Skolemateriale - Experimentarium

5. september 2003 - 30. december 2004
en særudstilling hvor du bliver klogere på dig selv
Skolemateriale

Tekst: Ida Toldbod
Faglig konsulent: Neuropsykolog Kim Rune,
Storstrømmens Sygehus, Næstved
Redaktion: Lene Hybel Kofod
Illustrationer:
Knud Andersen, Skønvirke
[Omslag + side 4, 7, 8, 11 - 32]
Dorthe Weis [side 5]
Christina Maria Fromberg [side 18 og 27]
Foto, forside: FOCI Image Library
Grafisk tilrettelægning:
Christina Maria Fromberg
Tryk: Formegon ApS
Oplag: 5500 eksemplarer
Skolematerialet er udarbejdet i
forbindelse med Experimentariums
særudstilling HJERNEN 5. september 2003
- 30. december 2004.
Fri kopiering til undervisningsbrug
¬
Copyright
© 2003 Experimentarium
Tuborg Havnevej 7
DK-2900 Hellerup
Tel: +45 3927 3333
www.experimentarium.dk
info@experimentarium.dk
ISBN
87-91400-00-7
Indhold
Velkommen til HJERNEN . . . . . . . . . . . 1
Udstillingens opbygning . . . . . . . . . . . . 2
• Kort over udstillingen . . . . . . . . . . . . 5
Her er din HJERNE . . . . . . . . . . . . . . 6
• Aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Den tænkende HJERNE . . . . . . . . . . . . 15
• Aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Hjernen bevæger kroppen . . . . . . . . . . . 31
• Aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Book et besøg for klassen
Ring til skolebookingen på tlf. 39 25 72 72 kl. 9 – 15 på skoledage.
Bestil altid i god tid, gerne 1 – 2 uger før besøget.
Ved bookingen opnår du:
Særlig skolepris: 44 kr. pr. elev, dog min. 528 kr.
Gratis adgang for ledsagende lærere.
Gratis eksemplar af Experimentariums skolemateriale.
Gratis eksemplar af ”Guide til Experimentarium”.
Et gratis forberedelsesbesøg for ledsagende lærere (mod forevisning af den
skriftlige bookingaftale).
Busordning med Ole Frederiksens Turistfart, tlf. 39 66 25 25, tilbyder kørsel til
fordelagtige priser for skoler på hele Sjælland.
Åbningstider
Mandag, onsdag, torsdag, fredag: 9 – 17
Tirsdag: 9 – 21
Lørdag, søndag og helligdage: 11 – 17
Skoleferie, almindelig åbningstid
23-24-25/12, 31/12 og 1/1: Lukket

Velkommen til
orestil dig, at du så en hjerne ligge på en
hylde. Mon du ville tænke, at du stod over
for noget helt enestående? En hjerne ligner jo
mest af alt grå havregrød lagt i forunderlige
folder. Ikke desto mindre er den nok det mest
fantastiske, vi kender til i hele universet. Den
kan lære kinesisk, spansk, eller swahili afhængigt
af, hvem der taler til den. Den kan konstruere
og opfinde rumskibe, mikroskoper, pyramider
og pacemakere. Den kan lære at styre
kroppen i en cirkustrapez eller den kan komponere
musik, som får andre til at falde i
svime. Og selv om den er spærret inde i kraniet,
kan du alligevel sende tanker til Jordens
indre, til de yderste stjerner eller tilbage til
dengang mennesket levede i huler. Den er
vildt kompliceret. Så ufattelig indviklet, at
den ikke engang kan forstå sig selv helt til
bunds. Men vi ved alligevel en hel del. Og ambitionen
med Experimentariums særudstilling
HJERNEN og skolematerialet her er netop at
give publikum et indblik i dette grå og yd-
myge organ, som har så uendeligt meget at
skulle have sagt.
Både udstillingen HJERNEN og skolematerialet
er delt op i tre hovedafsnit:
1 Her er din HJERNE
2 Den tænkende HJERNE
3 HJERNEN bevæger kroppen
Hæftet henvender sig især til 7.-10. klassetrin.
For hvert afsnit er der en baggrundstekst
og forslag til en række aktiviteter. Desuden er
der en kort introduktion til udstillingen.
Hæftet kan kopieres helt eller delvist og uddeles
til eleverne. De fleste aktiviteter kan laves
med enkle remedier og er lette at gå i
gang med for eleverne selv.
Rigtig god fornøjelse
Experimentarium
Du kan opleve HJERNEN i perioden
fra d. 5. september 2003 til
d. 30. december 2004
EXPERIMENTARIUM /
1
Velkommen til HJERNEN

EXPERIMENTARIUM /
2
Udstillingens opbygning
Her er din
H1: Mærk hjernen
Opstillingen består af 13 plancher, hvor
man kan se og mærke, hvad en menneskehjerne
består af. Det gælder det svimlende
antal nerveceller, hjernens vægt og dens
indhold af vand og kalk. Man kan også røre
ved en ægte kvindehjerne, som er indstøbt
i plastik.
H2: Kig ind i hjernen
Her kan man se på billeder taget med forskellige
scanningsteknikker. Hvad er forskellen
på MR-, SPECT- og CT- scanning?
Hvad bruger lægerne disse teknikker til?
Hjernen sover aldrig
H3: Musik og meditation
I en behagelig massagestol kan man lade
sin hjerne døse hen til liflig musik. Kan du
koble hjernen helt fra?
H4: Spil musik med dine hjernebølger
Med elektroder på hovedet kan man prøve
at spille musik med sine hjernebølger.
Hvilke bølger udsender du ved forskellige
sindsstemninger?
- en særudstilling, hvor du bliver klogere på dig selv
dstillingen HJERNEN er en sanselig oplevelse, der taler til flere intelligenser. Den er fuld af
overraskende aktiviteter, hvor man bliver klogere på sig selv. Og den er rigt suppleret med
plancher, som binder de mange øvelser sammen. Et besøg i udstillingen kan sagtens stå alene.
Men det er også oplagt at supplere oplevelsen med en afstikker til områderne “Dig og Mig” eller
“Perceptionsgalleriet” i Experimentariums hovedudstilling. Her findes også aktiviteter, der
belyser emner som personlighed, intelligens og illusioner.
Nedenfor er der en gennemgang af de forskellige aktiviteter inden for udstillingens tre hovedafsnit:
1 Her er din HJERNE
2 Den tænkende HJERNE
3 HJERNEN bevæger kroppen
H5: Se din søvn
I et interaktivt computerprogram kan man
indtaste sine personlige data – og se sit
søvnforløb - mens man er vågen. Man kan
også undersøge andre typiske søvnforløb.
Hjernen og hormonerne
H6: Gigantmennesket
Hjernen styrer kroppens vækst via hormoner.
Hvis der er for få eller for mange
væksthormoner, forstyrrer det kroppens
vækst. Her kan du sammenligne din egen
højde med en model af verdens højeste
mand (2,72 meter) og verdens mindste
kvinde (0,45 cm).
H7: Dit indre ur
Når du rejser med eller mod tiden, forstyrrer
du din døgnrytme. Men ved at indtage
et kunstigt hormon – melatonin – kan du
“stille” dit indre ur, så generne undgås.
I et interaktivt computerprogram kan du
rejse rundt i verden og se, hvordan dit indre
ur reagerer.
H8: Se dit indre ur.
Her kan du gennem et forstørrelsesglas
se på den del af hjernen, hvor dit indre ur
befinder sig.
H9: Lampe mod vinterdepressioner
Dit humør bliver påvirket om vinteren,
fordi du ikke får sollys nok. Vinterdepressioner
kan behandles med kraftigt kunstigt
lys. Her kan du selv teste en sådan lampe.
Nerven - hjernens budbringer
H10 . Hjernegymnastik
Hjernen kan holdes i form ved træning. På
en gulvlabyrint skal man forsøge at passere
så mange knudepunkter som muligt.
Når man træner sin hjerne, opstår der nye
kontakter mellem nervecellerne. Det kan
give nye færdigheder eller man kan genoplive
færdigheder, man ellers har mistet.
H11. Test dine nerver
Her kan du teste dine nerver på forskellig
vis. Mål din reaktionsevne, se din pupilreaktion,
test din følesans.

