Skolemateriale - Experimentarium

More documents

Recommendations

Info

EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE 22 Der ER forskel Enhver kan se forskel på en mandekrop og en kvinde- krop. Men hvad med hjernerne? Er de også forskellige? Ja, meget tyder på, at mænd og kvinder – og drenge og piger - bruger deres hjerner forskelligt, når de tænker og handler. Forskellene i hjernen opstår sikkert allerede, mens vi ligger og svømmer rundt i fostervand inde i livmoderen. Allerede på det tidspunkt danner hjernen nogle kønshormoner, som bl.a. gør, at drenge og piger får forskellige kønsorganer. De samme hormoner spiller sikkert også en stor rolle for, hvordan selve hjernen ud- vikles. Drenge- og pigehjerner er sandsynligvis allerede forskellige fra fødslen. Og det giver drenge og piger nogle forskellige grund-muligheder. Samarbejde vigtigere end størrelse Mænd har større hjerner end kvinder. Mænd har i gen- nemsnit 23 milliarder hjerneceller i hjernens yderste lag – hjernebarken. Kvinder har “kun” 19 milliarder hjerneceller i samme område. Og hvad betyder det så? Ikke ret meget ser det ud til. Det vigtigste er nok, at man er god til at få hjernecellerne til at arbejde sammen. Ikke antallet! Albert Einsteins hjerne var f.eks. ikke særlig stor. Til gengæld var de områder i hans hjerne, som behandler rumlig og matematisk forståelse større Det er ikke størrelsen! En voksen hjerne vejer 1200 – 1400 gram. En mande- hjerne vejer ca. 1400 g og en kvindehjerne vejer ca. 1200 gram. Det er ikke vægten, der er afgørende for vores intelligens. Så skulle en elefant være meget klogere end mennesket. En elefant- hjerne vejer omkring 5000-6000 g. end gennemsnittet. Og ingen er vel i tvivl om, at han var et geni? Lige mange førstepladser Når man tester intelligensen hos mænd og kvinder, finder man en række forskelle. Mænd er typisk bedst til: • rumlige opgaver som at rotere en genstand for sit “indre øje” • matematik • at orientere sig og finde vej • til at skyde til måls med en pil eller pistol Kvinder er typisk bedst til: • finmotoriske opgaver som at tråde en nål • sproglige opgaver som at huske ord eller at finde ord, der begynder med et bestemt bogstav • at huske pejlemærker • at huske, om noget har byttet plads Nogle af forskellene er små, mens andre er større. Og så skal man lige huske på, at der også er forskel indenfor hvert køn - altså blandt pigerne og blandt drengene.
AKTIVITET: Har du klæbehjerne? ■ Hukommelsen har det lidt ligesom en feriekuffert. Propper du den hulter til bulter, kan der ikke være så meget, som hvis man lægger tøjet pænt sammen. Her kan I teste hinandens evne til at huske. I skal arbejde sammen to og to. Kan du genkende sangen? Spil et musiknummer og lad en forsøgs- person gætte, hvilket nummer det er. Hvor lang tid skal han have for at genkende melodien, sangeren eller titlen på nummeret? Prøv med forskellige numre - mere eller mindre aktuelle. Og notér gættetiden for hvert nummer. Hvorfor er der forskel? Passer det med den musik, personen kan lide. Eller er det mere påvirket af hvilke numre, der bliver spillet i radioen lige nu? Hvor hurtigt kan du gætte ordene 1 heejnr 2 ernev 3 keuohmmles 4 fklerse 5 sproengidhel 6 mtsblo Du bruger din arbejdshukommelse, når du møblerer rundt på bogstaverne for at finde det rigtige ord. Svaret på ordene kan du finde bagerst i hæftet. EXPERIMENTARIUM / 23 AKTIVITET: Har du klæbehjerne?
Page 1 and 2: 5. september 2003 - 30. december 20
Page 3 and 4: Velkommen til orestil dig, at du s
Page 5 and 6: Den tænkende Hjernen har følelser
Page 7 and 8: Her er din hjerne H1: Mærk hjernen
Page 9 and 10: Hjernens landskab Hjernebarken Hjer
Page 11 and 12: Hjernen og sanserne arbejder sammen
Page 13 and 14: Det indre ur styrer din tidsfornemm
Page 15 and 16: Passer duften med smagen? Tag 3 for
Page 17 and 18: Den tænkende vad kan gøre dig rig
Page 19 and 20: Når du en gang skal huske en oplev
Page 21 and 22: Højre og venstre hjernehalvdel Hve
Page 23: Hvem er du? De fleste har en mening
Page 27 and 28: AKTIVITET: Genkender du mig? ■ Du
Page 29 and 30: AKTIVITET: Tør du tro dine egne ø
Page 31 and 32: AKTIVITET: Stroop-effekten ■ Stro
Page 33 and 34: Sanserne hjælper musklerne Hjernen
Page 35 and 36: Litteratur: • Jens Bøgeskov, Hen

Skolemateriale - Experimentarium

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?