Opfyld Allahs pligt!« - Dansk Folkeparti

NR. 2. APRIL 2002. 6. ÅRGANG 

Kjærsgaard 

advarer Fogh: 

De nye 

stramninger 

er kun en spæd 

begyndelse 

»Opfyld Allahs pligt!« 

Små københavnske drenge 

i lære som selvmordsterrorister

leder 

Måske husker man endnu, hvordan 

daværende statsminister 

Poul Nyrup Rasmussen i dagene 

ovenpå massemordet ved World Trade 

Center den 11. september viste 

konduite og mod, da han i et interview 

på CNN lovede USA al tænkelig 

dansk opbakning og hjælp til at 

uskadeliggøre terroristerne med ordene: 

»Denmark will go all the way!« 

Udtalelsen var korrekt og stærk, og 

faldt i god jord i det danske folk, som 

glædede sig over at opleve en socialdemokratisk 

leder, der havde spyttet 

ulden ud og viste styrke. Opbakningen 

i den danske befolkning var - 

bortset fra marginaliserede og ligegyldige 

marxister og nogle fundamentalistiske 

muslimer - total, for 

terroraktionen mod World Trade Center 

stod stadig fastmejslet på nethinderne. 

Nu, kun syv måneder efter, er det 

en anden historie, man får, når man 

åbner aviserne: SF og Enhedslisten 

er som ventet forlængst faldet fra, socialdemokraterne 

er splittet i sagen, 

de radikale er begyndt at få betænkeligheder, 

de kristelige ved ikke hvil- 

ket ben, de skal stå på. Selv dybt 

inde i de konservative rækker vakler 

man og opfordrer til, at man retter 

ind i forhold til EU. For én ting var, 

at Osama bin Laden, Taleban og Al 

Quida i Afghanistan skulle nedkæmpes, 

men at USA nu også begynder at 

tale om Saddam Hussain og Irak - og 

antyder, at andre lande som Syrien 

og Sudan kan blive inddraget, forstår 

man ikke. 

»Hvor længe skal da denne krig vare?«, 

spørger man. »Hvor længe skal 

vi sende danske soldater i kamp?« 

Vort svar er: »Så længe det er nødvendigt! 

- Indtil vi er færdige!« 

For danskerne mente det faktisk, 

da vi i september i fjor gav loyal opbakning 

til USA. Vi mente det, da vi 

sagde ja til at yde al den moralske, 

efterretningsmæssige og militære 

indsats, amerikanerne har behov for, 

idet vi fandt, at terrorangrebet på 

USA var et angreb også på Danmarks 

sikkerhed og tryghed, og idet 

vi fandt, at det afgørende skel går 

mellem den frie, civiliserede verden - 

og den fanatiske verden. 

Afghanistan befriet 

Og ærlig talt: Der er gået sølle syv 

måneder, siden NATO-alliancen modent 

og rigtigt - og med al mulig hensyntagen 

til civile - gik i aktion for at 

eliminere terrorismen. Tænk på, 

hvad alliancen har nået på denne 

korte tid: Afghanistan er blevet befriet 

og demokratiske tilstande er indført. 

Husker man, hvad Afghanistan 

var for syv måneder siden? Husker 

2 

Foto: Scanpix 

Med USA - hele vejen... 

man, hvordan kvinder og piger blev 

behandlet som kvæg, husker man, 

hvordan man bortsprængte uvurderlige 

kulturskatte, husker man, hvordan 

landet blev holdt i et jerngreb af 

muslimsk fanatisme? 

På syv måneder! Det er i denne forbindelse 

ikke uinteressant at konstatere, 

at det tog seks år for de allierede 

at nå frem til Hitlers førerbunker i 

Berlin. Dengang var der ingen, der 

spurgte: »Hvor længe skal denne krig 

vare?«. Selvfølgelig ikke. For den 

måtte nødvendigvis vare nøjagtig så 

længe, det tog at få gjort effektivt op 

med den tysk-østrigske nazisme, datidens 

terrorisme. 

I dag er vi - det viser en Megafonmåling, 

som blev foretaget i Påsken - 

også enige med amerikanerne i den 

linje, de har lagt: At terrorister ikke 

noget steds på denne klode skal kunne 

få ro til at planlægge deres 

ondskab. Om de gør det i Afghanistan, 

eller om de gør det i Irak, i Yemen, 

i Sudan eller i Syrien, gør ingen 

forskel. Risikoen for os, der deler frihedsviljen 

og viljen til demokrati er 

fuldt ud lige stor, hvorend ondskaben 

planlægges. 

USAs præsident, George W. Bush, 

gjorde allerede i dagene efter 11. september 

klart, at civilisationens kamp 

mod terrorismen ikke ville slutte 

»overnight«. Det ville blive en lang, 

opslidende og måske blodig kamp, 

sagde Bush. 

Det indstillede vi danskere os loyalt 

og modigt på. Fordi vi med os selv 

ved, at det er en kamp, den demokratiske, 

civiliserede verden ikke vil 

kunne bære at tabe. Præcis på samme 

måde, som vi for et halvthundrede 

år siden ikke kunne bære at tabe 

til nazisterne. 

Danmark står fast 

Vi vidste, at den indstilling ville 

kunne koste også danske liv, hvilket 

allerede har været tilfældet. Men 

midt i sorgen over at miste unge danske 

soldater på fremmed mark, kan 

vi i disse måneder ranke ryggen over, 

at Danmark denne gang ikke svigtede 

sit ansvar, som det skete de første 

år af Anden Verdenskrig. 

Amerikanerne betegner i dag Danmark 

som deres bedste allierede i 

kampen mod terrorismen. Det fik 

statsministeren forsikring om, da 

han for nylig besøgte Washington, og 

det er Dansk Folkepartis leder, Pia 

Kjærsgaard personligt blevet forsikret 

om af amerikanernes førstemand i 

Danmark. 

Det skal vi være stolte over. Endelig 

er det slut med den danske eftergivenhed. 

Endelig er det slut med 

fodnoterne. Vi danskere har valgt den 

rigtige kurs: Vi er med USA - hele vejen...

Nu er det slut med stramninger i 

udlændingepolitikken. 

Sådan udtalte statsminister Anders 

Fogh Rasmussen (V) for nylig. 

Hvad for noget? På den 9. april. På 

besættelsens dag... På samme dag, 

som Folketingets flertal vedtog at 

give 7.551 nye fremmede - voksne og 

børn - dansk statsborgerskab. Med et 

tryk på en knap. 

”Vi har ingen planer om at foretage 

stramninger ud over dem, der allerede 

er lagt frem. Vi synes, at de nuværende 

forslag rækker” erklærede 

statsministeren. 

Jamen, der er jo stort ikke vedtaget 

nogle stramninger endnu. Der er 

blevet luftet forskellige forslag både 

omkring familiesammenføringer, integrationspolitikken 

osv. Men endnu 

har VOK-flertallet ikke gennemført 

blot et minimum af det, som vælgerne 

forventede. Tværtimod har mange 

udlændinge haft travlt med at få 

foretaget en bunke ægteskaber med 

udenlandske mager siden valget - af 

frygt for et indgreb i retten til familiesammenføring. 

Kan V stå distancen 

Stramninger vil kun virke, når de 

fortsætter over lang tid. At stoppe nu 

er det samme som at forlade et arbejde, 

som dårligt er begyndt. Kunne 

Venstre ikke stå distancen? Statsministeren 

slipper tøjlerne. Eller er det 

de konservative, der i flere årtier 

ikke har kunnet mande sig op til at 

mene noget afgørende om Danmarks 

skæbne? 

Under alle omstændigheder må jeg 

konstatere, at hvis statsministeren 

virkelig vil skrue tiden tilbage til socialdemokratiske 

tilstande før 20. november 

– og man fristes til at sige før 

11. september - , har VOK-flertallet 

mistet sin vigtigste sammenholdskraft. 

nyhedsbrev 

Danmark som foregangsland 

De stramninger, som VK-regerin- 

gen annoncerede, og som vælgerne 

kvitterede for, har faktisk endnu 

ikke haft nogen virkning. Hvis arbejdet 

skal stoppe nu, har det reelt ingen 

virkning. 

Kig ud på Europa, statsminister! I 

de fleste europæiske lande kommer 

befolkningernes frygt og utryghed 

ved den massive indvandring til Europa 

nu til udtryk ved lokale og 

landspolitiske valg. Den tendens er i 

fuld gang. 

Det indvandrerpres, som retter sig 

mod Europa fra især den muslimske 

verden, kræver handling. Muslimske 

Foto: Scanpix 

miljøer i Danmark erklærer åbenlyst 

deres fjendskab overfor det danske og 

det vestlige samfund. Det retter sig 

fra opfordringer til og sympati med 

selvmordsterrorister og til mere langsigtede 

planer om at indføre islamisk 

ret i Danmark. 

Moskeer viste sig at være rugekasser 

for den terrorisme, der førte til 

11. september. Også i Danmark kan 

vi høre imamer piske stemninger op, 

som mildest talt er helt ude af trit 

med de krav, som et land kan stille 

til dets borgere og gæster. Vil Anders 

Fogh Rasmussen nu sende det signal 

til de militante indvandrergrupperinger, 

at nu sker der ikke mere? Kan det 

virkelig være rigtigt? 

Det danske valg den 20. november 

i fjor var også med til at befri Europa 

fra et mentalt åg, hvor indvandringen 

end ikke måtte diskuteres. Eksempelvis 

ser mange svenskere nu med 

misundelse på den danske offentlige 

debat. 

Kun ved begyndelsen 

Danmark blev foregangsland i Europa 

den 20. november 2001. Vi skal 

ikke nu gøre Danmark til et halehæng; 

et land, der ikke gør nogen forskel, 

et land, der følger trop, et land, 

der lader sig skræmme af de andres 

løftede pegefingre. 

For Dansk Folkeparti befinder vi os 

i denne sag kun ved en begyndelse. 

En begyndelse på et stort oprydningsarbejde 

af den foregående regerings 

svigt og eftergivenhed. Et arbejde, 

som vil strække sig over flere 

år. Det var åbenlyst for alle, at Socialdemokratiet 

var og er i indre vildrede 

og konflikt om indvandrer- og 

integrationspolitikken. Det tabte de 

valget på. 

Socialdemokratiet turde ikke – i 

første omgang – tage deres kernevælgere 

alvorligt. Pænheden og lysten til 

det internationale fik overhånd. Men 

det kan jo ændre sig. 

Lad mig derfor gøre det lysende 

klart for regeringen og for Anders 

Fogh Rasmussen: Såfremt Dansk 

Folkeparti skal medvirke til en ny, 

god finanslov næste år, kan det kun 

ske, hvis vi får indvandringen under 

kontrol, og der kommer færre fremmede 

til landet. 

Var det ikke for udlændingepolitikken, 

ville Dansk Folkeparti såmænd 

sagtens kunne finde mere naturlige 

samarbejdspartnere i dansk politik. 

3

udland 

Zimbabwe 

- fra velstand 

til kollaps 

Af Martin Jakobsen 

Og nu til afveksling gode nyheder 

fra Afrika! 

Sådan skrev en engelsk avis i en 

overskrift 1996. Den sjældne gode nyhed 

fra Afrika hed Zimbabwe. Landet 

havde en solid økonomi som et af de 

få lande i Afrika uden sult og nød. 

Landet producerede flere fødevarer, 

end det behøvede; i 1996 kunne den 

zimbabweanske dollar veksles frit og 

havde en god kurs, der var et velfungerende 

aktiemarked, og forretningslivet 

blomstrede. 

Kort sagt: En succeshistorie fra 

Afrika. 

I dag er det anderledes. Nu kan FN 

berette om truende hungersnød i landet. 

Dansk Røde Kors og Dansk 

Flygtningehjælp fortæller i disse 

måneder om, at landet trues af fødevaremangel. 

I Zimbabwe står en halv 

million mennesker foran sult. 

Hvad er der sket? Hvad forvandler 

et land fra overskud til underskud? 

Svaret hedder Mugabe, socialisme og 

økonomisk dumhed. 

Krigsveteranerne 

I løbet af et halvt århundrede blev 

Zimbabwe gjort til et af de mest velstående 

lande i Afrika. De hvide farmere, 

som bosatte sig i landet fra begyndelsen 

af 1900-tallet, tog ikke jorden 

fra nogen. Zimbabwe er ikke et 

landbrugsland. Men jordene egner sig 

godt til tobaksdyrkning, og tobakken 

var i mange år en vigtig indtægtskilde. 

I mange år var valutaen, Zimbabwes 

dollar, stærk og stabil og kunne 

bruges på verdensmarkedet. 

Det meste gik galt i 1997. Da forlangte 

præsident Mugabe, at 60.000 

krigsveteraner skulle have udbetalt 

50.000 zimbabwedollars, svarende til 

værdien af hele årets tobakshøst. Da 

nationalbankdirektøren gjorde opmærksom 

på, at det var der ikke råd 

til, beordrede Mugabe ham til at 

trykke flere penge. Og så blev der sat 

gang i inflationen. Zimbabwedollaren 

raslede ned. Bytteforholdet til USdollars 

faldt drastisk. Økonomien gik 

rabundus. 

Ved økonomisk stupiditet kan der 

skabes hungersnød i et velstående 

land. Det er set mange gange før 

i verdenshistorien. I Sovjetunionen 

døde millioner af en politisk skabt 

4 

Foto: Scanpix 

Den hvide farmer Ian Smith regerede Rhodesia fra løsrivelsen i 1965 

til 1980. Under Anden Verdenskrig gjorde Smith som britisk undersåt 

tjeneste i den engelske hær. Som pilot i Royal Air Force landede han 

som den første englænder i København i maj 1945. 

hungersnød i 1920erne og igen i 

1930erne. Problemet er, at hungersnøden 

og den økonomiske galskab 

undskyldes og bortforklares af tåbelige 

ideologier. 

Zimbabwe var under navnet Rhodesia 

en britisk koloni frem til 1965, 

hvor Ian Smith erklærede landet 

selvstændigt og regerede de næste 15 

år. Internationalt blev Rhodesia boykottet 

og Ian Smith fremstillet som 

mønsterbilledet på en racist. Et hvidt 

mindretalsstyre på ca. 200.000 regerede 

over fire-fem millioner sorte. Alligevel 

ser mange indbyggere af alle 

farver tilbage på Smiths æra med 

glæde. ”Han var en stor mand ... 

Dengang kunne vi leve, ingen kan 

lide præsident Mugabe i dag. Leveomkostingerne 

er så høje”, sagde en 

sort arbejdsløs i hovedstaden Harare 

til en dansk journalist. 

Marxisten Mugabe 

I 1980 kom Mugabe til magten, 

men respekterede i mange år det 

hvide mindretals tilstedeværelse. 

Først i 1997 blev den hvide befolkning 

udsat for chikane og racistiske 

overgreb. I dag er Zimbabwe godt på 

vej til at følge så mange andre u-lande 

ned i samfundsmæssigt kollaps. 

Hvad er grunden til, at det kan gå 

så galt? Mugabes store fortælling består 

i, at de hvide farmere har udnyttet 

de sorte zimbabweanere. Få hvide 

ejer meget jord, mens mange sorte 

ejer små jorder. Og de hvide farmere 

er generelt velstående, mens de sorte 

mest er fattige. 

Ergo må det være de rige hvide, 

der er skyld i de sortes fattigdom. 

Sådan lyder slutningen, som Mugabe 

lærte ideologisk af marxismen-leninismen 

i 1960erne, og som mange 

vestlige journalister villigt gentager. 

For sådan har årtiers ulandsteori 

også i Danmark og Vesten forkyndt. 