Den tænkende
Hjernen har følelser
H12: Biofeedback
Her kan du prøve, om du kan styre og
mindske dit stressniveau ved tankens kraft.
Opstillingen måler hele tiden sveden på
dine fingre. Det fortæller noget om dit
stressniveau.
H13: Glem dine smerter
Du sidder behageligt i en stol med hovedtelefoner
på. Du hører beroligende snak,
som får dig til at glemme alt omkring
dig. Samtidig holder du på et meget koldt
håndtag. Overraskende nok slipper de
fleste først håndtaget, når de bliver gjort
opmærksomme på, at håndtaget er ubehageligt
koldt.
H14: Kold eller varm
Hjernen styrer din fornemmelse for kulde
og varme. Her skal du gribe om et håndtag,
som skiftevis er lidt koldt og lidt varmt.
Men når du tager fat, føles håndtaget
meget varmt. Hjernen har misfortolket signalerne
fra hånden.
H15: Kolde fingre
På en termoplade kan du aflæse temperaturen
på overfladen af din hånd. Kan du
ændre temperaturen ved at slappe af?
H16: Fup dine følelser
I denne aktivitet kan du prøve at forvirre
din føleoplevelse. Når du krydser fingre,
kan du have svært ved at føle, om du mærker
én eller to genstande. Og når du skærer
ansigt, kan du have svært ved at føle, om
du har en lige eller en skæv genstand mod
læberne.
Venstre eller højre hjernehalvdel
H17: Lytter du med venstre eller højre
hjernehalvdel?
Her kan du undersøge, hvilken hjernehalvdel
du bruger mest, når du hører lyde
henholdsvis i højre og venstre øre.
H18: Er du domineret af venstre eller
højre hjernehalvdel?
Her skal du parre en række billeder. I hvert
tilfælde kan du parre billederne efter udseende
eller efter funktion. Dine valg afslører
hvilken af dine hjernehalvdele, der er den
dominerende.
H19: Hjernen skaber helhed
Undersøg hvor god du er til at samle et
billede til en helhed, når du kun ser nogle
udsnit af billedet.
H20: Sans for musik
Din hjerne styrer din opfattelse af toner
og rytmer. Først hører du en tilfældig
tone, som herefter slukkes. Dernæst skal
du prøve, hvor god du er til at ramme den
samme tone igen. Prøv også at ramme en
rytme.
H21: Hvilket øje styrer dig?
Prøv at se på en genstand gennem en kikkert.
Prøv dernæst at lukke øjnene på skift.
Du opdager hvilket af dine øjne, der er det
dominerende.
H22: Venstre og højre hjernehalvdel på
prøve
Her er en række opgaver, hvor du enten
skal bruge højre hjernehalvdel eller venstre
hjernehalvdel. Hvad er du bedst til?
H23: Mest for kvinder...
Disse opgaver er kvinder typisk bedst til.
H24: Mest for mænd..
Disse opgaver er mænd typisk bedst til.
Hjernen er fuld af fordomme
H25: Er du fuld af fordomme?
I et interaktivt computerprogram kan du
teste, om dine beslutninger er præget af
fordomme eller om du er typen, der tænker
dig om en ekstra gang. Der er tre tests,
som fokuserer på billeder, sætninger og
spillekort.
H26: Hvad er det?
Gennem 4 kighuller kan du se en del af en
genstand. Kan du genkende hele tingen?
H27: Kom i stemning
På væggen ser du nogle smukke billeder.
I et sæt hovedtelefoner hører du specielle
lyde, mens du samtidig snuser til forskellige
dufte. Hvilken stemning kommer du i?
H28: Ord og farver
På en planche står en række navne på farver.
Men navnene er trykt med en anden
farve end ordets betydning. Rød er f.eks.
trykt med blåt. Du skal nu prøve dels at
læse ordene og dels at sætte navn på trykfarverne.
For større børn og voksne er det
første typisk lettere end det sidste. Er din
hjerne anderledes?
Intelligens og personlighed
H29: Knæk en nød
Gennem en række forskellige opgaver
kan du få testet dele af din intelligens og
personlighed. Hvilke typer opgaver er du
bedst til?
Hjernen hører det usagte
H30: Kan du læse kropssprog?
Du ser nogle videosekvenser og bliver bagefter
bedt om din opfattelse af personernes
kropssprog. Din vurdering sammenlignes
med det, andre besøgende har ment.
H31: Giv ham fingeren
Du ser billeder af forskellige personers
mimik og attitude. Kan du aflæse deres
kropssprog?
H32: Sig det så det ses
Prøv at sammensætte forskellige ansigtsudtryk
med forskellige udsagn. Hvornår
passer mimik ikke sammen med det sagte?
H33: Den usynlige grænse
Hvor tæt går du på andre mennesker? Prøv
at snakke til en mannequin-dukke. Hvor
tæt går du på? Hvornår bliver det ubehageligt
for dig? Hvor tæt går man på i andre
kulturer?
Hjernen lærer og husker
H34: Test din korttidshukommelse
Prøv en simpel leg, som viser styrken af
din korttidshukommelse. Du ser en sekvens
af blinkende lamper, som du skal
gentage. Hver gang bliver en ekstra lampe
føjet til sekvensen. Hvor lange sekvenser
kan du huske?
H35: Husker du?
Du ser en række ting i et kort øjeblik. Hvor
mange af dem kan du huske bagefter?
Kan du huske rækkefølgen?
H36: Skøre historier
Du ser 20 ting på kort tid. Hvor mange kan
du huske bagefter? Gentag øvelsen, hvor
du prøver at knytte skøre historier til tingene.
Hvor mange kan du nu huske?
H37: Lær at huske bedre
I 8 forskellige øvelser får du nogle værktøjer
til at huske bedre.
H38: Føl med hjernen
Her skal du føle på nogle ting, du ikke kan
se. Kan du se med fingrene?
EXPERIMENTARIUM /
3
Udstillingens opbygning

EXPERIMENTARIUM /
4
Udstillingens opbygning
Hjernen styrer dine bevægelser
H39: Den umulige stige
Du skal klatre op ad en rebstige. Din hjerne
siger dig, at det er let nok. Alligevel bliver
du smidt af hver gang. Kan du udtænke en
metode til at nå toppen?
H40: Gå dog lige
Hjernen fortolker de signaler, som kommer
fra dine to øjne. Ved hjælp af et par særlige
prismebriller får du her byttet om på
højre og venstre øje. Kan du nu gå på en
ret linie? Kan du gå på en kurvet linie?
H41: Balanceleg
Prøv at balancere med en pind på din pegefinger.
Er det lettere med en kort pind
end med en længere? Hvordan får hjernen
hjælp til at løse opgaven?
Hjernen har rumlig sans
H42: Hånden snyder hjernen
Her kan du opleve, hvad der sker, når
hjernen får modstridende information fra
øjnene og fra musklerne.
H43: Stakkels Buddha
Dine øjne kan snyde din hjerne. Du ser
et pendul, som svinger over hovedet på
en Buddahfigur. Dit ene øje ser gennem
et sværtet glas. Det giver mindre lys, og
det får hjernen til at tro, at pendulet er
længere væk. Pludselig ser det ud som
om, pendulet skiftevis er langt væk og tæt
på. Og din hjerne tror, at det bevæger sig
rundt i en cirkel omkring figurens hoved.
bevæger kroppen

Her er din hjerne
H1: Mærk hjernen
H2: Kig ind i hjernen
• Hjernen sover aldrig
H3: Musik og meditation
H4: Spil musik med dine hjernebølger
H5: Se din søvn
• Hjernen og hormonerne
H6: Gigantmennesket
H7: Dit indre ur
H8: Se dit indre ur
H9: Lampe mod vinterdepressioner
• Nerven - hjernens budbringer
H10: Hjernegymnastik
H11: Test dine nerver
Den tænkende hjerne
• Hjernen har følelser
H12: Biofeedback
H13: Glem dine smerter
H14: Kold eller varm
H15: Kolde fingre
H16: Fup dine følelser
• Venstre eller højre hjernehalvdel
H17: Lytter du med venstre eller højre
hjernehalvdel?
H18: Er du domineret af venstre eller
højre hjernehalvdel?
H19: Hjernen skaber helhed
H20: Sans for musik
H21: Hvilket øje styrer dig?
H22: Venstre og højre hjernehalvdel på
prøve
H23: Mest for kvinder...
H24: Mest for mænd..
• Hjernen er fuld af fordomme
H25: Er du fuld af fordomme?
H26: Hvad er det?
H27: Kom i stemning
H28: Ord og farver
• Intelligens og personlighed
H29: Knæk en nød
• Hjernen hører det usagte
H30: Kan du læse kropssprog?
H31: Giv ham fingeren
H32: Sig det så det ses
H33: Den usynlige grænse
• Hjernen lærer og husker
H34: Test din korttidshukommelse
H35: Husker du?
H36: Skøre historier
H37: Lær at huske bedre
H38: Føl med hjernen
Hjernen bevæger kroppen
• Hjernen styrer dine bevægelser
H39: Den umulige stige
H40: Gå dog lige
H41: Balanceleg
• Hjernen har rumlig sans
H42: Hånden snyder hjernen
H43: Stakkels Buddha
EXPERIMENTARIUM /
5
Udstillingens opbygning

EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE
6
Her er din
vis du ikke havde hjernen og sanserne, ville du ligge og rode i en bunke på gulvet. Når du
snakker, løber, danser, skriver, læser, griner, spiser, husker, skændes - ja selv når du sover,
knokler din hjerne med at ordne bevægelser, tanker og drømme. Det er noget af et arbejde. Og
det kræver masser af nerveceller.
En Mælkevej i hovedet
Vi fødes med stort set alle de hjerneceller, vi skal bruge
hele livet. Og det er ikke så lidt. Du har nemlig lige så
mange hjerneceller, som der er stjerner i Mælkevejen
– omkring 125 milliarder. Men cellerne skal lære at
kommunikere med hinanden, før der kommer tanker
og færdigheder ud af det. Når et nyfødt barn udsættes
for lys, lyde, dufte, smag
og kærtegn, sender
nervecellerne
signaler til hinanden. Cellerne vokser og forgrener sig.
De fletter sin ind mellem hinanden og danner ruter – el-
ler nervespor. Og jo mere bestemte ruter bliver brugt, jo
mere lagrer bestemte indtryk sig.
Hjernen holder aldrig pause
Hjernen er altid i gang med at samle og ordne sanse-
indtryk fra omverden. Og hele tiden regulerer og koor-
dinerer den det, der sker i kroppen. Det kræver energi.
Faktisk bruger hjernen 20% af al den energi, din krop
skal have for at fungere. Men hvorfor kan man så ikke
tænke sig tynd? Det er fordi, din hjerne er fuld af meget
andet end tanker. Også selv om du er i gang med en rig-
tig Einstein-opgave. Det er alt det, du ikke tænker over,
der koster mest energi. Altså f.eks. når dit hjerte slår,
når du trækker vejret, når du føler sult, tørst eller
træthed eller når du holder balancen, uanset
om du går, løber eller tager tøj på.
Din hjerne er helt sig selv
Hjerner er forskellige fra fødslen, og
de udvikler sig forskelligt afhængigt
af det, de møder og tumler med.
Både arv og miljø spiller en rolle.
Hver hjerne er helt sig selv. Og selv
om vi kan smage den samme kage,
læse den samme bog eller nyde
den samme parfume, så skaber
din hjerne helt unikke oplevelser,
som er forskellige fra alle andre
menneskers.

Hjernens landskab
Hjernebarken
Hjernens øverste lag er et foldet landskab, som kaldes
hjernebarken. Den inddeles i forskellige områder. I både
højre og venstre side af hjernebarken har du en pande-
lap, en isselap, en tindingelap og en nakkelap. Du kan
takke din hjernebark for, at du kan huske og kombinere
din viden og erfaringer på uendeligt mange måder. Det
betyder f.eks., at vi kan se den samme situation eller
ting på mere end én måde.
Nakkelapperne
Du har godt nok ikke øjne i nakken. Men du bruger den
bagerste del af hjernen til at behandle synsindtryk.
Tindingelapperne
Her bearbejdes de lyde, vi hører. Tæt på høreområdet i
venstre hjernehalvdel findes et af hjernens sprogom-
råder.
Isselapperne
Du bruger isselapperne, når du finder vej og holder styr
på højre og venstre, når du løser regneopgaver, mær-
ker kroppen og styrer bevægelser ved hjælp af synet.
Følesansen og smagsindtryk bliver også bearbejdet i
isselapperne.
Pandelapperne
Du bruger pandelapperne til at skabe overblik og
løse problemer. Pandelapperne er også vigtige for
din personlighed. Her mødes erindringer, følelser og
sanseindtryk, som er behandlet andre steder i hjernen.
Når du bevæger dig, er det pandelapperne, der sender
besked til musklerne. Når du lugter til noget, behandles
indtrykkene dybt inde i pandelapperne. Og når du taler,
bruger du et sprogområde i den ene pandelap - typisk
den venstre.
Følelse og bevægelse
Hvert sted på kroppen har sine egne to områder i
hjernebarken. Det ene sted modtages og behandles
signaler fra følesansen. Det andet sted giver
musklerne besked om, hvad de skal gøre. Hvis
kroppens proportioner skulle svare til det, de enkelte
dele fylder i hjernebarkens pandelapper, ville vi se ret
sjove ud - med kæmpe hænder og ansigter og bitte
små arme og ben.
EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE
7

EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE
8
De dybere lag i hjernen
Hjernebjælken
Din højre og venstre hjernehalvdel har hver deres
opfattelse af den ydre verden og kroppen. De taler
sammen via et nervekabel, der kaldes hjernebjælken.
På den måde samarbejder de om at få en helhed ud af
alle indtrykkene.
Thalamus – kroppens hovedpostkontor
Det er thalamus, der sørger for at fordele informationer,
så de enkelte dele af hjernen ved, hvad de andre laver.
Lillehjernen
Lillehjernen holder øje med bevægelser og kroppens
stillinger. Lillehjernen samarbejder med både hjerne-
barken og thalamus, når bevægelser skal føres ud i livet.
Her sørger lillehjernen især for at ”finjustere” bevægel-
serne, så de bliver glidende.
Hjernestammen
Hjernestammen er bindeleddet mellem hjernen og
rygmarven. Den regulerer bl.a. hjerteslag, vejrtrækning,
blodtryk og balance.
Det limbiske system
Velvære, smerte, frygt, vrede, appetit og seksualitet er
følelser, som det limbiske system har ansvaret for. Det
ligger dybt inde i hjernen. Det spiller også en stor rolle
for indlæring og hukommelse. Et særligt organ i det
limbiske system – søhesten – fungerer som en slags
hukommelsescentral. Søhesten sørger for at lægge de
forskellige ting på de rigtige huskelagre rundt om i
hjernebarken. Den holder også styr på hvilke sanseind-
tryk, der hører sammen.

