Skolemateriale - Experimentarium

Hvem er du?
De fleste har en mening om intelligens - især de andres.
Men intelligens er ikke sådan lige til at måle. Der findes
ganske vist masser af intelligenstests. Men de måler
som regel bare, hvor god man er til at klare en bestemt
type opgaver sammenlignet med jævnaldrende fra ens
egen kultur.
Man kan være intelligent på mange måder
Synes du, det er intelligent, når en af dine kammerater
er god til at lytte og hjælpe dig, når du er ked af det? El-
ler er det intelligent, når en billedhugger kan forestille
sig en figur inde i den sten, han er begyndt at hugge
i? Flere og flere psykologer mener, at intelligens kan
være mange ting. Den kendte amerikanske psykolog
Howard Gardner inddeler intelligens i mindst 8 forskel-
lige typer:
• Sproglig intelligens – så er man god til at opfatte
sprog og til at formulere sig både på skrift og i tale.
• Musisk intelligens – så er man god til rytmer og toner
og til at spille et instrument eller til at komponere
musik.
• Matematisk/logisk intelligens – så er man god til at
jonglere med tal og mængder og med logiske sam-
menhænge.
• Rumlig intelligens – så er man god til at konstruere
ting i hovedet og forestille sig, hvordan de kommer
til at se ud.
• Kropslig intelligens – så er man god til at bruge og
kontrollere kroppen og god til at bruge redskaber og
håndtere ting.
• Personlig intelligens - som egentlig består af to for-
mer - nemlig én, hvor man er god til at forstå sig selv,
sine egne følelser og interesser og én, hvor man er
god til at forstå andre og deres følelser og interesser.
• Natur-intelligens – så er man god til at genkende
ting i naturen og sætte dem i system.
Hjernens udviklingsprogram
Uanset hvordan vi er kloge, så følger hjernen et udvik-
lingsprogram, der varer hele livet. Hjernen udvikler sig
i rasende fart i de første levemåneder og -år. Du var
omkring 18-24 måneder, før du kunne kende dig selv i
et spejl. Indtil da troede du, at spejlbilledet var et frem-
med barn. Måske har du set et lille barn række ud efter
den sut, hun selv har inde i spejlet?
To år og mange forbindelser
Da du var 2 år, havde din hjerne dobbelt så mange
forbindelser mellem nervecellerne som en voksen
hjerne. På det tidspunkt brugte den også dobbelt så
meget energi. I takt med at du voksede op, begyndte
din hjerne at “rydde op”. Den smed det ud, som du ikke
brugte så meget. Og den styrkede det, du faktisk brugte.
Det var på det tidspunkt din lagring af viden og ople-
velser begyndte at blive permanent. Det var også her,
du begyndte at lære at tale og forstå sprog. I den fase
skabte nerverne i hjernens sprogcentre meget stærke
forbindelser til hinanden.
“Hjernens modellervoks” bliver stivere
Da du var omkring 6 år, begyndte du at få sværere ved
at lære nye sprog. Du kunne stadig godt lære frem-
mede sprog men ikke så flydende, som da du var helt
lille. Det var også som barn, at du havde lettest ved at
lære matematik og musikalitet som f.eks. at spille et
instrument. Når du bliver teenager, begynder hjernen at
lægge sidste hånd på det, du kan. Her er hjernen endnu
engang rå i sin oprydning. Den nedlægger nervebaner,
som ikke bliver brugt og styrker dem, du bruger. Det er
også som teenager, at du for alvor begynder at vurdere
og planlægge og at tænke over dine egne og andres
følelser.
Vi har hver vores personlighed
Jo ældre du bliver – jo mere bliver du også dig selv.
Personlighed er noget, der udvikler sig langsomt. Du
forandrer dig ikke fra dag til dag - men måske fra år til
år. Din personlighed formes stille og roligt af det, du har
arvet fra din far og mor, og det du oplever og prøver i
livet. Personligheden ligger ikke gemt ét bestemt sted
i hjernen. Men man ved, at pandelapperne har stor be-
tydning for vores personlighed.
EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE
21