Ifølge den danske farmer Wolle 

Kirk er det faktuelt forkert. De hvide 

farmere har dyrket jord op, som lå 

ubrugt hen. Der blev ikke taget noget 

fra nogen. Der er derfor intet at er-

Foto: Scanpix Foto: Scanpix 

Robert Mugabe elsker flotte uniformer 

og en livsstil i luksus. 

Hans folk trues til gengæld af 

hungersnød. Forkerte ideologier 

kan være dødbringende. 

statte, ifølge Wolle Kirk. 

Wolle Kirk udvandrede fra Danmark 

i 1973 i skuffelse over, at danskerne 

stemte ja til fællesmarkedet. 

Wolle solgte gården i Nordjylland og 

Wolle Kirk udvandrede fra Danmark 

i 1972 i protest mod danskernes 

ja til EF. Gennem tyve år 

skabte Wolle Kirk en blomstrende 

landbrugsvirksomhed. Wolle 

Kirks mejeri producerer al smør 

og 80 procent af al ost i Zimbabwe. 

bosatte sig i det daværende Rhodesia, 

hvor han har bygget et stort landbrug 

op. 

På Kirk-familiens landbrug arbejder 

300 familier eller i alt 2.000 mennesker, 

og Kirk har indrettet boliger, 

skole og sundhedsklinik af høj standard 

til de ansatte. 

Frit spil for dårskab 

Wolle Kirk køber slet ikke Mugabes 

ideologi om den hvide mands 

skyld. Da landbrugsjord i 1980erne 

blev udstykket til sorte farmere, blev 

jorden ikke dyrket med samme effektivitet, 

hvorfor landbrugerne på disse 

jorder i dag udgør landets fattigste 

befolkningsgruppe, ifølge Wolle Kirk. 

Alligevel fortsætter Mugabe sin 

krig mod de hvide i Zimbabwe, hvor 

såkaldte krigsveteraner har meget 

frit spil til at besætte og terrorisere 

landet. Så nu kan de internationale 

organisationer forudsige hungersnød 

og massedød i Zimbabwe, som for få 

år siden var velstående. Succes bliver 

til fiasko. 

Og Vesten tør ikke analysere situationen 

og diagnosticere årsagerne til 

miseren af frygt for at blive beskyldt 

for racisme. Så der er frit spil for 

dårskaben. 

Danmark helt i top 

med ulandsbistand 

Iforbindelse med Finanslov 2002 

blev der - takket være Dansk 

Folkeparti - nænsomt skåret i 

Danmarks ulandsbistand. Fra 

udlandet lød der mangt en forarget 

kommentar i den anledning. I 

lyset af nedenstående tal, som viser, 

hvor meget andre lande - i 

procent af brutto-national-indkomsten 

- bruger på ulandsbistand, 

kan det umiddelbart 

være vanskeligt at forstå hvorfor. 

Tallene er fra 1999 - og kilden er 

OECD: 

Danmark: 1.01 

Holland: 0.79 

Sverige: 0.70 

Luxembourg: 0.66 

Frankrig: 0.39 

Finland: 0.33 

Irland: 0.31 

Belgien: 0.30 

Portugal: 0.26 

Østrig: 0.26 

Tyskland: 0.26 

UK: 0.24 

Spanien: 0.23 

Grækenland: 0.15 

Italien: 0.15 

Hund anmeldt 

for racisme 

En pakistaner, som ofte besøger 

fængslet i Yorkshire i England, 

har set sig så sur på fængslets narkohund 

»Clyde«, at han har anmeldt dyret 

for racisme. Årsagen er, at pakistaneren 

ved hvert besøg fejlagtigt er 

blevet udpeget af Clyde til at skulle 

have narkotika på sig. Pakistaneren 

anklager derfor fængselspersonalet 

for at have oplært Clyde til at opsnuse 

personer, der lugter af karry. Chefen 

for fængslet afviser beskyldningerne, 

mens politiet i Yorkshire er gået 

ind i sagen og har fået støtte fra 

Roger Mugford, som er en af Englands 

førende hundeeksperter. Han er 

af den opfattelse, at hunde kan opdrages 

til at skelne mellem europæere 

og mennesker med en anden etnisk 

baggrund. 

5

portrættet 

Af Pia Riedel 

Fotografen og jeg ankommer kl. 

14.00 til en mere end varm velkomst 

af Anett Burchard, som er Torben 

Viktor Adelborg-Becks sande 

kærlighed gennem 21 år. Selv kommer 

Torben springende op ad trapperne 

til 5. sal – som altid i fuld vigør 

- finder jeg ud af i løbet af vores 

samtale. 

Torben har været medlem af Dansk 

Folkeparti siden 1997 og blev valgt 

ind Hovedstadens bestyrelse i 1998. 

Somme tider ærgrer det ham, at han 

ikke har engageret sig i politik for 

mange år siden, for han synes, der er 

så meget at gøre: 

- Motivationen for at melde mig ind 

i Dansk Folkeparti var de problemer, 

jeg så i mit arbejde som børnehavepædagog 

i forbindelse med, at vi fik 

flere og flere indvandrerbørn i institutionerne. 

Det er nogle virkelig søde 

unger, men med så anderledes en 

kulturbaggrund end den danske, at 

det somme tider volder vanskeligheder. 

For hvordan forklarer man en lille 

knægts forældre, at han har smidt 

bukserne for at bade sammen med de 

andre børn, når familiens religion 

forbyder ham det, funderer Torben og 

fortsætter: 

- Jeg tror ærlig talt, at vi gør ham, 

børn i lignende situationer og deres 

familier en bjørnetjeneste ved at lade 

ham beholde dem på, siger Torben 

med et fornøjet glimt i øjet. Vi skal 

ikke falde på knæ for andre traditioner 

og kulturer. De danske værdier er 

dem, vi skal fremhæve og fortsat 

være stolte af. 

Livsglæde og sollys 

Livsglæden stråler ud af Torben i 

lejligheden på 5. sal. Han supplerer 

sollyset, der vælder ind gennem de 

store ovenlysvinduer, særdeles godt. 

Det samme gør hans livs lys, Anett. 

Der er ingen tvivl om, at de sætter 

pris på livet, hinanden og dagligdagen 

med to hjemmeboende børn på 

6 

Blå bog 

Navn: Torben Viktor Adelborg- 

Beck 

Bopæl: Østerbro, København 

Alder: Fylder 60 år til juli 

Erhverv: Børnehavepædagog 

gennem 30 år 

DF: I bestyrelsen for Hovedstaden 

siden 1998 - FT-kandidat i 

Østerbrokredsen 

Fritidsinteresser: Læser litteratur, 

hvor Albert Camus er 

den foretrukne forfatter, elsker 

at synge og høre opera og løbe 

på rulleskøjter. 

Foto: Birger J. Storm 

Livsglad børnehavepædagog fortæller: 

Luk sollyset ind - så vokser 

vi alle som mennesker 

henholdsvis 5 og 14 år plus fire styk 

mere, som dog er fløjet fra reden på 

Østerbro. 

- Jeg synes, vi i vores hverdag skal 

være mere næstekærlige, og det er 

ikke det samme som at acceptere alt 

mellem himmel og jord fra sine medmennesker. 

Man giver, og man sætter 

grænser. Sådan er det også med indvandringen. 

Vi åbner vores dejlige 

land for udlændinge, men skal også 

kræve, at de gør en indsats for at passe 

ind i det danske samfund, siger 

Torben. 

- Så nytter det altså ikke, at vi for 

eksempel indfører tosprogede børnehavepædagoger, 

umiddelbart en sød 

og besnærende tanke, men når pædagogen 

ikke taler et korrekt dansk, så 

er det ikke integration, men en forfladigelse 

og en hån mod det danske 

sprog, vores traditioner og kultur. 

Det er synd for børnene, både de danske 

og de udenlandske, og bliver ris 

til egen rumpette på længere sigt. In- 

tegrationen pålægger pædagogerne 

unødig meget ekstraarbejde, og det 

resulterer ærgerligt nok i mindre tid 

til børnene. 

Vi drikker kaffe med chokolade og 

gnasker småkager, og midt i det hele 

springer fotografen op, for nu har han 

set og hørt nok til at knipse de helt 

rigtige billeder. Torben stiller velvilligt 

op. 

Ikke fordi han elsker at være centrum, 

selvom han er vant til det. Sidste 

gang, der var blæst om ham, var 

da Torben stillede op til kommunalvalget 

i 2001 for Dansk Folkeparti. 

Han blev interviewet af BUPLs 

(Børne- og ungdomspædagogernes 

landsforbund) blad ”BØRN & UNGE” 

på lige fod med kandidater fra andre 

partier. Torben fik sammen med bladet 

på puklen, fordi han som pædagog 

var medlem af Dansk Folkeparti. 

Det var mere, end mange kunne 

rumme. Til det siger han: 

- Somme tider er pædagoger des-


- DF står for mig for Dansk Frelse 

- simpelthen vejen frem for det 

danske samfund, siger Torben 

Viktor Adelborg-Beck. 

værre meget forførbare. Man undrer 

sig, når folk overreagerer bare, fordi 

man siger, at indvandringen for en 

periode bør stoppes. Det er ligesom 

ikke comme il faut og slet ikke i de 

kredse, som bladet normalt henvender 

sig til. Vi har da ytringsfrihed i 

Danmark, men man skulle tro, 

- Luk sollyset 

ind, så vokser 

vi alle som 

mennesker, siger 

en livsglad 

Torben Viktor 

Adelborg-Beck - 

her med sit livs 

kærlighed, 

Anett Burchard 

at nogle glemte 

det ind imellem. 

Heldigvis har vi 

det godt med hinanden 

i den børnehave, 

hvor jeg 

arbejder – både 

børnene, deres forældre 

og mine kolleger, 

griner Torben, 

så det fungerer 

fint. Vi ser hinan- 

den som samarbejdspartnere og ikke 

som modstandere til trods for meningsforskelle. 

Dansk og globalisering 

- Jeg er stolt af at arbejde for 

Dansk Folkeparti. For mig står DF 

for ”Dansk Frelse” – simpelthen vejen 

frem for det danske samfund. Det 

er der mange andre, der er enige i. 

Det så vi jo ved folketingsvalget i november 

2001, hvor vi blev det tredje 

største parti. Det varmer mit hjerte, 

siger Torben. 

- Desuden er jeg enig i Dansk Folkepartis 

EU-politik. Vi skal ikke 

have et EU-konvent, der overtager 

den danske grundlovs rolle. Danmark 

skal beholde sin suverænitet og 

selvstændighed. Jeg opfatter mig selv 

som dansker og ikke som verdensborger. 

Globalisering er bestemt ikke udvikling, 

men afvikling. 

Torben Viktor Adelborg-Beck er en 

mand med meget på hjerte. Et par af 

hans afsluttende bemærkninger er: 

- Jeg synes, man skal behandle 

hinanden med respekt. Det kræver 

en god opdragelse fra forældrenes 

side. Derfor kan jeg blive helt ked af 

det, når nogle børn er nødt til at blive 

passet ude over halvdelen af deres 

vågne tid, for opdragelse er primært 

forældrenes ansvar. Som pædagog 

lærer jeg dem at sige goddag og farvel 

for at give dem en god ballast at 

tage med sig videre ud i livet – nemlig 

respekt for sine medmennesker. 

- Jeg synes, alle børn er skønne og 

skal behandles ens ligegyldigt herkomst. 

Problemet er ikke udlændinge i sig 

selv, men mængden af dem. Men i 

sidste ende drejer det sig om at lukke 

sollyset ind, så vokser vi alle som 

mennesker, slutter en livsglad Torben 

og blinker kærligt til sin Anett. 

Dannebrog svigtes 

ved grænsen 

Grænsekontrollen blev ophævet 

den 25. marts 2001. 

Her godt et år efter, er der allerede 

problemer med den daglige 

flaghejsning ved grænsen. 

- Som led i unionisternes idé 

om, at man ikke må bemærke, at 

man kører fra ét land ind i et andet 

land, blev det af uforsvarlige 

politikere besluttet, at der ikke 

længere måtte forefindes personale 

ved den dansk-tyske grænse, 

og at der heller ikke skulle sørges 

for, at Dannebrog skulle vaje ved 

grænsen, siger DFs generalsekretær, 

Steen Thomsen, som bl.a. varetager 

forhandlingerne omkring 

flaghejsningen ved DFs grænsestation 

i Sæd. 

- Indtil nu har Sønderjyllands 

amt betalt for at få Dannebrog 

hejst ved grænseovergangene, siger 

Steen Thomsen. Men nu, et år 

efter grænsekontrollens afskaffelse, 

vil Sønderjyllands amt ikke 

betale længere. Sønderjyllands 

amt og justitsministeriet er uenige 

om finansieringen af de 

500.000 kroner, det koster årligt, 

og Sønderjyllands amt vil nu derfor 

opsige aftalen med de personer, 

der hejser Dannebrog ved 

grænsen. 

Fremsætter lovforslag 

- At politikerne har truffet en 

forkert beslutning at afskaffe 

grænsekontrollen, må ikke betyde, 

at Dannebrog ikke længere 

vajer ved den danske grænse, siger 

Steen Thomsen, som oplyser, 

at Dansk Folkeparti, såfremt problemerne 

ikke løses, vil fremsætte 

lovforslag der sikrer, at flagningen 

ved grænserne bevares. 

Steen Thomsen forsikrer dog, 

at han under alle omstændigheder 

- og uanset hvad der sker på 

andre grænseovergange - vil sørge 

for, at der ved grænseovergangen 

i Sæd fortsat vil blive flaget 

med Dannebrog til glæde for de 

mange mennesker, der dagligt 

krydser grænsen på dette sted. 

- På vor station er grænsekontrollen 

gjort til historie, idet der 

er oprettet et grænsemuseum. 

Samtidig vil vi garantere for, at 

hos os vajer Dannebrog hver dag - 

uanset om den konservative justitsminister 

kan lide det eller ej, 

siger Steen Thomsen. 

7

Foto: Scanpix 

eu 

Skaarups Europa 

Af Peter Skaarup 

Selv om flyveturen fra Kastrup 

lufthavn til Bruxelles kun tager 

kort tid, er det alligevel som at lande 

på en anden planet. Når så taxaen 

stopper ved Europaparlamentet, er 

det som at træde ind i en anden virkelighed. 

Stål, glas og beton giver 

den fysiske ramme om seancen. 

Det første møde i konventet var forvirrende. 

Mange af medlemmerne 

havde ikke de nødvendige dokumenter, 

og alle spurgte alle om papirer. 

Som dansk delegeret var jeg sammenlignet 

med de andre landes repræsentanter 

relativt godt informeret. 

Til gengæld florerer mange papirer 

kun på engelsk eller fransk, og 

der tolkes ikke til alle sprog, så det 

gælder om at spidse ørerne. 

Konventet består af medlemmer 

udpeget af de nationale parlamenter, 

Europaparlamentet og af regeringerne. 

Men vigtigst af alt er konventet 

udstyret med en meget magtfuld le- 

Ved et folkemøde i marts på Gibraltar 

- den britiske klippe på 

sydspidsen af den iberiske halvø - 

holder Gibraltars politiske leder, 

Peter Curuana tale for 25.000 

fremmødte for at opponere mod 

EUs og den socialistiske Tony Blairs 

planer for koloniens fremtid . 

Marie Lou Guerrero er formand 

for Gibraltars erhvervsdrivende 

og er rystet over den måde, hvorpå 

EU behandler den britiske koloni. 

Indbyggerne har ikke engang 

stemmeret til Europaparlamentsvalget. 

8 

Foto: Scanpix 

delse, der opfatter konventet som deres. 

Formanden er franskmanden og 

den forhenværende præsident Giscard 

dÈstaing og i præsidiet sidder 

kun garvede eurokrater som regeringens 

repræsentant, Henning Christophersen 

(V), der altid kun har sagt 

ja tak til enhver ny integration. 

