Skolemateriale - Experimentarium

More documents

Recommendations

Info

EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE 20 Din krop råber højere end du tror Du kan godt mærke, når du er ved at boble over af ra- seri. Men hvordan ser du ud? Det ved du sikkert ikke. Til gengæld har du sikkert helt styr på, hvordan dine kammeraters ansigter – eller din families – ændrer sig efter deres humør. Du har måske også check på, hvordan du får overtalt din mor og far til, at du må være længe ude. Du ser på deres kroppe, deres ansigter og tager temperaturen på deres stemmer, mens du serverer dit spørgsmål. Du holder øje med deres bevægelser og ved lige, hvornår du skal sætte ind med det næste spørgsmål eller et særligt argument for, at du lige den dag har brug for at være sammen med dine kammerater. Og før de har sagt “ja” eller “nej” ved du, om du har sejret eller tabt. Du ved det, fordi du hvert sekund tolker deres kropssprog. Kroppen “råber” højere end munden Har du nogensinde prøvet at blive overdøvet af din egen krop? Du ville egentlig gerne være rolig, men du er virkelig utålmodig, så fødderne kan ikke lade være med at trippe. Når du taler med andre, så har selve ordene ofte mindst at sige. Det er måden, du siger ordene på, og de signaler du sender med krop og ansigt, der betyder mest. Selv dine pupiller afslører mere end du tror. Når du ser på noget, du godt kan lide, bliver pupil- lerne nemlig større. Det sker uden at du er bevidst om det. Reaktionen styres af den del af dit nervesystem, du ikke selv er herre over – det, der hedder det autonome nervesystem. Derfor er det måske ikke helt tilfældigt, at pokerspillere tit har mørke solbriller på. Så afslører pupillen ikke, hvad de tænker om deres egne kort. Kropssprog kan misforstås I nogle lande er det uforskammet at kigge andre men- nesker direkte i øjnene. I andre lande er det tegn på usikkerhed, når man slår blikket ned. Når man ryster på hovedet i Danmark, betyder det “nej”, men andre ste- der betyder præcis det samme “ja”. Forskellige kulturer har forskellige måder at sige tingene på. Det kan være vigtigt at vide noget om, før man rejser til et fremmed land. Ellers kan man let blive misforstået.
Hvem er du? De fleste har en mening om intelligens - især de andres. Men intelligens er ikke sådan lige til at måle. Der findes ganske vist masser af intelligenstests. Men de måler som regel bare, hvor god man er til at klare en bestemt type opgaver sammenlignet med jævnaldrende fra ens egen kultur. Man kan være intelligent på mange måder Synes du, det er intelligent, når en af dine kammerater er god til at lytte og hjælpe dig, når du er ked af det? El- ler er det intelligent, når en billedhugger kan forestille sig en figur inde i den sten, han er begyndt at hugge i? Flere og flere psykologer mener, at intelligens kan være mange ting. Den kendte amerikanske psykolog Howard Gardner inddeler intelligens i mindst 8 forskellige typer: • Sproglig intelligens – så er man god til at opfatte sprog og til at formulere sig både på skrift og i tale. • Musisk intelligens – så er man god til rytmer og toner og til at spille et instrument eller til at komponere musik. • Matematisk/logisk intelligens – så er man god til at jonglere med tal og mængder og med logiske sam- menhænge. • Rumlig intelligens – så er man god til at konstruere ting i hovedet og forestille sig, hvordan de kommer til at se ud. • Kropslig intelligens – så er man god til at bruge og kontrollere kroppen og god til at bruge redskaber og håndtere ting. • Personlig intelligens - som egentlig består af to for- mer - nemlig én, hvor man er god til at forstå sig selv, sine egne følelser og interesser og én, hvor man er god til at forstå andre og deres følelser og interesser. • Natur-intelligens – så er man god til at genkende ting i naturen og sætte dem i system. Hjernens udviklingsprogram Uanset hvordan vi er kloge, så følger hjernen et udviklingsprogram, der varer hele livet. Hjernen udvikler sig i rasende fart i de første levemåneder og -år. Du var omkring 18-24 måneder, før du kunne kende dig selv i et spejl. Indtil da troede du, at spejlbilledet var et fremmed barn. Måske har du set et lille barn række ud efter den sut, hun selv har inde i spejlet? To år og mange forbindelser Da du var 2 år, havde din hjerne dobbelt så mange forbindelser mellem nervecellerne som en voksen hjerne. På det tidspunkt brugte den også dobbelt så meget energi. I takt med at du voksede op, begyndte din hjerne at “rydde op”. Den smed det ud, som du ikke brugte så meget. Og den styrkede det, du faktisk brugte. Det var på det tidspunkt din lagring af viden og ople- velser begyndte at blive permanent. Det var også her, du begyndte at lære at tale og forstå sprog. I den fase skabte nerverne i hjernens sprogcentre meget stærke forbindelser til hinanden. “Hjernens modellervoks” bliver stivere Da du var omkring 6 år, begyndte du at få sværere ved at lære nye sprog. Du kunne stadig godt lære frem- mede sprog men ikke så flydende, som da du var helt lille. Det var også som barn, at du havde lettest ved at lære matematik og musikalitet som f.eks. at spille et instrument. Når du bliver teenager, begynder hjernen at lægge sidste hånd på det, du kan. Her er hjernen endnu engang rå i sin oprydning. Den nedlægger nervebaner, som ikke bliver brugt og styrker dem, du bruger. Det er også som teenager, at du for alvor begynder at vurdere og planlægge og at tænke over dine egne og andres følelser. Vi har hver vores personlighed Jo ældre du bliver – jo mere bliver du også dig selv. Personlighed er noget, der udvikler sig langsomt. Du forandrer dig ikke fra dag til dag - men måske fra år til år. Din personlighed formes stille og roligt af det, du har arvet fra din far og mor, og det du oplever og prøver i livet. Personligheden ligger ikke gemt ét bestemt sted i hjernen. Men man ved, at pandelapperne har stor be- tydning for vores personlighed. EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE 21
Page 1 and 2: 5. september 2003 - 30. december 20
Page 3 and 4: Velkommen til orestil dig, at du s
Page 5 and 6: Den tænkende Hjernen har følelser
Page 7 and 8: Her er din hjerne H1: Mærk hjernen
Page 9 and 10: Hjernens landskab Hjernebarken Hjer
Page 11 and 12: Hjernen og sanserne arbejder sammen
Page 13 and 14: Det indre ur styrer din tidsfornemm
Page 15 and 16: Passer duften med smagen? Tag 3 for
Page 17 and 18: Den tænkende vad kan gøre dig rig
Page 19 and 20: Når du en gang skal huske en oplev
Page 21: Højre og venstre hjernehalvdel Hve
Page 25 and 26: AKTIVITET: Har du klæbehjerne? ■
Page 27 and 28: AKTIVITET: Genkender du mig? ■ Du
Page 29 and 30: AKTIVITET: Tør du tro dine egne ø
Page 31 and 32: AKTIVITET: Stroop-effekten ■ Stro
Page 33 and 34: Sanserne hjælper musklerne Hjernen
Page 35 and 36: Litteratur: • Jens Bøgeskov, Hen

Skolemateriale - Experimentarium

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?