Skolemateriale - Experimentarium

More documents

Recommendations

Info

EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE 18 Illusioner Tør du tro dine egne øjne? Huset for enden af vejen ser lille ud, mens edderkoppen, der løber forbi din næse, fylder næsten hele synsfeltet. Alligevel ved du – heldigvis – godt, at edderkoppen ikke er lige så stor som huset. Her bruger hjernen sine erfaringer. Højre og venstre øje ser verden fra hver sin vinkel. Når disse synsindtryk kobles sammen i hjernen, oplever vi verden i tre dimensioner. Men nogle gange bliver hjernen udfordret så meget, at vi har svært ved at tage bestik af afstande, farver og størrelser. Så ser vi noget, der ikke er der eller noget, der ikke helt stem- mer. Det kaldes optiske illusioner. Man ved endnu ikke så meget om, hvorfor vi oplever illusioner. Stor eller lille – tæt på eller langt væk? Se på illustrationen. Hvilken person er størst? De tre personer er i virkeligheden lige store. Men den bagerste ser stor ud, fordi du sammenholder personens størrelse med det, der er uden om - nemlig linier, der giver en fornemmelse af dybder og afstand. Det ser ud, som om personen er langt væk - og alligevel fylder han lige så meget som den forreste. Hjernen søger mening Når du lader blikket feje hen over en flok mennesker, ser du i virkeligheden en masse halve kroppe og løse ho- veder, fordi de enkelte personer dækker for hinanden. Men du oplever alligevel alle som hele mennesker. Du er nemlig vant til, at ting dækker for hinanden. Så via dine erfaringer er du i stand til at fylde hullerne ud. Hjernen er også formidabel til at søge mening. Prøv f.eks. at læse sætningen her: Lagde du mærke til at bogstaverne a og h er ens? Din hjerne er så optaget at finde en mening, at den typisk overser “fejlen”. Eller prøv at læse, hvad der står i trekanten: I LOVE PARIS IN IN THE SPRING
Højre og venstre hjernehalvdel Hver hjernehalvdel har sine stærke sider, når sanse- indtryk behandles. Lidt firkantet siger man, at venstre hjernehalvdel er bedst til “bid-for-bid-analyser”, logik, betydningen af sprogets ord og sætningsopbygning, matematik, tidsopfattelse og rytme i musikken. Om- vendt har højre hjernehalvdel sin styrke i opfattelse af former, farver, mønstre, helheder, musikkens melodi og sprogets betoning. De to hjernehalvdele er forbundet med hinanden med et tykt nervebundt, som hedder hjernebjælken. Både højre og venstre side bidrager til den samlede oplevelse. Når en kammerat siger “Det var sødt af dig”, skal der to hjernehalvdele til at forstå, om det var venligt eller spydigt ment. De to hjernehalvdele styrer også hver sin side af kroppen. Højre hjernehalvdel styrer venstre side af kroppen og omvendt. Hvis man får en blodprop i venstre side af hjernen, så kan man få problemer med at bevæge højre arm og ben. Men der kan også gå kludder i sproget, fordi sprogcentret hos de fleste sidder i venstre side af hjernen. Musik er mere end melodier Når et lille barn lytter til musik, bruger det højre hjernehalvdel. Her opfattes melodierne som helheder. Men jo mere man arbejder med musik – jo mere begynder man også at bruge venstre hjernehalvdel. Den lytter til de præcise detaljer i musikken, og den forstår noderne. Sprog og læsning Har du hørt om hunde, der kunne læse? Nej, vel? Læs- ning og tale er noget, vi mennesker har for os selv. Det kræver stor abstraktionsevne at forstå, at 6 bogstaver nogle gange får spytkirtlerne til at arbejde: citron. Mens andre 6 bogstaver får dig til at vippe med tæerne og tænke på sommerferie: sandal. Det er i sig selv ret fantastisk, at hjernen er i stand til at lære et hvilket som helst sprog i hele verden. Bare den vokser op med det sprog omkring sig - og ikke mindst hører sin mor og far tale det. Men når et barn har en vis alder, så kan man ikke bare flytte det og lære det et nyt sprog lige så let og flydende. Indlæring af sprog skal foregå før 6-års alderen, hvis du skal lære det flydende. Vi kan sagtens lære andre sprog som voksne, men man kan næsten altid høre, at vi ikke er vokset op med det sprog helt fra fødslen. Det er venstre hjernehalvdel god til: Rytme Ord Grammatik Detaljer Matematik Det er højre hjernehalvdel god til: Melodier Helheder Faconer Figurer Betoninger i sproget EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE 19
Page 1 and 2: 5. september 2003 - 30. december 20
Page 3 and 4: Velkommen til orestil dig, at du s
Page 5 and 6: Den tænkende Hjernen har følelser
Page 7 and 8: Her er din hjerne H1: Mærk hjernen
Page 9 and 10: Hjernens landskab Hjernebarken Hjer
Page 11 and 12: Hjernen og sanserne arbejder sammen
Page 13 and 14: Det indre ur styrer din tidsfornemm
Page 15 and 16: Passer duften med smagen? Tag 3 for
Page 17 and 18: Den tænkende vad kan gøre dig rig
Page 19: Når du en gang skal huske en oplev
Page 23 and 24: Hvem er du? De fleste har en mening
Page 25 and 26: AKTIVITET: Har du klæbehjerne? ■
Page 27 and 28: AKTIVITET: Genkender du mig? ■ Du
Page 29 and 30: AKTIVITET: Tør du tro dine egne ø
Page 31 and 32: AKTIVITET: Stroop-effekten ■ Stro
Page 33 and 34: Sanserne hjælper musklerne Hjernen
Page 35 and 36: Litteratur: • Jens Bøgeskov, Hen

Skolemateriale - Experimentarium

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?