Ved det første møde skabtes der 

hurtigt fodslag mellem de nationale 

parlamentarikerne, der ikke ønskede 

at blive hundset rundt med af et autoritært 

præsidium. Selv om jeg adskiller 

mig fra flertallet ved at være 

modstander af selve ideen om en 

grundlov for EU, var det positivt at 

opleve, at de øvrige landes parlamentarikere 

trods alt gerne ville have lov 

at sige deres mening. Det havde 

præsidiet ikke forventet. 

Selv om der i skrivende stund kun 

har været afholdt tre møder, var de 

østeuropæiske landes repræsentanter 

positive oplevelser. De taler med en 

selvfølgelig glæde og stolthed om deres 

nationale stater. Selvom de af hi- 

storiske grunde og måske specielt 

økonomiske generelt er positivt indstillede 

overfor EU eller måske især 

Vesteuropa, virker de ikke særlig optaget 

af projektet om den store forkromede 

union. 

Det er mærkeligt at være med i noget, 

som jeg egentlig slet ikke ønsker 

at deltage i. Og som jeg helst så aldrig 

blev til noget. En forfatning for 

EU er at gøre EU til en stat. Det er 

at sætte Grundloven skakmat. Så bliver 

Danmark virkelig reduceret til 

et hjemmestyre. 

Min kollega, Per Dalgaard og jeg 

holder os hele tiden for øje, at vi ikke 

kun arbejder som repræsentanter for 

DF, men som repræsentanter for bred 

folkelig EU-modstand. Den første og 

største opgave for os bliver derfor at 

arbejde for, at EU bliver »rullet tilbage«. 

At EU skal være det, det fra danskernes 

side var tænkt som: Et samarbejde 

mellem suveræne stater. 

Men EU-konventet lægger op til 

meget mere end det. Da konventet 

åbnede, sammenlignede dets formand, 

franskmanden Giscard dÉstaing, 

det med grundlæggelsen af 

USA i 1780erne. Dengang mødtes repræsentanter 

for hver af de ameri- 

EU blæse 

Af Nana Melchior 

På trods af udsagn om at ville afhjælpe 

de politiske problemer på 

Gibraltar-klippen på sydspidsen af 

den iberiske halvø - vælger EU at 

blæse på de nationale rettigheder, og 

dikterer i stedet for henover hovedet 

på et gammelt nationalt folk. 

Et nationalt folk er fanget i et trekantsdrama 

mellem Spanien, England 

og EU. Et drama, folket ikke 

selv har skabt. Gibraltar som i 

århundreder har været underlagt det 

engelske kongerige, beboet af folk 

med britisk oprindelse - krydret af 

maltesere og napolitanere, men som 

ingen tilknytning har haft til Spanien, 

må til stadighed se sig selv blive 

dikteret. Marie Lou Guerrero, formand 

for de erhvervsdrivende på Gibraltar, 

er rasende: 

- Selvom vi er få, er vi et folk, et britisk 

folk. For os er det naturligt at 

have ret til at bestemme over vor egen 

fremtid på samme måde som andre 

tidligere kolonier. Vi vil ikke finde os i 

at vores demokratiske, politiske og 

menneskelige rettigheder bliver overrumplet, 

udelukkende fordi Spanien 

gør Gibraltar til et problem for EU. 

Den gamle britiske koloni på Gibraltar 

har i århundreder ikke haft


Peter Skaarup er valgt af Folketinget 

til at repræsentere Danmark 

i det 105-mand store EUkonvent. 

Fra Danmark er foruden 

Skaarup også Henrik Dam Kristensen 

fra Socialdemokratiet, 

Henning Christophersen samt 

Jens-Peter Bonde valgt. DFs Per 

Dalgaard er suppleant, men deltager 

på lige fod med Skaarup i 

arbejdet i Bruxelles. Arbejdet forventes 

afsluttet i 2003, og så skal 

EU i 2004 have en egentlig 

grundlov. Peter Skaarup vil fremover 

i Dansk Folkeblad give sin 

personlige skildring af forløbet. 

på nationale rettigheder 

nogen som helst tilknytning til Spanien, 

men under Francos diktatur 

blev muren mellem Spanien og Gibraltar 

for alvor en realitet. I perioden 

1969-1982 var grænsen permanent 

lukket. Efter Francos død forblev 

muren, da det nye demokratiske 

Spanien fortsatte blokaden. 

I starten af 80erne havde Spanien 

et ønske om at blive medlem af EU - 

en position som Gibraltar havde haft 

siden 1973 som følge af tilknytningen 

til Storbritannien, og i 1985 blev landegrænserne 

igen åbnet for alle. 

- Med Spaniens medlemskab blev 

vores lys for enden af tunnelen meget 

mørkt. Spanien begyndte en fornyet 

kampagne for at få suverænitet over 

klippen. Med EU som dække har 

Spanien og Storbritannien bag lukkede 

døre gang på gang forhandlet om 

Gibraltars fremtid. 

EU-chikanen mod Gibraltar og 

dets suverænitet har været uafbrudt 

siden da. Spanien har nægtet den direkte 

adgang til landet med færge eller 

fly på trods af landegrænsernes 

genåbning med Spaniens indtræden i 

EU. Stik imod EUs egen lovgivning 

har den spanske regering tilmed 

valgt at begrænse de internationale 

telefonforbindelser med Gibraltar, og 

har samtidig nægtet at anerkende 

kanske stater i Philadelphia og forfattede 

i fællesskab det, der senere 

blev USAs forfatning. I dag er konventet 

et virvar af 26 forskellige 

sprog. Der findes intet fælles modersmål, 

ingen fælles religion (Tyrkiet 

med 80 millioner muslimer er også 

med) og den fælles kultur er så splittet 

op i nationale kulturer, så det 

fælles er svært at få øje på. Europæerne 

er ikke et folk. Europa er 

ikke en enhed. Europa er nationalstaternes 

Europa. 

Derfor vil en union i Europa altid 

blive oplevet som en spændetrøje og 

tvangsfiksering af folkene i Europa. 

EU kan aldrig blive demokratisk, fordi 

demokratiet forudsætter, at vi kan 

tale sammen. EU kan ikke blive et 

folkeligt projekt, fordi der ikke findes 

et europæisk folk. 

Jeg er meget åben overfor at diskutere 

en fast kompetencefordeling mellem 

EU og staterne. Men det hidtidige 

EU-samarbejde har stort set kun 

gået ud på at få overført så meget 

som muligt til EU. Det er blevet betragtet 

som et fremskridt, når fællesskabet 

tog over. »Den stadig tættere 

sammenslutning« blev et formål i sig 

selv. Bagstræb og nationalisme hed 

den internationale telefonkode, som 

er blevet givet til Gibraltar. Et resultat 

af denne form for boykot er, at Gibraltar 

har store problemer på mobilnettet. 

Nutidens computere sammenkobler 

Gibraltars telefonsystem via 

det usamarbejdsvillige Spanien, hvilket 

har givet Gibraltar problemer 

med blandt andet roaming, forhindring 

i udvidelsen af Gibraltars telefonnet 

og betydelige forsinkelser for 

oversøiske opkald. 

- Dette er bare toppen af isbjerget, 

siger Marie Lou Guerrero og bare en 

brøkdel af de økonomiske blokader, 

som Spanien byder os. Vi forstår ikke 

den logiske forklaring på, hvorfor to 

demokratiske lande med en befolkning 

på henholdsvis 60 og 35 millioner 

mennesker har behov for at trække 

deres fælles ønsker ned over hovedet 

på en befolkning på 150.000 mennesker? 

Hvilken forskel gør det for 

disse to europæiske magthavere at 

have fælles kontrol over en lufthavn, 

der ekspederer mindre end 150.000 

passagerer om året? 

Spanien chikanerer 

Den britiske regering har bebudet, 

at problematikken om Gibraltar er 

blevet bragt op til et højere politisk 

beskyldningen, hvis man ønskede at 

holde fast i de demokratisk valgte 

parlamenters råderet fremfor EUkommissionens 

embedsmænd. 

Ordet »føderation« har været fremme 

i debatten om EUs fremtid. Jeg 

lader mig ikke skræmme af et ord. 

Mit udgangspunkt er praktisk: Jeg 

vil sikre danskernes råderet over 

eget land, egen økonomi og egen befolkning. 

Hvordan det kan og skal 

ske i fremtidens Europa, er jeg åben 

overfor. 

Jeg er åben overfor en ordning, 

hvor de danske forbehold indgår i en 

forankring af national-staternes selvbestemmelse. 

De nye lande fra Østeuropa 

ønsker ikke at komme ind i 

en union, hvor de igen må afgive en 

dyrt købt national selvbestemmelse. 

Det er derfor også vigtigt, at EU finder 

en arbejdsform, hvor de europæiske 

lande kan mødes som stater, 

ikke for at afgive mere suverænitet 

til et nyt monstrum, men for at kunne 

samarbejde. Hvis EU-konventet 

kan være med til at få bragt skik på 

EU-samarbejdet, kan det være meget 

godt. Men ambitionerne er meget 

mere vidtrækkende. Dér sætter jeg 

hælene i. 

niveau. Ifølge Marie Lou Guerrero 

har dette åbenbart ikke været af en 

sådan prioritet, at det har skabt foranledning 

og bekymring nok til også 

at skabe en international debat. EU 

har negligeret Gibraltars økonomiske, 

politiske og sociale liv ved helt 

at ignorere Gibraltars suverænitet, 

og ved i realiteten at lade Spanien 

dikterere Gibraltars infrastruktur efter 

deres forgodtbefindende. 

- Spanien anerkender ikke vores institutioner 

eller autoriteter, og der foreligger 

utallige eksempler på, at vore 

domstole er blevet tilsidesat, vore kørekort 

afvist og vore pas er blevet afvist. 

Spanien nedlægger veto ved alle internationale 

begivenheder, Gibraltar er 

involveret i, uanset hvad emnet er. I 

EU nedlægger Spanien veto i forbindelse 

med alle love med mindre Gibraltar 

er ekskluderet - og det kan da 

ikke være i overensstemmelse med de 

menneskerettigheder, som EU altid 

hævder at arbejde efter, siger Marie 

Lou Guerrero, som tilføjer: 

- EU parlamentet har på trods af 

vore protester valgt at ignorere Gibraltars 

rettigheder og forsøger at 

diktere et folk, tilmed bliver forhindret 

i at tale for sig selv, idet vi end 

ikke har lov til at stemme til EU-parlamentsvalget. 

9

avisanmeldelse 

Af Mogens Camre 

Det engang konservative bladhus, 

Berlingske, udgiver en avis én 

gang om ugen, kaldet weekendavisen. 

Det staves med småt, fordi det er moderne 

ikke at følge dansk retskrivnings 

almindelige regel om, at egennavne 

staves med stort. 

Det skal man nu ikke lade sig forvirre 

af, for under navnet fører avisen 

på sin forside et fint våbenskjold med 

kongekrone og teksten ”Kiøbenhavnske 

Danske Post Tidender” og årstallet 

1749, og det synes da også at være 

det tidspunkt, som redaktionen har 

sin holdning til det almindelige folk 

fra. 

Denne avis skrives nemlig kun for 

folk, der har de rigtige meninger, og 

som er så uberørte af virkeligheden, 

at de må være tilfredse med redaktionens 

udlægning af kommende begivenheder, 

endnu inden de er sket. 

Lad mig blot nævne et par friske eksempler 

på denne ganske særlige 

form for politisk journalistik, som må 

forudsætte, at læserne ikke ønsker at 

kende virkeligheden. 

I weekendavisen nr. 5 /2002 angriber 

bladets ansvarshavende redaktør, 

Anne Knudsen i lederen ”Våde bukser” 

de besparelser, som regeringen 

havde planlagt på uddannelsesområdet. 

Hun skrev: ”...at sætte universiteterne 

til at spare sammen med resten 

af det offentlige. Det giver en 

dejlig handlekraftig fornemmelse, det 

glæder Dansk Folkeparti, som jævnligt 

synes at tilslutte sig de berømte 

idéer om analfabetismens velsignelse, 

det glæder muligvis også de pensionister, 

der ikke selv fik chancen 

for at komme på en højere læreanstalt, 

og det viser de selvglade sataner 

på de storsnudede universiteter, 

at de ikke skal tro, de er noget.” 

Knudsens fantasier 

Knap var dette nummer af weekendavisen 

læst i de rettroende hjem, før 

Dansk Folkeparti klart meldte ud, at 

vi afviste de planlagte besparelser, 

som var i total modstrid med vores 

arbejdsprogram. 

Begrundelsen for vores afvisning 

kan for så vidt læses i AKs leder – 

for ud over hendes nedvurdering af 

almindelige mennesker indeholdt den 

nemlig også en argumentation mod 

besparelserne, der var som kopieret 

fra vores arbejdsprogram. 

Nej, jeg siger ikke, at den var kopieret 

– for Anne Knudsen er nemlig så 

klog, at hun ikke læser, hvad andre 

skriver eller siger. Hun fantaserer sig 

til noget, der passer til hendes fordomme 

og vælter uge efter uge sit 

10 

Foto: Scanpix 

Om dannede og vidende 

oplysningstænkere 

- og weekendavisen 

Henrik 

Wivel får 

både årgangsrødvinen 

som 

cappuccino’en 

galt i halsen 

af befippelse 

over DF. 

Foto: Scanpix 

sludder ud på det uskyldige avispapir. 

Og i øvrigt: hvem har dog nogensinde 

fostret ”berømte idéer om analfabetismens 

velsignelse”? Ingen jeg 

har hørt om i hvert fald. 

Kom der så en beklagelse af den 

barnagtige nedvurdering af Dansk 

Folkeparti i det næste nummer? Nej 

– men der kom en ny gang bedreviden: 

i avisens nr. 6 skriver kulturredaktøren 

Henrik Wivel en leder om 

”De Konservative”. Lederen er i bladets 

øjne så betydningsfuld, at et uddrag 

af den bringes iøjnefaldende, 

midt på forsiden – på svag lyserød 

baggrund: ”En ting er, at Dansk Folkeparti 

i disse dage nærmest tager 

sig ud som et bærende regeringsparti. 

Det skal nok ændre sig. Noget andet 

er, at De Konservative nærmest 

slet ikke ser ud til at være i regering. 

Det bør ændre sig.” 

Hvorfra ved Henrik Wivel, at 

Dansk Folkepartis indflydelse nok 

skal ændre sig? Har han ikke opdaget, 

at regeringens liv står og falder 

med Dansk Folkepartis støtte? Joh – 

det er noget andet, der trykker Wivel: 

Dansk Folkeparti er måske alligevel 

ikke det dumme protestparti, som 

weekendavisen siden partiets start 

og senest i ovennævnte Anne Knudsens 

leder i det foregående nr. har 

gjort alt for at indbilde læserne. 

Wivels rødvin 

Wivel og hans læsere får både årgangsrødvinen 

og cappuccinoen galt i 

halsen over at måtte konstatere, at 

”Pia Kjærsgaard og konsorter...” var 

”...rambuk for at få besparelserne på 

de højere uddannelser taget af bordet” 

og ”Dansk Folkeparti står tillige 

nu som den sociale garant i samarbejdet 

med VK-regeringen..” For Wivel 

er sådan noget naturstridigt og 

må gøres suspekt. 

Og så til belæringen af de konservative: 

Per Stig Møller forsvarede 

nedlæggelsen af ”Center for Menneskerettigheder” 

– noget som Wivel 

mener ”må være den dannede og vidende 

oplysningstænker inderligt 

imod”. 

Her har vi weekendavisen i en nøddeskal: 

”dannede og vidende oplys-

ningstænker” – det er næsten for 

morsomt. 

