Arbejdet truer mennesket - Finansforbundet

Stress
ggg
tivt for den topdirektør, som lige er blevet ansat og skal præstere
en toppræstation som skridt i hans eller hendes videre
karriere", påpeger Jill Byrnit.
Hun mener ikke, at stressen hænger sammen med, hvor
meget man arbejder. I gamle dage kunne man nemlig godt
plukke roer i 1 timer, uden at hjernen kortsluttede af den
grund.
"Det blev gjort tåleligt af et socialt samvær. I dag er kollegaer
jo nærmest en pestilens, fordi der er så meget, du hele
tiden skal tage stilling til. Jeg giver ikke en døjt for de store,
åbne kontorlandskaber. Vis mig den undersøgelse, der viser, at
det giver bedre videndeling at sidde 0 mennesker sammen.
Den findes ikke. Til gengæld findes der mange undersøgelser,
der viser, at mennesket foretrækker at være sammen i grupper
af fire til seks personer. Det er kun virksomhederne, der
sparer plads efter min mening".
Ingen forbindelse mellem hoved og krop
Når tilskuerne i Zoologisk Have banker på ruden ind til aberne,
gør de det med en overbevisning om, at aberne jo er vant til
det. Jill Byrnit har kunnet konstatere, at det er langt fra sandheden.
For hver gang giver det et sæt i dem, og hver gang
generer det de store aber.
"De har ikke vænnet sig til det, men de har vænnet sig til at
blive generet. På samme måde kan mennesket vænne sig til
mange gener, men kun til en vis grænse. Vi kan som mennesker
præges i mange retninger, alt efter hvilken kultur vi er
vokset op i – på den måde er vi et underligt dyr. Vi er skabt til
åbenhed og kultur, men der er grænser for, hvilke vilkår vi kan
trives under".
Og de vilkår er først og fremmest skabt af teknologien. Vi
lever i en tid, hvor vi kan løsrive os fra tid og sted. I stedet for
Finans februar 007
Blå bog – Jill Byrnit
Født i 1969. Cand.psych. og ph.d. i primatologi
og antropologisk psykologi. I en årrække har hun
beskæftiget sig med forskellene i social viden
hos mennesket og vores nærmeste slægtninge,
menneskeaberne. En forskning, der blandt andet
er foregået i Californien, Sydafrika, Uganda og
Odense Zoologiske Have.
fortidens små fællesskaber indgår vi i et utalligt antal små myriader
af sociale relationer med mennesker, som vi ikke tidligere
har kendt, ofte aldrig møder igen eller kun kender fra
medierne. Tilværelsen har på få årtier nået en grad af abstraktion,
som totalt har ændret vores fællesskaber. Sin partner kan
man finde på nettet, vi kan føle respekt for en person, som vi
kun ser en lille flig af i tv. Og i Ugandas søvnige landsbyer
drømmer man om at leve som i Beverly Hills, selv om man
knap nok kan brødføde sig selv.
"Vi kan abstrahere med hjernen, og den kan køre ufattelig
hurtigt. Men vores krop og vores følelser er slet ikke skabt til
det kaos og den forvirring. Det er en fortvivlet kamp. Vi står
op om morgenen og lægger vores naturlighed væk. Så er det
op på beatet. Nogle kommer aldrig ned i gear igen. Det er, som
om forbindelsen mellem hoved og krop er kappet over", siger
Jill Byrnit.
Hvis vi skal komme stressproblemet til livs, skal de vilkår, vi
lever under, ændres markant, mener primatologen. Men der
sker alt for lidt i forhold til at ændre og tilrettelægge vores
arbejde og de krav, der stilles.
"Jeg mener ikke, der er mere at hente i medarbejderudvikling
og omstillingsparathed. Nu handler det om sygdom eller
sundhed. Jo flere sygemeldinger, jo mere koster det på bundlinjen,
og hurra for det, for det har fået virksomhederne til så
småt at vågne op. Men faktisk tror jeg først, der sker helt
store ændringer, den dag stress koster lige så meget, som det
koster at miste en ordre".
Det lykkelige menneske
Jill Byrnit understreger, at hun på ingen måder romantiserer
fortiden eller dæmoniserer udviklingen, men at det i højere
grad handler om at styre de mange og gode muligheder, som
Har været tilknyttet Århus Universitet som
ekstern lektor.
Medvirket som psykologisk ekspert i TV 2's
serie "Menneskedyret" fra 2005.
Tilbyder i dag at holde foredrag om stress
i virksomheder.