Skolemateriale - Experimentarium

Hjernen og sanserne arbejder sammen
Kender du det? Du står i et overfyldt tog. Der er én, der
har slået en prut! Uroen og lugten breder sig. Alle har
travlt med at se overraskede ud. Ingen vil tage – eller
have – skylden. Et enkelt lille sanseindtryk kan få en hel
togkupé til at reagere! Sådan er det med sanserne og
hjernen. Når dine sanser “oplever noget”, sendes det op
til hjernen. Men sanseindtryk er ikke noget i sig selv.
Først når hjernen har bearbejdet og ordnet de forskel-
lige input fra forskellige sanser, kan vi handle.
Fra stumper til sammenhænge
Måske kan du huske en strandtur med vennerne? Duf-
ten af tang, lyden af havets bølger, mågernes skrig og
sommervindens kilden i nakken... Egentlig er det jo en
masse forskellige sanseindtryk. Og hvordan bliver de til
en hel oplevelse? Man ved det ikke helt præcist. Men
man ved, at en af hjernebarkens store opgaver netop
er at koble forskellige sanseindtryk sammen til intense
oplevelser.
Forandring fryder
Alle sanserne koncentrerer sig om ændringer. Sansecel-
lerne slår nærmest over på “stand by”, når et bestemt
indtryk har varet længe nok. Du vænner dig til gym-
nastiksalens sure lugt eller til rygsækkens remme på
skulderen. Til gengæld er sansecellerne straks på spring,
hvis der opstår noget nyt. En brændt lugt fra brødriste-
ren eller din mobiltelefon, der ringer i det overfyldte
tog, skal nok få dig til at reagere.
Du er fuld af elektricitet og kemi
Når et signal løber af sted i en nerve-
tråd, er det elektrisk. Derfor kan man
også måle hjernens aktivitet som elek-
triske bølger. Men når signalet sendes
fra én nervecelle til en anden, sker det
med kemiske stoffer. Det sted, hvor
to nerver møder hinanden, hedder en
synapse. Det er en slags mikroskopisk
kløft. Den første nervecelle frigiver
signalstoffer, som flyder over kløften
og opfanges af den næste nervecelle.
På den måde sender de signalet videre
til den næste nervecelle. Her fortsæt-
ter beskeden som en elektrisk strøm.
Rundt om nervetrådene er der et fedt-
holdigt stof, der hedder myelin. Det er
Bliv bare imponeret
Det er ret fantastisk, hvad dine
sanser kan opdage. Her er nogle eksempler:
• Du kan se flammen fra et stearinlys på en afstand af 48
km, hvis det er en mørk og klar nat.
• Du kan høre et ur, der tikker på 6 meters afstand i et
stille lokale.
• Du kan smage en teskefuld sukker opløst i ca. 8 liter
vand.
• Du kan lugte en dråbe parfume i en treværelses lejlig-
hed.
• Du kan mærke en lille prik, som bare er 0,006 mm høj og
0,04 mm bred. Den er 167 gange mindre end de prikker,
man bruger, når man skriver blindskrift.
Leg er godt for hjernen
Leg er ikke spild af tid. Tværtimod. Hvis små børn ikke
får lov at lege, så får de også mindre hjerner. Når de
leger, udvikler de nemlig samtidig nye nervebaner. De
prøver igen og igen at stable to klodser ovenpå hin-
anden, og pludselig er den der – fordi de har trænet
hjernen og sanserne.
en slags isolering, som sikrer, at sig-
nalerne i nerverne kan løbe hurtigere.
Uden myelin skulle din hjerne være 10
gange så stor, og du måtte spise 10
gange så meget for at holde hjernen
gående med den aktivitet, du har i dag.
EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE
9