Center for Menneskerettigheder 

var ikke andet end en politisk interesseorganisation 

imod danskernes 

ret til at være 

Anne Knudsen 

mener, at 

Dansk Folkeparti 

ser en 

fordel i at gøre 

alle danske til 

analfabeter. 

herrer i eget hus 

og til forsvar for 

indvandring af 

alverdens grænseoverløbere. 

Det 

skal selvfølgelig 

ikke finansieres 

af de danske 

skatteydere, som 

centrets propaganda var rettet imod. 

Det burde alle vidende mennesker 

kunne indse. 

Jeg vil på det indstændigste fraråde 

de konservative nogensinde at lytte 

til Henrik Wivels gode råd, for 

manden lever ikke i denne verden. 

Hans kritik af de konservative viser, 

at han ikke har forstået, at en regering 

kun har én politik og hans forslag 

om, at de konservative skulle 

placere sig i samme type midterrolle 

som de radikale viser, at han ikke er 

klar over, at ingen af de konservatives 

mærkesager kan gennemføres 

med partierne til venstre. 

I weekendavisen har vi et talerør 

for den frelste lille flok, som er overbeviste 

om, at de er dannede og vidende 

oplysningstænkere, som tror, 

at den multietniske indvandring er 

en kulturberigelse (bare de fremmede 

ikke slår sig ned i Gentofte, Lyngby-Taarbæk, 

Søllerød og Hørsholm), 

som mener, at de socialøkonomiske 

skel mellem i-lande og u-lande er den 

hvide mands skyld og som anser enhver, 

der måtte mene noget andet for 

at være ubegavet og ond. 

Dette frelste mindretal mener fremfor 

noget, at det har ret til at kræve, 

at Europa giver plads ikke blot for en 

indvandring af kriseramte eller døende 

middelalderkulturer, men også at 

burde tvinge normale, tænkende 

mennesker til at vise respekt for og 

tilpasse sig nogle forskruede middelalderholdninger, 

som holder de lande, 

hvor de er i flertal, bundet til fattigdom, 

ulighed og diktatur. 

Weekendavisen må se at få opgraderet 

sin verdensanskuelse – jeg vil 

anbefale redaktionen at begynde med 

David S. Landes’ ”The Wealth and 

Poverty of Nations” (Abacus, London 

1999) og Anthony Giddens ”En løbsk 

verden” (Hans Reitzels Forlag, 2000) 

og så i øvrigt læse Dansk Folkepartis 

samlede arbejdsprogram, som vil få 

også ”den dannede og vidende oplysningstænker” 

til at indse, at Dansk 

Folkeparti repræsenterer noget helt 

andet, end weekendavisen har prøvet 

at bilde ham ind. 

Hellig Krig – Terror 

eller kolonisering 

Af Karsten Holt 

Ønsker man indblik i den tankeverden 

og ideologi, der blandt andet 

førte til angrebet på World Trade 

Center, er Rolf Slot-Henriksens bog, 

Hellig Krig – Terror eller kolonisering 

absolut anbefalelsesværdig, selv 

om den sine steder er en smule kaotisk 

at orientere sig i og samtidig burde 

have været underkastet en grundigere 

korrekturlæsning inden udsendelsen. 

Som titlen antyder, er bogens hovedemne 

en analyse og tolkning af 

den islamiske ”jihad”, som byder enhver 

muslim at være medvirkende til 

at udbrede islam over hele verden 

gennem erobring eller kolonisering, 

og som foretager en meget forsimplet 

opdeling af verden i ”fredens område”, 

hvor islam hersker og ”sværdets 

område”, som det endnu står tilbage 

for islam at erobre. 

Til sværdets område hører selvsagt 

hele den vestlige, kristne verden, og 

det er præcis her, bogen underkaster 

den muslimske indvandring en grundig 

granskning, al den stund indvandringen 

meget vel kan tolkes som en 

langsomt fremadskridende muslimsk 

kolonisering af vesten. 

Det er bogens tese, at der kan sættes 

lighedstegn mellem indvandring 

og kolonisering, selv om der inden for 

den muslimske verden er forskellige 

opfattelser af, hvordan strategien for 

en kolonisering bedst kan tilrettelægges. 

Der kan således sondres mellem 

den terroristiske og den fredelige 

tilgang til erobring. 

Den terroristiske gren præges af 

stærkt konservative muslimer, som 

Den britiske regering arbejder med 

et forslag om, at tre stormagter, 

nemlig Tyskland, Frankrig og Storbritannien, 

sammen skal udgøre den 

politiske ledelse i et udvidet EU. Det 

oplyser det britiske dagblad, Financial 

Times. Det britiske forslag skyldes 

angivelig en antagelse om, at det vil 

være praktisk umuligt at opretholde 

den nuværende struktur, hvor formandskabet 

går på skift mellem alle 

lande, når EU udvides fra 15 til 

måske 25 medlemmer. 

Ifølge udkastet skal de tre stormagter 

udgøre en kerne, som i visse 

spørgsmål skal være beslutningsdygtig, 

uden at de øvrige lande tages 

med på råd. Ministerrådsmøderne 

boganmeldelse 

mener, det er ulovligt at leve under et 

vantro illegitimt styre, og som ønsker, 

at muslimer skal tage magten fra 

starten, selv om dette på grund af vestens 

militære styrke p.t ikke er muligt. 

Det mere fredelige flertal af de, 

som ønsker en kolonisering af vesten, 

har derimod en mere naturlig interesse 

i fred og ro, idet terror og ufred 

kan medføre en hermetisk tillukning 

af grænserne og dermed sætte en 

stopper for koloniseringsbestræbelserne. 

Om forfatteren har ret i, at der er 

tale om en bevidst kolonisering fra 

muslimsk side, er det svært at svare 

på, idet det vel langt fra er alle muslimer, 

der har formuleret denne tanke 

åbenlyst for sig selv. 

Derimod kan man efter anmelderens 

opfattelse meget vel tale om dén 

reelle kolonisering, som uvægerligt 

vil blive resultatet af den massive 

indvandring, medmindre tilstrømningen 

af fremmede bremses – her peger 

Slot-Henriksen med rette på det fortvivlende 

ved befolkningseksplosionen 

i den tredje verden. Desuden er der 

heller ingen tvivl om, at islams demokratiunderskud 

og middelalderlige 

syn på tilværelsen er uforeneligt med 

vestlig tankegang. Alene det faktum, 

at islam ikke skelner mellem politik 

og religion bevirker, at vestens frihed 

samt respekt for almindelig lov og ret 

aldrig vil kunne forenes med den formørkede 

muslimske tankegang. 

Rolf Slot-Henriksen 

Hellig krig – terror eller 

kolonisering 

Forlaget Rafael 

Stormagterne vil bestemme alt i EU 

skal ledes af en generalsekretær i stedet 

for en minister fra formandslandet. 

Oplægget kommer forud for EUkonventet, 

der skal diskutere en reformering 

af EUs institutioner. 

Ideen med de britiske overvejelser 

er at placere Storbritannien centralt i 

EU-samarbejdet, og dermed imødekomme 

den udbredte frygt i landet 

for at miste indflydelse ved tættere 

europæisk integration. Der kom en 

varsling om den forventede reaktion 

fra andre EU-lande, da den britiske 

premierminister, Tony Blair, i november 

sidste år inviterede nogle EUlande, 

men ikke alle til et hastemøde 

om situationen i Afghanistan. 

11


socialpolitik 

Af Michael Rex 

Der var engang, hvor et gammelt 

og udslidt vandrerhjem var beliggende 

på kanten af Faxe Kalkbrud. 

Det var nedslidt, og såvel økonomien 

som vandrerhjemmets fremtid var 

yderst usikker. Men i slutningen af 

80’erne fandt en række personer med 

socialpædagogisk baggrund sammen 

med det formål at gøre noget, som ingen 

andre havde prøvet før: De ville 

have udviklingshæmmede til at drive 

vandrerhjemmet som en beskyttet arbejdsplads 

og samtidig give dem en 

uddannelse. 

Og sådan blev det. De relevante 

myndigheder sagde ja, og i dag driver 

Storstrøms amt Faxe Vandrerhjem 

som et beskæftigelses- og undervisningstilbud. 

Forsøgsprojektet, der 

blev startet i 1990 er forlængst ovre, 

og i dag er vandrerhjemmet rammen, 

hvor unge marginaliserede grupper 

får en mulighed for at vælge fag og 

uddannelse og dermed få en meningsfyldt 

hverdag. 

Der er for tiden 32 udviklingshæmmede 

på Faxe Vandrerhjem, og de 

klarer alt. Lige fra indkøb, til madlavning, 

borddækning, regnskaber, 

rengøring m.v. For udover at modtage 

rejsende om sommeren tilbyder vandrerhjemmet 

også lokaler til familiefester, 

kurser og møder. Det betyder, 

at der er fyldt op med gæster hele 

året. 

En solstrålehistorie 

Leder af Vandrerhjemmet er Jens 

Mortensen, der er ny i jobbet. Han 

tiltrådte først i marts, hvor han afløste 

Jette Poulsen, der havde været 

med siden starten, men som trængte 

til nye udfordringer. 

- Faxe Vandrerhjem er og bliver en 

solstrålehistorie, siger Jens Mortensen. 

De udviklingshæmmede er meget 

glade for at være her, og det er vo- 

12 

Kontorassistent Dorthe Nielsen 

(tv) og kontorelev Mona Schwarts 

drøfter dagens opgaver. 

- Her går åndens og håndens 

arbejde op i en højere enhed, siger 

Jytte Sjørslev. 

32 udviklingshæmmede 

har gjort driften af 

Faxe Vandrerhjem til 

en rigtig succeshistorie 

res kunder også. Når vi for eksempel 

har haft et sølvbryllup, har mange af 

gæsterne slet ikke opdaget, det er udviklingshæmmede, 

der har tilberedt 

og serveret maden. Når vi så fortæller 

dem det, så er det dejligt at se, 

hvor glade gæsterne bliver, for så føler 

de også, at de har gjort en indsats 

for det fælles vel. Også af den grund 

kommer mange igen og igen. 

En af de udviklingshæmmede er 

Mona Schwarts, der er kontorelev. 

Hun beskæftiger sig i øjeblikket med 

at udarbejde arbejdsplaner for blandt 

andet rengøringen. Der skal opstilles 

lister, så intet bliver glemt, men det 

er de udviklingshæmmede selv, der 

finder ud af, hvordan arbejdet skal 

fordeles. 

Nogle kan nemlig det ene, og nogle 

kan noget andet. Der er eksempelvis 

Yvonne i køkkenet. Hun taler og læser 

ikke særlig godt, men når der skal 


laves smørrebrød, så når ingen hende 

til anklerne. 

Kontorassistent Dorthe Nielsen fortæller, 

at ansættelse på vandrerhjemmet 

sker efter en personlig samtale, 

hvorefter der er fire ugers praktikperiode. 

- Man er ansat med en måneds opsigelse, 

og arbejdstiden er 30 timer 

om ugen. Heraf er de syv timer obligatorisk 

undervisning. Lønnen er 10 

kroner i timen på hverdage og 15 kroner 

i weekends. Alle skal være forberedt 

på, at der er aftenvagter indimellem, 

og der skal også arbejdes 

hver anden weekend. 

En højere enhed 

Jytte Sjørslev er lærer på vandrerhjemmet 

med ansvaret for det pædagogiske. 

Hun siger: 

- Her går åndens og håndens arbej-


Travlhed i køkkenet. 

de op i en højere enhed. Vi har fællesmøde 

med alle eleverne hver onsdag, 

hvor vi drøfter fælles problemer, og 

herudover kommer den almindelige 

undervisning, der omfatter turisme, 

hygiejne, ernæringslære, almindelig 

service samt om tjenerfaget, butik, 

kreativitet/blomster, kropslære samt 

dansk, regning og EDB. Udbyttet af 

undervisningen evalueres to gange 

årligt af elever og lærere. 

Jytte Sjørslev erkender, at det kan 

være svært at få undervisningen til 

at hænge sammen, for vandrerhjemmet 

skal jo fungere samtidig, og samtidig 

lægger man vægt på, at eleverne 

får indflydelse, for »det er jo voksne 

mennesker«. 

Eleverne, der fortrinsvis kommer 

fra Faxe, Præstø, Næstved og Stevns 

kommuner, har hver en kontaktperson 

blandt det pædagogiske personale. 

- Og det er en god ting, for her kan 

mange forhold blive drøftet og ting 

gjort bedre. Mange af eleverne har 

gennemgået kurser på et halvt år og 

arbejder på for eksempel ældrecentre, 

men deres base er her på Vandrerhjemmet, 

siger Jytte Sjørslev og 

fortsætter: 

- Det kræver meget opbakning, 

men resultaterne er utrolige, for det 

giver eleverne meget mere selvværd. 

Noget sådant rygtes naturligvis, og 

derfor får vandrerhjemmet da også 

langt flere henvendelser om elevpladser, 

end man har mulighed for at 

imødekomme. 

Beskyttet arbejde 

- Når eleverne udskrives sker det 

til et beskyttet arbejde, og det er en 

ting, vi nok skal se nærmere på, siger 

Jens Mortensen. Nogle har været her 

siden starten i 1990, men man kunne 

måske forestille sig, at de kun skal 

være her i et par år, inden de skal 

videre. 

Dorthe Nielsen supplerer: 

- Vi er blevet utroligt godt modtaget 

af lokalsamfundet. Vi går ikke og 

fortæller folk, at vi er »anderledes«, 

men det er vores kunder også ligeglade 

med, for mange kommer tilbage år 

efter år - både som gæster i en af 

vandrerhjemmets hytter, men også, 

når der skal arrangeres fester. 

Og så kan folk lide, at vi er mange 


Lederen af Faxe Vandrerhjem, 

Jens Mortensen (tv) i gang med at 

kontrollere, om man nu også har 

fået de bestilte madvarer. 

mennesker her i forhold til andre 

vandrerhjem. Det synes, kunderne er 

godt, for så sker der altid noget. 

Set fra Storstrøms amts side er 

Faxe Vandrerhjem blevet et flagskib, 

når det drejer sig om uddannelse af 

udviklingshæmmede borgere. De 

unge på vandrerhjemmet har mulighed 

for vælge mellem fem forskellige 

uddannelser: kok, tjener, servicemedarbejder, 

receptionist eller pedel, og 

meningen er naturligvis, at de efter 

nogle år gerne skulle få et job uden 

for vandrerhjemmet. Det er lykkedes 

i rigtig mange tilfælde. 

Det er faktisk lykkedes så godt, at 

der fra nær og fjern - selv fra udlandet 

- kommer interesserede, der vil se 

nærmere på, hvordan man egentlig 

gør i Faxe. Kommunen og kommunens 

erhvervsliv støtter også indsatsen, 

der fremmer turismen, og dermed 

sætter egnen på landkortet. De 

fælles mål er nemlig blevet nået: At 

give de udviklingshæmmede en erhvervsuddannelse 

og nye arbejdsopgaver. 

Kultur-, uddannelses- og arbejdsmarkedsudvalget 

i Storstrøms amt 

har for ganske nylig været på besigtigelsestur 

på vandrerhjemmet, og udvalget 

betegner beretningen om Faxe 

Vandrerhjem som en ren solstrålehistorie 

og understreger, at værdien 

ikke kan opgøres i kolde kontanter, 

men at udviklingshæmmede får en 

ordentlig tilværelse og et meningsfyldt 

arbejde. 

Naturligvis kunne projektet ikke 

køre uden offentlig støtte og velvilje 

fra mange sider. Men det er udvalgets 

opfattelse, at en sådan sag fortjener 

de nødvendige midler og opmærksomhed, 

idet vandrerhjemmet i 

Faxe er det eneste sted i Danmark, 

hvor man griber tingene an på denne 

måde. Successen herfra vil dog, 

mener udvalget, givet blive kopieret 

andre steder i Danmark. 

