Skolemateriale - Experimentarium

More documents

Recommendations

Info

EXPERIMENTARIUM / 30 AKTIVITET: Forskel på piger og drenge? AKTIVITET: Forskel på piger og drenge? ■ Der findes mange forskellige intelligenstests. De viser bl.a., at drenge typisk er bedre til rumlige og matematiske opgaver, mens piger er bedre til det sproglige og til opgaver, der kræver fingerfærdighed. Når man lægger førstepladserne sammen fra de forskellige test, så har drenge og piger ca. lige mange. Prøv om det også gælder i jeres klasse. I skal arbejde to og to. Test hinanden på skift i alle 6 opgaver. Start med at lave et skema. Her skal I notere, om forsøgspersonen er dreng eller pige. I skal måle og skrive ned hvor lang tid, I hver især er om at løse opgaverne. I skal også notere, hvor mange fejl I lavede. Sammenlign til sidst drengenes og pigernes resultater. Er der forskelle? Og hvis der er - hvilke? Opgave 1: God til ord? Sæt et stopur til 60 sekunder. Bed forsøgspersonen om at finde og nedskrive så mange ord som muligt, der begynder med “p”. Opgave 2: Kan du ramme? Tag en spand og en bold - f.eks. en jonglørbold, der ikke hopper. Tegn en kridtstreg på gulvet og sæt spanden 10 meter væk. Lad forsøgspersonen få 10 forsøg på at ramme spanden med bolden – fra kridtstregen. Hvor mange lykkedes? Opgave 3: Fiks på fingrene? Tag en lang tråd og 10 nåle – og prøv hvor mange nåle forsøgspersonen kan tråde på et minut. Opgave 4: Hvor mange kæledyr? Du spørger Ulla, hvor mange kæledyr hun har – og hun svarer: De kæledyr, jeg har, er alle katte undtagen to. De er alle papegøjer undtagen to. Og de er alle kaniner undtagen to. Hvor mange kæledyr har Ulla? Svaret finder du bagerst i hæftet. Opgave 5: Hvad har byttet plads Tag 20 små ting og gem dem under et tørklæde. Løft tørklædet, og lad forsøgspersonen se på tingene. Efter 10 sekunder skal du bede ham om at lukke øjnene. Nu flytter du to af tingene og beder forsøgspersonen åbne øjnene igen. Hvor længe skal han bruge på at opdage, hvad der har flyttet plads?. Notér resultatet - også hvis det var forkert. Opgave 6: Brug dit indre øje Hvor mange gange mellem kl. 5 og 6 danner urets visere en ret linie? Bagerst i hæftet kan I se, hvilke opgaver der typisk løses bedst af piger og drenge. Lav selv en hypotese: I kan selv udvide skemaet med opgaver, hvor I tror, der er forskelle, som kan måles. I kan med andre ord opstille en hypotese og teste den. Her er et par forslag: • Læg tøj pænt sammen • Sæt batterier i en lommelygte Diskutér f.eks. følgende: • Hvor meget betyder opdragelse for kønsforskelle? • Hvor meget betyder biologien og generne for kønsforskellene?
Sanserne hjælper musklerne Hjernen er helt afhængig af input fra dine sanser, når du bevæger dig. Ellers ville du ikke have føling med tingene og sodavandsflasken ville måske ramme hagen og ikke munden, når du forsøgte at tage en slurk. Der er en evig transport af signaler i dine nervebaner – fra sanserne til hjernen og tilbage igen til kroppens muskler, som bl.a. skal flytte rundt på knogler og led. Stillingssansen Når du kan holde dig oprejst i en slingrende bus, så er det takket være din stillingssans. Den holder styr på kroppens bevægelser samt hvor dine forskellige legemsdele befinder sig i rummet og i forhold til hinanden. I virkeligheden er stillingssansen ikke én sans. Det er flere sanser, der går op i en højere enhed. Stil- lingssansen får input fra både led, muskler, det indre øre, synet og følesansen i huden. Det er stillingssansen, der gør, at vi kan tilpasse de enkelte musklers arbejde i forhold til kroppens stilling. Når