Hjernen og sanserne arbejder sammen
Kender du det? Du står i et overfyldt tog. Der er én, der
har slået en prut! Uroen og lugten breder sig. Alle har
travlt med at se overraskede ud. Ingen vil tage – eller
have – skylden. Et enkelt lille sanseindtryk kan få en hel
togkupé til at reagere! Sådan er det med sanserne og
hjernen. Når dine sanser “oplever noget”, sendes det op
til hjernen. Men sanseindtryk er ikke noget i sig selv.
Først når hjernen har bearbejdet og ordnet de forskel-
lige input fra forskellige sanser, kan vi handle.
Fra stumper til sammenhænge
Måske kan du huske en strandtur med vennerne? Duf-
ten af tang, lyden af havets bølger, mågernes skrig og
sommervindens kilden i nakken... Egentlig er det jo en
masse forskellige sanseindtryk. Og hvordan bliver de til
en hel oplevelse? Man ved det ikke helt præcist. Men
man ved, at en af hjernebarkens store opgaver netop
er at koble forskellige sanseindtryk sammen til intense
oplevelser.
Forandring fryder
Alle sanserne koncentrerer sig om ændringer. Sansecel-
lerne slår nærmest over på “stand by”, når et bestemt
indtryk har varet længe nok. Du vænner dig til gym-
nastiksalens sure lugt eller til rygsækkens remme på
skulderen. Til gengæld er sansecellerne straks på spring,
hvis der opstår noget nyt. En brændt lugt fra brødriste-
ren eller din mobiltelefon, der ringer i det overfyldte
tog, skal nok få dig til at reagere.
Du er fuld af elektricitet og kemi
Når et signal løber af sted i en nerve-
tråd, er det elektrisk. Derfor kan man
også måle hjernens aktivitet som elek-
triske bølger. Men når signalet sendes
fra én nervecelle til en anden, sker det
med kemiske stoffer. Det sted, hvor
to nerver møder hinanden, hedder en
synapse. Det er en slags mikroskopisk
kløft. Den første nervecelle frigiver
signalstoffer, som flyder over kløften
og opfanges af den næste nervecelle.
På den måde sender de signalet videre
til den næste nervecelle. Her fortsæt-
ter beskeden som en elektrisk strøm.
Rundt om nervetrådene er der et fedt-
holdigt stof, der hedder myelin. Det er
Bliv bare imponeret
Det er ret fantastisk, hvad dine
sanser kan opdage. Her er nogle eksempler:
• Du kan se flammen fra et stearinlys på en afstand af 48
km, hvis det er en mørk og klar nat.
• Du kan høre et ur, der tikker på 6 meters afstand i et
stille lokale.
• Du kan smage en teskefuld sukker opløst i ca. 8 liter
vand.
• Du kan lugte en dråbe parfume i en treværelses lejlig-
hed.
• Du kan mærke en lille prik, som bare er 0,006 mm høj og
0,04 mm bred. Den er 167 gange mindre end de prikker,
man bruger, når man skriver blindskrift.
Leg er godt for hjernen
Leg er ikke spild af tid. Tværtimod. Hvis små børn ikke
får lov at lege, så får de også mindre hjerner. Når de
leger, udvikler de nemlig samtidig nye nervebaner. De
prøver igen og igen at stable to klodser ovenpå hin-
anden, og pludselig er den der – fordi de har trænet
hjernen og sanserne.
en slags isolering, som sikrer, at sig-
nalerne i nerverne kan løbe hurtigere.
Uden myelin skulle din hjerne være 10
gange så stor, og du måtte spise 10
gange så meget for at holde hjernen
gående med den aktivitet, du har i dag.
EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE
9

EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE
10
Gab! Er det ikke bare spild af tid at sove? Overhovedet
ikke og heldigvis. For du bruger omkring en tredjedel af
dit liv på det. Og det ville måske være lidt surt, hvis det
bare var tid, der forsvandt ned i pudens bløde mørke. Vi
kan i øvrigt slet ikke selv vælge, om vi vil sove eller ej.
Det går måske en nat eller to. Men så kræver kroppen
også, at du lægger dig ned og indhenter det, du har
snydt dig selv for. Man ved ikke helt hvorfor. Der er nok
flere forklaringer.
Vi vokser og heler om natten
Det er i nattens dybe søvn, at du producerer det vækst-
hormon, der får dig til at vokse. Børn og teenagere vok-
ser mere end voksne. Derfor har de også brug for at sove
mere. Men voksne skal nu også bruge væksthormon. For
det er det samme hormon, som sørger for, at kroppen
kan forny sine celler og reparere sår og skader.
Drømmene ordner vores indtryk
Alle drømmer, men man ved ikke hvorfor. Noget tyder
på, at hjernen bl.a. bruger drømme til at “spole” sig
igennem vigtige ting, du har oplevet og lært. Noget
lægges på lager – andet smides ud. Man mener, at
søvnen er helt central for vores indlæring og hukom-
melse. Det kan være derfor, at små børn drømmer
mere end voksne. De har så meget nyt at lære. Nyfødte
børn drømmer halvdelen af deres søvn. Større børn og
voksne drømmer “kun” ca. 20%. Drømme kan være ret
vilde og mærkelige. Men måske er de fulde af vigtige
beskeder fra underbevidstheden til vores bevidste jeg
– f.eks. om hvordan du kan løse et vigtigt problem, som
optager dig.
Søvn
For lidt søvn gør kroppen langsom og upræcis
Hvis du ikke sover nok, begynder du at reagere lang-
sommere i dagtimerne. Du snubler over ordene, og
måske snubler du også over dine egne ben. Hvis man
forhindrer rotter i at sove – så dør de efter to til tre
uger. Det er nogenlunde lige så lang tid, som det ta-
ger for en rotte at dø af sult. Et menneske bliver også
psykisk svækket uden nok søvn. I visse lande bruger
man ligefrem søvntortur i fængsler, hvor man vækker
fanger hvert 20. minut, så de ikke får lov at sove i sam-
menhæng.
Jo ældre man bliver, jo mindre sover man
Det nyfødte barn sover i gennemsnit 16 timer i døgnet,
mens en ældre person kun behøver 5-6 timers søvn. De
fleste voksne vil sige, at de sover 7-8 timer. Men hver
person har sit eget søvnbehov. Nogle sover 5 timer om
natten, mens andre skal have 10-12 timer for at føle
sig udhvilede. Nyfødte drømmer ca. halvdelen af deres
søvn. Men når vi er i 3-4 års alderen, fylder drømmene
kun 20% af nattesøvnen, og sådan bliver det ved resten
af livet.

Det indre ur styrer din tidsfornemmelse
Du har en slags indre ur i hjernen. Det styrer din døgn-
rytme, så du bliver træt om aftenen og frisk om morge-
nen. Det indre ur er en samling celler, der ligger tæt ved
synsnerven. Derfor mener man også, at det påvirkes af
dagslyset. Det indre ur har sin egen rytme på omkring
24,5 time. Det passer altså ikke helt med døgnets 24
timer. Men dagslyset og det, du laver i løbet af døgnet,
sørger for, at dit indre ur bliver holdt i skak. Der går til
gengæld kludder i din døgnrytme, hvis du f.eks. rejser
til New York. Så mærker du hurtigt, at du er kommet
ud af trit med omverdenen. New York er nemlig 6 timer
efter dansk tid. Så her bliver du sulten, træt eller frisk
på helt forkerte tidspunkter i forhold til dem, der lever i
byen. Derfor må hjernen stille dit indre ur, så det passer
til lyset og rytmen det nye sted. Det kan tage hjernen
en hel uge at lave om på nat og dag.
A-mennesker og B-mennesker
Er du morgenmenneske eller er du bedre til at hænge
oppe til ud på de små nattetimer? De morgenfriske kal-
der man A-mennesker. Deres indre ur går lidt hurtigere
end 24 timer. Natteravnene kalder man B-mennesker,
og deres indre ur går lidt langsommere end 24 timer.
Det er sandsynligvis genetisk bestemt, om vi er til nat-
temørke eller morgenlys.
Søvnens forskellige faser
Der er tre typer søvn. De kommer 3-5 gange i løbet af
natten, og de følger et helt bestemt mønster:
1. Du starter natten med lidt overfladisk søvn. Her skifter
du tit sovestilling. Og lugte og lyde kan let vække dig.
2. Den overfladiske søvn går stille og roligt over i den
dybe søvn. Her udskiller du væksthormon. I den dybe søvn
sveder du voldsomt, og kropstemperaturen falder.
3. Efter den dybe søvn glider du ind i drømmenes
forunderlige univers. De første drømme er korte – kun et
par minutter lange. Mens du drømmer, “slukker” hjernen
for dine muskler i arme og ben, så de er helt slappe. Man
kan altså ikke gå i søvne, mens man drømmer.
EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE
11

EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE
12
Hjernen sender besked med hormoner
Der er mange forskellige hormoner med hver deres op-
gave. Hormonerne dannes i kirtler rundt om i kroppen
og i hjernen. De sendes ud i blodet og rundt i hele krop-
pen. Væksthormoner sørger for, at vi vokser, kønshor-
moner sørger for, at vi bliver voksne. Og andre hormo-
ner tager sig af at gøre os sultne, tørstige eller stressede
eller kampklare, hvis vi står i en truende situation. Det
er også hormoner, der bestemmer din hudfarve. Og det
er hormoner, der starter en fødsel og styrer, hvor meget
urin dine nyrer danner. Mange af hormonerne udskilles
af hypofysen, som er en lille kirtel på størrelse med en
ært.
AKTIVITET: Sanserne og hjernen
samarbejder
■ Der bruges masser af penge på at designe biler, så de ser labre ud. Men vidste du, at man også designer
bilens duft eller lyden af bildøren, der smækker? Vi er i høj grad styret af vores synsindtryk. De optager omkring
80% af den energi, hjernen bruger på at behandle sanseindtryk. Men de andre sanser er også vigtige.
Og forskere arbejder helt seriøst med at få cornflakes til at knække på den rigtige måde inde i munden
eller med at få støvsugeren til at lyde lige så effektiv, som den ser ud. Her skal I teste jeres egne sanser og
vurderingsevne.
Kan du høre kvaliteten?
Hvilket glas ville du helst slå på, hvis du skulle holde en festtale?
Find 5 glas - gerne både billige og dyre - eventuelt et af krystal.
Forsøgspersonen skal have bind for øjnene eller sidde med ryggen
til dig. Slå nu let på hvert glas med en gaffel. Hvilket glas lyder
dyrest? Lad forsøgspersonen se glassene. Hvilket glas er flottest
eller hvilket ser ud til at have den bedste kvalitet? Hvilket glas
kan forsøgspersonen bedst lide?
I kan lave øvelsen med andre ting. Hvilken kuglepen klikker
dyrest? Hvilken hårtørrer summer bedst? Eller hvilken
velkrolukning lyder mest effektiv?
Hormoner gør børn til voksne
I puberteten begynder vi at svede mere, og sveden lug-
ter anderledes. Vi får hår i skridtet og under armene.
Pigerne får bryster og drengene får dybe stemmer, skæg
og større penis. Mænd og kvinder har interessant nok
de samme kønshormoner. Det er de forskellige koncen-
trationer, der giver forskellen. Kønshormonerne udskil-
les af hypofysen. Den sørger bl.a. for, at testiklerne
producerer sæd, og at æggestokkene modner æg. Men
der følger meget andet med puberteten, end det du kan
se. Forelskelser, jalousi eller f.eks. sex. Disse følelser
har sådan set været med dig næsten hele livet, men
i puberteten begynder hormonerne for alvor at rulle i
blodet, og det får dig også til at mærke mange følelser
ekstra kraftigt.

Passer duften med smagen?
Tag 3 forskellige poser chips. Hæld en prøve fra
hver op i 3 ens skåle. Lad forsøgspersonen snuse
til chipsene. Hvilken kan han bedst lide? Lad nu
forsøgspersonen smage på chipsene. Igen skal han
bedømme, hvilken han bedst kan lide. Passer sma-
gen med duftindtrykket? Hvad betyder konsistensen
og sprødheden for smagsoplevelsen? Prøv samme
øvelse med forskellige slags sodavand.
Hvilken konsistens kan du li´?
Tag en pose pastaskruer. Kog 5 lige store portioner på denne måde:
1. portion koges i det antal minutter, som anbefales på posen
2. portion koges et minut mindre end portion 1
3. portion koges to minutter mindre end portion 1
4. portion koges et minut mere end portion 1
5. portion koges to minutter mere end portion 1
Læg den kogte pasta op i 5 ens skåle, som du mærker i bunden, så du kan
kende forskel.
Forsøgspersonen skal nu tygge på pastaen og ordne portionerne i række-
følge efter, hvor meget de er kogt. Og desuden skal forsøgspersonen ud-
pege den portion, som han synes smager bedst/har den bedste konsistens.
Passer det med kogeanvisningen? Forsøgspersonen skal bagefter se, om
han kan mærke, hvor meget pastaen er kogt ved at skære i den. Hvad er
lettest: At bedømme konsistens med munden eller med et skæreredskab?
Og hvorfor er der forskel?
I kan også prøve med grøntsager som f.eks. gulerødder eller selleri.
Snyder farverne din
smagssans?
I skal bruge 3 ens halvliters
sodavand - f.eks. appelsin-
vand eller danskvand. Den
ene flaske lader I være, som
den er. Den anden tilsætter I
5 dråber rød frugtfarve. Den
tredie tilsætter I 5 dråber
grøn frugtfarve. Antallet af
dråber kan øges, hvis I ikke
synes, farveforskellene er
store nok. Nu hælder I tre
smagsprøver op i 3 små en-
gangssnapseglas. Og så lader
I en forsøgsperson smage
på prøverne. Bed ham sætte
glassene i rækkefølge efter,
hvor søde de er. Lader han
sig påvirke af farveforskel-
lene?
EXPERIMENTARIUM /
13
AKTIVITET: Sanserne og hjernen samarbejder

EXPERIMENTARIUM /
14
AKTIVITET: Sov godt
AKTIVITET: Sov godt
■ Vi kan ikke selv vælge, om vi vil sove eller ej.
Kroppen og hjernen forlanger det bare, hvis du
prøver at snyde dig uden om nattesøvnen nat efter
nat. Om natten foregår der nemlig en masse vigtig
AKTIVITET i hjernen og kroppen. F.eks. repareres
der ødelagte celler, og der udskilles
væksthormon, så du vokser.
Søvn-nattebog
I den næste uge skal du føre et skema over både din søvn og dine vågne
timer. Når ugen er omme kan du - måske - se, hvilken betydning søvnen
har i lige præcis dit liv.
Lav et skema, som indeholder følgende for alle ugens 7 dage:
• Dato
• Hvad tid vågnede du?
• Hvor mange timer var du oppe?
• Hvad tid gik du i seng?
• Hvor mange timer sov du i alt?
• Hvor frisk følte du dig om morgenen?
• Kunne du huske dine drømme? Skriv evt stikord og se, om de har sammenhæng med det, du har oplevet
dagene før.
Når ugen er slut, kan du se, om der er en sammenhæng mellem, hvor meget du har sovet, og hvor frisk
du følte dig om morgenen. Prøv også at se, hvor tit du kan huske dine drømme. Lav eventuelt også en
oversigt over hvor mange i klassen, der var A-mennesker, og hvor mange der var B-mennesker.

Den tænkende
vad kan gøre dig rigtig dirrende rasende?
Hvad får dig til at knække helt sammen
af grin? Hvad kan få dig til at rødme eller
blive pinlig berørt? Hører du til dem, der bedst
kan lide gymnastiktimerne i skolen? Eller er
du mere til sprog eller matematik eller måske
musik? Du har dine helt egne svar. Og ingen i
hele verden kan hamle op med dig - altså i at
være dig. Hver eneste person er helt unik.
Hjernen ændrer sig
Men hvad er det, der gør os til dem, vi er? Hjernen har
en stor del af æren. Men ikke den hele. Hjernen skal
jo samarbejde med kroppen og sanserne – og med
alle de andre mennesker rundt om dig. Vi fødes
med en masse muligheder for at blive gode
til forskellige ting. Men det betyder
ikke, at vi udnytter alle anlæg-
gene. Du kommer nok aldrig på
fodboldlandsholdet, hvis du slet
ikke spiller bold som barn. Og du bliver måske heller
ikke professor i matematik, hvis du hele din barndom
er nødt til at arbejde i markerne for, at din familie kan
overleve. De enkelte arveanlæg og talenter skal stimu-
leres, hvis de skal blive til noget. Men så sker der til
gengæld også noget i hjernen. Det bliver til din person-
lige palet af færdigheder, erfaringer og personlighed.
Det er lige dig.
EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE
15

EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE
16
Husker du?
Kan du huske noget, fra da du var omkring 1 år? Hvis du
svarer nej, tænker du nok på oplevelser og situationer.
Her kan de færreste huske længere tilbage, end til
dengang de var omkring 2 1/2 til 3 år. Men du har
gemt meget andet end oplevelser i hjernen. Den er fuld
af en masse færdigheder, som du har lært, da du var
helt lille. Ellers ville du jo ikke kunne huske at gå, spise
med en ske eller ryste på hovedet, når du mener nej.
Korttidshukommelse og langtidshukommelse
Vi har forskellige typer af hukommelse – en kort-
tidshukommelse og en langtidshukommelse. Interes-
sant nok er computere bygget op på samme måde. I
langtidshukommelsen - eller på harddisken – er der
plads til rigtig mange informationer, som kan hentes
frem, når der er brug for det. I arbejdshukommelsen er
Du er dine erfaringer
På mange måder er det din hukommelse, der gør dig til
lige præcis dig. Og hvis den forsvinder - forsvinder du
– uhyggeligt nok – også lidt med den.
Man kan miste hukommelsen, hvis man får en hjerne-
skade. Den kan opstå på flere måder. Den kan komme af
en blødning eller en blodprop i hjernen. Den kan komme
af et kraftigt slag eller et kraniebrud. Eller den kan opstå
af sygdomme som f.eks. Alzheimers, hvor dele af hjernen
langsomt går til grunde – typisk hos ældre mennesker.
Det mærkelige er, at selv om man glemmer alt om ferier,
venner og familie, kan det godt være, at man stadig kan
huske, hvordan man cykler, snører sine snørebånd eller
børster tænder. Viden og oplevelser bliver nemlig typisk
gemt rundt om i storhjernens hjernebark. Bevægelser er til
gengæld lagret som mønstre i lillehjernen.
der plads til mindre. Til gengæld kan du jonglere med
informationer her og nu. Det gør du f.eks. når du beder
om en kammerats telefonnummer og taster det ind i
telefonbogen på mobilen. Men din arbejdshukommelse
møder hurtigt sin begrænsning. Hvis du sidder og læser
i en bog, kan du ikke samtidig lytte koncentreret til
et spændende radioprogram eller til en forklaring om,
hvor den nærmeste sportshal ligger. Du må vælge at
opfatte en af delene.
Din hukommelse ligger spredt i hjernen
Man skulle tro, at alt det, der hørte til sommerferien
2002, lå samlet ét sted i hjernen, og at fødselsdagen
2001 lå et andet sted. Men sådan er det ikke. Så ville
hjernen hurtigt løbe tør for lagerplads. Hver lille del af
dine oplevelser ligger sit helt eget sted i hjernebarken.