13

Foto: Scanpix 

islam 

Imam Ahmed Abu Laban for fuld udblæsning i sin københavnske moské. 

Laban har gang på gang overrasket med sit præcise kendskab til 

Paradis. Denne gang ved at oplyse sin menighed om, at en selvmordsterrorist 

ryger lukt op til Allahs engle - og får gaver...! 

»Opfyld Allahs pligt!« 

Af Søren Espersen 

Opfyld Allahs pligt! Vi skal støtte 

muslimske brødre over hele verden. 

Opfyld Allahs pligt, hvis I vil 

have Guds sejr... Vore ofre er martyrer, 

der kommer op til englene. I skal 

ikke tro, at de, der bliver dræbt i 

kampen, er døde. De er levende hos 

Allah, og Allah giver dem gaver. Vi 

skal tænke på at være aktive og ikke 

passive. Befolkningen ønsker Jihad 

(hellig krig, red.) og ønsker at betale 

prisen for befrielsen af al-Aqsa-moskeen 

i Jerusalem. 

Foran i hundredevis af muslimer 

opfordrede imamen i en af Københavns 

største moskeer, Ahmed Abu 

Laban, til kamp mod Israel, og slog 

fast, at det skal ske ved, at muslimer 

over hele verden holder sammen og 

følger Allah - uden at frygte døden. 

Samtidig med opfordringen fra Abu 

Laban var det de arabiske børn, man 

lagde mærke til i forårssolen foran 

den israelske ambassade, da de sammen 

med deres forældre demonstrerede 

deres had til den jødiske stat. 

Børnene var i første række, bærende 

bannere med jødestjerner og hagekors 

- og to af de små drenge var 

klædt ud som selvmords-terrorister. 

Med pandebånd om de små hoveder 

og køkkenruller klæbet til maven 

som bombeattrapper blev de af deres 

fædre vist frem for danske pressefotografer. 

Den københavnske kommunalpolitiker, 

Hamid El Mousti (S) var fuld af 

beundring for de små selvmords- 

14 

aspiranter, da han afviste at tage afstand 

fra demonstrationsformen: 

- Jeg fordømmer ikke noget som 

helst, siger Hamid El Mousti. 

Fra Dansk Folkeparti var der derimod 

reaktioner. DFs formand Pia 

Kjærsgaard forlanger, at justitsminister 

Lene Espersen (K) vurderer, om 

der kan rejses en straffesag mod imamen 

Ahmed Abu Laban for offentligt 

at opfordre til vold og terror og samtidig 

vurdere, om Ahmed Abu Labans 

udtalelser er forenelige med Grundlovens 

§78, der sikrer, at foreninger og 

organisationer, der søger at opnå deres 

mål ved vold, opløses. 

- Vi kan ikke i Danmark se passivt 

til, at personer eller organisationer i 

den grad modarbejder demokratiet og 

Grundloven, som er grundlaget for 

vores fredelige samfund, siger Pia 

Kjærsgaard. 

Også DFs næstformand, Peter Skaarup, 

reagerer, idet han opfordrer de 

sociale myndigheder til at undersøge 

om de araberdrenge, der blev udklædt 

som selvmordsbombere, kan 

tvangsfjernes fra deres forældre. 

- Det er uhyggeligt at se små børn 

blive misbrugt på denne måde i Danmark, 

og for mig er det helt tydeligt, 

at de pågældende forældre er ganske 

uegnede til at opfostre børn, siger Peter 

Skaarup. At udklæde sine børn 

som selvmordsbombemænd er simpelthen 

udtryk for en pervers og afstumpet 

mentalitet hos forældrene, 

og derfor bør de sociale myndigheder 

nøje granske, hvorvidt betingelserne 

for en tvangsfjernelse er til stede. 

Sverige amok i modersmål: 

123 123 spro spro 

Af Søren Espersen 

Svenskerne er gået amok i modersmålsundervisning, 

som kort fortalt 

går ud på, at uanset hvilket nok 

så sjældent sprog en nyankommet 

indvandrer betjener sig af, skal hans 

børn tilbydes undervisning i sproget. 

Det koster ikke den fremmede en øre. 

Det hele betales af de svenske skatteydere, 

som hvert år må betale mere 

end tre milliarder kroner for sprogeksperimentet, 

som - i følge eksperter 

- skulle gøre de fremmede bedre til 

svensk. 

Der opregnes nu op til 123 sprog i 

modersmålsundervisningen i Sverige 

- med antallet af elever i parantes. 

Arabisk (11.512), Serbo-kroatisk 

(6.421), Finsk (5.699), Spansk 

(5.250), Albansk (4.786), Persisk 

(4.226), Engelsk (2.686), Tyrkisk 

DF vil være med 

Bornholm - Danm 

Af Pia Riedel 

Bornholm er Danmarks dejligste ø, 

og det skal den blive ved med at 

være. 

Under dette slogan går Dansk Folkeparti 

til valg på Bornholm. Der er 

tale om et valg »i utide«, foranlediget 

af, at bornholmerne for et års tid siden 

besluttede at slå øens fem kommuner 

samt amtskommunen sammen 

til en enhed - Bornholms Regionsråd. 

Den 29. maj er der regionsrådsvalg 

på Bornholm. Der er 27 pladser i det 

nye ø-råd, der faktisk først træder i 

kraft fra den 1. januar 2003. Indtil da 

skal de fungere som et sammenlægningsudvalg, 

hvor deres opgave er at 

forberede strukturen for og lægge det

g tilbydes tilbydes de fremmede fremmede 

(2.609), Somalisk (2.388), Kurdisk 

(2.211), Polsk (2.199), Sydkurdisk 

(1.569), Syrisk (1.435), Tigrinsk 

(1.123), Græsk (1.027), Russisk 

(923), Fransk (838), Vietnamesisk 

(629), Kantonesisk (585), Tysk (469), 

Kinesisk (457), Thai (456), Ungarnsk 

(409), Italiensk (381), Urdu (379), 

Bengalsk (349), Portugisisk (321), 

Samisk (316), Mandarin (275), Pashto 

(261), Vestsyrisk (252), Romani 

(232), Makedonsk (227), Darginsk 

(178), Armenisk (176), Estisk (169), 

Rumænsk (150), Islandsk (143), Amharisk 

(132), Gujarati (123), Punjab 

(120), Dansk (112), Tagalog (87), Japansk 

(78), Hindi (68), Tjekkisk (62), 

Wolof (67), Tamilsk (60), Hebraisk 

(56), Swahili (56), Flamsk (53), Mandin 

(51), Koreansk (31), Luganda 

(28), Bulgarsk (26), Lingala (23), Singalesisk 

(22), Norsk (20), Svensk (17) 

til at bestemme på 

arks dejligste ø 

første budget for storkommunen 

Bornholm. 

De nuværende i alt 107 folkevalgte 

fordelt i amt og kommuner arbejder, 

som de hele tiden har gjort, frem til 

januar 2003, hvor regionsrådet tager 

over. De er valgt for en tre-årig valgperiode. 

Bornholms Regionsråd skal 

varetage samtlige kommunale og 

amtskommunale opgaver. Det menes 

at være en slagkraftig konstruktion til 

fremme af udviklingen på Bornholm. 

Der er stor forventning til, at kommunalreformen 

vil give erhvervslivet 

særdeles gode trivselsbetingelser. 

Beslutningen om at indføre en regionskommune 

er taget på baggrund 

af en folkeafstemning den 29. maj 

2001, hvor 74 procent af den born- 

Slovakisk (12), Malajisk (11), Indonesiska 

(10), Urmisk (10), Lettisk 

(9), Akan (8), Kalé (7), Litauisk (7), 

Ukrainsk (7), Slovensk (6), Baluchisk 

(6), Azerbaijansk (5), Hakka (5), 

Kamba (5), Bihari (4), Acholi (3), 

Afrikaans (3), Cebuanska (3), Berbisk 

(3), Kikuyo (3), Laotisk (3), Oromisk 

(3), Tigrsk (3), Ga (2), Kambodisk 

(2), Kreoisk (2), Saho (2), Afar 

(1), Aluf (1), Atjeh (1), Bassa (1), 

Chauzhou (1), Divehi (1), Færøsk (1), 

Grønlandsk (1), Ibo (1), Jorob (1), Katalansk 

(1), Kinyarwanda (1), Malayalami 

(1), Marathi (1), Nepalansk (1), 

Sesotho (1), Telugu (1) og Øvrige 

(53). 

Det har ikke været muligt at få en 

forklaring fra det svenske integrationsministerium, 

Invandrerverket, på 

hvordan det kan være, at det af listen 

fremgår, at 17 elever undervises i 

holmske befolkning stemte for. Så 

der må siges at være opbakning om 

sammenlægningen, og til trods for 

dette er bornholmerne selvfølgelig 

spændte på, hvad den nye konstellation 

fører med sig i praksis for dem i 

deres dagligdag. Derfor har det stor 

betydning, hvem der vælges ind i ørådet. 

I det ny ø-råd vil Dansk Folkeparti 

arbejde for, at bornholmerne har så 

gode betingelser som muligt, så øen 

fortsat vil være Danmarks bedste 

sted at bo og arbejde og besøge som 

turist. 

I det ny Regionsråd Bornholm vil 

Dansk Folkeparti kæmpe for at forbedre 

og styrke de lokale forhold. Vi 

vil arbejde for en bedre og billigere 

svensk (!) under modersmålsundervisningen. 

Omkring 120.000 børn i 

Sverige er berettigede til undervisning 

i modersmål, og der skal findes 

lærere, hvis et forældrepar henvender 

sig. 

Eneste krav er, at en af forældrene 

er født i udlandet. Med et forældrepar 

fra to forskellige lande uden for 

Sverige, skal barnet tilbydes undervisning 

i begge forældres sprog. 

For øjeblikket deltager 63.000 børn 

i modersmålsundervisningen. Alene i 

Stockholms skoler undervises der i 

mere end 50 forskellige sprog. En ekstraudgift 

er det flere steder blevet 

ved, at bosniske forældre nægter at 

lade deres børn undervise i serbokroatisk 

sammen med serbiske børn. 

Dette har de svenske myndigheder 

accepteret, således at der stilles ekstra 

lærere til rådighed. 

færge- og flytrafik og styrke det lokale 

erhvervsliv - herunder turisterhvervet. 

Samtidig er det vigtigt at 

bevare nærmiljøet ved blandt andet 

at slås for småskolerne og skaffe flere 

uddannelsesmuligheder og offentlige 

institutioner til øen. Dansk Folkeparti 

vil også arbejde for, at den offentlige 

transport gøres billigere for 

pensionister, og at behandlingsmulighederne 

på Bornholms Centralsygehus 

forbedres. Desuden vil vi fortsat 

gøre en indsats for at begrænse 

tilflytningen af indvandrere og flygtninge. 

Dansk Folkeparti vil medvirke til, 

at yderregioner som for eksempel 

Bornholm, kan udvikle sig til stærke 

områder med udviklingspotentiale. 

Det er vigtigt at styrke erhvervs- og 

bosætningsmulighederne på Bornholm 

via en række initiativer, så de 

kan bidrage til samfundets økonomiske 

vækst. 

Dansk Folkepartis syv opstillede 

kandidater er: Peter Kromand, Katy 

Rømer, Elo Karlkvist, Bjarne Korsgård, 

Mogens Nebelong, Lisbeth Rønne-Larsen 

og Torben Rønne-Larsen. 

De syv kandidater får den bedst 

tænkelige støtte, idet Dansk Folkepartis 

formand Pia Kjærsgaard har 

meddelt sin ankomst til Bornholm 

lørdag den 18. maj 2002, hvor hun vil 

møde bornholmerne på Store Torv i 

Rønne og på Torvet i Nexø. 

Læs mere om Regionsrådsvalget 

på www.danskfolkeparti.dk. 

15

terror 

Bin Laden har allierede o 

Af Rasmus Thor Hjordt 

En islamisk storm raser over verden. 

I de seneste måneder har 

verdens øjne været rettet mod to 

brændpunkter, hvor den internationale 

muslimske terrorisme for alvor 

er synlig, nemlig Afghanistan og Israel. 

Men de to lande er blot stormens 

centre. Overalt i verden trækker 

terror- og oprørsbevægelserne 

dramatiske spor 

efter sig. Selv i 

mange muslimske 

lande kæmper 

fundamentalister 

for at omstyrte 

egne regeringer 

og oprette islamiske 

republikker: 

• I den tidligere Sovjetrepublik 

Uzbekistan har Taleban ydet støtte 

til den islamiske oprørsbevægelse 

IMU, der jævnligt angriber uzbekiske 

militærstyrker. Taleban har også 

støttet fundamentalistiske oprørsbevægelser 

i Tadsjikistan. Finansieringen 

er sket ved narkotikasmugling til 

vesten. Til gengæld er terrorister fra 

Osama bin Ladens al Queda-netværk 

blevet oplært i træningslejre i Uzbekistan. 

•Den muslimske terror har også 

bredt sig til selve Rusland. I Moskva 

skræmte muslimske oprørere fra Tetjenien 

for et par år siden indbyggerne 

fra vid og sans gennem en blodig 

bombeterror. De tetjenske oprørere, 

som i øvrigt har kontakter til Osama 

bin Laden, har også gennemført flykapringer 

samt gidseltagninger i udlandet, 

bl.a. i Tyrkiet. 

•I Indien har flere muslimske terrorbevægelser 

opereret i årevis med 

tusindvis af dræbte til følge. Værst er 

det i den nordlige delstat Kashmir, 

hvor den største af bevægelserne, Hizbul 

Mujahideen, har foranstaltet 

massakrer på tusindvis af civile med 

det formål at løsrive området fra Indien. 

Ifølge de indiske myndigheder 

bliver terroristerne finansieret og 

støttet af det muslimske Pakistan. I 

det østlige område Assam opererer 

andre militante grupper, der angiveligt 

støttes med penge og våben af det 

muslimske Bangladesh. 

•Thailand er mest kendt som et 

paradisisk bountyland med vajende 

palmer og azurblåt hav. Men idyllen 

skjuler, at den muslimske organisati- 

16 

15 civile mennesker 

blev 

dræbt, da en 

arabisk terrorist 

udløste en 

bombe i denne 

bus i Haifa, 

Israel. 

Foto: Scanpix 

on PULO, der ønsker at omdanne 

Thailands sydlige provinser til en 

muslimsk stat, er ansvarlig for flere 

bombeattentater. 

•I Indonesien, der er verdens 

største muslimske stat, forfølges 

kristne med bål og brand mange steder 

i kæmperiget. Men terroren går 

ikke kun ud over kristne. På Sumatra 

har den konservative muslimske oprørsbevægelse 

Merdeka Aceh siden 

1970érne foranstaltet blodbade på 

både civile og regeringssoldater med 

det formål at oprette en islamisk stat 

i den nordlige del af øen. 

•På øgruppen Molukkerne har den 

muslimske morderbevægelse Laskar 

Jihad dræbt tusindvis af kristne. 

Nogle kristne er dog blevet skånet, 

hvis de konverterede til Islam ved 

masseomskæringer af både mænd og 

kvinder. Terroren foregår endog ved, 

at muslimske drenge trænes i at 

brænde kristnes huse af med benzinbomber. 

•På Filippinerne opererer flere radikale 

islamiske grupper. Den mest 

kendte er den yderliggående gruppering 

Abu Sayyaf (Guds Sværd), der 

kæmper for at oprette en selvstændig 

islamisk stat i den sydlige del af 

øgruppen. Abu Sayyaf har specialiseret 

sig i bortførelser af hovedsagelig 

europæiske og amerikanske turister 

som halshugges, hvis ikke der betales 

løsesum. Bortførte, der viser sig at 

være fattige og dermed uden værdi 

som gidsler, får uden videre halsen 

skåret over. Udover Abu Sayyaf opererer 

grupperingen MNLF, som er 

den største af de filippinske terrorbevægelser. 

