<br />

• Medbring jeres foreløbige synopsis i 4<br />

eksemplarer til sidste dag 22. november<br />

TAK FOR I DAG!

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!