Når du en gang skal huske en oplevelse, må hver en-
kelt detalje hentes frem og genkaldes samtidigt. Ellers
er det ligesom at se en film, hvor der mangler noget.
Du kender det måske fra situationer, hvor du prøver
at komme i tanke om, hvad et musiknummer hedder.
Du kan huske melodien, men navnet er pist væk. Hvis
du f.eks. har cykeltur på lager - så er oplevelsen typisk
spredt sådan her:
• Følelsen af den hårde cykelsadel ligger tæt på
hjernens føleområde.
• Synet af musvågen højt på himlen ligger tæt på
synsområdet.
• Lyden af dine kammerater, der griner, ligger i
nærheden af høreområdet.
• Duften af de gule sennepsmarker ligger ved
lugteområdet.
Det bruger du din korttidshukommelse til:
• Du kan sætte sætninger sammen samtidig med at du
siger noget.
• Du kan nå at svare på et spørgsmål, før du har glemt,
hvad der blev spurgt om.
• Du kan huske 5-7 tal, ord eller bogstaver i kort tid.
• Hvis du ser en kaffekop, kan du rotere den for dit indre
øje, så du både kan forestille dig, hvordan den ser ud fra
siden eller oppefra.
• Hvis du kigger op fra en bog, kan du finde tilbage til det
sted, du kom fra, når du fortsætter med at læse.
• Du kan regne ud, hvad du skal betale for et par cowboy-
bukser og en t-shirt henne i butikken.
• Du kan tænke over ting og regne ud, hvorfor din veninde
ikke tager telefonen.
Det bruger du din langtidshukommelse til:
Der er flere forskellige former for langtidshukommelse:
• Du kan huske facts og viden som alfabetet, tallene,
navne på ting og steder eller ansigterne på din familie,
venner og andre, du kender. Dit lager af facts gør også,
at du kan lære nye sprog.
• Du kan huske ting, der er sket som f.eks. de fester, du
har været til eller situationer, hvor du blev særlig vred
eller glad.
• Du kan huske færdigheder – det vil sige, hvordan du går,
cykler, klatrer eller klæder dig på.
EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE
17

EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE
18
Illusioner
Tør du tro dine egne øjne?
Huset for enden af vejen ser lille ud, mens edderkoppen,
der løber forbi din næse, fylder næsten hele synsfeltet.
Alligevel ved du – heldigvis – godt, at edderkoppen
ikke er lige så stor som huset. Her bruger hjernen sine
erfaringer. Højre og venstre øje ser verden fra hver sin
vinkel. Når disse synsindtryk kobles sammen i hjernen,
oplever vi verden i tre dimensioner. Men nogle gange
bliver hjernen udfordret så meget, at vi har svært ved
at tage bestik af afstande, farver og størrelser. Så ser
vi noget, der ikke er der eller noget, der ikke helt stem-
mer. Det kaldes optiske illusioner. Man ved endnu ikke
så meget om, hvorfor vi oplever illusioner.
Stor eller lille – tæt på eller langt væk?
Se på illustrationen. Hvilken person er størst? De tre
personer er i virkeligheden lige store. Men den bagerste
ser stor ud, fordi du sammenholder personens størrelse
med det, der er uden om - nemlig linier, der giver en
fornemmelse af dybder og afstand. Det ser ud, som om
personen er langt væk - og alligevel fylder han lige så
meget som den forreste.
Hjernen søger mening
Når du lader blikket feje hen over en flok mennesker, ser
du i virkeligheden en masse halve kroppe og løse ho-
veder, fordi de enkelte personer dækker for hinanden.
Men du oplever alligevel alle som hele mennesker. Du er
nemlig vant til, at ting dækker for hinanden. Så via dine
erfaringer er du i stand til at fylde hullerne ud. Hjernen
er også formidabel til at søge mening. Prøv f.eks. at
læse sætningen her:
Lagde du mærke til at bogstaverne a og h er ens? Din
hjerne er så optaget at finde en mening, at den typisk
overser “fejlen”.
Eller prøv at læse, hvad der står i trekanten:
I
LOVE
PARIS IN
IN THE SPRING

Højre og venstre hjernehalvdel
Hver hjernehalvdel har sine stærke sider, når sanse-
indtryk behandles. Lidt firkantet siger man, at venstre
hjernehalvdel er bedst til “bid-for-bid-analyser”, logik,
betydningen af sprogets ord og sætningsopbygning,
matematik, tidsopfattelse og rytme i musikken. Om-
vendt har højre hjernehalvdel sin styrke i opfattelse af
former, farver, mønstre, helheder, musikkens melodi og
sprogets betoning. De to hjernehalvdele er forbundet
med hinanden med et tykt nervebundt, som hedder
hjernebjælken. Både højre og venstre
side bidrager til den samlede oplevelse.
Når en kammerat siger “Det var sødt
af dig”, skal der to hjernehalvdele til at
forstå, om det var venligt eller spydigt
ment.
De to hjernehalvdele styrer også hver
sin side af kroppen. Højre hjernehalv-
del styrer venstre side af kroppen og
omvendt. Hvis man får en blodprop i
venstre side af hjernen, så kan man få
problemer med at bevæge højre arm
og ben. Men der kan også gå kludder i
sproget, fordi sprogcentret hos de fle-
ste sidder i venstre side af hjernen.
Musik er mere end melodier
Når et lille barn lytter til musik, bruger det højre hjerne-
halvdel. Her opfattes melodierne som helheder. Men jo
mere man arbejder med musik – jo mere begynder man
også at bruge venstre hjernehalvdel. Den lytter til de
præcise detaljer i musikken, og den forstår noderne.
Sprog og læsning
Har du hørt om hunde, der kunne læse? Nej, vel? Læs-
ning og tale er noget, vi mennesker har for os selv. Det
kræver stor abstraktionsevne at forstå, at 6 bogstaver
nogle gange får spytkirtlerne til at arbejde: citron.
Mens andre 6 bogstaver får dig til at vippe med tæerne
og tænke på sommerferie: sandal. Det er i sig selv ret
fantastisk, at hjernen er i stand til at lære et hvilket som
helst sprog i hele verden. Bare den vokser op med det
sprog omkring sig - og ikke mindst hører sin mor og far
tale det. Men når et barn har en vis alder, så kan man
ikke bare flytte det og lære det et nyt sprog lige så let
og flydende. Indlæring af sprog skal foregå før 6-års
alderen, hvis du skal lære det flydende. Vi kan sagtens
lære andre sprog som voksne, men man kan næsten
altid høre, at vi ikke er vokset op med det sprog helt
fra fødslen.
Det er venstre
hjernehalvdel
god til:
Rytme
Ord
Grammatik
Detaljer
Matematik
Det er højre
hjernehalvdel
god til:
Melodier
Helheder
Faconer
Figurer
Betoninger i sproget
EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE
19

EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE
20
Din krop råber højere end du tror
Du kan godt mærke, når du er ved at boble over af ra-
seri. Men hvordan ser du ud? Det ved du sikkert ikke.
Til gengæld har du sikkert helt styr på, hvordan dine
kammeraters ansigter – eller din families – ændrer sig
efter deres humør.
Du har måske også check på, hvordan du får overtalt
din mor og far til, at du må være længe ude. Du ser
på deres kroppe, deres ansigter og tager temperaturen
på deres stemmer, mens du serverer dit spørgsmål. Du
holder øje med deres bevægelser og ved lige, hvornår
du skal sætte ind med det næste spørgsmål eller et
særligt argument for, at du lige den dag har brug for
at være sammen med dine kammerater. Og før de har
sagt “ja” eller “nej” ved du, om
du har sejret eller tabt. Du
ved det, fordi du hvert
sekund tolker deres
kropssprog.
Kroppen “råber” højere end munden
Har du nogensinde prøvet at blive overdøvet af din
egen krop? Du ville egentlig gerne være rolig, men du
er virkelig utålmodig, så fødderne kan ikke lade være
med at trippe. Når du taler med andre, så har selve or-
dene ofte mindst at sige. Det er måden, du siger ordene
på, og de signaler du sender med krop og ansigt, der
betyder mest. Selv dine pupiller afslører mere end du
tror. Når du ser på noget, du godt kan lide, bliver pupil-
lerne nemlig større. Det sker uden at du er bevidst om
det. Reaktionen styres af den del af dit nervesystem, du
ikke selv er herre over – det, der hedder det autonome
nervesystem. Derfor er det måske ikke helt tilfældigt,
at pokerspillere tit har mørke solbriller på. Så afslører
pupillen ikke, hvad de tænker om deres egne kort.
Kropssprog kan misforstås
I nogle lande er det uforskammet at kigge andre men-
nesker direkte i øjnene. I andre lande er det tegn på
usikkerhed, når man slår blikket ned. Når man ryster på
hovedet i Danmark, betyder det “nej”, men andre ste-
der betyder præcis det samme “ja”. Forskellige kulturer
har forskellige måder at sige tingene på. Det kan være
vigtigt at vide noget om, før man rejser til et fremmed
land. Ellers kan man let blive misforstået.

Hvem er du?
De fleste har en mening om intelligens - især de andres.
Men intelligens er ikke sådan lige til at måle. Der findes
ganske vist masser af intelligenstests. Men de måler
som regel bare, hvor god man er til at klare en bestemt
type opgaver sammenlignet med jævnaldrende fra ens
egen kultur.
Man kan være intelligent på mange måder
Synes du, det er intelligent, når en af dine kammerater
er god til at lytte og hjælpe dig, når du er ked af det? El-
ler er det intelligent, når en billedhugger kan forestille
sig en figur inde i den sten, han er begyndt at hugge
i? Flere og flere psykologer mener, at intelligens kan
være mange ting. Den kendte amerikanske psykolog
Howard Gardner inddeler intelligens i mindst 8 forskel-
lige typer:
• Sproglig intelligens – så er man god til at opfatte
sprog og til at formulere sig både på skrift og i tale.
• Musisk intelligens – så er man god til rytmer og toner
og til at spille et instrument eller til at komponere
musik.
• Matematisk/logisk intelligens – så er man god til at
jonglere med tal og mængder og med logiske sam-
menhænge.
• Rumlig intelligens – så er man god til at konstruere
ting i hovedet og forestille sig, hvordan de kommer
til at se ud.
• Kropslig intelligens – så er man god til at bruge og
kontrollere kroppen og god til at bruge redskaber og
håndtere ting.
• Personlig intelligens - som egentlig består af to for-
mer - nemlig én, hvor man er god til at forstå sig selv,
sine egne følelser og interesser og én, hvor man er
god til at forstå andre og deres følelser og interesser.
• Natur-intelligens – så er man god til at genkende
ting i naturen og sætte dem i system.
Hjernens udviklingsprogram
Uanset hvordan vi er kloge, så følger hjernen et udvik-
lingsprogram, der varer hele livet. Hjernen udvikler sig
i rasende fart i de første levemåneder og -år. Du var
omkring 18-24 måneder, før du kunne kende dig selv i
et spejl. Indtil da troede du, at spejlbilledet var et frem-
med barn. Måske har du set et lille barn række ud efter
den sut, hun selv har inde i spejlet?
To år og mange forbindelser
Da du var 2 år, havde din hjerne dobbelt så mange
forbindelser mellem nervecellerne som en voksen
hjerne. På det tidspunkt brugte den også dobbelt så
meget energi. I takt med at du voksede op, begyndte
din hjerne at “rydde op”. Den smed det ud, som du ikke
brugte så meget. Og den styrkede det, du faktisk brugte.
Det var på det tidspunkt din lagring af viden og ople-
velser begyndte at blive permanent. Det var også her,
du begyndte at lære at tale og forstå sprog. I den fase
skabte nerverne i hjernens sprogcentre meget stærke
forbindelser til hinanden.
“Hjernens modellervoks” bliver stivere
Da du var omkring 6 år, begyndte du at få sværere ved
at lære nye sprog. Du kunne stadig godt lære frem-
mede sprog men ikke så flydende, som da du var helt
lille. Det var også som barn, at du havde lettest ved at
lære matematik og musikalitet som f.eks. at spille et
instrument. Når du bliver teenager, begynder hjernen at
lægge sidste hånd på det, du kan. Her er hjernen endnu
engang rå i sin oprydning. Den nedlægger nervebaner,
som ikke bliver brugt og styrker dem, du bruger. Det er
også som teenager, at du for alvor begynder at vurdere
og planlægge og at tænke over dine egne og andres
følelser.
Vi har hver vores personlighed
Jo ældre du bliver – jo mere bliver du også dig selv.
Personlighed er noget, der udvikler sig langsomt. Du
forandrer dig ikke fra dag til dag - men måske fra år til
år. Din personlighed formes stille og roligt af det, du har
arvet fra din far og mor, og det du oplever og prøver i
livet. Personligheden ligger ikke gemt ét bestemt sted
i hjernen. Men man ved, at pandelapperne har stor be-
tydning for vores personlighed.
EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE
21

EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE
22
Der ER forskel
Enhver kan se forskel på en mandekrop og en kvinde-
krop. Men hvad med hjernerne? Er de også forskellige?
Ja, meget tyder på, at mænd og kvinder – og drenge og
piger - bruger deres hjerner forskelligt, når de tænker
og handler. Forskellene i hjernen opstår sikkert allerede,
mens vi ligger og svømmer rundt i fostervand inde i
livmoderen. Allerede på det tidspunkt danner hjernen
nogle kønshormoner, som bl.a. gør, at drenge og piger
får forskellige kønsorganer. De samme hormoner spiller
sikkert også en stor rolle for, hvordan selve hjernen ud-
vikles. Drenge- og pigehjerner er sandsynligvis allerede
forskellige fra fødslen. Og det giver drenge og piger
nogle forskellige grund-muligheder.
Samarbejde vigtigere end størrelse
Mænd har større hjerner end kvinder. Mænd har i gen-
nemsnit 23 milliarder hjerneceller i hjernens yderste
lag – hjernebarken. Kvinder har “kun” 19 milliarder
hjerneceller i samme område. Og hvad betyder det så?
Ikke ret meget ser det ud til. Det vigtigste er nok, at
man er god til at få hjernecellerne til at arbejde sam-
men. Ikke antallet! Albert Einsteins hjerne var f.eks. ikke
særlig stor. Til gengæld var de områder i hans hjerne,
som behandler rumlig og matematisk forståelse større
Det er ikke størrelsen!
En voksen hjerne vejer 1200 – 1400 gram. En mande-
hjerne vejer ca. 1400 g og en kvindehjerne vejer ca.
1200 gram. Det er ikke vægten, der er afgørende
for vores intelligens. Så skulle en elefant være
meget klogere end mennesket. En elefant-
hjerne vejer omkring 5000-6000 g.
end gennemsnittet. Og ingen er vel i tvivl om, at han
var et geni?
Lige mange førstepladser
Når man tester intelligensen hos mænd og kvinder,
finder man en række forskelle.
Mænd er typisk bedst til:
• rumlige opgaver som at rotere en genstand for sit
“indre øje”
• matematik
• at orientere sig og finde vej
• til at skyde til måls med en pil eller pistol
Kvinder er typisk bedst til:
• finmotoriske opgaver som at tråde en nål
• sproglige opgaver som at huske ord eller at finde ord,
der begynder med et bestemt bogstav
• at huske pejlemærker
• at huske, om noget har byttet plads
Nogle af forskellene er små, mens andre er større. Og så
skal man lige huske på, at der også er forskel indenfor
hvert køn - altså blandt pigerne og blandt drengene.

AKTIVITET: Har du klæbehjerne?
■ Hukommelsen har det lidt ligesom en feriekuffert. Propper du den
hulter til bulter, kan der ikke være så meget, som hvis man lægger tøjet
pænt sammen. Her kan I teste hinandens evne til at huske. I skal arbejde
sammen to og to.
Kan du genkende sangen?
Spil et musiknummer og lad en forsøgs-
person gætte, hvilket nummer det er.
Hvor lang tid skal han have for at gen-
kende melodien, sangeren eller titlen på
nummeret? Prøv med forskellige numre
- mere eller mindre aktuelle. Og notér
gættetiden for hvert nummer.
Hvorfor er der forskel? Passer det med den
musik, personen kan lide. Eller er det
mere påvirket af hvilke numre, der
bliver spillet i radioen lige nu?
Hvor hurtigt kan du gætte ordene
1 heejnr
2 ernev
3 keuohmmles
4 fklerse
5 sproengidhel
6 mtsblo
Du bruger din arbejdshukommelse, når du møblerer rundt på bogstaverne for at finde det rigtige ord.
Svaret på ordene kan du finde bagerst i hæftet.
EXPERIMENTARIUM /
23
AKTIVITET: Har du klæbehjerne?

EXPERIMENTARIUM /
24
AKTIVITET: Har du klæbehjerne?
AKTIVITET: Har du klæbehjerne?
Flyt med navne
Prøv at nævne pigernes navne i klassen i alfabetisk rækkefølge. Prøv så med dren-
genes. Og prøv så til sidst med hele klassen. Her bruger du korttidshukommelsen
og jo flere navne du skal møblere rundt med – jo sværere. Grænsen, for hvad din
korttidshukommelse kan klare, er typisk 5-7 ting ad gangen.
Hvorermellemrummene?
Hvor er mellemrummene?
Prøv at lade forsøgspersonen læse følgende
tekst - check tiden på stopuret:
Mensdulæserdennetekstbliverdinhjernevirke-
ligsatpåprøveAllemellemrumogtegnerfjernet-
Såduskalselvafgørehvorhvertenkeltordstarte-
rogslutterDetbelasterdinarbejdshukommel-
seFordumåheletidencheckemeddinhjerneo
rdbogomdulavermellemrummenederigtigeste-
derDettagertidForhjernenhartrænetsigiatgen-
kendebestemtebogstavmønstresomordMen-
nårordeneflydersammenskalhjernenopfindeen-
nylæsemåde.
Prøv så at læse den samme tekst - men med de
korrekte mellemrum:
Mens du læser denne tekst, bliver din hjerne
virkelig sat på prøve. Alle mellemrum og tegn
er fjernet. Så du skal selv afgøre, hvor hvert
enkelt ord starter og slutter. Det belaster din
arbejdshukommelse. For du må hele tiden
checke med din hjerneordbog, om du laver
mellemrummene de rigtige steder. Det tager
tid. For hjernen har trænet sig i at genkende
bestemte bogstavmønstre som ord. Men når
ordene flyder sammen, skal hjernen opfinde en
ny læsemåde.
Falske erindringer
Læs først denne liste ord op for en forsøgsperson:
· have
· roser
· tulipaner
· skuffejern
· vandkande
· sol
· græs
· træer
· buske
· blade
· snegle
· sommerfugle
· havebord
· fliser
· rabarber
Og læs så følgende liste op:
· tæppe
· græs
· solsort
· rive
· roser
· vandslange
· påskeliljer
· liggestol
ANE CLARA
SOFIE
PETER
Spørg nu, hvor mange af ordene på denne liste, der
blev nævnt før. Man har en tendens til at huske or-
dene: rive, vandslange og liggestol, selv om de ikke var
med på den første liste. Men de passer så godt ind i
sammenhængen. Det kalder man falske erindringer.

AKTIVITET: Genkender du mig?
■ Du bruger i høj grad dine sanser -
og din hukommelse - når du genkender
andre mennesker. Og det
er temmelig vigtigt at kunne
kende sin familie eller venner. Ellers
ville du jo bare gå forbi dem
på gaden og tro, at de var fremmede.
Du ved lige, hvordan din
kammerat kaster håret til siden
eller hvordan hun ryster på hovedet,
når hun er vred. Men mon du kan
genkende hele klassen?
Ansigtsgenkendelse
Man ved ikke præcist, hvordan vi genkender ansigter.
Man ved, at det foregår i højre side af hjernenbarken, i
det område der hedder tindingelappen. Man ved også,
at det er svært at genkende ansigter, når de vender på
hovedet. Hvis man får en skade i hjernen, dér hvor man
genkender ansigter, så kan man miste evnen til at gen-
kende selv ens egen familie eller bedste venner. Her er
nogle øvelser, hvor I skal arbejde to og to:
• Vælg nogle fotos af
jer selv, af lærere el-
ler af kendte menne-
sker. Dæk dem til,
og afslør så bil-
ledet bid for bid,
hvor du starter
inde fra midten
af billedet.
• Vælg igen nogle fotos og se om I kan
genkende ansigterne, når de vender på hovedet
• Se på silhuetter af klassekammeraterne. Silhuetterne
laver I f.eks. selv ud fra fotos af ansigterne i profil.
Notér følgende for begge øvelser:
• hvor lang tid tog det at gætte ansigtet?
• forsøgspersonen måtte give op
• forsøgspersonen tog fejl
Kan du høre, hvem det er?
Du kan garanteret med det samme genkende
dine forældres stemmer. Du kan sikkert også
sætte navn på nogle kendte studieværter eller
sangere, som du kan li’. Men hvad med klas-
sekammeraterne? Sjovt nok er stemmen lige
så unik som et fingeraftryk. Så to stemmer er
aldrig ens, selv om de kan minde om hinanden.
Optag klassens stemmer på bånd, sådan at alle
eleverne siger den samme sætning. F.eks. “det
er dejligt vejr i dag”. Afspil nu stemmerne i
tilfældig rækkefølge og lad forsøgspersonen
gætte navnene til stemmerne. Kunne han
gætte dem alle sammen? Hvilke var sværest og
hvilke var lettest? Og hvorfor?
EXPERIMENTARIUM /
25
AKTIVITET: Genkender du mig?

EXPERIMENTARIUM /
26
AKTIVITET: Lille spejl på væggen dér
AKTIVITET: Lille spejl på væggen dér
■ Synes du, det er svært at genkende dit eget spejlbillede?
Kunne du drømme om at regne det for en
intelligenstest? Faktisk skal der ret meget tænkekraft
til at genkende sig selv i det skinnende
metal. De fleste dyr kan f.eks. ikke regne
det mystiske dobbelte ud. Chimpanser kan
dog. Det har et berømt spejleksperiment
vist. Her malede man en rød streg i panden
på nogle chimpanser, mens de sov. Da de
vågnede og så sig selv i spejlet, begyndte de at
gnide sig i panden og snuse til deres fingre. Herved
viste de, at de var i stand til at genkende deres
eget spejlbillede. Her skal I prøve, hvor godt I
kender jeres spejlbillede:
1 Stil dig foran et spejl i en armlængdes afstand.
Tegn nu omridset af dit ansigt. Viser det, hvad du
forventede? Omridset er væsentlig mindre end dit
virkelige ansigt. Men din hjerne ved godt, at dit
hoved er større end en honningmelon. Så den kom-
penserer automatisk for spejlets “forvrængning” af
virkeligheden.
2 Stil dig foran et spejl sammen med en kammerat.
Lagde du mærke til, at der var noget forandret
ved kammeraten men ikke dig selv. Opdagede du,
at ansigtet var spejlvendt? Du er vant til at se dit
eget ansigt spejlvendt. Men ikke dine kammeraters.
Derfor opdager du ofte nye udtryk i deres ansigter.
To spejlbilleder
Du skal bruge to firkantede lom-
mespejle. Sæt det ene lodret oven
på det andet som vist på tegningen.
Kig i spejlene så din næse er lige
der, hvor spejlene mødes. Det spejl-
billede du nu ser, vil være et ansigt
med to højresider. Vend spejlene til
den anden side. Så ser du et spejlbil-
lede med to venstre ansigter. Hvor
forskellige er disse ansigter? Nogle
siger, at venstre side i ansigtet er
mere udtryksfuld end højre. Passer
det på dig?