•I Tyrkiet, som er det eneste muslimske 

land, der på overfladen er demokratisk 

og verdsligt, har den kurdiske 

terrorbevægelse PKK i årevis

ver hele verden 

ført en væbnet kamp med talrige civile 

og militære ofre. Formålet er at oprette 

en selvstændig kurdisk stat i 

det østlige Tyrkiet. 

•Ej heller Afrika går fri. I Nigerias 

nordlige, muslimske delstater udsættes 

landets kristne for en regulær terror 

fra omstrejfende muslimske bander. 

Kirker afbrændes og kristne 

myrdes. De muslimske delstater har 

desuden indført Sharia, muslimsk 

lovgivning, som bl.a. indebærer, at 

kvinder, der dyrker sex før ægteskabet, 

dømmes til døden ved stening. 

Siden 11. september er Osama i 

øvrigt blevet et populært drengenavn 

i Nigeria. 

•I Sudan har det islamiske styre 

mod nord i årevis ført en regulær udryddelseskrig 

mod det kristne mindretal 

i syd. 

•I Ægypten har den fundamentali- 

Foto: Scanpix 

stisk-muslimske terrorbevægelse 

Gamáat al Islamiya spredt skræk og 

rædsel ved væbnede angreb på vestlige 

turister. Ved et enkelt attentat 

med håndgranater, geværer og knive 

i 1997 omkom 67 vestlige turister. 

Formålet med at skræmme turisterne 

væk er at underminere styret økonomisk 

som forstadie til oprettelsen af 

en islamisk stat. Gamáat al Islamiya 

har også opereret fra København, 

hvor lederen Abu Talala i en periode 

havde politisk asyl. Denne gruppe 

holdes også ansvarlig for bombeattentatet 

mod New Yorks World Trade 

Center i 1993. 

•Algeriet er næsten et kapitel for 

sig. Her har den yderliggående muslimske 

bevægelse GIA, der står for 

”Den Bevæbnede Islamiske Gruppe”, 

i årevis terroriseret civilbefolkningen 

i sin kamp for at omdanne Algeriet til 

en islamisk stat. Kampen føres dels 

med bilbomber, dels ved at bevæbnede 

gangstere om natten angriber øde beliggende 

landsbyer i omegnen og på 

barbarisk vis myrder samtlige indbyggere 

ved at halshugge dem med 

krumsabler for øjnene af børnene. 

Også fastboende udlændinge er blevet 

myrdet. GIA har også udvidet 

sine aktiviteter til Frankrig, hvor organisationen 

angiveligt står bag en 

serie blodige bombeattentater i Paris, 

der har spredt rædsel og død. GIA 

har tilsyneladende ingen problemer 

med at hverve nye bombemænd 

blandt de arabiske indvandrere i de 

franske storbyers forstæder. 

Muslimer i Pakistans hovedstad 

Karachi jubler over Talibanmilitsen 

og terrorangrebene på USA i 

september sidste år. 

•I de gamle jugoslaviske områder 

Kosovo og Makedonien har det albanske 

KLA, Kosovo Liberation Army, 

med overfald og attentater på såvel 

civile som politi og militær, forsøgt at 

fordrive de kristne indbyggere, med 

det formål at oprette et muslimsk 

Stor-Albanien. I Kosovo er det som 

bekendt lykkedes, mens terroristerne 

blev stoppet i Makedonien. 

Mange af disse terrorbevægelser 

har forbindelser til Europa, hvor de 

rekrutterer nye medlemmer blandt 

herboende muslimer og udveksler 

know-how. I Spanien har det spanske 

politi afsløret, at muslimske fanatikere 

har taget kontakt til den baskiske 

terrorbevægelse ETA, der betragtes 

som eksperter i sprængstof og bombeattentater. 

Et andet bevis sidder på 

Guantanamobasen på Cuba, i skikkelse 

af den danske statsborger, som 

amerikanerne har pågrebet i Afghanistan. 

Ligeledes er europæisk-baserede 

muslimer også med til at finansiere 

terrorbevægelserne, gennem de penge 

de sender til hjemlandet. Så krigen 

mod terroren slutter ikke med 

USAs og NATOs nedkæmpelse af 

Osama bin Ladens al-Queda netværk 

og Talebanstyret. Kampen synes at 

kunne blive lang og hård. Og terroristerne 

har vist, at de mener det alvorligt, 

når de siger, at de vil kæmpe 

til sidste mand. 

(Leder side 2: 

Med USA hele vejen...) 

17

ude i danmark 

DF-Hovedbestyrelse 

Dahl, Kristian Thulesen 33-375102 

Ebbesen, Carl Christian 33-375172 

Gerstrup, Thomas 38-873072 

Hansen, Chr. H 33-375105 

Kjærsgaard, Pia, formand 33-375107 

Kristensen, Kenneth 21-930093 

Nielsen, Bente Vejrsø 97-404134 

Nielsen, Poul Lindholm, org. nfmd 66-138977 

28-923776 

Nødgaard, Poul 33-375110 

Rossen, Dora 75-571411 

Skaarup, Peter, pol. nfmd 33-375113 

Thomsen, Steen B., gen.sekr. 33-375161 

DF-Amterne 

Bornholm: Katy Rømer 56-972740 

Frederiksberg: Leif Jensen 33-241733 

Frederiksborg: Ejner Rost 49-707083 

Fyn: Niels V. Hansen 66-131609 

Hovedstaden: Arvin Storgaard 39-295230 

København: Bente Pedersen 44-491995 

Nordjylland: Svend Erik Hansen 98-122366 

Ribe: vakant 

Ringkjøbing: Bente Vejrsø Nielsen 97-404134 

Roskilde: Finn O. Larsen 46-757728 

Storstrøm: Michael Rex 33-375163 

Sønderjylland: Christian Pedersen 74-671101 

Vejle: Dora Rossen 75-571411 

Vestsjælland: Ida Stabell 59-200076 

Viborg: Morten Christensen 97-536968 

Århus: Per Dalgaard 86-394880 

DF-Folketingsmedlemmer 

Brix, Colette dfcolb@ft.dk 33-375103 

Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk 33-375101 

Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk 33-375102 

Dalgaard, Per dfpeda@ft.dk 33-375104 

Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk 33-375106 

Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft.dk 33-375109 

Fischer, Poul dfpofi@ft.dk 33-375111 

Frevert, Louise dflofr@ft.dk 33-375114 

Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk 33-375105 

Jespersen, Jette dfjeje@ft.dk 33-375115 

Kjærsgaard, Pia, dfcceb@ft.dk 33-375107 

Knakkergaard, Anita dfanka@ft.dk 33-375116 

Krarup, Søren dfskra@ft.dk 33-375117 

Kristensen, Pia dfpikr@ft.dk 33-375118 

Langballe, Jesper dfjela@ft.dk 33-375119 

Larsson, Uno dfunla@ft.dk 33-375120 

Madsen, Aase D dfaadm@ft.dk 33-375108 

Madsen, Freddie H. dffrhm@ft.dk 33-375121 

Nødgaard, Poul, dfpoun@ft.dk 33-375110 

Skaarup, Birthe dfbisk@ft.dk 33-375112 

Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk 33-375113 

Sørensen, Karina dfkars@ft.dk 33-375122 

Dansk Folkeparti 

Christiansborg 33-375199 

1240 København 33-937019 

Fax: 33-375191 

df@ft.dk www.danskfolkeparti.dk 

DF-Europa-Parlamentet 

Mogens Camre, MEP 

Bruxelles, telefon (+32) 22845205 

telefax (+32) 22849205 

Strasbourg, telefon (+33) 388175205 

telefax (+33) 388179205 

DF – Ungdoms hovedbestyrelse 

Hjermind, Mette 27-323072 

Jørgensen, Morten M 98-881442 

Kristensen, Kenneth (landsformand) 21-930093 

Lambrecht, Kenneth P..(org.nfmd/kass.) 33-375171 

Messerschmidt, Morten. (pol. nfmd) 28-266537 

Dansk Folkepartis Ungdom, Postbox 2297 

1025 København K 

DANSK FOLKEBLAD 

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 

6. årgang, nr. 2 / April 2002. ISSN: 1397-3975 

Ansv. redaktør: Søren Espersen. 

I redaktionen: Pia Riedel, Karsten Holt, Michael 

Rex, Anders Skjødt og Rasmus Thor Hjordt. 

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis 

Dansk Folkepartis synspunkter. 

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 

København K. tlf: 33-375199. Fax: 33-375191. 

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk 

Næste nr. udkommer 22. juni 2002 

Deadline for kalender o.l. er den 10. juni. 

Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Digitalcenter. 

Vi ved, et fjeld kan sprænges, 

og tvinges kan en elv, 

men aldrig kan et folk forgå, 

som ikke vil det selv. 

18 

Ansvar og pligter 

Af Poul Lindholm Nielsen 

Org. næstformand 

Årets sidste DF-generalforsamlinger 

bliver afviklet i løbet af den 

næste uges tid. Hovedbestyrelsen byder 

alle ny- og genvalgte velkommen 

til arbejdet. Alle får nu tilbud om deltagelse 

i et DF-Foreningskursus, der 

med start i maj måned bliver afholdt 

i samtlige amter. Alle interesserede 

kan tilmelde sig gennem lokal- eller 

amtsformand, der har fået tilsendt 

indbydelse til dette kursus. 

Formålet er at sikre viden om ansvar 

og pligter, og at oplyse om de 

specielle opgaver organisationen har. 

Endvidere omhandler kurset læserbreve, 

annoncer og forholdet til pressen. 

Ikke kun partiets tillidsfolk kan 

dygtiggøre sig i årets løb. Også partiets 

medlemmer får mulighed for at 

deltage på kurser i mundtlig og 

skriftlig kommunikation, hvor man 

helt fra bunden kan lære at tage ordet 

i forsamlinger. 

Mange har måske lyst til at tage 

ordet, men viger tilbage, fordi de ikke 

tør, men nu er muligheden der for at 

tage »springet« sammen med ligesin- 

LANDSORGANISATION 

Sankt Hans i Roskilde 

Grundlovsdag på Fyn 

Søndag den 23. juni fejrer Dansk Folkeparti 

sit store Sankt Hans Aftenarrangement 

ved Roskilde Fjord - 

med Pia Kjærsgaard som båltaler. Efter 

i gennem mange år at have fejret 

Sankt Hans på »Gjeddesdal« ved 

Greve Strand - er DFs officielle arrangement 

nu flyttet til »Parcelgaarden« 

i det smukke landskab ved Roskilde 

Fjord, hvor gårdens ejer, tidligere 

byrådsmedlem Tage Nielsen i 

samarbejde med amtsformand Finn 

O. Larsen, den øvrige amtsbestyrelse 

venligt byder de forhåbentlig mange 

DF’ere og lokale velkommen. Arrangementet 

bliver til i samarbejde med 

DF-Christiansborg. 

Der vil være masser af god musik, 

fællessang og underholdning - samt 

naturligvis et flot bål, og alle opfordres 

til at medbringe madkurve. Øl 

og vand kan købes på stedet. 

I Skovpavillonen ved Assens fejrer 

Dansk Folkeparti igen i år Grundlovsdag 

- med Pia Kjærsgaard og Kristian 

Thulesen Dahl som grundlovstalere. 

dede. På kurset i skriftlig kommunikation 

lærer man bl.a. at skrive læserbreve 

og pressemeddelelser. 

De to kurser bliver afholdt amtsvis 

i hold af 15-20 deltagere med Michael 

Rex som underviser, og igen er det 

hos lokal- eller amtsformanden, tilmeldingen 

skal foretages. 

Medlemsplejen i lokalforeningerne 

er meget vigtig, og den kan foregå på 

mange måder: Det kan være sommermøde, 

Sankt Hans-bål, busture, udflugter 

eller julefrokost. Kun fantasien 

sætter grænser, så dette skal være 

en opfordring til at begynde på planlægningen 

af nogle aktiviteter i løbet 

af år 2002. En stand på en messe, et 

sommermarked eller uddeling af brochurer 

bør også indgå i planlægningen 

af årets aktiviteter. Husk at invitere 

DFs politikere, som er valgt i 

området. Det danske folk skal opleve 

DF som det, vi er: et aktivt og positivt 

parti med klare politiske budskaber. 

Jeg ønsker held og lykke med arbejdet. 

Er der brug for hjælp så ring 

til generalsekretær Steen Thomsen 

eller undertegnede. 

Vi er altid parate med råd og dåd. 

FREDERIKSBERG 

Frederiksberg. Best.valg, DF-Frederiksberg: 

Leif Jensen (fmd), Mogens 

Bækgaard (nfmd), Grethe Dahl 

(kass/sekr), Helge Bergmann og Louise 

Hansen. 

FREDERIKSBORG 

Birkerød. Best.valg, DF-Birkerød: 

Philip Heimbürger (fmd), Bjarne 

Stjernegaard (nfmd) og Stephanie 

Bergquist (sekr). 

Frederikssund. Best. valg, DF-Frederikssund, 

Jægerspris og Skibby: Morten 

Messerschmidt (fmd), Poul Elberg 

(nfmd), Anna Elberg, Christian 

Jensen og Henrik Hedebye. Supp: 

Jess Lykke Christensen og Ejvin 

Madsen. 

Frederiksværk. Best.valg, DF-Frederiksværk: 

Ole S. Nielsen (fmd), Karl 

Frederiksen (nfmd), JensTusgaard 

(kass), Troels Rasmussen (sekr) og 

Walter Christophersen. Supp: Hans 

Jørgen Baagøe og Jens Bo Christophersen. 

Gilleleje. Best. valg, DF-Græsted-

Gilleleje: Mads Brinch Jespersen 

(fmd), Th. Schmidt (nfmd), Peter Nielsen 

og Gurli Pedersen. Supp: Edith 

Schmidt. 

Helsingør. Best. valg, DF-Helsingør: 

Charlotte Hendrichsen (fmd), Tonny 

Zimmermann (nfmd), Ib Kirkegaard, 

Villy Poulsen og Ejner Rost. 

Hillerød. Best. valg, DF-Hillerød: 

Hans Andersen (fmd), Jørgen Hjorth 

(nfmd), Søren Heldt og Karin Andersen. 

Supp: Henning Westermann og 

Ole B. Hansen. 

Humlebæk. Best. valg, DF-Fredensborg-Humlebæk: 

Flemming Rømer 

(fmd), Arly Gundersen (nfmd) og Elise 

Madsen. Supp: Mogens Madsen og 

Birthe Tränk. 

Hørsholm. Best. valg, DF-Hørsholm: 

Jens Frederiksen (fmd), Nils Larsen 

(nfmd), Lotte Larsen, Ib Nielsen og 

Karen Schou. Supp: Laila Bech og 

Inge Schur. 

Karlebo. Best.valg, DF-Karlebo: 

Susanne Schlippé-Steffensen (fmd), 

Susanne Vibe Jensen (nfmd), Erik 

Nyholm, Inge Jensen og Steffen 

Jensen. Supp: Hans Jørgen Bøgfeldt 

og Frank Larsen. 

FYN 

Bogense. Best. valg, DF-Bogense: Michael 

Thrane (fmd), Kaj From (nfmd) 

og Christa Thrane. Supp: Henny Nielsen. 

Broby. Best. valg, DF-Broby: Anne 

Møllegaard Mortensen (fmd), Johannes 

Andersen (nfmd), Inger Andersen, 

Ole Lollesgaard og Carsten K. 

Mortensen. 

Faaborg. Best. valg, DF-Faaborg, 

Ærøskøbing og Marstal: Keld Vidkær 

Nielsen (fmd), Ingrid Larsen (nfmd), 

Niels Aage Christoffersen, Kim Nielsen 

og Bjarne Tychsen. Supp: Gunilla 

Nielsen. 

