Skolemateriale - Experimentarium

Sanserne hjælper musklerne
Hjernen er helt afhængig af input fra dine sanser, når
du bevæger dig. Ellers ville du ikke have føling med
tingene og sodavandsflasken ville måske ramme hagen
og ikke munden, når du forsøgte at tage en slurk. Der
er en evig transport af signaler i dine nervebaner – fra
sanserne til hjernen og tilbage igen til kroppens musk-
ler, som bl.a. skal flytte rundt på knogler og led.
Stillingssansen
Når du kan holde dig oprejst i en slingrende bus, så
er det takket være din stillingssans. Den holder styr
på kroppens bevægelser samt hvor dine forskellige
legemsdele befinder sig i rummet og i forhold til hin-
anden. I virkeligheden er stillingssansen ikke én sans.
Det er flere sanser, der går op i en højere enhed. Stil-
lingssansen får input fra både led, muskler, det indre
øre, synet og følesansen i huden. Det er stillingssansen,
der gør, at vi kan tilpasse de enkelte musklers arbejde i
forhold til kroppens stilling. Når alle de mange indtryk
kobles sammen, ved du, om du sejler i en kano eller om
du er i fuld gang på et dansegulv.
Du balancerer med ørerne
Du mærker med det samme, om du ligger ned eller om
du står på hænder med hovedet nedad. Det er, fordi
du har en ligevægtssans i dit indre øre. Her er der tre
væskefyldte knogler – buegangene – som sender be-
sked til hjernen om, hvilken vej hovedet vender. En af
bevæger kroppen
u lærte sikkert at drikke af en kop, da du var omkring 1 år.
Selv om du ikke regner det for noget nu, så er det en
øvelse, som mange robotter ville blive dybt misundelige over.
Hvis de altså kunne tænke. Og så skulle man tro, at din hjerne
var færdig med at lære det. Men nix. Hvis den bare lagde din
“drikke-af-en-kop-bevægelse” på lager, så ville du spilde ned
af dig hver eneste gang, du forsøgte at få lidt væske i munden.
For din arm er jo ligesom vokset til noget nær dobbelt længde
siden dengang. Og afstanden til din mund er en helt anden. Så selv om du har lært en færdighed
for længe siden, så må hjernen hele tiden sørge for at være opdateret med din størrelse og med,
hvor stærke dine muskler er. Ellers går det rivende galt. At lære bevægelser er et arbejde, der
varer hele livet.
de vigtigste opgaver for ligevægtssansen er at påvirke
øjenbevægelserne, så billedet af omverdenen ikke hop-
per og danser. Når du går, flytter du f.eks. hovedet hele
tiden. Alligevel kan du fastholde et roligt synsindtryk og
holde balancen. Ligevægtssansen sørger nemlig for, at
vi automatisk drejer øjnene, så synsbilledet falder det
samme sted på øjets nethinde hele tiden.
Sådan udfører du en bevægelse
Vi kan ramme et kløende myggestik på ryggen og løbe op
og ned ad trapper uden at se på trinnene. Og med lukkede
øjne kan vi pege på næsetip, hæl og navle. Men hvad sker
der egentlig, når du udfører en bevægelse? Det kan du se
her:
• Når du vil gribe en bold, skal der gives besked til de
rigtige muskler om at bevæge sig. Det er hjernebarkens
bevægelsesområde, der sender disse beskeder.
• Så skal alle bevægelser udføres og planlægges, så du
ikke lukker hænderne, før du mærker bolden. Bevægel-
serne skal også være glidende, så vi ikke ligner gammel-
dags robotter, der hakker sig af sted. Det arbejde foregår i
lillehjernen. Det er også lillehjernen, der finjusterer led og
muskler, så vi ikke snubler, når vi går.
Et lille barn har svært ved at gribe en ballon, selv om den
kommer svævende dejlig langsomt. Det tager tid at lære
at gribe, så alle bevægelserne kommer hurtigt og præcist
og i den rigtige rækkefølge. Når vi lærer nye bevægelser,
spiller lillehjernen en stor rolle.
EXPERIMENTARIUM /
31
HJERNEN bevæger kroppen