AKTIVITET: Tør du tro dine egne øjne
■ Hver gang du sætter dig foran fjernsynet, oplever
du en illusion. Du ser levende billeder, selv om de
ikke er der. På TV ruller der 25 still-billeder ned over
skærmen hvert sekund. Og de flyder kun sammen
og bliver levende, fordi dit øje ikke kan nå at omstille
sig hurtigt nok til nye synsindtryk.
Du ville være på Herrens mark, hvis du ikke kunne
vurdere afstande hen til tallerkenen, stolen, trappetrinnene
eller døren. Fra du var helt lille har din
hjerne samlet erfaringer, der gør, at du kan bevæge
dig rundt i verden uden at snuble hele tiden. Men
nogle gange har den svært ved at tolke rigtigt. Så
oplever du en illusion.
Her skal I arbejde med forskellige illusioner og synsbedrag.
I skal arbejde to og to. Den ene tester den
anden - på skift.
Lige igennem?
Lav en kopi af de 4 linier nederst
på siden. Forstør dem op til 250%.
Læg de to store linier over for for-
søgspersonen og placér en skrå-
linie på hver side, så det ser ud
som om, det er en brudt linie, der
f.eks. går gennem et rør. Forsøgspersonen må
ikke kigge, mens du arrangerer linierne. Lad ham
nu skubbe den ene skrålinie, til han mener, at
den er præcist ud for den anden. Check med en
lineal, hvor præcist han ramte. Lav nu et skema
over forskellige forsøg, hvor I varierer:
• vinklen på de skrå linier
• afstanden mel-
lem de to lodrette
linier
Notér resultaterne.
I hvilke øvelser fik
forsøgspersonen de
bedste resultater?
Diskutér hvorfor.
Poggendorf
Illusionen
Figur 1
Lige lange?
Lav en kopi af pile og streger i figur 1 og 2. Forstør dem
op til 250%. Klip delene ud som vist. Det ene sæt er til
dig. Det andet er til forsøgspersonen.
Læg nu en linie foran forsøgspersonen. Placér pile-
spidserne, så de vender indad og møder linien. Lad nu
forsøgspersonen tage sin linie og bed ham om at lægge
pilespidserne udad, så linien er ligeså lang som din.
Afstanden til din figur skal f.eks. være 25 cm. Mål efter
med en lineal, hvor præcist han ramte. Lav nu et skema
over forskellige forsøg, hvor I laver jeres egne pile og
linier og hvor I varierer:
• Liniens længde
• Pilespidsernes størrelse
• Pilespidsernes vinkel
• Afstanden fra din figur
til forsøgspersonens
Notér resultaterne. I
hvilke øvelser fik forsøgs-
personen de bedste resul-
tater? Diskutér hvorfor.
Figur 2
Müller-Lyer Illusionen
EXPERIMENTARIUM /
27
AKTIVITET: Tør du tro dine egne øjne

EXPERIMENTARIUM /
28
AKTIVITET: Højre eller venstre?
AKTIVITET: Højre eller venstre?
■ I denne øvelse skal I prøve at få forsøgspersonen
til at gøre noget helt spontant. Det viser, hvilken
side af kroppen han vælger uden at tænke over det.
Sig f.eks. “Ræk mig lige den kop dér” eller “Prøv at
sparke bolden hen i hjørnet”.
Her er nogle bevægelser der kan testes:
• Skriv dit navn på et stykke papir. Hvilken hånd
brugte du?
• Kast til måls med en bold. Hvilken hånd
kastede du med?
• Løft en kop fra bordet. Hvilken hånd brugte du?
Læs en spejlvendt sætning
Kan du se, hvad der står her:
Du bruger især højre hjernehalvdel til at vende bog-
staverne for dit indre øje. Og du bruger især venstre
hjernehalvdel til at sætte bogstaverne sammen til ord
og sætninger.
En udfordring for venstre hjernehalvdel:
Kan du regne i hovedet?
Hvad bliver følgende regnestykke:
7 · 9 + 15 + 3 - 20 - 11 + 6
4
Svaret finder du bagerst i hæftet.
• Fold armene over brystet. Hvilken arm er øverst?
• Kryds benene. Hvilket ben er øverst?
• Spark til en bold. Hvilken fod brugte du?
• Tag et trin op ad en trappe eller gå over en streg på
“Det er fedt at holde sommerferie”
gulvet. Hvilken fod brugte du først?
• Peg på en ting langt væk. Luk så øjnene et ad gangen.
Du foretrækker det ene øje for det andet. Det er det
øje, som ser fingeren tættest på den ting, du pegede
på.
Tæl sammen – hvilken side af kroppen bruger du
mest?
Man har som regel en foretrukken side af kroppen, men
ikke til alt. Lav et skema for hele klassen. Passer jeres
tal med tallene her:
• 9 ud af 10 personer er højrehåndede
• 8 ud af 10 er bruger primært højre fod, når du f.eks.
sparker til en bold
• 7 ud af 10 er højreøjede
• 6 ud af 10 er højreørede.
• 19 ud af 20 har sprogcentret i venstre hjernehalvdel
En udfordring for højre hjernehalvdel:
Er de to figurer ens?
Lav 4 figurer af legoklodser, så de ligner dem
på tegningen, og så der er to ens af hver. Læg
figurerne i skødet. Læg to op på bordet. Nogle
gange tager du to, der er ens, og andre gange to,
der er forskellige. Spørg nu forsøgspersonen, om
figurerne er ens eller forskellige. Læg hele tiden
figurerne på forskellig måde, så forsøgspersonen
skal dreje figuren for sit indre øje for at vurdere,
om de er ens eller forskellige.
Lav f.eks. 10 øvelser. Hvor mange gættede for-
søgspersonen rigtigt?

AKTIVITET: Stroop-effekten
■ Stroop-effekten er et hjernefænomen, som blev opdaget af J. Ridley Stroop i 1930erne.
Derfor det mærkelige navn. Stroop-testen går ud på at forvirre hjernen ved at
give den to informationer, der går i hver sin retning. Det kan I prøve i denne øvelse.
Man er stadig ikke helt klar over, hvorfor fænomenet opstår.
Ord eller farve
Lav et stort stykke pap, hvor du skriver navene på
en række farver. Der skal være omkring 20 ord el-
ler navne, og du må gerne gentage navnene. Skriv
farvernes navne med en anden farve end navnet
siger. Skriv f.eks. “rød” med blå farve. Lad så en
forsøgsperson prøve at læse ordene så hurtigt som
muligt, mens du tager tid. Notér den tid, det tog. Lad
så forsøgspersonen nævne de farver, som ordene er
skrevet med. Og tag tid igen.
I vil sikkert opdage, at der er forskel på tiderne. Men
hvad sker der? I forsøget får din hjerne to beskeder,
som ikke passer sammen. Ordet siger rød, men det
er skrevet med farven blå. Det forvirrer og skaber
Op eller ned?
Prøv at lave en ny øvelse, hvor du laver 20 kort af pap. På hvert kort skriver du “oppe”,
“nede”, “højre” og “venstre” de rigtige steder. Lav så 20 nye kort. Her skriver du igen ordene
“oppe”, “nede”, “højre” og “venstre”, Men ordene
skal stå forkert på kortet i forhold til deres
betydning. Altså “oppe” skal stå nede eller
til højre/venstre. “Højre” skal f.eks. stå nede
eller oppe osv. Lad nu forsøgspersonen prøve
at læse de første 20 kort, som du lægger
op på bordet i en række. Tag tid.
Prøv så bagefter at lave samme
øvelse – men med de forkerte
kort. Her skal forsøgspersonen
sige “oppe”, hvis ordet står oppe,
uanset hvad ordet siger. Og man
skal sige “nede”, hvis ordet står
nede - også selv om der står “højre”.
et problem. Man ved ikke helt hvorfor. Der er to
teorier:
1 Forvirringen opstår, fordi du opfatter ord hurtigere
end farver
2 Forvirringen opstår, fordi det kræver mere opmærksomhed
at sætte navn på farver end at
læse ord højt.
Prøv også at lave Stroop-forsøget med:
• farvede ord, der er spejlvendt
• farvede ord, som ikke betyder farver - altså f.eks.
hund, klovn, kage
• farvede ord, der ikke betyder noget
Hvilke forskelle er der på de forskellige øvelser?
Og hvorfor?
EXPERIMENTARIUM /
29
AKTIVITET: Stroop-effekten

EXPERIMENTARIUM /
30
AKTIVITET: Forskel på piger og drenge?
AKTIVITET: Forskel på piger og drenge?
■ Der findes mange forskellige intelligenstests. De
viser bl.a., at drenge typisk er bedre til rumlige og
matematiske opgaver, mens piger er bedre til det
sproglige og til opgaver, der kræver fingerfærdighed.
Når man lægger førstepladserne sammen fra
de forskellige test, så har drenge og piger ca. lige
mange. Prøv om det også gælder i jeres klasse.
I skal arbejde to og to. Test hinanden på skift i alle
6 opgaver. Start med at lave et skema. Her skal I
notere, om forsøgspersonen er dreng eller pige. I skal
måle og skrive ned hvor lang tid, I hver især er om at
løse opgaverne. I skal også notere, hvor mange fejl I
lavede. Sammenlign til sidst drengenes og pigernes
resultater. Er der forskelle? Og hvis der er - hvilke?
Opgave 1: God til ord?
Sæt et stopur til 60 sekunder. Bed forsøgspersonen om
at finde og nedskrive så mange ord som muligt, der
begynder med “p”.
Opgave 2: Kan du ramme?
Tag en spand og en bold - f.eks. en jonglørbold, der ikke
hopper. Tegn en kridtstreg på gulvet og sæt spanden
10 meter væk. Lad forsøgspersonen få 10 forsøg på at
ramme spanden med bolden – fra kridtstregen. Hvor
mange lykkedes?
Opgave 3: Fiks på fingrene?
Tag en lang tråd og 10 nåle – og prøv hvor mange nåle
forsøgspersonen kan tråde på et minut.
Opgave 4: Hvor mange kæledyr?
Du spørger Ulla, hvor mange kæledyr hun har – og hun
svarer: De kæledyr, jeg har, er alle katte undtagen to.
De er alle papegøjer undtagen to. Og de er alle kaniner
undtagen to. Hvor mange kæledyr har Ulla?
Svaret finder du bagerst i hæftet.
Opgave 5: Hvad har byttet plads
Tag 20 små ting og gem dem under et tørklæde. Løft
tørklædet, og lad forsøgspersonen se på tingene. Efter
10 sekunder skal du bede ham om at lukke øjnene. Nu
flytter du to af tingene og beder forsøgspersonen åbne
øjnene igen. Hvor længe skal han bruge på at opdage,
hvad der har flyttet plads?. Notér resultatet - også hvis
det var forkert.
Opgave 6: Brug dit indre øje
Hvor mange gange mellem kl. 5 og 6 danner urets visere
en ret linie?
Bagerst i hæftet kan I se, hvilke opgaver der typisk løses
bedst af piger og drenge.
Lav selv en hypotese: I kan selv udvide skemaet med
opgaver, hvor I tror, der er forskelle, som kan måles.
I kan med andre ord opstille en hypotese og teste den.
Her er et par forslag:
• Læg tøj pænt sammen
• Sæt batterier i en lommelygte
Diskutér f.eks. følgende:
• Hvor meget betyder opdragelse for
kønsforskelle?
• Hvor meget betyder biologien og
generne for kønsforskellene?