Haarby. Best. valg, DF-Haarby: Tage 

Kiltang Bartholin (fmd), Lars 

Rasmussen (nfmd), Claus Nissen, 

Helge Nyborg og Carsten Jensen. 

Kerteminde. Best.valg, DF-Kerteminde/Munkebo: 

Inge Lise Thomsen 

(fmd), Johanne Jeppesen (nfmd), Allan 

Andersen (kass), Svend Bakmand 

og Karin Vogt. 

Langeskov. Best. valg, DF-Langeskov/Ullerslev: 

Lykke Krapalis (fmd), 

Ib Kristensen (nfmd), Jens Christian 

Stahl (kass), Harry Skjoldemose, 

Anja Vang Bjerregaard og Karl F. 

Krapalis. Supp: Arne Jørgensen.Langeland. 

Best.valg, DF-Tranekær, 

Rudkøbing, Sydlangeland: Elisa Hansen 

(fmd), Steen Hougaard Frederiksen 

(nfmd), og Arne Egelund Jensen 

(kass). 

Middelfart. Best.valg, DF-Middelfart: 

Bent Rasmussen (fmd). 

Nyborg. Best. valg, DF-Nyborg: Kim 

Larsen (fmd), John Larsen (nfmd), 

H.C. Andersen (kass), Brigitte Bjoler 

(sekr) og Ernst Kissow. Supp: Svend- 

Erling Hansen og Tom Bjoler. 

Nr. Aaby. Best. valg, DF-Nr. Aaby: 

Finn Kongsgaard (fmd), Jens Nielsen 

(nfmd), Arne Nielsen, Verner Jørgensen 

og Inger Kristensen. 

Odense. Best. valg, DF-Odense: Vagn 

Erichsen (fmd), Ole A. M. Møller 

(nfmd), Lilly Stokkebroe, Rolf 

Sjögren og Harry Christensen. Supp.: 

Marianne Helweg Hansen og Folmer 

Peter T. Hansen. 

Otterup. Best. valg, DF-Otterup: Chr. 

Sommerlund (fmd), Torben Petterson 

(nfmd), René Lundgård, Edit Larsen 

og Jens Christian Jensen (kass). 

Supp: Ella Hansen. 

Ringe. Best. valg, DF-Ringe, Ryslinge 

og Årslev: Arne Gerstrøm (fmd), Jane 

Pedersen (nfmd), Ebbe Christensen 

og Per Pilegaard. Supp: Marianne 

Christiansen og Lizette Pilegaard. 

Vissenbjerg. Best.valg, DF-Vissenbjerg: 

Søren Jensen (fmd), Per Stausholm 

(nfmd), Erik Dethlefsen, Villy 

Dongsted, Mogens Skytte og Dorthe 

Jensen. 

Aarup. Best.valg, DF-Aarup: Bjarne 

B. Pedersen (fmd), Susanne C. Pedersen, 

Finn B. Hansen, Henning Thorup 

og Michael E. Hansen. 

HOVEDSTADEN 

Amager. Best. valg, DF-Amager: Dan 

S. Andersen (fmd), Gunnar Frederiksen 

(nfmd), Ronny Gulliksen, Elisabeth 

Nielsen og Poul Christensen. 

Supp: Jan Pedersen og Kai S. Andersen. 

Brønshøj. Best. valg, DF-Brønshøj: 

Jette M. Bertelsen (fmd), Tove Cupello 

(nfmd), Ingelise Mortensen, Chanette 

Sørensen (sekr) og Poul Mortensen 

(kass). Supp: Knud Rasmussen, 

Ea Laursen Bäck og Jan Erik 

Jensen. 

København. Best.valg, DF-Hovedsta- 

den: Arvin Storgaard (fmd), Jørn 

Hindkjær (nfmd), Gunhild Legaard, 

Torben Adelborg-Beck, Jette Bertelsen, 

Preben Elmenhoff og Louise Frevert. 

Nørrebro. Best. valg, DF- 

Nørrebro/Nordvest: Norbert Falkenstrøm 

(fmd), Allan Tornøe Knudsen 

(nfmd), Lars Theil Møller, Ivan A. 

Sørensen og Mogens Rosenqvist. 

Supp: Karin Esbensen og Harald 

Hoffmann. 

KØBENHAVN 

Ballerup. Best. valg, DF-Ballerup, 

Ledøje-Smørum og Værløse: Dan V. 

Kjølsen (fmd), Leif Lise (nfmd), Maja 

Kjølsen, Lisbeth Andersen og Ronnie 

Lercke. Supp: Kenneth Juul Nielsen 

og Dan Majbøl. 

Gladsaxe. Best.valg, DF-Gladsaxe: 

Kristian Niebuhr (fmd), Preben 

Jensen (nfmd), Bente Pedersen, Curt 

H. Hansen og Leif Carlsen. Supp: 

Henning Stærmose og Gitte Niebuhr. 

Herlev. Best. valg, DF-Herlev: Kaj 

Jacobsen (fmd), Martin Arvedlund 

(nfmd) og Jørgen Vinding. Supp: Kaj 

Fessel. 

Hvidovre. Best. valg, DF-Hvidovre: 

Uffe Birkerod Larsen (fmd), Ivan 

Fogtmann (nfmd), Mikkel Dencker 

(kass), Mette Hjermind (sekr) og Teddy 

Toft. 

Kastrup-Tårnby. Best. valg, DF-Kastrup/Tårnby: 

Aksel Kilsgaard (fmd), 

John Løfkrantz (nfmd), Mogens Christiansen 

(kass), Arne Hansen og Helle 

Marckmann. 

NORDJYLLAND 

Frederikshavn. Best.valg, DF-Frederikshavn-Læsø: 

Steen Jørgensen 

(fmd), Knud Wilson (nfmd), Helga 

Christensen, Søren Oddershede og 

Johannes Madsen. 

Skagen. Best.valg, DF-Skagen: Else 

Christensen (fmd), Brian Karred 

Larsen (nfmd), Steen Christensen 

(kass), Ole Henriksen og Else Marie 

Jørgensen. 

RIBE 

Grindsted. Best.valg, DF-Grindsted- 

Billund-Ølgod: Bjarne Jensen (fmd), 

Ejner Therkelsen (nfmd), Martin 

Eriksen, Charlotte Hansen, Mimi 

Møberg (sekr) og Christian Jørgensen. 

Supp: Bent Møberg og Viggo 

Pedersen. 

Fortsættes 

19

ude i danmark 

Oksbøl. Ny formand, DF-Varde, Helle, 

Blåbjerg og Blåvandshuk: Inga 

Callesen. 

RINGKØBING 

Holstebro. Best.valg, DF-Holstebro & 

Aulum-Haderup: Flemming Iversen 

(fmd), Ole Carlsen (nfmd), Lillian Michelle 

(sekr) og Claus Klemmensen. 

Supp: Bjarne Jensen og Lone Carlsen. 

Ikast. Best.valg, DF-Ikast: Bent 

Christensen (fmd), Anne Grethe 

Sørensen (nfmd), Ove Flensborg 

(kass), Jørgen Waltersdorff (sekr) og 

Benny Nygaard. Supp: Ingrid Hansen 

og Leif Sørensen. 

Ulfborg. Best. valg, DF-Ulfsborg- 

Vemb, Ringkøbing og Holmsland: Eli 

Vium (fmd), Ivan Thostensen (nfmd), 

Ole Vandborg, Erik Holk og Susanne 

Thiim. Supp: Ib Bennedsgård og Rita 

Bennedsgård. 

Videbæk. Best. valg, DF- 

Videbæk/Trehøje: John Trankjær 

(fmd), Dennis Flydtkjær, Viggo Gre- 

20 

gersen, Aksel Andersen og Nikolaj 

Vestergaard. Supp: Bente Holst og 

Niels Jørgen Elmholt. 

ROSKILDE 

Greve. Bo Johansen (fmd), Lene Elberg 

(nfmd), Flemming Edelfors 

(kass), Pernille Hansen og Liselott 

Hansen. Supp.: Ina Birch og Ib 

Knudsen. 

Køge. Best.valg, DF-Køge/Vallø: 

Bengt Lang (fmd), René Jespersen 

(nfmd), Orla Nielsen (kass), Per Christiansen 

og Søren Brask. 

Skovbo. Best. valg, DF-Bramsnæs, 

Hvalsø, Skovbo, Ramsø og Lejre: Jørgen 

Mogensen (fmd), Richard Bentzen 

(nfmd), Morten Nielsen, Margit 

Nielsen og Ole Blichfeldt. Supp: Villy 

Skaning og Mette Bentzen. 

STORSTØM 

Næstved. Best. valg, DF-Næstved- 

Holmegård-Suså: Susanne Thomsen 

(fmd), Hans E. Poulsen (nfmd), Knud 

O. Christensen, Ole Christiansen og 

Vivi Petersen. Supp: Dan T. Christensen 

og Leif Engell. 

Rødvig. Best. valg, DF-Stevns: Jytte 

Nielsen (fmd), Hans Byrge (nfmd), 

Leon Schøler (kass), Kirsten (Kitt) 

Juhl (sekr) og Birthe Schøler. Supp: 

Tom Pedersen og Finn Møller. 

Sakskøbing. Best. valg, DF-Østlolland: 

Erik Kjeldgaard (fmd), Holeby, 

Brian Nielsen (nfmd), Sakskøbing, 

Kim Errebo, Rødby, Kirsten Wagner 

(kass), Kettinge, og Svend Frank, 

Nysted. Supp: Asger Hovmand og Lillian 

Nielsen. 

SØNDERJYLLAND 

Graasten. Best. valg, DF-Graasten- 

Broager: Peter Rasmussen (fmd), Kell 

Kristiansen (nfmd), Lis Rasmussen 

(kass), Henrik Kock og Jørn Møller. 

Supp: Karin Møller. 

Rødekro. Best. valg, DF-Rødekro: 

Werner Sieger (fmd), Lillian Dam Pedersen 

(nfmd), Brian Jensen, Bent 

Patzer og Uwe Jensen. Supp: Aage 

Hansen. 

DFU 

Best. valg, Dansk 

Folkepartis Ungdom: 

Kenneth 

Kristensen (fmd), 

Hvidovre, Kenneth 

Lambrecht 

(org. nfmd), 

København, MortenMesserschmidt 

(pol. 

nfmd), Frederikssund, 

Morten M. 

Jørgensen, Pandrup 

og Mette 

Hjermind, Hvidovre. 

Supp: Sofie 

Popp Sørensen, 

Silkeborg, og 

Mogens Søndergaard, 

Stoholm. 

DFUs bestyrelse 

- fra venstre: 

Mette Hjermind, 

Kenneth 

Lambrecht, 

Kenneth Kristensen, 

Morten 

Messerschmidt 

og Morten M. 

Jørgensen.

Sønderborg. Best. valg, DF-Sønderborg/Sundeved: 

Anita Kjøng-Rasmussen 

(fmd), Lars Dyhr Hansen (nfmd), 

Kurt Skjødt Jørgensen, Henny Mikkelsen, 

Hanne Seelk Hansen, Anders 

Hansen og Dorthe Gulløve. Supp: 

Bent Kobberø og Harry Hansen. 

Vojens. Best. valg, DF-Vojens: Viggo 

Jørgensen (fmd), Niels Oluf Michaelsen 

Petersen (nfmd), Eli Jæger-Larsen 

(kass), Inger Jæger-Larsen og 

Henning Friis. Supp: Gunnar Petersen 

og Jens Peter Danielsen. 

VEJLE 

Fredericia. Best. valg, DF-Fredericia: 

Grethe Fangel (fmd), Ernst Nielsen 

(nfmd), Susanne Eilersen, Marianne 

Toft og Tage Christensen. Supp: Kirsten 

Stagstrup og Ib Øder Andersen. 

Hedensted. Best.valg, DF-Hedensted: 

Knud Madsen (fmd), Bo Dahl Andersen 

(nfmd/kass), John Piilgaard 

(sekr), Kim Harlev, Anja Andersen, 

Kristian Skibby og Thomas Stein 

Laursen. Supp: Frede Jacobsen og 

Rigmor Sommer. 

Horsens. Best. valg, DF-Horsens- 

Gedved: Karl Vinther Jensen (fmd), 

Arne Pedersen (nfmd), Lisa Perry, 

Søren Laursen, Viggo Harlev, Allan 

Steen Hansen og Holger Jensen. 

Juelsminde. Best. valg, DF-Juelsminde: 

Johnny Jepsen (fmd), Gunner 

Hansen (nfmd/sekr), Allan Petersen 

(kass), Frederik Rehmeier og Arne 

Rasmussen. 

Nørre Snede. Best.valg, DF-Nørre 

Snede: Klaus V. Nielsen (fmd), Jytte 

Graversen (nfmd), Inga Graversen 

(kass), Anita Christensen (sekr) og 

Hans Søndergaard. Supp: Mogens 

Christensen og Viggo Madsen. 

Tørring. Best. valg, DF-Tørring-Uldum: 

Thorkild Nordahl-Jensen (fmd), 

Inger Andersen, Jørgen Jørgensen, 

Hans Kristian Skibby og Aase Ravn. 

VESTSJÆLLANDS AMT 

Haslev. Best.valg, DF-Haslev: Stefan 

Reiter (fmd), Nina Gulddal (nfmd), 

Arne Holm, H. Clausen og Christel 

Hansen. Supp: Gunnar Holm og Edvard 

Egelind. 

Holbæk. Best.valg, DF-Holbæk: Pia 

Byrdal (fmd), Jan Byrdal (nfmd) og 

Peter Stig Andersen. Supp: Jørgen 

Steen. 

Korsør. Best.valg, DF-Korsør, Hashøj 

og Fuglebjerg: Fritz Neumann (fmd), 

Michael Gram (nfmd), Michael Pedersen, 

Kim Løvenhardt Sørensen og 

Jan orup. Supp.: Doris Neumann og 

Lars Pedersen. 

Ringsted. Best. valg, DF-Ringsted: 

Karin Nødgaard (fmd), Ib Krog 

(nfmd), Hans Olsen, Sanne Raun og 

Carsten Petersen. Supp: Claes Bang 

og Karl-Erik Pedersen. 

VIBORG 

Bjerringbro. Best. valg, DF-Bjerringbro-Hvorslev: 

Ole Østerballe (fmd), 

Ivan Karlsen (nfmd/kass), Susanne 

Olsen (sekr), Torben G. Olsen og Verner 

W. Esbersen. 

Karup. Ny formand, DF-Karup: 

Carsten Vestergaard. 

Skive. Morten Christensen (fmd), 

Erik Bech Hansen (nfmd/kass), John 

Thingholm (sekr), Jan Kristensen, 

Jørgen Johansen, Erik Mortensen, 

Peter Mousten Vestergård, Gunhill 

Jacobsen og Mogens Søndergård. 

Supp: Steen Knudsen og Kjeld Dyhre 

Pedersen. 

Viborg. Best.valg, DF-Viborg, Møldrup, 

Tjele og Aalestrup: Ove Kent 

Jørgensen (fmd), Jørgen E. Nielsen 

(nfmd/kass), Inge Nielsen (sekr), 

Bjarne Iversen og Sussanne H. 

Jensen. Supp: Mogens Frank Nielsen 

og Morten Christensen. 

ÅRHUS 

Bønnerup. Best.valg, DF-Nørre- 

Djurs, Midtdjurs og Rougsø: Knud 

Andersen (fmd), Ernst Skødt Hansen 

(nfmd), Anne Marie Gulmann (kass), 

Hans Fisker Jensen og Charles 

Jensen. 