alle de mange indtryk kobles sammen, ved du, om du sejler i en kano eller om du er i fuld gang på et dansegulv. Du balancerer med ørerne Du mærker med det samme, om du ligger ned eller om du står på hænder med hovedet nedad. Det er, fordi du har en ligevægtssans i dit indre øre. Her er der tre væskefyldte knogler – buegangene – som sender besked til hjernen om, hvilken vej hovedet vender. En af bevæger kroppen u lærte sikkert at drikke af en kop, da du var omkring 1 år. Selv om du ikke regner det for noget nu, så er det en øvelse, som mange robotter ville blive dybt misundelige over. Hvis de altså kunne tænke. Og så skulle man tro, at din hjerne var færdig med at lære det. Men nix. Hvis den bare lagde din “drikke-af-en-kop-bevægelse” på lager, så ville du spilde ned af dig hver eneste gang, du forsøgte at få lidt væske i munden. For din arm er jo ligesom vokset til noget nær dobbelt længde siden dengang. Og afstanden til din mund er en helt anden. Så selv om du har lært en færdighed for længe siden, så må hjernen hele tiden sørge for at være opdateret med din størrelse og med, hvor stærke dine muskler er. Ellers går det rivende galt. At lære bevægelser er et arbejde, der varer hele livet. de vigtigste opgaver for ligevægtssansen er at påvirke øjenbevægelserne, så billedet af omverdenen ikke hopper og danser. Når du går, flytter du f.eks. hovedet hele tiden. Alligevel kan du fastholde et roligt synsindtryk og holde balancen. Ligevægtssansen sørger nemlig for, at vi automatisk drejer øjnene, så synsbilledet falder det samme sted på øjets nethinde hele tiden. Sådan udfører du en bevægelse Vi kan ramme et kløende myggestik på ryggen og løbe op og ned ad trapper uden at se på trinnene. Og med lukkede øjne kan vi pege på næsetip, hæl og navle. Men hvad sker der egentlig, når du udfører en bevægelse? Det kan du se her: • Når du vil gribe en bold, skal der gives besked til de rigtige muskler om at bevæge sig. Det er hjernebarkens bevægelsesområde, der sender disse beskeder. • Så skal alle bevægelser udføres og planlægges, så du ikke lukker hænderne, før du mærker bolden. Bevægel- serne skal også være glidende, så vi ikke ligner gammel- dags robotter, der hakker sig af sted. Det arbejde foregår i lillehjernen. Det er også lillehjernen, der finjusterer led og muskler, så vi ikke snubler, når vi går. Et lille barn har svært ved at gribe en ballon, selv om den kommer svævende dejlig langsomt. Det tager tid at lære at gribe, så alle bevægelserne kommer hurtigt og præcist og i den rigtige rækkefølge. Når vi lærer nye bevægelser, spiller lillehjernen en stor rolle. EXPERIMENTARIUM / 31 HJERNEN bevæger kroppen
Page 1 and 2: 5. september 2003 - 30. december 20
Page 3 and 4: Velkommen til orestil dig, at du s
Page 5 and 6: Den tænkende Hjernen har følelser
Page 7 and 8: Her er din hjerne H1: Mærk hjernen
Page 9 and 10: Hjernens landskab Hjernebarken Hjer
Page 11 and 12: Hjernen og sanserne arbejder sammen
Page 13 and 14: Det indre ur styrer din tidsfornemm
Page 15 and 16: Passer duften med smagen? Tag 3 for
Page 17 and 18: Den tænkende vad kan gøre dig rig
Page 19 and 20: Når du en gang skal huske en oplev
Page 21 and 22: Højre og venstre hjernehalvdel Hve
Page 23 and 24: Hvem er du? De fleste har en mening
Page 25 and 26: AKTIVITET: Har du klæbehjerne? ■
Page 27 and 28: AKTIVITET: Genkender du mig? ■ Du
Page 29 and 30: AKTIVITET: Tør du tro dine egne ø
Page 31: AKTIVITET: Stroop-effekten ■ Stro
Page 35 and 36: Litteratur: • Jens Bøgeskov, Hen

Skolemateriale - Experimentarium

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?