Sanserne hjælper musklerne
Hjernen er helt afhængig af input fra dine sanser, når
du bevæger dig. Ellers ville du ikke have føling med
tingene og sodavandsflasken ville måske ramme hagen
og ikke munden, når du forsøgte at tage en slurk. Der
er en evig transport af signaler i dine nervebaner – fra
sanserne til hjernen og tilbage igen til kroppens musk-
ler, som bl.a. skal flytte rundt på knogler og led.
Stillingssansen
Når du kan holde dig oprejst i en slingrende bus, så
er det takket være din stillingssans. Den holder styr
på kroppens bevægelser samt hvor dine forskellige
legemsdele befinder sig i rummet og i forhold til hin-
anden. I virkeligheden er stillingssansen ikke én sans.
Det er flere sanser, der går op i en højere enhed. Stil-
lingssansen får input fra både led, muskler, det indre
øre, synet og følesansen i huden. Det er stillingssansen,
der gør, at vi kan tilpasse de enkelte musklers arbejde i
forhold til kroppens stilling. Når alle de mange indtryk
kobles sammen, ved du, om du sejler i en kano eller om
du er i fuld gang på et dansegulv.
Du balancerer med ørerne
Du mærker med det samme, om du ligger ned eller om
du står på hænder med hovedet nedad. Det er, fordi
du har en ligevægtssans i dit indre øre. Her er der tre
væskefyldte knogler – buegangene – som sender be-
sked til hjernen om, hvilken vej hovedet vender. En af
bevæger kroppen
u lærte sikkert at drikke af en kop, da du var omkring 1 år.
Selv om du ikke regner det for noget nu, så er det en
øvelse, som mange robotter ville blive dybt misundelige over.
Hvis de altså kunne tænke. Og så skulle man tro, at din hjerne
var færdig med at lære det. Men nix. Hvis den bare lagde din
“drikke-af-en-kop-bevægelse” på lager, så ville du spilde ned
af dig hver eneste gang, du forsøgte at få lidt væske i munden.
For din arm er jo ligesom vokset til noget nær dobbelt længde
siden dengang. Og afstanden til din mund er en helt anden. Så selv om du har lært en færdighed
for længe siden, så må hjernen hele tiden sørge for at være opdateret med din størrelse og med,
hvor stærke dine muskler er. Ellers går det rivende galt. At lære bevægelser er et arbejde, der
varer hele livet.
de vigtigste opgaver for ligevægtssansen er at påvirke
øjenbevægelserne, så billedet af omverdenen ikke hop-
per og danser. Når du går, flytter du f.eks. hovedet hele
tiden. Alligevel kan du fastholde et roligt synsindtryk og
holde balancen. Ligevægtssansen sørger nemlig for, at
vi automatisk drejer øjnene, så synsbilledet falder det
samme sted på øjets nethinde hele tiden.
Sådan udfører du en bevægelse
Vi kan ramme et kløende myggestik på ryggen og løbe op
og ned ad trapper uden at se på trinnene. Og med lukkede
øjne kan vi pege på næsetip, hæl og navle. Men hvad sker
der egentlig, når du udfører en bevægelse? Det kan du se
her:
• Når du vil gribe en bold, skal der gives besked til de
rigtige muskler om at bevæge sig. Det er hjernebarkens
bevægelsesområde, der sender disse beskeder.
• Så skal alle bevægelser udføres og planlægges, så du
ikke lukker hænderne, før du mærker bolden. Bevægel-
serne skal også være glidende, så vi ikke ligner gammel-
dags robotter, der hakker sig af sted. Det arbejde foregår i
lillehjernen. Det er også lillehjernen, der finjusterer led og
muskler, så vi ikke snubler, når vi går.
Et lille barn har svært ved at gribe en ballon, selv om den
kommer svævende dejlig langsomt. Det tager tid at lære
at gribe, så alle bevægelserne kommer hurtigt og præcist
og i den rigtige rækkefølge. Når vi lærer nye bevægelser,
spiller lillehjernen en stor rolle.
EXPERIMENTARIUM /
31
HJERNEN bevæger kroppen

EXPERIMENTARIUM /
32
AKTIVITET: Koordination
AKTIVITET: Koordination
■ Kan du huske, da du skulle lære at cykle på to hjul? Det er faktisk en ret
vanskelig opgave, som kræver, at bl.a. øjne og muskler arbejder sammen.
Skriv din underskrift med tæerne
Prøv først at skrive din underskrift med den hånd, du normalt ikke
skriver med. Ligner underskriften din normale? Prøv så med fød-
derne/ tæerne. Ligner den nu? Du kan sikkert se nogle træk, der går
igen, selv om de nye underskrifter nok er noget tøvende. Det
sjove er nemlig, at vi for mange bevægelser har indbygget et
særligt “mønster” i lillehjernen. Så den underskrift, du
laver med tæerne eller “den anden hånd”, vil ligne
den, du laver med din “skrive-hånd”.
Prismebrillerne, der bytter om på op og ned
Hjernen kan vænne sig til det mest utrolige. Hvis man giver forsøgsperso-
ner “omvendt”-briller på, så kan de faktisk vænne sig til, at verden står på
hovedet, når man ser gennem brillerne. Efter 14 dage har hjernen ganske
enkelt lavet sig et nyt sæt erfaringer om, hvordan verden vender, så det
passer med, hvad du føler og oplever. Her kan I prøve en variation af dette
forsøg.
Først skal I lave et sæt prismebriller efter opskriften nederst på siden.
Lad nu forsøgspersonen tage brillerne på. Og lad ham så prøve at ramme en
spand med en tennisbold eller en jonglørbold. Lad spanden stå 5 meter væk.
Første gang går det nok galt. Men lad nu forsøgspersonen træne. Hvordan
er pletskuddene efter 10 minutters træning?
Spejl i kasketskyggen
I skal bruge en almindelig
kasket med en skygge. Lim
et lille lommespejl op på
undersiden af skyggen. Lav
en tegning af en stor rund
blomst med 5 kronblade.
Læg tegningen foran for-
søgspersonen, så han kan se
den, når han kigger op i det
lille spejl. Lad nu personen
tegne ovenpå blomsten ved
at følge linierne. Men han
må ikke kigge på selve teg-
ningen. Han må kun holde
øje med hænderne ved at
kigge op i spejlet. Hvor svært
er det? Og hvorfor? Og er der
linier/retninger der er svæ-
rere end andre?

Litteratur:
• Jens Bøgeskov, Henrik Falkenberg, Niels Søren
Hansen, Torben Heinrich, Gunnar S. Jensen, Svend
Erik Nielsen og Jesper B. Petersen: “Hjernen - fra
neuron til bevidsthed”, Nucleus 1997.
• Rita Carter, “Tænkeboksen - kortlægning af den
menneskelige hjerne”, Gyldendal 1999.
• Espen Dietrichs og Leif Gjersted:
“Vor fantastiske hjerne”, Akademisk Forlag, 1997.
• Nigel Rodgers, “Den rene illusion – håndbog i
kunsten at bedrage synet”, Carlsen 2000.
• Harvey Richard Schiffman, “Sensation and
Perception - An Integrated Approach”, 1996.
• Ida Toldbod, “Små grå - store tanker”
Experimentarium 1997.
Links:
• Neuroscience for Kids
http://faculty.washington.edu/chudler/
neurok.html
En rigtig god hjemmeside om hjernen og
sanserne – med mange ideer til eksperimenter.
Den har også mange gode links videre til andre
hjemmesider om samme emne.
• The Secret Life of the Brain
www.pbs.org/wnet/brain/illusions
Hjemmeside med illusioner, hjerneforskningens
historiske milepæle og hjernens udvikling.
• www.pfizer.com/brain
Hjemmeside med tekster og skolemateriale til en
udstilling om hjernen, der turnerer i USA.
• www.grand-illusions.com
En hjemmeside med et væld
af forskellige illusioner.
Svar på opgaver
• Svarene på hulter-til-bulter-ordene
på side 23 er:
1 hjerne
2 nerve
3 hukommelse
4 refleks
5 personlighed
6 blomst
• Regnestykket på side 28 bliver 14.
• Svar på opgaven side 30:
Ulla har tre kæledyr.
• Svar på hvilke opgaver på side 30, der typisk
løses bedst af piger og drenge:
Opgave 1: piger
Opgave 2: drenge
Opgave 3: piger
Opgave 4: drenge
Opgave 5: piger
Opgave 6: drenge

Hvorfor er det svært at lære fremmede sprog, når du er over 6 år? Hvor mange nerveceller er
der i din hjerne? Hvorfor drømmer du? Tænker piger og drenge forskelligt? Dette og meget
andet får du svar på i hæftet her. Hjernen er så ufatteligt kompliceret, at den nok aldrig
kommer til at forstå sig selv helt til bunds. Men vi ved alligevel en hel del. Og ambitionen med
Experimentariums særudstilling HJERNEN og skolematerialet her er netop at give publikum
et indblik i dette grå og ydmyge organ, som har så uendeligt meget at skulle have sagt.
Hæftet henvender sig især til 7.-10. klassetrin.
God fornøjelse!
Tuborg Havnevej 7 · 2900 Hellerup · Tlf: 39 27 33 33 ·
info@experimentarium.dk · www.experimentarium.dk
Tyg lige på den
Det lyder som en aprilsnar. Men
amerikanske forskere har faktisk
fundet ud af, at man forbedrer
hukommelsen, når man tygger
tyggegummi. Nu er det godt nok
ikke selve tyggegummiet, der skal
have æren - men det at tygge i
sig selv. Man ved ikke, hvorfor
det er sådan. Måske kommer der
et bedre iltflow til hjernen, når
man tygger. Og måske begynder
kroppen også at udskille mere
insulin, og det kan igen øge
hjernens optagelse af blodsukker
– eller hjernebrændstof.