Skolemateriale - Experimentarium

Det indre ur styrer din tidsfornemmelse
Du har en slags indre ur i hjernen. Det styrer din døgn-
rytme, så du bliver træt om aftenen og frisk om morge-
nen. Det indre ur er en samling celler, der ligger tæt ved
synsnerven. Derfor mener man også, at det påvirkes af
dagslyset. Det indre ur har sin egen rytme på omkring
24,5 time. Det passer altså ikke helt med døgnets 24
timer. Men dagslyset og det, du laver i løbet af døgnet,
sørger for, at dit indre ur bliver holdt i skak. Der går til
gengæld kludder i din døgnrytme, hvis du f.eks. rejser
til New York. Så mærker du hurtigt, at du er kommet
ud af trit med omverdenen. New York er nemlig 6 timer
efter dansk tid. Så her bliver du sulten, træt eller frisk
på helt forkerte tidspunkter i forhold til dem, der lever i
byen. Derfor må hjernen stille dit indre ur, så det passer
til lyset og rytmen det nye sted. Det kan tage hjernen
en hel uge at lave om på nat og dag.
A-mennesker og B-mennesker
Er du morgenmenneske eller er du bedre til at hænge
oppe til ud på de små nattetimer? De morgenfriske kal-
der man A-mennesker. Deres indre ur går lidt hurtigere
end 24 timer. Natteravnene kalder man B-mennesker,
og deres indre ur går lidt langsommere end 24 timer.
Det er sandsynligvis genetisk bestemt, om vi er til nat-
temørke eller morgenlys.
Søvnens forskellige faser
Der er tre typer søvn. De kommer 3-5 gange i løbet af
natten, og de følger et helt bestemt mønster:
1. Du starter natten med lidt overfladisk søvn. Her skifter
du tit sovestilling. Og lugte og lyde kan let vække dig.
2. Den overfladiske søvn går stille og roligt over i den
dybe søvn. Her udskiller du væksthormon. I den dybe søvn
sveder du voldsomt, og kropstemperaturen falder.
3. Efter den dybe søvn glider du ind i drømmenes
forunderlige univers. De første drømme er korte – kun et
par minutter lange. Mens du drømmer, “slukker” hjernen
for dine muskler i arme og ben, så de er helt slappe. Man
kan altså ikke gå i søvne, mens man drømmer.
EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE
11