29.07.2013 Views

Download brochure (PDF) - Testamente

Download brochure (PDF) - Testamente

Download brochure (PDF) - Testamente

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

VIL DU VIDE

MERE?

www.ret-raad.dk

Ejendomsavanceskatning

En- og tofamilieshuse, ejerlejligheder, ideelle anparter

(villalejligheder) og sommerhusejendomme, som ejeren

selv har brugt til beboelse, er som udgangspunkt

fritaget for ejendomsavancebeskatning, uanset hvor

kortvarig ejerperioden har været.

Er ejendommens grundareal imidlertid større end

1.400 kvm, er ejendommen ikke omfattet af den sædvanlige

fritagelse for ejendomsavanceskat, medmindre

der ifølge en offentlig myndigheds bestemmelse

ikke kan ske udstykning til selvstændig bebyggelse

fra ejendommen, eller hvis Skatteministeriet har

erklæret, at udstykning fra ejendommen vil medføre

en væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den

bestående bebyggelse.

Ejerlejligheder

Ved køb af en ejerlejlighed får man en egentlig ejendomsret

til selve lejligheden samtidig med, at man får

en medejendomsret til ejerforeningens fællesejendom,

der omfatter fællesarealer, fælles bygningsbestanddele

(tag, facade, etageadskillelser m.m.) og fælles

forsyningsledninger til vand, el, varme m.m.

Ejeren har pligt til selv at sørge for vedligeholdelse og

fornyelse af ejerlejligheden, mens vedligeholdelsen af

fællesejendom sker gennem ejerforeningen. Udgiften

til den fælles vedligeholdelse, drift og administration

betales over fællesudgifterne, som de fastsættes på

ejerforeningens generalforsamling ved vedtagelse af

foreningens budget.

Til sikkerhed for de enkelte ejeres betaling af deres

andel af fællesudgifterne, vil ejerne typisk have stillet

sikkerhed overfor ejerforeningen i form af et ejerpantebrev,

eller ved at ejerforeningens vedtægter er

tinglyst pantstiftende i de enkelte lejligheder.

Sikkerhedsstillelsen er ikke udtryk for nogen reel

skyld, men giver mulighed for, at ejerforeningen kan

begære ejerlejligheden solgt på tvangsauktion, hvis

ejeren ikke betaler sin andel af fællesudgifterne.

Det følger sædvanligvis af ejerforeningens vedtægter,

at køber vil blive opkrævet en eventuel efterbetaling,

når varmeregnskabet for ejerlejligheden senere aflægges

overfor ejerne i foreningen. Det er derfor vigtigt,at

man ved overtagelse af lejligheden gennem forenin-

gens administrator sikrer sig, at der så vidt muligt

blive foretaget flytteaflæsning af varme og vandmålere,

så man har et sikkert grundlag, at videresende en

eventuel efterbetaling til sælger. Vær opmærksom på,

at der i de fleste ejerforeninger gælder begrænsninger

i adgangen til udlejning af lejlighederne, således at udlejning

skal godkendes af ejerforeningens bestyrelse

på forhånd.

I de fleste ejerforeninger er der endvidere i ejerforeningens

vedtægter eller husorden begrænsninger i

adgangen til at holde husdyr.

Hvis du som køber har individuelle forudsætninger til

muligheden for at udleje ejerlejligheden eller omkring

husdyrhold, som knytter sig til dit køb af ejerlejligheden,

skal du straks sørge for at gøre din rådgiver

opmærksom på dem.

Ved salg af en ejerlejlighed gør sælger sædvanligvis

ikke brug af muligheden for at fraskrive sig ansvaret

for bygningsmangler, jfr. afsnittet ovenfor, idet det ville

forudsætte, at sælger fik udfærdiget en tilstandsrapport,

som omfatter både selve ejerlejligheden samt

fællesejendommen. Det vil være alt for dyrt i de fleste

tilfælde.

30 31

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!