Grenaa. Best.valg, DF-Grenaa og 

Ebeltoft: Charlotte Skov Kjær (fmd), 

Inger Aa. Rasmussen (nfmd), Inger 

K. Andersen (kass), Villi Zaar, Jens 

Jensen, N.C. Andersen og Bodil Pedersen. 

Supp.: Ilse Sørensen og Grete 

Andersen. 

Odder. Best.valg, DF-Odder, Samsø 

& Skanderborg/Hørning: Rita Kjær 

(fmd), Henning Jokumsen (nfmd), 

Martin Skjødt Poulsen, Jess Olesen, 

Egon Fisker, Bernt Kjær og Frede H. 

Nielsen. 

Århus. Best.valg, DF-Århus: Niels 

Brammer (fmd), Per Hovgaard 

(nfmd), Søren Gynther-Sørensen 

(kass), Lisbeth Johnsen (sekr), Ib 

Christensen, Jesper Nielsen og 

Carsten Mejlgård. 

DF i by- og 

amtsråd 

Af Michael Rex 

DFs byrådsmedlemmer mødte op 

til gruppemøde, der som sædvanligt 

var en del af arrangementet ved 

delegeretmødet i Kommunernes 

Landsforening, der også i år fandt 

sted i Aalborg. 68 var mødt op. Formanden 

for DFs byrådsmedlemmer, 

Kaare Graversen, Nørre Snede gav en 

orientering om arbejdet i KL og omtalte, 

at den afgående formand, Anker 

Boye ikke havde været kommunerne 

nogen dårlig formand. Alligevel 

har DF valgt at pege på Ejgil W. 

Rasmussen fra Venstre, hvilket også 

skal ses som en anerkendelse fra DF 

for samarbejdet med regeringen i Folketinget. 

Dansk Folkepartis stemme i 

bestyrelsen var udslagsgivende for 

valg af formand. 

DFs poster blev fordelt således: 

KL bestyrelse: Kaare Graversen, 

Nørre Snede. Kommunernes Pensionsforsikring: 

Niels Oluf Michaelsen 

Petersen, Vojens. 

Kommunernes Kontaktråd: Poula 

Thrane, Hundested, Svend Aage Fauerholdt, 

Skive, Birgit Jonassen, Herning 

og Holger Gorm Pedersen, Egtved. 

DFs amtsrådsmedlemmer var mødt 

op til Amtsrådsforeningens generalforsamling 

og det møde, der i den forbindelse 

holdtes mellem DFs amtsrådsmedlemmer. 

På mødet gav formanden 

for DFs amtsrådsmedlemmer, 

Ib Dalsfledt en orientering om 

arbejdet i Amtsrådsforeningen, herunder 

om de poster, som han havde 

forhandlet sig frem til på DFs vegne 

med de øvrige partier. 

Posterne blev besat således: 

Bestyrelsen, Social- og Psykiatri 

samt Videncenteret: Ib Dalsfledt, 

Fyns amt. Sundhed: Jette Skive, 

Århus amt. Undervisnings- og kultur: 

Tina Petersen, Fyns amt. Teknik- 

og miljø: Philip Heimburger, 

Frederiksborg amt. Begrænsning af 

skadeudgifter: Henrik Thorup, 

Københavns amt. Den Sociale Ankestyrelse: 

Aase Steffensen, Københavns 

amt. Beredskabsforbundets 

landsråd: Mads Eriksen, Sønderjyllands 

amt. Videncenter på handicapområdet: 

Brian Korsgaard, Århus 

amt. Seminarierådet for pædagoguddannelserne: 

Michael Rex, Storstrøms 

amt. Bestyrelsen for Amternes 

Lægemiddelregistrering: Philip 

Heimburger, Frederiksborg amt. 

21

kalender 

04/4 19.30 Vig, Forsamlingshuset, GF, 

DF-Trundholm, Nykøbing-Rørvig 

og Dragsholm. 

08/4 19.30 Ringkøbing, Ørnhøj Hotel, 

GF, DF-Ringkøbing amt. 

10/4 19.00 Birkerød Rådhus, GF, DF- 

Frederiksborg amt. 

15/4 19.30 Sorø, Ankerhus Seminarium, 

Slagelsevej 70-74, GF, DF- 

Vestsjællands amt. 

17/4 14.00 Christiansborg, rundvisning 

ved MF Jette Jespersen. 

Arr: DF-Frederiksværk og Hundested. 

18/4 19.30 Holsted Centralhotel, Storegade 

82, Holsted. GF, DF-Ribe 

amt. 

18/4 19.30 Korning Kro, foredrag ved 

MF Søren Krarup og MF Jørn 

Dohrmann. Arr: Dansk Folkeparti. 

24/4 19.00 Ringe, Ringe Hotel. GF, 

DF-Fyns amt. 

29/4 19.00 Højbjerg, Amtsgården, 

Lysengallé 1. GF, DF-Århus amt. 

29/4 19.30 Vejle, Sct. Andreas, Niels 

Finsensvej 19. GF, DF-Vejle amt. 

03/5 19.00 Frederikshavn, Hotel Herman 

Bang, Peter Skaarup taler 

om forsvaret. Arr: DF-Frederikshavn-Læsø. 

07/5 19.30 København, Bispebjerg 

Kulturhus. Møde om flygtninge- 

Camp-let succes! 

22 

lovpakken ved MF Peter Skaarup. 

Arr: DF-Hovedstaden. 

13/5 19.00 Kbh’s Rådhus, Politisk Debat 

Forum/v. MF Louise Frevert. 

18/5 Store Torv, Rønne & Torvet, 

Nexø. Pia Kjærsgaard i anledning 

af valg til Bornholms Regionsråd. 

21/5 19.00 Frederiksberg, Kedelhallen, 

Nyelandsvej 75. Turnémøde 

med Pia Kjærsgaard og Kristian 

Thulesen Dahl. 

30/5-01/6 08.00-18.00 Dyrskuepladsen, 

Ørbækvej 276, Odense. Det 

Fynske Dyrskue, DF-Fyns amt. 

05/6 13.00 Assens, Skovpavillonen, 

Skovvej 5. Grundlovsmøde med 

Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen 

Dahl. Arr: DF-Fyns amt. 

05/6 14.00 Fredericia, Rest. Hannerup, 

Hannerup Brovej 9. Grundlovsmøde. 

Indlæg ved MF Karina 

Sørensen og MF Jørn Dohrmann 

samt Thorkild Kjærgaard. Arr.: 

DF-Vejle amt. 

05/6 14.00 Thorning Præstegård, Blichersvej 

32, Kjellerup. Grundlovsmøde 

hos MF Jesper Langballe. 

Arr.: DF-Viborg amt. 

05/6 13.00 Brønderslev, Rhododendronparken. 

Taler v. MF Bent 

Bøgsted og MEP Mogens Camre. 

Arr.: DF-Nordjyllands amt. 


Bang, KK Aage Buur 

Jensen taler om ubåde og 

frømandskorpset. Arr: DF-Frederikshavn-Læsø. 

23/6 19.00 »Parcelgaarden«, Parcelgaardsvej 

57 ved Roskilde Fjord. 

Sankt Hans Aften med MF Pia 

Kjærsgaard som båltaler. Musik, 

underholdning og fællessang. 

Husk madkurven! 

02/9 19.30 København, Bispebjerg 

Kulturhus. Møde om arbejdet i 

Borgerrepræsentationen ved Karin 

Storgaard. 


Bang, MF Pia Kristensen 

taler om ældreforsorg. Arr: DF- 

Frederikshavn-Læsø. 

21-22/9 14.00 Fredericia, Trinity. 

Møde for alle Dansk Folkepartis 

amtsformænd. 

(GF = generalforsamling) 

Hold øje med »kalenderen« på 

www.danskfolkeparti.dk. 

Dansk Folkeblads kommende udgivelser 

- forbh. for ændr: 22/6 (dead line 

10/6), 21/9, 26/10, 21/12. 

Meddelelser om kommende arrangementer 

- samt om afholdte arrangementer 

bedes sendt til Rasmus Th. 

Hjordt - dfrath@ft.dk - fax: 33375192. 

Dansk Folkeparti købte sidste år en camp-let med DFs logo og navn samt vort slogan: »dit land - dit valg«. 

Camp-letten blev fragtet land og rige rundt, og var således at opleve på 14 arrangementer i år 2001. På 

grund af den store efterspørgsel har vi bestilt endnu en camp-let, så der fremover vil være én camp-let vest 

og én camp-let øst for Storebælt. Camp-letterne kan reserveres til kampagnedage eller til lokale markeder 

ved at kontakte sekretariatet på telefon 33 375199. 

Foto: Scanpix

Göteborgvanviddet 

skal for alt 

i verden 

undgås i 

Københavns 

gader, mener 

DFs 

retsordfører, 

Per 

Dalgaard, 

som kræver 

særforanstaltninger 

i forbindelse 

med 

EU-topmøderne. 

Ønsker Ønsker særforanstaltninger særforanstaltninger under under EU-formandskabet 

EU-formandskabet 

Af Rasmus Thor Hjordt 

Dansk Folkepartis retsordfører, 

Per Dalgaard, opfordrer nu justitsminister 

Lene Espersen til at indføre 

en række præventive og utraditionelle 

foranstaltninger til bekæmpelse 

af de forventede optøjer under 

Danmarks kommende EU-formandskabsperiode: 

- For det første bakker jeg fuldt og 

helt op bag Københavns vicepolitidirektør 

Mogens Kjærgaard Møllers ønske 

om at få politisk carte blanche til 

midlertidigt at genindføre grænsekontrollen 

under Danmarks EU-formandskab, 

siger Per Dalgaard. På den 

måde kan ballademagere standses allerede 

ved grænsen, og det kan kun 

være i såvel befolkningens som politikernes 

interesse at undgå, at provoka- 

Af Karsten Holt 

Pressenævnet har kritiseret Morgenavisen 

Jyllands-Posten i forbindelse 

med, at avisen har omtalt nationaliteten 

på to fængselsdømte somaliske 

søstre, der havde overfaldet et 

voldtægtsoffer, fordi hun efterfølgende 

anmeldte deres bror. Overfaldet var 

voldeligt og blev af byretten i Århus 

takseret til et års fængsel. 

Men Jyllands-Postens omtale af de 

to søstres etniske tilhørsforhold faldt 

Dokumentations- og Rådgivningscentret 

for Racisme for brystet; centret 

klagede til Pressenævnet, som herpå 

fremkom med kritik af avisen, som 

tører, hvis eneste ønske er at foranstalte 

optøjer, kommer ind i landet. 

- For det andet skal problemerne 

omkring fængslernes manglende kapacitet 

løses inden de første topmøder, 

for det kan selvfølgelig ikke undgåes, 

at politiet må gribe til anholdelse 

af mange urostiftere. En løsning 

kunne være, at indrette tomme bygninger 

på de militære kaserner til 

midlertidige fængsler. Her findes jo i 

forvejen personale, der er uddannet i 

vagttjeneste. Det må kunne gøres for 

et rimeligt beløb, og vil være en hurtig 

og enkel udvej. 

Endelig mener Per Dalgaard, at 

problemerne omkring EU-mødernes 

voldsomme belastning af politiets 

ressourcer delvis kan løses ved, at 

såvel hjemmeværnet som militærpolitiet 

overtager nogle af politiets nor- 

havde videreformidlet de faktiske forhold. 

Næstformand i Dansk Folkeparti, 

Peter Skaarup, reagerede ved at tage 

sagen op i Folketinget over for statsministeren, 

som er minister for pressen. 

- Det er vigtigt, at pressen fortsat 

kan skrive frit, idet netop mediernes 

omtale ofte har ført politiet på sporet 

af gerningsmændene bag grov kriminalitet, 

siger Peter Skaarup. Samtidig 

har offentligheden krav på at få 

saglige og korrekte informationer - og 

her er det bestemt ikke uvigtigt at få 

oplyst, fra hvilket land eller verdensdel, 

de kriminelle kommer fra. 

male opgaver: 

- Såvel hjemmeværnet som militærpolitiet 

er i forvejen trænet i at håndhæve 

lov og orden, og der er for mig 

at se intet til hinder for, at de kunne 

overtage en del af politiets normale 

opgaver, såsom trafikregulering eller 

bevogtning af arresterede provokatører. 

På den måde vil det civile politi 

blive aflastet og vil bedre kunne koncentrere 

sig om at håndtere uroligheder 

under møderne. 

- Desværre så vi jo, hvor galt det 

kan gå under EU-møderne i Göteborg 

og Genova. Og det er derfor uhyre 

vigtigt, at vi tager den kommende situation 

alvorligt. Alt må sættes ind 

på at beskytte befolkningen mod de 

omrejsende ballademageres terror, så 

København ikke kommer til at ligne 

en slagmark, siger Per Dalgaard. 

DF til angreb på Pressenævnet 

- Jeg betragter Pressenævnets kritik 

som helt urimelig og et udtryk for 

politisk korrekthed, der burde være 

ukendt i Danmark, siger Peter Skaarup, 

som samtidig advarer mod 

»svenske tilstande«. 

- I Sverige har medierne netop længe 

undladt at nævne den etniske oprindelse 

på blandt andet voldtægtsforbrydere. 

Men når ytringsfriheden 

på denne måde trædes under fode, 

skabes der i befolkningen grobund for 

rygtedannelser, som på længere sigt 

kan føre til ubehageligheder eller voldelige 

reaktioner. Det er præcis det, 

vi har set i Sverige, understreger Peter 

Skaarup. 

23

Dansk Folkepartis 

7. Årsmøde 

12. og 13. oktober 2002. 

Der indkaldes hermed til årsmøde i 

Dansk Folkeparti lørdag og søndag 

den 12. og 13. oktober 2002 i Idrættens 

Hus i Vejle. Er du allerede 

valgt som delegeret via anmodningsblanketterne 

fra amtsgeneralforsamlingerne, 

skal du ikke foretage dig 

yderligere. 

Alle medlemmer kan som gæster, 

uden stemme- og taleret, overvære 

årsmødet. Ønsker du at tilmelde dig 

som gæst, skal du tilmelde dig på nedenstående 

blanket. Vil du helst undgå 

at klippe i bladet, er du velkommen 

til at skrive kuponen af - eller 

tage en fotokopi. Årsmødegebyr er 

100,00 kroner. Alle deltagere til årsmødet, 

delegerede såvel som gæster, 

vil senere modtage girokort samt en 

hotelbestillingsliste. 

Tilmeldingsfrist for gæster: 31. august 

2002. Der vil ikke være adgang 

til årsmødet for personer, der ikke 

har tilmeldt sig. 

GÆSTETILMELDING: 

Navn: 

Adresse: 

Postnr./by: 

Underskrift: 

Indsendes til 

Dansk Folkeparti, 

Christiansborg, 

1240 København K. 

En glad Pia Kjærsgaard 

på vej ud fra sit 

besøg hos Dronningen, 

hvor hun takkede for 

hædersbevisningen. 

Audiensen fandt i 

øvrigt sted 11. marts, 

som er den gamle 

Kong Frederik IX´s 

fødselsdag, så det var 

på flere måder en 

særlig dag. 

Pia Kjærsgaard 

Ridder af 1. grad af 

Dannebrogsordenen 

Dansk Folkepartis formand, Pia 

Kjærsgaard, er af Hendes Majestæt 

Dronningen blevet tildelt Ridderkorset 

af 1. grad af Dannebrogsordenen. 

Pia Kjærsgaard blev allerede i 

1994 udnævnt til Ridder af 2. grad. 

Pia Kjærsgaard var efter audiensen 

hos Dronningen meget glad for den 

store ære, som kom kort efter en anden 

mærkedag: 

- Jeg fik meddelelsen få dage efter 

min nyligt overståede fødselsdag, så 

det var en dejlig tillægsgave at få, siger 

Pia Kjærsgaard. 

Foto: Klaus Møller

Opfyld Allahs pligt!« - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?