Download brochure (PDF) - Testamente

FÅ VORES
E-NYHEDSBREV
www.ret-raad.dk/
nyhedsbrev
Valg af lånetype – vores generelle
anbefalinger
Spørgsmålet om, hvilket realkreditlån der er det bedste
at vælge for en boligkøber, kan kun besvares fuldt
ud, hvis man har en krystalkugle, hvori man kan se den
fremtidige renteudvikling!
Overordnet set skal boligkøber dog vælge, om man
vil have en fastforrentet realkreditbelåning eller en
variabel forrentning.
Grundlæggende er valget et temperamentsspørgsmål:
Kan man sove roligt om natten, selvom man har et variabelt
forrentet lån, så kan man overveje de variabelt
forrentede lån. Men kan man ikke, så skal man vælge
de fastforrentede lån.
Uanset hvilket temperament boligkøber har, bør man
dog bede sin bank om at vise de økonomiske konsekvenser
af de forskellige lånetyper og vurdere dem i
forhold til sin økonomi.
Jo mere luft man har i sin økonomi, desto mere kan
man overveje variabelt forrentede lån, idet man har
mulighed for at klare fremtidige rentestigninger.
Har man derimod mindre luft i sin økonomi, så indebærer
de fastforrentede lån den sikkerhed, at når lånet
først er udbetalt, så kan renten stige så meget den vil.
Den faste forrentning medfører, at man kan beholde
sin bolig uanset renteudviklingen, så længe man bevarer
sin indtjening.
Ved valget mellem de fastforrentede lån vælger
mange obligationslånet frem for kontantlånet, selvom
kontantlånet er det billigste af de to lån. Det skyldes,
at obligationslånet giver de bedste muligheder for at
konvertere lånet (omlægning ved renteændringer,
så man enten får en lavere forrentning eller en lavere
restgæld), da det kan ske uden beskatning i modsætning
til kontantlånet.
Vælger man de variabelt forrentede lån, prioriterer man
den lavere ydelse på lånene højere end den sikkerhed,
der ligger i den faste forrentning. Typisk ud fra en vurdering
af, at renten muligt vil stige på et senere tidspunkt,
men stiger den ikke ret meget, gør det mindre,
hvis man vælger at betale sit lån hurtigere tilbage med
sin rentebesparelse. I så fald vil man stadig skylde
mindre end, hvis man havde valgt et fastforrentet lån.
Restfinansieringen
Restfinansieringen består af den kontante udbetaling,
der sædvanligvis udgør omkring 5 % af købesummen,
og restkøbesummen på omkring 15 % (35 % for sommerhuse),
der betales af køber ved optagelse af et
banklån eller ved udstedelse af et sælgerpantebrev
– hvis køber ikke har opsparede midler, som køber
vælger at anvende til betalingen af restkøbesummen.
De fleste handler finansieres gennem købers bank
med optagelse af banklån, men det kan være en god
ide at bede ejendomsmægleren udfærdige købsaftalen
som en finansieret handel, jfr afsnittet ovenfor – også
selv om man ved, at man vil gennemføre handlen
som kontanthandel - idet boligkøber herved får nogle
pantebrevsvilkår, som kan sammenholdes med den
finansiering, købers bank tilbyder.
Fordelen ved et sælgerpantebrev overfor bankfinansieringen
er, at sælgerpantebrevet er uopsigeligt fra
kreditors side med en fast rente, mens bankfinansieringen
oftest kan opsiges med 3 måneders varsel, hvis
den ikke ydes på pantebrevsvilkår. En bankfinansiering,
som ikke ydes på pantebrevsvilkår, er imidlertid
ofte mere fleksibel.
16 17